Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
|
|
- Ingvar Bonde
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus Pr. 1. september 2003
2 Indhold Indhold: Rapportens hovedresultater 1. Formål 2. Undersøgelsens datagrundlag 3. Erhvervsstatus 4. Ansættelsesområde 5. Fagområde 6. Ansættelse 7. Betydning af valgfrie fag, specialeemne og karakterer for første og nuværende job 8. Studieophold i udlandet 9. Værdier i forbindelse med en ansættelse 10. Tilegnede kvalifikationer på DFU kontra efterspurgte i arbejdslivet 11. Videreuddannelse Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 2003 Tilrettelæggelse: Lærke Vester-Andersen Danmarks Farmaceutiske Universitet Universitetsparken København Ø Telefon Rapporten offentliggjort første gang i april 2004 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
3 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus rapportens hovedresultater I undersøgelsen af nyuddannede kandidaters erhvervsstatus indgår 528 kandidater som dimitterede i 1999, 2000, 2001 og 2002 (svarprocent 91). Pr var omkring 60% af kandidaterne ansat i medicinalindustrien, 20% på apotek og 20% i offentlige virksomheder. I forhold til lignende undersøgelse i 1999 er der sket en forskydning i retning af flere ansatte i medicinalindustrien i forhold til ansatte i offentlige virksomheder. Denne forskydning falder sammen med en faldende indskrivning af ph.d.- studerende, som oftest afhængig af finansieringsforhold i studieforløbet regnes som offentligt ansatte. Der ansættes gennemsnitlig 22 personer pr. årgang på private apoteker. Sammenlignes med de tidligere undersøgelser er ansættelsesmønsteret stabilt: Siden 1995 har antallet af kandidater, der bliver ansat på private apoteker, ligget mellem 20 og 22. Ser vi på videreuddannelse, er 13% af kandidaterne påbegyndt et ph.d.-studium, 1V% en masteruddannelse (eller del af) og 5V% en HD-uddannelse (eller del af). At farmaceutuddannelsen er fagligt bredt sammensat, kommer til udtryk i de nyuddannede kandidaters brede vifte af arbejdsområder. Kun enkelte fagområder beskæftiger 10-16% af de nyuddannede kandidater, de øvrige fagområder ligger under 10%. Arbejdsledigheden er i lighed med 1995 og 1999 kun på et par procent. 43% af kandidaterne har fundet ansættelse, før de afsluttede deres eksamen, og 87% af kandidaterne var i arbejde inden for de første 3 måneder efter endt studium. 31% af kandidaterne fik det første job uden at have skrevet en eneste ansøgning, mens 40% måtte sende mellem 1 og 5 ansøgninger, før første job var i hus. Godt 50% af kandidaterne fik job via stillingsannoncer (trykte eller elektroniske). 40% af kandidaterne var ikke til en egentlig jobsamtale, inden de indledte karrieren på arbejdsmarkedet og yderligere 51% nøjedes med mellem 1 og 3 samtaler. Værdier som indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, fagligt stimulerende sparring, indflydelse på valg af egne arbejdsopgaver og lønnen er topscorer, når kandidaterne skal vurdere deres værdier i jobbet. Kandidaterne sammenligner en lang række forskellige kvalifikationer og vurderer, hvilke kvalifikationer de mener er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og hvilke kvalifikationer de har tilegnet sig på Danmarks Farmaceutiske Universitet. Kandidaterne (ekskl. de kandidater, der er fortsat med ph.d.-uddannelsen) tillægger ikke specialeemne og valgfri fag nævneværdig betydning for ansættelse efter endt uddannelse (hverken i første job eller nuværende job). Ej heller specialekarakteren og det samlede gennemsnit synes at blive tillagt afgørende betydning for ansættelsen. Godt 53% af kandidaterne har udført deres speciale uden for Danmarks Farmaceutiske Universitet. 26% af kandidaterne har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen overvejende i forbindelse med specialet. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 3
4 1. Formål Undersøgelsen af nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus er foretaget for Studienævnet ved Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og for Dansk Farmaceutforening (DF) i efteråret I relation til Studienævnets løbende arbejde med at revidere og tilpasse farmaceutstudiet til de jobfunktioner farmaceutiske kandidater bestrider, og til Universitetets og Farmaceutforeningens erhvervsvejledning for de kommende kandidater, samt til Universitetets informationsarbejde over for potentielle studerende, er det undersøgelsens hovedformål at belyse følgende: Hvor kandidaterne finder ansættelse. Hvilke fagområder kandidaterne arbejder med. Afdække kandidaternes vej til ansættelse og jobskifte; ledighedsperiode før første job, antal ansættelser, antal ansøgninger og samtaler, ansættelsesform (vikariat eller fast stilling). Betydningen af kandidaternes specifikke valgfrie fag og fagområdet for specialeopgaven for deres ansættelse. Betydningen af eksamensgennemsnittet og specialekarakteren for kandidaternes ansættelse. Hvor mange der har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen. Afklare hvilke værdier farmaceuter vægter højest i forbindelse med en ansættelse. Hvilke kvalifikationer kandidaterne mener at have tilegnet sig på Universitetet, og hvilke de mener arbejdsgiverne lægger vægt på. Andelen af kandidater der går i gang med videreuddannelse (herunder ph.d.-uddannelse). En lang række af ovenstående spørgsmål er belyst både for kandidaternes første ansættelse og for den nuværende ansættelse (status pr ). Den undersøgte gruppe farmaceuter er 1-4 år gamle kandidater (kandidater fra årgangene ). Det erhvervsmønster, der fremkommer på baggrund af undersøgelsen, antages at vise tendenser, der kan tages som udtryk for de kommende års kandidaters erhvervsmuligheder. Undersøgelsen er varetaget af Lærke Vester-Andersen, Anne Sørensen og Gitte Metz Ulriksen i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af næstformand Antje Marquardsen, DF, faglig konsulent Lene Vindelev Hansen, DF, studieleder Tommy Nørskov Johansen, stud. pharm. Eva Schmidt og studiechef Ilse Fjalland. I rapporten henvises til tidligere tilsvarende undersøgelser, som blev udført i henholdsvis efteråret 1995 og Undersøgelserne omfattede i lighed med denne 1-4 år gamle kandidater. Resultaterne fra 1995 (hvor i alt 488 personer svarende til 95% af kandidaterne indgik) er sammenfattet i rapporten Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus (DFH, 1996). Undersøgelsen fra 1999 (her indgik 470 personer svarende til 94% af kandidaterne) er sammenfattet i rapporten Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus pr. 1. september Rapporten kan bl.a. ses på Tilbage i 1992 blev der foretaget en undersøgelse af 4-6 år gamle kandidater (årgangene ). Resultaterne blev bragt i Communicatio 1/93 og Farmaceuten 6/93. Da datagrundlaget (ældre kandidater) er forskelligt i forhold til efterfølgende undersøgelser, vil nærværende rapport ikke indeholde sammenligninger med undersøgelsen fra Der vil i rapporten være henvisning til bilag, disse kan ses på 4 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
5 2. Undersøgelsens datagrundlag I årene 1999, 2000, 2001 og 2002 dimitterede i alt 588 personer, heraf har vi sendt spørgeskema til 583 personer. I alt 528 personer har besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 91. Kandidatår Antal svaret i % af samlede antal svar Mand Kvinde Total Antal % Antal % Antal % % 91 17% % % 95 18% % % % % % 86 16% % Total % % % Figur 2.1 Besvarelser fordelt på kandidatår og køn. 3. Erhvervsstatus Kandidaterne er blevet spurgt om deres erhvervsstatus i henholdsvis første job og i deres nuværende job (status pr ). Erhvervsstatus første job Antal % Privat apotek % Anden privat virksomhed % Offentlig virksomhed % Total % Figur 3.1 Erhvervsstatus i første job (16 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Erhvervsstatus pr Antal % Privat apotek 87 17% Anden privat virksomhed % Offentlig virksomhed % Arbejdsledig 8 1,5% Ikke arbejdssøgende 8 1,5% Total % Figur 3.2 Erhvervsstatus i nuværende job pr (11 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 5
6 Figur 3.3 sammenligner erhvervsstatus for det første job og det nuværende job. For at kunne sammenligne tallene i tabel 3.1 og tabel 3.2 er Arbejdsledige og Ikke arbejdssøgende trukket ud af talmaterialet fra tabel 3.2. Procenterne er derfor også korrigeret (udregnet på de personer som var i arbejde). Af figur 3.3 ses det, at 33% af de nyuddannede kandidater i første omgang søger ansættelse på apotek. I løbet af de første år ses et fald, således at 17% er ansat på apotek i nuværende job. Der ses en modsvarende stigning inden for anden privat virksomhed, mens antallet af ansatte i offentlig virksomhed er konstant. Figur 3.3 Erhvervsstatus i første og nuværende job (status pr ), procent. * Erhvervsområdet Anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandidater øges til omkring 65%, da kandidater som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende, søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed efter endt uddannelse. Her arbejder de typisk med forskning og udvikling. I figur 3.4 sammenlignes nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus i 2003 (status pr ) med tilsvarende fra de tidligere undersøgelser (1995 og 1999). Det fremgår, at 17% nu finder beskæftigelse på apotek, 58% i anden privat virksomhed mens 22% finder ansættelse i det offentlige. Arbejdsledige omfatter alle personer, der har anført at være fuldtidsarbejdsledige. Ikke-arbejdssøgende er personer, som ikke søger job eksempelvis grundet barselsorlov/forældreorlov. Figur 3.4 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus, procent. * Erhvervsområdet Anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandida- ter øges til omkring 65%, da kandidater som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende, søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed efter endt uddannelse. Her arbejder de typisk med forskning og udvikling. Der er i forhold til 1999-undersøgelsen sket en forskydning i retning af flere ansatte i Anden privat virksomhed i forhold til ansatte i Offentlig virksomhed. Forholdet skyldes en faldende indskrivning af ph.d.-studerende, typisk med ansættelse på DFU, som på undersøgelsestidspunktet endnu ikke havde afsluttet uddannelsen, og som derfor i undersøgelsens sammenhæng tæller som ansatte i Offentlig virksomhed. Fordelingen i 2003 svarer til fordelingen i 1995 og stigningen i 1999 skyldes, at der i perioden for 1999-undersøgelsen ( ) blev udbudt et usædvanligt stort antal ph.d.-stipendier på DFU. Antallet af ph.d.-studerende i de tre undersøgelser ses af figur Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
7 17% eller 87 personer fra de fire årgange har fundet ansættelse på private apoteker. Dette svarer i gennemsnit til 22 personer pr. årgang, hvilket er præcis samme antal som i 1995 og Antallet af personer fra en kandidatårgang, der bliver ansat på private apoteker, synes således over en længere årrække at have været meget konstant. Arbejdsledigheden synes at være konstant (lidt lavere end i de tidligere undersøgelser fra 1995 og 1999) til trods for, at der som følge af øget optag til uddannelsen er blevet uddannet flere farmaceuter pr. år i den seneste 4-årige periode. Figur 3.5 Erhvervsstatus pr fordelt efter køn (procentvis fordeling). Af figur 3.5 ses, at procentvis flere kvinder end mænd finder beskæftigelse inden for Privat apotek, mens omvendt flere mandlige farmaceuter finder ansættelse i Anden privat virksomhed. Vi kan konstatere, at gruppen Ikke arbejdssøgende dækker over i alt 8 personer; 7 kvinder og 1 mand, hvilket bestyrker tidligere fremsatte formodning om, at barselsorlov og forældreorlov øver indflydelse på disse data. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 7
8 4. Ansættelsesområde I det følgende er de personer, som enten var arbejdsledige eller ikke arbejdssøgende (16 i alt) udeladt af materialet. Procenterne er derfor også korrigeret (udregnet på de personer, som var i arbejde og ikke på baggrund af samtlige besvarelser). Der indgår herefter 512 personer. Figur 4.1 Ansættelsesområder * I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Plastvirksomhed og Kemisk-teknisk industri ** I undersøgelserne 1995 og 1999 kaldet Højere uddannelsesinstitution *** I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Teknisk skole, anden mellemlang uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed og gymnasium o.l. Ansættelsesområde Antal % Antal % Antal % Medicinindustri ,1% ,8% % Medicinalvirksomhed ,7% ,8% % Naturlægemiddel-/ kosttilskudsvirksomhed 11 2,3% 9 2,0% 5 1% Privat apotek 86 18,3% 86 19,0% 87 17% Anden privat virksomhed 17 3,6% 6 1,3% 4 1% Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed)* 15 3,2% 4 0,9% 4 1% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 2 0,4% 2 0,4% 0 0% Offentlig virksomhed ,3% ,0% % Sygehusvæsen 25 5,3% 39 8,6% 40 8% Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen i 1995) 15 3,2% 11 2,4% 17 3% Miljø- og levnedsmiddelkontrol/ -tilsyn/miljøstyrelsen/veterinærog Fødevaredirektoratet og lign. 3 0,6% 3 0,7% 3 1% Arbejdsmiljøinstituttet/Direktoratet for Arbejdstilsynet 2 0,4% 1 0,2% 0 0% Universitet** 43 9,2% 59 13,1% 45 9% Anden uddannelses-institution eller kursusvirksomhed*** 4 0,8% 7 1,5% 10 2% Ikke opgivet 8 1,7% 2 0,4% 19 4% Andet 3 0,6% 13 2,9% 19 4% Total % % % De fem største ansættelsesområder for farmaceuter er nedenfor overført til figur 4.2. Disse er sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater. Medicinalvirksomhed bestod i undersøgelsen fra 1995 af områderne MEDIF-, MEGROSog MEFA-virksomheder samt Anden medicinalvirksomhed. I denne og 1999-undersøgelsen dækker Medicinalvirksomhed over Lif-virksomheder, medicinalgrossister samt Anden medicinalvirksomhed. Naturlægemiddel- og kosttilskudsvirksomhed medtælles ikke i området Medicinalvirksomhed. Figur 4.2 De fem største ansættelsesområder for nyuddannede farmaceuter i 1995, 1999 og Procentuelt samt gennemsnitligt antal ansættelser pr.år. I undersøgelsen angiver 57 personer at være ph.d.-studerende. Umiddelbart skulle man derfor antage, at det årlige antal ansættelser på Universitet skulle være højere end de 11, der fremgår af figuren. Imidlertid vil de af Universitetets ph.d.-studerende, som er eksternt ansatte, angive ansættelsesforhold i privat virksomhed/organisation. Største ansættelsesområder % Antal % Antal % Antal Medicinalvirksomhed 53,9% 63 47,8% 54 51% 66 Privat apotek 18,4% 22 19,0% 22 17% 22 Universitet 9,2% 11 13,1% 15 9% 11 Sygehusvæsen 5,4% 6 8,6% 10 8% 10 Lægemiddelstyrelsen 3,2% 4 2,4% 3 3% 4 Ser man på ansættelsesområderne fordelt på køn (figur 4.3), bemærkes det, at kvinder i højere grad end mænd får ansættelse inden for følgende områder: Privat apotek (20% kvinder mod 10% mænd), sygehusvæsen (9% kvinder mod 4% mænd). Omvendt finder flere mænd ansættelse i medicinalvirksomheder (57% mænd mod 50% kvinder) og på universitetet (13% mænd mod 7% kvinder). 8 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
9 Ansættelsesområde Mand Kvinde Antal % Antal % Medicinindustri 86 57% % Medicinalvirksomhed 86 57% % Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 0 0% 5 1% Privat apotek 15 10% 72 20% Anden privat virksomhed 1 1% 3 1% Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed)* 1 1% 3 1% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 0 0% 0 0% Offentlig virksomhed 33 22% 85 22% Sygehusvæsen 6 4% 34 9% Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen i 1995) 1 1% 16 4% Miljø- og levnedsmiddelkontrol/ -tilsyn/miljøstyrelsen/veterinærog Fødevaredirektoratet og lign. 2 1% 1 0% Arbejdsmiljøinstituttet/ Direktoratet for Arbejdstilsynet 0 0% 0 0% Universitet** 20 13% 25 7% Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed*** 4 3% 6 2% Ikke opgivet 7 5% 12 3% Andet 8 5% 11 3% Total % % Figur 4.3 Ansættelsesområder fordelt på køn * I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Plastvirksomhed og Kemisk-teknisk industri ** I undersøgelserne 1995 og 1999 kaldet Højere uddannelsesinstitution *** I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Teknisk skole, anden mellemlang uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed og gymnasium o.l. Af figur 4.4 ses, at der sker et fald inden for hovedarbejdsområdet Information, salg og marketing fra 36% i første job til 24 % i nuværende job. Jf. figur 3.3 kan faldet til dels tilskrives faldet i ansættelser på privat apotek fra første til nuværende job. Der ses en stigning inden for områderne Administration (registrering, klinisk monitorering m.m.) og Forskning og udvikling. Hovedarbejdsområder Første job Nuværende job Antal % Antal % Forskning og udvikling (inkl. VIP-ansatte på universiteter) % % Produktion og kvalitetskontrol/-sikring 88 19% % Information, salg og marketing (herunder apotek) % % Administration (herunder registrering, klinisk monitorering m.m.) 72 15% % Undervisning (uden forskningspligt) 22 5% 9 2% Total % % Figur 4.4. Hovedarbejdsområder i første og nuværende job (status pr ). 5. Fagområde Farmaceuternes otte største fagområder i nuværende job sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater vises i figur 5.1. Sammenligning af tallene mellem de enkelte undersøgelser (1995, 1999 og 2003) skal fortages med en vis forsigtighed, da enkelte fagområder er udgået og nye tilføjet. Dette kan selvfølgelig flytte kandidaternes markeringer undersøgelserne imellem og dermed forskyde procentfordelingen. Desuden er kandidaterne i 1999 og 2003 blevet bedt om at prioritere deres fagområder (tre prioriteringer), hvilket de ikke gjorde i Tallene for 1999 og 2003 angiver i denne figur kandidaternes 1. prioriteringer. Største fagområder Information om lægemidler og lign. 18.4%* 19,0%* 16% Lægemiddelregistrering 9.5% 9,5% 12% Klinisk afprøvning 9.1% 9,7% 12% Kvalitetssikring/-kontrol 11.9% 9,0% 11% Lægemiddelformulering og -udvikling 3,9% 9,7% 7% Analytisk kemi 10,0% 6,2% 6% Produktion 7,2% 5% 6% Farmakologi 3,0%** 5,9% 5% Figur 5.1 De otte største fagområder i nuværende job for nyuddannede farmaceuter 1995, 1999 og * En stor del af kandidaterne ansat på privat apotek vil afkrydse i Information om lægemidler og lign. I tallene for 1995 og 1999 er kandidater, der er ansat på privat apotek, isoleret, og det er kun dem, der fremgår af procenterne tallene kan derfor ikke helt sammenlignes med tidligere undersøgelser for dette fagområde. ** Tallene dækker over Farmakologi/biokemi/ fysiologi/biologisk lægemiddeludvikling, idet farmakologi ikke indgik som selvstændigt arbejdsområde. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 9
10 I figurerne 5.2 og 5.3 har kandidaterne prioriteret deres 3 primære fagområder, både for det første og det nuværende job (status pr ). En stor del af kandidaterne, som er ansat på privat apotek, afkrydser i fagområdet Information om lægemidler og lign.. For information om hvad andet dækker over, kan bilag 5a ses på Figur 5.2 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes første job. *En stor del apoteksansatte farmaceuter markerer i dette fagområde. Fagområder vigtigste næstvigtigste tredievigtigste sum Første job Antal % Antal % Antal % % Administration 8 2% 29 6% 35 8% 16% Analytisk kemi 21 4% 24 5% 23 6% 15% Arbejdsmiljø 0 0% 3 1% 4 1% 2% Biokemi 8 2% 10 2% 9 2% 6% Farmakologi 25 5% 58 13% 48 12% 30% Fysiologi 3 1% 7 1V% 17 4% 6V% Information om lægemidler og lign.* % 53 12% 31 8% 50% Klinisk afprøvning 32 6V% 6 1% 10 2% 9V% Klinisk farmaci 4 1% 10 2% 9 2% 5% Kvalitetssikring/ -kontrol 53 11% 56 12% 37 9% 32% Lægemiddelformulering/-udvikling 40 8V% 16 4% 12 3% 15V% Medicinalkemi 11 2% 7 1V% 6 1% 4V% Mikrobiologi 4 1% 10 2% 11 2X% 5X% Miljøkemi 2 V% 1 W% 1 W% 1% Personaleledelse 4 1% 23 5% 39 9% 15% Projektledelse 4 1% 30 7% 34 8% 16% Produktion 20 4% 34 7V% 21 5% 16V% Registrering af lægemidler og lign. 42 9% 9 2% 13 3% 14% Salg og marketing 28 6% 38 8% 29 7% 21% Toksikologi 2 V% 1 W% 5 1% 1X% Andet 21 4% 31 7% 26 6% 17% Total % % % Figur 5.3 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes nuværende job. *En stor del apoteksansatte farmaceuter markerer i dette fagområde. Fagområder vigstigste næstvigtigste tredievigtigste sum Nuværende job Antal % Antal % Antal % % Administration 12 3% 32 7% 36 8% 18% Analytisk kemi 27 6% 26 6% 21 5% 17% Arbejdsmiljø 0 0% 1 V% 1 W% X% Biokemi 6 1% 9 2% 11 2% 5% Farmakologi 22 5% 52 11% 37 8% 24% Fysiologi 2 V% 7 1V% 19 4% 6% Information om lægemidler og lign.* 76 16% 52 11% 35 8% 35% Klinisk afprøvning 56 12% 14 3% 14 3% 18% Klinisk farmaci 11 2% 11 2% 9 2% 6% Kvalitetssikring/ -kontrol 49 11% 56 12% 43 10% 33% Lægemiddelformulering/-udvikling 34 7% 29 6% 16 3V% 16V% Medicinalkemi 8 2% 9 2% 13 3% 7% Mikrobiologi 0 0% 7 1V% 11 2% 3V% Miljøkemi 2 V% 0 0% 1 W% X% Personaleledelse 11 2% 19 4% 40 9% 15% Projektledelse 7 1% 44 10% 40 9% 20% Produktion 29 6% 31 7% 22 5% 18% Registrering af lægemidler og lign % 10 2% 18 4% 18% Salg og marketing 21 5% 20 4% 25 6% 15% Toksikologi 4 1% 2 V% 5 1% 2V% Andet 31 7% 31 7% 31 7% 21% Total % % % 10Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
11 Fagområder Mand Kvinde Nuværende job Antal % Antal % Administration 2 1% 10 3% Analytisk kemi 9 7% 18 5% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Biokemi 3 2% 3 1% Farmakologi 10 7,5% 12 4% Fysiologi 0 0% 2 1% Information om lægemidler og lign. 10 7,5% 66 20% Klinisk afprøvning 11 8% 45 13,5% Klinisk farmaci 0 0% 11 3% Kvalitetssikring/-kontrol 18 13% 31 9% Lægemiddelformulering/-udvikling 18 13% 16 5% Medicinalkemi 3 2% 5 1,5% Mikrobiologi 0 0% 0 0% Miljøkemi 1 1% 1 0% Personaleledelse 5 4% 6 2% Projektledelse 5 4% 2 1% Produktion 9 7% 20 6% Registrering af lægemidler og lign. 7 5% 51 15% Salg og marketing 12 9% 9 3% Toksikologi 1 1% 3 1% Andet 11 8% 20 6% Total % % Figur 5.4 Fagområder i nuværende job fordelt på køn. Tallene angiver kandidaternes 1. prioritet. Ser man på fordelingen af fagområder på køn (figur 5.4), findes forskellene især inden for registrering af lægemidler (kvinder: 15% og mænd: 5 %), lægemiddelformulering/ -udvikling (kvinder: 5% og mænd: 13%), klinisk afprøvning (kvinder: 13V% og mænd: 8%), samt information om lægemidler og lign. (kvinder: 20% og mænd: 7V%). Ellers er fordelingen mellem arbejdsområderne nogenlunde ens for de to køn. Af figur 4.1 fremgik det, at medicinindustrien tegner sig for ansættelse af halvdelen af alle de nyuddannede kandidater. Iagttager man, inden for hvilke fagområder kandidaterne her finder ansættelse, skiller følgende arbejdsområder sig ud (figur 5.5): Største fagområder i medicinindustrien Første job Nuværende job Antal % Antal % Klinisk afprøvning 28 16% 50 21% Registrering af lægemidler og lign % 46 19% Kvalitetssikring/-kontrol 37 21% 40 16V% Lægemiddelformulering/-udvikling 27 16% 19 8% Produktion 13 7V% 15 6% Analytisk kemi 8 5% 12 5% Figur 5.5 De seks største fagområder for nyuddannede farmaceuter ansat i medicinindustrien Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 11
12 Den samlede oversigt over fagområder inden for medicinindustrien fremgår af nedenstående figur (figur 5.6): For supplerende information om farmaceuters og andre kemikeres ansættelse i lægemiddelindustrien opdelt på forskning, produktion, information og salg, samt administration, henvises til Lif s tal i bilag 5.b på Figur 5.6 Fagområder for nyuddannede kandidater ansat i medicinindustrien. Fagområder i medicinindustrien Første job Nuværende job Antal Antal % Administration 2 5 2% Analytisk kemi % Arbejdsmiljø 0 0 0% Biokemi 2 1 V% Farmakologi % Fysiologi 0 1 V% Information om lægemidler og lign % Klinisk afprøvning % Klinisk farmaci 0 0 0% Kvalitetssikring/-kontrol V% Lægemiddelformulering/-udvikling % Medicinalkemi 1 3 1% Mikrobiologi 2 0 0% Miljøkemi 0 0 0% Personaleledelse 1 7 3% Projektledelse 1 5 2% Produktion % Registrering af lægemidler og lign % Salg og marketing V% Toksikologi 0 0 0% Andet % Total % 6. Ansættelse Af figur 6.1 fremgår det, at 87% af kandidaterne inden for de første tre måneder efter deres kandidatafslutning har haft deres første ansættelse (ved ansættelse menes hel- eller delvis beskæftigelse af mere end en måneds varighed). 2% har ventet i mere end syv måneder på den første ansættelse. I 2003-tallene er eventuel frivillig ledighedsperiode efter endt uddannelse fratrukket (ferie, barsel, rejser m.m.). Figur 6.1 Antal måneder inden første ansættelse. Første ansættelse Antal % Antal % Antal % Før jeg blev færdig V% Mindre end 1 måned ,1% ,9% % 1-3 måneder ,9% ,2% V% 4-6 måneder 95 19,8% 35 7,4% 49 9W% 7-12 måneder 69 14,4% 12 2,6% 10 2% 13 måneder og derover 28 5,8% 3 0,6% 1 W% Har aldrig haft job 2 V% Ikke svaret ,2% 5 1% Total ,0% ,0% % Figur 6.2 viser, at 31% af kandidaterne fik det første job uden at have skrevet en eneste ansøgning, mens 40% måtte sende mellem 1-5 ansøgninger, før jobbet var i hus. 12 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
13 Antal ansøgninger Antal % Ingen % % % % % % % Mere end % Husker ikke 8 2% Total % Figur 6.2 Antal ansøgninger før det første job. Af figur 6.3 fremgår det, at hele 91% af kandidaterne højest har været til tre samtaler, inden de indledte karrieren på arbejdsmarkedet. Overraskende kan det synes, at 40% af kandidaterne ikke var til en egentlig jobsamtale før første ansættelse. Antal samtaler Antal % Ingen % % % X% W% Mere end % Husker ikke 2 0% Total % Figur 6.3 Antal samtaler inden det første job. Figur 6.4 illustrerer, at de typiske måder for kandidaterne at søge job på er via stillingsannoncer i fagblade og på nettet, uopfordrede henvendelser til og fra arbejdsgiver, samt via personlige kontakter. Der ses ikke de helt store forskelle i jobsøgningsmønsteret mellem det første job og det nuværende job, dog ses en samlet stigning inden for de fem nævnte jobsøgningsmåder fra 68% (første job) til 81% (nuværende job). Godt 50% af kandidaterne får job via stillingsannoncer (trykt eller elektronisk). Jobsøgningsmønster Første job Nuværende job Antal % Antal % Stillingsannonce i avis 31 6% 34 7% Stillingsannonce i fagblad % % Stillingsannoncer på internettet 72 15% % CV-bank/database på internettet 3 1% 4 1% Uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver 58 12% 63 14% Uopfordret henvendelse til arbejdsgiver 35 7% 50 11% Dansk Farmaceutforening 31 6% 8 2% Karriere-/jobmesse el.lign. 2 0% 0 0% Studiejob 24 5% 10 2% Personlige kontakter 51 11% 58 12% Speciale 38 8% 14 3% Studieophold 21 4% 6 1% Praktikperioder på valgfri studieenhed 0 0% 0 0% Andet 12 2% 16 3% Total % % Figur 6.4 Jobsøgningsmønster vejen til et nyt job. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 13
14 Ifølge figur 6.5 indleder 48% af kandidaterne deres karriere i en tidsbegrænset ansættelse, men en del at disse skifter i løbet af de første år til en fast stilling. 86% er således fastansat i deres nuværende job. Figur 6.5 Ansættelsesform. Ansættelsesform Første job Nuværende job Antal % Antal % Tidsbegrænset ansættelse % 72 14% Fast stilling % % Total % % I figur 6.6 ses antallet af ansættelser af mere end en måneds varighed, siden kandidaterne afsluttede uddannelsen. 95% af kandidaterne har haft mellem 1 og 3 ansættelser. Figur 6.6 Antal ansættelser efter endt uddannelse. Antal ansættelser Antal % 1 ansættelse % 2-3 ansættelser % 4-5 ansættelser 25 5% 6-10 ansættelser 0 0% Mere end 10 ansættelser 0 0% Ikke svaret 4 1% Total % 7. Betydning af valgfrie fag, specialeemne og karakterer for første og nuværende job I det følgende er ph.d.-studerende og ph.d. er udeladt af undersøgelsesmaterialet, idet fagområdet for de valgfrie fag og specialet i relation til det ansøgte hovedfagområde for ph.d.- studiet indgår som et af kriterierne ved tildeling af ph.d.-stipendierne. Af figur 7.1 fremgår det, at 82% af kandidaterne tillægger valgfrie fag ingen eller lille betydning for første ansættelse, samme % gør sig gældende for nuværende job. Lignende vurderinger ses af tidligere undersøgelser; i 1999 havde 79% af kandidaterne tillagt de valgfrie fag lille eller ingen betydning for deres første og nuværende job. Figur 7.1 Betydning af valgfrie fag for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Valgfrie fags Første job Nuværende job betydning for ansættelse Antal % Antal % Ingen betydning % % Lille betydning 90 20% % Stor betydning 56 12% 62 14% Afgørende betydning 24 6% 18 4% Total % % Hvad specialeemnet angår (figur 7.2) har det for 82% af kandidaterne i 2003 ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende ansættelse vurderer 83% af kandidaterne i 2003, at specialeemnet kun har lille eller ingen betydning. Tilsvarende tal ses i undersøgelsen fra % har ment, at specialeemnet havde afgørende betydning for første ansættelse. Dette kan muligvis skyldes, at over halvdelen af de studerende udfører speciale uden for DFU og derved allerede har skabt kontakt til erhvervslivet. 14 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
15 Specialeemnets betydning Første job Nuværende job for ansættelse Antal % Antal % Ingen betydning % % Lille betydning 72 16% 90 20% Stor betydning 39 9% 47 11% Afgørende betydning 40 9% 27 6% Total % % Figur 7.2 Betydningen af specialets fagområde for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Godt 53% af kandidaterne har udført deres specialearbejde uden for DFU, mens 47% har lavet speciale på et af Universitets institutter. Andelen af studerende, som skriver speciale uden for Universitet, er faldet lidt siden 1999, hvor tallet var på 60%. Godt 18% af kandidaterne angiver, at deres speciale ført til job i den samme virksomhed efter endt uddannelse. Af figur 7.3 fremgår det, at 94% af kandidaterne tillægger specialekarakteren ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende job har det haft ingen eller lille betydning for 93% af kandidaterne. Specialekarakterens Første job Nuværende job betydning Antal % Antal % Ingen betydning % % Lille betydning % 99 22% Stor betydning 22 5% 25 6% Afgørende betydning 3 1% 3 1% Total % % Figur 7.3 Betydningen af specialekarakteren for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). I figur 7.4 er specialekarakteren angivet. Speciale-karakterer Antal % % % % % Total % Figur 7.4 Specialekarakter. Af figur 7.5 fremgår det, at 95% af kandidaterne vurderer, at eksamensgennemsnittet har haft lille eller ingen betydning for første ansættelse og nuværende ansættelse. Eksamensgennemsnittets Første job Nuværende job betydning Antal % Antal % Ingen betydning % % Lille betydning % % Stor betydning 23 5% 21 5% Afgørende betydning 1 0% 0 0% Total % % Figur 7.5 Betydning af eksamensgennemsnittet for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Eksamensgennemsnit Antal % over 10,0 17 3% 9,0-9, % 8,0-8, % 7,0-7, % 6,0-6,9 27 5% Total % Figur 7.6 Eksamensgennemsnit. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 15
16 8. Studieophold i udlandet 137 af kandidaterne har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen, hvilket svarer til 26% af samtlige. Dette er et fald i forhold til 1999-undersøgelsen, hvor 35% af kandidaterne havde været på studieophold i udlandet. Af figur 8.1 ses årsagen til studieopholdene. Langt størstedelen er rejst til udlandet i forbindelse med deres specialearbejde. 9 personer har angivet Andet. Disse er rejst ud i forbindelse med IAESTE (6 personer), praktikophold og selvstudie. Figur 8.1 Studiemæssig årsag til udlandsopholdet. Studieophold i udlandet Antal % Specialet 95 72% Alternativt studieophold 7 5% Valgfri studieenheder 5 4% For at bestå studieophold på apotek 14 10% Obligatoriske studieenheder 2 2% Andet 9 7% Total % I figur 8.2 er angivet, i hvilket land kandidaterne var på studieophold. Bag Andet gemmer sig bl.a. Mauritius (3 personer), Canada (3 personer), Chile (2 personer) og Nepal (2 personer). Figur 8.2 Geografisk placering af studieophold i udlandet. Geografisk placering af studieophold Antal % Norden 26 19% Øvrige Europa 34 25% USA 26 19% Afrika 6 4% Australien 24 18% Andet 21 15% Total % Figur 8.3 Varighed af studieophold i udlandet. Varighed af studieophold Antal % Mindre end 1 måned 6 4% 1-3 måneder 17 13% 3-6 måneder 79 58% over 6 måneder 34 25% Total % 16 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
17 9. Værdier i forbindelse med en ansættelse I figur 9.1 har kandidaterne vurderet hvilke værdier som er vigtige for dem i deres ansættelse. Det ses at værdier som indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, fagligt stimulerende sparring, indflydelse på valg af egne arbejdsopgaver og lønnen er topscorer, når kandidaterne skal vurdere deres værdier i jobbet. Vigtige værdier i et job 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Antal % Antal % Antal % Arbejdets tilrettelæggelse Mulighed for flekstid 76 15% % % Mulighed for hj.arbejdsplads 10 2% 29 6% 78 15% Indflydelse på arb. tilrettelæggelse % % 59 12% Psykisk arbejdsmiljø % % % Total % % % Figur 9.1 Vigtige værdier i et job. Fagligt miljø Fagligt stimulerende sparring % % 95 19% Indflydelse på valg af egne arb.opg % % 81 16% Mulighed for efter- og videreudd. 47 9% % % Gode karrieremuligheder 60 12% 53 10% % Mulighed for jobrotation 6 1% 14 3% 30 6% Total % % % Virksomhedens organisering Tæt kontakt med nærmeste leder 60 12% 87 18% % Arbejde projektorienteret 53 10% 65 13% 80 16% Arbejde selvstændigt % 79 15% 86 17% Indflydelse på beslutningsprocesserne % % 94 19% At have ansvar % % 88 17% At være en del af en stor virksomhed 10 2% 11 2% 20 4% At være en del af en lille virksomhed 8 2% 12 2% 26 5% Total % % % Løn og frynsegoder Tilbud om sociale aktiviteter 42 8% 80 17% % Mulighed for sportslige aktiviteter 16 4% 17 4% 67 14% Løn % 53 11% 26 6% Medarbejderaktier 2 0% 25 5% 62 13% Sygeforsikringsordning 3 1% 37 7% 68 14% Pension 39 8% % % Total % % % 10. Tilegnede kvalifikationer på DFU kontra efterspurgte i arbejdslivet Figur 10.1 er en sammenligning mellem, hvilke kvalifikationer kandidaterne i høj grad mener er efterspurgte på arbejdsmarkedet og hvilke kvalifikationer de i høj grad vurderer at have tilegnet sig gennem uddannelsen. Uddybende skema kan ses af bilag 10.a på Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 17
18 Fig Efterspurgte og tilegnede kvalifikationer 18 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
19 Kandidaterne blev spurgt om, hvilke kvalifikationer de har manglet i deres uddannelse på DFU. I alt svarede 225 personer, og i halvdelen af svarene indgik it-færdigheder som en mangel. 17 % nævnte formidling eller præsentationsteknik, mens 13% manglede kvalifikationer inden for ledelse. Den komplette liste med svar kan ses af bilag 11.b på Videreuddannelse Af figur 11.1 fremgår det, hvilke former for videreuddannelse kandidaterne påbegynder/har afsluttet. For information om hvad Andet dækker over, kan bilag 11.a ses på Videreuddannelse Antal % Ph.d.-studium 67 13% masteruddannelse 8 1V% HD-uddannelse 30 5V% Andet 43 8% Figur 11.1 Videreuddannelse 67 af de adspurgte i undersøgelsen har erhvervet eller er ved at gennemføre en ph.d.-uddannelse. Det er et fald på 10 personer i forhold til Faldet skyldes, at der i perioden er udbudt færre ph.d.-stipendier end i perioden Der er relativt flere mænd end kvinder, der bliver ph.d..-studerende. Således har 20% af mændene og 10% af kvinderne påbegyndt et ph.d..-studium. Der er her igen tale om et fald i forhold til 1999, hvor 25,6% af mændene og 14,5% af kvinderne havde påbegyndt et ph.d.- stipendium. Forskeruddannelse Total Total Mand Kvinde Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ph.d.-studerende 48 10% 72 15% 25 17% 32 8% 57 11% Erhvervet ph.d.-grad 10 2% 6 1% 5 3% 5 1% 10 2% Total 58 12% 78 17% 30 20% 37 10% 67 13% Figur 11.2 Forskeruddannelse fordelt på køn, samt sammenligning af det samlede antal for 1995, 1999 og Antal samt andel i % af mænd og kvinder. Tallene dækker også over farmaceuter, der erhverver en ph.d-grad på et andet universitet.
20 20Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus pr. 1. september 1999
Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus pr. 1. september 1999 Nyudannede farmaceuters erhvervsstatus Indhold: Indhold Rapportens hovedresultater 1. Formål 2. Undersøgelsens datagrundlag 3. Erhvervsstatus
Læs mereNyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2011
Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2011 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2011 Indhold: Side: 1. Rapportens hovedresultater 3 2. Formål med undersøgelsen 4 3. Undersøgelsens datagrundlag 5 4.
Læs mereNyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007
Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet i samarbejde med Pharmadanmark Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus 2007 Indhold: Side: 1. Rapportens
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012
Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereHvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?
Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereDimittendundersøgelse 2012/2013 Civilingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Diplomingeniøruddannelsen i Kemiteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereUddannelsesspecifikke spørgsmål. Farmaci
Uddannelsesspecifikke spørgsmål Farmaci Farmaci & Farmaceutisk videnskab Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? Antal svar Privat apotek 20% 54 Sygehusvæsenet 10% 27 Medicin-/biotek-/medicoindustri
Læs mereDimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mere1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...
Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereMedvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet
KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for ph.d.-dimittender Februar 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2016 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereNyuddannede djøferes kompetencer
Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereDimittendanalyse 2017
Dimittendanalyse 2017 IDA analyse af de seneste års dimittenders vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Første job Vejen til først job og jobsøgningspraksis Uddannelsens relevans ift. første job Januar
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereBeskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010
Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006
Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal
Læs mereStuderendes studie og jobsøgning
2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer.
Kære bachelor fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for bachelorer. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for bachelorer, der
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011
AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den
Læs mereDeltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.
Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere
Læs mereFADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013
FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereDimittendundersøgelse 2012/2013 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik Indledning
Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra
Læs mereRapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012
2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN 2014
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer
November 2008 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2005-2007 pr. 1. august 2008 Udarbejdet af: Gitte Damgaard, Erhvervsakademiet, Århus Købmandsskole Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.
Læs mereDet vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 Velkommen til dimittendundersøgelsen for Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse, som jeg vil opfordre
Læs mereDimittendundersøgelse 2018
Det Tekniske Fakultet Dimittendundersøgelse 2018 (dækkende årgangene 2015-2017) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Juli 2018 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, juli 2018.
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mere3. Profil af studerende under åben uddannelse
3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres
Læs mereSådan fik de jobbet 2016
Ref. MBH/- 26.07.2016 Sådan fik de jobbet 2016 Indhold 1 Indledning...4 2 Metode...4 3 Hovedresultater...6 3.1 Hvilken baggrund kommer dimittenderne med? (Hvad er afgørende for at få første job hurtigt?)...6
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereHovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012
23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereDet vil tage cirka 10 minutter at besvare spørgsmålene. Du kommer i gang med spørgeskemaet ved at klikke næste nederst på siden.
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2017 Velkommen til dimittendundersøgelsen for akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Kære dimittend, Som studieleder på din akademiuddannelse fremsender jeg hermed en dimittendundersøgelse,
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring
Læs mereBachelor/diplomingeniørundersøgelsen
Bachelor/diplomingeniørundersøgelsen 1. Anden uddannelse efter BA hvis JA Afslut 2. Nuværende jobsituation job/orlov uden job Ingen tidligere beskæftigelse nuværende beskæftigelse 3. Seneste beskæftigelse
Læs mereTak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater.
Kære kandidat fra Aarhus Universitet, Tak fordi du vil deltage i Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse for kandidater. Undersøgelsen skal kortlægge beskæftigelsessituationen for kandidater, der
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for masterdimittender Januar 2013 AU Beskæftigelsesundersøgelsen 2012 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, School of Business
Læs mereExecutive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2011
D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelse
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereDimittendundersøgelse 2011
DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen
Læs mereLedernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik
Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme
Læs mere