Notat. August 2012 J.nr.: 11/ Br.nr.:

Transkript

1 Notat Forvaltning: Dato: August 2012 J.nr.: 11/ Br.nr.: Udf rdiget af: Jan Kjeldmann, Gert Rishłj, Kaj Lindum og Annemette la Cour Vedrłrende: H ndtering af takstindt gter i forbindelse med salg af pladser i sociale tilbud og p specialskoler Notatet sendes/sendt til: Direktionen Overheadnotat Version 2 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 HVAD INDEHOLDER NOTATET... 3 AFGR NSNING (SPECIALISEREDE SOCIALOMR DE MM.)... 3 TAKST... 5 RAMMEAFTALEN... 5 BEREGNING AF TAKSTEN... 5 TAKSTINDT GTERNES 5 GRUPPER I FORDELING AF TAKSTINDT GTER I BUDGETTET... 8 INTERN OG EKSTERN AFREGNING... 9 INDT GTERNE VED SALG AF PLADSER... 9 BUDGETL GNING / BEREGNING STANDARD KONTOPLAN... FEJL! BOGM RKE ER IKKE DEFINERET. BUDGET ORGANISERING (TILPASNING) BILAG BILAG 1: BEKENDTG RELSE OM OMKOSTNINGSBASEREDE TAKSTER FOR KOMMUNALE TILBUD BILAG 2: AFTALE OM OMKOSTNINGSBEREGNING OG BETALINGSMODELLER P SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMR DET MELLEM KOMMUNERNE I REGION MIDTJYLLAND OG REGION MIDTJYLLAND (UDDRAG) BILAG 3: HISTORIEN... 18

2 2 BILAG 4: ELEMENTER DER INDG R I BEREGNINGEN AF TAKSTEN... 20

3 3 Indledning Baggrund Strukturreformen skabte nye afregningsformer, n r det g lder tilbud p de specialiserede socialomr der. Netop fordi det er specialiserede omr der er kommunerne ikke selvforsynede, men kłber pladser hos hinanden. Regionen er ogs udbyder af pladser. For at sikre at region og kommuner f r d kket samtlige omkostninger og for at sikre tilliden til hinanden er takstfasts ttelsen bundet ind i regler og aftaler. I Randers Kommune har der i flere omgange v ret gjort forsłg p at fasts tte ensartede principper for beregning, budgettering og fordeling af takstindt gterne fra salg af pladser p tilbud som drives af Randers Kommune, men senest ved regnskabsafslutningen i 2010 viser det sig, at der fortsat er forskellig praksis forvaltningerne i mellem. Hvad indeholder notatet Dette notat er udarbejdet i samarbejde mellem sekretariatet i Błrn, Skole og Kultur, sekretariatet i Social og Arbejdsmarked og konomi med henblik p at f etableret en ensartet praksis i alle forvaltninger. Notatet har derfor et fremadrettet sigte. Det indeholder en redegłrelse for beregning og budgettering af takstindt gter fra salg af sociale tilbud og specialundervisningspladser. Der redegłres for hvilke direkte og indirekte omkostninger der d kkes af takstindt gterne og notatet foresl r en kontoplan, som sikrer at indirekte omkostninger i videst muligt omfang posteres samme sted, som indt gterne. Notatet indeholder ogs et forslag til en regel om, at udgifter som afholdes via centrale driftspuljer (barsel, forsikring, vedligehold m.v.) altid omposteres i overensstemmelse med budgettet, medens udgifter i forbindelse med generel administration omposteres i overensstemmelse med de faktisk opn ede takstindt gter og uden overfłrselsadgang. Det betyder popul rt sagt at kommunekassen kommer til at b re tabet, hvis takstindt g- terne svigter og der derfor kommer til at mangle indt gter til d kning af de generelle administrationsudgifter. Notatet peger derfor ogs p vigtigheden af at salget af pladser indg r i budgetopfłlgningen. Afgr nsning (specialiserede socialomr de mm.) Kommunen beregner og opkr ver takster p mange omr der. Dette notat handler alene om takster p de specialiserede socialomr der og sociale tilbud, der kan ligestilles hermed samt takster for specialskolerne. For en n rmere afgr nsning se bilag 3: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller p social- og specialundervisningsomr - det. Takstaftalen finder alts ogs anvendelse ved beregning af takster i forbindelse med salg af tilbud, som ikke er omfattet af rammeaftalen. Kun n r der sker salg af en vis del af tilbuddene til andre kommuner, sker den samlede afregning i overensstemmelse med principperne i dette notat.

4 4 De samlede omkostninger til disse tilbud er beregnet til 313,4 mio. kr. i % forventes solgt til andre kommuner og takstindt gten ved eksternt salg forventes derfor at blive 115 mio. kr.

5 5 Takst Taksten ved salg af sociale tilbud i Randers Kommune skal d kke kommunes direkte og indirekte udgifter inklusiv kapitalomkostninger jf. Bekendtgłrelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (Bilag 2). Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, herunder ogs indirekte centrale omkostninger til ledelse og administration, der konteres p hovedkonto 6. Rammeaftalen De 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen indg r rligt en rammeaftale. Rammeaftalen er et planl gnings- og udviklingsv rktłj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften p det omr de, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det form let med rammeaftalen, at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspłrgsel p tilbud og ydelser inden for aftalens omr de. Som del af rammeaftalen har regionen og de 19 kommuner indg et: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller p social- og specialundervisningsomr det mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland p Se uddrag af kapitel 2 i bilag 3. Rammeaftalen for 2011 er godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsr det. I Randers Kommune er rammeaftalen behandlet i błrn og skoleudvalget den 7. september og i socialudvalget den 8. september og endeligt godkendt i byr det d. 4. oktober Beregning af taksten Taksten beregnes, s ledes at alle omkostninger, der er forbundet med udfłrelsen af servicen bliver d kket. Dvs. at indt gterne fra den samlede takst skal svare til de driftsudgifter, der er direkte og indirekte forbundet med driften af institutionspladsen samt omkostninger i form af afskrivninger og forrentning. Netto driftsudgifter for tilbuddet + overhead = Indt gter fra takstopkr vningen Hermed bliver en kommunes produktion af et tilbud til borgere fra andre kommuner udgiftsneutralt for skatteborgerne i den kommune, som producerer tilbuddet, og n r kommuner og regionen er producent d kkes samtlige omkostninger ogs. I nedenst ende tabel 1 er de omkostninger der indg r i beregningen af taksten jf. takstaftalen og deres beregningsforuds tninger oplistet. For n rmere specifikation henvises til bilag 1. Tabel 1 Beregningsforuds tninger - rammeaftalen 2011 V rdier - Institutionens driftsbudget Netto - Udvikling 0,5 % - Dokumentation af kvalitet 0,2 % - Tilsyn 0,3 % - Generel administration 5,4 % - Opsparing til pension for tjenestem nd 30,0 %

6 6 - Forrentning af grunde, bygninger og inventar (National- bankens diskonto 1. maj ret fłr budget ret plus 1 procent)(v rdi primo ret) 1,75 % - Afskrivning af bygninger og inventar afh nger af levetiden for aktivet Afskrives line rt henover levetiden - Centrale driftspuljer - driftsudgifter Jf. tabel 2 Bel gningsprocent - Błrn og Unge omr det 98 % - Voksenomr det (ekskl. Forsorgshjem og kvindekrisecenter) 100 % Fordelingsnłgler for de centrale driftspuljer for de driftsudgifter, som kan henfłres til udfłrelsen af servicen er i Randers Kommune fastsat som det fremg r af tabel 2. Tabel 2 Fordelingsnłgler for centrale puljer i Randers Kommune V rdier - Barselpulje andel af lłnsummen 1 % - Forsikringspulje (i 2007 priser) o Bygninger (kr. pr. kvm) o Lłsłre (af lłsłresummen) o Ansvar (kr. pr. medarbejder) o Arbejdsskade (kr. pr. medarbejder) - Vedligeholdelse (2008 blev prisen for vedligeholdelse af bygninger beregnet til 42,92 kr. pr. kvm. 1 ) o Generel vedligeholdelse o Sm vedligeholdelser (belłb er del institutionens driftsbudget) - Evt. lłnpuljer der endnu ikke er blevet budgetm ssigt fordelt o Skal korrigeres i beregningen 6, ,31 9,61 Den enkelte forvaltning er ansvarlig for at beregne taksten i overensstemmelse med ovenst ende og taksten opkr ves via AS2007. Takstindt gternes 5 grupper i 2011 I tabel 3 er en oversigt over de forventede takstindt gter for hele Randers Kommune i 2011 med udgangspunkt i det forudsatte pladsantal og bel gningsprocenten. Indt gterne er fordelt p de form l, som indg r i beregningen af taksten. 1 Erhvervsarealet er brugt som fordelingsnłgle. Jf. notat fra, 12. november 2007 bygningsvedligeholdelse, status., hvad er drift og skal betales af institutionen selv?

7 7 Tabel 3 Driftsbudget netto Tilsyn, dokumentation og udvi kling Centrale driftspuljer, tj. pension Kapitalomkostninger Generel administration I alt Takstberegninger for 2011 i 1000 kr. gr 1 gr 2 gr 3 gr 4 gr 5 Socialudvalget Błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Forsorgshjem Personer med psykisk handicap inkl. autister Stofmisbrugsomr det Voksne med sindslidelse I alt Andel i % 89,1 0,9 2,8 2,3 4,8 100 Familie Rismłllen og Vester AllØ Smutten Randers Krisecenter I alt Andel i % 91,7 0,9 1,7 0,7 5,0 100 Specialskoler Skoler SFO I alt Andel i % 90,9 0,9 2,2 1,0 4,9 100 Samlet % andel af de samlede indt gter 90,0 0,9 2,5 1,7 4,9 100

8 8 Fordeling af takstindt gter i budgettet Takstindt gterne optages i budgettet hovedkonto 3 eller 5. Takstindt gterne fordeles i budgettet som modposter. Gruppe 1 er tilbuddets driftsudgifter og er optaget i budgettet p hovedkonto 3 eller 5. Gruppe 2 er driftsudgifterne til tilsyn, udvikling og dokumentation og er optaget i budgettet p hovedkonto 5 eller 3. Gruppe 3 er udgifterne til barselsfond, forsikring og tilbuddets andel af centrale lłnpuljer og tjenestemandspensioner. Udgifterne konteres p hovedkonto 6. Der foretages en overfłrsel af udgifterne herfra til hovedkonto 3 og 5 bortset fra tjenestemandspensioner. Det kan ske ved at anvende +/- posteringer. Udgifterne til vedligeholdelse afholdes af Miljł & Teknik s centrale vedligeholdelsespulje og bogfłres p de relevante hovedkonti og funktioner (men budgetteres p hovedkonto 0). Gruppe 4 er de beregnede udgifter til forrentning og afskrivninger, men i flg. ISM 2 skal der ikke foretages overfłrsel/registrering i udgiftsregnskabet. Gruppe 5 er udgifterne til generel administration (inkl. ledelse), der konteres p konto 6. Der skal derfor foretages en overfłrsel af administrative omkostninger fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5 eller 3. Det kan ske ved at anvende +/- posteringer p hovedart 4.0 Figur 1 Betalingsstrłmme for taksterne. Egen myndighed (budget) Takst Institution/tilbud i anden kommune eller region Takst gr 1 Tilbuddets drift Indt Takstindt gter gter fra solgte pladser gr 2 Tilsyn, udvikling og dokumentation (forvaltningen) Takst gr 3 gr 4 Centrale drifts/lłnpuljer Barsel, TP, forsikring, vedligeholdelse gr 5 Kapital omk. (forrentning og afskrivninger) Fremmed myndighed/ andre kommuner Generel administration 2 Jf. notat fra drłftelse med Indenrigs- og sundhedsministeriets kontor for budget og regnskabssystemet v/henning Elkj r /opdateret

9 9 Intern og ekstern afregning Randers Kommune arbejder med BUM modeller og har adskilt myndighedsopgaven (en borger visiteres til/bevilges et tilbud) og udfłreropgaven (hvor borgeren modtager tilbuddet). Den myndighed som bevilger tilbuddet har altid til opgave at finde det tilbud, hvor kvalitet og pris bedst matcher borgerens behov. I en r kke tilf lde er det i et lokalt kommunalt tilbud, i andre tilf lde visiteres borgeren til et tilbud uden for kommunen. Med ensartede beregningsprincipper kan tilbuddene sammenlignes. Derfor afregner b - de Social og Arbejdsmarked og Błrn og Skole b de internt og eksternt til samme takst. Dvs. at Randers Kommune betaler det samme for en institutionsplads indenfor kommunen, som en anden kommune skulle betale for samme plads. Og i medfłr af Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller p social- og specialundervisningsomr det mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland er priserne p tilbud i regionen eller en anden kommune sammenlignelige med tilbud i Randers Kommune. Indt gterne ved salg af pladser Figur 1 illustrerer betalingsstrłmmen for taksterne mellem egen myndighed, egne og andre institutioner, samt fremmed myndighed. Takstindt gterne stammer dels fra egen myndighed og dels fra andre kommuner. I 2011 er den forventede takstindt gt 313,4 mio. kr. Jf. tabel 3. Tabel 4 viser en oversigt over den forventede fordeling i 2011 mellem internt salg, dvs. salg af pladser til egen myndighed og salg af pladser til andre kommuner fordelt p tilbudstyper. 63 % af takstindt gterne stammer fra salg til Randers Kommune, medens 37 % af indt gterne stammer fra salg til andre kommuner. Tabel 4 Takstindt gter fordeling eksterne og interne Intern Ekstern Socialudvalget Błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 71,1 28,9 Forsorgshjem 64,3 35,7 Personer med psykisk handicap inkl. autister 75,0 25,0 Stofmisbrugsomr det 97,9 2,1 Voksne med sindslidelse 58,3 41,7 Andel i % social 73,6 26,4 Familie Rismłllen og Vester AllØ 70,6 29,4 Smutten 75,0 25,0 Randers Krisecenter 23,0 77,0 Andel i % familie 62,4 37,6 Specialskoler Skoler 53,0 47,0 SFO 44,2 55,8 Andel i % specialskoler 50,0 50,0 % andel af de samlede indt gter 63,4 36,6

10 10 Budgetl gning / beregning Aftalen om omkostningsberegninger (takstaftalen) bliver godkendt endeligt senest samtidigt med budgettet, men den bliver indg et mellem kommunerne m neder i forvejen. Takstindt gterne błr fremover budgetteres ud fra budget rets takst, antal pladser og den forventede/aftalte bel gning, ligesom de afledte budgetposter beregnes konkret. Standard kontoplan For at sikre ensartet praksis er der udarbejdet fłlgende standardkontoplan(tabel 5) Tabel 5 Art hovedkonto +/- Takstindt gter fra salg af pladser til andre kommuner 7.7 3/5 - Takstindt gter fra salg af pladser til egen myndighedsafdeling /5 - Driftsudgifter det sociale tilbud/specialskolen 3/5 + Tilsyn, udvikling og dokumentation 3/5 + Centrale driftspuljer (Barselsfond, forsikringspulje, m.v.) 3/5 + Centrale driftspuljer (Barselsfond, forsikringspulje, m.v.) 6 - Vedligehold (MT s vedligeholdelsespulje) 3/5 + Tjenestemandspensioner 6 + Generel administration 4.0 3/5 + Generel administration p en f lleskonto uden for forvaltningsomr det 3 Takstudgiften ved egen myndighedsafdelings kłb af pladser i Randers Kommune bogfłres ogs som art 4.7

11 11 Budget 2011 Nedenst ende tabel 6 illustrerer, hvorledes I/U ville v re fordelt, s fremt Budget 2011 var udformet i overensstemmelse med ovenst ende model. Tabel 6: Indt gter og udgifter ved salg af pladser - BUDGET kr. I U Jf. modellen Bevillingsomr det Social Takstindt gter Driftsudgifter Tilsyn, udvikling og dokumentation Centrale driftspuljer Generel administration Bevillingsomr det Forebyggende foranstaltninger og anbringelser Takstindt gter Driftsudgifter Tilsyn, udvikling og dokumentation 315 Centrale driftspuljer Generel administration Bevillingsomr det Familie Takstindt gter Driftsudgifter Tilsyn, udvikling og dokumentation 190 Centrale driftspuljer 351 Generel administration 999 Bevillingsomr det Skole Takstindt gter Driftsudgifter Tilsyn, udvikling og dokumentation Centrale driftspuljer Generel administration Bevillingsomr de administration samt miljł og teknik F lles - generel administration Centrale driftspuljer Sum

12 12 Tabel 6 illustrer, hvordan de samlede budgetter p bevillingsomr derne social, forebyggende foranstaltninger m.v.(handicap błrn), familie og skole bidrager med ca. 5,3 mio. kr. til kommunekassen, idet takstindt gterne er 5,3 mio. kr. stłrre end de budgetterede udgifter. Det svarer til kapitalomkostningerne (afskrivning og forrentning) i forbindelse med at producere de solgte pladser (b de eksternt og internt salg). Samtidigt illustrerer tabel 6, at der overfłres f llesudgifter svarende til ca. 23 mio. kr. til bevillingsomr der, som oppeb rer takstindt gten. Det drejer sig prim rt om generel administration, men ogs om indirekte udgifter som forsikring, vedligeholdelse m.v. I tilf lde af svigtende takstindt gter p et serviceomr de, er der konsekvenser p tre omr der: de umiddelbare driftsudgifter, de indirekte udgifter, som finansieres via driftspuljerne og overheadet. Ved god og ideel łkonomistyring vil de umiddelbare driftsudgifter blive lavere, hvis der er tomme pladser, og manglende salg af pladser vil derfor ikke f betydning for omr dets łkonomi. Der er imidlertid ikke nogen direkte sammenh ng mellem de afledte driftsudgifter (centrale driftspuljer, generel administration og kapitalomkostninger) og tomme pladser/svigtende takstindt gter. Dette dilemma kan kun lłses ved at sikre at kapaciteten i kommunens tilbud er tilpasset behovet, og at der głres en aktiv indsats for at s lge pladserne. Der foresl s fłlgende regel: Den budgetterede mindreudgift overfłres altid fra de centrale driftspuljer (barselsfond, forsikringspulje, m.v.) til de bevillingsomr der, der oppeb rer takstindt gten bortset fra udgifter til generel administration. Der bogfłres og overfłres udgifter til d kning af den generelle administration svarende til de faktisk realiserede takstindt gter. Over-/underskud herfra er ikke overfłrselsberettiget. Organisering (tilpasning) Der er i forbindelse med tidligere budgetkontroller v ret gjort forsłg p at opbygge en budgetstruktur i overensstemmelse med ovenst ende, men det har aldrig v ret konsekvent. Bilag 4 indeholder en oversigt over direktionens beslutninger og omplacering foretaget i forbindelse med budgetkontroller. Det foresl s, at der foretages en tilretning med virkning fra budget og regnskab Den indbefatter, at der skal foretages overfłrsler af budgetbelłb mellem bevillingsomr - der, som har budgetteret med takstindt gten og bevillingsomr det administration i forbindelse med budgetkontrollen pr Det foresl s ogs, at budget 2012 udarbejdes i overensstemmelse med ovenst ende. Det foresl s endvidere, at konomi p tager sig en koordinerende rolle, s ledes at budgetterne bliver ens opbygget p alle bevillingsomr der. Spłrgsm let om salg af pladser indg r med s rlig opm rksomhed i de kvartalsvise budgetopfłlgninger, og der bogfłres i forbindelse med udarbejdelse af halv rsregnskabet.

13 13

14 14 Bilag Bilag 1: Bekendtgłrelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud I medfłr af 174, stk. 3, i lov om social service, jf. lovbekendtgłrelse nr. 58 af 18. januar 2007, fasts ttes: 1. Kommunalbestyrelsen skal fasts tte en takst for kommunale tilbud efter fłlgende bestemmelser i lov om social service: 1) 32 (s rlige dagtilbud). 2) 36 (s rlige klubtilbud). 3) 45 (ledsageordning til unge). 4) 52, stk. 3, nr. 2 (praktisk, p dagogisk eller anden stłtte i hjemmet). 5) 52, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller anden behandling). 6) 52, stk. 3, nr. 4 (dłgnophold for familier med błrn), dog undtaget ophold i en plejefamilie. 7) 52, stk. 3, nr. 5 (aflastningsordning), dog undtaget aflastning i en netv rksplejefamilie og i en plejefamilie. 8) 52, stk. 3, nr. 6 (personlig r dgiver). 9) 52, stk. 3, nr. 7 (fast kontaktperson for barnet eller den unge). 10) 52, stk. 3, nr. 8 (anbringelse uden for hjemmet), dog undtaget anbringelse i plejefamilier, netv rksplejefamilier og i egne v relser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder. 11) 54 (stłtteperson for for ldre i forbindelse med anbringelse). 12) 84, stk. 1 (aflłsning eller aflastning). 13) 84, stk. 2 (midlertidigt ophold). 14) 85 (socialp dagogisk bistand). 15) 86, stk. 1 (genoptr ning). 16) 86, stk. 2 (hj lp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske f rdigheder). 17) 96 (hj lperordning til personer med nedsat funktionsevne). 18) 97 (ledsageordning voksne). 19) 98 (kontaktperson for dłvblinde). 20) 99 (stłttekontaktperson). 21) 101 (behandlingstilbud til stofmisbrugere). 22) 103 (beskyttet besk ftigelse). 23) 104 (aktivitets- og samv rstilbud). 24) 107 (midlertidige botilbud). 25) 108 (l ngerevarende botilbud). 26) 109 (kvindekrisecentre m.v.). 27) 110 (forsorgshjem). 28) 192 (plejehjem og beskyttede boliger). 2. Taksten skal fasts ttes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forst s tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal v re rettet mod samme m l- gruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter. Stk. 2. Er et tilbud sammensat af flere tilbud efter lov om social service, skal hvert enkelt af disse tilbud takstfasts ttes.

15 15 3. Takstberegningen efter 1 skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, jf. 174, stk. 2, i lov om social service. Stk. 2. Taksten skal omfatte fłlgende indt gts- og omkostningstyper: 1) Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, forrentning af kapital og udviklingsomkostninger. 2) Akutpladser. 3) Tomme pladser. 4) Almindelige indt gter, f.eks. salg af producerede ydelser. 5) Beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet (individuelle valgfrie ydelser). Stk. 3. For kvindekrisecentre og forsorgshjem, jf. 109 og 110 i lov om social service, skal tillige fłlgende omkostninger indregnes i taksten: 1) Omkostninger ved ophold for danske statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke kan findes. 2) Omkostninger ved ophold for udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune. 3) Omkostninger ved udbetaling af lommepenge. Stk. 4. Taksten skal omfatte andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen kan anvende en fordelingsnłgle for andelen af central ledelse og administration. Kommunalbestyrelsen skal begrunde den anvendte fordelingsnłgle. Stk. 5. Taksten skal beregnes eksklusiv moms. 4. Et over- eller underskud skal indregnes i taksten i form af till g til eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud, jf. 2. Stk. 2. Et over- eller underskud kan overfłres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens fastsatte retningslinier herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 r efter det r, underskuddet vedrłrer. 5. Bekendtgłrelsen tr der i kraft den 1. juli Stk. 2. Samtidig oph ves bekendtgłrelse nr af 10. november 2006 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud.

16 16 Bilag 2: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller p social- og specialundervisningsomr det mellem kommunerne i region Midtjylland og Region Midtjylland (uddrag) Kapitel 2. Lovgrundlag Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter fłlgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet besk ftigelse og aktivitets- og samv rstilbud, , Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. L ngerevarende botilbud, 108, Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., , S rlige dag- og klubtilbud 32 og 36, Dłgntilbud til błrn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede dłgninstitutioner til błrn og unge, 67 stk. 2 og 3, Behandling af stofmisbrugere, 101, Ydelser fra hj lpemiddelcentraler, 112, jf. 5, stk. 2. Tilbud omfattet af 5 stk. 3, regionale tilbud og stk. 5 kommunale tilbud (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.). Omfatter 83-87, 97, 98 og 102. Specialr dgivningsydelser, der udg r fra den indholdsm ssige opgavevaretagelse i regionale tilbud. B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141 L gelig behandling for stofmisbrug, 142 dagogisk bistand efter 20, stk. 3 (lands- og lands- C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialp delsd kkende tilbud), D. Lov om specialundervisning for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsd kkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (tilbud til personer med tale-, hłre- eller synsvanskeligheder) Ud over de tilbud, der er omfattet af regionalt leverandłransvar aftales det, at der anvendes samme principper for beregningen af omkostninger og betalingsmodeller p en r kke andre omr der, hvor der i v sentlig omfang sker betalinger mellem leverandłr og kommune. Der er tale om fłlgende omr der: Specialundervisning for błrn og unge, jf. folkeskoleloven 20, stk. 2. Dłgntilbud for błrn og unge, som p grund af sociale problemer er anbragt uden for eget hjem, jf. serviceloven 67, stk. 1. Kontakt- og ledsagerordning, jf. serviceloven 45, Tilbud p ldreomr det.

17 17 I det omfang en kommune indg r en driftsaftale med Region Midtjylland om drift af et af ovenst ende tilbud, fordi opgaven ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver anvendes tilsvarende denne aftales principper for beregningen af omkostninger og betalingsmodeller. Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over basistaksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes p basis af omkostningsprincippet. Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henfłrbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning p anl gsaktiver (bygninger og apparatur) samt opsparede fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestem nd. I takstberegningen indg r endvidere foruds tninger om finansiering af tomme pladser og udgifter til akutpladser.

18 18 Bilag 3: Historien Oversigt over tidligere beslutninger vedr. fordeling af takstindt gter: 13. december 2007 Direktionen Arbejdsgruppe (S, BS og SA) udarbejder forslag om principper for fordeling af takstindt gter, som er: Driftsdelen af taksten d kker institutionens driftsudgifter Andel af taksten opkr ves til udgifter til tilsyn, udvikling og dokumentation. Andelen bliver i forvaltningen Andel af takst vedr. generel administration og forrentning/afskrivning g r i kommunekasse Direktionen beslutter at der skal forel gges sag om konsekvenser forud for 1. budgetkontrol maj 2008 Direktionen Arbejdsgruppen skal forel 2008 gge resultater af arbejdet den 19. juni 19. juni 2008 Direktionen 11. september 2008 Direktionen 8. december 2008 Byr det Direktionen anmoder om at arbejdsgruppen udarbejder en ny sag Social og Arbejdsmarked indstiller, at der overfłres 15,8 mio. kr. fra S&A til kommunekassen og tilfłres 15,8 mio. kr. til socialudvalget i forbindelse med 3. budgetkontrol Godkendes af direktionen sammen med beslutning om, at ndringerne for 2009 indarbejdes som tekniske korrektioner i budget budgetkontrol: Der overfłres 15,8 mio. kr. fra socialudvalget til łkonomiudvalget og till gsbevilges 15,8 mio. kr. til socialudvalget Budgetkontroller 3. budgetkontrol 2008 (2009 pl) Bevillingsomr de Handicap błrn handicap voksne Socialomr det Administration SA = Indt gt 1. budgetkontrol 2008 (2008pl) Bevillingsomr de bem rkninger 2.1 Skole Generel administration samt forrentning og afskrivning tilg r kommunekassen 2.3 Familie Generel administration samt forrentning og afskrivning tilg r

19 19 kommunekassen 1. budgetkontrol 2009 (2009 pl) Bevillingsomr de bem rkninger 2.1 Skole Overhead til udvikling og tilsyn vedr. specialskoler og SFO 2. budgetkontrol 2009 (2009 pl) Bevillingsomr de bem rkninger 5.5 Vedligehold Fra Paderuphus 1.4 barselsfond Fra Paderuphus 1.1 forsikringspulje Fra Paderuphus 7.4 Administration S (Tilsyn) Fra Paderuphus 1.1 Administration Overhead Fra Paderuphus 8.1 finansiering Forrentning og afskrivning Fra Paderuphus 7.3 Paderuphus

20 20 Bilag 4: Elementer der indg r i beregningen af taksten Region Midtjylland har i rammeaftalen 2011 for det specialiserede socialomr de, udarbejdet en oversigt over elementer som skal med i takstberegningerne Tabel 1: Parameter oversigt for takstberegninger Navn p tilbud/institution (afgr nset som en selvst ndig enhed) A. Tilbuddets nettobudget Hele driftsbudgettet inklusiv huslejeudgifter ved lejem l fordeles p takstgrupper B. Till g for evt. centrale driftspuljer Alle f lles centrale driftspuljer, der vedrłrer driften p flere tilbud/institutioner, som udmłntes lłbende (f.eks. lłnpuljer, puljer til vedligeholdelse, barselspuljer, forsikringspuljer osv.) C. Till gs for kapitalomkostninger Afskrivninger og forrentning af grunde, bygninger og inventar, som forventes registreret i balancen ved drifts rets start D. Till g for udgifter til tjenestemandpension Forventede hens ttelser til tjenestemandspension, D = Lłnsum(tjenestem nd) der optjenes i drifts ret. (opgjort som lłnudgifterne til tjenestem nd ansatte p institutionsniveau ganget med 0,3) E. Till g for udviklingsomkostninger Udviklingsomkostninger, der ikke er direkte henfłrt E = (A + B+ C+ D) til det enkelte tilbud, indregnes som en fast procent af summen A+B+C+D F. Till g for tilsyn med tilbuddene Udgifter til et uafh ngigt tilsyn med de sociale F = (A + B+ C+ D) tilbud og tilbud om specialundervisning indregnes som en fast procent af summen A+B+C+D G. Till g for dokumentation Udgifter til dokumentation indregnes som en G = (A+ B+ C+ D) fast procent af summen af A+B+C+D H. Till g for de administrative f llesudgifter H = (A + B+ C+ D)( ) Direkte og indirekte administrative udgifter, der afholdes p Region Midtjyllands hovedkonto 4 og for kommunerne hovedkonto 6, indregnes som en fast procent af summen af A+B+C+D+E+F+G Summen af ovenst ende fordeles ud p takstgrupper for det enkelte tilbud. Eventuelle over- eller underskud i et drifts r p mere end 5 % indregnes i taksterne 2 r efter. Samlet nettoomkostning (SN) SN = A + B+ C+ D+ E+ F+ G+ H Regulering af over- eller underskud i de foreg - ende rs takster P. Den forudsatte bel gningsprocent Den bel gningsprocent, man i rammeaftalen har bestemt for det givne omr de. N. Antal normerede pladser Antal normerede pladser p institutionen. O. Antal dage Det antal dage der er i det p g ldende budget r. Den traditionelle takstbetaling udgłr en basistakst for tilbuddet opgjort enten som en dłgntakst eller dagtakst (T) og denne beregnes s ledes 4 : 4 æ SN± ö T = ç /O è P N ø Û æ A + B + C+ D + E+ F+ G + H ± ö T = ç /O è P N ø Û æ (A + B + C+ D)( )(1+ ) ± ö T = ç /O è P N ø

21 21 æ SN± ö Basistakst en = ç / O è ( P N) ø