Velfærdskommissionens reform af velfærdssamfundet indhold, konsekvenser og alternativer

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT Velfærdskommissionens reform af velfærdssamfundet indhold, konsekvenser og alternativer Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. november 2005 Indledning I den nyligt udgivne bog fra Den Alternative Velfærdskommission (DAV) om "Velfærdssamfundet Fremtid" diskuteres Velfærdskommissionens analyser og forventede reformforslag indenfor forskellige konkrete politikfelter i en række artikler. Artiklerne har fortrinsvis en emne/sektormæssig tilgang til Velfærdskommissionen, idet de omhandler hvert sit område/emne indenfor Velfærdskommissionens mange analysefelter. Men Velfærdskommissionens hidtidige arbejde er ikke blot oplæg og forarbejder til en række konkrete velfærdsreformer. Velfærdskommissionens analyser, overvejelser og forventede anbefalinger er båret af et fælles (ny)liberalt økonomisk og politisk teori og tankesæt og de vil som det vil fremgå indebære omfattende ændringer i (ny)liberal retning i fordelingspolitik, samfundsøkonomi og i hele karakteren af vores samfunds. Der er med andre ord tale om et projekt for en reform af velfærdssamfundet som sådan. Med andre ord indebærer Velfærdskommissionens samlede kompleks af velfærdsreformer en reform af velfærdssamfundet af fordelingspolitikken, samfundsøkonomien og den danske samfunds. Formålet med den herfølgende artikel er derfor at supplere den mere sektorielle tilgang til Velfærdskommissionen, som findes i "Fremtidens Velfærdssamfund", med en mere samlet vurdering af dette Velfærdskommissionens "reform"projekt for velfærdssamfundet. I artiklens første del søges, gennem en kortlægning af velfærdskommissionens forventede konkrete anbefalinger på forskellige politikområder, indkredset konturerne af, hvilken overordnet og samlet karakter Velfærdskommissionens reformprojekt for velfærdssamfundet har? Videre diskuteres i artiklens anden del, hvilke mere generelle samfundsmæssige konsekvenser velfærdsreformprojektet vil have, nærmere bestemt fordelingspolitisk, samfundsøkonomisk samt samfundspolitisk set. Med det sidste menes med hensyn til, hvilken samfunds, som projektet peger i retning af? Endelig diskuteres i artiklens afsluttende tredje del, hvilke alternativer der er til Velfærdskommissionens projekt og strategi? Hvad angår Velfærdskommissionens forventede anbefalinger er det i denne forbindelse vigtigt at understrege, at kommissionens afsluttende rapport først foreligger sidst i Først da kender vi den endelige og detaljerede formulering af dens politiske forslag. De anbefalinger som præsenteres i denne artikel, afspejler derfor en vurdering af de forventede anbefalinger, som RVK kommer med til sin tid. Men selvom der endnu ikke er tale om endelige og fuldt detaljerede policyanbefalinger fra Velfærdskommissionens side, så vil anbefalinger og reformforslagene i kommissionens afsluttende rapport på den anden side ikke komme dumpende ud af den tomme luft. De endelige anbefalinger vil være resultatet af et proces og vil naturligvis tage afsæt i de diskussioner og overvejelser og spørgsmål, som Velfærdskommissionen indtil nu har rejst. Med andre ord er de diskussioner, overvejelser og spørgsmål, som Velfærdskommissionen indtil nu har rejst således heller ikke fremkommet ex nihilo. De er et led i Velfærdskommissionens arbejden sig frem mod konklusioner og de hidtidige debatoplæg og analyserapporter viser dermed vej mod Velfærdskommissionens forventede anbefalinger. Vi kender som anført ikke den endelige og helt 1 / 15

2 konkrete og detaljerede udformning. Derfor kan man på indeværende tidspunkt kun diskutere dem ud fra en vurdering af RVK s forventede anbefalinger med den usikkerhed det giver. Men vi kender på indeværende tidspunkt langt hen ad vejen hovedlinierne i de løsningsforslag og anbefalinger, som Velfærdskommissionen er på vej imod og varmer op til. At foretage en sådan vurdering har ikke noget med spekulation at gøre, men er et spørgsmål om analyse. Med hensyn til belysning og diskussion af de forventede anbefalinger fra Velfærdskommissionen samt med hensyn til formulering af alternative standpunkter og løsningsler vil der blive inddraget artikler fra den tidligere nævnte publikation fra Den alternative Velfærdskommission: "Velfærdssamfundets fremtid?". Det skal imidlertid understreges, at brugen af artiklerne heri alene står for undertegnedes regning og at ingen anden forfatter i "Velfærdssamfundets fremtid?" udover undertegnede hæfter for de i denne artikel foretagne vurderinger af Velfærdskommissionens anbefalinger og hertil formulerede alternativer. 1. Velfærdskommissionens "reform" af velfærdssamfundet hvad er indholdet og hvordan forestiller kommissionen sig det gennemført? I det følgende søges som foran anført først gennemført en kortlægning og indkredsning af de konkrete velfærdsreformer på forskellige politikområder, som Velfærdskommissionen forventes at anbefale Velfærdskommissionens forventede anbefalinger forsøg på en samlet, om end overordnet kortlægning. I bogen "Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande" inddeler Velfærdskommissionen sine analyser og overvejelser vedrørende reform af velfærdssamfundet i 6 politikfelter: - tilbagetrækning og pension - skat - arbejdsmarked - indvandrere og integration - uddannelse - sundhed og ældrepleje Det er i nedenstående kortlægning valgt at tage udgangspunkt i denne opdeling. Det skal dog bemærkes, at kortlægningen af Velfærdskommissionens forventede anbefalinger af pladsmæssige grunde ikke sigter på at være udtømmende, men alene sigter på at opregne "hovedanbefalingerne". Ligeledes er der heller ikke tilsigtet nogen udtømmende og detaljeret beskrivelse af indholdet af anbefalingerne, som vi jo først kender, når Velfærdskommissionen har fremlagt sin afsluttende "politiske" rapport i december Kortlægningen af Velfærdskommissionens forventede anbefalinger vil derfor i hovedsagen begrænse sig til overskriftskarakter. Tilbagetrækning og pension Som beskrevet i en tidligere analyse:"velfærdskommissionens forventede anbefalinger vedr. tilbagetrækning og pension" [1] vurderes de forventede anbefalinger i hovedtræk at blive følgende: Efterlønnen skal helt afskaffes Pensionsalderen skal levetidsindekseres i form af at pensionsalderen sættes op i takt med stigende middellevetid Pensionsydelserne reduceres i takt med øget antal pensionister. Indbetalinger til og dermed udbetalinger af pension skal individualiseres Skat Også på dette område er foretaget en tidligere kortlægning jf. artiklen "Velfærdskommissionens 2 / 15

3 forventede anbefalinger på skattepolitikken" [2]. De forventede anbefalinger på dette område vurderes at blive: Beskatningen i Danmark skal omlægges mod i højere grad at hvile på sociale bidrag samt (i mere begrænset omfang) fast ejendom. Til gengæld skal personbeskatningen og skatten på opsparing lempes. Progressionen i beskatningen skal reduceres (dvs. det danske skattesystem bevæger sig mod en højere grad af proportionel beskatning). Det skal navnlig ske ved at topskatten reduceres/afskaffes. Beskatningen på arbejdsindkomster skal lempes Offentlige ydelser skal i højere grad gives som beskæftigelsesfradrag eller som beskæftigelsesbetingede ydelser for dermed at øge afstanden mellem de beskæftigedes indkomst og indkomsten for de udenfor arbejdsmarkedet. En skatteomlæggende og skattereducerende skattereform vil primært skulle finansieres via offentlige besparelse udover de, som ifølge Velfærdskommissionen er nødvendige for at finansiere de voksende ældreudgifter. Arbejdsmarked Her er taget udgangspunkt i Velfærdskommissionens debatoplæg "Fremtidens Velfærd kommer ikke af sig selv" [3], i " Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande" [4] samt navnlig i analyserapporten "Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande" [5]. De forventede anbefalinger på dette område vurderes i hovedsagen til at blive følgende: Aftrapning af den økonomiske kompensation til de ledige med varigheden af ledighedsperioden [6] Indførelse af karensperiode i forbindelse med ledighed [7] Nedjustering af kompensationsniveauet for ledige i forhold til løn, fx gennem at ydelsesniveauet fra at være reguleret i forhold til lønudviklingen kun justeres ud fra udviklingen i forbrugerprisindeks [8] Reduktion af presset for højere kompensation i dagpengesystemet gennem at gøre det mere attraktivt for lønmodtagerne selv at tegne tillægsforsikringer [9] Velfærdsydelser gøres beskæftigelsesbetingede i stedet for indkomstbetingede [10] Indvandring og integration Her er taget udgangspunkt dels i Velfærdskommissionens debatoplæg "Fremtidens Velfærd kommer ikke af sig selv", i debatoplægget " Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande", analyserapporten "Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande", dels i artiklen "Skal indvandrere og flygtninge sultes i arbejde?" fra "Fremtidens Velfærdssamfund"[11]. De forventede anbefalinger fra Velfærdskommissionen vurderes at blive: Indførelse af lavere mindstelønninger for indvandrere m.fl. [12] Nedjustering af kompensationsgraden for sociale ydelser til indvandrere m.fl. [13] Uddannelse Jf. Velfærdskommissionens debatoplæg "Fremtidens Velfærd kommer ikke af sig selv" og " Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande", analyserapporten "Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande" samt artiklen "Uddannelse. Hvad gør Danmark" [14] fra "Fremtidens Velfærdssamfund" vurderes de forventede anbefalinger i hovedtræk til at blive: Indførelse af studieafgifter til finansiering af videregående uddannelser [15] Indførelse af et offentligt baserede studielån til finansiering af leveomkostningerne for studerende ved videregående uddannelser [16] Sundhed og ældrepleje 3 / 15

4 Jf. Velfærdskommissionens debatoplæg "Fremtidens Velfærd kommer ikke af sig selv" og " Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande", analyserapporten "Fremtidens Velfærd sådan gør andre lande" samt artiklen "Velfærdskommissionens overvejelser vedr. brugerbetaling og forsikringsordninger" [17] vurderes det, at de forventede anbefalinger fra Velfærdskommissionen på dette område bliver følgende: Indførelse af brugerbetaling på flere sundhedsydelser end det i dag er tilfældet (fx også på lægebesøg), dog med loft over egenbetaling [18] Stimulering af tillægsforsikringer for at tage presset af det offentligt finansierede system Summa summarum vurderes Velfærdskommissionen på vej mod reformforslag for velfærdssamfundet, der indebærer: At en række overførsler afskaffes (efterløn) eller forringes (pensionsalder, dagpengeordning, kontanthjælp, ydelser til indvandrere) At indkomstbetingede ydelser erstattes med beskæftigelsesbetingede At adgang til en række serviceydelser i højere grad gøres afhængig af privat og individuel indbetaling (pension, videregående uddannelse, sundhedsydelser) At omfordelingen mellem indkomstgrupper begrænses (skat) - primært for højere indkomster gennem lempelse af topskat, sekundært for arbejdsindkomster. 2. Overordnede konsekvenser af Velfærdskommissionens "reformprojekt" - fordelingspolitisk, samfundsøkonomisk og samfundspolitisk? I det følgende vil det som anført blive forsøgt vurderet, hvilke overordnede samfundsmæssige konsekvenser, som Velfærdskommissionens oven anførte forventede forslag til velfærdsreformer vil medføre. Det vil blive forsøgt vurderet, hvilke fordelingspolitiske, samfundsøkonomiske og samfundspolitiske konsekvenser reformforslagene vil få? 2.1. Den fordelingspolitiske effekt af Velfærdskommissionens forventede anbefalinger. Den fordelingsmæssige virkning af Velfærdskommissionens forventede reformforslag vil i det følgende blive groft og overordnet vurderet ud fra, om de må skønnes at medføre større ulighed i fordelingen af indkomster mellem indkomstgrupper, om de kan vurderes at medføre øget lighed, eller om de vurderes at være neutrale i forhold til den eksisterende lighed/ulighed. Da Den Alternative Velfærdskommission ikke har adgang til beregninger over fordelingsvirkninger og da sådanne i øvrigt nok også vil forudsætte et mere detaljereret kendskab til Velfærdskommissionens anbefalinger, end der foreligger på indeværende tidspunkt, er der alene tale om en kvalitativ, overordnet vurdering, jf. nedenstående tabel: Forventet reformforslag Universel Arbejdsmarkeds-Model Residuelle Uddybning SKAT: Omlægning af beskatningen til sociale bidrag i stedet for personbeskatning Progressionen i beskatningen skal reduceres, især skal topskatten reduceres/afskaffes. Beskatningen på arbejdsindkomster skal lempes Vil indebære mindre omfordeling fra højere indkomster til lavere indkomster Vil indebære større ulighed mellem beskæftigede og borgere uden for arbejdsmarkedet 4 / 15

5 Forventet reformforslag Offentlige ydelser skal gives som beskæftigelsesfradrag eller som beskæftigelsesbetingede ydelser En skatteomlæggende og skattereducerende skattereform finansieres via offentlige besparelser Universel Arbejdsmarkeds-Model Residuelle Uddybning Vil indebære større ulighed mellem beskæftigede og borgere uden for arbejdsmarkedet Eftersom der sker en vis udligning via offentlige ydelser vil besparelser herpå formentlig reducere denne udligning TILBAGETRÆKNINGS-ORDNINGER: Efterlønnen skal helt afskaffes Eftersom ordningen navnlig benyttes af lavindkomstgrupper vil afskaffelse navnlig ramme dem Pensionsalderen skal levetidsindekseres i form af at pensionsalderen sættes op i takt med stigende middellevetid Pensionsydelserne reduceres i takt med øget antal pensionister. Indbetalinger til og dermed udbetalinger af pension skal individualiseres Da levetiden er kortest for lavindkomstgrupper vil højere pensionsalder forringe velfærden mest for disse grupper Vil navnlig ramme lavindkomstgrupper, der mest afhængige af folkepensionsydelsen Vil betyde, at den indkomstmæssige ulighed i arbejdslivet i højere grad fortsætter også i pensionsalderen ARBEJDSMARKED: Ydelsesniveauet for dagpenge justeres kun udfra udviklingen i forbrugerprisindeks Aftrapning af den økonomiske kompensation til de ledige med varigheden af ledighedsperioden Indførelse af karensperiode i forbindelse med ledighed Vil langsomt forringe indkomsterne for de udenfor arbejdsmarkedet i forhold til beskæftigede Vil forringe indkomsterne for de ledige i forhold til beskæftigede Vil forringe indkomsterne for de ledige i forhold til beskæftigede 5 / 15

6 Forventet reformforslag Reduktion af presset for højere kompensation i dagpengesystemet gennem at lønmodtagerne selv at tegne tillægsforsikringer Universel Arbejdsmarkeds-Model Residuelle Uddybning Vil bidrage til at kompensationsgraden i det offentlige system stagnerer og udhules. Samtidig vil dækningsgraden via de private tillægsforsikringer i højere grad komme til at afspejle indkomstulighederne. INTEGRATION OG INDVANDRING: Indførelse af lavere mindstelønninger for indvandrere mm. Nedjustering af kompensonsgraden for sociale ydelser til indvandrere mm Vil øge uligheden mellem indvandrer og "etnisk indfødte danskere" Vil øge uligheden mellem indvandrer og "etnisk indfødte danskere" UDDANNELSE: Indførelse af studieafgifter til finansiering af videregående uddannelser Indførelse af studielån til finansiering af leveomkostningerne for studerende ved videregående uddannelser Vil bidrage til at gøre rekrutteringen til de videregående uddannelser mere skæv og vil navnlig belast unge fra lavindkomstfamilier Vil bidrage til at gøre rekrutteringen til de videregående uddannelser mere skæv og vil navnlig belast unge fra lavindkomstfamilier SUNDHED OG ÆLDREPLEJE Indførelse af brugerbetaling på flere sundhedsydelser (fx også på lægebesøg) Stimulering af tillægsforsikringer for at tage presset af det offentligt finansierede system Vil belaste lavindkomstgrupper med størst behov for sundhedsydelser Vil i højere grad gøre adgangen til sundhedsydelser indkomstbetinget og vil dermed føre den indkomstmæssige ulighed ind i sundhedssystemet Kilde: Egen tilvirkning Summa summarum er tendensen i Velfærdskommissionens forventede reformforslag rimeligt entydig. Kommissionens forventede anbefalinger vil over en bred kam øge uligheden i samfundet: 6 / 15

7 - ved at forringe omfordeling via skattesystemet fra højere til lavere indkomster - ved at forringe ydelsesniveauet og begrænse ydelsesperioder for overførsler til de svageste (dagpenge, kontanthjælp, overførsler til indvandrere) - ved at i højere grad at gøre offentlige serviceydelser (sundhed, uddannelse) til et betalings- og forsikringsspørgsmål 2.2. Samfundsøkonomisk effekt af Velfærdskommissionens reformprojekt for velfærdssamfundet. Men hvad så med samfundsøkonomien. Det er jo den, som af Velfærdskommissionen hele tiden sættes i forgrunden. Er det så ikke her, Velfærdskommissionens store positive bidrag skal findes? Økonomisk set har Velfærdskommissionens reformforslag naturligvis - allerede i kraft af kommissoriet for kommissionen - et helt overordnet sigtepunkt som handler om at sikre de offentlige finansers holdbarhed. Hertil kommer en mange gange og ofte fremhævet målsætning om at øge beskæftigelsen (og dermed det samfundsøkonomiske råderum). Men bidrager Velfærdskommissionens forventede reformforslag nu hertil? Igen har Den Alternative Velfærdskommission ikke adgang til at få foretaget beregninger, så vurderingen heraf vil alene kunne bero på logisk økonomisk analyse og kvalitative vurderinger af målsætningerne om sikring af de offentlige finanser og om samfundsøkonomisk fremgang. Ad 1) Sikring af de offentlige finansers holdbarhed. Dette mål kan det næppe stilles spørgsmålstegn ved om indfries. Men problemet er tværtimod, at målet må siges at blive overindfriet i langt større omfang end påkrævet, idet Velfærdskommissionen gennem valg af alt for pessimistiske beregningsforudsætninger i betydeligt omfang overdramatiserer holdbarhedsproblemerne for de offentlige finanser. Jf. artiklen " Samfundsøkonomien KAN bære velfærden" i "Fremtiden Velfærdssamfund" [19] kan Velfærdskommissionens forudsagte stigning i de offentlige udgifters andel af BNP reduceres med mellem halvdelen og to tredjedele, hvis Velfærdskommissionens beregninger renses for de alt for pessimistiske forudsætninger. Øget beskæftigelse og dermed øget samfundsøkonomisk råderum. Også her kan der stilles spørgsmål ved opfyldelsen af målsætningen. Afskaffelse af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen vil godt nok bidrage til en øget arbejdsstyrke. Men ifølge velfærdskommissionens egne prognoser forventes ledigheden ikke at aftage nævneværdigt frem til Resultatet af disse dele af Velfærdskommissionens forventede anbefalinger vil således ikke være øget beskæftigelse, men alene øget ledighed, fordi der altså ikke vil være flere arbejdspladser og større arbejdskraftefterspørgsel i forhold til arbejdsstyrkeforøgelsen. Hertil kommer at en række af Velkommissionens øvrige reformforslag samfundsøkonomisk set formentlig vil modarbejde hinanden, hvad angår at stimulere økonomien. På den ene side vil lavere mindstelønninger for indvandrere fx isoleret set nok gøre det økonomisk set mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte indvandrere (spørgsmålet er så bare om dette økonomiske incitament er afgørende). Og fx lempelse af beskatningen for beskæftigede vil gøre det mere økonomisk fordelagtigt at arbejde (men ikke nødvendigvis at øge forbrugsmulighederne, hvis en større del af indkomsten går til brugerbetaling og forsikringsordninger). Men på den anden side vil en række af forringelserne af de offentlige overførsler (dagpenge og social sikring) bidrage til, at indkomst og forbrug reduceres for de udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil begrænse forbrug og efterspørgsel. Dette kan næppe forventes fuldt ud opvejet af det øgede forbrug for højindkomster, som lempelse af beskatningen af disse vil afstedkomme. Det samlede 7 / 15

8 regnestykke er vanskeligt at gøre op, men der er en betydelig risiko for, at nettoresultatet ikke bliver en større, men derimod mindre samfundsøkonomisk efterspørgsel i samfundsøkonomien. Dermed risikerer resultatet at blive færre og ikke flere arbejdspladser og dermed mindre beskæftigelse. Summa summarum vil Velfærdskommissionens forventede reformforslag notorisk styrke de offentlige finanser, men gøre dette langt udover det økonomisk påkrævede (og på bekostning af velfærden). Og samtidig er der en stor risiko for, at stramninger af hensyn til de offentlige finanser samfundsøkonomisk vil have den effekt ikke at øge beskæftigelsen og dermed ikke øge det samfundsøkonomiske råderum Velfærdskommissionens projekt - samfundspolitisk set Endelig skal det spørgsmål belyses, mod hvilken type eller af velfærdssamfund, som Velfærdskommissionen med de foran nævnte forventede anbefalinger er på vej? Dette spørgsmål er behandles mere overordnet i artiklen "Den skandinaviske skal udvikles - ikke afvikles" i "Fremtidens Velfærdssamfund" [20]. Her vil i højere grad blive forsøgt taget udgangspunkt i Velfærdskommissionens forskellige konkrete forventede anbefalinger og en vurdering af, i hvilken retning de medvirker til at dreje samfundslen. Det er naturligvis sådan, at en enkelt velfærdsreform ikke ændrer nogen samfunds, derimod kan man efter undertegnedes opfattelse med rette tale om begyndende ændring af samfundslen, hvis en række konkrete velfærdsreformer trækker i samme retning. Man kan inddele velfærdssamfundsler i 3 hovedtyper [21]: Den skandinaviske eller universelle Den kontinentale Eller arbejdsmarkedslen Primært ansvar Staten Arbejdsmarkedet Den anglo-saxiske eller Residuelle. Civilsamfundet/den enkelte familie og borger Omfordeling Omfattende Middel Begrænset Kompensationsgrad Høj/middel Differentieret Middel/lav Personkreds Alle borgere Erhvervsaktive De svageste Finansiering Skat Sociale bidrag Forsikring Primære tildelingskriterier Statsborgerskab Obligatorisk medlemskab af forsikringsordninger for erhvervsaktive Private forsikringsordninger Kilde: Bearbejdning af Niels Ploug. I den skandinaviske eller universelle er det et grundlæggende princip, at de sociale ydelser gives til alle borgere og at de er ens for alle. Dette finansieres primært via en progressiv beskatning. Dermed bliver et andet grundlæggende princip en omfordeling fra højere indkomster til lavere. I den residuelle gives de sociale ydelser derimod primært til de dårligst stillede og ydelserne er på et lavt niveau. Borgerne er - navnlig i USA - i betydelig udstrækning henvist til at forsikre sig privat mod sygdom, tab af arbejde og til alderdom osv. og adgangen til en række ydelser afspejler dermed indkomstfordelingen og uligheden heri. Progressionen i skattesystemet er også mere begrænset. Dermed er graden af omfordeling også begrænset. 8 / 15

9 Endelig er den kontinentale præget af, at sociale ydelser gives til de beskæftigede og at ydelsernes størrelse afspejler den tidligere indkomst. Dermed er omfordelingen også i denne mere begrænset. De fleste konkrete samfund blander elementer af forskellige ler. Det vil derfor i nedenstående blive forsøgt at placere Velfærdskommissionens forventede anbefalinger indenfor de forskellige "idealtyper" af ler: Forventet reformforslag Universel Arbejdsmarkeds-Model Residuelle Uddybning SKAT: Omlægning af beskatningen til sociale bidrag i stedet for personbeskatning Progressionen i beskatningen skal reduceres, især skal topskatten reduceres/afskaffes. Beskatningen på arbejdsindkomster skal lempes Offentlige ydelser skal gives som beskæftigelsesfradrag eller som beskæftigelsesbetingede ydelser () Kan både være en tilnærmelse til kontinentallen og til den anglosaxiske Kan både være en tilnærmelse til kontinentallen og til den anglosaxiske TILBAGETRÆKNINGS-ORDNINGER: Efterlønnen skal helt afskaffes () Kan vel næppe i sig selv siges at være specifik for en, men signalerer mere overordnet en prioritering af arbejdsliv i forhold til pensionsliv som nok er mest udpræget i den residuelle Pensionsalderen skal levetidsindekseres i form af at pensionsalderen sættes op i takt med stigende middellevetid () Kan vel næppe i sig selv siges at være specifik for en, men signalerer mere overordnet en prioritering af arbejdsliv i forhold til pensionsliv som nok er mest udpræget i den residuelle 9 / 15

10 Forventet reformforslag Indbetalinger til og dermed udbetalinger af pension skal individualiseres Universel Arbejdsmarkeds-Model Residuelle Uddybning I og med den større sammenhæng mellem erhvervsindkomst og pension både tilnærmelse til kontinental og residual len ARBEJDSMARKED: Ydelsesniveauet for dagpenge justeres kun udfra udviklingen i forbrugerprisindeks Aftrapning af den økonomiske kompensation til de ledige med varigheden af ledighedsperioden Indførelse af karensperiode i forbindelse med ledighed Reduktion af presset for højere kompensation i dagpengesystemet gennem at lønmodtagerne selv at tegne tillægsforsikringer Kan vel næppe i sig selv siges at være specifik for en, men repræsenterer en højere prioritering af beskæftigedes vilkår i forhold til de udenfor arbejdsmarkedet som både gælder for den kontinentale og den residuelle. Kan vel næppe i sig selv siges at være specifik for en, men repræsenterer en højere prioritering af beskæftigedes vilkår i forhold til de udenfor arbejdsmarkedet som både gælder for den kontinentale og den residuelle. Det grundlæggende princip navnlig for den amerikanske udgave af den residuelle INTEGRATION OG INDVANDRING: Indførelse af lavere mindstelønninger for indvandrere mm. Nedjustering af kompensationsgraden for sociale ydelser til indvandrere mm Vel næppe knyttet til en bestemt velfærds - " - UDDANNELSE: 10 / 15

11 Forventet reformforslag Indførelse af studieafgifter til finansiering af videregående uddannelser Indførelse af studielån til finansiering af leveomkostningerne for studerende ved videregående uddannelser Universel Arbejdsmarkeds-Model Residuelle Uddybning Karakteristisk for navnlig den amerikanske udgave af den residuelle SUNDHED OG ÆLDREPLEJE Indførelse af brugerbetaling på flere sundhedsydelser (fx også på lægebesøg) Stimulering af tillægsforsikringer for at tage presset af det offentligt finansierede system () Karakteristisk for navnlig den amerikanske udgave af den residuelle, men er bredere udbredt end som så Kilde: Egen tilvirkning Summa summarum ses det, at Velfærdskommissionens forventede reformforslag repræsenterer en bevægelse væk fra den universelle over mod en blanding af arbejdsmarkedslen og den residuelle. Det er navnlig forslagene om i højere grad at basere ydelsestildeling på beskæftigelse frem for indkomstkriterier, om obligatoriske sociale bidrag samt om skattemæssigt at tilgodese beskæftigelse, der repræsenterer en bevægelse mod "arbejdsmarkedslen". Tilnærmelsen til den residuelle sker især i forslagene om øget anvendelse brugerbetaling og private forsikrings-/finansieringsordninger. Men uanset om der mest er tale om en bevægelsen mod "workfare" len eller mod den residuelle, så er bevægelsen væk fra den universelle, skandinaviske entydig [22]. Hvilket samtidig, som det fremgik foran, er en bevægelse væk fra omfordeling og mod større ulighed og dermed også en bevægelse henimod mod større polarisering [23] og mindre sammenhængskraft i samfundet [24]. 3. Alternativer til Velfærdskommissionens reformer og strategi Men er der et alternativ til Velfærdskommission reform af velfærdssamfundet? Er der ikke simpelthen tale om en indiskutabel økonomisk udvikling og nødvendighed foranlediget af en uomgængelig befolkningsudvikling? Og hvilke andre løsningsler findes der end Velfærdskommissionens - findes der nogen? Jf. artiklerne "Usikkerheder i Velfærdskommissionens befolkningsprognoser" samt i "Fremtidens Velfærdssamfund" er der på ingen måde tale om, at velfærdskommissionens prognoser for befolkningsudvikling, arbejdsstyrkeudvikling og navnlig ikke for levetidsudvikling på nogen måde er uomgængelige og indiskutable. Tværtimod er de behæftet med store usikkerheder og formentlige fejlskøn navnlig i form af for lav vurdering af arbejdsstyrken og for høj vurdering af levetidsstigningen og dermed uegnede som grundlag for kvalificerede politiske beslutninger om 11 / 15

12 velfærdsreformer aktuelt. Og som der argumenteres for i artiklen "Der ER råd til velfærden" i "Fremtidens Velfærdssamfund" er der heller ingen benhård økonomisk nødvendighed af Velfærdskommissionens velfærdsforringelser. Mellem halvdelen og to tredjedele af den af Velfærdskommissionen forudsagte forværring af de offentlige finanser frem til 2041 kan tilskrives Velfærdskommissionens egne pessimistiske forudsætninger og resten kan løses gennem alternative tiltag: En vækst-, beskæftigelses- og integrationsstrategi, fleksible tilbagetrækningsordninger samt selektive skattereformer. Men så til det sidste spørgsmål: Hvilke alternativer er der til Velfærdskommissionens velfærdspolitiske "reform"projekt og strategi - er der nogen? Også her er svaret imidlertid klart: Ja, det er der. DAV har fremlagt en alternativ strategi for finansiering af velfærdsordningerne, for samfundsøkonomisk vækst og øget beskæftigelses, for en social fordelingspolitik og for fastholdelse og udvikling af samfundets sammenhængskraft og af den skandinaviske. En mere udførlig beskrivelse findes i artiklen "Rids af et alternativ - til overvejelser og forslag fra Regeringens Velfærdskommission" [25]. Alternativet til Velfærdskommissionens velfærdsforringelsesstategi består i en vækst-, beskæftigelses-, integrations og velfærdsstrategi. Hovedprincipperne heri er: Satsning på vækst, beskæftigelse, integrations og uddannelse: Den alternative strategi bygger på: Skabelse af øget økonomisk vækst og produktion og herigennem flere arbejdspladser øget beskæftigelse og reduktion i de for indeværende personer udenfor arbejdsmarkedet (ledige og personer i støttet arbejde, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister mm.) øget integration af og dermed højere erhvervsfrekvens for indvandrere, flygtninge og deres efterkommere. Staten skal i den forbindelse bygge på og understøtte økonomiens efterspørgselsside og den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft i takt med den stigende afgang fra arbejdsmarkedet fra [26]. En vigtig opgave for det offentlige bliver i den forbindelse at forestå den nødvendige og vigtige opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken til de nye jobs. Endvidere skal det offentlige i forbindelse med vækststrategien understøtte forskning, udvikling og iværksætterpolitik. I den forbindelse skal den offentlige sektors muligheder ikke reduceres (som vi ser nu), snarere forøges, hvor der blandt andet skal satses på langsigtet iværksætterpolitik (lån, sparring, partnerskaber). Satsning på fastholdelse og udvikling af generelle, behovsorienterede velfærdsordninger. Det har været en styrke ved den skandinaviske velfærds, at alle har ret til de samme offentlige ydelser, og at det sociale sikkerhedsnet, der er udspændt under alle medborgere, er relativt fintmasket. Denne udformning har sikret den skandinaviske velfærds en betydelig vælgermæssig opslutning, der bl.a. giver sig udtryk i en, i forhold til skattetrykkets højde, beskeden 'skattelede'. Det hører også til lens fremhævede resultater, at den sikrer rimelig grad af indkomstmæssig lighed. 12 / 15

13 I forhold til udlandet er der ikke mindst en væsentlig konkurrencefordel knyttet til lens "flexicurity". Dvs. en høj social forsikring gennem indkomsterstattende ydelser på et niveau, der bremser økonomisk og social deroute. Til gengæld er arbejdsmarkedslovgivningen vedrørende afskedigelser relativt liberal [27]. Satsning på fastholdelse og understøttelse af sammenhængskraft og inklusion: Sammenhængskraften skabes ikke af sig selv i den moderne, åbne og globaliserede verden, hvor individualisme og liberalisme er de store og dominerende trends. Nøgleordet er "arbejde". Job og beskæftigelse er den vigtigste vej til både at skabe socialt tilhørsforhold og økonomisk produktivitet. Men også med hensyn til uddannelse fremgår den samme dobbeltvirkning: Endvidere handler det om styrkelse af social integration for etniske minoriteter gennem øget rummelighed i skolen, i boligpolitikken og på arbejdsmarkedet. Samt om at fremme et aktivt medborgerskab, der aktivt søger at inddrage det offentlige i samspil med både private og "frivillige" partnere i løsning af opgaver inden for både omsorg, miljø og påtrængende sociale opgaver [28]. Satsning på fordelingspolitik og skattereform: Den alternative strategi fastholder en fordelingspolitik der modvirker markedsmekanismens ulighedsskabende indflydelse og satser i stedet på at øge lighed gennem fastholdelse af omfordelingen over de offentlige overførsler og serviceydelser samt også over skattepolitikken. Princippet om at de stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder skal fastholdes. Og der skal på længere sigt satses på en skattereform, der bidrager til at udbygge velfærdsstatens finansieringsgrundlag gennem at oprette skævhederne i det nuværende skattesystem indenfor beskatning af formuer, kapitalgevinster på fast ejendom samt pensionsopsparing [29]. Ligesom princippet om et generelt skattestop skal brydes til fordel for en skattereform, der letter skatten på arbejde og på de laveste indkomster, men udbygger beskatning på ovennævnte områder og på de højeste indkomster. Satsning på fleksible tilbagetrækningsordninger og udbygning af pensionsopsparing: Som et led i skabelse af et økonomisk grundlag for velfærdssamfundet skal der også satses på positive incitamenter til længere frivillig forbliven på arbejdsmarkedet (gulerod ikke pisk), herunder mulighed for deltids efterløn og pension uden at det modregnes fuldt ud i efterløns- og pensionsydelse samt mulighed for opsparing af udskudt efterløn/folkepension. Endvidere skal der satses på et mere rummeligt arbejdsmarked for ældre gennem seniorpolitik og indsats for en arbejdskultur, der værdsætter ældre medarbejderes erfaring, kvalifikationer og bidrag. Og endelig skal der satses på et forbedret arbejdsmiljø, der forebygger at ældre medarbejdere tvinges væk fra arbejdsmarkedet på grund af fysisk og psykisk nedslidning [30]. Finansiering af offentlige merudgifter til velfærdsydelser gennem vækst-, beskæftigelses og integrationsstrategi. RVK har, at det offentlige udgifters andel af BNP, frem til 2041, vil stige med 7,8 pct. point svarende til, at det vil kræve en beskæftigelsesfremgang på omkring at finansiere dette. DAV s analyser og beregninger viser, at der langtfra vil blive tale om et sådant katastrofescenario, idet mellem halvdelen og to tredjedele af det forudsagte underskud på de offentlige finanser i 2041 kan tilskrives RVK s valg af alt for pessimistiske beregningsforudsætninger. Renses de økonomiske analyser herfor kan udfordringen ifølge DAV s beregninger maksimalt blive at skabe finansiering af en stigning i de offentlige udgifters andel af BNP på 4 pct. point svarende til en forøgelse af den private beskæftigelse med omkring personer. Dette tilvejebringes ifølge den alternative strategi gennem: Forøgelse af den private beskæftigelse og reduktion i antallet af personer udenfor arbejdsmarkedet (ledige, personer i støttet arbejde, sygedagpengemodtagere osv.) med omkring personer. 13 / 15

14 Dette skabes dels via den stærkt forøgede efterspørgsel efter arbejdskraft efter , når den store afgang fra arbejdsmarkedet som følge af pensionering sætter ind. Dels skabes det gennem en aktiv offentlig beskæftigelsespolitik og indsats. Forøgelse af integrationsindsatsen således at gabet i beskæftigelsesfrekvens mellem flygtninge, indvandrere og deres efterkommere på den ene side og på den anden side "etnisk indfødte danskere" halveres svarende til en forøgelse af beskæftigelsen med omkring personer Mere fleksible tilbagetrækningsordninger og et mere rummeligt arbejdsmarked for ældre vil gennem forbedret adgang til deltidsbeskæftigelse på den ene side og deltidsefterløn/deltidspension på den anden side samt gennem adgang til opsparing af efterløn/pension bidrage til en forøgelse af arbejdsstyrken frem til 2041 med personer Endelig skal der skabes øgede statslige indtægter gennem selektive skattereformer, herunder en genopretning af ejendomsværdibeskatningen samt en tilpasning af beskatningen på pensionsformuerne, således at den nærmer sig niveauet for beskatning af andre former for kapitalindkomst. Herigennem kan dækkes svarende til den tilbageværende udækkede stigning i de offentlige udgifters andel af BNP på 0,5 pct. point [31]. NOTER 1. Lund, Henrik Herløv: Velfærdskommissionens forventede anbefalinger vedr. tilbagetrækning og pension, Se Kritisk Debat oktober Lund, Henrik Herløv: Velfærdskommissionens forventede anbefalinger på skattepolitikken, Se Kritisk Debat oktober Velfærdskommissionen: Fremtidens Velfærd kommer ikke af sig selv. Debatoplæg, kap. 7, s 44 ff. 4. Velfærdskommissionen: Debatoplægget Fremtiden Velfærd - Sådan gør andre lande, kap. 3. s. 9 ff. 5. Velfærdskommissionen: Analyserapporten Fremtidens Velfærd - Sådan gør andre lande, kap. 3, s 75 ff. 6. Velfærdskommissionen: Analyserapporten Fremtidens Velfærd - Sådan gør andre lande, s 91 og s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s. 123 og s Hansen, Henning: Skal indvandrere og flygtninge sultes i arbejde? 12. Velfærdskommissionen: Analyserapporten Fremtidens Velfærd - Sådan gør andre lande, s Ibid 14. Clausen, Trond Beldo: Uddannelse. hvad gør Danmark? 15. Velfærdskommissionen: Analyserapporten Fremtidens Velfærd - Sådan gør andre lande, s Ibid. s / 15

15 17. Etwil, Preben og Lund, Henrik Herløv: Velfærdskommissionens overvejelser vedr. brugerbetaling og forsikringsordninger. 18. Velfærdskommissionen: Analyserapporten Fremtiden Velfærd - Sådan gør andre lande, s Lund, Henrik Herløv: Samfundsøkonomien KAN bære velfærden. 20. Jørgensen, Per Schulz og Jespersen, Jesper: Den skandinaviske skal udvikles - ikke afvikles 21. Bearbejdning af Ploug, Niels: Europæiske velfærdstater i dag og i morgen, s Jf. Jørgensen, Per Schulz og Jespersen, Jesper: Den skandinaviske skal udvikles - ikke afvikles. 23. Jf. Albrecht, Kristian: Målretning øger polariseringen i samfundet 24. Jf. Jørgensen, Per Schulz og Boje, Thomas P: Sammenhængskraften - hvordan sikres den? 25. Jf. Jørgensen, Per Schulz og Lund, Henrik Herløv: Rids af et alternativ til Regeringens Velfærdskommission. 26. Jf. Lund, Henrik Herløv: Der ER råd til velfærden. Fremtidens Velfærdssamfund, Socialpolitisk Forlag, okt Se herom Per Schulz Jørgensen og Jesper Jespersen: Den skandinaviske skal udvikles - ikke afvikles. 28. Se herom Jørgensen, Per Schulz og Boje, Thomas P: Sammenhængskraften - hvordan sikres den? 29. Se herom Henrik Herløv Lund 15 / 15