Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne"

Transkript

1

2 Axcelfuture har til formål at tilvejebringe mere viden om investeringsklimaet i Danmark og komme med forslag til, hvordan man kan skaffe flere investeringer og flere arbejdspladser til Danmark. Axcelfuture vil på den måde bidrage til debat om investeringsklimaet som en vigtig samfundsmæssig forudsætning for vækst og fremtidig velstand. Bag Axcelfuture står en forening stiftet af investeringsmedarbejderne i Axcel, der støtter arbejdet med et større millionbeløb af beskattede midler. Axcelfuture har inddraget eksterne parter i bestræbelserne på at fremme debatten om investeringsklimaet i Danmark, og målet er at gøre Danmark til fremtidens investering. Denne rapport er et koncentrat af analyser, som Copenhagen Economics har lavet i samarbejde med Axcelfutures bestyrelse og medarbejdere i Axcel. Herudover har en række eksterne eksperter bidraget med vigtige kommentarer. Diagnose og forslag til en kur lægges hermed åbent frem til konstruktiv debat. Det er vores håb, at erhvervslivet, fagbevægelsen, organisationer og politikere vil være med til at finde de løsninger, der igen øger investeringer og jobskabelse. God læselyst. Januar 2013 Design og produktion: Rosenstand & Kyllebæk Foto: Per Morten Abrahamsen Satskorrektur: Borella projects

3 2 3

4 NOVO NORDISK HAR INVESTERET 25 MIA. KR. I DANMARK SIDEN 2000 Dansk økonomi balancerer på et knivsæg, fordi arbejdspladser forsvinder ud af Danmark med stor hast. En af årsagerne er en alvorlig investeringskrise, som truer med at gøre os alle fattigere. Regner man efter, viser det sig, at danske virksomheder mangler at investere 50 mia. kr. i deres produktionsapparat. 1 En stor del af dette investeringsgab skyldes dårlige konjunkturer, men også høje danske lønninger har i en periode gjort det mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Erfaringerne viser, at disse udfordringer vil løse sig af sig selv, og vi ser allerede, hvordan arbejdsmarkedets parter har aftalt at holde lønningerne i ro, så vi kan genvinde en del af den tabte konkurrenceevne. Novo Nordisk er Danmarks suverænt mest værdifulde virksomhed med en markedsværdi på over 500 mia. kr. Siden 2000 har Novo Nordisk investeret massivt i Danmark. Det er bl.a. sket i fabriksanlægget i Kalundborg, i fabrikken i Hillerød og senest i det nye hovedkvarter i Bagsværd. Siden 2000 har Novo Nordisk samlet set investeret knap 36 mia. kr. i nye anlægsaktiver, heraf 25 mia. kr. i Danmark. Hovedparten af disse investeringer lå i perioden fra 2001 til Det er investeringer, der har kastet en række afledte aktiviteter af sig eksempelvis i byggebranchen. Det skal ses i sammenhæng med, at de samlede bruttoinvesteringer i industrien ligger på mellem 30 og 35 mia. kr. årligt. Novo Nordisk udgør derfor en meget betydelig del af disse investeringer i visse år i omegnen af 10% af de samlede danske industriinvesteringer. De seneste år har afskrivningerne imidlertid indhentet investeringerne, og Novo Nordisk bidrager, på linje med en lang række øvrige virksomheder, ikke længere til det samlede kapitalapparat i Danmark. I øjeblikket er Novo Nordisks største investeringsprojekt i Danmark byggeriet af det nye hovedkvarter i Bagsværd og en ny fabrik i Kalundborg. Novo Nordisks investeringer skal dog også ses i et bredere perspektiv, for virksomheden afholder betydelige udgifter til forskning og udvikling. I 2011 brugte Novo Nordisk i alt ca. 10 mia. kr. på forskning og udvikling, heraf en betydelig del i Danmark. På grund af de omfattende anlægsinvesteringer, som Novo Nordisk har foretaget i Danmark, må det forventes, at selskabet også fremover vil beholde en betydelig del af sine forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Manglende efterspørgsel gør, at mange virksomheder har haft overkapacitet. Når der er ledig kapacitet i virksomhederne, er der knap så stort et behov for nye investeringer. Men i Sverige har man ikke oplevet en nær så stor nedgang i investeringerne, og efter krisen har svenskerne langt hurtigere fundet melodien igen. Det gør det sandsynligt at tro, at en del af problemet i Danmark er strukturelt, og at investeringerne i Danmark ikke kommer tilbage på sporet, selvom lønningerne holdes i ro, og de internationale konjunkturer skulle vende. Det er bekymrende, fordi de manglende investeringer betyder, at danske virksomheder ikke vokser hurtigt nok. Vi skal have større og mere produktive virksomheder. I øjeblikket holder Danmarks store virksomheder hånden under dansk økonomi og jobskabelsen. De har masser af penge på kistebunden og kunne sagtens investere mere i Danmark, men når de endelig investerer, sker det i stigende grad i udlandet. De mindre og mellemstore industrivirksomheder, der kunne være fundamentet for nye job i Danmark, har det til gengæld ikke nær så godt. De er både i en investerings- og vækstkrise. Mange flytter produktion ud af Danmark for at forblive konkurrencedygtige. Alt i alt udflyttes industrijob hvert år, heraf en stor del til nærtliggende lande som Sverige og Tyskland. Det er uholdbart. Det er i høj grad den mere traditionelle produktion, der lægges ud til lande, hvor der produceres lige så godt som i Danmark, blot billigere. Frygten er, at udvikling og administration på et tidspunkt flytter med. Hvis ikke udviklingen vendes, tyder meget på, at Danmark mister yderligere arbejdspladser frem mod 2020 oven i de arbejdspladser, som industrien allerede har tabt i perioden Til sammenligning investerer industrivirksomheder i Danmark for mellem 30 og 35 mia. kr. om året. Størrelsen på investeringsgabet svarer altså til næsten to års investeringer. Det videre perspektiv er, at vi alle bliver fattigere, fordi produktiviteten falder, når virksomhedernes kapitalapparat nedslides. Det tvinger både arbejdslønninger og investeringsafkast ned før eller siden. Allerede nu kan vi konstatere, at de personer, der bliver afskediget pga. outsourcing, oplever et fald i deres indtægt på 21%. Det rammer hårdt i Udkantsdanmark, som i højere grad end universitetsbyerne lever af industriarbejdspladser. Uligheden vil på mange måder forstærkes, hvis ikke udviklingen vendes, og det igen bliver tilstrækkeligt attraktivt at investere i danske arbejdspladser. Det er ikke sådan, at regeringen ikke har gjort noget. Det såkaldte investeringsvindue har gjort det mere attraktivt at investere. Men der skal mere til, for stik imod alle forventninger har investeringerne næsten ikke rokket sig ud af stedet. Vores analyser viser, at kun halvdelen af de manglende investeringer kommer tilbage, når konjunkturerne vender, og Danmark samtidig bliver mere konkurrencedygtig over for udlandet. Den anden halvdel skal bl.a. komme gennem reformer, som skal virke hurtigt og være langtidsholdbare. Investeringer i fabrikker, anlæg og maskiner kræver en lang tidshorisont. Det er en kombination af flere initiativer, der skal til. De små virksomheder er ikke særligt solide. Vi kan godt sidde og vente på, at konjunkturerne vender, og efterspørgslen stiger, men det hjælper ikke, hvis ikke virksomhederne er kreditværdige. Uden tilstrækkelig egenkapital hverken kan eller vil bankerne bidrage. Derudover skal virksomhederne kunne forvente et afkast af at investere i Danmark. Det kræver, at vi går vores erhvervsbeskatning efter i sømmene. De seneste års sænkninger af personskatterne er nemlig finansieret af højere skatter andre steder. Skatter, der gør ondt på væksten og dermed på danske arbejdspladser. Endelig må vi gennemgå vores rammebetingelser med en tættekam endnu engang. Hvordan står vi i forhold til vores nærmeste konkurrenter? Vores analyse fortæller, at det godt kan blive bedre. I en ny national deal har vi ikke råd til at se bort fra bestemte løsninger. Troen på, at det kan svare sig at investere i danske job, skal tilbage, og det kræver, at vi tør lade os inspirere af f.eks. Sverige, hvor man for mange år siden under en socialdemokratisk regering indså nødvendigheden af at have et attraktivt investeringsklima og et aktivt investormiljø. Det er i den forbindelse paradoksalt, at danske lønmodtagere råder over en skattebegunstiget milliardformue i pensionsopsparing, men at kun en ganske lille del af disse midler bliver investeret i mindre og mellemstore virksomheder herhjemme til gavn for virksomhederne, lønmodtagerne og fremtidens pensionister. 4 5

5 Den danske investeringskrise, som betyder et gab alene i industrien på 50 mia. kr., skyldes delvist faldende efterspørgsel på eksportmarkederne og delvist forringet dansk lønkonkurrenceevne, men også at det er blevet mindre attraktivt at investere i Danmark. Det viser en dekomponering af investeringsgabet, som Copenhagen Economics har fået gennemført. Dekomponeringen viser, at Danmark har et specifikt problem, som er gået hen og blevet strukturelt. Det underbygges af følgende observationer: Som Produktivitetskommissionen har påvist, har Danmark et produktivitetsproblem. I de senere år er produktionen pr. arbejdstime steget meget langsommere, end vi tidligere var vant til. Den er også steget langsommere end i de lande, vi helst vil sammenligne os med. Fra 1996 til 2011 steg arbejdsproduktiviteten med 0,8% om året. Det vil sige, at en beskæftiget i Danmark hvert år i gennemsnit producerede 0,8% mere pr. arbejdstime end i det foregående år. I Sverige steg produktiviteten i samme periode ifølge disse beregninger med 2,0% om året. Landene omkring os oplevede også et fald i investeringerne i 2009, men i f.eks. Sverige er erhvervsinvesteringerne kommet hurtigt i gang igen, og det har bidraget til at hjælpe svensk økonomi ud af krisen. Den såkaldte kreditklemme spiller kun en yderst begrænset rolle i forhold til de manglende investeringer, men der er klare indikationer på, at navnlig mindre og mellemstore virksomheder er underkapitaliseret. Men det er ikke i industrien, problemet ligger. Industriens produktivitet er vokset uafbrudt og med uændret hastighed de sidste 20 år, mens den er bremset op i den øvrige del af økonomien. Samtidig har industrien en række højproduktive brancher og virksomheder, og et godt eksempel herpå er Novo Nordisk, der både investerer i Danmark og udlandet. Mange andre virksomheder er dog holdt op med at investere i noget større omfang i Danmark, og det kan være en medvirkende årsag til, at deres produktivitet vokser. Den del af investeringsgabet, der ikke kan forklares af en svag global efterspørgsel eller af en forringet dansk lønkonkurrenceevne, kan opgøres til ca mia. kr. En del af dette strukturelle gab bør kunne lukkes ved hjælp af policy-initiativer. Investeringskrisen koster ikke kun job. Det er også et spørgsmål om løn. For at danske industriarbejdere skal kunne opretholde det nuværende lønniveau, kræver det, at der hvert år investeres i yderligere nye maskiner, bygninger og ny teknologi, fordi produktiviteten ellers vil falde. Investeringerne i industrien er historisk vokset med ca. 1,5% om året. Investeringerne skal fortsætte i denne takt, for at høj løn og den nuværende beskæftigelse kan fastholdes. Men investeringerne i industrien bremsede op omkring 2003, og fremskrivninger med ADAM-modellen viser, at industriinvesteringerne fortsat vil falde frem mod Produktiviteten i den private sektor er imidlertid af tekniske årsager svær at opgøre, og derfor vil beregninger som ovenstående altid kunne udsættes for kritik. Man er eksempelvis nødt til at tage højde for, at import- og eksportpriser varierer, og at produkternes kvalitet ændrer sig over tid. Derfor giver det bedst mening at studere produktiviteten på virksomhedsniveau, hvor man kan være sikker på at få alle effekter med i sit regnestykke. For den enkelte virksomhed er kravet, at man matcher forbedringer hos konkurrenterne; ellers kræver fastholdelse af markedsandele relativt lavere timelønninger og andre udgifter. Axcelfutures opfattelse af dette problem er forholdsvis enkelt. Danmarks største virksomheder har næppe noget produktivitetsproblem. Mange af dem kan sælge deres produkter til høje priser på de internationale markeder. Men mange mindre og mellemstore virksomheder har ikke investeret nok i hverken medarbejdere eller kapitalapparat og har derfor også en lav produktivitet. Derfor ligger en væsentlig del af løsningen for disse virksomheder i at få investeringerne i vejret. INVESTERINGER I INDUSTRIEN I MIA. KRONER (2005-PRISER) Kilde: AKKUMULEREDE SAMLEDE INVESTERINGER TRENDLINJE NETTOINVESTERINGER Copenhagen Economics pba. Danmarks Statistiks Nationalregnskab. GAB PÅ 50 MIA. KR. IFT. HISTORISK TREND DEKOMPONE- RING AF ÅRSAGER TIL INVESTE- RINGSGABET A. Fald i efterspørgsel C. Struktuelle problemer B. Fald i lønkonkurrenceevne Investeringsgab i alt mia. kr mia. kr mia. kr. 50 mia. kr. Niels B. Christiansen, Danfoss Læs mere: Det handler om velstand og velfærd, Produktivitetskommissionen 2012 Andre steder i økonomien handler det ikke nødvendigvis kun om investeringer. Det gælder i den offentlige sektor og i den del af den private servicesektor, som ikke er udsat for konkurrence fra udlandet. Her vil Produktivitetskommissionen givetvis kunne komme med væsentlige input til, hvordan vi kan sikre mere velstand og velfærd. Ser vi igen på Sverige, så har man her gennemført reformer af den offentlige sektor, som man burde have gennemført i Danmark for mange år siden. Inden krisen indtraf, havde Sverige således gennemført en række reformer, der øgede produktiviteten væsentligt. Det gælder eksempelvis i uddannelses- og plejesektoren. Det har frigjort ressourcer til den private sektor. HØJ LØN OG HØJE INVESTERINGER FØLGES AD Schweiz har et lige så højt lønniveau som Danmark, men har formået at fastholde industrijob i en helt anden skala end Danmark. En lav skat er en del af forklaringen, men er ikke den eneste forskel. Schweiz klarer sig bl.a. bedre end Danmark på: Investeringer som andel af BNP Venturekapital som andel af BNP Matematiske kompetencer (PISA) Antal ph.d.er inden for teknisk videnskab og naturvidenskab Kvaliteten af forskningsinstitutioner Samarbejde mellem erhvervsliv og forskning Videnoverførsel fra universitet til erhvervsliv Antal patentansøgninger 6 7

6 De nøgne tal viser, at nettoinvesteringerne har været negative siden 2. kvartal 2009 (med undtagelse af 1. kvartal 2010). De seneste tal, for 2. kvartal 2012, viste også negative nettoinvesteringer. Dermed har investeringskrisen nu varet i tre år. Sat i forhold til størrelsen af BNP har udenlandske virksomheder ikke øget omfanget af deres investeringer i Danmark siden De største danske virksomheder er derimod fortsat med at investere i udlandet, og siden 2000 har danske virksomheder fordoblet deres investeringer i udlandet. Derfor har Danmark underskud på den såkaldte investeringsbalance. Negative nettoinvesteringer betyder, at der afskrives mere, end der nyinvesteres, og at kapitalapparatet bliver mindre værd. Maskiner, bygninger, og andre aktiver i danske virksomheder forfalder således, og selvom nogle fortsat investerer i Danmark, har alt for mange danske virksomheder opgivet at forny deres kapitalapparat. I stedet lægges nyinvesteringer uden for Danmark. Den negative investeringsbalance kan især tilskrives investeringer i fremstillingsindustrien2. Danske industrivirksomheder havde i 2011 investeret 208 mia. kr. mere i udlandet, end udenlandske virksomheder havde investeret i danske industrivirksomheder. Man kan ikke entydigt konkludere, at det er problematisk, at Danmark har et investeringsunderskud over for udlandet. Men Danmark er dårligere til at tiltrække udenlandske investeringer end andre små, åbne økonomier som Sverige og Holland. Det er kritisk, fordi Danmark taber produktivitet pga. de manglende investeringer fra udlandet. Det afgørende er nemlig, at investeringer fra udlandet tilfører ny viden og kompetence, og at danske virksomheder bliver bedre integreret i internationale værdikæder, når de modtager udenlandske investeringer. Det er ikke nødvendigvis et problem. Lad os tage Carlsberg som eksempel. Hvis nu Carlsberg var blevet opkøbt af Scottish & Newcastle frem for, hvad der rent faktisk skete at Carlsberg købte Scottish & Newcastle så havde det bidraget til, at Danmark fik en bedre investeringsbalance. Men prisen for at få den bedre investeringsbalance ville være, at Carlsberg ikke længere ville have hovedkvarter i Danmark. Tilsvarende tæller det positivt på investeringsbalancen, når Georg Jensen bliver opkøbt af en udenlandsk investor. Men det giver også anledning til blandede følelser navnlig når det drejer sig om ikoniske varemærker, som har haft historisk betydning for dansk erhvervsliv. Omvendt er det entydigt positivt, når udenlandske virksomheder investerer i produktion i Danmark og navnlig når det sker i form af såkaldte greenfield-investeringer, som er opførelse af helt nye produktionsanlæg. Men det sker bare ikke længere. Det er mange år siden, at en udenlandsk virksomhed har besluttet at lægge produktion i Danmark i noget større omfang. MIA. KR. Hvad er det, der gør, at Danmark fremstår mindre attraktivt som investeringsland i forhold til andre lande? En nylig undersøgelse af de danske rammevilkår giver en del af svaret. Danmark scorer højt på områder som politisk stabilitet, fleksibilitet på arbejdsmarkedet og infrastruktur. Til gengæld står Danmark svagt hvad angår markedsstørrelse, lønomkostninger og skat. På en række øvrige områder står Danmark hverken værre eller bedre end konkurrerende lande, jf. figuren % ÅR 80 DANMARK En større undersøgelse fra Copenhagen Economics viser således, at faktorer som markedsstørrelse, erhvervsspecialisering mv. også indgår i vurderingen. Danmarks udfordring er i den forbindelse, at vi ikke i tilstrækkelig grad skiller os ud. Derfor kan Danmark i en række tilfælde være mere nice to have end need to have Danmark omtales ofte som et land med god infrastruktur, et højt uddannelsesniveau og stor fleksibitet på arbejdsmarkedet. Det er også korrekt. Men når udenlandske investorer kigger på Danmark, indgår andre forhold også i vurderingen. TREND Poltisk stabilitet Infrastruktur MIA. KR. Arbejdsmarkedsfleksibilitet Sprogkundskaber % Uddannelsesniveau Klynger og erhvervsspecialisering 160 Markedsstørrelse 140 Skatteniveau Lønomk./time 120 Generelt omkostningsniveau Evne til at tiltrække eksperter 100 Kilde: Copenhagen Economics ÅR 80 Læs mere: Danmark som investeringsland, Rapport nr. 1, Copenhagen Economics 2012 Læs mere: Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet, Præsentation nr. 2, Copenhagen Economics SVERIGE Der er ikke tale om en afvikling af industriinvesteringer over hele linjen. Investeringerne i fremstillingsbrancher som maskinindustrien, elektronikindustrien og den farmaceutiske industri har ligget over gennemsnittet for de samlede erhvervsinvesteringer med hensyn til væksten fra 2000 til TREND Note: Indeks 1999K1=100. Kvartalsvise bruttoinvesteringer i erhvervslivet (ekskl. finansielle selskaber). Kilder: Copenhagen Economics pba. Danmarks Statistiks Nationalregnskab og Statistiska Centralbyrån.

7 Parallelt med det voksende underskud på investeringsbalancen er danske fremstillingsjob forsvundet med stigende hast. Fremstillingssektorens andel af den samlede beskæftigelse er faldet fra 19% i 1990 til 12% ved udgangen af Danmark havde ca industrijob i 1980, hvilket hastigt falder til nu ca industrijob. Faldet accelerer. I tiåret fra 1980 til 1990 faldt beskæftigelsen med ca danske industrijob. I 1990 erne ophørte industrijob, mens tiåret fra 2000 til 2010 bød på en yderligere accelereret nedgang på job i fremstillingsindustrien, hvoraf alene stammer fra nedgangen fra 2008 til Svag produktivitetsudvikling og en ringe lønkonkurrenceevne er blandt hovedårsagerne. Industri Industrivirksomheder med over 100 ansatte står for mere end 70% af investeringerne i industrien og investerer mere pr. ansat end de mindre virksomheder. Denne udvikling er blevet forstærket hen over krisen, da store industrivirksomheder har oplevet det mindste procentvise fald i industriinvesteringerne. Analyser foretaget af Danske Bank peger på risikoen for et yderligere jobtab på over de næste to år i et skrækscenarie, hvor gældskrisen i resten af Europa udvikler sig værre end frygtet. Dette er vel at mærke jobtab ud over de job, som allerede er tabt siden Den mest sandsynlige udvikling er, at vi ikke vil have meget over industrijob i Danmark i 2020, hvis ikke der ændres fundamentalt i danske virksomheders konkurrencevilkår. Kemisk industri (herunder medicin) Føde- & drikkevare Elektronisk & elektrisk udstyr Maskiner Anden fremstilling Jern og metal Samlet fremstillingsindustri Hver anden fremstillingsvirksomhed ville ikke vælge Danmark ANDEL, DER SVAREDE "NEJ", I % Kilde: DI s Virksomhedspanel, juni FULDTIDSANSATTE Kilde: DI s Virksomhedspanel, juni Hvis du (som tænkt eksempel) havde mulighed for frit at vælge placeringen af din virksomhed uden at ændre på form og størrelse, ville du så placere virksomheden i Danmark? UDVIKLINGEN I ANTAL ANSATTE I INDUSTRIEN Der er forsvundet job alene inden for industrisektoren siden Reduktionen er accelereret i de seneste 20 år og siden 2000 er der forsvundet ca job årligt i industrien. - Fortsætter denne udvikling, risikerer vi at tabe yderligere industrijob de næste 10 år. - Da et industrijob i gennemsnit genererer 0,8 job i den øvrige økonomi, kan udviklingen være dramatisk. Per Christensen, Partner, Axcel Læs mere: Danmark som investeringsland, Rapport nr. 1, Copenhagen Economics 2012 Øvrige Off. adm./ udd./sundhed Note: Viser ændringen i antal fuldtidsansatte mellem 2010 og Kilde: CE-analyse pba. Danmarks Statistik. Jobskabelse fordelt på segmenter i industrien Kilde: 0 Kilde: : -25% Små : -32% Vækst CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik : -34% Mellemstore 2010 CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik : -33% Store : 18% Mega Små industrivirksomheder har derfor også mistet flest job relativt set i forhold til de store virksomheder. I de to kriseår, 2009 og 2010, er der alene forsvundet mere end industrijob, hvoraf to tredjedele (67%), svarende til job, er forsvundet hos de større virksomheder. Det er navnlig lavtuddannede medarbejdere, der mister deres job. En del af beskæftigelsesnedgangen i industrien skyldes, at industrivirksomhederne har lagt en del servicefunktioner ud til lokale danske leverandører, som f.eks. rengøring, facility management og IT-drift. Det betyder, at jobfunktioner i fremstillingsvirksomhederne, som tidligere figurerede som industrijob, i dag har skiftet sektor og figurerer som servicejob. Ser man på den samlede nettojobtilvækst, er der totalt set tale om en nedgang i langt de fleste private hovedsektorer, og det er helt overvejende den offentlige sektor, der har skabt flere job mellem 2010 og Hotel- og restaurationsbranchen samt andre servicebrancher har skabt et lille antal job. STORE VIRKSOMHEDER SUNDERE END SMÅ Store virksomheder er som helhed sundere end små. De har betydeligt bedre økonomiske resultater og har været i stand til at fastholde og skabe job hen over krisen. Det viser, hvor vigtigt det er, at der er gode vækstmuligheder i lagene under disse virksomheder, således at flere danske industrivirksomheder kan blive internationalt konkurrencedygtige. Investeringer pr. ansat derimod har i 2010 ikke nogen entydig sammenhæng med størrelsen. Virksomhederne i vækstlaget ( mio. kr. i omsætning) investerer således mindst lige så meget pr. ansat som de større virksomheder i de to segmenter, mens de helt store, megavirksomhederne (over 10 mia. kr. i omsætning), investerede mest målt pr. ansat i

8 VIRKSOMHEDER I FORSKELLIGE FASER PRÆSTATIONER FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE PR. ANSAT I 2010 OMSÆTNING PR. ANSAT (MIO. KR.) EKSPORT PR. ANSAT (MIO. KR.) 2,5 6 2,0 På grund af de svigtende investeringer er der for få virksomheder, der tager rejsen fra mindre til større. 1,4 1,5 2,9 2,3 1,3 0,5 1 Små 1,0 1,0 1,9 2 0 B Mellemstore 2,3 4 3 Vækst Ml.store Store 0,42 0,40 0,4 0,0 Mega ORDINÆRT RESULTAT PR. ANSAT (MIO. KR.) 0,45 Små Vækst Ml.store Store 0,35 Mega INVESTERINGER PR. ANSAT (MIO. KR.) 0,16 0,40 0,15 0,10 0,10 0,09 0,08 0,20 0,11 0,05 0,00 0,04 0,08 Små 0,03 0,02 0,04 Vækst Ml.store Store Mega Investeringer Mikro Kilde: Virksomhedens størrelse/antal ansatte Copenhagen Economics. Der er nogle få udbrydere hvert år, der vokser ovenud af segmentet. Mellem 2003 og 2004 voksede 59 industrivirksomheder i Danmark fra segmentet små til vækstlaget, mens kun 13 tog rejsen fra vækstlaget til den mellemstore gruppe. Under højkonjunkturen tre år senere var der betydeligt flere udbrydere: Hele 95 industrivirksomheder voksede fra små til vækstlaget, og 24 selskaber voksede fra vækstlaget til gruppen af mellemstore. Imellem de to kriseår er antallet af udbrydere faldet betydeligt og er nogenlunde tilbage på niveauet for ,06 0,10 A Små Udfordringerne i midtersegmentet af dansk erhvervsliv er særligt kritisk, fordi det som vist er de store virksomheder, der skaber de mest solide økonomiske resultater, og som er i stand til at skabe industrijob i Danmark. Derfor har vi set på, hvor mange der klarer rejsen gennem vækstlaget i forhold til deres investerings- og finansieringsmuligheder. 0,10 0,25 0,15 Rejsen 0,14 0,12 0,30 Store 2,1 4,8 5 Vækst og jobs i Danmark Global orientering 0,00 Små Vækst Ml.store Store Mega Andel af udbydere i 2003, 2006 og 2009 Forklaring af virksomhedsstørrelse: Små: Omsætning: <0,1 mia. kr. Vækstlaget: Omsætning: 0,1-0,5 mia. kr. Mellemstore: Omsætning: 0,5-2,0 mia. kr. Store: Omsætning: 2-10 mia. kr. Mega: Omsætning: >10 mia. kr. Andelen af udbydere i forhold tilhvor samlet mange antal virksomheder Vi har endvidere undersøgt, der voksede i perioderne , og Blandt de to mindste segmenter er det kun ca. 2-3%, der har klaret denne rejse. Igen klart flest under højkonjunkturen i ANDEL AF UDBRYDERE I 2003, 2006 OG 2009 ANDELEN AF UDBRYDERE I FORHOLD TIL SAMLET ANTAL VIRKSOMHEDER Kilde: CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik. 4,0 Kilde: CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik. 3,4% 3,5 2,8% 3,0 2,5 2,0 1,9% 1,8% 2,1% 1,8% 1,5 1,0 ÆNDRINGER HEN OVER KRISEN Ser man på investeringerne pr. ansat i hvert segment, er det hos de små virksomheder, vi ser effekten af krisen med en nedgang på 31% i investeringer pr. ansat fra 2007 til ,5 0, Fra små til vækst Fra vækst til mellemstore Kilde: CE-analyse pba. særkørsel fra Danmarks Statistik Vi ser endvidere, at virksomhederne i vækstlaget ( mio. kr. i omsætning) har formået at øge deres investeringer pr. ansat i kriseårene 2009 og 2010, mens virksomhederne i mellemgruppen har haft en mere jævn udvikling med en mindre stigning i investeringsomfanget i Ikke overraskende viser det sig, at de virksomheder, der voksede fra et segment til et andet, også er dem, der investerede mest. Blandt de virksomheder, som ikke rykkede sig, faldt investeringerne pr. ansat med 15% fra 2007 til 2009, mens de i den tilsvarende periode steg med 7% for dem, der brød ud og voksede sig større. Omsætningssegmentet 2-10 mia. kr. har oplevet en svag nedgang i investeringsomfanget, som ikke er entydigt krisebetinget. Endelig har de helt store industrivirksomheder forøget deres investeringer betydeligt under krisen, når der måles pr. ansat. Læs mere: Danske virksomheders vækst og investeringer, Rapport nr. 3, Copenhagen Economics

9 OUTSOURCING AF DANSKE ARBEJDS- PLADSER TAGER TIL En væsentlig årsag til investeringskrisen er, at udenlandske investorer og danske virksomheder har bedre alternative investeringsmuligheder uden for Danmark. I de senere år er udviklingen accelereret, fordi danske virksomheder er blevet mere vante med outsourcing. Det skræmmende billede er faktisk, at danske virksomheder er blevet verdensmestre i outsourcing. Danske virksomheder har evnen og viljen til at investere i udlandet. Derfor er omfanget forøget. Danske industrivirksomheder har flyttet ca job til udlandet hvert år siden 2008, og udviklingen accelererer; det er nu blevet attraktivt at outsource til Tyskland og Sverige. Over halvdelen af arbejdspladserne flytter til områder inden for EU. Selv outsourcing til nærområdet kan øge overskuddet (EBITDA) med %, og flyttes produktionen længere væk, kan overskuddet mere end fordobles. Danske virksomheder er blevet verdensmestre i outsourcing. HVOR FLYTTER DANSKE INDUSTRIARBEJDSPLADSER HEN? 2% USA og Canada 1% Syd- og Mellemamerika 23% Gamle EU-lande NY UNDERSØGELSE OM FREMTIDENS INDUSTRI I DK Reglab gennemførte i 2012 en større interviewundersøgelse blandt de såkaldte vækst-smv er. Undersøgelsen viser, at for de virksomheder, som har fastholdt det meste af produktionen i Danmark, er produktionsprocesserne ikke standardiserede, og det er ofte korte og komplekse serier. Undersøgelsen peger desuden på navnlig tre forhold, der er afgørende for, om produktionen bliver i Danmark eller lægges ud. De samlede produktionsomkostninger Kompetenceniveauet i arbejdskraften Karakteren af produktionen Hvad sidstnævnte punkt angår, knytter sig eksempelvis vigtigheden af færre fejl, hurtigere leveringstider, hurtigere reaktion 34% Nye EU-lande 6% Indien 20% Kina 9% Øvrige Asien på fejl i produktion, ændrede kundeønsker samt lavere omkostninger forbundet med ledelse og koordinering af geografisk spredte aktiviteter. Den helt grundlæggende konklusion er, at jo længere produktionsserierne er, desto mere betyder lønomkostningerne, hvilket påvirker beslutningen om udflytning. Derfor vil produktion i Danmark ikke blive fuldstændig afviklet, fordi den skandinaviske arbejdskultur og industrielle tradition spiller en stor rolle i processen fra udvikling til produktion. Navnlig har vi en fordel pga. evnen til at arbejde på tværs af funktioner og uddannelsesmæssige skel og på tværs af udvikling, produktion og salg. Det taler for, at der også på længere sigt vil blive produceret i Danmark, men at der fortsat vil blive rykket produktion ud i takt med behovet for produktion i store serier. Kilde: Fremtidens industri i Danmark, Reglab BESPARELSE PÅ TOTALOMKOSTNINGER IFT. DANMARK Danmark 0% 0% 0% 0% Sverige 0% 3% 2% 0% Tyskland -2% 3% 2% 0% Tjekkiet 21% 19% 19% 19% Kina 24% 23% 22% 19% Note: Viser den procentvise besparelse for et tilsvarende produkt i et andet land. Det er beregnet ud fra en antagelse om, at lønomkostninger udgør 25% af de samlede omkostninger. Kilder: CE pba. BLS, DA, Danmarks Nationalbank og BCG (2011). For virksomheder, hvor arbejdsomkostningerne udgør 25% af de totale omkostninger, vil den samlede besparelse, der kan opnås ved at outsource til enten Kina eller Tjekkiet, være knap 20% i Den typiske beslutning i en virksomhed vil blive truffet ud fra følgende ræsonnement: Hvor lang er tilbagebetalingstiden på en eventuel udflytning? For en gennemsnitlig industrivirksomhed viser beregninger, at tilbagebetalingstiden er tre år, og at der herefter kan opnås en klart højere indtjening som følge af de lavere lønomkostninger. Hvis ikke vi havde outsourcet vores produktion, ville prisen på en tallerken være mere end dobbelt så høj som ellers, hvis vi skulle fastholde vores avance. Det vil kunderne ikke betale. Mads Ryder, Direktør, Royal Copenhagen 14 15

10 Traditionelt har outsourcing af job været anset for noget positivt, fordi international arbejdsdeling gør os alle rigere. Problemet opstår derfor først, hvis det viser sig, at de outsourcede job ikke bliver erstattet af nye job. Og det er netop, hvad der er ved at ske. Lønniveauet i Danmark er blevet for højt, og derfor er Velux tvunget til at lægge mange arbejdspladser ud til andre lande. Skattereformen var et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre løntilbageholdenhed, men vi tror, det er nødvendigt med en mere radikal løsning, hvor skat og løn sænkes simultant. David P. Meyer, Produktionsdirektør, Velux Tidligere var det sådan, at for hver gang der blev outsourcet 100 job, blev der skabt 60 nye i Danmark. Sådan var situationen indtil Men en sammenlignelig outsourcingundersøgelse fra 2011 viste et noget andet billede. For hver gang der blev outsourcet 100 job, blev der skabt 10 nye i Danmark. Det er en kritisk udvikling, som viser, at mange funktioner i Danmark er under pres. Det gælder ikke kun lavtuddannede, men i stigende grad også funktionærer og ansatte i mere udviklingsorienterede job. Det sker navnlig i takt med, at afstanden hvad angår uddannelse, infrastruktur og produktionskultur ændrer sig til fordel for andre lande. LØNOMKOSTNINGER ER VIGTIGE FOR PRODUKTION I DANMARK Lønandelen i en normal produktionsvirksomhed ligger mellem 15% og 25%. Derfor har det stor betydning, om timelønnen er 20 kr., som den nogle steder er i Kina, eller om den er over 200 kr. som i Danmark. Som eksemplerne fra Velux viser, har Danmark højere lønninger end de fleste andre lande, og det gælder ikke kun på produktionsområdet. Også andre funktioner ligger klart højere, og derfor er danske virksomheder også begyndt at lægge mere avancerede processer ud til andre lande. Bogholder, Indien Bogholder, Polen Bogholder, Tjekkiet Bogholder, Danmark Udviklingsingeniør, Tjekkiet Udviklingsingeniør, Danmark Månedslønninger i VELUX Gruppen, funktionærer Eksempel fra VELUX Gruppen, timeløn Kina Rusland Slovakiet Polen Ungarn Storbrit. EKSEMPEL FRA VELUX GRUPPEN MÅNEDSLØNNINGER, FUNKTIONÆRER EKSEMPEL FRA VELUX GRUPPEN, TIMELØN KR. INDEKSERET OUTSOURCING BETYDER LØNNEDGANG PÅ 21% Hvad betyder udflytning af arbejdspladser for de medarbejdere, der bliver ramt? For medarbejdere, der opsiges pga. outsourcing: De oplever et større og vedvarende fald i deres indkomst i forhold til medarbejdere med samme uddannelsesniveau, der opsiges af andre grunde. Det er delvist drevet af et løntab, men skyldes hovedsageligt en højere arbejdsløshed blandt denne gruppe af medarbejdere. For lavtuddannede medarbejdere, der opsiges, gælder specifikt: For gruppen af medarbejdere, der opsiges pga. outsourcing, er der et gennemsnitligt løntab på 8% sammenlignet med 5% for gruppen af medarbejdere, der opsiges af andre grunde. Det gennemsnitlige tab i indkomst er også størst for gruppen, der opsiges pga. outsourcing (et år efter opsigelse udviser denne gruppe et indkomsttab på kr. sammenlignet med kr. for gruppen af medarbejdere, der opsiges af andre grunde). Omregnes dette tab til procent, svarer dette til, at medarbejdere, der opsiges af andre grunde end outsourcing, i gennemsnit mister 15% af deres indkomst fra før, de blev opsagt, hvorimod medarbejdere, der opsiges pga. outsourcing, mister 21%. Fem år efter opsigelse udviser gruppen af medarbejdere opsagt pga. outsourcing stadig et større løn- og indkomsttab end gruppen af medarbejdere opsagt af andre grunde. Note: Undersøgelsen er lavet på grundlag af data om virksomheder og deres medarbejdere (bl.a. uddannelse og beskæftigelsesstatus). I undersøgelsen fokuseres udelukkende på industrivirksomheder, og kun virksomheder med mindst 50 ansatte indgår. Frankrig Tyskland Danmark 100 KR INDEKSERET Kilde: Hummels, Jørgensen, Munch og Xiang (2011, NBER WP 17496), som undersøger effekten af offshoring (outsourcing til udlandet) på lønningerne blandt medarbejdere i danske virksomheder i perioden Læs mere: Outsourcing af produktionsjob, Præsentation nr. 1, Copenhagen Economics

11 SKYLDES INVESTERINGS- KRISEN EN KREDITKLEMME? Det er naturligt, at virksomhederne holder igen med nye investeringer, når efterspørgslen pludselig falder, som den gjorde under finanskrisen Men investeringerne er faldet med mere end det dobbelte af, hvad der kan forklares af faldet i det indenlandske BNP og den svækkede eksportefterspørgsel. Det tyder på, at en stor del af de manglende investeringer kan have strukturelle årsager. Det understreges af, at erhvervsinvesteringerne bremsede op allerede omkring Ydermere fortsætter danske virksomheder med at investere i udlandet i uændret tempo, og de sparer mere op end før krisen. Det indikerer, at investeringskrisen ikke skyldes mangel på likviditet. Det er dog rigtigt, at en del mindre virksomheder har fået sværere ved at få finansieret deres projekter, men det er der tre gode grunde til: Mange mindre virksomheder har været hårdt ramt af finanskrisen og er blevet mindre kreditværdige. Danske virksomheder har en lang tradition for at benytte bankfinansiering frem for egenkapitalfinansiering af vækst. Danske banker skal som andre europæiske banker polstre sig mere, hvilket gør det sværere for dem at låne penge ud. Det er fortsat ikke påvist, at der skulle være en kreditklemme, og det kan vi se af følgende årsager: Renten på banklån er historisk lav, og det gælder særligt for lån over 7,5 mio. kr., som udgør over 80% af de samlede udlån. For de mindre virksomheder er renten ikke faldet så meget, men den er stadig lavere end i 1990 erne, hvor der blev investeret meget. Bankernes kapitaldækning er normaliseret, og de fem største banker, der dækker 85% af samtlige udlån, har solid overdækning. Samtidig er bankernes indtjening på vej op og udviser pæne resultater ved stresstests. Der er et problem i en række mindre banker, som fortsat har store tab og negativ indtjening. Nationalbanken gennemførte i 2007 en stor undersøgelse af danske virksomheders finansieringsvilkår. Siden har danske virksomheder været igennnem en stor finanskrise, men en del af hovedkonklusionerne står fortsat ved magt: DANSKE VIRKSOMHEDERS FINANSIERING Cirka 25% af de ikke-finansielle virksomheders samlede balance kommer fra børsnoterede virksomheder. Det er typisk de største virksomheder. Virksomhedernes eksterne finansiering sker primært ved låntagning frem for ved udstedelse af aktier. Det gælder også for børsnoterede virksomheder. Mindre og mellemstore virksomheder har en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkredit-institutter end store virksomheder. Danske virksomheder benytter sig forholdsvis mere af intern finansiering end virksomheder i EU generelt. Ved en konjunkturopgang med pres for øgede investeringer finansierer virksomheder sig først internt, f.eks. i form af tilbageholdt indtjening. Herefter anvendes den dyrere eksterne finansiering i form af gældsfinansiering, efterhånden som den interne finansiering bliver brugt op. Kilde: Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv, Danmarks Nationalbank, juli Virksomhedernes omkostninger ved udstedelse af aktier er generelt højere end ved gældsfinansiering. Virksomheder, der ikke er børsnoterede, udbetaler forholdsvis større udbytte end noterede virksomheder og har større omkostninger ved finansiering via aktier end noterede virksomheder. Mindre og mellemstore virksomheder har forholdsmæssigt set samme muligheder for at stille sikkerhed for lån som store virksomheder. Store virksomheder har imidlertid en større beholdning af finansielle anlægsaktiver, som også kan benyttes som sikkerhed. Små og mellemstore virksomheder har forholdsvis flere likvide aktiver end store, hvilket indikerer, at de kan være mere begrænsede med hensyn til ekstern finansiering. MANGEL PÅ GODE PROJEKTER IKKE MANGEL PÅ KAPITAL Vores erfaring er, at det altid er muligt at opnå kredit, hvis blot man har det rigtige projekt. Jesper Andersen, CEO, Mita Teknik Den samlede kreditudvikling i Danmark er ikke gået i stå under krisen. Realkreditinstitutionerne har øget deres udlån gennem hele krisen, så de samlede udestående kreditter er 25% højere i starten af 2012 end i 2007, før krisen startede. Den samlede kreditgivning i Danmark fra danske institutioner er således vokset med godt 15% over samme periode trods stort set flad långivning fra bankerne og overstiger BNP-væksten målt i kroner og øre i den samme periode. Der er heller ikke tegn på, at den private finansielle sektor under ét har et finansieringssproblem. Der har tværtimod været et betydeligt stigende nettoplaceringsbehov pga. stigende overskud, som ikke bliver geninvesteret i Danmark. Det gælder særligt de større og lidt mere velkonsoliderede virksomheder. Det er ikke et specielt dansk fænomen; globalt set har den private ikke-finansielle sektor oplevet stadigt stigende finansielle nettoaktiver. Et eventuelt finansieringsproblem som følge af forværrede kreditvilkår vedrører hovedsageligt de mindre og mellemstore virksomheder. Udlånspolitikken til dem er blevet mere forsigtig, hvilket viser sig i en større rentemarginal. Det afspejler en større risiko og navnlig, at denne type engagementer er dyre for bankerne pr. udlånt krone pga. upfront-risikovurdering og løbende monitoring af det efterfølgende engagement. De store tab fra 2008 til 2011 viser, at tidligere långivning har været for optimistisk vedrørende fremtidig prisudvikling for de belånte aktiver og indtjening fra de konkrete projekter. Det fremgår af en undersøgelse, som Copenhagen Economics har lavet på baggrund af soliditetstal for Danmark og Sverige, at navnlig de mindste danske virksomheder er væsentligt mindre solide end store virksomheder, og at små danske virksomheder er mindre solide end små svenske virksomheder. Det understreger pointen om, at de mindste virksomheder i Danmark snarere oplever problemer med at opnå kreditter, fordi de ikke er tilstrækkeligt solide, end fordi der skulle være en kreditklemme SOLIDITETSGRAD, DANMARK (industri) 31 B mio. kr. C mio. kr. D mio. kr. SOLIDITETSGRAD, SVERIGE (industri) B mio. kr C mio. kr D mio. kr. E mio. kr. E mio. kr. F. Over mio. kr. F. Over mio. kr. Læs mere: Finanseringen af vækst i danske virksomheder, Rapport nr. 2, Copenhagen Economics

12 KAN MAN ØGE INVESTE- RINGERNE VED HJÆLP AF BEDRE KREDITTER? Det bliver i øjeblikket indgående diskuteret, hvordan man kan imødegå en eventuel kreditkrise blandt mindre virksomheder som følge af bankernes nye og mere tilbageholdende kreditpolitik. Det kan i princippet ske på tre måder: Offentlige tilskud mv., der gennem afdækning af risiko kan reducere risikopræmier og bidrage til øget kapitaltilførsel. Skarpere fokus på bedre regulering og håndtering af bankkrisen med det sigte at reducere unødige barrierer for markedsbaseret kapitalformidling. Skattemæssige tiltag, der kan øge mindre virksomheders egenkapital og iværksætteres vækstvilkår. FINANSIERINGSKILDER BANKER OG REALKREDIT VIRKSOMHEDS- OBLIGATIONER VIRKSOMHEDENS FINANSIERINGS- KILDER FREMMEDKAPITAL EGENKAPITAL AKTIE- MARKEDET PRIVATE FORMUER KAPITAL- FONDE Ifølge Nationalbankens opgørelser har mindre virksomheder en større andel af gæld i forhold til den samlede balance end store virksomheder og anvender forholdsvis mere finansiering via penge- og realkreditinstitutter end store virksomheder. Derfor er det problematisk, når de oplever, at kreditter bliver strammet. Spørgsmålet er bare, om det er fremmedkapital eller egenkapital, der mest er brug for i de mindre virksomheder. Hvis de mindre virksomheder var bedre kapitaliseret, ville de nemmere kunne opnå kreditter. Egenkapitalen skal op i de små og mellemstore virksomheder, så de nemmere kan få de nødvendige kreditter. Som den forrige sides oversigt over soliditeten af danske virksomheder viser, tyder meget på, at det danske skattesystem i særlig grad dræner mindre virksomheder for kapital, og det kan være den fundamentale årsag til, at mindre virksomheder også fremover vil opleve, at det er svært at opnå kreditter i pengeinstitutter. Derfor er udfordringen at bane vejen for, at virksomhederne bedre kan opbygge kapital. Læs mere: Finanseringen af vækst i danske virksomheder samt Investeringsvinkel på det danske skattesystem, Rapport nr. 2 og 4, Copenhagen Economics

13 DET DANSKE SKATTE- SYSTEM TRÆNGER TIL ET EFTERSYN Skat på virksomheder og ejere øger kravet til indtjeningen og reducerer dermed investeringerne. Spørgsmålet er, hvor stor denne effekt er, og hvordan det danske skattesystem i den sammenhæng placerer sig internationalt. Vi ved fra analyser, at: En højere effektiv selskabsskat reducerer investeringer, navnlig for små lande, og at følsomheden er voksende. Beskatning af udbytte og dividende har begrænset indflydelse på investeringer for de største selskaber med adgang til internationale kapitalmarkeder og med en meget international ejerkreds. For mindre virksomheder kan effekten være betydeligt større. De benytter egenfinansiering og indskud fra den oprindelige ejer. Det skyldes ikke mindst, at målt pr. investeret krone er det (for) dyrt for institutionelle og andre finansielle investorer at vurdere og overvåge investeringer i mindre virksomheder. Samtidig vil en høj beskatning af ejeren af løn og afkast fra virksomheden reducere tilskyndelsen til en skabe egen virksomhed givet den højere risiko, det indebærer. Sammenlignes Danmark med andre lande, fremgår det, at: Selskabsskatten er i overkanten af sammenlignelige lande omkring os, selvom den har fulgt en nedadgående tendens i en række år. Men den lavere sats er i betydeligt omfang finansieret af et bredere skattegrundlag, som derved øger den effektive skatteprocent. Forhøjelser af dividende- og kapitalgevinstbeskatning har betydet, at den ligger på niveau med en skatteyder, der betaler topskat. Marginalskatten for personer med høj indkomst er højere end i en række sammenlignelige lande, ikke mindst Tyskland, mens lavindkomstgrupper beskattes lempeligere. Det peger i retning af, at Danmark ikke er et attraktivt land for investorer, iværksættere og mobile, højtlønnede medarbejdere. Danmark kunne godt bruge en ny tilgang til vores erhvervsbeskatning, der i højere grad tager hensyn til virksomheders vækstbetingelser. Lars Nørby Johansen SKAT OG VÆKST: DANMARK GÅR ENEGANG PÅ ERHVERVSSKATTEOMRÅDET Virksomheders skattebetalinger afhænger ikke kun af selskabsskatteprocenten. Danmark beskatter ud fra en meget bred skattebase i forhold til andre lande, og derfor er den effektive danske skatteprocent for mange virksomheder ofte meget højere end den formelle skatteprocent på 25. Som et eksempel kan nævnes, at kapitalfondsejede selskaber ifølge Deloitte har en effektiv skatteprocent på 37. Samtidig ændres danske skatteregler meget ofte det er sket mere end 300 gange alene inden for de sidste 10 år. Derfor fremstår reglerne ustabile og uberegnelige, hvilket er problematisk for et lille land som Danmark med en åben økonomi. Et billede, der forstærkes af, at danske skattemyndigheder udøver en aktivistisk administration af reglerne og konstant afsøger hjemmelgrænser og udfordrer velkendt praksis på centrale områder af skatteretten. Blandt de iøjnefaldende danske skatteregler for virksomheder kan nævnes: Betingelser for sambeskatning mellem danske og udenlandske koncernforbundne selskaber, der er så restriktive, at stort set ingen koncerner kan benytte adgangen. De risikerer dermed at blive beskattet af en samlet indkomst, der overstiger den reelt indtjente. Regler for fremførsel af underskud til modregning i senere års positive indkomst, der er så stramme, at bl.a. vækstvirksomheder risikerer ikke at kunne fradrage et underskud og derfor blive beskattet af indkomst, de reelt ikke har haft. Regler, der forhindrer danske virksomheder i at ekspandere gennem opkøb af udenlandske selskaber, fordi de i modsætning til selskaber i andre lande ikke kan fradrage renteudgifterne i forbindelse med overtagelsen. Regler om tvungen omkvalifikation af danske selskaber og transaktioner ud fra en udenlandsk beskatning uanset at der ikke er nogen dansk skatteeffekt af den udenlandske beskatning, men udelukkende fordi de udenlandske regler ikke harmonerer med en dansk retsopfattelse. Danmark spiller verdens skattepolitibetjent til skade for danske virksomheder. Regler om flytning af indkomst mellem to ens beskattede danske søsterselskaber, hvis eneste formål er at omgå EU s forbud mod forskelsbehandling af indenlandske og udenlandske selskaber. Af aktuelle eksempler på regeladministration i modstrid med veletableret praksis, som skaber væsentlig retsusikkerhed blandt internationale investorer, kan nævnes sagerne om kildeskat på renter og udbytter, transfer pricing-området og SKATs stadige bestræbelser på at indskrænke driftsomkostningsbegrebet. EU: SKAT ER MERE END PROVENU SKATTEPOLITIK KAN OGSÅ SKABE VÆKST Taxation is more than just a revenue raising instrument. Depending on how it is applied, it can be used to promote growth and competitiveness, boost employment and address specific social needs. Member States should therefore harness this potential of taxation. In their reforms they should focus on making their tax systems growth-friendly, as well as a source of quality revenues. Sådan lyder det i EU-Kommissionens nylige rapport: The 2013 Annual Growth Survey: Towards fair and competitive tax systems, European Commission Oversigten viser, at Danmark er blandt de lande i EU, der har gjort skattebasen bredere både på person- og virksomhedsbeskatningsområderne i

14 DANMARK BESKATTER UDBYTTER KLART HÅRDERE END SVERIGE OG TYSKLAND Forskellen i iværksættervilkår på skatteområdet for den ejerledede virksomhed i Danmark, Sverige og Tyskland kan illustreres på følgende måde: Der ses på løn til ejerlederen, skat på udbytte og gevinster ved salg af ejerlederens aktier ved generationsskifte. Hvad skal der betales i skat? Der er to relevante spørgsmål for ejerlederen: 1. I hvilket land vil jeg alt andet lige få mest ud af at afhænde min virksomhed? 2. I hvilket land har jeg bedst mulighed for at akkumulere kapital, som derefter kan investeres? Svar på spørgsmål 1: Indkomsten til ejeren vil være størst, hvis virksomheden bliver placeret i Sverige. I Tyskland vil indkomsten være en smule mindre, hvorimod indkomsten vil være mindst i Danmark. Indkomsten i Danmark er faktisk 17% mindre end i Sverige. Det skyldes en betydeligt højere aktieindkomstbeskatning ved salg af virksomheden i Danmark end i de to øvrige lande. Svar på spørgsmål 2: Den samlede skattebetaling for entreprenørvirksomheden er betydeligt større i Danmark end i de to øvrige lande. I Danmark er skattebetalingen (målt som nutidsværdi) 6,7 mio. kr., hvilket er over 1 mio. kr. mere end i de to øvrige lande. Det svarer til, at den samlede skattebetaling er ca. 30% højere i Danmark end i Sverige. ENERGIENS ANDEL AF DE SAMLEDE OMKOSTNINGER ER EKSPLODERET I disse regneeksempler har vi ikke set på den vifte af øvrige skatter og afgifter, som belaster danske virksomheder. Eksempelvis udgør energi en stigende andel af virksomhedernes samlede omkostninger. Faktisk viser det sig, at Danmark sammen med Holland ligger helt i top i EU hvad angår opkrævning af miljøskatter 3. Danmark ligger næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i EU med en opkrævning, der svarer til 4% af BNP. Og i de sidste 20 år er virksomhedernes energiudgifter steget fra 6% til 10% af de samlede omkostninger. Til sammenligning er lønandelen i en normal fremstillingsvirksomhed ca. 25% af de samlede omkostninger. Det har gjort, at danske virksomheder er blandt de mest energieffektive i verden, men det ændrer ikke på, at den samlede belastning bliver meget høj, fordi virksomheden også skal betale andre skatter og desuden har høje lønomkostninger. Det betyder, at produktion med fordel kan lægges i nærtliggende lande, jf. figuren. SAMLEDE SKATTEBETALINGER, MIO. KR. Dividendeskat Indkomstskat Selskabsskat Aktiegevinstskat Antagelser 6,6 1,0 1,3 1,3 3,0 Danmark Tyskland Sverige SAMLEDE INDTÆGTER EFTER SKAT, MIO. KR. Aktieindkomst Dividendeindkomst Lønindkomst Entreprenør starter en industrivirksomhed op og placerer den enten i Danmark, Sverige eller Tyskland. Let proces Tung proces 7,7 4,2 1,4 2,1 5,6 0,6 2,0 1,9 1,1 8,8 5,6 1,7 1,5 5,1 0,5 1,1 1,4 2,1 9,2 5,0 1,9 2,3 Danmark Tyskland Sverige Virksomheden starter med at have underskud i de første par år, men ender med at have et EBITDA på 7 mio. kr. efter 10 år. Alle faktorer undtagen de respektive skatteog afskrivningsregler i de tre lande holdes konstante i det illustrative regneeksempel. BESPARELSE PÅ ENERGIAFGIFTER I FORHOLD TIL DANMARK Deloitte har for DI beregnet energiafgifter i tre konkrete virksomheder: 1) En plastvirksomhed let proces 2) En maltproducent tung proces 3) Et teglværk mineralogisk proces mv. Danmark Sverige Tyskland Polen Mineralogisk Sættes energiafgifterne til 100 i Danmark, fremgår det af ovenstående oversigt, at danske virksomheder er langt hårdere beskattet end virksomheder i nærtliggende lande, hvad energiafgifter angår. 3 The 2013 Annual Growth Survey: Towards fair and competitive tax systems, European Commission Note: Kilde: Let proces: Naturgas = Nm3 + el 22,6 mio. kwh Tung proces = Naturgas til intensiv = 9,8 mio. Nm3 + el m. tilskud = 8,2 mio. kwh + el let forbrug = 6,9 kwh. Deloitte-analyse for DI

15 HVORDAN LØSER VI INVESTERINGSKRISEN? Investeringskrisen er omfattende, men ikke uløselig. Vores analyse af investeringsgabet viser, at en del af krisen vil løse sig af sig selv, men også, at vi selv har en betydelig strukturel udfordring. Det starter med en genopretning af vores lønkonkurrenceevne, og det skal alle bidrage til. Det handler ikke kun om løntilbageholdenhed, for her må man anerkende, at arbejdsmarkedets parter allerede er nået et stykke vej. I visse brancher skal der mere til, hvis arbejdspladser skal bevares, men generelt skal strategien ikke være, at vi alle skal blive fattigere for at overleve. Tværtimod skal vi have et mål om højere velstand. Men det ligger i ordet investering, at man må så, før man kan høste. Det betyder, at vi i en periode må ændre nogle strukturer, indtil vi igen kan opleve højere velstand. Vejen går gennem en langt større opmærksomhed på, hvad der gør virksomheder i stand til at producere i Danmark. KORT SIGT STRATEGI FOR LØSNING AF INVESTERINGSKRISEN Fortsæt genopretning af lønkonkurrenceevne Reducér andre omkostninger Giv bankerne bedre arbejdsbetingelser MELLEM- LANGT SIGT Forbedr finansieringsvilkår i mellemlaget Tilpas dansk beskatning til nordisk model Øg fleksibiliteten i pensionssektoren, så pensionsformuen investeres i danske selskaber Øg konkurrencen Danmark har stort overskud på betalingsbalancen, lav ledighed, forholdsvis stærke statsfinanser samt lav inflation og rente. Men vi er også i en historisk investeringskrise, der gør os alle fattigere. Udenlandske investorer søger uden om Danmark, og danske virksomheder søger mod udlandet. Visse brancher er under total afvikling, og derfor risikerer vi at miste yderligere job i industrien, hvis ikke vi gør noget. LÆNGERE SIGT Forbedr rammevilkårene Skærp fokus på F&U 26 SANKT ANNÆ PLADS 10, 1250 København K,

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS

OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Januar 2013 Præsentation #01 OUTSOURCING AF PRODUKTIONSJOBS Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Danske industrivirksomheders outsourcing Sammenfatning Denne præsentation omhandler

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark

Investeringspakke. Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark Investeringspakke Konservative initiativer til fremme af et bedre investeringsklima i Danmark 1 Danmark befinder sig i en investeringskrise Udenlandske virksomheder går i stigende grad uden om Danmark,

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND

DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Januar 2013 Rapport #01 DANMARK SOM INVESTERINGSLAND Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin H. Thelle Indholdsfortegnelse Forord 2 1 Sammenfatning 3 2 Investeringskrisen

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 8 DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danmark har langt flere direkte investeringer i udlandet, end udlandet har

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Foto: Green Light House DANMARK MOD 2020 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK

Foto: Green Light House DANMARK MOD 2020 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK Foto: Green Light House DANMARK MOD 2020 INVESTERINGER OG NYE ERHVERVSMØNSTRE I DANMARK FEBRUAR 2015 Axcelfutures bestyrelse: Fra højre Christian Frigast Managing partner, Axcel (Formand), Per Christensen

Læs mere