Dittes møde med kulturen i Madskolerne

Transkript

1 Dittes møde med kulturen i Madskolerne - kan det være derfor hun ikke fortsatte som frivillig? Louise Hansen Stud. cand.mag. Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med denne artikel er at se nærmere på hvordan kulturelle forskelle kan påvirke fastholdelsen at frivillig arbejdskraft, i dette tilfælde på Madskolerne. Dette vil jeg gøre gennem en kulturanalyse af Madskolerne ud fra Scheins tre kulturelle niveauer sammenholdt med interviews med projektkoordinatoren Lone og den tidligere frivillige instruktør Ditte. Kan Dittes møde med Madskolernes kultur have haft betydning for hendes valg om ikke at komme tilbage på Madskolerne? Introduktion Når man er frivillig instruktør på en madskole, bruger man en uge af sin ferie på at lave mad med en masse børn og unge. Man befinder sig for en stund i en slags fællesskab, bundet sammen af opgaven med at gennemføre denne uge. Forud for dette ligger selvfølgelig noget planlægningsarbejde, men ellers er dette et meget kort og intensivt møde med Madskolerne. Det lyder umiddelbart meget hyggeligt. Men hvorfor er der så mange af de frivillige instruktører, der vælger ikke at komme igen? Der kan være mange grunde til at vælge at arbejde frivilligt, dem vil jeg ikke komme nærmere ind på for disse mennesker har netop valgt at arbejde frivilligt. Madskolerne ved ikke selv hvad grunden er, og de vil gerne have hjælp udefra til at komme grunden nærmere. Denne artikel har jeg skrevet i relation til et større projekt, hvor vi ser på problemstillingen omkring fastholdelsen af de frivillige instruktører med et organisatorisk blik. I denne artikel vil jeg kaste et nyt blik på denne problemstilling og inddrage et klarere fokus på kulturen og særligt den frivilliges møde med kulturen i Madskolerne kan dette have indflydelse på den frivilliges valg om ikke at komme igen? Jeg vil ud fra Scheins model om kulturelle niveauer analysere den eksisterende kultur i Madskolerne og derefter se på hvor det i én frivilligs tilfælde skabte kultursammenstød. Hvad er problemet? Hvorfor vender sidste års frivillige ikke tilbage? Sådan spørger Madskolernes projektkoordinator sig selv, idet hun skal til at planlægge afviklingen af dette års 80 madskoler. Madskolerne beror på frivillig arbejdskraft, og organisationen står med et reelt problem i forhold til at fastholde denne. En femtedel af de frivillige, der tilmelder sig projektet, når aldrig at gennemføre en madskole, og af de resterende vender kun én ud af 10 tilbage året efter. Samtidig med dette er Madskolernes vision, at de om tre år skal afholde 100 madskoler på landsplan, hvorfor der bliver brug for et endnu større korps af frivillige madskoleinstruktører. Det er derfor 1

2 afgørende for Madskolerne at finde ud af hvilke faktorer der påvirker fastholdelsen af de frivillige instruktører. Hvordan er undersøgelsen grebet an? For at forstå hvorfor de frivillige forsvinder fra organisationen, er der foretaget en undersøgelse af såvel organisationens oplevelse af sig selv, samt de frivillige instruktørers oplevelse af organisationen. I undersøgelsen af dette fænomen, er der foretaget en række kvalitative interviews med det formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener, med udgangspunkt i Steiner Kvales bog InterView (Kvale, 1997). Denne metode er valgt for at opnå størst muligt indblik i respondenternes oplevelser i Madskolen, og det er disse interviews, der sammen med dokumentundersøgelser - udgør undersøgelsens empiri. Første interview var med projektkoordinatoren, den eneste lønnede, fuldtidsansatte i organisationen, som officiel repræsentant for Madskolerne. Derudover interviewede vi tre frivillige instruktører. Til denne analyse har jeg valgt inddrage den tidligere frivillige instruktør Ditte, der var med til at afholde en madskole i efteråret Hun har dog ikke i sinde at fortsætte. Et teoretisk blik på kulturen - hvad er kultur egentlig? Man taler ofte om kultur og på mange måder kultur i forhold til nationalitet, tro, arbejdskultur og sågar som finkultur. Men hvordan kan man egentlig definere kultur? Når man taler om kultur, må det derfor først og fremmest være på sin plads, at definere hvad det egentlig er vi taler om. Her vil jeg inddrage Hans Gullestrup der har skrevet bogen Kulturanalyse. Her kommer han rundt omkring mange måder at se på betydningen af kultur på og han ender op med at definere kultur som: Kultur er den verdensopfattelse og de værdier, moralnormer og faktisk adfærd samt de materielle og immaterielle frembringelser og symboler heraf - som mennesket (i en given kontekst og over en given tidsperiode) overtager fra en foregående generation ; som de eventuelt i ændret form søger at bringe videre til næste generation ; og som på en eller anden måde adskiller dem fra mennesker tilhørende andre kulturer. (Gullestrup, 2003) Denne definition er ikke rettet mod organisationer, som jo er det jeg vil undersøge. Derfor inddrager jeg senere Schein, da jeg mener hans tilgang ligger fint i forlængelse af ovenstående, men også inddrager en organisatorisk vinkel. Først vil jeg dog forholde mig lidt mere til Gullestrups overvejelser i forhold til kultur. Her kommer han ind på det praktiske arbejde med kultur. Han nævner, at når man kommer som udefrakommende og, som jeg, vil undersøge en kultur, bør man overveje at: 1. En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk som en klar afgrænselig enhed i forhold til en eller flere andre kulturer. (Gullestrup, 2003) Dog skriver Gullestrup at en kultur (tolkning af omverdenen, værdier, adfærd) i visse tilfælde kan være afgrænset nok til analytisk at afgrænse kulturen i forhold til socialt og naturmæssigt miljø (Gullestrup, 2003). 2. En given kultur kan aldrig beskrives, analyseres og forstås empirisk i sin endelige form. 2

3 Man kan dog ifølge Gullestrup skitsere en form for øjebliksbillede af en given kultur, i et givent øjeblik eller et givet møde (Gullestrup, 2003). 3. En given kultur kan aldrig empirisk beskrives, analyseres og beskrives objektivt Aktørernes opfattelse af en konkret situation kan dog objektiveres (Gullestrup, 2003). Som Gullestrup skriver i punkt nummer to, kan man ikke forstå en kultur i sin endelige form, men blot give et øjebliksbillede. Dette vil jeg forsøge ud fra de interviews vi har foretaget. Der er mange teoretikere der har givet deres bud på en måde at forstå kulturer, deriblandt Gullestrup selv. I dette tilfælde, til denne analyse har jeg valgt at inddrage en teoretiker der fokuserer mere på organisationen som kultur, for derved at kunne få en skarpere analyse. Jeg har valgt at inddrage Edgar Scheins syn og hans kulturforståelse, til at give en forståelse af Madskolerne. Nedenfor ses en figur der illustrerer de tre lag Schein mener man kan forstå en kultur ud fra: Figur 1. Egen gengivelse af Scheins tre kulturelle niveauer, som fremstillet i Hatch, Selvom modellen kan opfattes som en forholdsvis statisk model, og derved give samme opfattelse af kultur, mener jeg at hvis man anvender den med disse begrænsninger for øje og bruger den til at give et øjebliksbillede af en situation, så er den anvendelig i denne undersøgelse. Hatch nævner også selv at, i virkeligheden, går pilene begge veje, således at kulturen også påvirkes indefra (Hatch, 2010). Jeg vil i næste afsnit gennemgå de tre niveauer (grundlæggende antagelser, værdier samt artefakter) enkeltvis hvorefter jeg vil kobler dem med Madskolerne. Dermed håber jeg at give en dybere forståelse for Scheins model såvel som Madskolernes kultur. Til dette vil jeg inddrage informationer fra projektkoordinatoren for Madskolerne samt informationer fra deres hjemmeside 1. Grundlæggende antagelser De grundlæggende antagelser i en organisation er ikke umiddelbart hverken synlige eller tilgængelige. Der er heller ikke én endegyldig grundantagelse, men et sæt af sammenhængende overbevisninger og grundantagelser. De grundlæggende antagelser er hvad medlemmerne af kulturen tror på som virkelighed, hvordan de opfatter verden og hvordan de tænker og føler. Det er altså ikke noget man selv er opmærksom på, men en grundlæggende tilgang til verden (Hatch, 2010)

4 Værdier Værdierne blandt medlemmerne af en kultur er mere bevidste, dog primært hvis de bliver tvunget til at tænke over det, f.eks. hvis nogen prøver at ændre kulturen ved at påvirke de grundlæggende antagelser. Værdierne er de sociale principper i en kultur, samt de mål og normer der ses som værdifulde. Det er det medlemmer vurderer hvad der er rigtigt og forkert ud fra et moralkodeks. Normerne er hvad medlemmer forventer og forventes i en kultur, hvad der anses som værende normalt og unormalt (Hatch, 2010). Artefakter Artekfakterne er det mest synlige niveau af de tre. Man kan se det som overfladen af kulturen og selvom medlemmerne ikke nødvendigvis er opmærksomme på dem og deres betydning, er det det mest tilgængelige niveau for en forsker. Det er en forlængelse af eller udtryk for den samme kulturelle kerne der opretholder normer og værdier og kan ses som et udtryk herfor. Hatch sammenligner det med geologen der studerer lava for at se hvad der sker i jordens indre. Artefakter er synlige, håndgribelige og hørbare efterladneskaber af adfærd, der kan deles op i følgende: Fysiske manifestationer; kunst, design, logoer, bygninger, interiør, beklædning, udseende, materielle objekter, lokalisering af bygninger. Adfærdsmæssige manifestationer; ceremonier, ritualer, kommunikationsmønstre, traditioner, vaner, belønning, straf. Verbale manifestationer; anekdoter, morsomheder, sjargon, navn, kælenavn, forklaringer, fortællinger, myter, historie, helte, skurke, metaforer. Det kan altså både være fysiske objekter der er til at føle på, såvel som sproglige elementer. Dog er det nødvendigt at huske at det også er de der ligger længst væk fra kernen og derfor er der risiko for fejltolkning når man som udefrakommende forsøger at koble artekfakter med værdier, normer og grundlæggende antagelser. Jeg synes figuren stemmer fint overens med Gullestrups kulturdefinition tidligere, især de to første sætninger hvor han nævner verdensopfattelse, værdier, moralnormer, adfærd, frembringelser og symboler, der ud fra min opfattelse alle går igen i ovenstående. Jeg vil nu bruge den teoretiske viden til at se nærmere på kulturen i Madskolerne. Hvad kan man sige om Madskolerne ud fra Schein? Med udgangspunkt i Scheins tre niveauer har jeg ud fra Madskolernes dokumenter og tekst på hjemmesiden, samt interviewet med projektkoordinator for Madskolerne, fået indblik i kulturen på Madskolerne. Først vil jeg præsentere de værdier jeg ud fra analysen er kommet frem til, som havende betydning i Madsklernes kultur, samt hvilke artekfakter, jeg mener, der er knyttet hertil: 4

5 Udformningen af Madskolerne er på de frivilliges præmisser "Det er igen, det er frivilligt at deltage til sådan nogle arrangementer, vi kan simpelthen ikke tvinge dem til det." (Lone) Temmelig frie vil jeg sige og nogle gange også for frie. (Lone om hvor frie hænder de frivillige har) Vi har selvfølgelig en hel masse anbefalinger. Men vi føler lidt, vi kan kun anbefale og så må vi prøve og guide dem så godt vi nu engang kan. (Lone) Jamen, vi har en instruktørmappe, en halvtredssiders lang instruktørmappe hvor at alt står i og det er egentlig talt den bibel som de nu engang har og guide sig igennem. "Inden selve afholdelsen af Madskolen afholdes et par (oftest 1-3) planlægningsmøder, hvor du har mulighed for at komme med idéer og sætte dit personlige præg på selve ugen" (madskoler.dk) Artefakter: Instruktørmappe, instruktørmøder, dokumenter på hjemmesiden Børnene på Madskolerne skal lære om sund kost De har alle sammen den baggrund at de gerne vil lære børnene om madlavning og sund kost. (Lone) "Frivillighed, sundhed, børn." (tre ord Lone mener betegner Madskolerne) "Det er Ernæring og Sundhedsstuderende, dem bruger vi rigtig meget" (Lone om rekruttering) "Det overordnede formål med Madskolerne er at give børn og unge viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde." (madskoler.dk) "...samt at give deltagerne værktøjer til at gøre varieret kost og sund livsstil til det naturlige valg." (madskoler.dk) Artefakter: instruktørmappe, dokumenter på hjememsiden (undervisningsmaterialer) Alle kan være med på Madskolerne "Ja, altså vi har jo ikke nogle krav om kompetencer på madskolerne. Vi har krav om at de har lyst og noget interesse for at være sammen med børn. Og så skal vi nok lære dem resten." (Lone) "Det kræver ikke nogen særlige kompetencer at blive frivillig instruktør på en Madskole. Det vigtigste for os er, at du har lyst og mod på at være samme med børn og lave mad sammen med børn." (madskoler.dk) Artefakt: hjemmesiden Figur 2. værdier og artefakter i Madskolerne, ud fra interview med projektkoordinator Lone samt Madskolernes hjemmeside. Ovenstående figur viser de tre værdier (sætninger) jeg er kommet frem til, er de mest beskrivende for Madskolerne fordi det er ting der går igen flere gange både i interviewet og på hjemmesiden. Her ser vi altså den italesatte og nedskrevne version af hvad der betyder noget for Madskolerne hvad der er værdifuldt i deres kultur. I kolonnen til venstre ses udtalelser om udformingen af den enkelte madskole. Her kan vi se at der, både på hjemmesiden og i interviewet, bliver lagt vægt på at den frivillige har mulighed for at bestemme selv, men også at der er mange muligheder for at få hjælp til planlægningen. De mener ikke at de kan bestemme over de frivillige instruktører, men vil gerne hjælpe og guide dem. Dette ses også gennem de artefakter, som jeg mener, er knyttet hertil; instruktørmappen på halvtreds sider, de faste møder der afholdes og de mange dokumenter på hjemmesiden (62 stk.). I den miderste kolonne ses udtalelser om formålet med Madskolerne og hvad sundhed betyder i denne sammenhæng. Madskolerne og Lone lægger vægt på at det ikke kun er mad, men også sund mad der er i fokus. Af dokumenter ligger der for eksempel undervisningsark, der handler om mindre sukker til børn og hvor meget frugt og grønt de skal spise. Derudover rekrutterer de også mange nye frivillige instruktører fra Ernærings og Sundhedsuddannelserne. Derfor 5

6 mener jeg det er tydeligt at sund mad til børnene er en vigtig værdi i Madskolerne, når man ser på interviewet og hjemmesiden. I kolonnen til højre er der en meget tydelig overensstemmelse mellem teksten på hjemmesiden og Lones udtalelser; alle kan blive instruktør på en madskole. De lægger vægt på at det ikke kræver nogen kompetencer på forhånd og Lone siger at de nok skal give de kompetencer, hvis man har brug for det. Dittes møde med Madskole-kulturen Ud fra dette har jeg gennemgået interviewet med den frivillige instruktør Ditte. Jeg vil nu gennemgå de steder, hvor hendes møde med Madskolernes kultur enten har vist sig at være i overenstemmelse med Dittes egen overbevisning, eller hvor det har givet en form for sammenstød. Jeg har valgt kun at inddrage aspekter omhandlende kulturen der har vist sig at påvirke det omtalte møde mellem Ditte og Madskolerne. Dette har jeg valgt både for overskuelighedens skyld og fordi jeg ikke mener det ville bidrage mærkbart til analysen. Ditte var frivillig i efteråret 2010 på en etnisk madskole 2. Hun har både en uddannelse som pædagog og en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Der var flere årsager til hun ikke valgte at komme tilbage. Ret hurtigt gik det op for mig, at der måske ikke bare var uoverensstemmelser mellem de værdier der ligger i Madskolerne og de værdier Ditte selv har, men at der også i praksis kunne være en uoverensstemmelse mellem de formelle værdier, (de værdier jeg har fundet frem til gennem interviewet med Lone og ved at kigge på hjemmesiden) og den måde madskolen Ditte var med på blev gennemført. Jeg har nedenfor samlet nogle af Dittes citater fra interviewet, der har relation til det jeg kom frem til i analysen af Madskolens kultur. Under citaterne forholder jeg mig til sammenhængen mellem udtalelser, tekst og praksis. Udformningen af madskolen 2 Det vil sige at, der er fokus på, at børnene på madskolen er blandede mht. etnisk baggrund. 6

7 Jeg var til et formøde, hvor der skulle være noget planlægning, men det var jo i virkeligheden allerede planlagt det hele. Og, ja, det gik jeg sådan ikke mere ind i. så blev jeg tilknyttet en gruppe. Og så var det ligesom i forhold til at få den gruppe til at fungere, i forhold til hvad de nu skulle lave. (Ditte om hendes primære opgave) (spørgsmål: Havde det været mere meningsgivende, hvis du selv havde været med til at udvikle og planlægge Madskolen?) For mit vedkommende ja. For mig at se, så lang tid jeg har noget at... kan man kalde det medejerskab på noget. Så er jeg helt klart mere tændt på tingene, ik? Nu blev det sådan mere, at jeg kunne gå ind og udføre et stykke arbejde, som i virkeligheden på forhånd var planlagt. Og så bare prøve at rette ind på den mest hensigtsmæssige måde, ik? Med hensyn til udformningen og planlægningen af selve madskolen, er det her tydeligt at Ditte ikke har oplevet mulighed for medbestemmelse, og fået mulighed for at sætte det personlige præg på ugen som Lone taler om. Det hele var allerede planlagt da hun ankom til planlægningsmødet og det hun derfor har set som hendes arbejdsopgaver, var at få gruppen af frivillige instruktører til at fungere. Personlig for Ditte siger hun da også at det ville have været mere meningsgivende hvis hun selv havde haft noget mere medejerskab. Her er der altså sammenhæng mellem den kultur jeg oprindeligt identificerede i Madskolerne og det Ditte efterspørger, men i praksis er det noget andet der møder hende; alt er planlagt og der er kun lav grad af medbestemmelse. Sund kost på Madskolerne Og jeg godt ville være med til at gøre en forskel for nogle unger, i forhold til at klæde dem på ernæringsmæssigt. Give dem en oplevelse. Give dem en oplevelse som ellers ville være udenfor deres rækkevidde. Og så kombinere det med noget ernæringsmæssig påklædning i den rigtige retning. Jeg måtte også lige gøre opmærksom på, at der hang en forældet kostpyramide inde i det her husholdningslokale, som vi havde lånt. Det synes jeg jo var helt hat og i briller, og i mit system ville jeg jo godt have revet den ned og hængt en rigtig én op. Men det mente hun så ikke, vi kunne tillade os. Der jeg gerne ville have haft indflydelse, det var kost. Det var ernæringsdelen af den. Det eneste, jeg sådan rigtig gik ind i, det var, at der var noget med, at de skulle have en kage, hvor der var rigtigt meget smør i. Som jeg protesterede imod og sagde det synes jeg i virkeligheden ikke er ernæringsmæssigt korrekt, og det er ikke noget, man bør gøre i en Madskole efter min mening. Når man sammenligner Lones udtalelser, teksten på hjemmesiden og Dittes udtalelser er der både ting de er enige om og ting de er uenige i. Som udgangspunkt er de rimelig enige om hvad Madskolernes formål er og lægger begge vægt på gode oplevelser og sund mad og at give børnene viden om den sunde mad. Men når hun møder Madskolerne i praksis, ser det ud til at der alligevel er noget de er uenige om hvad er sund mad egentlig? De deler en værdi om at lære børnene på Madskolerne noget om sund mad, men når det kommer til hvad den sunde mad så er, nævner Ditte at hun har protesteret mod en kage med for meget smør og siger et andet sted, at hun især gerne ville have mere indflydelse på kosten. Dette mener jeg 7

8 tyder på at de ikke har de samme værdier omkring kosten, da de ikke er enige om hvad der er rigtigt og forkert noget af det vi tidligere så, der ifølge Schein kendetegner en værdi. Krav til de frivilliges kompetencer Jamen det var fordi, hun ikke havde den erfaring, der skulle til. Børnene de gad hende ikke, og de skred. Og hun var ikke i stand til at få børnene drejet ind i det fællesskab, der var omkring maden. Altså, hun læste sundhed og ernæring nede på Ankerhus. Hun var meget ung, måske. Men ja, hun var ikke i stand til at planlægge for gruppen og have overskud ud i de opgaver, hun havde påtaget sig. Og det endte da op i at det hele det flød. Men jeg vil nødigt prikkes rundt med hende en hel uge, så jeg skulle holde styr med seks børn og hende, ik? Jamen. Så skal det være sådan, at Lone f.eks. var der under hele forløbet, og hvis hun så kunne se, at det skred fuldstændig for hende der, så måtte hun gå ind og tage over for den gruppe der. (Dittes svar på hvad der kunne have ændret problemstillingen) Når det kommer til de frivilliges kompetencer, melder Madskolerne, som sagt, klart ud at det ikke kræver bestemte kompetencer at blive frivillig instruktør på en madskole. Netop dette har Ditte oplevet på den Madskole hun deltog i. Det er faktisk det, der har betydet mest for hendes oplevelse på madskolen og hele vejen gennem interviewet forholder hun sig meget kritisk over for den anden frivillige instruktør, som hun tydeligvis ikke mener, havde kompetencerne til at være med på en madskole. Der er altså en tydelig uoverensstemmelse mellem hvad Madskolerne mener og hvad Ditte mener. En opsamling på det hele For at samle op på Dittes møde med Madskolernes kultur, har jeg opstillet disse punkter, der viser hvad jeg gennem undersøgelsen er kommet frem til: Ditte og Madskolerne går begge ind for, at de frivillige instruktører tager del i planlægningen af de enkelte madskoler. Ditte var i praksis ikke med til at planlægge, den madskole hun var med på hvilket gav hende lavere grad af medbestemmelse. Både Ditte og Madskolerne ser det som deres formål at lære børnene om sund mad. Madskolerne og Ditte er ikke enige om hvad sund mad er. Madskolerne mener at alle kan blive frivillige instruktører. Ditte ønsker ikke at deltage på en madskole hvor der er frivillige instruktører der, ifølge hende, ikke har kompetencer til at afholde en madskole. Der er altså flere steder hvor mødet med Madskolerne har været præget af modsætninger mellem Madskolerne og Ditte, når man ser på visse punkter af kulturen. Jeg er ikke sikker på om man kan sige at kulturen direkte har afgjort Dittes beslutning om ikke at fortsætte på madskolerne, men jeg mener at det har givet indblik i hendes situation og jeg mener at de ting jeg er kommet frem til godt kan siges at være medvirkende til hendes valg, på den ene eller anden måde. Jeg mener det der her især har påvirket Ditte er de værdier der kan se ud til at være udtryk for nogle uoverensstemmelser i værdier og grundlæggende antagelser mellem Madskolerne og 8

9 Ditte. De vil begge gerne lære børnene om sund mad, men er ikke hele tiden enige om hvad dét er. Jeg kan ikke vurdere om der er nogen af dem der har et mere rigtigt syn på sund mad, men man må gå ud fra at de hver især mener deres er det rigtige som vi tidligere så kendetegner en værdi eller norm. Når det er en så basal ting, der er vigtig for begge parter, forestiller jeg mig at det også kan påvirke fastholdelsen af frivillige instruktører. Og da der findes mange forskellige holdninger til sundhed, kunne jeg forestille mig at det kunne ske for en anden frivillig også. Med hensyn til planlægningen af madskolen forestiller jeg mig, ud fra min viden om Madskolerne, at det ikke er altid at den enkelte madskole er planlagt på forhånd, men i de tilfælde hvor den er, kunne man forestille sig at andre ligesom Ditte ville føle mindre medejerskab over madskolen de er med til at afholde og at det vil give mindre lyst til at deltage igen året efter. Deres holdning til om alle kan være med på en madskole eller om man skal have specielle kompetencer, kan ikke umiddelbart sammenlignes, da jeg ikke ved om det er et problem der ofte opstår på en madskole, eller om det er unikt for Dittes madskole. Men også her forestiller jeg mig at det vil kunne påvirke andre frivillige instruktører, hvis dem de arbejder sammen med ikke har kompetencer til at afholde madskolen. I dette tilfælde kunne netop dette måske også være afhjulpet hvis de frivillige instruktører havde været med til at planlægge? Egne overvejelser i forhold til undersøgelsen Jeg er opmærksom på det snævre fokus jeg har valgt at tage og hvilke begrænsninger det giver resultaterne af undersøgelsen. Fordi jeg har valgt at gå i dybden med det ene interview og kun se på mødet mellem den ene frivillige instruktør og Madskolerne, kan man på ingen måde sige noget om, om det forholder sig eller tidligere har forholdt sig på samme måde, når andre frivillige instruktører har mødt denne kultur, selvom jeg har tilladt mig at gisne herom i opsamlingen. Ligeledes ville en helt anden vinkel på problemstillingen f.eks. et andet teoretisk udgangspunkt, have kunne give et helt andet resultat. Jeg mener dog at overvejelserne i denne artikel alligevel vil kunne give et nyt perspektiv, når Madskolerne i fremtiden skal arbejde med fastholdelse af de frivillige. Måske kan det også få andre organisationer, frivillige som ikke frivillige, til at tænke over hvordan det første møde med en ny kultur, kan påvirke den der oplever det, både i negativ og positiv retning. Referencer Hatch, Mary Jo (2010). Organisasjonsteori: Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver (8. oplag). Abstrakt forlag. Kvale, Steinar (1997). InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. (1. udgave, 15. oplag). Hans Reitzels Forlag, København. Gullestrup, Hans (2003). Kulturanalyse en vej til tværkulturel forståelse. Akademisk forlag, Denmark. 9