Opfølgning på aftalestyring

Transkript

1 Opfølgning på aftalestyring Forebyggende hjemmebesøg August 2008 Rapport

2 Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Forebyggende hjemmebesøg af november 2007, er der udarbejdet en halvårlig opfølgning på de aftalte områder. Opfølgningen fremgår af denne rapport. Opfølgningsrapporten er udarbejdet på følgende grundlag: Der er til brug for opfølgningen indhentet statistisk datamateriale fra CARE. Der er afholdt et fokusgruppeinterview med borgere der indenfor det første halvår af 2008 har taget imod tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg. Der er anvendt følgende udvælgelseskriterier: Den første kvinde eller mand i måneden. Nogle måneder både den første og anden. Der er også en måned valgt det første ægtepar. Der var inviteret 25 borgere, 10 borgere deltog i interviewet. Der var en aldersmæssig spredning fra 75 år til 89 år. Der var 4 kvinder og 6 mænd. Blandt deltagerne var både enlige og gifte, og der deltog ét ægtepar som havde taget imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg for første gang, de øvrige deltagere havde haft besøg flere gange Der er foretaget telefoninterview hver måned af ti tilfældigt udvalgte borgere som indenfor den sidste måned har fået udsendt brev, men ikke har reageret på henvendelsen. Der er lavet opgørelse over aktiviteter i perioden i relation til borgere der har mistet ægtefælle (særligt udsatte), men af praktiske årsager, er der ikke, som planlagt, foretaget telefoninterview med disse borgere. Læservejledning: Indledningsvis præsenteres undersøgelsens resultater i et resumé. Dernæst præsenteres opgørelser over aktiviteter for perioden Disse diskuteres ud fra et generelt aktivitets perspektiv. Herefter præsenteres resultaterne af fokusgruppeinterviewet og sammenholdt med de øvrige resultater, diskuteres disse i forhold til de i kontrakten opstillede succeskriterier, og der formuleres anbefalinger i forhold til opmærksomhedspunkter for den kommende halvårlige aftalestyrings-periode. Afsnittene er struktureret efter de 5 mål der er opsat i kontrakten. Interviewguides m.v er vedlagt rapporten som bilagsmateriale. 2

3 Resumé og anbefalinger. Ud af de 1481 udsendte breve i perioden, har 299 besvaret henvendelsen. I gruppen af borgere som ikke har reageret på henvendelsen, viser telefonundersøgelsen, at der er nogle som har behov eller ønske om besøg, men som ikke har taget initiativet aktivt. Hvorimod de borgere som aktivt forholder sig, lægger vægt på selv at skulle være initiativtager. Det kan være en ide, dels at afprøve andre henvendelsesformer, dels mere præcist at finde ud af hvorfor borgere der ikke har reageret på henvendelsen, alligevel ved telefonopkaldet gerne vil have besøg. Ud af de 299 borgere som har reageret på henvendelsen, har 194 sagt ja til tilbud om besøg, 105 borgere har takket nej. Flere af deltagerne i fokusgruppen gav klart udtryk for, at en accept af tilbuddet om besøg blev bestemt af om man havde en oplevelse af et behov. At borgerne giver udtryk for at en accept af tilbuddet skal begrundes med et behov, kan derfor give anledning til overvejelser i forhold til hvordan man i kommunen generelt informerer om de forebyggende hjemmebesøg, og om brugen af de tilbud der er til denne gruppe af kommunens borgere. Borgernes udtalelser giver et billede af at de ikke identificerer sig med det at skulle tage imod tilbud som hører til aldersgruppen de gamle. Opgørelserne viser at det fortrinsvis er borgere i aldersgruppen år der afslår tilbuddet om besøg af forebyggelseskonsulenterne. Det kan give anledning til overvejelser på hvordan tilbud om besøg af kommunens forebyggelseskonsulenter generelt markedsføres. Der har i perioden i alt været gennemført 320 besøg. Af opgørelserne fremgår det, at der er en nogenlunde ligelig fordeling på alderskategorierne. 47 besøg har været 1. gangsbesøg, 273 har været genbesøg. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at sige noget entydigt om genbesøgsfrekvensen, ud over at konstatere at den er høj, og at der er en variation i antal i forhold til aldersgruppe. Det kan derfor være en ide at rette opmærksomheden mod disse forhold for dermed at få synliggjort et muligt genbesøgs mønster og grundlaget for disse. Det kunne endvidere være interessant at blive mere præcise på indhold, formål og borgernes oplevelser ved genbesøg. 3

4 Af praktiske grunde har det ikke været muligt at gennemføre de planlagte telefoninterview hos borgere der har mistet ægtefælle, hvorfor borgernes oplevelser med dette initiativ ikke er klarlagt. Opgørelsen viser at 17 ud af 60 borgere har taget imod tilbuddet, og der har været afviklet 22 besøg i perioden. Det anbefales at gennemføre telefoninterview i det kommende halvår med henblik på at klarlægge om oplevelserne lever op til succeskriterierne i aftalestyringen. Det kan konkluderes, at succesraten på 90% i forhold til alle 4 mål der er opsat i kontrakten for aftalestyring, er opnået i relation til de 10 der deltog i fokusgruppeinterviewet. Data for aktiviteter i perioden

5 Tabel 1: Opgørelse over udsendte breve og besvarelsesmønstret. PARAMETRE ANTAL Målgruppe for hele året 3110 Antal udsendte breve 1481 Svar i alt 299 Antal afslag på besøg 105 Antal accept af besøg 194 Reaktioner på henvendelsen 20% Ikke besvaret besvaret 80% Ud af de 1481 udsendte breve i perioden, har 299 besvaret henvendelsen. Det er en svarprocent på 20. Det er således mindre end hver tredje borger. Af brevet fremgår det, at besøg af en forebyggelseskonsulent er et tilbud, og det er borgeren selv der skal tage initiativ til at lave aftale om besøg. Der er i brevet således IKKE på forhånd anført en dato og et tidspunkt for et besøg som borgeren så aktivt skal aflyse såfremt han/hun ikke ønsker besøget. Det har tidligere været drøftet om det kunne være en metode til at sikre at flere borgere tager imod tilbud om besøg, især borgere der ikke har så mange ressourcer. I forbindelse med denne aftalestyring har man derfor, såvel i telefoninterview undersøgelsen af de der ikke har reageret på henvendelsen (se i øvrigt tabel 5), som i fokusgruppeinterviewet har søgt at få klarlagt borgernes holdninger til hvorvidt der i brevet skal være fastsat dato og tidspunkt for besøg, eller ej. Af telefoninterview undersøgelsen, som er foretaget hos 77 tilfældigt udvalgte borgere, der ikke har reageret på henvendelsen, fremgår det, at 12 ud af de 77 adspurgte borgere alligevel gerne ville modtage besøg efter telefonisk at have været i kontakt med en af forebyggelseskonsulenterne. Og 16 ud af de 77 mente det var en god ide hvis der var dato og tidspunkt i det brev de modtager. Størsteparten af de adspurgte, nemlig 31 synes dog ikke det var en god ide, ligesom hovedparten, nemlig 65 ud af de 77 fortsat ikke ønskede besøg. (Se tabel 5). I fokusgruppen var alle 10 deltagere dog enige om at der i brevet ikke skal fastsættes dato og tidspunkt. Det er vigtigt at beslutningen om besøget ligger hos borgeren selv. Der skal ikke være dato og tidspunkt fastsat i brevet Det er vores eget ansvar hvis vi har det ad helvede til. Det er vigtigt at gøre noget selv, selv tage ansvar, for det gør at man bevarer sin værdighed En deltager sagde i den forbindelse: 5

6 Vi må dog ikke glemme, at der er nogen der ikke er i stand til det Borgernes tilkendegivelser i forhold til denne problematik giver således ikke et entydigt svar på dette. I gruppen af borgere som ikke reagerer på henvendelsen kunne det tyde på at der er nogle som har behov eller ønske om besøg, men som ikke tager initiativet aktivt. Hvorimod de borgere som aktivt forholder sig, lægger vægt på selv at skulle være initiativtager. Det kan være en ide, at Sundhedsafdelingen dels afprøver andre henvendelsesformer, dels undersøger hvorfor borgere der ikke har reageret på henvendelsen, alligevel ved telefonkontakt gerne vil have besøg. Ud af de 299 borgere som har reageret på henvendelsen, har 194 sagt ja til tilbud om besøg, 105 borgere har takket nej. Det er således mere end hver tredje af de borgere der har reageret på henvendelsen, der ikke ønsker besøg fra en forebyggelseskonsulent. Man har været interesseret i at få indsigt i borgernes begrundelser for at takke nej til tilbuddet, hvorfor det forhold også har været berørt i såvel telefoninterview undersøgelsen og i fokusgruppeinterviewet. Overordnet falder begrundelserne i to kategorier: En oplevelse af ikke at have behov for hjælp. Jeg klarer mig fint, jeg har ikke brug for hjælp. Jeg har ikke brug for det offentlige Jeg takkede nej første gang jeg fik brevet, for jeg har ikke brug for hjælp. Anden gang takkede jeg ja, og jeg oplevede at det var rart med gode råd og vejledning 6

7 Det har vi ikke brug for, men efterhånden som vi blev overbebyrdet med breve, så blev vi nysgerrige Man reagerer når der opstår en eller anden svækkelse, og så tænker man, nå så må vi hellere se hvad det er Flere af deltagerne i fokusgruppen gav klart udtryk for, at en accept af tilbuddet om besøg blev bestemt af om man havde en oplevelse af et behov. Det kunne enten være et behov hos én selv eller ens ægtefælle, eller i forhold til den livssituation man nu var i, eller det kunne være fordi man oplevede noget i sin omgangskreds. Som en af deltagerne udtrykker det: Det kan også være at man har set der er sket noget med en eller anden, og så tænker man, at det kan da godt være at man kan forebygge det. Mens andre gav udtryk for at der ikke nødvendigvis behøvede være et problem eller et behov for at skulle tage imod tilbuddet. Flere gjorde det også af nysgerrighed. I fokusgruppen gav spørgsmålet også anledning til en drøftelse af brugen af ressourcer. Man skal ikke rutte med ressourcerne og når man skal i kontakt med folk fra kommunen, så gør man det først når man har behov for hjælp af en eller anden slags. Tilbuddet er en flothed et luksusproblem. Såvel drøftelserne af brugen af ressourcer, som begrundelserne for at takke ja til tilbuddet afspejler formentlig en grundlæggende holdning som denne generation har til det offentlige system og til brugen af det. Det er jo en generation der er opvokset under andre sociale vilkår, hvor det at klare sig selv er vigtigt for opretholdelse af selvstændighed og værdighed. Og hvor brugen af det velfærdssystem, som de selv har været med til at opbygge, kunne være et udtryk for svaghed, mangler eller problemer, som man ikke er i stand til at klare selv. Begrundelserne som gives kan derfor give anledning til overvejelser i forhold til hvordan man i kommunen generelt informerer om de forebyggende hjemmebesøg, og om brugen af de tilbud der er til denne gruppe af kommunens borgere. En oplevelse af at blive konfronteret med alderen. Gud er jeg blevet så gammel! Så gammel er jeg vel heller ikke Borgernes udtalelser giver et billede at de ikke identificerer sig med det at skulle tage imod tilbud som hører til aldersgruppen de gamle. Biologisk alder og oplevet alder er to vidt forskellige ting. Det kan give anledning til overvejelser på hvordan tilbud om besøg af kommunens forebyggelseskonsulenter generelt markedsføres. 7

8 Tabel 2: Opgørelse over aldersfordeling for de der har afslået tilbuddet, og for de der har accepteret tilbuddet. ALDERSGRUPPE AFSLAG PÅ TILBUD UNDER 75 ÅR ÅR ÅR ÅR OG DEROVER 11 Figuren ovenfor viser, at det fortrinsvis er borgere i aldersgruppen år der afslår tilbuddet om besøg af forebyggelseskonsulenterne. Som tidligere anført kan det dels handle om forskellen på oplevet alder og biologisk alder. Dels kan det handle om, at denne gruppe af borgere generelt oplever sig velfungerende fysisk og psykisk, og dermed ikke oplever behovet. Undersøgelser viser også, at andelen af velfungerende og sunde borgere i denne aldersgruppe er stigende, og at mange i denne aldersgruppe lever et særdeles aktivt liv. Tallene kan imidlertid være sløret af at der ikke er opgjort nogen aldersfordeling på de udsendte breve, for det kunne forholde sig således, at der er udsendt forholdsvis mange breve til denne gruppe af borgere. Tabel 3: Opgørelse over gennemførte besøg og fordeling på aldersgrupper. PARAMETRE ANTAL PERSONER Gennemførte besøg 320 Borgere under 75 år 8 Borgere mellem 75 og 79 år 114 Borgere mellem 80 og 84 år 112 Borgere på 85 år og derover 86 8

9 Der har i perioden været gennemført 320 besøg. Af figuren ovenfor kan ses, at der er en nogenlunde ligelig fordeling på alderskategorierne. De 320 afviklede besøg dækker imidlertid både første gangs besøg, de borgere der har modtaget besøg flere gange, og borgere der har mistet ægtefælle (særligt udsatte). Nedenfor er opgjort hvorledes besøgsfrekvensen har været fordelt på aldersgrupper. Tabel 4: Opgørelse over antal af 1. gangs besøg og genbesøg fordelt på aldersgrupper. ALDERSGRUPPE 1. BESØG 2 5 BESØG 5 10 BESØG OVER 10 BESØG UNDER 75 ÅR ÅR ÅR ÅR OG DEROVER Besøgsfrekvens set i forhold til aldersgruppe: Borgere under 75 år 30% 1. besøg 2-5 besøg 70% Det skal bemærkes at gruppen af borgere under 75 år dels omfatter de der har mistet en ægtefælle. Dels omfatter borgere med et besøgsbehov, men hvor det er ægtefællen der har modtaget henvendelsen. 9

10 Af tabellen og figurerne fremgår det, at en stor del af de afviklede besøg er genbesøg, nemlig 273 ud af de 320 aflagte besøg. I aldersgruppen fra år har hovedparten modtaget mellem 2 5 besøg, for de årige er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem omfanget af de der har modtaget 2 5 besøg, og de der har modtaget 5 10 besøg. I aldersgruppen fra 85 år og opefter har hovedparten modtaget flere end 10 besøg. Undersøgelser viser, at det for mange borgeres vedkommende er ved genbesøgene det begynder at rykke i forhold til blandt andet at få rettet fokus mod i ressourcer borgeren har og de indsatser der evt kan iværksættes. ( Evidens og forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. DSI rapport , side 93). Det er imidlertid på det foreliggende grundlag ikke muligt at sige noget entydigt om hvorfor behov for genbesøg har det omfang det har, ej heller hvorfor fordeling på aldersgrupperne er som opgørelserne viser. Det kan derfor være en ide at rette opmærksomheden mod disse forhold, for dermed at få synliggjort et muligt genbesøgs mønster og grundlaget for disse. Det kunne endvidere være interessant at blive mere præcise på indhold, formål og borgernes oplevelser ved genbesøg. 10

11 Tabel 5: Oversigt over telefoninterview med de borgere der ikke har reageret på det afsendte brev. ANTAL BORGERE DER ER RINGET TIL I PERIODEN ANTAL BORGERE DER ØNSKER BESØG ALLIGEVEL ANTAL BORGERE DER FORTSAT IKKE ØNSKER BESØG ANTAL BORGERE DER UDTRYKKER AT DET KUNNE VÆRE EN GOD IDE HVIS DER ER FASTSAT EN BESØGSDATO I BREVET ANTAL BORGERE DER UDTRYKKER AT DET ER IKKE EN GOD IDE MED EN FASTSAT BESØGSDATO I BREVET BEMÆRKNINGER: Blev forbavset over brevet. Gud er jeg blevet så gammel Gemmer brevet, det er en tryghed at man ved hvor man kan henvende sig. Klarer sig fint, har ikke brug for hjælp Har ikke brug for det offentlige Det er et godt tilbud vil selv ringe Tabel 6: Opgørelse over aktiviteter i forhold til borgere der har mistet ægtefælle. ANTAL UDSENDTE BREVE ANTAL BORGERE DER HAR ANTAL ERLAGTE BESØG ACCEPTERET TILBUDET borgere har haft 1 besøg 1 borger har haft 2 besøg 2 borgere har haft 3 besøg 11

12 Af praktiske grunde har det ikke været muligt at gennemføre de planlagte telefoninterview, hvorfor borgernes oplevelser med dette initiativ ikke er klarlagt. Det anbefales derfor at gennemføre disse i det kommende halvår med henblik på at klarlægge om oplevelserne lever op til succeskriterierne i aftalestyringen. Opfølgning i forhold til mål angivet i kontrakt for aftalestyring. Mål 1: Skabe tillid og tryghed, samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder Resultatkrav: At borgerne oplever: Tillid og tryghed i forhold til medarbejderne der udfører de forebyggende hjemmebesøg At de får støtte til, samt råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder At de har fået en kontaktperson til det offentlige Citater fra fokusgruppen: Det var en formidabel oplevelse. Konsulenten havde god tid Men at have haft besøg af en konsulent giver fornemmelsen af at have et sikkerhedsnet det er en tryghed i hverdagen, at man ved at der altid er en man kan henvende sig til hvis der er ting man ikke magter. Konsulenten og også med til ligesom at klargøre for mig, hvad det er jeg kan forvente af hjælp, altså hvilke muligheder der så er, hvilke tilbud der er i kommunen, som jeg kan gøre brug af hvis det blive aktuelt. Det er ikke fordi vi har behov for det men det er godt at der kommer nogen og kigger, det giver tryghed 12

13 Man føler man er kommet ind i systemet, og det er rart at have den direkte kontakt Man kunne godt gøre det sådan at de kom jævnligt og ikke kun én gang om året, for det er vigtigt at forebygge at det bliver skidt, end først at henvende sig når der er noget galt Noget af det der er godt er at medarbejderne taler stille og roligt og giver sig tid til at spørge om det vi har brug for De er gode til det med løse tæpper Det er dejligt at vide at man bare hurtigt kan ringe Det at have et kontaktnummmer hvis der er behov for det, det er meget værd Det er rart at vide der er nogle muligheder, for tingene kan accelerere For den gruppe af borgere som deltog i fokusgruppeinterviewet er der ingen tvivl om, at det der søges opnået under mål 1 er indfriet. Alle gav de udtryk for at den oplevelse af tryghed, af det at have et sikkerhedsnet, har en stor betydning for deres hverdag. Det virker som et rygstød og giver overskud til selv at kunne klare hverdagens udfordringer, netop fordi man ved hvor man kan hente hjælp hvis ikke det lykkes. At have en direkte og personlig kontakt til systemet, til kommunen tillægges stor værdi. På forespørgsel fremgår det at kun én af deltagerne har gjort brug af det, men samstemmende udtrykker deltagerne at det der er vigtigt og betydningsfuldt for dem at de har det, altså at der er denne mulighed for at kunne kontakte en man kender, hvis der er brug for det. Som omtalt tidligere, lægger deltagerne stor vægt på selvstændigt at kunne tage ansvar for deres liv og dagligdag, fordi de på den måde bevarer værdigheden. Det forhold, at den direkte og personlige kontakt til kommunen har så stor betydning for deltagerne, synes at hænge sammen med den tillidsfulde, respektfulde og ligeværdige relation som konsulenterne opbygger til de borgere der får besøg. Mål 2: Støtte den ældres evne til at tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer. Resultatkrav: At borgerne oplever: At samtalen/indsatsen tager udgangspunkt i deres ressourcer og livshistorie At de har fået redskaber til at anvende egne ressourcer At de får støtte til bedre at tage vare på sig selv 13

14 Citater fra fokusgruppen: Jeg har haft nogle ubehagelige oplevelser i forbindelse med et sygdomsforløb. Og jeg oplevede at konsulenten kunne give nogle gode metoder og værktøjer så jeg kunne forholde mig til den ubehagelige episode, og komme videre efter den. Jeg oplever at man får snakket om forskellige ting, og får det sådan på plads. Det vigtigt at vi gør alt det vi kan for at vi kan klare os så længe som muligt. Så oplever vi at konsulenten kommer med et katalog over nogle praktiske ting, som gør hverdagen nemmere og gør livet lettere. Det er vigtigt for der kan være mange problemer med at komme på højkant hvis man har været syg. Jeg oplever, at det der sker når konsulenterne kommer er, at de giver forslag til hvordan man kan gøre ting på en anden måde end vi ellers vil have gjort for det ville vi selv ikke have tænkt på eller gjort. Af deltagernes udtalelser fremgår det, at de oplevelser som søges indfriet under mål 2 er nået. Deltagerne gav udtryk for at de via besøgene dels opdagede at de fik nogle redskaber som gav dem muligheder for at håndtere deres livssituation, dels erfarede de, at konsulenterne gjorde dem opmærksomme på at de selv havde nogle styrker og ressourcer som de ikke var opmærksomme på. Mål 3: Støtte den ældre til at bevare sit funktionsniveau. Resultatkrav: At borgeren oplever: At de støttes til at bevare funktionsniveau At de får råd og vejledning ved tab af funktionsniveau Citater fra fokusgruppen: Besøget bruges til ligesom at lave en status i hjemmet. Der bliver fulgt op på det vi magter, og det vi ikke kan mere det er en god støtte, når vi nu gerne vil blive i vores hjem. 14

15 Det er meget vigtigt at der er nogen der kan støtte op, når vi nu ikke oplever at få de sejrer som vi havde før. Det kunne være en ide hvis man kunne lave noget med læring, som gør at vi kan træne hjernen og lære noget nyt. Der er ældreidræt, til det fysiske, men findes der ikke nogle metoder til at gøre hukommelsen bedre? Et sådant tilbud ville være godt. Alle deltagerne i fokusgruppen gav udtryk for at besøgene bidrager til at de kan bevare deres funktionsniveau. Og som nævnt under mål 2, gav flere af deltagerne endvidere udtryk for at de via besøgene fik brugbare råd og vejledning fx efter sygdomsforløb, råd og vejledning som de oplevede kunne hjælpe dem til hurtigere og bedre at komme på højkant. Flere af deltagerne gav udtryk for at besøgene spiller en stor rolle for at de kan forblive i deres eget hjem, et forhold som blev tillagt stor værdi. Af deltagernes udtalelser fremgår det, at de oplevelser som søges indfriet under mål 3 er nået. Som det fremgår af det sidste citat, så gav en af deltagerne for, at der er behov for at der etableres et tilbud til borgerne der kan styrke og træne deres mentale ressourcer. Mål 4: Støtte den ældre i at bevare eller opbygge netværk. Resultatkrav: At borgeren oplever At der tages udgangspunkt i deres egen oplevelse af sociale netværk At de støttes til at bevare og/eller opbygge netværk Citater fra fokusgruppen: Det har en stor betydning at man har et godt netværk, og har gode venner man kan snakke med, men der er visse ting man ikke snakker med sit netværk om, og det er det man bruger konsulenterne til Det er noget andet vi snakker med konsulenterne om end med det andet sociale netværk. Det fremgik tydeligt at deltagerne i fokusgruppen alle havde et stort og solidt socialt netværk. De var alle meget aktive og havde en stor berøringsflade. Flere af deltagerne kendte hinanden både fra nuværende og fra tidligere sammenhænge, både fra deres tidligere arbejdsliv og fra andre sociale sammenhænge. Der blev genopfrisket mange oplevelser, og snakken gik livligt på tværs af bordet. Så det var ganske tydeligt, at deltagerne i forhold til det at bruge, dyrke og bevare deres sociale netværk, er meget ressourcestærke. 15

16 Interessant er det imidlertid, at deltagerne oplever at den kontakt de har til konsulenterne har en anden personlig og fortrolig karakter end den de har til deres øvrige sociale netværk. Karakteren af relationen lægger deltagerne meget stor vægt på, og de oplever at den er betydningsfuld blandt andet i forhold til at kunne opretholde deres øvrige sociale relationer. Af deltagernes udtalelser fremgår det, at de oplevelser der søges indfriet under mål 4 er nået forsåvidt, at deltagerne oplever at besøgene og de indsatser det afstedkommer styrker og bevarer den ældres netværk. På forespørgsel gav deltagerne udtryk for, at de ikke havde nogle forslag eller ideer til forbedringer: Det er rigtig godt som det er helt til ug!. Generel bemærkning til aftalestyringens succeskriterium for de første 4 mål: At 90 % af borgerne oplever og /eller giver udtryk for. : Det er i kontrakten for aftalestyring ikke præcist formuleret om succesraten på 90% gælder for alle borgere der har taget imod tilbud om besøg af en forebyggelseskonsulent. Det vil i givet fald fordre at alle borgere blev interviewet. I herværende opfølgning er succeskriteriet fortolket således, at det er gældende for de borgere der deltager i fokusgruppeinterviewet. Gøres denne fortolkning gældende kan det konkluderes, at succesraten på 90% i forhold til alle 4 mål er opnået i relation til de 10 der deltog i fokusgruppeinterviewet Ønsker man imidlertid en succesestimering gældende for alle borgere, fordrer det dataindsamling hos alle der har modtaget tilbud om besøg. Det anbefales dog at man fortsat gør brug af den fortolkningsmåde som er anlagt i denne opfølgning. Mål 5: Støtte borgere eller grupper af borgere med særlige behov, herunder gruppen af borgere der bliver alene. Resultatkrav: At borgerne oplever: At der er særlig støtte til grupper/borgere med særlige behov (ved tab af ægtefælle) At vi tilbyder særlig støtte ved ændrede livssituationer Som tidligere nævnt, har der ikke været gennemført telefoninterview med borgere der har taget i mod dette tilbud, hvorfor borgernes oplevelse af dette ikke kan medtages i denne opfølgning. 16

17 Af tabel 6 fremgår det, at 3 ud af de 17 borgere der har taget mod tilbuddet, har haft mere end et besøg. Det kunne antyde, at der er nogle af borgerne der oplever at besøgene giver en støtte i den ændrede livssituation, men det er ikke muligt at drage konklusioner på dette grundlag. Rapporten er udarbejdet august 2008 af Marie Louise Holstein, konsulent Sannasvej Aalborg mlh@inquiry.dk tlf