Det skal kunne betale sig at reducere CO2 Biobrændstof-notat: elbiler skal gøres privatøkonomisk attraktive i.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det skal kunne betale sig at reducere CO2 Biobrændstof-notat: elbiler skal gøres privatøkonomisk attraktive i."

Transkript

1 Det skal kunne betale sig at reducere CO2 Biobrændstof-notat: elbiler skal gøres privatøkonomisk attraktive i. Udarbejdet af Dan Belusa, marts 2014 Indhold Side 2 Side 3 Sammendrag Intro og betragtninger Side 12 Analyse af mulige tiltag der kan forbedre elbilens TCO Side 4 Samfundsmæssige fordele ved elbiler Side 16 Konsekvenser for statens provenu Side 9 Privatøkonomisk sammenligning mellem el- og benzinbiler Side 18 Bilag Ifølge Energiaftalen fra 2012 hæves den tvungne brug af biobrændstoffer fra nuværende 5,75 % til 10 % medmindre der inden 2015 er fundet alternative måder at opfylde EU's forpligtelse om 10% VE i transport 1. En beslutning om næsten at fordoble biobrændstof forbruget vil ikke hjælpe klimaet og vil være dyrt for det danske samfund. Et langt bedre alternativ er at opfylde EU s VE-mål med elbiler der kører på vindstrøm. Samfundsmæssigt er der enorme økonomiske og miljømæssige fordele i elektrificering af den private bilpark. Denne løsning afhænger dog af private menneskers købsbeslutning. Den afhænger af at en stor andel ny-bilskunder vælger elbilen over en tilsvarende benzinbil. De eksisterende incitamenter har ikke formået at motivere private ny-bils-købere til at vælge elbiler. Det skyldes blandt andet, at de nuværende afgiftsregler gør benzinbiler billigere end tilsvarende elbiler. I regeringsgrundslaget blev der lovet en omlægning af bilafgifterne. Den revision er i dag kun endnu mere tiltrængt end da den blev lovet for tre år siden. For at realisere de samfundsmæssige fordele bør det privatøkonomisk gøres udgiftsneutralt at vælge elbil frem for ICE-bil. I dag hvor elbiler både mht købspris og TCO (Total Cost of Ownership), er dyrere end tilsvarende benzinbiler, er det kun en meget lille gruppe, der har købt elbil. Der blev således kun solgt 110 private elbiler i Elbiler kan opfylde kørselsbehovet for en langt større gruppe. Særligt blandt personer der har privat parkering ved boligen og et dagligt kørselsbehov på km. Ud fra en privatøkonomisk analyse af Total-cost-of-Ownership (TCO) for tilsvarende el og benzinbiler, vurderer notatet en række tiltag efter om de formår at gøre elbilen økonomisk attraktiv for private ny-bils-kunder. Sekundært vægter notatet tiltag der bidrager med at genoprette statens store og fortsat stigende provenutab, der blev skabt af VK-regeringens omlægning af bilafgifterne i Tiltagene der foreslås i dette notat er tænkt som en udvidelse af forurener betaler princippet. Dvs et forurener betaler princip, der ikke kun straffer syndere, men også belønner de biltyper der miljø- og samfundsmæssigt er bedst. Det skal kunne betale sig for den enkelte at reducere sin forurening. Konkret mht udbredelsen af elbiler betyder det udvidede forurener betaler princip, at Total Cost of Ownership (TCO) af en elbil skal være 20øre/km billigere end tilsvarende ICE bil. 1 (s.7) Side 1

2 1. Sammendrag Dette notat identificerer tre tiltag der samlet gør elbiler til et privatøkonomisk fornuftigt valg, og samtidigt sparer staten penge: 1. Dynamiske elafgifter og tariffer: Dynamiske elafgifter, der bevarer den procentuelle prisforskel i elprisen hen over døgnet, vil mindske Total Cost of Ownership (TCO) for elbiler med ca 2200kr/år. Dynamiske afgifter vil desuden skabe incitament til fornuftig opladning, så opladning undgås når det øvrige elforbrug er højt relativt til udbuddet. 2. Registreringsafgift. Mål for energieffektivitet (EE) skal opdateres jvf bilernes teknologisk udvikling siden For nuværende udregnes reg-afgift efter stærkt forældet mål for god brændstofseffektivitet (16km/l). Resultatet er at der udbetales langt større effektivitets-rabatter til benzinbiler end der er berettiget. Og at der i dag gives store EE-rabat til biler der ligger under gennemsnit i energieffektivitet. Ved at lade skæringspunktet følge den teknologiske udvikling fjernes den uberettigede rabat til ICE-biler. Dermed mindskes forskel i TCO mellem elbiler og ICE biler med ca 3300kr/år. Og samtidig tilskyndes der fortsat til at vælge effektive biler. 3. Grøn ejerafgift. Takster opdateres jvf bilernes teknologiske udvikling siden Ejerafgiftens takster er, ligesom reg-afgiften, udregnet efter værdier for energieffektivitet anno Nye benzinbiler kørte dengang knap 16km/l. Alle biler der kørte over 20km/l blev belønnet med laveste sats for ejerafgift. Bilernes teknologiske udvikling siden 2007 har betydet at nye biler i dag i gennemsnit kører over 21km/l. Ved at opdatere ejerafgiftens takster jvf den teknologiske udvikling mindskes forskel i TCO mellem ICE-bil og elbil med ca 1500kr/år Disse tre tiltag vil tilsammen gøre det privatøkonomisk rationelt for de nybils-kunder, hvis kørselsbehov kan opfyldes af elbil, at vælge en elbil frem for en ICE. Tiltagene bør af hensyn til VE-målet gennemføres hurtigt. Da bilparken kun fornys med 6-8% om året. Hurtig indfasning af elbiler (stor andel af ny-bilsd-salget) er også afgørende for at nå dette notats centrale pointe (svarende til ønsket udtrykt i energiaftalen fra 2012), om at opfylde VE-direktivets krav om 10% VE i transportsektoren i 2020 uden øget brug af afgrøde-baserede-biobrændstoffer. Gennemførelse af tiltagene vil bidrage positivt til statens indtægter idet de delvist genopretter det store og årligt stigende provenu tab, som bilafgiftsreformen i 2007 skabte. Et øget salg af elbiler vil mindske provenu fra registreringsafgift (fordi elbiler er fritaget for registreringsafgift) og fra brændstofafgift (flere elbiler vil øge provenu fra elafgift, men ikke tilstrækkeligt til at opveje provenutabet fra benzinafgiften). Til gengæld vil opdatering af skæringspunkt for brændstofeffektivtet øge statens provenu fra både registreringsafgift og den grønne ejerafgift. Og mindske statens og samfundets udgift til at subsidiere og indkøbe dyrt biobrændstof. Selvom gennemsnittet for nye benzinbiler i 2013 lå over 21 km/l udbetaler staten fortsat effektivitetsrabatter efter det forældede skæringspunkt fra 2007 på 16km/l. Forskel mellem lov og virkelighed betyder at staten i gennemsnit giver hver benzinbil en uberettiget rabat på over kr. Den reform af bilafgifterne, som regeringen lovede i 2011 er som bekendt udeblevet. For statskassen betyder denne forsinkelse, at statskassen årligt mister et stort og stigende antal milliarder på at uddele uberettigede effektivitets rabatter til benzinbiler. De uberettigede effektivitetsrabatter til nye benzinbiler er således tredoblet fra 2011 til Alene reg-afgiftens andel af de uberettigede rabatter forventes at ville overstige 4,3 mia. kr i For elbiler betyder de store uberettigede rabatter til benzinbiler, at private ny-bils-kunder fravælger elbilerne til fordel for benzinbiler. Side 2

3 2. Intro og betragtninger Det nytter ikke at vente indtil 2020 med at få elbilerne ud på vejene. Biler holder i gennemsnit i 17 år, så bilparken udskiftes kun med 6-8% om året 2. Hvis elbiler skal udgøre f.eks. 10 % af bilparken i 2020, skal elbilerne udgøre mindst 20 % af ny-bilsalget de næste seks år. Det bør derfor straks tilskyndes, at de nybils-kunder, som kan opfylde deres kørselsbehov med elbil, også køber en elbil. Betragtninger om elbil som alternativ til ICE Elbilen er pga dens kortere rækkevidde mindre attaktiv end ICE-bil. Denne ulempe er i dette notat værdisat til 20øre/km. Antagelsen bag de 20øre er at en elbil-ejer må påregne ca 10 dage om året at skulle leje en ICE-bil til langture. En ekstraomkostning på ca 10x350kr, som fordelt på et årligt kørselsforbrug på 17000km svarer til, at elbilens TCO skal være minimum 20øre/km billigere end en tilsvarende ICE-bil for at være et udgiftsneutralt alternativ for privat bilkøber (alternativt kan range anxiety overkommes til samme ca 20 øre/km med et abonnement til hurtig opladning (hos Clever 12*299kr = 3588kr/år). Tiltagene vurderes efter hvorvidt de formår at gøre elbilens TCO 20øre/km billigere end tilsvarende ICE-bil. En anden ulempe ved elbil er usikkerhed mht brugtvognspris. Elbiler har simplere konstruktion end ICEbiler og bør derfor uden batteri være billigere at producere end tilsvarende ICE-biler. Det modsatte er pt tilfældet (råpris på Clio (ICE) er 36% lavere end Zoe uden batteri; Auris råpris er 48% lavere end Leaf uden batteri). Forventning om betydeligt fremtidigt prisfald på elbiler skaber usikkerhed om elbilers brugtvognspris (samme effekt vil naturligvis ramme ICE bilers brugtvognspris). Derfor regnes den privatøkonomiske TCO med total afskrivning af bilkøbet de første otte år (for både ICE og elbil). Miljømæssigt og samfundsmæssigt regnes der dog med 17 år idet en bil købt i 2014, uanset om bilen skifter ejer undervejs, forventes at være i drift indtil Elbilers simplere konstruktion fører også til billigere reparation og dermed også til billigere forsikring. Dog er der endnu for lille erfaring med reparation af elbiler til at medtage denne sandsynlige besparelse i TCO beregning. 2 Bilparken består af ca 2,2 mio biler. Danske biler holder ca 17 år. At vedligeholde bilparken kræver derfor årlig nyanskaffelse af biler = 6%. De store og stigende afgiftrabatter til benzinbiler betyder at bilparken vokser. Bilparken er de seneste år øget med ca biler om året. Der er i de seneste år faktisk blevet købt (2012) til (2013) nye biler = 8%. Side 3

4 3. Samfundsmæssige fordele ved elbiler Samfundsmæssigt batter 110 elbiler intet. For at synliggøre det store samfundsmæssige potentiale omregnes til stk elbiler i 2020 svarende til ca 1/6 af nybilssalget frem til 2020 eller ca 8% af 2020 vognparken. CO2: Elbiler vil umiddelbart mere end halvere CO2-udslippet ifht tilsvarende ICE-biler 3. CO2 fordelen vil stige i takt med udbygningen af vindstrøm. En gennemsnitslig ICE-bil købt i 2013 vil, når den ophugges i 2030 efter 17 år, samlet have udledt 42 ton CO2. Til sammenligning vil en El-bil købt i 2013 på samme 17 år udlede knap 8 ton CO2 (se bilag 1). En reduktion på 34 ton (80%) ifht benzin-bilen. NB: forudsætning at elbilen oplades fornuftigt. Hvis elbilen derimod oplades under kogespidsen er CO2 udslippet per kwh væsentligt højere (f.eks. med korttidsmarginalbetragtning 850gCO2/kWh) så vil elbilen kun opnå en reduktion på 6 ton, 14 % reduktion ifht benzin-bil). Fossil energi: Afkobling fra olieprisen. Med DK nuværende forbrug af fossil olie vil DK efter 2020 igen blive et olie importerende land. Omkring 2/3 af Danmarks samlede olieforbrug anvendes i vejtransport. Jo flere elbiler, des mindre olieimport vil blive nødvendig. Figur1: Forventet forløb, olie. Pastet fra: Danmarks olie- og gasproduktion 2011 Kapitalisering af investering i vind: Udbygning af vindenergi betyder at DK oftere end i dag vil opleve at produktionen af vindstrøm vil overstige el-forbruget. Allerede i 2011 blev 36% af vindstømmen solgt til udlandet 4. Det er langt mere fornuftigt at det danske samfund efter at have investeret i vindmøllerne selv nyttiggør den billige overskudsstrøm i den danske transportsektor til erstatning for dyr benzin. Hver elbil vil 3 Ifølge officielle test opnår gennemsnitlig nykøbt dansk benzinbil 21km/l. I praksis er brændstoføkonomien 10-30% lavere end testene 21km/l-bilen regnes derfor i dette notat som et faktisk forbrug på 19km/l. CO2-udslippet fra dansk benzin regnes jvf VE-direktivet til 83,8gCO2/MJ svarende til 2800gCO2/l. (NB: Der er ingen tilsvarende etableret værdi for opstrømsudslippet for kul, gas og biomasse der bruges til brændsel baseret el. Opstrømsudslip for el-brændslet er derfor ikke medregnet i denne sammenligning. Fejlen skønnes dog lille da tiltagene netop sigter på at få elbiler opladt på billigste el, som oftest er vind og vand, og sjældent er brændselsbaseret). Benzinbilen med et faktisk brændstofforbrug på 19km/l har udslip på 2800gCO2/19km = 147gCO2/km. Elbil 6,8km/kWh har udslip på 420gCO2/6,8km = 62gCO2/km (58% reduktion ifht ICE). I dette notat er det nuværende udslip per kwh konservativt sat til 420gCO2/kWh. Dette tal valgt på baggrund af ENS s oplæg (s18) til elbil konferencen på Christiansborg 5. sep Til beregning af elbilers grønne regnskab i 2012 ville det være berettiget i stedet at anvende 340gCO2/kWh (som ville give 66% reduktion ifht ICE). Det faktiske udslip per solgt kwh var ifølge ENS nøgletal 340gCO2/kWh i Lars Aagaard og Lars Bording, debat indlæg i Politiken 30. okt 2013 Grøn omstilling er gået i sort. Side 4

5 årligt afløse ca. 895 liter benzin 5. Med den nuværende benzin-produktpris på 6 kr/l 6 vil elbiler spare DK samfund knap 1 mia. kr om året i brændstof 7. NB: forudsætning at elbilen oplades om natten når alm elforbrug er lavt. Hvis elbilen derimod oplades under kogespidsen erstattes benzinen primært med kul-el mens den overskydende vindstrøm fortsat går til spilde. Figur 2: Med eksisterende 20% vindstrøm overstiger strømproduktionen sjældent elforbruget. Når det sker må møllerne ofte standses eller strømmen gives bort. Med fremtidens 50% vindstrøm vil der meget oftere forekomme overskudsstrøm. Figur pastet fra EnerginetDK ppt Energieffektivitet: Ved at erstatte ICE-biler med elbiler spares årligt 3,1-4,1PJ energi i transportsektoren 8. Opfyldelse af VE-direktivet uden brug af arealbaserede biobrændstoffer: Under VE-direktivet er DK forpligtet til at erstatte 10 % (ca 17PJ) af energien i transportsektoren (ca 170PJ) i 2020 med vedvarende energi 9. Den danske Energiaftale fra 2012 vil derfor fordoble brugen af biobrændstof fra nuværende 5,75 % til 10 %, medmindre der findes alternative måder at opfylde 10 % målsætningen. Biobrændstof er en både dum og dyr løsning. Allerede i dag bruges 50 % af Brasiliens sukkerrør, 40 % af USA's majs og 65 % af EUs vegetabilske olie til at lave biobrændstoffer 10. I Danmark bliver der primært iblandet afgrødebaseret biodiesel. Det medvirker til at øge fødevarekriser og afskovning og dermed øget CO2. Biobrændstof koster i gennemsnit 1,5 kr mere per liter end fossilt brændstof Elbil der kører km/år og kører 6,8km/kWh bruger 2,5 MWh/år. Samme km med ICE-bil der kører 19 km/l kræver 895 liter benzin per år elbiler kræver ca 500GWt per år, som ved fornuftig opladning har råpris på 23øre/kWh (før afgifter). Dvs de 200k elbiler kan tankers for 115 mio kr/år. De 500GWt erstatter 179 mio liter benzin, som ved produkt-råpris på 6kr/l, ville have kostet 1,07 mia kr. Altså en samfundsmæssig besparelse i råpris på 960 mio kr pr år EV*17år*2,5MWh*3,6GJ/MWh = 30PJ (=1,8PJ per år) ICE*17*895 liter*32,9gj/m3 = 100PJ (=5,9 PJ per år) - Fremtidige nye benzinbiler må i 2020 i gennemsnit udlede 95gCO/km (officielt 25,2 km/l, faktisk ca 22,7 km/l) Det giver: ICE *17*(17000/22,7 km/l)*32,9 = 83,8 PJ (=4,9 PJ per år) 9 VE skal jvf VE-dir art 3(4a) udgøre 10% af 2020 energiforbruget til vej og bane transport. I 2012 blev der brugt 160PJ. Stigning med 10PJ fra 160PJ i 2012 til 170PJ i 2020 er et gæt. 10 OECD-FAO Agricultural Outlook 2012,(s.88) 11 Side 5

6 Med elbiler vil det jvf EUs regler 12 (næsten) være muligt for DK at opfylde VE-direktivet uden brug af afgrødebaserede biobrændstoffer: I 2020 står vedvarende energi for 70% af Danmarks el-produktion elbiler vil derfor kunne bidrage til VE-målet med 6,3PJ VE 13. Meget interessant! Affaldsbaseret biobrændstof (biogas og 2. generation) skal udgøre 2% af transportsektorens energiforbrug. Dvs at der efter multiplier skal bruges 3,4PJ VE. Eldrift af togtransport. For nuværende (2011) udgør eldrift 1,43PJ, ca 30% af togtransportens energiforbrug. Med 70% VE-el i 2020 og EUs multiplier regnes det som 2,5PJ VE 14. Et centralt element i Togfonden er elektrificering af alle hovedbanestrækninger. Resultatet vil være at næsten alt togenes godstransport og en meget stor andel af persontransporten vil omgå til eldrift. Hvis resultatet er 70% elektrificering af togdriften i 2020 Vil det bidrage med 5,8PJ VE 15. Samlet kan elbiler, affaldsbaseret biobrændsstof og el-tog med 15,5PJ VE stort set opfylde Danmarks forpligtelse under VE-direktivet (10%, ca = 17PJ) elbiler vil bidrage til opfyldelse af VE-direktivet med 6,3 PJ. Uden elbiler er alternativet 6,3 PJ afgrøde baseret biobrændstof. Det vil kræve indkøb af 191 mio liter biodiesel hvert år. Biodiesel koster i gennemsnit 1,5 kr mere per liter end fossil diesel 17. Dvs en løbende årlig samfundsmæssig ekstraomkostning på 286 mio. kr ifht fossil benzin. Heraf vil statskassen årligt bidrage med 104 mio. kr. pga. biobrændstoffernes fortsatte fritagelse fra CO2-afgift 18. På de 17 år de elbiler er i drift vil elbilerne således spare staten 1,8 mia kr i statstøtte til biobrændstoffer, og spare det danske samfund en ekstraomkostning på 4,9 mia til indkøb af biobrændstof ifht fossil benzin. Det mest anvendte biobrændstof i DK er biodiesel baseret på rapsolie 19, som samlet set har større CO2 udslip end fossil diesel 20. CO2-udslippet fra 6,3PJ rapsdiesel er ton CO2. 6,3PJ fossil benzin 12 EUs beregningsregler er fortsat under forhandling. De multipliers der anvendes her stammer fra det forkastede kompromis 7480/6/13, REV 6, dateret 2. oktober Kravet om minimum 2% affaldsbaseret biobrændstof der regnes med her, bliver ifølge samme kompromistekst muligvis reduceret til 1% krav. 13 Udregnes som 2,5MWh/år* elbiler*0,7ve*3,6gj/mwh/1000(tj)/1000(pj)= 1,26PJ *multiplier 5 = 6,3 PJ VE. 14 Udregnes som 1,43PJ*0,7VE=1PJ*multiplier2½=2,5 PJ VE 15 Udregnes som 4,80PJ*0,7el*0,7VE=2,35PJ*multiplier 2½ = 5,8 PJ VE. 16 Til sammenligning. Til det nuværende 5,75% iblandingskrav bruges der ca 10,2PJ biobrændstof (mest uden multipliers) I det lys vil 1,5-2PJ være en betydelig reduktion (80%) i brugen af afgrødebaseret biobrændstof i forhold til i dag. De 1½-2PJ der mangler kan muligvis hentes ved ar reducere transportens samlede energiforbrug i 2020 fra 170PJ til 155PJ. Udskiftning af ICE med elbiler vil i sig selv reducere transportsektorens energiforbrug med 4PJ (se punkt herover om energieffektivitet). Togfondens initiativer kan forventes at bidrage både til lavere energiforbrug per km i togtransporten (pga elektrificering) og til modal skifte fra vej til bane (i kraft af reducceret rejsetid). Modsat hvis togdriften ikke opnår en øget andel af det samlede transportarbejdeer er effekten af elektrificering, at det samlede energiforbrug til togdrift reduceres. I så fald vil der komme til at mangle mere VE-energi ifht at opfylde VE-direktivets 10 % mål Om statsstøtten til biobrændstoffer: 19 For rapsdieselens direkte udslip anvendes standardværdien (52gCO2/MJ) fra VE-direktivet, annex V, tabel D. For forskydningseffekten (ILUC) anvendes ILUC faktoren (55gCO2/MJ) fra Annex V i Kommissionens forslag 17. okt Samlet 107gCO2/MJ rapsdiesel. Side 6

7 udleder ton CO2. 6,3 PJ benzin eller biobrændstof leverer drivkraft til 3,6 mia. km kørsel hvis brugt på ICE-biler med 19km/l. Tilsvarende 3,6 mia km kan leveres med elbil (6,8 km/kwh) med blot 1,9PJ. CO2-udspil fra 1,9 PJ strøm i 2020 er knap ton CO2 21 (en 86% reduktion ifht biodiesel; 82% reduktion ifht fossil). Hensigtsmæssig opladning. En forudsætning for at realisere de fleste af disse samfundsmæssige fordele er at elbilerne oplades på rette tidspunkt af døgnet. Det vil sige at det skal undgås at elbilejere sætter deres bil til opladning straks Figur 3: Uhensigtsmæssig opladning midt i kogespids Figur 4: Fornuftig opladning (figurer fra EnerginetDK ppt) de kommer hjem fra arbejde hvor det almindelige elforbrug er højst (vist med rødt areal i figur 3). Elbilerne bør oplades når den øvrige efterspørgsel på strøm er lav (grønne areal i figur4) relativt til produktionen af el. For at opnå dette er den vigtigste forudsætning et stærkt prissignal. Derfor bør både statens og netselskabernes afgifter (tariffer) omlægges til dynamiske afgifter der følger elprisen (figur 6). Nuværende private 22 og offentlige el-afgifter er regressive. Selv når timebetaling bliver mulig, vil elkunden kun opleve 8-9% prisforskel ved at udsætte opladning af elbil til natten (se figur 5). Under det nuværende afgiftssystem med faste afgifter pr kwh uanset forbrugstidspunktet belægges natstrøm med op til 630% afgifter (netselskaber og offentlige uden moms), mens el forbrugt under kogespidsen, når efterspørgslen på el er størst, kun belægges med ca 360 % afgifter. Resultatet er et regressivt afgiftssystem, der tilskynder opladning af elbiler på de forkerte tidspunkter. I dette notat anvendes en model for udgifts- og provenu-neutralt dynamisk afgiftsystem (figur 6). Modellen skaber samme 20 I disse beregninger sættes CO2-udslippet fra den fossile diesel der anvendes i Danmark til 83,8gCO2/MJ. Hverken Energistyrelsen eller DCE har tal for det samlede CO2 udslip per MJ for den diesel der anvendes i DK. I EU opereres med to forskellige tal. I Brændstofkvalitetsdirektivet anvendes 83,8gCO2/MJ. I en senere vurdering er EU gennemsnittet sat noget højere til 88,3gCO2/MJ. Den fossile diesel der anvendes i Danmark kommer primært fra danske og norske oliefelter med lav flaring og energiforbrug. Også de danske raffinaderier vurderes til at ligge væsentligt bedre end EU gennemsnittet. Olieindustriens brancheorganisation, Energi og Olie Forum, vurderer som tommelfingerregel at opstrømsudslippet på EU plan udgør ca 15% af det samlede CO2-udslip. Mens opstrømsudslippet for dansk diesel er ca 10% af det samlede udslip. Ifølge denne tommelfingerregel vil den danske fossil diesel ligge på ca 82,2gCO2/MJ når hele udslippet fra produktion og anvendelse medregnes. Den lavere EU værdi fra brændstofkvalitetsdirektivet på 83,8 gco2/mj er altså den af de to EU værdier der er mest relevant for danske forhold. 21 1,9 PJ strøm = 500GWh, som i 2020 giver CO2-udslip på tons CO2. Baseret på fremskrivning om at CO2- udslip i 2020 er 187gCO2/kWh. 22 Med private afgifter menes primært netselskabernes tariffer for brug af lokalt og overliggende el-net. PSOafgiften regnes som en offentlig afgift. Side 7

8 provenu til stat og virksomheder 23. I modellen udgør private tariffer og offentlige afgifter samlet ca 470 % oveni elprisen (uden moms). Men til forskel fra de nuværende kwh-baserede afgifter og tariffer, vil den procentuelle afgift betyde, at det reelle prisforhold mellem dyr og billig strøm bevares i forbrugerprisen efter afgifter. Dvs at hvis der i selve elprisen er 75 % prisstigning fra midt om natten til kogespids så vil forbrugeren også opleve 75% prisforskel. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0, ,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 Figur5: Nuværende regressive afgifter fastsat som ører per kwh uanset hvornår på døgnet strømmen bruges. Prisudsving og prissignal udviskes. Ringe besparelse ved at udskyde opladning til efter kogespidsen. 0,0 Moms afgifter (inkl PSO) netselskab Leverandør el omkost Figur 6: Eksempel på dynamiske elafgifter. Både offentlige og netselskabernes afgifter varierer med elprisen. Begge parter får stadig samme provennue, men prisvariationen skaber klart incitament til at udskyde opladning til natten. Dynamiske afgifter (figur 6), som følger udsving i elprisen hen over døgnet skaber incitament til at oplade hensigtsmæssigt, da kogespidsstrøm koster over 70 % mere end at oplade elbilen med natstrøm 24. Omlægning til dynamiske elafgifter er derfor et grundlæggende tiltag med to funktioner. Dels vil det være med til at gøre det billigere at have elbil. Og dels er dynamiske el-afgifter nødvendige for at sikre at de elbiler danskerne anskaffer, bliver opladt fornuftigt. Endelig er dynamiske elafgifter et tiltag der passer godt med det udvidede forurener betaler princip, idet det er et tiltag, der forbedrer økonomien i elbiler uden at påføre benzinbilen straf (omkostninger). Dynamiske elpriser vil desuden 23 Netselskabernes nettariffer er i denne beregningsmodel for dynamiske afgifter udregnet som en værdiafgift. Altså at tarifferne ligesom de offentlige afgifter varierer med elprisen. Det er en forsimpling. Dynamiske tariffer bør variere med net-belatningen ikke med el-prisen. I gennemsnit er der dog pænt sammenfald mellem lav elpris og lavt forbrug (se figur 7, bilag 1). Men med vindkraft vil der også jævnligt forekomme lave priser under kogespidsen hvor el-forbruget og net-belastningen er højst (se figur 7 i bilag 1). 24 Figur 6 baseret på provenu neutral omlægning til dynamiske afgifter (værdiafgift), der følger døgnvariationer i elprisen (yderligere beskrivelse i notatets bilag 1). For at undgå variationer i elprisen fra år til år. Udregnes afgifter og tariffer ikke blot som 470%, men som x øre*%ændring i forhold til elprisen kl 07. Leverandør: uændret, abonnement 10kr/md + elsalg Netselskab: abonnement 29kr/md + 38øre*%ændring i elpris fra kl 07 Offentlige afgifter og PSO: 104 øre*%ændring i elpris fra kl 07 Moms: uændret 25% på det hele. Det fastsatte kl 07 afgiftsbeløb variererer med elprisen. Når elprisen stiger 14% fra fx 28 øre kl 07 til 32 øre kl 09 stiger private og offentlige afgifter tilsvarende 14 % til hhv 43 øre og 119 øre. Der tillægges alm moms. Da modellen sigter på at netselskaber og stat får samme provenue som med det nuværende regressive afgiftsmodel (hvor afgifter udregnes per kwh uanset hvornår på døgnet strømmen bruges), sikres det også at alle de husholdninger der ikke ænder el-forbrugs-adfærd i forhold til den normale forbrugskurve for husholdninger heller ikke oplever ændringer i el-omkostninger i forhold til deres nuværende elregning. Side 8

9 have mange andre positive følger, som f.eks. at stimulere udvikling af smart-grid applikationer og at skabe en mere reel konkurrencesituation på elmarkedet. Dynamiske el-afgifter bedre end ingen el-afgifter For at forbedre elbil-økonomien vedtog folketinget 25 i dec 2012, at fritage virksomheder for elafgift for el brugt til opladning af elbiler. Fritagelsen gælder til udgangen af Afgiftsfritagelsen (værdi ca 90,5 øre/kwh) er dog begrænset til kun at omfatte virksomheder der leverer el til elbiler (f.eks. operatører af ladestandere). Private elbil-ejere er derimod ikke fritaget for elafgift og betaler fortsat ca 240øre/kWh uanset hvornår på døgnet de oplader. Løsningen bør ikke være at udvide denne el-afgift-fritagelse til også at dække private elbil-ejere. Afgiftsfritagelse vil blot tilskynde uhensigtsmæssig opladning under kogespidsen. Løsningen for private elbil-ejere bør i stedet være dynamiske afgifter. Så vil døgnvariationen i markedsprisen for el (figur 6) skabe det økonomiske incitament (af tilsvarende værdi som den afgiftsfritagelse der gives til virksomhederne) til at oplade om natten og andre tidspunkter hvor den almindelige efterspørgsel på el er lille ifht udbuddet. * 4. Nuværende privatøkonomisk sammenligning mellem el- og benzinbil ICE-bilerne i eksemplet er udvalgt blandt forholdsvist energieffektive biler der i dimensioner og udseende ligner eksemplets tre elbiler. Dvs (Zoe vs Clio), (IMiEV vs 107/Clio) og (Leaf vs Auris). For begge bil typer regnes med gennemsnit alder ved ophug knap 17 år. Privat købsbeslutning højst baseret på 8 års ejerskab. Priser er bilselskabernes listepriser okt/nov Forudsætninger/variable/antagelser Km per år kWh = 3,6 MJ 1GJ= 278 kwh Benzinpris 12,5 1 liter benzin = 32,85 MJ 1GJ= 30 l benzin KWh-pris 2,4 KgCO2 pr liter benzin (83,8gCO2/MJ) 2,8 19km/l = (officielt 21km/l) 0,578 km/mj = 2,08 km/kwh KgCO2 per kwh (2012) 0,42 6,8km/kWh = 1,889 km/mj = 62,05 km/l 25 Se 21 i: Side 9

10 KØBSPRIS F-EV 26 Peug107 1,0 68hk 5D Renault Zoe Life u.batteri Renault Clio Energy TCe 90 Mitsubishi IMiEV 5D Nissan Leaf Visia m.bat Nissan Leaf Visia u.bat Toyota Auris T1 benzin 1.3 VVT-i Råpris (beregnet fra salgspris) Moms Rabat sikkerhedsudstyr (ABS,ESP,Puder, NCAP, børnestol) Afgiftspligtigt beløb Registreringsafgift u. 79k 105% Registreringsafgift o. 79k 180% Rabat brændstofseffektivitet Rabat selealarm Salgspris (listepriser per okt 2013) Ladestander hjemme Lånebeløb Som det fremgår har ICE bilerne umiddelbart lavere købspris (F-EV vs 107), (Zoe vs Clio), (IMiEV vs 107/Clio) og (Leaf vs Auris). Toyota Auris, benzin (l:4,28, b:1,76, h:1,46, wheelbase:2,6) Nissan Leaf, el (l:4,45, b:1,77, Højde: 1,55, wheelbase:2,7m) Peug107 1,0 68hk 5D, benzin (l:3,43, b:1,63, h:1,47, akselafstand:2,34) Zoe,el (l:4,08, b:1,73, h:1,56, akselafstand: 2,59) Clio Energy TCe 90, benzin (l: 4,06, b:1,73, h: 1,45, akselafstand:2,59) IMiEV, el (l:3,48, b: 1,48, h:1,61, akselafst:2,55) 26 F-EV er en fantasi elbil. F-EV er sammensat af en batteripris (beregnet som forskel i Nissan Leaf med og uden batteri, (44.000kr) og pris for lille bil (taget fra råpris på Peugeut 107, kr). F-EV er således et regneeksempel på cost of ownership på lille prisbillig el-bil. Side 10

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende:

Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele modellen, men har et par kommentarer vedrørende: Kommentarer til Energistyrelsens Alternative Drivmiddel model version 3.0 Hellerup den 10. november 2014 Tillykke med et imponerende stykke arbejde. Jeg har ikke haft lejlighed til at se grundigt på hele

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning

VINDOPTIMERET. OPLADNING AF ELBILER Vindenergi Danmark. Sammenfatning 212 Sammenfatning AF ELBILER Vindenergi Danmark Hvordan kan elbilers opladning effektivisere udnyttelsen af vindkraft til fælles gavn for elbilejernes kørselsøkonomi, vindkraftproducenternes driftsøkonomi

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner

Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner Beskrivelse af værktøjet: TCO beregner TCO beregneren er en hjælp til at lægge budget og beregne CO 2 udledning for en eller flere biler. Beregneren henvender sig til både privatbilister og erhverv. Dog

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson

NORA-elbilprojekt. Dánial Jógvan Hansson In no area will innovation be more important than in the development of new technologies to produce, use, and save energy Barack Obama 2009 NORA-elbilprojekt Dánial Jógvan Hansson 2/16/2011 1 Arbeidsgruppen:

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Elprisstatistik 1. kvartal 2012

Elprisstatistik 1. kvartal 2012 Elprisstatistik 1. kvartal 212 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013

Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013 Fremtidens biler kører på el Konference: Fossil frie Thy Den 28. februar 2013 Lærke Flader, Branchechef Dagsorden Kort intro om DEA Fra en fossil fri produktion til et fossilt frit Thy Kan elbiler være

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility - Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering Jens R. Andersen, Green Mobility Bilens TCO (Total Cost of Ownership) 2010-2018 Hvad betyder det for os? Vi skal bruge mindre brændstof Vi skal

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave UDVIDET SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger

OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger OPSÆTNING AF LADESTANDERE TIL DIN ELBIL Information om leverandør, opsætning og installation af ladeløsninger INDHOLD Driftsomkostninger s. 3 Ladeløsninger s. 4 7 Nissan leverandører af ladeløsninger s.

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bilpendlere på statsstøtte

Bilpendlere på statsstøtte Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen CASA Bilpendlere på statsstøtte Februar 2012 Karl Vogt-Nielsen og Ivan Lund Pedersen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere