Årsrapport 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Årsrapport 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Årsrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Beretning Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Opgaver og ressourcer Økonomi Reservationer Forventninger til de kommende år 13 2 Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyser og vurderinger 17 3 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapital Likviditetsordningen Lønsumsloft Bevillingsregnskabet 24 4 Påtegning 26 5 Noter 27

4

5 1 Beretning 1.1 Præsentation af Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er oprettet ved lov om Danmarks Evalueringsinstitut som en selvstændig statslig institution under Ministeriet for Børn og Undervisning og har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. EVA rådgiver og samarbejder med berørte ministerier, kommuner, organisationer og institutioner i spørgsmål om evaluering, kvalitetsudvikling af uddannelse og dagtilbud mv. EVA s virksomhed dækker områderne dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt voksen- og efteruddannelse. EVA sikrer og udvikler kvaliteten af dagtilbud, undervisning og uddannelse ved: At evaluere, akkreditere, dokumentere og vidensformidle og dermed skabe overblik, gennemsigtighed og viden om hvad der virker At udvikle evalueringsmetoder og opbygge evalueringskapacitet og dermed understøtte institutionernes løbende udvikling. EVA ønsker at være den førende og foretrukne, internationalt anerkendte aktør inden for kvalitetssikring og -udvikling. For at opfylde sit formål og sin vision har EVA valgt at følge en strategi med følgende ambitioner: EVA vil være dagsordenssættende EVA skal være et stærkt og synligt videnscenter, der kvalificerer den offentlige debat og sætter dagsordenen inden for evaluering og kvalitet i uddannelse og dagtilbud. EVA bidrager aktivt til at sikre samspil og dialog mellem forskning, policy og praksis. EVA vil være innovativ EVA udvikler nye metoder til evaluering og kvalitetssikring metoder der lever op til internationale standarder, og som understøtter institutioners og uddannelsers egne kvalitetsudviklingsprocesser. EVA inspirerer og rådgiver det danske uddannelsesmiljø med udgangspunkt i den nyeste nationale og internationale viden inden for evaluering og kvalitetssikring. EVA vil være nyttig for brugerne EVA udvikler anvendelsesorienterede evalueringer og analyser med blik for specifikke målgruppers behov. EVA gennemfører kapacitetsopbyggende aktiviteter, der omsætter viden til handling til gavn for pædagoger, lærere, ledere, myndigheder, organisationer og andre uddannelsespolitiske aktører. EVA vil være en attraktiv og effektiv arbejdsplads EVA er en attraktiv arbejdsplads, der har fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed. Projekterne gennemføres dels som bevillingsfinansierede projekter inden for rammerne af EVA s handlingsplaner, dels som indtægtsdækket virksomhed for en bred vifte af rekvirenter. Årsrapport

6 De bevillingsfinansierede projekter bliver til i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning og Socialministeriet. Ministeriet for Børn og Undervisning godkender de endelige handlingsplaner. Projekterne, der udføres som indtægtsdækket virksomhed, gennemfører EVA primært inden for sin kernevirksomhed, nemlig undervisning og uddannelse. Rekvirenterne omfatter en bred vifte af ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, organisationer mv. Hovedkonti Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonto: Danmarks Evalueringsinstitut (Driftsbevilling). 1.2 Årets faglige resultater EVA har i 2011 haft stort fokus på overgange mellem uddannelsesområder og derved udnyttet den force, der ligger i, at vi er et institut på langs af uddannelsessystemet fra vuggestue til videregående uddannelse. Som konkret eksempel på tværgående indsatser kan nævnes, at vi bl.a. er i gang med et projekt om skoleparathed om overgangen mellem dagtilbud og skole, og i projektet Udfordringer til alle sætter vi fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, herunder UU-centrenes udmøntning af begrebet uddannelsesparathed. Ligeledes kan nævnes, at vi på voksen- og efteruddannelsesområdet i 2011 har sat fokus på AMU-deltageres til fortsat videre- og efteruddannelse. EVA får gennem sine akkrediteringsopgaver og evalueringsprojekter stor indsigt i hvordan institutioner og skoler håndterer en række problemstillinger på flere niveauer i uddannelsessystemet. Det har i 2011 været EVA s mål at samle op på den viden på tværs og således samle en omfattende viden om en række af tidens centrale pædagogiske og uddannelsespolitiske temaer, som er fælles for flere niveauer fra dagtilbud og grundskole over ungdomsuddannelse og videregående uddannelse til voksen- og videregående uddannelse. En vigtig del af EVA s virke handler om at omsætte vores viden om evaluering og uddannelsesudvikling til praksis. EVA har også i 2011 haft fokus på at udvikle metoder til at formidle og omsætte viden til handling. Blandt andet har vi gennemført nogle effekt-workshops, hvor praktikere fra undervisningssektoren har arbejdet konkret med, hvordan de kan udvikle evalueringsdesign på deres egne projekter og samtidig lært om forskellige effektevalueringsmetoder mv., og også i år har vi gennemført EVA-dage, hvor EVA s konsulenter er i direkte dialog med lærere, ledere og pædagoger om, hvordan EVA s evalueringer kan omsættes i den pædagogiske praksis (jf. nedenfor). Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet har vi også i 2011 haft fokus på både at udvikle ny og anvendelig viden, som kan bruges i pædagogers og lederes hverdag i institutionerne og på at udvikle redskaber, der understøtter udvikling af den pædagogiske praksis. For første gang nogen sinde samles forskning om børn i dagtilbud et sted. EVA har i samarbejde med svenske Skolverket og norske Kunnskapsdepartementet lanceret en database, der indeholder kvalitetsvurderet forskning fra Danmark, Norge og Sverige. Baggrunden for projektet har været at gøre det lettere at inddrage viden om, hvad der virker eller om sammenhængen mellem en indsats og børnenes udbytte af den. Databasen henvender sig til studerende, undervisere og forskere, men også til pædagogiske konsulenter, pædagogiske ledere eller politikere, der kan have brug for at skaffe sig et overblik, finde specifikke resultater eller ønsker faglig opdatering. I databasen kan man fx finde svar på, hvornår det giver mening at inddrage forældre, hvordan man kan sikre inklusion af udsatte børn, og hvad pædagogernes tilstedeværelse betyder for børns opfattelse af sprogvurdering. Grundskoleområdet På folkeskoleområdet har vi i 2011 gennemført en række undersøgelser, der har kvalificeret debatten om den danske folkeskole og bidraget med væsentlig viden til udviklingen af folkeskolen. Vi har gennemført en undersøgelse af indsatser for inklusion i folkeskolen, og vi har afsluttet et flerårigt projekt om kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. Vi er også i gang med et fler- 6 Danmarks Evalueringsinstitut

7 årigt projekt om folkeskolens 10. klasse. Vi har udgivet en delrapport i 2011 og arbejder videre med næste fase i projektet. Desuden er vi i gang med at afslutte en undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde. På baggrund af vores viden fra gennemførte projekter har vi også i 2011 tilbudt alle kommuner at deltage i en kursusdag (EVA-dag). Emnerne har været undervisningsdifferentiering, særlige ressourcepersoner, undervisning af tosprogede elever og arbejdet med kvalitetsrapporter. Disse kursusdage har i 2011 været meget efterspurgte. Ungdomsuddannelsesområdet Også i 2011 har der været fokus på den politiske målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det har fortsat præget EVA's aktiviteter på erhvervsuddannelsesområdet. Vi har afsluttet evalueringen af skolepraktik - et centralt element i gennemførelsen af en erhvervsuddannelse når den økonomiske krise betyder, at der er mangel på ordinære praktikpladser. I forlængelse heraf har vi igangsat en undersøgelse af, hvordan elever, der har gennemført skolepraktik, klarer sig sammenlignet med unge, der har gennemført en ordinær praktik. Desuden har vi for første gang igangsat en undersøgelse af erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Det gymnasiale område står fortsat i reformernes tegn. I starten af 2011 offentliggjorde vi et magasin, der gjorde status fem år efter gymnasiereformen, og i løbet af foråret 2011 offentliggør vi første delrapport i forbindelse med en registerbaseret undersøgelse af effekterne af gymnasiereformen. Gymnasiereformen har sammen med strukturreformen fra 2007 skabt nye vilkår for organisering og ledelse på de gymnasiale uddannelser. Vi har gennemført en evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser og igangsat en evaluering af ledelse i det almene gymnasium. Det videregående uddannelsesområde På det videregående uddannelsesområde har arbejdet med akkreditering fortsat været en væsentlig aktivitet for EVA i Overvejelserne om et nyt akkrediteringssystem har taget fart i 2011, og her har EVA bidraget med ny viden og erfaring fra auditeringen af VIA University College, der evaluerede det interne kvalitetsarbejde på institutionen. Det er første gang siden 2006, at der er blevet gennemført evaluering på institutionsniveau i Danmark, og auditeringen har udover de konkrete tilbagemeldinger og anbefalinger til institutionen resulteret i en selvstændig erfaringsopsamling, som kan bidrage til de fortsatte overvejelser om et nyt system. EVA har afsluttet to runder akkrediteringer af eksisterende uddannelser som ud over udover de 13 udbud af finansøkonomuddannelsen har omfattet de 16 udbud af læreruddannelsen. Akkrediteringerne af nye uddannelser og udbud kører nu fast med ansøgningsfrister til en forårs- og en efterårsrunde. Vi har desuden offentliggjort to rapporter med inspiration til erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Den ene sætter fokus på de kvalitetsudfordringer, der opstår, når institutionerne udbyder uddannelser på engelsk, og den anden formidler viden om institutionernes indsatser for at forebygge frafald. I maj 2011 blev EVA optaget i European Quality Assurance Register (EQAR) i forlængelse af den gennemgribende eksterne evaluering, vi gennemgik i Medlemskabet viser, at EVA lever op til de europæiske standarder for kvalitetssikring inden for videregående uddannelser. Ved nu at være medlem af både EQAR og ENQA har EVA opnået fuld international anerkendelse som evalueringsinstitut. Voksen- og efteruddannelsesområdet De politiske ønsker om at flest mulig kortuddannede deltager i efter- og videreuddannelse har været i fokus i flere projekter i Vi har evalueret Forberedende Voksenuddannelse (FVU), som er undervisning i grundlæggende dansk- og matematikfærdigheder, og vi har undersøgt den rolle Arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU-systemet) spiller for at fremme kursisternes fortsatte uddannelse og set på de enkelte udbyderes initiativer og indsatser i den forbindelse. Følge- Årsrapport

8 evalueringen af Voksen- og Efteruddannelsescentrene (VEU-centrene) og deres bestræbelser på at nå ud til målgrupperne er ligeledes fortsat i EVA har formidlet foreløbige resultater på seminarer og konferencer, mens rapporterne fra disse projekter først offentliggøres i I det afsluttede projekt om e-læring og blended learning på VEU-området har vi haft et mere pædagogisk fokus samt undersøgt udbredelsen og formålet med at anvende de it-støttede tilrettelæggelsesformer. 1.3 Årets økonomiske resultater De økonomiske hovedtal og nøgletal for de seneste tre år fremgår af tabel 1. Tallene er i de pågældende års priser. Tabellens brug af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Indtægter og passiver er med negativt fortegn, omkostninger og aktiver er med positivt fortegn. Overskud angives ved brug af negativt fortegn og underskud ved brug af positivt fortegn. Der er foretaget afrundinger af tallene i tabellen. Tabel 1 EVA s økonomiske hoved- og nøgletal (angivet i mio. kr.) Hovedtal Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -52,4-56,9-57,8 - heraf indtægtsført bevilling -42,8-42,1-46,5 - heraf eksterne indtægter -8,9-14,1-9,8 - heraf gebyrer -0,7-0,7-1,5 Ordinære driftsomkostninger 62,1 64,6 62,3 - heraf løn 38,0 40,7 39,5 - heraf afskrivninger 1,5 1,0 0,9 - heraf øvrige omkostninger 22,6 22,9 21,8 Resultat af ordinær drift 9,7 7,7 4,5 Andre driftsindtægter -9,6-8,0-6,0 Andre driftsomkostninger 0,0 0,0 0,4 Resultat før finansielle poster 0,1-0,4-1,2 Finansielle poster 0,1 0,1 0,1 Årets resultat 0,1-0,3-1,0 Balance Anlægsaktiver 3,5 3,4 3,9 Omsætningsaktiver ex. likvide beholdn. 6,6 6,8 8,9 Likvide beholdninger 11,5 15,7 12,4 Egenkapital -5,3-5,6-6,5 Hensættelser -1,6-1,7-1,9 Langfristet gæld -2,8-2,0-2,8 Kortfristet gæld -11,9-16,6-14,1 Lånerammen 2,8 3,1 3,2 Træk på lånerammen (FF4) 2,8 2,0 2,8 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen (%) 99,4 64,9 87,3 Negativ udsvingsrate 5,1 5,4 6,6 Overskudsgrad (%) 0,2 0,4 1,8 Bevillingsandel (%) 81,7 74,1 80,4 Personaleoplysninger Antal årsværk 81,5 85,5 86,3 Årsværkspris (1.000 kr.) Lønomkostningsandel (%) 72,4 71,5 68,4 Lønsumsloft 31,1 34,2 33,3 Lønforbrug 38,0 40,7 39,5 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Forklaringer EVA kom ud af 2011 med et overskud på 1,0 mio. kr. Efter en stigning i samlede indtægter og udgifter fra 2009 til 2010 på henholdsvis 4,7 % og 4,0 % faldt de samlede indtægter og udgifter fra 2010 til 2011 med henholdsvis 1,7 % og 2,9 %. Ændringen i indtægtsført bevilling over årene skyldes dels, at bevillingen til akkrediteringer på Ministeriet for Børn og Undervisnings område blev forhøjet over en 4-årig periode med 2,1 mio. kr. fra 2010 og dels en lidt svingende brug af årets bevilling. EVA reserverede (dvs. overførte) således bevilling ultimo 2008 til brug i 2009 (4,3 mio. kr.) og igen ultimo 2010 til brug i 2011 (3,4 mio. kr.). EVA udfører opgaver som indtægtsdækket virksomhed inden for områder, der ligger naturligt i forlængelse af arbejdet på handlingsplansområdet, og vi vurderer at projekter, der gennemføres med indtægtsdækning, i høj grad understøtter og styrker den retning EVA bevæger sig i. De eksterne indtægter stammer hovedsageligt herfra. Det var ikke muligt at holde aktiviteten i 2011 på niveauet fra EVA fik generelt færre og mindre opgaver på det indtægtsdækkede område, hvilket bl.a. skyldes, at EVA s primære kunder var ramt af nedskæringer grundet finanskrisen. Aktiviteten forventes at fortsætte i 2012 på niveau med Ovennævnte ændring i aktiviteten inden for indtægtsdækket virksomhed ses i ændringerne i bevillingsandel, som angiver bevillingens andel af de ordinære driftsindtægter. Faldet i resultat af ordinær drift i perioden er dels udtryk for, at EVA tidligere fik hovedparten af bevillingen til akkrediteringer i form af statslige overførsler, mens disse i 2010 og 2011 primært blev givet som bevilling og dels et svingende antal opgaver for Formandsskabet for Skolerådet og Kulturministeriet, hvor indtægten gives som statslige overførelser. Antal årsværk holdt sig i 2011 på niveau med Årsværksprisen ses dog at falde fra 2010 til Årsagen til faldet er, at EVA i 2011 havde ca. 6 årsværk ansat i løntilskud eller i flexjob med delvis refusion fra staten og dermed laver lønomkostning for EVA mod ca. 1 årsværk i Nøgletallet negativ udsvingsrate angiver det overførte overskud i forhold til startkapitalen. Saldoen for et overført overskud under egenkapitalen må maks. være negativ tre år i træk, og en evt. negativ saldo må maks. være på størrelse med startkapitalen. Da nøgletallet er positivt i hele perioden, er reglerne ikke overtrådt. Overskudsgraden er udtryk for årets udnyttelse af det økonomiske råderum (bevilling og eksterne indtægter). EVA har generelt udnyttet dette fuldt ud de seneste to år, men et akkumuleret underskud på den indtægtsdækkede virksomhed og gebyrområdet, jf. note 4 og 5, har nødvendiggjort et overskud på disse områder og er årsagen til den stigende overskudsgrad i Opgaver og ressourcer Økonomi Tabel 2 viser sammenhængen mellem indtægter, omkostninger og overskud for EVA s opgaver. Kategorien Evaluering, dokumentation og vidensformidling dækker aktiviteter som evalueringer, undersøgelser, akkrediteringer og kvalitetssikringsprojekter, mens Udvikling indeholder udvikling af redskaber, metoder og produkter, som understøtter kvalitetsudvikling på dagtilbudsog skoleområdet. Årsrapport

10 Tabel 2 Økonomi for EVA s opgaver (angivet i mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 22,3 5,7 28,0 0,0 Evaluering, dokumentation og vidensformidling 17,7 5,1 22,3 0,5 Udvikling 6,5 1,7 8,2 0,0 Indtægtsdækkede opgaver 0,0 4,9 4,4 0,5 I alt 46,5 17,4 62,9 1,0 Som det fremgår af tabel 2, fordelte overskuddet på 0,5 mio. kr. sig på et overskud inden for evaluering, dokumentation og vidensformidling på 0,5 mio. kr. og et overskud på indtægtsdækket virksomhed på 0,5 mio. kr. Overskuddet inden for evaluering, dokumentation og vidensformidling stammer fra gebyrer, jf. kapitel 5, note 5. Overskuddet er opgjort efter reserveringen af 0,9 mio. kr. af bevillingen til brug i 2012, jf. afsnit Økonomien for den indtægtsdækkede virksomhed er uddybet i kapitel 5, note 4. I EVA s regnskab bliver den indtægtsførte bevilling ikke fordelt på generel ledelse og administration, evaluering, dokumentation og vidensformidling samt udvikling. I tabellen er bevillingen fordelt efter andelen af omkostninger til den pågældende aktivitet. Ud over gebyrer på i alt 1,5 mio. kr. stammer indtægterne til evaluering, dokumentation og vidensformidling samt udvikling hovedsageligt fra interne statslige overførsler fra Kvalitets og tilsynsstyrelsen til evalueringer på folkeskoleområdet (4,0 mio. kr.) og fra finansloven, Forsøgs- og udviklingsarbejde mv. uden tilsagnsordning i forbindelse med videregående uddannelser til akkrediteringsopgaver på Ministeriet for Børn og Uddannelses område (2,0 mio. kr.). Tabel 3 viser omkostningerne til hver hovedopgave angivet i procent af totalomkostningerne. Fællesomkostningerne er fordelt relativt på hver opgave i forhold til opgavens andel af direkte løn og øvrige omkostninger. Den nærmere beskrivelse fremgår af kapitel 5, note 7. Tabel 3 Omkostningsfordeling pr. opgave de seneste tre år Evaluering, dokumentation og vidensformidling samt udvikling 49 % 47 % 48 % Indtægtsdækket virksomhed 10 % 11 % 7 % Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 42 % 42 % 45 % Som omtalt under tabel 1 faldt omkostningerne fra 2010 til 2011 med 2,9 %. Af tabel 3 ses hvordan dette udmøntede sig på omkostningsfordelingen pr. hovedopgave: Forbruget af omkostninger for evaluering, dokumentation, vidensformidling og udvikling forblev på niveau med de senere år på lige under 50 % af totalomkostningerne, mens andelen af omkostninger på det indtægtsdækkede område faldt fra 11 % til 7 %. Da fællesomkostningerne for en stor del er konstante trods faldet i totalomkostninger, steg den relative andel af disse fra 42 % i 2010 til 45 % i Omkostningerne til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration omfatter lønomkostninger til ledelse og administrative medarbejdere. De administrative medarbejdere løser i høj grad opgaver, der direkte understøtter EVA s projekter, såsom rapportproduktion, mødeservice, journalisering og administrative opgaver i forbindelse med projektgennemførelse, fx udsendelse af spørgeskemaer og pakning og udsendelse af rapporter mv. Lønomkostningerne dækker også tidsforbruget til temamøder, EVA-møder og kompetenceudvikling med et evalueringsfagligt indhold. Desuden rummer kategorien Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 mere traditionelle omkostninger som fx husleje, konsulentydelser, it, afskrivninger (på it og bygninger) og kompetenceudvikling. Af tabel 4 fremgår det, hvordan EVA s omkostninger har fordelt sig i på de seks områder, der fremgår af EVA s årlige handlingsplan, områderne metodeudvikling og generel formidling og kommunikation samt gebyrområdet og den indtægtsdækkede virksomhed. Fællesomkostningerne er fordelt relativt på hvert område i forhold til områdets andel af direkte løn. Tallene er i det pågældende års priser. Tabel 4 Omkostningsfordeling pr. område efter fordeling af fællesomkostninger (angivet i mio. kr.) Dagtilbudsområdet 10,8 9,9 8,6 Grundskoleområdet 9,5 10,7 8,7 Ungdomsuddannelsesområdet 5,9 5,6 5,4 Det videregående uddannelsesområde 13,7 16,0 16,2 Voksen- og efteruddannelsesområdet 1,5 2,9 6,7 Tværgående projekter 3,1 0,1 1,4 Metodeudvikling 2,0 2,2 3,1 Generel formidling og kommunikation 4,0 4,2 3,6 Gebyrområdet 1,5 0,8 1,0 Indtægtsdækket virksomhed 10,2 12,3 8,1 I alt 62,2 64,7 62,9 Tabel 5 viser de gennemsnitlige enhedsomkostninger til akkrediteringer i perioden angivet i 2011-prisniveau. Tabel 5 Gennemsnitlige enhedsomkostninger til akkrediteringer i perioden (angivet i kr.) Akkreditering af eksisterende uddannelser Akkreditering af nye uddannelser Enhedsomkostningerne er opgjort som et gennemsnit af omkostningerne inkl. overhead til løn og øvrig drift fremskrevet til 2011-niveau. EVA gennemførte de første akkrediteringer af nye uddannelser i 2008 og af eksisterende uddannelser i Enhedsomkostningerne til akkreditering af både nye og eksisterende uddannelser dækker omkostningerne det pågældende år ekskl. et generelt årsværk til administration mv. til hvert område, idet dette årsværk er uafhængigt af antallet af akkrediteringer det pågældende år. Som det fremgår af tabellen, var enhedsomkostningerne til akkreditering af eksisterende uddannelser nogenlunde konstante i 2009 og I 2011 blev læreruddannelsen akkrediteret. På grund af de mange og forskelligartede fag på denne uddannelse fandt EVA det nødvendigt at supplere ekspertpanelerne med en række fageksperter med ekspertise inden for de konkrete faglige områder, hvilket er årsagen til stigningen i enhedsomkostninger i Akkreditering af nye uddannelser har været gennemført over så lang en periode, at de enkelte processer i akkrediteringsforløbet er på plads. Enhedsomkostningerne har svinget en del i perioden, men forventes nu at have nået et nogenlunde fast niveau inden for de nuværende rammer. I 2011 er der, som estimeret primo 2011, sket en mindre stigning i enhedsomkostningerne. Dette er en følge af, at EVA har modtaget færre ansøgninger, og at EVA af hensyn til institutionerne i Årsrapport

12 visse tilfælde har valgt at behandle ansøgninger udenfor de normale ansøgningsrunder. Dette påvirker enhedsomkostningerne, da der ikke kan høstes stordriftsfordele af ekspertpaneler mv. Derved svarer enhedsprisen for akkrediteringerne af nye uddannelser til omkostningerne i Reservationer EVA brugte i 2011 den reserverede bevilling fra 2010 og har i 2011 reserveret bevilling til anvendelse i 2012, hvilket tabel 6 viser en oversigt over. Alle reservationer hører under opgaven evaluering, dokumentation og vidensformidling. Tabel 6 Reservationer Reserveret år Reservation primo 2011 (angivet i kr.) Forbrug 2011 (angivet i kr.) Reservation ultimo 2011 (angivet i kr.) Forventet afslutning 1. Undersøgelse af sprogvurderinger af treårige Evaluering af kvalitet i dagplejen 3. Evaluering af skolepraktik i de erhvervsfaglige uddannelser 4. Antologi om gymnasieområdet 5. Undersøgelse af erhvervsuddannelsernes tilbud til elever med gode forudsætninger 6. Evaluering af teamorganisering på de gymnasiale uddannelser 7. Undersøgelse af indsatser til at fastholde studerende 8. Erfaringsopsamling om kvalitet i transnational uddannelse 9. Undersøgelse af e-læring inden for voksen- og efteruddannelsesområdet 10. Evaluering af forberedende voksenundervisning 11. Udvikling og evaluering af indsatser til at modvirke negativ social arv 12. Benchmarking som metode til at udvælge best practice 13. Evaluering af undervisningsdifference i folkeskolen 14. Evaluering af nye læreres møde med praksis Fortsættes næste side Danmarks Evalueringsinstitut

13 fortsat fra forrige side Reserveret år Reservation primo 2011 (angivet i kr.) Forbrug 2011 (angivet i kr.) Reservation ultimo 2011 (angivet i kr.) Forventet afslutning 15. Akkrediteringernes sammenhæng med institutionernes kvartal 2012 kvalitetsarbejde 16. Udviklingsbasering i praksis kvartal Evaluering af forberedende voksenuddannelse kvartal Evaluering af teamorganisering af de gymnasiale uddannelser kvartal 2012 I alt Alle reservationer omhandler projekter fra EVA s handlingsplan for 2010 og 2011 som er igangsat senere på året, end oprindeligt planlagt. EVA s projekter strækker sig typisk over årsskiftet, og i nogle tilfælde over flere år. Det kan være vanskeligt på forhånd at planlægge præcis hvornår på året projekterne igangsættes. Reservationerne i 2011 er således udtryk for, at nogle projekter er igangsat senere end planlagt på grund af uforudsete forsinkelser i forbindelse med dataindsamling, institutionernes årscyklus og personalemæssige forhold som barsler, fratrædelser mv. 1.5 Forventninger til de kommende år Dagtilbud På dagtilbudsområdet vil EVA ikke kun følge implementeringen af nyere lovtiltag og indsatser, men også undersøge effekterne af disse når de omsættes i praksis i dagtilbuddenes arbejde. Vi ønsker at skabe særligt og årligt tilbagevendende fokus på sprogvurderinger og sprogstimulering, fordi børns sproglige udvikling er en vigtig forudsætning for vellykket skolegang, og vi vil fortsætte med at kortlægge, vurdere og formidle forskning og anden relevant viden inden for området. I de kommende år forventer vi at styrke vores netværk og samarbejde med forskningsmiljøer nationalt og internationalt i forhold til vidensudvikling, ligesom vi fortsat forventer at deltage i de nationale bestræbelser på at udvikle og understøtte brugen af meningsfulde redskaber til at vurdere og udvikle kvaliteten i dagtilbuddene og bidrage til kapacitetsopbygning i kommuner og dagtilbud. Grundskole I 2012 skal EVA fortsat gennemføre både projekter, der går tæt på praksis og projekter af mere kortlæggende karakter. Der igangsættes projekter om sprogvurderinger og opfølgende indsatser i børnehaveklassen, om lærernes brug af Fælles Mål og om synergien mellem specialklasserækker og almenundervisning. Desuden tilbyder vi fortsat EVA-dage til alle kommuner, og vi planlægger også at udgive et magasin med relevant viden på grundskoleområdet. Ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelsesområdet På ungdomsuddannelsesområdet har vi fortsat fokus på overgange og gennemførelse. Dels fortsætter vi registerundersøgelsen af effekter af gymnasiereformen med fokus på de unges studiemønstre på videregående uddannelser før og efter gymnasiereformen, dels sætter vi et projekt i gang med fokus på de unge, der ikke begynder på en videregående uddannelse efter gymnasiet. Herudover planlægger vi projekter om undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelsesområdet og om eksamenssystemet på det gymnasiale område. Årsrapport

14 Videregående uddannelse Efter valget i 2011 er professionshøjskoler og erhvervsakademier flyttet til Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det er endnu uafklaret, hvilken betydning dette vil have for EVA s aktiviteter på sigt, men for 2012 gælder det, at EVA fortsætter sine aktiviteter på det videregående uddannelsesområde som planlagt. EVA varetager derfor fortsat opgaven med akkreditering af de erhvervsrettede videregående uddannelser, som fremover sker i regi af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. I 2012 bliver akkreditering af musikkonservatoriernes uddannelser under Kulturministeriet også en stor opgave. Udover akkreditering af nye og eksisterende uddannelser sætter EVA også to tematiske evalueringer i gang. Den ene handler om institutionernes arbejde med ECTS-point, når de fastlægger indholdet og omfanget af undervisningsforløb. Det andet er en evaluering af hvilke kvalitetsudfordringer, der opstår, når erhvervsakademier og professionshøjskoler udbyder ordinære uddannelser som virtuelle forløb. Desuden afsluttes to projekter om henholdsvis transnational uddannelse og samspillet mellem akkreditering og institutionernes interne kvalitetsarbejde. Voksen- og efteruddannelse I 2012 afslutter vi projekterne om FVU, AMU som springbræt og VEU-centrene. Ikke mindst den sidstnævnte rapport forventes at få stor opmærksomhed i forbindelse med de planlagte trepartsforhandlinger. VEU-centrene vil fortsat være i fokus i et nyt projekt, som fokuserer på den rolle, voksen- og efteruddannelse spiller i det regionale samarbejde om vækst. EVA igangsætter desuden nye projekter om efteruddannelsesindsatserne for lærere og pædagoger og om AMU for flygtninge og indvandrere. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 2 Målrapportering 2.1 Skematisk oversigt Af de 13 resultatkrav i resultatkontrakten for 2011 opfyldte EVA 10, mens 3 var delvist opfyldt. Der var ikke reserveret bevilling til de delvist opfyldte mål fra tidligere år. EVA anser målopfyldelsen for tilfredsstillende. Forklaring: 1 = helt opfyldt, ½ = delvist opfyldt, 0 = ikke opfyldt 1. Evaluering, dokumentation og vidensformidling Mål 1.1 At EVA s aktiviteter på handlingsplan 2011 opleves som dagsordensættende og nyttige af centrale interessenter Resultatkrav Resultat At 90 % af EVA s rapporter bliver omtalt i fag- og dagspresse ved offentliggørelse 18 ud af 20 rapporter blev omtalt (90 %) At 70 % af medlemmerne i EVA s projektfølgegrupper finder at EVA s publikationer 83 % af medlem- er et godt grundlag for udvikling af praksis på uddannelsesinstitutioner og i merne i projektføl- dagtilbud gegrupperne finder dette At 90 % af akkrediterede institutioner (eksisterende) vurderer at akkrediteringsprocessen 83 % af de akkredibud samlet set vil medvirke til at forbedre institutionernes uddannelsesudterede institutioner vurderer dette At 80 % af akkrediterede institutioner (nye uddannelser) vurderer at de er tilfredse 67 % af de akkredi- med EVA s håndtering af akkrediteringsprocessen i forhold til begrundelse for terede institutioner indstillinger i rapporten til institutionen vurderer dette 1 1 ½ ½ Mål 1.2 EVA formidler relevant viden om uddannelse og evaluering Resultatkrav Resultat At der afholdes 4 gå-hjem-møder og produceres 6 artikler der formidler viden om 4 møder afholdt og 1 centrale uddannelsesfaglige og evalueringsfaglige emner 7 artikler produceret At EVA afholder 50 oplæg på konferencer, seminarer mv. 50 afholdte oplæg 1 At EVA formidler internationale erfaringer i 3 artikler 3 formidlet 1 Mål 1.3 UVM s overordnede mål: 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015 og 50 % skal have en videregående uddannelse Resultatkrav EVA sætter i 6 forskellige projekter og aktiviteter fokus på frafald, fastholdelse samt overgange mellem dagtilbud, skole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelse. Fortsættes næste side Resultat 6 projekter igangsat 1 Årsrapport

16 fortsat fra forrige side 2. Udvikling Mål 2.1 EVA bidrager til institutioners og interessenters kvalitetsudvikling og evalueringskapacitet Resultatkrav 60 % af deltagere på udvalgte seminarer og EVA-dage rapportere 3 måneder efter afholdelse, at de har kunnet bruge kursets indhold i deres hverdag. Resultat 77 % deltagere besvarer positivt på anvendelighed. 1 Mål 2.2 EVA udvikler løbende sine evalueringsmetoder Resultatkrav Der gennemføres mindst 2 effektevalueringer med brug af kvantitative effektmålingsmetoder. 3. Hjælpefunktioner, generel ledelse og administration Resultat 3 projekter gennemført. 1 Mål 3.1 UVM s tværgående indsatsområde: Ressourceudnyttelsen i uddannelsessektoren og i ministeriet skal forbedres Resultatkrav Implementering af en ny udvidet ESDH løsning med det formål at forenkle sagsgange og styrke videndeling gennem digitalisering. Der vil blive gennemført en brugerundersøgelse, der skal afdække i hvilken grad, det er lykkedes at opnå en reduktion af manuelle og administrative arbejdsgange. EVA s sygefravær for de personalegrupper med højest sygefravær (ekskl. langtidssyge) ligger lavere i 2011 end i Resultat ESDH løsningen er implementeret. Resultat af brugerundersøgelsen/fokusgrupper har vist, at det ikke er lykkedes at opnå forventede fordele af videndeling. Den pågældende gruppe er gået fra 6,2 sygedage i gennemsnit pr. medarbejder til 3,5 sygedage i gennemsnit pr. medarbejder. ½ 1 Mål 3.2 UVM s tværgående indsatsområde: Ministeriet skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor alle talenter og ressourcer udnyttes EVA udarbejder en handlingsplan for øget mangfoldighed i organisationen. Handlingsplan udarbejdet og implementeret. Således blev der i 2011 for første gang ansat medarbejdere med anden etnisk oprindelse, samtidig med at antallet af mænd ansat på EVA steg fra 29 % til 32 % af alle EVA s ansatte Danmarks Evalueringsinstitut

17 2.2 Uddybende analyser og vurderinger Dette afsnit gennemgår de resultatkrav, som kun er delvist opfyldt og formulerer derudover en række tværgående perspektiver i forhold til udvalgte resultatkrav. Delvist opfyldte resultatkrav i 2011 Resultatkrav: At 90 % af akkrediterede institutioner (eksisterende) vurderer, at akkrediteringsprocessen samlet set vil medvirke til at forbedre institutionernes uddannelsesudbud. Der var på forhånd tale om et meget ambitiøst krav på baggrund af meget positive vurderinger i spørgeskemaundersøgelsen blandt akkrediterede institutioner (sygeplejeske) i I 2011 svarede 83 % af institutionerne, at de i høj grad eller i nogen grad vurderede spørgsmålet positivt. I 2011 gennemførte Jordemoderuddannelsen, Læreruddannelsen, Service -, Finans-, og Markedsføringsøkonom akkrediteringsprocessen. Alt i alt må tilfredsheden med akkrediteringsprocessen siges at være høj. Vi ser det som en indikator for at institutionerne oplever akkrediteringsprocessen meningsfuld og ligeledes, at processen bidrager til at forbedre kvaliteten af de berørte uddannelsesudbud. Resultatkrav: At 80 % af akkrediterede institutioner (nye uddannelser) vurderer, at de er tilfredse med EVA s håndtering af akkrediteringsprocessen i forhold til begrundelse for indstillinger i rapporten. 67 % af kontaktpersonerne angiver, at begrundelserne i rapporterne er tydelige. Tallet ligger under det tilsvarende tal fra året før, og under målet på 80 % af kontaktpersonerne skal finde rapporterne velbegrundede. EVA lægger dog vægt på, at 100 % af kontaktpersonerne i undersøgelsen har været tilfredse med høringsprocessen omkring rapporterne. Samtidig noterer EVA sig, at andelen af kontaktpersoner, der har modtaget afslag på deres ansøgning, er steget markant. EVA vil fortsat arbejde på at forbedre begrundelserne, hvilket er særligt vigtigt i de tilfælde, hvor der er tale om afslag. Resultatkrav: Implementering af nyt udvidet ESDH løsning med det formål at forenkle sagsgange og styrke videndeling gennem digitalisering. Det er endnu ikke lykkedes at opnå de forventede resultater og fordele i organisationen med implementeringen af nyt ESDH system. Journalfunktionen på EVA har tidligere været centralt forankret, og en decentralisering af de administrative arbejdsgange indebærer en betydelig ændring af rutiner, arbejdsgange og kultur, og implementeringen af ESDH-systemet har taget længere tid og været mere indgribende i hverdagen, end forventet. Derudover har der været tekniske problemer i implementeringen, som i første omgang forsinkede projektet betydeligt og efterfølgende var en barriere for forventede fordele af systemets muligheder mht. videndeling. Generelle perspektiver på resultatkrav i 2011 EVA har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark. EVA forsøger kontinuerligt at forbedre indsatsen i forhold til at tilvejebringe viden og stille den tilgængelig for ministerier, kommuner, organisationer, institutioner, ledere, pædagoger og lærere. I årsrapporten for 2011 er det valgt at se nærmere på de resultatmål, der skal bidrage til at formidle den viden som i praksis skal understøtte institutioners og uddannelsers egene kvalitetssikringsprocesser og dermed løbende udvikling. Kommunikation og formidling af viden om dagtilbud, uddannelse og evaluering Resultatkrav: At 90 % af EVA s rapporter bliver omtalt i fag- og dagspresse At der afholdes 4 gå-hjem-møder og produceres 6 artikler der formidler viden om centrale uddannelsesfaglige og evalueringsfaglige emner At EVA afholder 50 oplæg på konferencer, seminarer mv. At EVA formidler internationale erfaringer i 3 artikler Ud over at EVA ved lov har en videncenterforpligtelse, er det er et overordnet strategisk fokus på EVA at formidle viden til handling i praksis. I 2011 har der som i tidligere år været et fortsat ar- Årsrapport

18 bejde for at sikre, at den viden EVA producerer, kommer ud til de niveauer i dagtilbuds- og uddannelsessektoren, hvor den kan gøre nytte i forhold til at skabe kvalitet bedre dagtilbud og uddannelser. I 2011 har der været gode resultater på EVA s pressearbejde. Der er i forhold til tidligere år iværksat en indsats i forhold til at styrke samarbejdet med relevant fagpresse samt nyhedsbureauet Ritzau, som har betydet, at lokale medier i større udstrækning har omtalt relevante pointer fra undersøgelser, hvor institutioner fra lokalområdet har været involveret. EVA holder hvert år et stort antal oplæg på konferencer, seminarer, workshops etc. I 2011 blev det samlede antal 50. De mange oplæg og foredrag er en vigtig prioritering i forhold til den videncenterforpligtelse EVA har, men den tætte kontakt med forskningsmiljøer, institutioner og professionelle er i høj grad også med til at kvalificere og styrke EVA s bestræbelser på at omsætte viden til konkrete anbefalinger og redskaber. I 2011 har det været et indsatsområde at sætte fokus på tværgående viden mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet og ligeledes forsøge at supplere EVA s udgivelser med en række andre formidlingstiltag for at nå bredt ud med de konklusioner og pointer, EVA s evalueringer bidrager med. Ud over det generelle pressearbejde er der i den nationale dagspresse bragt en række artikler og analyser produceret af EVA. Derudover har EVA i 2011 haft gode erfaringer med at åbne dørene og byde velkommen til gå-hjem-møder. I 2011 har der ligeledes været en vellykket indsats i forhold til at stå for at formilde internationale erfaringer til en dansk kontekst. Konkret kan nævnes erfaringer fra skoleudviklingsprojekter i Canada som følges op i 2012 med ekspertbesøg og seminar for relevante meningsdannere i uddannelsessektoren i Danmark. Kapacitetsopbygning - EVA s bidrag til institutionernes eget arbejde med evaluering og kvalitetssikring. Resultatkrav: At 70 % af medlemmerne i EVA s projektfølgegrupper finder, at EVA s publikationer er et godt grundlag for udvikling af praksis på uddannelsesinstitutioner og dagtilbud. At 90 % af akkrediterede institutioner (eksisterende) vurderer, at akkrediteringsprocessen samlet set vil medvirke til at forbedre institutionernes uddannelsesudbud. At 60 % af deltagerne på udvalgte seminarer og EVA-dage rapporterer 3 måneder efter afholdelse, at de har kunnet bruge kursets indhold i deres hverdag. EVA har i 2011 haft et intensiveret fokus på at spore gennemslaget af den viden og de aktiviteter og redskaber Instituttet leverer. Det er med årets resultatkontrakt derfor valgt at supplere de eksisterende undersøgelser blandt akkrediterede institutioner med spørgeskemaundersøgelser både blandt deltagere fra EVA-dage og med eksperter, der deltager i EVA s projektfølgegruppe på konkrete projekter. I undersøgelsen blandt de akkrediterede institutioner er det væsentligt at hæfte sig ved, at der opleves mening med processen i forhold til udvikling og forbedring af uddannelsesudbuddet. For EVA er det et overordnet mål, at institutionerne opfatter de opstillede kriterier for kvalitet som relevante, samt at kriterierne er orienterede mod resultat af kvalitetsarbejde. Det er ikke alle EVA s indsatser, der munder ud i konkrete rapporter eller pjecer. De seneste år har EVA haft et øget fokus på afholdelse af kapacitetsopbyggende formidlingsaktiviteter, herunder EVA-dage og gennemførelse af kurser. Formålet har været at prioritere, at den viden EVA indsamler og bearbejder i vores evalueringer, bliver givet tilbage til lærere, pædagoger og relevante embedsmænd gennem direkte dialog, kurser, temadage og workshopper. En EVA-dag betyder, at landets kommuner har mulighed for at låne to EVA-konsulenter for en dag. Her kan lærere, ledere og kommunale konsulenter få hjælp til at få nye perspektiver på egen praksis, fx på undervisningsdifferentiering eller undervisning af tosprogede elever. Ligeledes kan det kommunale niveau hente EVA ind som ressource i forhold til arbejdet med at gøre de kom- 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 munale kvalitetsrapporter til et udviklingsredskab. På dagtilbudsområdet har EVA et tilsvarende set-up, hvor kommunerne kan få et skræddersyet forløb om evaluering af netop de temaer, som er relevante for den pågældende kommune. Den gennemførte undersøgelse af EVA-dagene viser, at ca. 65 % af deltagerne kan bruge dagene som inspiration og faglig opdatering på viden, mens 38 % fandt dagene direkte omsættelige i forhold til daglig praksis. Det vil derfor være et fortsat indsatsområde for EVA at arbejde med at målrette EVA-dagene og videreudvikle på de igangværende koncepter i forhold til at sikre omsætning af viden til praksis. Når det gælder undersøgelsen af EVA s kurser i anvendelsesorienteret evaluering til hhv. ansatte i uddannelsessektoren og til brugere og bestillere af evalueringer, ses det, at omsætteligheden til hverdagen vurderes meget positivt. 89 % af gruppen af deltagerne, som er ansatte i uddannelsessektoren, mener således, at kurset i anvendelsesorienteret evaluering er brugbart i hverdagen, mens 100 % af deltagerne, der repræsenterer brugere og bestillere af evalueringer, mener, at EVA s kursustilbud kan omsættes til praksis. EVA vurderer samlet set, at indsatsen, i forhold til at sikre gennemslaget af den viden og de redskaber EVA producerer til brug for kvalitetsarbejde med udviklingspotentiale, er vellykket og veldokumenteret. Årsrapport

20 3 Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis EVA s regnskabspraksis, som ligger til grund for denne årsrapport, er i overensstemmelse med kravene i Regnskabsbekendtgørelsen og med retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det omkostningsbaserede regnskab er desuden aflagt i overensstemmelse med Økonomistyrelsens gældende vejledninger herom. Vi henviser i øvrigt til kapitel 5 for omtale af mere specifikke forhold, der er nødvendige for at forstå regnskabet. Regnskabstallene er baseret på udtræk fra Statens Koncernsystem, der samler regnskabsdata fra alle statslige institutioner, og brugen af fortegn er i overensstemmelse med dette (dvs. at indtægter og overskud er markeret med minus). Resultatdisponering og egenkapitalforklaring er baseret på data fra Statens Budgetsystem, og oplysningerne i statsregnskabets bevillingsafregning og årsrapporten stemmer overens. Alle tal er i det pågældende års niveau. 3.2 Resultatopgørelse Tabel 7 viser EVA s resultatopgørelse for 2010 og 2011 samt EVA s interne budget for Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (indtægter i minus, omkostninger i plus). Der er foretaget afrundinger i tabellen. Tabel 7 Resultatopgørelse No te Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -45,4-44,0-44,2 Reserveret af indeværende års bevilling 3,4 1,0 0,0 Anvendt af tidligere års bevilling -0,2-3,4-1,0 Indtægtsført bevilling i alt -42,1-46,5-45,2 Salg af varer og tjenesteydelser -14,1-9,8-10,3 Tilskud til egen drift 0,0 0,0 0,0 Øvrige driftsindtægter 0,0 0,0 0,0 Gebyrer -0,7-1,5-0,9 Ordinære driftsindtægter i alt -56,9-57,8-55,5 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger Husleje 4,2 3,9 4,0 Andre forbrugsomkostninger 0,0 0,0 0,0 Forbrugsomkostninger i alt 4,2 3,9 4,0 Personaleomkostninger Lønninger 36,7 36,3 37,2 Pension 5,5 5,6 5,7 Lønrefusion -1,5-2,5-2,9 Andre personaleomkostninger 0,0 0,1 0,0 Personaleomkostninger i alt 40,7 39,5 40,0 Af- og nedskrivninger 1,0 0,9 1,0 Andre ordinære driftsomkostninger 18,7 17,9 18,9 Ordinære driftsomkostninger i alt 64,6 62,3 63,9 Fortsættes næste side 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 fortsat fra forrige side Note Resultatopgørelse (angivet i mio. kr.) Regnskab 2010 Regnskab 2011 Budget 2012 Resultat af ordinær drift 7,7 4,5 8,4 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -8,0-6,0-9,8 Andre driftsomkostninger 0,0 0,4 0,4 Resultat før finansielle poster -0,4-1,2-1,0 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0-0,1 0,0 Finansielle omkostninger 0,1 0,2 0,2 Resultat før ekstraordinære poster -0,3-1,0-0,8 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat -0,3-1,0-0,8 Årsagen til faldet i husleje for 2009 og frem er alene regnskabsteknisk, og under husleje i tabellen er der fra 2010 alene vist huslejen for EVA s lokaler. Stigningen i lønrefusioner fra 2009 og frem er primært grundet en stigning i EVA s ansatte i løntilskud og i flexjob, som EVA modtager lønrefusion for. Andre driftsindtægter består af statslige overførsler for projekter, som EVA udfører for Formandsskabet for skolerådet og akkrediteringer, som EVA udfører for Kulturministeriet. Disse har været svingende gennem årene, og det er rekvirenterne, der bestemmer det årlige omfang. Dette gælder også salg af varer og tjenesteydelser, som primært rummer EVA s indtægter fra indtægtsdækket virksomhed. Andre driftsomkostninger er omkostninger til Statens administration, som udfører bogholderifunktionen for EVA. Udgiften var før 2011 posteret under andre ordinære driftsomkostninger. Tabel 8 viser, at EVA samlet set kom ud af 2011 med et overskud på 1,0 mio. kr. Dette består af et overskud inden for indtægtsdækket virksomhed på 0,5 mio. kr. og et overskud inden for gebyrområdet på 0,5 mio. kr.. Dette er nærmere beskrevet i note 4 og 5. Tabel 8 Resultatdisponering (angivet i mio. kr.) Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud 1,0 Årsrapport

22 3.3 Balancen Tabel 9 viser balancen mellem EVA s aktiver og forpligtelser ultimo 2010 og aktiver og forpligtelser ultimo Noterne fremgår af kapitel 5, note 1 og 2. Egenkapitalen er uddybet i afsnit 3.4. Brugen af fortegn er i overensstemmelse med Statens Koncernsystem (passiverne i minus). Tabel 9 Balance Note Aktiver (angivet i mio. kr.) Anlægsaktiver 1 Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter mv. Immaterielle anlægsaktiver i alt 2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Note Passiver (angivet i mio.kr.) Egenkapital Startkapital -0,9-0,9 0,3 0,7 Opskrivninger -0,2 0,0 0,8 0,5 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Overført overskud -4,6-5,6 1,1 1,2 Egenkapital i alt -5,6-6,5 3 Hensættelser -1,7-1,9 1,1 1,0 Langfristede gældsposter Inventar og it-udstyr 0,3 0,9 Langfristet gæld (FF4) -2,0-2,8 Materielle anlægsaktiver i alt 1,4 1,9 Langfristet gæld i alt -2,0-2,8 Finansielle anlægsaktiver 0,9 0,9 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver i alt 3,4 3,9 Leverandører af varer og tjenesteydelser -3,5-4,4 Anden kortfristet gæld -3,0-1,5 Omsætningsaktiver Skyldige feriepenge -5,7-5,8 Tilgodehavender 6,8 8,9 Reserveret bevilling -3,4-1,0 Likvide beholdninger Uforrentet konto (FF5) 6,9 8,3 Periodeafgrænsningsposter -0,9-1,4 Finansieringskonto (FF7) 8,8 4,2 Kortfristet gæld i alt -16,6-14,1 Omsætningsaktiver i 22,5 21,3 Gæld i alt -18,6-16,9 alt Aktiver i alt 25,9 25,2 Passiver i alt -25,9-25,2 Der er foretaget afrundinger i tabellen. For at sikre at de statslige institutioner i forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede regnskaber og bevillinger ikke fik negativ egenkapital, fik alle tildelt et finansielt anlægsaktiv og en tilsvarende startkapital. For EVA s vedkommende drejede det sig om 0,9 mio. kr. Beløbet vil ikke blive ændret. Ændringen i opskrivninger på 0,2 mio. kr. er en følge af, at EVA i forbindelse med overgangen til omkostningsbaseret regnskab fik registreret 0,2 mio. kr. for lidt på et anlæg. På det tidspunkt blev beløbet registreret på egenkapitalen under opskrivninger. Beløbet er i 2011 efter anvisning fra Moderniseringsstyrelsen flyttet til det konkrete anlæg. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 3.4 Egenkapital Tabel 10 viser detaljerne i egenkapitalen. Tabel 10 Egenkapitalforklaring Egenkapital primo 2010 (angivet i mio. kr.) 5,3 5,6 Startkapital primo + ændring i startkapital 0,9 0,0 0,9 0,0 Startkapital ultimo 0,9 0,9 Opskrivninger primo + ændringer i opskrivninger 0,2 0,0 0,2-0,2 Opskrivninger 0,2 0,0 Reserveret egenkapital primo + ændringer i reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 Overført overskud primo + primoregulering + regulering af det overførte overskud + overført fra årets resultat - bortfald af årets resultat, udbytte til staten 4,3 0,0 0,0 0,3 0,0 4,6 0,0 0,0 1,0 0,0 Overført overskud ultimo 4,6 5,6 Egenkapital ultimo ,6 6,5 Som det fremgår af tabellen, har EVA ved udgangen af 2010 et opsparet overskud på 5,6 mio. kr. Heraf udgør løn 1,0 mio. kr., jf. afsnit 3.6. EVA fik i forbindelse med overgangen til omkostningsbaseret regnskab registreret 0,2 mio. kr. for lidt på et anlæg. På det tidspunkt blev beløbet registreret på egenkapitalen under opskrivninger. Beløbet er i 2011 efter anvisning fra Moderniseringsstyrelsen flyttet til det konkrete anlæg. 3.5 Likviditetsordningen EVA overskred ikke på noget tidspunkt disponeringsreglerne for likviditets- og finansieringsordningen. EVA s låneramme er på tillægsbevillingen i 2011 og frem hævet fra 2,8 mio. kr. til 3,2 mio. kr. og forventes at passe til investeringsbehovet de næste år. Tabel 11 Udnyttelse af låneramme Sum af saldo på FF4 pr. 31. december 2011 (angivet i mio. kr.) 2,8 Låneramme på FL 11 (angivet i mio. kr.) 3,2 Udnyttelsesgrad (angivet i procent) 87,3 Ultimo 2011 var der en difference mellem værdien af de immaterielle og de materielle anlægsaktiver og FF4-kontoen på 0,3 mio. kr. Der flyttes midler mellem FF7- og FF4-kontoen efter udgangen af regnskabsperioden i hvert kvartal, så alle kvartalets bogførte anlægsaktiver tælles med, og der vil derfor altid være en difference mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen ved udgangen af et kvartal. Afstemningen mellem anlægsaktiverne og FF4-kontoen og den dertilhørende likviditetsoverførsel er foretaget i slutningen af januar Årsrapport