Real konvergens i de nye EU-lande
|
|
- Robert Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 71 Real konvergens i de nye EU-lande Paul Lassenius Kramp og Susanne Hougaard Thamsborg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De nye EU-lande i Central- og Østeuropa har siden Sovjetunionens opløsning i 1991 oplevet store vækstudsving i indkomsten pr. indbygger. Efter kraftige fald i begyndelsen af perioden har de siden 1997 generelt højere vækstrater end de gamle EU-lande (EU-15) 1, hvorved indkomsten pr. indbygger har nærmet sig niveauet i EU-15, jf. figur 1, dvs. der er sket en real konvergens. Konvergensen i de nye EU-lande mod levestandarden i de gamle EUlande ledsages typisk af stigende prisniveauer, og dermed er der sammen med den reale konvergens også sket en nominel konvergens. Den nominelle konvergens viser sig i form af stigende inflation og/eller en styrket valutakurs. Denne artikel belyser den reale konvergensproces og de tilknyttede økonomisk-politiske udfordringer. Endvidere belyses, hvordan valget af valutakursregime påvirker den nominelle konvergensproces og herunder landenes mulighed for at opfylde EU-traktatens kriterier for optagelse i euroområdet, jf. appendiks. Endelig sættes der fokus på udsigterne for den videre reale konvergens. Der fokuseres på de nye central- og østeuropæiske EU-lande, der endnu ikke deltager i eurosamarbejdet, dvs. Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. 2 Den reale konvergens i de nye EU-lande er i høj grad blevet drevet af produktivitetsgevinster som følge af øget kapitalindstrømning, strukturelle reformer og institutionelle forbedringer. Som følge af konvergensprocessen opstår der generelt relativt store ubalancer i form af store underskud på betalingsbalancens løbende poster og derved stigende udlandsgæld. Underskuddene er hovedsageligt blevet finansieret dels af indadgående direkte investeringer (FDI), dels af kapitalindstrømning fra udenlandske banker som følge af en betydelig finansiel integration. 1 2 EU-15 dækker over Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Østrig. Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet Tjekkiet, og Ungarn blev optaget i EU i 24, mens Bulgarien og Rumænien blev optaget i 27. Slovakiet deltager pr. januar 29 i eurosamarbejdet.
2 72 KONVERGENS I INDKOMST PR. INDBYGGER MOD EU-15-NIVEAU Figur 1 Pct. af EU-15, købekraftskorrigeret Bulgarien Estland Letland Litauen Polen Rumænien Slovakiet Tjekkiet Ungarn Anm.: BNP pr. indbygger i pct. af gennemsnittet i EU-15. Første observation for Rumænien er Kilde: EcoWin. De nye EU-landes valutakursregimer spiller en vigtig rolle for, hvordan økonomien udvikler sig under konvergensprocessen. Det er ikke oplagt, hvilket regime der danner den bedste ramme for opfyldelse af Maastricht-kriterierne. Der er en tendens til, at lande med fastkursregimer oplever et større inflationspres og har større underskud på betalingsbalancen, mens lande med flydende valutakurs har større underskud på de offentlige finanser. De store betalingsbalanceunderskud og dermed stor afhængighed af udenlandsk finansiering gør de nye EU-lande sårbare over for eksterne chok. I flere af landene har virksomhederne og borgerne desuden en stor gældsandel i udenlandsk valuta, hvilket mindsker effektiviteten af centralbankernes pengepolitik. Fælles for alle landene er, at der er behov for at fortsætte de strukturelle forbedringer, idet indkomstforskellen til EU-15 stadig er betragtelig. REAL KONVERGENS I denne artikel er real konvergens defineret ved, at indkomsten pr. indbygger i de nye EU-lande nærmer sig indkomstniveauet i EU-15. Den reale konvergens drives af en højere produktivitetsvækst i de nye EUlande end i EU-15. De seneste ti år har produktivitetsvæksten (BNP pr. arbejder) ligget mellem 3 og 7 pct. år-til-år i de nye EU-lande, mens den blandt EU-15 har ligget mellem og 3 pct.
3 73 For det første påvirkes produktiviteten af kvaliteten af et lands institutioner, dvs. faktorer som omfanget af korruption, respekten for privat ejendomsret, fleksibiliteten af arbejdsmarkederne mv. I praksis er kvaliteten af institutionerne i de nye EU-lande ringere end i EU-15. Alene ønsket om og til dels forudsætningen for at blive optaget i EU har dog været med til at fremskynde reformprocessen og mindske kvalitetsforskellen mellem institutionerne i de nye EU-lande og EU-15. Det har øget produktiviteten og dermed væksten. For det andet har kombinationen af institutionelle forbedringer, strukturelle reformer og muligheden for højt afkast af kapital gjort det særligt attraktivt at investere i de nye EU-lande. Det har betydet, at kapitalapparatet er blevet udvidet kraftigt, både som følge af indenlandsk opsparing og udenlandske investeringer. Overgangen til markedsøkonomier med frie kapitalbevægelser betød, at store mængder kapital og teknologi fra de industrialiserede lande særligt Vesteuropa begyndte at strømme ind. Det større kapitalapparat har trukket produktiviteten og dermed den økonomiske vækst op. KAPITALSTRØMME, UDENLANDSKE DIREKTE INVESTERINGER OG FINANSIEL INTEGRATION I kølvandet på den reale konvergensproces er fulgt forventninger om store produktivitetsgevinster og afkast, hvorfor de nye EU-lande har kunnet tiltrække store mængder kapital fra de vestlige lande. Udsigten til højere indkomst medførte desuden, at forbrugere og virksomheder i de nye EU-lande øgede deres forbrug og investeringer. Dermed steg også efterspørgslen efter kapital. Det har ført til underskud på betalingsbalancens løbende poster, og der er blevet opbygget en stor udlandsgæld. Betalingsbalanceunderskuddet er i høj grad blevet dækket af udenlandske direkte investeringer, jf. figur 2. En væsentlig del af årsagen til, at de nye EU-lande har kunnet opbygge og finansiere den store udlandsgæld, er, at landenes finansielle markeder hurtigt blev stærkt integreret med de vesteuropæiske markeder. Det kan bl.a. ses ved, at de østeuropæiske landes banksektor i vid udstrækning er blevet overtaget af vestlige banker, jf. figur 3. Den finansielle integration har mindsket finansieringsomkostningerne ved gældsætning ved at lette adgangen til eurolikviditet. I fastkursregimerne anses risikoen ved at finansiere sig i euro ydermere for at være lille, i det omfang regimerne understøttes af den øvrige økonomiske politik. En stor del af lånene er derfor ydet i euro til lave eurorenter, hvilket har betydet lave eller ligefrem negative forventede realrenter.
4 74 BETALINGSBALANCEUNDERSKUD OG DIREKTE INVESTERINGER, Figur 2 Pct. af BNP Letland Estland Bulgarien Litauen Rumænien Ungarn Slovakiet Tjekkiet Polen Betalingsbalancens løbende poster Direkte investeringer Anm.: Aggregeret for perioden (Polen: -7, Rumænien: ). Direkte investeringer er opgjort netto. Kilde: Eurostat. Det har givet sig udslag i en kraftig vækst i kreditgivningen til både virksomhederne og husholdningerne siden, jf. figur 4. For husholdningerne er især boliggælden vokset, samtidig med at der har været kraftige prisstigninger på boliger. Det har været med til at STOR FINANSIEL INTEGRATION Figur 3 Pct Estland Slovakiet Litauen Rumænien Tjekkiet Ungarn Bulgarien Polen Letland Udenlandsk ejerandel af bankkapital Andel af lån i udenlandsk valuta Anm.: Data for. Fordelingen på udenlandsk valuta fremgår ikke, men euro udgør sandsynligvis størstedelen. Kilde: The European Bank for Reconstruction and Development (27) og IMF (27a).
5 75 KREDIT TIL HUSHOLDNINGER OG IKKE-FINANSIELLE VIRKSOMHEDER Figur 4 Pct. af BNP Husholdninger Pct. af BNP Ikke-finansielle virksomheder BG EE LV LT PL RO SK CZ HU BG EE LV LT RO SK CZ HU Boliger Andet Handlede varer Ikke-handlede varer Bygge og anlæg Anm.: BG: Bulgarien, EE: Estland, LV: Letland, LT: Litauen, PL: Polen, RO: Rumænien, SK: Slovakiet, CZ: Tjekkiet, HU: Ungarn. Kilde: Bems, Rudolfs og Schellekens (27). stimulere boliginvesteringerne i mange lande. For virksomhederne er det hovedsageligt byggeinvesteringer og investeringer i sektoren for ikke-handlede varer, der er steget kraftigt. NOMINEL KONVERGENS STYRKELSE AF VALUTAKURSEN ELLER HØJERE INFLATION I takt med at indkomsten i de nye EU-lande vokser, vil forbrugernes købekraft nærme sig købekraften i EU-15. Det indebærer, at prisniveauet i de nye EU-lande bliver trukket op imod EU-15-prisniveauet, målt i samme valuta, dvs. de oplever nominel konvergens. Afhængig af valutakursregime vil effekten hovedsageligt materialisere sig som stigende inflation (fast valutakursregime) eller som appreciering af den nominelle valutakurs (flydende/fleksibelt valutakursregime). Løn og priser I kølvandet på real konvergens følger der således en risiko for højere inflation end i de lande, landet konvergerer imod, dvs. EU-15. Udfordringen består i at sikre en stabil konvergensproces, hvor inflationen ikke løber løbsk og fører til overophedning og efterfølgende stærk stigning i ledigheden. Fra slutningen af 199'erne til lidt før EU-udvidelsen faldt løn- og prisinflationen i de fleste nye EU-lande, men siden 23 er den taget til specielt i de baltiske lande, jf. figur 5. Den stigende løninflation skal bl.a. ses i lyset af fald i arbejdsløsheden fra henholdsvis 11, 15 og 9 pct. i Baltikum, Central- og Sydøsteuropa i 23 til henholdsvis 5, 9 og 7 pct. i 27 (uvægtede gennemsnit). De seneste års stigende inflation i mange af de nye EU-lande er delvis cyklisk betinget. Den hastigt stigende indenlandske efterspørgsel og BNP-vækst tyder på en overophedning af flere af økonomierne, hvilket bl.a. giver sig udslag i accelererende priser, jf. Bini Smaghi (27). De se-
6 76 FORBRUGERPRISER OG LØN Figur 5 Pct., år-år Forbrugerpriser Pct., år-år Løn Baltikum Centraleuropa Sydøsteuropa Baltikum Centraleuropa Sydøsteuropa Anm.: Gennemsnitlige løn- og prisstigninger (uvægtede gennemsnit) i Sydøsteuropa (Bulgarien, Rumænien og Ungarn), Centraleuropa (Polen, Tjekkiet og Slovakiet) og Baltikum (Estland, Letland og Litauen). Bulgarien indgår i prisdata fra 1998 og i løndata fra Rumænien indgår i løndata fra 21. Kilde: Eurostat. neste kraftige stigninger i globale olie- og fødevarepriser øger endvidere inflationen mere i de nye EU-lande end i euroområdet, idet olie- og fødevarekomponenterne har større vægt i det samlede forbrugerprisindeks end i euroområdet. Der findes imidlertid også strukturelle forklaringer på, hvorfor der kan opstå et inflationspres i konvergenslande. En velkendt forklaring på forhøjede løn- og prisstigninger i forbindelse med real konvergens er Balassa-Samuelson-effekten. I henhold til denne effekt drives konvergensprocessen af produktivitetsgevinster. Disse er størst i sektoren for handlede varer, som modsat servicesektoren (ikke-handlede varer) er mere konkurrenceudsat og kan tiltrække teknologitunge direkte investeringer fra udlandet. Lønningerne i sektoren for handlede varer stiger med produktiviteten, og det smitter af på lønnen i sektoren for ikke-handlede varer, selv om der ikke har været produktivitetsvækst. Derfor stiger prisen på ikke-handlede varer mere end produktiviteten, hvilket skaber inflation. Empiriske studier understøtter kun i begrænset omfang Balassa-Samuelson-hypotesen. 1 En anden strukturel forklaring fokuserer på kvalitetsforbedringer som årsag til stigende inflation i konvergenslandene. Tanken er, at de nye EU-lande ikke blot producerer og eksporterer mere, men at de også producerer og eksporterer bedre varer til en højere stykpris. Kvaliteten af varerne i kurven, der ligger til grund for forbrugerprisindekset, forbedres dermed løbende, hvilket giver stigende priser. Det er vanskeligt at justere korrekt for sådanne kvalitetsforbedringer, hvorved den målte 1 Det kan enten skyldes, at der er tale om en cyklisk (konjunkturbetinget) snarere end en strukturel effekt, eller at antagelserne bag hypotesen er for restriktive. I hypotesen antages, (1) at produktivitetsvæksten i sektoren for handlede varer driver reallønnen, (2) at lønvæksten i sektoren for handlede varer løfter lønnen i andre sektorer, og (3) at produktivitetsvæksten i sektoren for ikke-handlede varer er nul, så lønstigninger afspejles fuldt ud i højere priser. En analyse af Égert, Balázs og Podpiera (28) tyder på, at ingen af disse antagelser holder helt i de nye EU-lande.
7 77 inflation bliver for høj, dvs. der opstår en "kvalitetsbias". IMF har dannet en proxy for produktkvalitet, Unit Value Ratio, jf. Igan et al. (27). Fra omkring er Unit Value Ratio steget betydeligt i de fleste nye EUlande specielt i Tjekkiet, Estland og Ungarn. Det afspejler, at der har været kvalitetsforbedringer, som kan give anledning til en "kvalitetsbias" i den målte inflation. Valutakursregime og nominel konvergens Valutakursregimerne i de nye EU-lande spiller en betydelig rolle for deres konvergensproces. De baltiske lande og Bulgarien har valgt at bevare snævre eller slet ingen udsvingsbånd over for euro, jf. tabel 1. Også Ungarn har ført fastkurspolitik, men med bredere udsvingsbånd. Disse lande karakteriseres i det følgende som "fastkursregimer". Polen, Tjekkiet og Rumænien har frit flydende valutakurser og styrer efter et inflationsmål. Slovakiet har trods sin ERM2-deltagelse i praksis styret flydning (inden for udsvingsbåndene) og har revalueret centralkursen to gange undervejs i ERM2. Disse lande karakteriseres derfor som "flekskursregimer". Valget mellem faste og flydende valutakurser er afgørende for, om den nominelle konvergens viser sig i form af højere inflation eller nominel appreciering, jf. figur 6. Føres der fastkurspolitik, er centralbankernes mandat at holde valutakursen stabil, hvorfor stort set hele den nominelle konvergens sker via VALUTAKURSREGIMER I DE NYE EU-LANDE PR. 27 Tabel 1 "Fastkursregimer" "Flekskursregimer" Regime Målsætning ERM2 Currency board Estland (kroon) fast kurs over for euro ja Litauen (litas) fast kurs over for euro ja Bulgarien (lev) fast kurs over for euro nej Fastkurssamarbejde med udsvingsbånd Letland (lats) euro med +/- 1 pct. ja Ungarn (forint) euro med +/- 15 pct. og inflationsmål nej Slovakiet (koruna) euro med +/- 15 pct. og inflationsmål ja Styret flydning Tjekkiet (koruna) inflationsmål nej Rumænien (leu) inflationsmål nej Uafhængig flydning Polen (zloty) inflationsmål nej Anm.: Currency Board er en fuldstændig fastlåsning af et lands valuta til en ankervaluta. Begrebet er nærmere belyst i Bie og Hahnemann (). ERM2 (Exchange Rate Mechanism II) er et fastkurssamarbejde, hvor deltagerlandene og ECB gensidigt forpligter sig til at holde valutakursen inden for de normale udsvingsbånd (+/- 15 pct.). De baltiske lande har dog unilateralt valgt snævrere udsvingsbånd. Ungarn har pr. februar 28 valgt at lade valutakursen flyde og forfølge et inflationsmål. Kilde: IMF (27b).
8 78 NOMINEL KONVERGENS (REAL APPRECIERING OVER FOR EURO) OPDELT PÅ INFLATION OG NOMINEL VALUTAKURSAPPRECIERING 24-7 Figur 6 Pct., år-år 4, "Flekskursregimer" 3, "Fastkursregimer" 2, 1,, -1, Bulgarien Estland Letland Litauen Ungarn Polen Rumænien Slovakiet Tjekkiet Merinflation Nominel appreciering versus euro Real appreciering versus euro Anm.: Gennemsnitlige årlige ændringer. Perioden er sat til 24-7, hvor den pengepolitiske strategi i de fleste lande har ligget fast. Kilde: Eurostat. inflationen. Det er medvirkende til, at især disse lande aktuelt har problemer med at overholde konvergenskriteriet vedrørende inflation, jf. appendiks. 1 Til gengæld fordrer fraværet af pengepolitiske virkemidler en større finanspolitisk disciplin. Med undtagelse af Ungarn har fastkursregimerne beskedne underskud eller ligefrem overskud på den offentlige saldo. En flydende nominel valutakurs giver centralbankerne mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, og de har dermed større spillerum til at modgå inflationspresset. Den nominelle konvergens sker derfor som en kombination af en styrkelse af den nominelle valutakurs og inflation. Det har til gengæld fordret mindre finanspolitisk disciplin end i fastkursregimerne, hvilket har ført til større underskud på de offentlige finanser. Derfor er flekskursregimerne generelt tættere på at overskride konvergenskriteriet vedrørende sunde offentlige finanser end fastkursregimerne, jf. appendiks. Alt i alt er der en tendens til, at fastkursregimerne har større underskud på betalingsbalancen, mens flekskursregimerne har større underskud i de offentlige finanser, jf. figur 7. 1 For at komme i betragtning som deltager i eurosamarbejdet skal et land bl.a. overholde en række konvergenskriterier vedrørende inflation, renter og offentlige finanser. Disse er nærmere beskrevet i appendiks.
9 79 BETALINGSBALANCE OG OFFENTLIG SALDO Figur 7 Pct. af BNP Fastkursregimer budgetbalance Fastkursregimer betalingsbalance Flekskursregimer budgetbalance Flekskursregimer betalingsbalance Anm.: Uvægtede gennemsnit. Opdelingen på fast- og flekskursregimer følger fordelingen i figur 6. Kilde: Eurostat. Inflationsbekæmpelse økonomisk-politiske virkemidler Centralbankerne i fastkursregimerne må løbende tilpasse den pengepolitiske rente for at fastholde valutakursen og har derfor ikke mulighed for at føre selvstændig pengepolitik. Hvis der i markederne er tiltro til fastkurspolitikken, vil niveauet for den pengepolitiske rente ligge tæt på renteniveauet i ankerlandet (euroområdet). Det trækker i retning af lavere pengepolitiske renter, end deres høje vækstrater umiddelbart ville tilsige. Konsekvensen heraf er en høj kreditvækst, en højere indenlandsk efterspørgsel, en højere BNP-vækst, større inflationspres og i sidste ende en forværring af betalingsbalancen. Kombinationen af tendens til høj vækst og manglende mulighed for at føre selvstændig pengepolitik fordrer stor finanspolitisk disciplin, hvis inflationen skal holdes nede. Finanspolitiske stramninger virker, men med nogen forsinkelse, og der er grænser for, hvor store offentlige budgetoverskud det politisk er muligt at have. Endvidere fordrer konvergensprocessen i sig selv et behov for offentlige investeringer. Der kan dog gøres brug af alternative virkemidler til at dæmpe inflationspresset som fx forhøjede reservekrav, lavere belåningsgrad på boliger og mindskede rentefradrag (for at bremse kreditvækst) samt øget fleksibilitet på arbejdsmarkederne (for at begrænse lønpres). I flekskursregimer har centralbankerne i teorien bedre muligheder for at modgå stigende inflationspres. Men mulighederne for selvstændig pengepolitik begrænses, jo mere åben økonomien er, og jo større ande-
10 8 len af udenlandsk denominerede lån er, idet det nationale rente- og valutakursniveau bliver mindre afgørende. I konvergerende økonomier uanset valutakursregime gælder det, at globaliseringen øger inflationspresset. Faldende aktivitet, der burde dæmpe inflationspresset via stigende arbejdsløshed, betyder i stedet blot øget udvandring. Det kan gøre det vanskeligt at bryde en inflationsspiral. De seneste kraftige stigninger i globale olie- og fødevarepriser gør blot udfordringen endnu større ikke mindst fordi olie- og fødevarekomponenten generelt har en større vægt i det samlede forbrugerprisindeks end i fx EU-15. AFRUNDING UDSIGTER FOR DEN VIDERE REALE KONVERGENS De nye EU-landes hurtige og stærke integration med EU-15 har ført til massiv kapitalindstrømning i forventning om høje afkast, hvilket har muliggjort en hurtig real konvergens i mange af landene. Den hurtige vækst har været forbundet med store ubalancer og tegn på overophedning, specielt i lande med fastkursregimer der generelt gennemgår en hurtigere konvergensproces end landene med flekskursregimer. De store eksterne ubalancer kan i nogen udstrækning ses som en naturlig konsekvens af konvergensprocessen. Det gælder specielt lande, hvor den reale konvergens i høj grad er baseret på stærke fundamentale faktorer som vækstfremmende strukturelle reformer, produktivitetsgevinster og store udenlandske direkte investeringer (FDI). I flere af landene har væksten i et par år oversteget potentialet og er ikke i tilstrækkelig grad blevet understøttet af yderligere strukturelle reformer. Skal betalingsbalancerne forbedres uden en kraftig opbremsning af forbruget, skal konkurrenceevnen forbedres, fx via yderligere produktivitetsstigninger. I mange af landene drives væksten især af privatforbrug og investeringer i sektoren for ikke-handlede varer, og der er endnu ikke sket det nødvendige (og dyre) skift af kapital og arbejdskraft over mod sektoren for handlede varer sektoren med de største muligheder for produktivitetsgevinster. Den store finansielle integration har betydet, at en stor del af betalingsbalanceunderskuddene samt forbrugs- og investeringsvæksten er blevet finansieret af udlandet. Eksterne chok som fx pludselige skift i valutakurser og renter samt øget risikoaversion blandt investorer udgør en væsentlig risiko for de nye EU-lande særligt lande med store betalingsbalanceunderskud. Risikoen for en hård landing i flere af de nye EU-lande er derfor øget kraftigt i forbindelse med det seneste års finansielle uro, og væksten i de fleste nye EU-lande forventes at aftage i de kommende år, jf. IMF (28).
11 81 Både fast- og flekskursregimer kan understøtte den reale konvergensproces, så længe der er konsistens i den samlede økonomiske politik. Det er fælles for de nye EU-lande, at de bør fortsætte reformprocessen for at skabe de bedste og mest fleksible rammer til at modvirke chok og sikre en mere stabil konvergensproces. Indkomstforskellen til EU-15 er stadig betragtelig. LITTERATUR Bems, Rudolfs og Philip Schellekens (27), Finance and Convergence: What's Ahead For Emerging Europe?, IMF, Working Paper, nr. 244, november. Bie, Ulrik og Niels Peter Hahnemann (), Currency boards, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal. Bini Smaghi, L. (27), Real convergence in Central, Eastern and South- Eastern Europe, ECB konference, oktober. ECB (28), Konvergensrapport, maj. Égert, Balázs og Jirí Podpiera (28), Structural Inflation and Real Exchange Rate Appreciation in Visegrad-4 Countries: Balassa-Samuelson or Something Else?, CEPR, Policy Insight, nr. 2. European Bank for Reconstruction and Development (27), country/sector/econo/stats/index.htm. Igan, Deniz, Stefania Fabrizio og Ashoka Mody (27), The Dynamics of Product Quality and International Competitiveness, IMF, Working Paper, nr. 97, april. IMF (27a), Regional Economic Outlook, Europe, november. IMF (27b), Annual Report on Exchange Arrangements and Exchange Restrictions. IMF (28), Regional Economic Outlook, Europe, april.
12 82 APPENDIKS: KONVERGENSKRITERIER Alle EU-lande, der endnu ikke er med i eurosamarbejdet, skal opfylde en række kriterier, de såkaldte konvergenskriterier, for at kunne indføre euroen. Konvergenskriterierne består af fire hovedpunkter: 1. Sunde offentlige finanser det offentlige budgetunderskud må ikke overstige 3 pct. af BNP, og den offentlige gæld (brutto) må højst udgøre 6 pct. af BNP (eller være faldende). 2. Prisstabilitet målt ved en inflation på højst 1,5 procentpoint mere end inflationen i de tre EU-lande med lavest inflation. 3. Vedvarende konvergens i form af begrænset forskel i lange statsobligationsrenter den lange rente må højst ligge 2 procentpoint over renten i de tre EU-lande med lavest inflation. 4. Valutakursstabilitet givet ved overholdelse af det normale udsvingsbånd (+/- 15 pct.) inden for ERM2 i mindst to år uden devaluering på eget initiativ. Især de baltiske lande, Ungarn, Bulgarien og Rumænien har problemer med at opfylde inflationskriteriet. Med undtagelse af Rumænien og Ungarn fører alle disse lande fastkurspolitik med snævre (eller slet ingen) udsvingsbånd over for euro. Kriteriet vedrørende sunde offentlige finanser var i maj 28 overholdt af alle undtagen Ungarn. OPFYLDELSE AF KONVERGENSKRITERIER, MAJ 28 Tabel A1 Inflation Offentlig saldo (pct. af BNP) Offentlig gæld (pct. af BNP) Lang rente Bulgarien*... 9,4 3,2 14,1 4,7 Estland*... 8,3,4 3,4 Letland*... 12,3-1,1 1, 5,4 Litauen*... 7,4-1,7 17, 4,6 Polen... 3,2-2,5 44,5 5,7 Rumænien... 5,9-2,9 13,6 7,1 Slovakiet... 2,2-2, 29,2 4,5 Tjekkiet... 4,4-1,4 28,1 4,5 Ungarn... 7,5-4, 66,5 6,9 Konvergenskriterier... 3,2-3, 6, 6,5 Anm.: De gråskraverede felter indikerer, at kriteriet er opfyldt. * indikerer et fastkursregime. Inflation og renter er årlige procentvise ændringer, og data refererer til perioden april 27-marts 28. Udover ovenstående kriterier skal et land for at opfylde konvergenskriterierne have deltaget i valutasamarbejdet ERM2 i mindst to år uden alvorlige spændinger samt opfylde en række juridiske kriterier, herunder centralbankuafhængighed. Kilde: ECB (28).
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet
Læs mereTiltrædelseslandene og konvergenskriterierne
35 Tiltrædelseslandene og konvergenskriterierne Niels Peter Hahnemann, Økonomisk Afdeling, og Jens Anton Kjærgaard Larsen, Internationalt Kontor INDLEDNING På Det Europæiske Råds møde i København i december
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs merePengepolitikken i Danmark
UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereDansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009
Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereSTYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK
18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014
DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereEuropa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereØkonomiske ubalancer i euroområdet
47 Økonomiske ubalancer i euroområdet Niels Blomquist og Jakob Ekholdt Christensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Siden den fælles valuta blev indført i 1999, har euroområdet generelt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereAnsøgerlandene og euroen
87 Ansøgerlandene og euroen Morten Kjærgaard og Morten Roed Sørensen, Internationalt Kontor INDLEDNING 0 tidligere planøkonomier fra Central- og Østeuropa forhandler sammen med Cypern og Malta om optagelse
Læs mereDanmark er duksen i et gældsplaget Europa
Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs merePrisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte
Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereEndeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.
Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereSvarstatistik for Det europæiske private selskab
Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009
Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt
Læs mereVerifikation af miljøteknologi (ETV)
Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereMAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve
DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014
Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereKoordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark
Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereEksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne
Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk
Læs mereEUs udvidelse Nationalbankdirektør Jens Thomsen INDLEDNING
21 EUs udvidelse 24 Nationalbankdirektør Jens Thomsen INDLEDNING Danmarks indtræden i EF 1. januar 1973 var led i den første udvidelse af Det Europæiske Fællesskab efter etableringen i 1958 med seks lande.
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereGrønt lys til det aktuelle opsving
November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter
Læs mere