Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus pr. 1. september 1999

Transkript

1 Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus pr. 1. september 1999

2 Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus Indhold: Indhold Rapportens hovedresultater 1. Formål 2. Undersøgelsens datagrundlag 3. Erhvervsstatus 4. Ansættelsesområde 5. Hovedarbejdsområde/specialefag 6. Første ansættelse 7. Betydning af valgfrie fag, specialeemne og karakterer for første og nuværende job 8. Studieophold i udlandet 9. Erhvervsstatus for kandidater med fremmedsproget baggrund 10. Forskeruddannelsen Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus Tilrettelæggelse: Lærke Vester-Andersen Danmarks Farmaceutiske Højskole Universitetsparken København Ø Telefon Rapporten offentliggjort første gang maj

3 Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus - rapportens hovedresultater I nærværende undersøgelse af nyuddannede kandidaters erhvervsstatus indgår 470 kandidater som dimitterede i 1995, 1996, 1997 og 1998 (svarprocent 94%). Pr var omkring 50% af kandidaterne ansat i medicinalindustrien, 20% på privat apotek mens 30% var ansat i en offentlig virksomhed. I forhold til en lignende undersøgelse i 1995, er der sket en forskydning i retning af flere ansatte i offentlige virksomheder i forhold til ansatte i medicinalindustrien. Denne forskydning falder sammen med en øget indskrivning af ph.d.-studerende, som i de fleste tilfælde - afhængig af finansieringsforhold - i studieforløbet regnes som offentligt ansatte. 17% af kandidaterne var på undersøgelsestidspunktet ved at gennemføre - eller havde allerede erhvervet en ph.d.-uddannelse. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 1995, hvor det tilsvarende tal lå på 12%, er der tale om en stigning på 42%. At farmaceutuddannelsen er fagligt bredt sammensat, kommer til udtryk i de nyuddannede kandidaters brede vifte af arbejdsområder. Ser vi bort fra apotek (som i undersøgelsessammenhæng regnes som ét arbejdsområde), er der ikke ét arbejdsområde, der beskæftiger mere end 10% af de nyuddannede kandidater. Ser man på kønsfordelingen på hovedarbejdsområder, findes forskellene især inden for lægemiddelregistrering (kvinder 11,2% og mænd 2,5%), analytisk kemi (kvinder 5,0% og mænd 11.1%) samt lægemiddelformulering og -udvikling (kvinder 8,2% og mænd 16,0%). Der ansættes gennemsnitligt 22 personer pr. årgang på private apoteker. Sammenlignes med to tidligere undersøgelser tegner der sig et stabilt ansættelsesmønster på området: Siden 1986 har antallet af personer fra en kandidatårgang, der bliver ansat på private apoteker, ligget mellem 20 og 22. Arbejdsledigheden er - i lighed med 1995 kun på et par procent. Der er derimod tale om et fald i forhold til en tidligere undersøgelse i 1992, hvor arbejdsledigheden var på lidt over 4%. 58% af kandidaterne havde fundet ansættelse inden for den første måned efter afsluttet eksamen, og 88% af kandidaterne inden for de første tre måneder. Sidstnævnte tal er væsentligt højere end i 1995, hvor kun 60% af kandidaterne havde fundet ansættelse inden for de første tre måneder. Undersøgelsen viser desuden, at ikke mindre end 99% af kandidaterne i undersøgelsesperioden har haft ansættelse i et eller andet omfang. Rapporten indeholder et særligt afsnit om de i alt 26 fremmedsprogede kandidater, som indgår i undersøgelsen. 96% af disse har i undersøgelsesperioden haft ansættelse i et eller andet omfang. Kandidaterne (excl. de kandidater der er fortsat med ph.d.-uddannelsen) tillægger ikke specialeemne og valgfri fag nævneværdig betydning for ansættelse efter endt uddannelse. Ej heller specialekarakteren og det samlede eksamensgennemsnit synes at blive tillagt afgørende betydning for ansættelsen. 58% af kandidaterne har udført deres specialearbejde helt eller delvist på virksomheder uden for Danmarks Farmaceutiske Højskole. 35% af kandidaterne har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen - hovedsagelig i forbindelse med specialet. 3

4 1. Formål Undersøgelsen af nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus er foretaget for Studienævnet ved Danmarks Farmaceutiske Højskole og for Dansk Farmaceutforening i efteråret I relation til Studienævnets løbende arbejde med at revidere og tilpasse farmaceutstudiet til de jobfunktioner farmaceutiske kandidater bestrider, og til Højskolens og Farmaceutforeningens erhvervsvejledning for de kommende kandidater, samt til Højskolens informationsarbejde overfor potentielle studerende, er det undersøgelsens hovedformål at belyse følgende: Hvor kandidaterne finder ansættelse. Hvilke primære arbejdsopgaver/fagområder kandidaterne varetager. Betydningen af kandidaternes specifikke valgfrie fag og fagområdet for specialeopgaven for deres ansættelse. Betydningen af eksamensgennemsnittet og specialekarakteren for kandidaternes ansættelse. Hvor mange der har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen. Hvor lang tid der gik, inden kandidaterne fik deres første ansættelse og hvor mange ansættelser de har haft. Andelen af kandidater der går i gang med en ph.d.-uddannelse Undersøgelsen belyser endvidere, hvordan gruppen af kandidater med udenlandsk skolebagggrund ( fremmedspogede kandidater) markerer sig på udvalgte områder i forhold til gennemsnittet. Den undersøgte gruppe farmaceuter omfatter de 1-4 år gamle kandidater (kandidater fra årgangene ). Det erhvervsmønster, der fremkommer på baggrund af undersøgelsen, antages at vise tendenser, der kan tages som udtryk for de kommende års kandidaters erhvervsmuligheder. Undersøgelsen er varetaget af Lærke Vester-Andersen, Gitte Metz Ulriksen og informationsmedarbejder Jesper Munck i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af Gerd Askaa, formand for Dansk Farmaceutforening, Pia Selgan Rasmussen fra Industrifarmaceutforeningen, Studiechef Ilse Fjalland, lektor, ph.d. Peter Thygesen og stud. pharm. Morten Østergård. I rapporten henvises til tidligere tilsvarende undersøgelser, som blev udført i henholdsvis efteråret 1992 og Undersøgelsen fra 1992 omfattede 4-6 år gamle kandidater (årgangene ). 257 personer svarende til 94% af samtlige kandidater fra de pågældende årgange indgik i undersøgelsen. Resultaterne blev bragt i Communicatio 1/93 og Farmaceuten 6/93. Undersøgelsen fra 1995 omfattede i lighed med nærværende 1-4 år gamle kandidater (488 personer svarende til 95% af de adspurgte kandidater). Resultaterne er sammenfattet i rapporten Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus (DFH, 1996). 4

5 2. Undersøgelsens datagrundlag I årene 1995, 1996, 1997 og 1998, dimitterede i alt 500 personer. Heraf har 470 personer besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 94%. Kandidatår Antal svaret/besvarelse i % af samlede antal svar Mand Kvinde Total Figur 2.1 Besvarelser fordelt på kandidatår og køn ,2% ,3% ,6% ,0% ,7% ,3% ,1% 82 17,4% ,6% ,2% 91 19,4% ,5% Total 90 19,1% ,9% % Studieordning Antal svaret Undersøgelsens datasammensætning Figur 2.2 Besvarelser fordelt på studieordning 1980/ ,6% ,4% Total % Hovedparten, nemlig 96,4% af de personer, der indgår i undersøgelsen, er fra studieordningen af 1988, mens kun 3,6% er fra studieordningen af 1980/84. På denne baggrund er der ikke i det efterfølgende materiale analyseret for eventuelle forskelle relateret til studieordning. 3. Erhvervsstatus (pr. 1. september 1999) Erhvervsstatus Antal procent Privat apotek 86 18,4% Anden privat virksomhed ,1% Offentlig virksomhed ,6% Arbejdsledig 12 2,6% Ikke arbejdssøgende 6 1,3% Figur 3.1 Erhvervsstatus pr for kandidatårgangene (2 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Total % 5

6 I fig. 3.2 sammenlignes nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus i 1999 med tilsvarende fra de tidligere undersøgelser (1992 og 1995). Det fremgår, at 18,4 % nu finder beskæftigelse på apotek, 52,1 % i anden privat virksomhed mens hver fjerde finder ansættelse i det offentlige. Arbejdsledige omfatter alle personer, der har anført at være fuldtidsarbejdsledige. Ikke-arbejdssøgende er personer, som ikke søger job - eksempelvis grundet barselsorlov/forældreorlov. Figur 3.2 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus ,3 52, , ,7 18,4 26,6 25,6 20, Privat apotek Anden privat virksomhed Offentlig virksomhed 4,3 2,1 2,6 Arbejdsledig 0,8 1,8 1,3 Ikke arbejdssøgende Det skal bemærkes, at den procentvise arbejdsledighed i lighed med 1995 er mindre end i undersøgelsen fra 1992 til trods for, at der er blevet uddannet flere farmaceuter pr. år. Det er især inden for området anden privat virksomhed at der er blevet ansat flere farmaceuter i forhold til Endvidere er der i forhold til 1995-undersøgelsen sket en forskydning i retning af flere ansatte i offentlig virksomhed i forhold til ansatte i anden privat virksomhed. Forholdet skyldes en øget indskrivning af ph.d.-studerende (jf. afsnit 10) typisk med ansættelse på Farmaceutisk Højskole, som på undersøgelsestidspunktet endnu ikke havde afsluttet uddannelsen, og som derfor i undersøgelsens sammenhæng tæller som ansatte i offentlig virksomhed. Desuden finder 43% af de færdiguddannede ph.d. ere ansættelse i offentlig virksomhed (iflg. undersøgelsen Erhvervsstatus for ph.d.-uddannede ved Danmarks Farmaceutiske Højskole ). Men også en stigning fra 5,3% i 1995 til 8,6% i 1999 i antallet af ansatte inden for sygehusvæsenet afspejler sig i den højere andel af ansatte i offentlig virksomhed. 18,4% eller 86 personer fra de fire årgange har fundet ansættelse på private apoteker. Dette svarer i gennemsnit til 22 personer pr. årgang, hvilket er præcis samme antal som i I 1992-undersøgelsen fandt 23,0 % ansættelse på apotek, hvilket svarede til 20 personer pr. årgang. Antallet af personer fra en kandidatårgang, der bliver ansat på private apoteker synes således over en længere årrække at have været nogenlunde konstant. 6

7 ,9 52,6 52,1 Mand Figur 3.3 Erhvervsstatus fordelt efter køn (procentvis fordeling) ,7 18,8 18,4 32,2 24,3 25,6 Kvinde Total 10 0 Privat apotek Anden privat virksomhed Offentlig virksomhed 2,2 2,6 2,6 Arbejdsledig 0 1,6 1,3 Ikke arbejdssøgende Af figur 3.3 ses, at procentvis flere kvinder end mænd finder beskæftigelse inden for anden privat virksomhed, mens omvendt flere mandlige farmaceuter finder ansættelse i en offentlig virksomhed. På dette punkt er der en forskel i forhold til undersøgelsen i 1995, hvor det modsatte gjorde sig gældende. Også her må det formodes, at den øgede indskrivning af ph.d.-studerende i årene i forhold til årene, der lå til grund for forrige undersøgelse - sammenholdt med at procentvis flere af de mandlige kandidater vælger en ph.d.-uddannelse (25,6% af de mandlige kandidater mod 14,5% af de kvindelige) her gør sig gældende. Vi kan konstatere, at gruppen ikke arbejdssøgende udelukkende består af kvinder, hvilket bestyrker tidligere fremsatte formodning om, at barselsorlov og forældreorlov øver indflydelse på disse data. 7

8 4. Ansættelsesområde I det følgende er de personer, som enten var arbejdsledige eller ikke arbejdssøgende (18 i alt) udeladt af materialet - hvilket giver anledning til at præcisere følgende: Når det tidligere var angivet, at 18,4% har ansættelse på private apoteker, var det på baggrund af samtlige besvarelser. Når det nedenfor angives, at 19% har beskæftigelse på private apoteker refererer det til det antal, der var i arbejde. (Der indgår herefter 452 personer) Figur 4.1 Ansættelsesområder Ansættelsesområde Medicinindustri ,1% ,8% Medicinalvirksomhed ,7% ,8% Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 11 2,3% 9 2,0% Privat apotek 86 18,3% 86 19,0% Anden privat virksomhed 17 3,6% 6 1,3% Plastvirksomhed 6 1,3% 1 0,2% Kemisk-teknisk industri 9 1,9% 3 0,7% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 2 0,4% 2 0,4% Offentlig virksomhed ,3% ,0% Sygehusvæsen 25 5,3% 39 8,6% Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen i 1995) 15 3,2% 11 2,4% Miljø- og levnedsmiddelkontrol /-tilsyn/miljøstyrelsen/veterinærog Fødevaredirektoratet o.lign. 3 0,6% 3 0,7% Arbejdsmiljøinstituttet/ Direktoratet for Arbejdstilsynet 2 0,4% 1 0,2% Højere uddannelsesinstitution 43 9,2% 59 13,1% Teknisk skole, anden mellemlang uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed 3 0,6% 7 1,5% Gymnasium o.lign. 1 0,2% 0 0 Ikke opgivet 8 1,7% 2 0,4% Andet 3 0,6% 13 2,9% Total % % 8

9 De 5 største ansættelsesområder for farmaceuter er nedenfor overført til figur 4.2. Disse er sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater. Medicinalvirksomhed bestod i de tidligere undersøgelser af områderne MEDIF-, MEGROS- og MEFA-virksomheder samt anden medicinalvirksomhed. I denne undersøgelse dækker medicinalvirksomhed over LIF-virksomheder, medicinalgrossister samt anden medicinalvirksomhed. Naturlægemiddel- og kosttilskudsvirksomhed indgår ikke i området medicinalvirksomhed. Største ansættelsesområder Medicinalvirksomhed 38,9% 31 53,9% 63 47,8% 54 Privat apotek 24,0% 20 18,4% 22 19,0% 22 Højere uddannelsesinstitutioner 11,9% 10 9,2% 11 13,1% 15 Sygehusvæsen 7,0% 6 5,4% 6 8,6% 10 Lægemiddelstyrelsen 2,0% 2 3,2% 4 2,4% 3 Figur 4.2 De fem største ansættelsesområder for nyuddannede farmaceuter i 1992, 1995 og Procentuelt samt gennemsnitligt antal ansættelser pr.år. I undersøgelsen angiver 72 personer at være ph.d.-studerende. Umiddelbart skulle man derfor antage, at det årlige antal ansættelser på Højere uddannelsesinstitutioner skulle være højere end de 15, der fremgår af figuren. Imidlertid vil de af Højskolens ph.d.-studerende, som er eksternt ansatte, angive ansættelsesforhold i privat virksomhed/organisation. Som det fremgår af figur 4.3, synes der ikke at kunne spores en entydig tendens inden for områderne når vi isoleret betragter årgangene Kandidatår Største ansættelsesområder Total Medicinalvirksomhed 53 42,4% 62 52,1% 50 47,2% 51 42,5% 216 Privat apotek 19 15,2% 24 20,2% 22 20,8% 21 17,5% 86 Højere uddannelsesinstitution 15 12,0% 15 12,6% 11 10,4% 18 15,0% 59 Sygehusvæsenet 17 13,6% 4 3,4% 7 6,6% 11 9,2% 39 Lægemiddelstyrelsen 3 2,4% 5 4,2% 2 1,9% 1 0,8% 11 Figur 4.3 De største ansættelsesområder fordelt efter kandidaternes afgangsår, angivet i antal og procent 9

10 Ser man på ansættelsesområderne fordelt på køn (figur 4.4), bemærkes det, at kvinder i højere grad end mænd får ansættelse inden for følgende områder: Privat apotek (19,5% mod 17,0%), sygehusvæsen (9,6% mod 4,5%), medicinalvirksomhed (49,7% mod 39,8%). For sidstnævnte områdes vedkommende var tallene i 1995-undersøgelsen 56% og 57,9% i mændenes favør. Forklaringen er igen, at forholdsmæssigt flere i nærværende undersøgelse har påbegyndt en ph.d.-uddannelse, og at der procentuelt er flere mænd end kvinder blandt de ph.d.-studerende (se endvidere afsnit 3), hvilket kommer til udtryk i en højere beskæftigelsesgrad af mænd på højere uddannelsesinstitutioner (23,9% mod 10,4%). Figur 4.4 Ansættelses områder fordelt på køn. Ansættelsesområde Mand Kvinde Medicinindustri 38 43,2% ,4% Medicinalvirksomhed 35 39,8% ,7% Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 3 3,4% 6 1,6% Privat apotek 15 17,0% 71 19,5% Anden privat virksomhed 3 3,4% 3 0,8% Plastvirksomhed 0 0% 1 0,3% Kemisk-teknisk industri 2 2,3% 1 0,3% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 1 1,1% 1 0,3% Offentlig virksomhed 29 33,0% 93 25,5% Sygehusvæsen 4 4,5% 35 9,6% Lægemiddelstyrelsen 1 1,1% 10 2,7% Miljø- og levnedsmiddelkontrol/-tilsyn/miljøstyrelsen/ Veterinær- og Fødevaredirektoratet og lign. 0 0% 1 0,3% Arbejdsmiljøinstituttet/ Direktoratet for Arbejdstilsynet 2 2,3% 1 0,3% Højere uddannelsesinstitution 21 23,9% 38 10,4% Teknisk skole, anden mellemlang uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed 0 0% 7 1,9% Gymnasium o.lign. 0 0% 0 0% Ikke opgivet 1 1,1% 1 0,3% Andet 3 3,4% 10 2,7% Total % % 5. Hovedarbejdsområde/specialefag Farmaceuternes 7 største hovedarbejdsområder sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater vises nedenfor i fig Salg og marketing figurerede både i og i 1995-undersøgelsen blandt de 7 største hovedarbejdsområder (7,4% i 1992 og 6,7% i 1995), men er med en andel på kun 1,9% i nærværende undersøgelse gledet ud af listen. Der indgår imidlertid arbejdsområder i seneste undersøgelse, som ikke optrådte i de to foregående. Det skyldes måske, at markeringer, der ellers ville været gået til salg og marketing nu i et vist omfang er gået til personaleledelse eller projektledelse, som ikke figurerede i de tidligere undersøgelser. 10

11 Største hovedarbejdsområder Privat apotek 23.0% 18.4% 19,0% Lægemiddelformulering og -udvikling 7,8% 3,9% 9,7% Klinisk afprøvning 2.0% 9.1% 9,7% Lægemiddelregistrering 4.9% 9.5% 9,5% Kvalitetssikring/-validering 8.2% 11.9% 9,0% Analytisk kemi 8,6% 10,0% 6,2% Farmakologi 3,2%* 3,0%* 5,9% Figur 5.1 De syv største hovedarbejdsområder for nyuddannede farmaceuter 1992, 1995 og * Tallene dækker over farmakologi/ biokemi/fysiologi/biologisk lægemiddeludvikling idet farmakologi i de to tidligere undersøgelser ikke indgik som selvstændigt arbejdsområde. Hovedarbejdsområder Hovedarbejdsområde Specialeopgave Samlet oversigt Antal % Apotek (privat-) 86 * 20,4% * * * Administration 13 3,1% 1 0,2% Analytisk kemi 26 6,2% 37 8,8% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Biokemi 10 2,4% 23 5,5% Farmakologi 25 5,9% 61 14,5% Fysiologi 2 0,5% 8 1,9% Information om lægemidler o.lign. 12 2,9% 6 1,4% Klinisk afprøvning 41 9,7% 12 2,9% Klinisk farmaci 10 2,4% 47 11,2% Kvalitetssikring/-kontrol 38 9,0% 4 1,0% Lægemiddelformulering/-udvikling 41 9,7% 91 21,6% Lægemiddelstatistik 2 0,5% 2 0,5% Medicinalkemi 9 2,1% 31 7,4% Medicinske utensilier 0 0% 0 0% Mikrobiologi 6 1,4% 13 3,1% Miljøkemi 1 0,2% 6 1,4% Personaleledelse 4 1,0% 2 0,5% Figur 5.2 Oversigt over hovedarbejdsområde og det fagområde inden for hvilket der er skrevet speciale (31 personer af alle de der er i beskæftigelse, har ikke redegjort for deres hovedarbejdsområde, og 49 af alle de der indgår i undersøgelsen, har ikke oplyst, inden for hvilket fagområde de har udført speciale) * Apotek indgik ikke i undersøgelsen som hverken muligt hovedarbejdsområde eller som specialeområde, idet arbejdsgruppen havde forestillet sig, at personer ansat på apotek skulle afkrydse et af de andre områder, som de fandt dækkende for deres arbejde, f.eks. administration, farmakologi, personaleledelse, salg og marketing m.m. Afkrydsninger viste, at dette ikke fungerede efter hensigten, hvorfor det har vist sig hensigtsmæssigt også arbejdsområdemæssigt at henføre de 86 af undersøgelsens personer, der har fundet ansættelse på private apoteker i en selvstændig gruppe. Da 31 personer i forbindelse med nærværende spørgsmål ikke har redegjort for deres hovedarbejdsområde, bliver andelen af personer med apotek som hovedarbejdsområde højere (20,4%) end de 19%, som i figur 4.1 angav apotek som ansættelsesområde. Hvad specialeområde angår, har det ikke været muligt på samme måde ud fra datamaterialet at overføre apoteksrelaterede specialeopgaver til området apotek. Projektledelse 6 1,4% 0 0% Produktion 21 5,0% 2 0,5% Registrering af lægemidler o.lign. 40 9,5% 2 0,5% Salg og marketing 8 1,9% 2 0,5% Toksikologi 1 0,2% 6 1,4% Andet 19 4,5% 65 15,4% Total % % Den samlede oversigt over hovedarbejdsområder og specialefag fremgår af figur 5.2 (ovenfor). Der synes ikke generelt at være sammenfald mellem hovedarbejds-område og det fagområde, inden for hvilket der er udført specialeopgave. 11

12 Figur 5.3 Hovedarbejdsområder fordelt på køn (31 personer har ikke redegjort for deres hovedarbejdsområde) Hovedarbejdsområder fordelt på køn Mand Kvinde Apotek (privat) 15 18,5% 71 20,9% Administration 3 3,7% 10 2,9% Analytisk kemi 9 11,1% 17 5,0% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Biokemi 1 1,2% 9 2,6% Farmakologi 5 6,2% 20 5,9% Fysiologi 2 2,5% 0 0% Information om lægemidler o.lign. 1 1,2% 11 3,2% Klinisk afprøvning 8 9,9% 33 9,7% Klinisk farmaci 0 0% 10 2,9% Kvalitetssikring/-kontrol 7 8,6% 31 9,1% Lægemiddelformulering/-udvikling 13 16,0% 28 8,2% Lægemiddelstatistik 0 0% 2 0,6% Medicinalkemi 2 2,5% 7 2,1% Medicinske utensilier 0 0% 0 0% Mikrobiologi 1 1,2% 5 1,5% Miljøkemi 1 1,2% 0 0% Personaleledelse 2 2,5% 2 0,6% Projektledelse 1 1,2% 5 1,5% Produktion 2 2,5% 19 5,6% Registrering af lægemidler o.lign. 2 2,5% 38 11,2% Salg og marketing 2 2,5% 6 1,8% Toksikologi 0 0% 1 0,3% Andet 4 4,9% 15 4,4% Total % % Ser man på fordelingen af hovedarbejdsområder på køn (figur 5.3), findes forskellene især inden for registrering af lægemidler (kvinder: 11,2% og mænd: 2,5 %), analytisk kemi (kvinder: 5,0% og mænd: 11.1%) samt lægemiddelformulering/ -udvikling (kvinder: 8,2% og mænd: 16,0%). Ellers er fordelingen mellem arbejdsområderne nogenlunde ens for de to køn. 12

13 Af figur 4.1 fremgik det, at medicinindustrien tegner sig for ansættelse af halvdelen af alle de nyuddannede kandidater. Iagttager man, inden for hvilke hovedarbejdsområder kandidaterne her finder ansættelse, skiller følgende arbejdsområder sig ud (figur 5.4): Største arbejdsområder i medicinindustrien Antal % Klinisk afprøvning 39 19% Registrering af lægemidler o.lign % Kvalitetssikring/-kontrol 33 16% Lægemiddelformulering/-udvikling 21 10% Analytisk kemi 16 8% Produktion 16 8% Figur 5.4 De seks største hovedarbejdsområder for nyuddannede farmaceuter ansat i medicinindustrien Den samlede oversigt over hovedarbejdsområder inden for medicinindustrien fremgår af nedenstående figur (figur 5.5): Hovedarbejdsområder i medicinindustrien Samlet oversigt Antal Administration 5 Analytisk kemi 16 Biokemi 1 Farmakologi 10 Fysiologi 1 Information om lægemidler o.lign. 6 Klinisk afprøvning 39 Kvalitetssikring/-kontrol 33 Lægemiddelformulering/-udvikling 21 Medicinalkemi 1 Mikrobiologi 5 Personaleledelse 3 Projektledelse 4 Produktion 16 Registrering af lægemidler o.lign. 34 Salg og marketing 7 Toksikologi 1 Andet 3 Figur 5.5 Hovedarbejdsområder for nyuddannede kandidater ansat i medicinindustrien. 19 personer har ikke angivet hovedarbejdsområde Total Første ansættelse Af figur 6.1 fremgår det, at 88% af kandidaterne inden for de første 3 måneder efter deres kandidatafslutning har haft deres første ansættelse (ved ansættelse menes beskæftigelse af mere end en måneds varighed). 3,2% har ventet i mere end 7 måneder på den første ansættelse. Barselsorlov, værnepligt og ønsker om at rejse må formodes at spille en rolle for dette tal. 13

14 Figur 6.1 Antal måneder inden første ansættelse Første ansættelse Mindre end 1 måned % ,9% 1-3 måneder % ,2% 4-6 måneder % 35 7,4% 7-12 måneder % 12 2,6% 13 måneder og derover % 3 0,6% Ikke svaret 0 0% 6 1,2% Total % % I figur 6.2 ses antallet af ansættelser af mere end 1 måneds varighed siden kandidaterne afsluttede uddannelsen. 91,5% af kandidaterne har haft mellem 1 og 3 ansættelser. Figur 6.2 Antal ansættelser efter endt uddannelse Antal ansættelser Antal % 1 ansættelse ,3% 2-3 ansættelser ,2% 4-5 ansættelser 32 6,8% 6-10 ansættelser 4 0,9% over 10 ansættelser 0 0% Ikke svaret 4 0,9% Total % 7. Betydning af valgfrie fag, specialeemne og karakterer for første og nuværende job I det følgende er ph.d.-studerende og ph.d. er udeladt af undersøgelsesmaterialet, idet fagområdet for de valgfrie fag og specialet i relation til det ansøgte hovedfagområde for ph.d.- studiet indgår som et af kriterierne ved tildeling af ph.d.-stipendierne og idet specialefagområdet (og specialevejleder) ofte er af væsentlig betydning ved - især - indgåelse af ph.d.- studier finansieret af eksterne midler. Af figur 7.1 fremgår det, at 78,5% af kandidaterne tillægger valgfri fag ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende job har det haft ingen eller lille betydning for 79,5% af kandidaterne. Hvis man sammenligner med kandidater fra studieordningen 1988 i undersøgelsen fra 1995, ses næsten samme vurdering af valgfri fags betydning: i 77,2% af tilfældene havde ingen eller lille betydning for deres første job og tilsvarende 74,1% hvad angik nuværende job. Figur 7.1 Betydning af valgfrie fag for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er) Valgfrie fags betydning for ansættelse Første job Nuværende job Ingen betydning ,1% ,7% Lille betydning 83 21,4% 92 24,8% Stor betydning 60 15,5% 53 14,3% Afgørende betydning 23 5,9% 23 6,2% Total % % 14

15 Hvad specialetemnet angår, har det for kandidaterne i 1999 ingen eller lille betydning for første ansættelse for 82,4%, mod 77,2% for kandidaterne på 1988-ordningen i For nuværende ansættelse vurderer 82,8% af kandidaterne i 1999, at specialeemnet kun har lille eller ingen betydning. I 1995 var tallet 74,1% for kandidaterne på studieordningen af ,8% har ment, at specialeemnet havde afgørende betydning for første ansættelse. Dette kan muligvis skyldes, at over halvdelen af de studerende udfører speciale uden for Højskolen og derved allerede har skabt kontakt til erhvervslivet. Specialeemnets betydning for ansættelse Første job Nuværende job Ingen betydning ,5% ,9% Lille betydning 77 19,9% 89 23,9% Stor betydning 38 9,8% 42 11,3% Afgørende betydning 30 7,8% 22 5,9% Figur 7.2 Betydningen af specialets fagområde for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Total % % Godt 60% af kandidaterne har skrevet speciale uden for Højskolen, mens 40% har skrevet speciale på et af Højskolens institutter. Af figur 7.3 fremgår det, at 91,4% af kandidaterne tillægger specialekarakteren ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende job har det haft ingen eller lille betydning for 89,9% af kandidaterne. Specialekarakterens betydning Første job Nuværende job for ansættelse Ingen betydning ,8% ,2% Lille betydning 90 23,6% 91 24,7% Stor betydning 29 7,6% 34 9,2% Afgørende betydning 4 1,0% 3 0,8% Total % % Figur 7.3 Betydningen af specialekarakteren for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). 10 personer har ikke angivet betydningen af specialekarakteren for første job, og 6 personer har ikke angivet for nuværende job. I figur 7.4 er specialekarakteren angivet. Speciale-karakterer Antal % ,0% ,7% ,1% ,2% Total % Figur 7.4 Specialekarakter. 15 personer har ikke angivet specialekarakteren, dette kan skyldes, at de har skrevet speciale på 1980/84-ordningen, hvor der ikke gives karakterbedømmelse. Af figur 7.5 på næste side, fremgår det, at 93,3% af kandidaterne vurderer at eksamensgennemsnittet har haft lille eller ingen betydning for første ansættelse, og 92,6% mener det samme for nuværende ansættelse. 15

16 Figur 7.5 Betydning af eksamensgennemsnittet for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). 4 personer har ikke angivet betydningen af eksamensgennemsnittet for første job. Eksamensgennemsnittets Første job Nuværende job betydning for ansættelse Ingen betydning ,6% ,4% Lille betydning ,7% ,2% Stor betydning 20 5,2% 25 6,7% Afgørende betydning 6 1,5% 3 0,8% Total % % Figur 7.6 Eksamensgennemsnit. 3 personer har ikke angivet eksamensgennemsnittet. Eksamensgennemsnit Antal % over 10,0 8 2,1% 9,0-9, ,1% 8,0-8, ,1% 7,0-7, ,8% 6,0-6,9 31 8,0% Total % 8. Studieophold i udlandet 163 af kandidaterne har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen, hvilket svarer til 35% af samtlige. Af figur 8.1 ses karakteren af studieopholdene. Langt størstedelen har rejst til udlandet for helt eller delvist at skrive speciale. 7 personer har angivet andet. Disse er rejst ud i forbindelse med IAESTE (4 personer), scholarstipendium, ERASMUS og farmaceuter arbejder for farmaceuter i udlandet. Figur 8.1 Studiemæssig årsag til udlandsopholdet. Studieophold i udlandet Antal % Speciale ,5% Alternativt studieophold 10 6,2% Valgfri studieenheder 0 0% Obligatoriske studieenheder 0 0% Andet 7 4,3% Total % I figur 8.2 er angivet i hvilket land kandidaterne var på studieophold. Bag andet gemmer sig bl.a. Indien (8 personer), Nepal (5 personer), Mauritius (5 personer) og Japan (3 personer). Figur 8.2 Geografisk placering af studieophold i udlandet. Geografisk placering af studieophold Antal % Norden 19 11,7% Øvrige Europa 42 25,9% USA 38 23,5% Afrika 8 4,9% Australien 32 19,8% Andet 23 14,2% Total % 16

17 Varighed af studieophold Antal % Under 1 måned 1 0,6% 1-3 måneder 32 19,8% 3-6 måneder 91 56,2% over 6 måneder 38 23,5% Figur 8.3 Varighed af studieophold i udlandet. Total % 9. Erhvervsstatus for kandidater med fremmedsproget baggrund Fremmedsprogede studerende defineres som personer, der ikke har en almindelig dansk skolebaggrund, og som er blevet optaget på Danmarks Farmaceutiske Højskole på grundlag af en GIF-eksamen (gymnasial indslusningskursus for fremmedsprogede - et 1-årigt særligt HF-forløb). De udvalgte data om fremmedsprogede kandidater sammenlignes i alle tilfælde med undersøgelsens totalpopulation (hvori de fremmedsprogede indgår). I alt 26 fremmedsprogede har besvaret spørgeskemaet og de fordeler sig således: Kandidatår Alle Fremmedsprogede Figur 9.1 Fordeling af fremmedsprogede på kandidatår. Sammenlignet med totalpopulationen % 8 31% % 8 31% % 8 31% % 2 7% Total % % Kønsfordeling Alle Fremmedsprogede Figur 9.2 Fremmedsprogede kandidater fordelt på køn. Sammenlignet med totalpopulationen. Mænd 90 19% 11 42% Kvinder % 15 58% Erhvervsstatus pr Alle Fremmedsprogede Privat apotek 86 18,3% 7 26,9% Anden privat virksomhed ,9% 13 50,0% Offentlig virksomhed ,5% 2 7,7% Arbejdsledig (fuldtids) 12 2,6% 3 11,5% Uden job, ikke arbejdssøgende 6 1,3% 1 3,9% Ikke svaret 2 0,4% 0 0% Figur 9.3 Fremmedsprogedes kandidaters erhvervsstatus. Sammenlignet med totalpopulationen. Total % % 17

18 Der er procentvis lige så mange af de fremmedsprogede kandidater ansat i anden privat virksomhed som i den totale population, hvorimod flere er ansat på apotek og færre inden for offentlig virksomhed og flere er arbejdsledige. Det er dog vigtigt her at være opmærksom på, at blot få personer med ændret erhvervsstatus blandt de fremmedsprogede kandidater vil forrykke billedet væsentligt på grund af det lille antal i undersøgelsespopulationen. Hvad ansættelse i offentlig virksomhed angår, er det bemærkelsesværdigt, at så få fremmedsprogede kandidater finder ansættelse her (den ene af de to var på undersøgelsestidspunktet ph.d.-studerende, og som sådan henregnet til offentlig virksomhed). Figur 9.4 Fremmedsprogedes kandidaters placering af specialeskrivning. Sammenlignet med totalpopulationen. Specialet Alle Fremmedsprogede På Højskolens institutter % 17 65% Uden for Højskolen % 9 35% Total % % En betydeligt større del af de fremmedsprogede kandidater har skrevet speciale på Højskolen: 65% mod 42% af samtlige kandidater. Figur 9.5 Fremmedsprogede kandidater og studieophold i udlandet. Sammenlignet med totalpopulationen. Studieophold i udlandet Alle Fremmedsprogede som en del af uddannelsen Ja ,7% 3 11,5% Nej ,3% 23 88,5% Total % % Kun meget få at de fremmedsprogede kandidater har haft studieophold i udlandet som en del af uddannelsen; kun 11,5% mod 34,7% af samtlige kandidater. Figur 9.6 Fremmedsprogede kandidaters eksamensgennemsnit. Sammenlignet med totalpopulationen. Eksamensgennemsnit Alle Fremmedsprogede Over 10,0 18 3,8% 1 3,8% 9,0 9, ,5% 0 0% 8,0 8, ,9% 2 7,7% 7,0 7, ,6% 15 57,7% 6,0 6,9 31 6,6% 8 30,8% Ikke besvaret spørgsmålet 3 0,6% 0 0% Total % % De fremmedsprogede kandidater opnår generelt lavere eksamensgennemsnit; 88,5% har mellem 6,0 og 7,9 i eksamensgennemsnit mod 48,2% af alle kandidaterne i undersøgelsen. 18

19 Ledighedsperiode Alle Fremmedsprogede Mindre end 1 måned ,9% 8 30,8% 1 3 måneder ,2% 8 30,8% 4 6 måneder 35 7,4% 4 15,4% 7 12 måneder 12 2,6% 3 11,5% 13 måneder og derover 3 0,6% 3 11,5% Ikke besvaret 6 1,2% 0 0,0% Total % % Figur 9.7 Fremmedsprogede kandidaters ledighedsperiode efter afsluttet uddannelse. Tidsrummet fra afsluttet studium til første ansættelse (fast stilling eller vikariat af mere end 1 måneds varighed inklusiv deltidsbeskæftigelse). Sammenlignet med totalpopulationen. De fremmedsprogede kandidater synes generelt at have lidt vanskeligere ved at få første ansættelse. De tre kandidater, der i undersøgelsen er ledige efter 12 måneder, er alle fremmedsprogede. Ikke desto mindre har mere end 60% fundet beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse og knapt 90% inden et år. Antal ansættelser Alle Fremmedsprogede 1 ansættelse ,3% 4 15,4% 2 3 ansættelser ,2% 14 53,7% 4 5 ansættelser 32 6,8% 6 23,1% 6 10 ansættelser 4 0,9% 1 3,9% > 10 ansættelser 0 0% 0 0% Ikke besvaret 4 0,9% 1 3,9% Figur 9.8 Antallet af ansættelser for fremmedsprogede kandidater. Sammenlignet med totalpopulationen. Total % % Der synes at være en tendens til at fremmedsprogede kandidater har flere ansættelser end gennemsnittet af samtlige kandidater. Dette kan tyde på, at de i større omfang bliver ansat i skiftende vikariater inden de opnår fast ansættelse. Af de tre, der ikke havde fundet beskæftigelse inden for det første år efter endt uddannelse (se fig. 9.7), har mindst to siden hen have haft arbejde i et eller andet omfang, idet 25 (af de ialt 26) fremmedsprogede kandidater angiver at have haft en eller flere ansættelser, mens en enkelt ikke har besvaret spørgsmålet. 19

20 10. Forskeruddannelse 78 af de adspurgte i undersøgelsen har erhvervet eller er ved at gennemføre en ph.d.- uddannelse. Dette er en stigning på 20 personer i forhold til Stigningen skyldes, at der i perioden er udbudt flere ph.d..-stipendier end i perioden Der er relativt flere mænd end kvinder, der bliver ph.d..-studerende. Således har 25,6% af mændene og 14,5% af kvinderne påbegyndt eller afsluttet et ph.d..-studium. Der er her tale om en stigning i forhold til 1995, hvor 15% af mændene og 11% af kvinderne havde påbegyndt eller afsluttet et ph.d.-stipendium. Forskeruddannelse Total Mand Kvinde Total Ph.d.-studerende 48 10% 72 15,3% 22 24,5% 50 13,2% Erhvervet ph.d.-grad 10 2% 6 1,3% 1 1,1% 5 1,3% Total 58 12% 78 16,6% 23 25,6% 55 14,5% Figur 10.1 Forskeruddannelse fordelt på køn, samt sammenligning af det samlede antal for 1995 og Antal samt andel i % af mænd og kvinder. Tallene dækker også over farmaceuter, der erhverver en ph.d-grad på en anden uddannelsesinstitution. 20