Piketty og profitraten
|
|
- Carl Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En artikel fra KRITISK DEBAT Piketty og profitraten Skrevet af: Anders Hadberg og Jørgen Colding-Jørgensen Offentliggjort: 15. februar 2016 Indledning Den franske økonom, Thomas Piketty, hævder i sit verdensberømte værk Kapitalen i det 21. århundrede[1], at Marx teori om profitratens tendens til fald ikke holder vand. I stedet mener Piketty, at kapitalismen står over for en anden krisetendens; nemlig risikoen for at den opsparede kapital vil vokse hurtigere end væksten i samfundsøkonomien og dermed truer med at udhule væksten og skabe ekstrem ulighed. Men Pikettys egen teori viser, at væksten i kapitalen betyder enten faldende profitrate eller også stigende udbytning af arbejderklassen. På den måde er Pikettys eget teori-apparat med til at tydeliggøre Marx pointe om, at hvis ikke udbytningen af arbejderklassen øges, så vil profitraten falde. Piketty: Uligheden truer kapitalismen på lang sigt men hvor langt sigt? I værket, Kapitalen i det 21. Århundrede, viser Thomas Piketty på hidtil uset veldokumenteret måde, hvordan de opsparede værdier i samfundet i tiden efter 2. Verdenskrig, også kaldet kapitalen, K, vokser i forhold til de løbende indtægter og værdiskabelsen, målt som bruttonationalindkomsten, BNI. Forholdet mellem de to, dvs. K/BNI, kalder Piketty beta, og opstiller ligefrem hvad han kalder Kapitalismens 2. grundlæggende lov (s. 173). Ifølge denne lov er beta på langt sigt lig med opsparingen i forhold til væksten, dvs. beta = s/g. Her er s opsparingskvoten og g vækstraten i samfundet. Det betyder så igen, at hvis opsparingskvoten er stabil eller stigende, og vækstraten er faldende, som det opleves i de fleste modne kapitalistiske økonomier i dag, så må kapitalforholdet, beta, stige på langt sigt. Piketty viser også, at en voksende beta, vil føre til at, kapitalens andel af BNI, alfa, må stige, hvis profitraten r skal holdes konstant. Dermed vil lønningernes andel af samfundsøkonomien falde. Det vil ifølge Piketty føre til stigende ulighed i en sådan grad, at det vækker minder om 1800-tallets ekstreme forskelle mellem rige og fattig, og truer samfundets sammenhængskraft på samme måde, som La belle Epoque også endte i verdenskrigenes og de voldelige revolutioners ragnarok i første halvdel af det 20. århundrede. Piketty går imidlertid ikke nærmere ind på, hvor langt det lange sigt konkret skal forstås, men nævner blot at det kan dreje sig om flere årtier (s. 175). Det er blandt andet dette, vi har sat os for at undersøge. For det er slet ikke ligegyldigt, om det er i den nuværende regerings tid eller først når solen brænder ud, at vi som et andet Titanic støder ind i den ekstreme uligheds isbjerg, og passagererne på 1. og 3. klasse giver sig til at slås om de knappe pladser i redningsbådene. Dan Kervick har på sin blog Rugged Egalitarianism konstrueret et regneark, der modellerer samtlige Pikettys matematiske formler.[2] Det må i øvrigt bemærkes, at Piketty ikke selv præsenterer sine beregningsformler i samme matematiske detaljeringsgrad i det her citerede værk, så man er henvist til at søge til kilderne i hans videnskabelige arbejder eller i det efterhånden ret omfattende blog-netværk, hvor hans teorier diskuteres. Vi har derfor skrevet de vigtigste formler op 1 / 7
2 i en faktaboks og henviser i øvrigt til nævnte blog for yderligere detaljer. I dette regneark tager vi udgangspunkt i en model, hvori opsparingskvoten er 10 pct., væksten er 3,33 pct., beta er 3, mens alfa er 30 pct., hvilket svarer nogenlunde til situationen før den økonomiske krise (før 2008). Vi antager dernæst, at væksten i samfundsøkonomen sænkes fra 3,33 pct. til 1 pct., svarende til situationen siden Figur 1 nedenfor viser, at i dette tilfælde ville kapitalforholdet (beta) vokse fra 3 til 10. Men bemærk, at det tager hele 155 år at nå op på 8,5. Det må altså karakteriseres som en kraftig underdrivelse, når Piketty forklarer os at det kan tage flere årtier. for loven beta = s/g at slå igennem. Måske ville det være mere præcist at kalde denne sammenhæng for en tendens, lige som profitratens tendens til fald hos Marx. Figur 1. Kapitalen i forhold til bruttonationalindkomsten i Piketty-model Figur 2. Løn- og profitkvoter under antagelse af 1 pct. årlig vækst i Piketty-model Men længe før det stigende kapitalforhold sætter igennem, vil vi se en kraftig omfordeling af indkomsterne til fordel for kapitalen. 2 / 7
3 Figur 2 viser, andelen af samfundets indkomst, der går til henholdsvis løn og kapital. Det fremgår, at allerede efter 16 år, ville kapitalens andel af den samlede indkomst være steget fra 30 til 40 procent. Efter 85 år ville 70 pct. gå til kapitalen og 30 pct. til løn. Med andre ord ville fordelingen mellem løn og profit være vendt fuldstændig på hovedet i forhold til i dag. Og efter 155 år, hvis samfundet ikke er splittet i stumper og stykker, så må arbejderne forsøge at overleve på 15 pct. af nationalindkomsten, mens kapitalen vil sætte sig på 85 pct. Profitraten. Hvad skal vi med arbejdsværditeorien? Piketty afviser eksplicit Marx teori om profitratens tendens til fald med den begrundelse, at den kraftigt øgede produktivitet, som kan opnås ved teknologiske revolutioner, har ført til, at den økonomiske vækst kan opretholdes, selv med faldende fødselstal og lavere arbejdstid. På side 235 hedder det fx: Vi ved i dag at det kun er vækst i produktiviteten, der muliggør en strukturel vækst på langt sigt. Men som følge af manglende historisk tidsperspektiv og tilgængelige data er dette ikke indlysende på Marx tid. Vi mener, at denne kritik er baseret på en misforståelse både af Marx og af hvad holdbar vækst i kapitalistisk værdiproduktion overhovedet kan være. Marx benægter på ingen måde den stigende produktivitet under kapitalismen; tværtimod handler en stor del af hans hovedværk, Kapitalen, om hvordan kapitalismen under den industrielle udvikling tvinger menneskene til at øge deres produktivitet ved hjælp af maskiner og teknologi, i et indtil da uset tempo. Men for Marx er det helt meningsløst at tale om økonomisk vækst, som ikke bunder i et øget arbejdsvolumen. Kort sagt mener vi, at Piketty er fanget i den nuværende mainstream neoklassiske økonomiske tankegang, som har glemt den indsigt, som den klassiske økonomis arbejdsværditeori grundlagt af Ricardo og senere kritiseret og videreudviklet af Marx i sin teori om merværdien opnåede: At pengemålet for enhver 3 / 7
4 produktivitetsgevinst, som kan opnås med teknologi, forsvinder lige så snart konkurrenterne har tilegnet sig teknologien. Så falder priserne og de tekniske pionerer må haste videre med endnu en ny teknik, hvis de vil bevare deres ekstraprofitter. Den eneste blivende gevinst er, at priserne på forbrugsvarer også falder, så udbytningen af arbejderne kan øges, uden at de oplever et fald i levestandard. Men dette burde repræsenteres ved en øget andel af BNI til kapitalen, altså ved øget alfa i Pikettys ligninger, ikke øget vækst, g. Piketty hænger imidlertid som nævnt fast i det neoklassiske værdibegreb, der nærmest kan karakteriseres som mængden af produceret abstrakt brugsværdi. Hvis man stiller sig tilfreds med et sådant begreb, kan væksten naturligvis løsrives fra arbejdsvolumen, dvs. produktet af arbejdstid og arbejdsstyrke, og der bliver ingen økonomiske grænser for vækst under kapitalismen (om end miljømæssige grænser trænger sig smerteligt på). Til gengæld kommer man i vanskeligheder, når forbrugs- og teknologimønstrene ændrer sig kvalitativt og man skal kvantificere den økonomiske vækst i den periode, hvor produktion og forbrug radikalt ændrer karakter: hvor mange svinekroppe går der f.eks. på et Internet, når vi regner i abstrakte brugsværdi-enheder? Piketty er klar over disse vanskeligheder og behandler dem i Kapitel 2: Vækst: Illusion og realiteter, hvor han i øvrigt kommer snublende nær til at erkende arbejdsværdi teoriens forklaringskraft, i afsnittet om tjenesteydelser, kaldet Vækst, en Differentiering af Livsstil, hvor han konstaterer at en almindelig lønmodtager i dag har råd til omtrent samme antal besøg hos frisøren som for hundrede år siden, fordi en time hos frisøren stadig tager (surprise!) en time. Tjenesteydelsernes relative prisstigning gennem kapitalismens historie, i forhold til den tingslige vareproduktion, hvor den mængde arbejde, som er medgået til varernes produktion er faldet kraftigt, er netop det bedste empiriske bevis på arbejdsværditeoriens gyldighed og forklaringskraft: Vi kan, i forhold til tidligere, producere 10 eller 100 gange så mange ting med den samme mængde arbejde. Men en times omsorg, dialog, læring, musikudøvelse eller hårklipning tager stadig netop 1 time. Når andre debattører, fx Jonas Gielfeldt, på Kritisk Debat, spørger, hvad vi skal bruge arbejdsværditeorien til, udover at påvise udbytningen, kan vi altså foreslå: til at forstå udviklingen af de relative priser mellem tjenesteydelser og varer, og til at forstå udsigterne til fortsat kapitalistisk vækst i det hele taget. [3] Hvis neoklassikerne har ret, kan den økonomiske vækst fortsætte uden at være bundet af arbejdsvolumen. Hvis arbejdsværditeorien derimod er korrekt, er al holdbar økonomisk vækst, dvs. når prisboblerne er bristet, bundet til voksende arbejdsvolumen, som kun kan opnås ved øget arbejdsstyrke, beskæftigelsesfrekvens, arbejdsintensitet eller arbejdstid. Polemisk kan vi spørge: Hvis kapitalismen kan overleve alene ved teknologisk vækst, hvorfor anbefaler alle neoklassiske økonomer i disse tider så først og fremmest politiske indgreb, der har til formål at øge udbuddet af arbejdskraft og i sidste ende antallet af arbejdstimer? Efter sin noget uklare diskussion af vækstbegrebet ender Piketty imidlertid med at gribe sagen forfriskende pragmatisk og lavpraktisk an: Han benytter simpelthen tallene for økonomisk vækst, sådan som de nu en gang beregnes i de gængse statistikker, dvs. som penge udtrykt enten med eller uden deflation med prisindeks. Og uanset om det nu i teorien er neoklassikerne eller arbejdsværditeoretikerne, som har ret, så konstaterer Piketty empirisk, at væksten er faldende i alle udviklede kapitalistiske lande, og viser med sin 2. lov, at dette har store konsekvenser i form af øget kapitalforhold (beta) og øget andel af BNI til kapitalen på bekostning af lønmodtagerne. Men hvad nu hvis kapitalen ikke fortsat kan øge sin andel af BNI, fx hvis arbejderne begyndte at gøre modstand? Det har vi undersøgt, ved at regne baglæns i Pikettys formler, som de er præsenteret i det tidligere nævnte regneark, jf. Boks 1. 4 / 7
5 Vi kommer da frem til følgende formel: r n+1 = r n(1+g)/(1 + s r n /alfa), hvor r er profitraten, og index n og n+1 angiver profitraten i år n hhv. n + 1. Dette har vi indsat i regnearket og beregnet de scenarier, som er udtrykt ved figur 1 og figur 2. Denne gang har vi anvendt den antagelse, at alfa er konstant, dvs. at den andel af indkomsten (BNI), der tilflyder kapitalen er lig 1/3 i hele perioden. Alfa = 0,3. Figur 3 viser, hvordan det går med profitraten, r. Man ser, at profitraten falder. Mere generelt kan det let vises ud fra formlen ovenfor, at for g < s r n /alfa ovenfor, vil profitraten falde og dermed bekræfte Marx teori. Særligt i tilfældet med nulvækst, dvs. g = 0, vil profitraten altid falde i Pikettys model uanset værdien af de øvrige variable. Essensen af denne omformulering af Pikettys formel er, at hvis ikke væksten er tilpas høj, så vil profitraten falde. Ved nærmere eftersyn levner Piketty altså ikke meget mere håb for profitraten end Marx. Med mindre det vil lykkes at komme tilbage til væsentligt højere vækstrater end de nuværende i de modne kapitalistiske lande, vil profitraten falde, så snart kapitalen møder modstand fra lønmodtagerne. Lad os for at illustrere pointen se på det samme tilfælde som ovenfor, men med g = 0. Det giver et endnu kraftigere fald i profitraten, jf. figur 4. Figur 3. Profitraten i en Piketty-model af kapitalismen med konstant profitkvote og lavvækst. Figur 4. Profitraten i en Piketty-model af kapitalismen med konstant profitkvote og nulvækst. På vej mod en bolig-kapitalisme? 5 / 7
6 Ifølge Pikettys teoretiske model sker der i den normale kapitalistiske udvikling en nødvendig stigning i kapitalforholdet (beta) Men hvordan ser den faktiske historiske udvikling af disse forhold så ud? Piketty dokumenterer i hidtil uset omfang at dette holder stik i udviklingen siden 2 verdenskrig og en nyligt udgivet publikation fra den danske nationalbank dokumenterer at det også er tilfældet i Danmark, jf. figur 5. Fig. 5 Danmarks nationalformue siden Kilde: Nationalbanken Imidlertid er det tydeligt at en ganske bestemt del af opsparingen tegner sig for langt størstedelen af denne stigning i kapitalforholdet: Det er ikke den produktivt investerede kapital i maskiner, bygninger og infrastruktur, men derimod privatboligerne, som er dominerende. Det er imidlertid svært at tro på en fortsat og økonomisk holdbar stigning i boligkapitalen på bekostning af den produktivt investerede kapital. Gevinsterne ved stigende boligpriser må trækkes ud af andre dele af samfundet. Fx får lejerne mindre købekraft i forhold til boligejerne. På denne måde sætter stigningen i boligkapitalen blot en tyk streg under Pikettys centrale pointe; at de opsparede værdier lægger sig som en kvælende dyne over samfundsøkonomien og skaber mere ulighed. Konklusion Modsat hans egen kritik af Marx teori om profitratens tendens til fald, stiller Piketty ved nærmere eftersyn en vision op for os af kapitalen som et stadigt voksende væsen, der gør krav på en stadigt større del af samfundsproduktet. Piketty ser og anerkender empirisk tendensen til stadigt lavere vækstrater, men formår i kraft af sit mainstream værdibegreb ikke at begribe årsagen til denne tendens, i modsætning til marxister, som kan finde forklaringen i arbejdsværditeorien. Piketty udleder i sin teoretiske model, at kapitalens udpining af samfundet og forarmelse af de arbejdende klasser må accelereres. Denne vision ligger efter vor opfattelse meget tæt på den klassisk 6 / 7
7 marxistiske position, hvor man ser kapitalen som menneskenes genstandsgjorte, døde arbejde, der som en vampyr må udsuge det levende arbejde og undergrave selve naturgrundlaget for den menneskelige civilisation. Pikettys politiske modsvar på dette er dog stærkt begrænsede, så det er i analysen og den solide empiri, at venstrefløjen kan hente inspiration. Opgaven med at finde og organisere udførelsen af de politiske svar på Pikettys Titanic vision for kapitalismen, består stadig. Kilder Abildgreen, K. (2015): Estimates of the national wealth of Denmark , Nationalbanken, WP no. 92. Online: pdf Gielfeldt, J (2015): Politisk økonomi i marxismen I - Et kritisk blik på arbejdsværdilæren og dens betydning for socialistisk politik, i Kritisk Debat (15. okt. 2015). Online: Kervick, D.: Piketty s Basic Wealth and Income Growth Framework, på Rugged Egalitarianism. Online: Piketty, T. (2014): Kapitalen i det 21. århundrede. Gyldendal, København, 2. oplag. [1] T. Piketty (2014): Kapitalen i det 21. århundrede. Gyldendal, København, 2. oplag. [2] Online: [3] Gielfeldt, J (2015): Politisk økonomi i marxismen I - Et kritisk blik på arbejdsværdilæren og dens betydning for socialistisk politik, i Kritisk Debat (15. okt. 2015). Online: 7 / 7
Capital in the 21st Century
Capital in the 21st Century Af Thomas Piketty Seminar om ulighed, Netværk for politisk økonomi Christian Gormsen, Økonom, Cevea Indkomster og den vestlige verdens historie siden 1900 30 25 20 15 Databrud
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mereVærditeori og kapitalismeanalyse
En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereNotat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til
Læs mereØKONOMISK ULIGHED NIELS PLOUG. i Danmark. (red.) JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
ØKONOMISK ULIGHED i Danmark NIELS PLOUG (red.) JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk ulighed i Danmark Niels Ploug (red.) Økonomisk ulighed i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Niels
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs mereLavere selskabsskat forgylder de rigeste
Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mere1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +
Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereOpgavebesvarelse til øvelse 4
Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereVækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk
Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For
Læs mereUNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION. Inflation
UNDERVISNINGSSÆT 2: INFLATION Inflation Når du køber en cola i supermarkedet, har du en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs merei en voksende økonomi
Den offentlige sektor i en voksende økonomi Peter Stephensen DREAM Arbejdspapir 2012:3 December 2012 Abstract I papiret opstilles en simpel generel ligevægtsmodel, hvor den offentlige sektor beskrives
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj
jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereLiberalistiske og marxistiske udviklingsteorier
Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan
Læs mereBNP undervurderer væksten i dansk velstand
BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord Læsevejledning... 12
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 11 Læsevejledning... 12 Kapitel 1. Økonomisk vækst og velstand... 15 Flere har fået det bedre... 16 Den»samfundsøkonomiske kage«bnp set fra udbudssiden...
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning
DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere
NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs mereMange andelsboligforeninger med lav gældssætning
18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.
Læs mereOffentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder
Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereIndhold. Indhold Indhold. Forord... 9
Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Den økonomiske ulighed... 11 Af Niels Ploug Indledning... 11 Thomas Piketty og den økonomiske ulighed... 13 Den økonomiske ulighed i Danmark i dag... 18 Udviklingen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.
NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereKeynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk
Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereKONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER
Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER B
ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mere