Indholdsfortegnelse 2. Forord 4. Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen 5

Transkript

1 Rammeaftale 2010

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 4 Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen 5 Kapitel 2. Baggrund for rammeaftalen Samarbejdet om Rammeaftale Procedurer for justering af rammeaftalen Procedure for kommunale overtagelser 10 Kapitel 3. F lles m l og visioner Fokus p kvalitetsudvikling Retningslinier for bruger- og p rłrendeinddragelse 13 Kapitel 4. Rammeaftalen som et smidigt v rktłj Centrale principper og etiske spilleregler H ndtering af akutte sager H ndtering af ventelister og tomme pladser 18 Kapitel 5. Generelle aftaler om łkonomi 19 Kapitel 6. Et tilbageblik p Rammeaftale Tilbageblik p behov og forbrug i Samarbejdet om Rammeaftale Kapitel 7. Tilbudsviften Błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Sikrede institutioner for błrn og unge Voksne med sindslidelse Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagtilbud- beskyttet besk ftigelse Personer med kommunikationshandicap Hj lpemidler Kvindekrisecentre Forsorgshjem Stofmisbrugsomr det Specialr dgivning Samr d for domf ldte udviklingsh mmede 35 Kapitel 8. Udviklings- og fokusomr der p det sociale omr de konomiske styringsmekanismer Overgangen fra barn til voksen Profilering af det specialiserede socialomr de som et udfordrende arbejdsfelt Forskning, evaluering, dokumentation, kvalitetsudvikling. 37 2

3 8.5 Dyre enkeltforanstaltninger Błrn og unge, der er i berłring med błrne- og ungdomspsykiatrien Tilpasninger og ndringer i kapaciteten. 37 Kapitel 9. Koordinering af de lands- og landsdelsd kkende tilbud Social- og specialundervisningsomr det Sikrede institutioner for błrn og unge 40 Bilag 3. Anvendelse af abonnementsordninger som betalingsmodel mellem myndigheder p social- og specialundervisningsomr det 42 Bilag 4. Udviklingsplan for Landsbyen Słlund 46 Dagtilbud 51 Bilag 5. Udviklingsplan for stervang 53 Herudover omfatter Rammeaftale 2010: Bilag 1. Oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen inklusiv takster og nłgleoplysninger. Bilag 2. Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller p social- og specialundervisningsomr det mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland. Bilag 1 og 2 findes p kommunernes og Region Midtjyllands f lles socialportal ( samt p kommunernes og region Midtjyllands hjemmesider, hvor ogs denne publikation kan hentes. 3

4 Forord Rammeaftalen er et planl gnings- og udviklingsv rktłj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften p det omr de, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det form let med rammeaftalen, at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspłrgsel p tilbud og ydelser inden for aftalens omr de. Selvom Rammeaftale 2010 er den fjerde i r kken af rammeaftaler, er selve rammeaftalesystemet under stadig udvikling. Forventningen er, at samarbejdet om rammeaftalen fortsat vil udvikles som planl gningsgrundlag p udvalgte sociale omr der. Rammeaftalen har virkning fra den 1. januar 2010, og skal indg s hvert r mellem de 20 parter i regionen - 19 kommuner og Region Midtjylland - senest den 15. oktober. Rammeaftalen er indg et p baggrund af: a) servicelovens 6 omhandlende det sociale omr de, b) almenboliglovens 185 b omhandlende tilbud p det almene ldreboligomr de, c) specialundervisningslovens 6 h omhandlende specialundervisning for voksne og d) folkeskolelovens 47 omhandlende lands- og landsdelsd kkende undervisningstilbud. Det er valgt at udarbejde Øn f lles rammeaftale d kkende de fire omr der. For at lette l sevenligheden, vil de fire omr der under Øt blive betegnet som det sociale omr de. Under hensyntagen til l sevenligheden af rammeaftalen głres der ligeledes opm rksom p, at der i aftalen dels refereres til Region Midtjylland som offentlig myndighed, dels til det geografiske omr de Region Midtjylland d kker - og som i aftalen ben vnes regionen. Rammeaftalen udarbejdes af Region Midtjylland med afs t i de 19 kommuners rlige redegłrelser om det forventede behov for tilbud p det sociale omr de. Opgaven er lłst i et t t samarbejde med repr sentanter fra administrationen i kommunerne, hvormed der er skabt et godt afs t for en f lles indsats p det sociale omr de. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af hłj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene p rammeaftalens omr de s vel fagligt som łkonomisk. 4

5 Kapitel 1. En sammenfatning af rammeaftalen Rammeaftalen er et planl gnings- og udviklingsv rktłj, der skal sikre en ben dialog om udviklingen p det specialiserede socialomr de. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspłrgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel łkonomi, dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Med aftalen er der derfor lagt stor v gt p dynamiske og fleksible muligheder for opfłlgning herunder lłbende justeringer i takt med udviklingen i brugernes behov. Rammeaftalen skal fungere som et smidigt v rktłj, og m ikke h mme dynamikken og en optimal drift p det sociale omr de. F lles m l og visioner Rammeaftalen skal danne grundlaget for et godt og smidigt samarbejde kommunerne imellem samt mellem kommuner og Region Midtjylland. Som et f lles afs t er der i rammeaftalen udarbejdet en r kke f lles m l og visioner for borgerne, samt for den faglige indsats og udvikling p det specialiserede socialomr de. Med den midtjyske rammeaftale er det łnsket at signalere benhed og vilje til samarbejde - b de kommunerne imellem og mellem kommunerne og Region Midtjylland. Med rammeaftalen markeres derfor łnsket om at samordne og koordinere indsatsen overfor brugere og de p rłrende. Takster Taksterne er beregnet s ledes de afspejler omkostningerne i tilbuddene. Som hovedregel viderefłres taksterne fra 2009 i Rammeaftale 2010, dog s ledes at ndringerne i foruds tningerne vedrłrende bel gningsprocenterne kan reducere taksterne med afsmittende virkning p serviceniveauet. 1 Bilag 1 indeholder en oversigt over alle tilbud omfattet af rammeaftalen. Det er blandt andet muligt at se beregningsgrundlaget for taksterne, tilbuddenes normering, de enkelte tilbud fordelt p driftsherrer, lovgrundlag m.v. Bilag 1 findes p Fokus- og udviklingsomr der I Rammeaftale 2010 har kommuner og Region Midtjylland i f llesskab seks fokusomr der, hvor det findes s rlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en łget bev genhed: konomiske styringsmekanismer. Markant udgiftspres p omr det stiller store krav til styringen. Derfor er der fremadrettet behov for, at der etableres mere hensigtsm ssige łkonomiske styringsmekanismer i rammeaftaleregi. Den Administrative Styregruppe vil i 2010 tage initiativ til, at der arbejdes m lrettet med denne opgave. Overgangen fra barn til voksen. 1 Incl. den almindelige pris- og lłnfremskrivning. 5

6 Der er behov for at arbejde med helhed i indsatsen for de borgere, der overg r fra at modtage tilbud efter lovgivningen for błrn og unge til at modtage tilbud efter lovgivningen for voksne. En arbejdsgruppe i regi af Den Administrative Styregruppe tilvejebringer et samlet og systematisk overblik over informationsmaterialet p omr det. En udredning afleveres ved udgangen af Profilering af det specialiserede socialomr de som et udfordrende arbejdsfelt. Det er aftalt at samarbejde om at styrke omdłmmet for omr det med henblik p at skabe gode vilk r for rekruttering og fastholdelse af ledere og medarbejdere. Der arbejdes med profilering heraf i de enkelte kommuner og region. Forskning, evaluering, dokumentation, kvalitetsudvikling. Som et redskab til vedvarende udvikling af tilbuddene p det specialiserede socialomr de er der i kommunerne og i Region Midtjylland et łnske om - i f llesskab at s tte fokus p den praksisorienterede forskning, evaluering, dokumentation og kvalitetsudvikling. Det er derfor aftalt, at den evidensbaserede indsats skal styrkes ved at forene kr fterne p omr det. Aktiviteterne foreg r i samarbejde med JYFE jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde. En analyse af dyre enkeltforanstaltninger med henblik p at vurdere om indsatsen kan tilrettel gges p en mere hensigtsm ssig m de s vel fagligt som łkonomisk. En arbejdsgruppe i regi af Den Administrative Styregruppe forventer at afrapportere ved udgangen af Fokus p gruppen af błrn og unge, der er i berłring med błrne- og ungdomspsykiatrien og indsatsen p det sociale omr de med henblik p at sikre en samlet og koordineret indsats mellem kommuner og Region Midtjylland. En temagruppe nedsat af Den Administrative Styregruppe har udarbejdet ny vejledning og henvisningsskema, der tages i brug i Den Administrative Styregruppe vil i 2010 lłbende fłlge op p brugen heraf. Desuden udpeges m lgrupperne błrn og voksne med ADHD, udviklingsh mmede med dom og problemskabende adf rd samt personer med personlighedsforstyrrelser i kombination med spiseforstyrrelser som s rlige udviklingsomr der i Rammeaftale 2010, hvor der kan blive behov for at se p /łge antallet af pladser. Samtidig er der aftalt konkrete kapacitetsjusteringer i 2010, ligesom der i de kommunale budgetforslag for 2010, der forhandles i august og september, indg r flere kommunale forslag til udvidelser og nye tilbud p udvalgte omr der. Der er mellem kommuner og Region Midtjylland stor enighed om behovet for lłbende opfłlgning og justering af kapaciteten i takt med ndrede behov. Der l gges dermed stor v gt p en dynamisk opfłlgning p rammeaftalen, hvorfor der efter vedtagelse af Rammeaftale 2010, gennem faglig dialog og behovsvurdering, i en f lles planl gningsfase vil blive foretaget en mere konkret planl gning for en r kke m lgrupper. 6

7 7

8 Kapitel 2. Baggrund for rammeaftalen Myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen er placeret i kommunerne. Det indeb rer, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at tr ffe afgłrelser om borgerens visitation til tilbud, ansvar for at sikre, at der er relevante tilbud til borgerne, samt ansvar for at finansiere tilbuddene. At kommunerne har forsyningsansvaret, jf. Servicelovens 4, betyder, at de skal słrge for, at der er de nłdvendige tilbud efter Serviceloven. Denne forpligtelse kan de opfylde ved enten selv at oprette tilbuddene eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private leverandłrer. Regionen har leverandłransvar, jf. Servicelovens 5. Det samme leverandłransvar har de kommuner, som overtager tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Leverandłransvaret indeb rer en forpligtelse til at stille tilbuddene til r dighed efter aftale med kommunerne, og drive dem fagligt og łkonomisk forsvarligt, herunder tilpasse kapaciteten, udvikle tilbuddene og fłre tilsyn. For at kunne leve op til leverandłransvaret er det en v sentlig foruds tning for regionen og de kommunale leverandłrer, at der lłbende er dialog om de akutte og fremtidige behov. Udover tilbud omfattet af rammeaftalen driver kommunerne en r kke sociale tilbud. Kommunerne har aftalt, at regels ttet om takster ogs g lder for tilbud uden for rammeaftalen, jf. kapitel 5. De tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, fremg r af nedenst ende tabel og: er et tilbud overtaget af region eller kommune fra et tidligere amt er overtaget af en kommune fra regionen er oprettet efter aftale mellem rammeaftalens parter Tabel 2.1: Tilbud omfattet af rammeaftalen Lovgivning Indhold Serviceloven 32 S rlige dagtilbud til błrn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 36 S rlige klubtilbud til stłrre błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 67, stk. 2 Dłgntilbud til błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceloven 67, stk. 3 Sikrede institutioner for błrn og unge Serviceloven 83 Personlig hj lp, pleje og stłtte Serviceloven 84 Aflłsning/aflastning af gtef ller eller andre n re p rłrende Serviceloven 85 Hj lp, pleje, stłtte Serviceloven 86 Genoptr ning og vedligeholdelsestr ning Serviceloven 87 Som med dłgnvarighed Serviceloven 97 Ledsagelse (voksne under 67 r). Serviceloven 98 S rlig kontaktperson til dłvblinde (voksne under 67 r). 8

9 Serviceloven 101 Serviceloven 102 Serviceloven 103 Serviceloven 104 Serviceloven 107, stk. 2 Serviceloven 108 Serviceloven 109 Serviceloven 110 Serviceloven 112 (jf. 5, stk. 2) Almenboligloven 185 b Folkeskoleloven 20, stk. 3 Specialundervisningsloven 1, stk. 2 Specialundervisningsloven 1, stk. 3 Behandling af stofmisbrug (social behandling) Hj lp, pleje, stłtte af behandlingsm ssig karakter Beskyttet besk ftigelse Aktivitets- og samv rstilbud Midlertidig boform til voksne med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne L ngerevarende boform til voksne med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Kvindekrisecentre mv. Forsorgshjem mv. Hj lpemidler Almene ldreboliger specielt indrettet til voksne med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Lands- og landsdelsd kkende undervisningstilbud (błrn og unge) Lands- og landsdelsd kkende tilbud (voksne) Tilbud til personer med tale-, hłre- og synshandicap (kommunikation). Note: Tilbud efter serviceloven 83-87, samt 102 indg r hvor ydelser efter disse paragraffer ydes i tilknytning til regionalt drevne tilbud efter Almenboligloven 185 b. Det er rammeaftalen i beliggenhedsregionen, der er g ldende, hvis kommuner łnsker at anvende et tilbud beliggende i en anden region. 2.1 Samarbejdet om Rammeaftale 2010 I Region Midtjylland er rammeaftalen udarbejdet i en ben dialog med de 19 kommuner i regionen. Det er den administrative styregruppe, som har deltagelse af embedsm nd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring rammeaftalen. M let har v ret en aftale, der dels giver et samlet overblik over tilbudsviften i regionen, dels skaber et f lles afs t for udvikling af indsatsen overfor borgerne. Som et led i arbejdet med rammeaftalen nedsatte den administrative styregruppe yderligere arbejdsgrupper med repr sentanter fra kommunerne og Region Midtjylland. Arbejdsgrupperne har blandt andet besk ftiget sig med det forberedende arbejde omkring de kommunale redegłrelser samt udregning af takster. Disse undergruppers arbejde og indstillinger er drłftet i den administrative styregruppe og indarbejdet i rammeaftalen. Den administrative styregruppe har godkendt det endelige udkast til Rammeaftale 2010 den 18. august 2009, inden aftalen blev behandlet i Kontaktudvalget den 28. august. Efterfłlgende er rammeaftalen endeligt godkendt i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsr det. 2.2 Procedurer for justering af rammeaftalen Der er en vis grad af rummelighed i rammeaftalen. Driftsherren har mulighed for at foretage justeringer p tilbudsniveau, idet der p hviler en forpligtigelse til at tilpasse 9

10 kapaciteten. Driftsherrens forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten er vigtig, og er en central foruds tning for at drive tilbuddene łkonomisk effektivt. Den lłbende tilpasning er afgłrende for at undg tomme pladser (og hłje priser) og for f pladser (og venteliste). Den enkelte kommune og Region Midtjylland har dermed pligt til, via lłbende justeringer, at udnytte ressourcerne optimalt. Tidlig orientering og dialog med de berłrte parter er i den forbindelse afgłrende. Den administrative styregruppe kan endvidere orienteres, hvis leverandłren finder behov herfor. For at sikre den mest optimale kapacitet p det sociale omr de er samarbejdsparterne bag Rammeaftalen blevet enige om, at der efter vedtagelsen af Rammeaftale 2010, gennem faglig dialog og behovsvurdering, skal foreg en mere konkret planl gning for en r kke m lgrupper. Som fłlge heraf vil det kunne blive nłdvendigt, at udarbejde till g til rammeaftalen i aftaleperioden. Planl gningen vil fłlge den f lles vedtagne planl gningsmodel for kapacitetsjusteringer p det sociale omr de, der kan ses p Modellen beskriver en samarbejdsproces, hvor kommuner og Region Midtjylland gennem faglig dialog og behovsvurdering bliver konkrete p, om en kapacitetsudvidelse/-reduktion skal videre til politisk behandling og evt. realiseres. Foretager en kommune stłrre ndringer i form af oprettelse af et nyt tilbud, skal de łvrige kommuner og Region Midtjylland orienteres s tidligt som muligt og senest n r beslutningen er truffet. Fair play er i den forbindelse centralt, hvorfor der samtidig l gges v gt p bilaterale drłftelser mellem de berłrte parter s tidligt som muligt i processen. Da alle regionale tilbud drives efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, jf. Servicelovens 5, kr ver det godkendelse af kommunerne, dersom Region Midtjylland finder behov for oprettelse af nye tilbud eller ndringer i de tilbud, den er driftsherre for. N r en kommunalbestyrelse overtager et tilbud fra regionen, overfłres tillige leverandłrforpligtelsen, og tilbuddet skal som hidtil indg i rammeaftalen og skal st til r dighed for de łvrige kommuner. M tte der v re behov for fundamentale omstillinger - eksempelvis nedl ggelse af et tilbud - behandles emnet i den administrative styregruppe inden den politiske behandling i den kommune, der driver tilbuddet. Efterfłlgende orienteres Kontaktudvalget. Ogs ved fundamentale omstillinger er tidlig dialog med de berłrte parter af central betydning. Hensynet til at undg prisglidninger i aftaleperioden betyder, at der ikke kan ske ndringer af taksten i aftaleperioden som fłlge af evt. nednormeringer i kapacitet. Det understreges i den forbindelse, at nednormeringer i kapacitet skal fłlges af en tilsvarende ndring i driftsomkostningerne. S fremt der sker lovgivningsm ssige ndringer eller oml gning af tilbud fra drift efter serviceloven til drift efter almenboligloven, som fłrer til ndringer i taksten, 10

11 fraviges ovenst ende princip. Den administrative styregruppe skal s vidt muligt orienteres om en s dan forventet ndring inden rammeaftalen for det r, hvor ndringen forekommer, indg s. Hvor dette ikke er muligt, skal ndringen forel gges den administrative styregruppe inden effektuering. Den administrative styregruppe har til form l: at fłlge op p rammeaftalen og sikre den fortsatte samordning og koordinering at drłfte udviklingstendenser og forest den strategiske udvikling af tilbudsviften at tage initiativ til f lles opgavelłsning herunder behandle de udpegede fokusomr der beskrevet i kapitel otte at vurdere behovet for ndringer i rammeaftalen at sikre efterlevelse af de f lles m l og visioner formuleret i kapitel to at sikre en koordineret indsats i forhold til arbejde med sundhedsaftaler, for den del af det sociale omr de der vedrłrer psykiatrien samt hjerneskade-, kommunikations- og hj lpemiddelomr det 2.3 Procedure for kommunale overtagelser I henhold til lovgivningen skal det Øn gang i hver valgperiode drłftes i Kontaktudvalget, om der er sociale tilbud, der mere hensigtsm ssigt kan overg til en beliggenhedskommune. Kontaktudvalget har i indev rende valgperiode drłftet spłrgsm let p sit młde den 14. november Derudover kan enhver kommunalbestyrelse lłbende rejse spłrgsm let om ndret ejerskab. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland er dog enige om, at det af hensyn til arbejdsprocessen er hensigtsm ssigt, at beslutning om kommunal overtagelse af regionale tilbud er truffet senest den 1. maj i ret forud for det r, hvor overtagelsen tr der i kraft. S fremt en kommune łnsker at vurdere mulighederne for at overtage tilbud fra Region Midtjylland, rettes der henvendelse til Regionen, der er behj lpelig med de nłdvendige data. Kontaktudvalget har godkendt proceduren for overdragelsesprocessen p deres młde den 17. april (se proceduren: under Rammeaftale 2008). Kommunerne og Region Midtjylland er enige om, at tidlig dialog med relevante parter er et centralt redskab i den forbindelse Et tilbud der skifter ejerskab er fortsat omfattet af rammeaftalen og det regionale leverandłransvar. Derfor kan enhver kommunalbestyrelse anmode om, at spłrgsm let om kommunal overtagelse tages op i Kontaktudvalget, s ledes at alle aspekter af en eventuel overtagelse belyses inden der tr ffes beslutning. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der beslutter, om den vil ndre ejerskabet af det enkelte tilbud. S fremt Kontaktudvalget ikke har behandlet overtagelsen inden beslutningen er truffet, sker der en efterfłlgende orientering udvalget med henblik p justering af rammeaftalen. 11

12 Kapitel 3. F lles m l og visioner De 19 kommuner og Region Midtjylland har en f lles opgave med udarbejdelsen af rammeaftalen. Den skaber et f lles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommuner og Region Midtjylland om indsatsen p det sociale omr de. Markant udgiftspres og en tilgang af brugere til omr det stiller store krav til styringen. Kommunerne har behov for at styre udgifterne til det sociale omr de endnu strammere fremover, jf. ogs aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes łkonomi Den socialpolitiske linie tegnes af den enkelte kommune, der formulerer m l og visioner for egne tilbud. Samtidig har kommunerne og Region Midtjylland i f llesskab formuleret en r kke m l og visioner, der danner en f lles ramme om indsatsen p det sociale omr de - for s vidt ang r tilbud omfattet af det regionale leverandłransvar. F lles m l og visioner for borgerne Kommunerne og Region Midtjylland vil i f llesskab arbejde for: At sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afs t i den enkeltes łnsker, behov og muligheder At sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt At sikre borgerne en sammenh ngende og koordineret indsats p tv rs af kommune- og regionsgr nser og p tv rs af sektorer At sikre borgere med s rlige behov fuld adgang til specialiserede tilbud og behandling, s ledes at den brede vifte af tilbud og den s rlige ekspertise borgerne benytter sig af understłttes og udvikles F lles m l og visioner for den faglige indsats og udvikling Mulighederne for at oms tte de f lles m l og visioner til handlinger, der har en reel betydning for borgerne, foruds tter et bevidst valg af det gode samarbejde. Samtidig er det en foruds tning, at der s ttes fokus p de opgaver, der binder indsatsen overfor borgerne sammen. Baggrunden er, at en r kke opgaver med fordel kan lłses ved at t nke i f lles strategi, planl gning og udvikling af den sociale sektor. Kommunerne og Region Midtjylland vil i f llesskab arbejde for: At styrke den faglige indsats overfor borgerne, blandt andet i form af videndeling og f lles faglige uddannelsesinitiativer At styrke faglige netv rk p tv rs af kommune- og regionsgr nser 12

13 At styrke samarbejdet omkring kvalitetsudvikling med afs t i kommunale og regionale kompetencer At styrke den evidensbaserede indsats p det sociale omr de At der i lłbet af 2010 tages en r kke udviklingsinitiativer p det sociale omr de, hvor der arbejdes med f lles temaer 3.1 Fokus p kvalitetsudvikling I kommunerne og i Region Midtjylland er der et stort łnske om fortsat at styrke og udvikle den faglige indsats, der ydes overfor borgerne. Kvalitetsudvikling er i den forbindelse et betydningsfuldt v rktłj. Netop derfor er fokus rettet mod mulighederne for at forene de kommunale og regionale kompetencer - for derigennem at sikre det bedste afs t for dynamik i de sociale tilbud. Den administrative styregruppe vil lłbende arbejde med opgaven og mulighederne for at tilrettel gge en f lles strategi og indsats p omr det. Dette kan bl.a. ske i regi af JYFE (Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde), som kommunerne og Region Midtjylland er medlem af. JYFE er et samarbejde mellem kommunerne i de midt- og nordjyske regioner samt Region Midtjylland og Region Nordjylland. 3.2 Retningslinier for bruger- og p rłrendeinddragelse Omdrejningspunktet for indsatsen p det sociale omr de er et godt samarbejde med brugerne og de p rłrende om tilbuddene herunder om ndrede behov og łnsker. Derfor vil kommunerne og Region Midtjylland arbejde for et bent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og p rłrende p to niveauer: Dels i de enkelte tilbud hvor indsatsen ydes. Beslutningen om hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og p rłrendeinvolvering tr ffes af den enkelte kommune og af Region Midtjylland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Af informationerne om de enkelte tilbud vil det fremg, hvilke rammer der er for bruger- og p rłrendeindflydelse herunder om der er etableret bruger- og p rłrender d. Dels med politiske og administrative beslutningstagere. Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen p det sociale omr de har stor betydning. Derfor inddrager de enkelte kommuner lłbende det kommunale handicapr d i processen omkring udarbejdelsen af den rlige rammeaftale. Der kan afholdes bne konferencer, der behandler temaer for udvikling af det sociale omr de. Der planl gges afholdelse af en konference i efter ret

14 Endvidere vil kommunerne og Region Midtjylland i samarbejdet om rammeaftalen v re opm rksomme p det arbejde, der p g r i det regionale udviklingsr d, der har til opgave at fłlge og drłfte udviklingen p det sociale omr de i perioden

15 Kapitel 4. Rammeaftalen som et smidigt v rktłj Med et f lles łnske om en dynamisk og fleksibel socialsektor er det for kommunerne og Region Midtjylland af stor betydning at sikre et smidigt samarbejde omkring den samlede tilbudsvifte. Ikke kun i forhold til den langsigtede planl gning, men ogs den lłbende opfłlgning - eksempelvis n r der i lłbet af ret opst r akutte sager, tomme pladser og ventelister. For at imłdekomme behovet for samarbejde, koordination og fleksibilitet har kommunerne og Region Midtjylland oprettet en f lles kommunal og regional socialportal. Socialportalen er et internt arbejdsredskab, hvor bl.a. matchnings- og betalingsblanketter samt regionens akut-vidensbank findes. Endvidere kan referater fra młder i Den Administrative Styregruppe findes der. Socialportalen skal udgłre et supplement til Tilbudsportalen. I det tilf lde at Tilbudsportalen opretter en funktion, som findes p den f lles socialportal, fjernes denne herfra. Den f lles kommunale og regionale socialportal drives af Region Midtjylland og kan findes p : Centrale principper og etiske spilleregler P en r kke omr der er der mulighed for at aftale spilleregler og procedurer, der kan fungere som rettesnor og bidrage til at forebygge en r kke ubalancer i kapaciteten som en konsekvens af svingende behov. Imidlertid er det vanskeligt at forudse alle problemfelter. Derfor har kommunerne og Region Midtjylland formuleret nogle centrale principper og etiske spilleregler for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommunerne og Region Midtjylland: Information og dialog - om ndrede behov og prioriteringer p myndigheds- og brugerniveau Rettidig omhu - ogs p andre myndigheders vegne Dynamiske kapacitetsjusteringer med fokus p udvikling og nye behov Brugerhensyn forud for hensynet til driftsherre F lles ansvar - for brugere det kan v re vanskeligt at finde en plads til Med de centrale principper understreges det, at der p hviler kommuner og Region Midtjylland en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten lłbende med respekt og omtanke for brugerne og for andre myndigheder. Samtidig understreges det, at der p hviler en f lles forpligtigelse til at sikre, at brugerne s ttes i centrum for samarbejdet mellem myndigheder og at uenigheder ikke f r negative konsekvenser for brugerne. 15

16 4.2 H ndtering af akutte sager De akutte sager vil udgłre en meget begr nset andel af det samlede antal visitationer til tilbuddene i regionen, fordi langt de fleste tilf lde h ndteres umiddelbart. Form let er derfor ikke at beskrive retningslinier for h ndtering af akutte sager i kommunerne. Derimod er det łnsket, at beskrive et sikkerhedsnet og dermed hvilke muligheder kommunen har for at słge hj lp til h ndteringen af den akutte sag, n r lłsningen skal findes udenfor egen kommunegr nse. De akutte sager En akut sag defineres som de situationer, hvor h ndtering af sagen, p grund af sagens karakter, ikke kan afvente den ordin re, aftalte visitationsprocedure. Det pr ciseres, at den visiterende kommune beslutter, hvorn r en sag vurderes at v re akut. P voksenomr det forventes antallet af akutte sager at v re meget beskedent. Antallet af akutsager forventes at v re stłrst p den del af błrne- og ungeomr det, der henvender sig til m lgruppen med sociale og adf rdsm ssige vanskeligheder. Tilbuddene til denne m lgruppe indg r ikke i rammeaftalen. En arbejdsgruppe har i regi af Den Administrative Styregruppe udarbejdet en analyse af akutsager p det sociale omr de. Erfaringerne fra de fłrste r viser, at de akutte sager h ndteres tilfredsstillende p langt de fleste omr der. Kommunerne har i undersłgelsen angivet, at sagerne i over halvdelen af tilf ldene bliver akutte pga. afgłrende ndringer i adf rden hos den p g ldende borger. Ligeledes anbefaler kommunerne flere og mere fleksible tilbud/stłrre kapacitet i nuv rende tilbud, som den bedste m de for at undg, at sager bliver akutte. L s hele undersłgelsen p Organisering og h ndtering af akutsager N r en akutkapacitet skal findes, er der to hensyn at tage. For det fłrste hensynet til at den valgte lłsning er i overensstemmelse med brugerens behov. For det andet hensynet til at kommunen hurtigt skal kunne finde en lłsning, og dermed ikke skal bruge unłdig tid p at ringe til mange forskellige tilbud for at undersłge mulighederne. For at skabe et sikkerhedsnet udpeges en r kke kommunale og regionale tilbud som kontakt-tilbud, ligesom der etableres en akut-vidensbank. Kontakt-tilbud Med den praksisforankrede akutfunktion har et antal tilbud p hvert opgaveomr de en udvidet funktion i forbindelse med de akutte sager. Kommunerne og Region Midtjylland vurderer hver is r, hvilke tilbud, der kan stilles til r dighed som kontakttilbud. Tilbuddene er kontakt-tilbud for alle kommuner, der har behov for bistand i forbindelse med akutsager p det p g ldende opgaveomr de. Tilbuddene skal have et akutberedskab til r dighed, men skal ogs kunne pege p 16

17 andre lłsninger i andre tilbud, herunder v re opm rksomme p om den enkelte bruger har behov for, at der findes et lokalt tilbud. Derudover kan der i kontakttilbudsfunktionen ogs ligge et tilbud om, at en eller flere medarbejdere fra det givne kontakt-tilbud med specialviden kan tilkaldes med henblik p r dgivning, vejledning og/eller supervision. Kontakt-tilbuddene har en udvidet forpligtigelse til at deltage i lłsningen af opgaven. Falder brugerens problemstillinger indenfor tilbuddets m lgruppebeskrivelse - og er der mulighed for at etablere en lłsning er en afvisning af brugeren ikke acceptabel. Er der p tilbuddet ikke mulighed for at etablere en lłsning, p hviler der tilbuddet en forpligtigelse til at finde en lłsning p Øt af de łvrige tilbud i regionen. Med den praksisforankrede akutfunktion p tager kontakt-tilbuddene sig dermed det regionale leverandłransvar i den akutte situation. Den praksisforankrede akutfunktion foruds tter, at kontakt-tilbuddene har en viden om de łvrige tilbud, som kvalificerer forslag om match mellem akutkapacitet og bruger. Derfor er kontakt-tilbuddene naturlige deltagere i de faglige netv rk beskrevet i kapitel otte. Selve prisen for det valgte akuttilbud aftales konkret i den enkelte sag og driftsherren er forpligtiget til, hurtigst muligt, at meddele kommunen prisen for tilbuddet. Inden 14 dage skal den visiterende kommune enten tr ffe beslutning om at forl nge opholdet eller słrge for iv rks ttelse af anden foranstaltning. Akut-vidensbank Til stłtte for den kommunale sagsbehandling er der etableret en akut-vidensbank, med en oversigt over regionens samlede akutte kapacitet. P oversigten over kontakttilbud er de enkelte tilbud pr senteret med en kort beskrivelse af, hvad de kan tilbyde i akutte situationer. Der kan lłbende ske ndringer i oversigten, som er tilg ngelig p Akut-vidensbanken drives af Region Midtjylland. 17

18 4.3 H ndtering af ventelister og tomme pladser Med rammeaftalen er kommunerne og Region Midtjylland forpligtiget til at finde en balance mellem ikke at have unłdigt tomme pladser (og hłje priser) og for f pladser (og ventelister). Med rammeaftalen skal der s ledes sikres balance i kapaciteten, og dermed overensstemmelse mellem udbuddet af pladser og efterspłrgslen. Der p hviler derfor ogs en forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten, da netop døt er foruds tningen for at drive tilbuddene łkonomisk effektivt. Ubalancer som ventelister og tomme pladser skal derfor h ndteres s fleksibelt og smidigt som muligt. Forskellige typer af ventelister kan identificeres: a) b) c) Brugere der allerede har et relevant tilbud, men som łnsker et andet Brugere der er p venteliste til Øt eller flere navngivne tilbud Brugere der er p venteliste til tilbud d kkende en overordnet m lgruppe Den visiterende kommune skriver brugeren p venteliste (type a, b eller c) hos den driftsherre, hvor brugeren łnskes optaget i tilbuddet. Den enkelte driftsherre vurderer den samlede liste, n r der opst r mulighed for at visitere nye brugere til tilbuddet. Er flere brugere p venteliste til samme tilbud, er det m let at sikre, at den bruger, der har det stłrste behov for pladsen, ogs f r tilbuddet. Dermed bliver den faglige vurdering udgangspunktet, hvilket bidrager til at sikre, at brugerne med de sv reste problemstillinger ikke udstłdes fra offentlige tilbud. Det er driftsherren, der tr ffer den endelige beslutning om, hvilken borger, der f r anvist den konkrete plads. I regi af den administrative styregruppe er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder p at etablere et f lles sprogbrug vedr. ventelister. Det skal danne grundlag for, at f lles opgłrelser over ventelister/ventetider kan bruges som et planl gningsv rktłj i forhold til justeringer af kapaciteten og fastl ggelse af serviceniveauet. 18

19 Kapitel 5. Generelle aftaler om łkonomi Tilbud p socialomr det finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse s rlige administrative opgaver omkring rammeaftalen og de specialr dgivningsydelser, hvorom der indg s kontrakt med VISO. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nłdvendige antal pladser til r dighed enten i form af kommunens egne tilbud eller ved kłb af pladser i private tilbud, tilbud i de fem regioner eller tilbud i andre kommuner. Dog har Regionerne leverandłrpligt p en r kke fastlagte omr der. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes kłb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialr dgivningsydelser. Lovgivningen stiller krav om, at rammeaftalen indeholder takster for tilbud, der er omfattet af det regionale leverandłransvar. Det er herudover aftalt med kommunerne, at taksterne for en r kke andre fortrinsvis kommunalt drevne tilbud ogs kan indg i den oversigt over takster mv. for 2010, der udgłr rammeaftalens bilag 1. Bilaget adskiller tydeligt, hvilke tilbud der er omfattet af rammeaftalen og hvilke tilbud, der derudover indg r i bilaget. Kommunerne har aftalt, at regels ttet om beregning af takster ogs g lder for tilbud uden for rammeaftalen, jf. bilag 2. Driftsbudgettet skal for den enkelte driftsherres samlede tilbud holdes inden for den almindelige pris- og lłnfremskrivning fra KL. Kommunerne opfordrer de enkelte driftsherrer til at reducere driftsbudgettet og taksten p det enkelte tilbud i budgetl gningen for Principper for takstfasts ttelse Ved fasts ttelse af takster for regionale og kommunale tilbud anvendes fłlgende overordnede principper: Incitament til effektiv drift Udbyderen skal have incitament til at sikre en lłbende łkonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nłdvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspłrgeren skal have incitament til at indg i dialog med udbyderen om v sentlige ndringer i efterspłrgslen. Taksterne skal v re retvisende Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes p priserne. Administrationen af takstsystemet skal v re enkel, men samtidig give mulighed for den nłdvendige differentiering. Takstsystemet skal v re gennemsigtigt. 19

20 Budgetsikkerhed for kommunerne og Region Midtjylland Budgetterne skal v re realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Lłbende dialog og tilpasning af kapaciteten sikrer, at risiko for uforudsete udsving i łkonomien d kkes ind. Udviklingstiltag Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres muligheden for lłbende udvikling. Omkostningerne indregnes i taksten. Omfanget af udviklingstiltag fasts ttes i den rlige rammeaftale, jf. kapitel 8. Samme regler for alle udbydere af tilbud For at sikre ensartede konkurrencevilk r g lder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for rammeaftalens omr de. Der er enighed om, at taksterne błr kunne betragtes som endelige, og at efterregulering skal begr nses i stłrst mulig omfang. Undtagelser fra denne aftale om at taksterne er endelige kan l ses i Notat om ndring af taksterne i et regnskabs r, som findes p Socialportalen. 5.2 Indhold af taksterne Taksterne skal indeholde alle udgifter, der kan henfłres til et tilbud. Taksterne skal blandt andet rumme tilbuddenes driftsomkostninger, udviklingsomkostninger, henfłrbare administrationsudgifter, udgifter ved ubenyttede pladser, pladser til akutte tilbud og eventuelt beredskab som led i at undg ventelister. Endvidere skal taksterne indeholde udgifter til afskrivning og forrentning af driftsherrens bygninger, grunde samt inventar og driftsmidler, der ikke kan afskrives straks. Hvis tilbuddet holder til i lejede lokaler, indregnes de faktiske udgifter til husleje. Desuden indregnes udgifter til opsparet tjenestemandspension i drifts ret. Endelig skal der indregnes en regulering af over- eller underskud fra tidligere r hvis over-/underskuddet er p mere end 5 %. Kommunerne i regionen og Region Midtjylland har indg et aftale om omkostnings- og beregningsmodeller p social- og specialundervisningsomr det. Aftalen fremg r af bilag 2 og danner grundlag for beregningen af de rlige takster for de tilbud, der indg r i rammeaftalen. 5.3 Foruds tninger der aftales i forbindelse med den rlige rammeaftale I forbindelse med den rlige rammeaftale oplyses om visse generelle foruds tninger for beregningen af taksterne. Der er mellem kommunerne i regionen og Region Midtjylland indarbejdet fłlgende foruds tninger i takstberegningerne for 2010: Procentsats Udviklingsomkostninger 0,5 Dokumentation af kvalitet 0,2 Tilsyn 0,3 Administration 5,4 Opsparing til pensionsomkostning for tjenestem nd 20,3 35,2 Forrentning af grunde, bygninger og inventar (National-bankens 2,75 diskonto plus 1 procent) 20

21 De ovenst ende aftalte procentsatser benyttes i takstberegningen for de enkelte tilbud. En n rmere beskrivelse af takstberegningen, og herunder ogs mulighederne for at fravige procentsatserne, findes i bilag 2 til rammeaftalen. Bel gningsprocent: Nedenst ende tabel viser den bel gningsprocent for alle tilbud hvor der afregnes efter antal dag- eller dłgnpladser Bel gningsprocent Błrn og Unge omr det 98 % Voksenomr det (ekskl. forsorgshjem og kvindekrisecentre) 100 % Note: Beregningsgrundlaget for voksenomr det h ves fra en bel gningsprocent p 98 % til 100 % i 2010, dog s ledes at der gennemfłres en analyse af bel gningsprocenten inden 1. november 2009, svarende til den, der er gennemfłrt p błrne- og ungeomr det. Varslingsfristerne for udskrivning fra dag- og dłgntilbud ndres til lłbende m ned + 1 m ned, forudsat pladsen ikke s lges til anden side. Anvendelsen af ovenst ende bel gningsprocenter er n rmere beskrevet i bilag 2, hvor det ogs er beskrevet, hvordan bel gningsforuds tninger for forsorgshjem og kvindekrisecentre beregnes. Ligeledes findes der undtagelser for akut-tilbud og for nyetablerede tilbud. Visitations- og betalingsaftale: For at sikre fleksibilitet og dokumentation ved kłb af pladser mellem myndigheder skal der indg s en skriftlig visitations- og betalingsaftale mellem kłber og s lger. P sigt skal der etableres en elektronisk lłsning, som indeb rer, at denne procedure ikke kr ver ekstra ressourcer. Handlekommunen har ansvaret for visitationen/re-visitationen. Driftsherren udarbejder og sender betalingsaftale til godkendelse i handlekommune. I tilf lde af revisitation og deraf stłrre ndringer i betalingen, forpligter den enkelte handlekommune sig til at inddrage betalingskommunen. Takstgrupper: Taksterne er beregnet ud fra en gennemsnitlig ydelsespakke, defineret via en servicedeklaration eller anden indholdsbeskrivelse. Dog kan der som en del af den rlige fasts ttelse af takster indberettes flere takstgrupper med hver sin servicedeklaration eller indholdsbeskrivelse i samme tilbud. Det skal dog ske indenfor en u ndret samlet ramme for det enkelte tilbud. I helt s rlige tilf lde kan taksterne erstattes af individuelt beregnede takster. Dette kan ske i form af till g for ydelser, som ligger udover ydelsespakken, eller i form af en aftalt procentvis regulering af taksten, eller som en helt individuelt aftalt takst. Abonnementsaftaler: Der er mulighed for, at kłber og s lger kan indg abonnementsaftaler p en r kke s rlige omr der. I forhold til behandling af misbrugere er der ligeledes behov for en s rlig h ndtering af takstberegningen. Principperne for indg else af abonnementsordninger og takststrukturer for misbrugsbehandling er n rmere beskrevet i bilag 3. Regulering af over-/underskud: Der er et lovkrav om, at regionernes over- og 21

22 underskud efterreguleres i taksterne to r efter. Takstaftalen foruds tter, at kommunerne foretager tilsvarende efterreguleringer. Der er enighed om, at efterregulering af takster s vidt muligt błr undg s. Endvidere er der enighed om, at de enkelte tilbud błr have incitament til at sikre en s effektiv drift, som overhovedet muligt. Det aftales derfor, at et rligt over- eller underskud p +/- 0-5 % ikke efterreguleres i taksten to r efter, idet det antages at over- eller underskud af denne stłrrelsesorden er et led i almindelig rationel driftsvaretagelse. Den del af et overeller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 r efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indg i opgłrelsen af over- og underskud i det fłlgende drifts r. Er der tilbud, hvor over- eller underskud er stłrre end +/- 5 %, udlignes den andel af over- eller underskud, som ligger ud over +/- 5 %, mellem tilbud inden for samme hovedm lgruppe i egen organisation: Specialundervisning / kommunikation, tilbud til błrn og unge, forsorgshjem, kvindekrisecentre, tilbud til voksne og sindslidende samt tilbud til misbrugere. Kommunerne kan v lge en mere detaljeret inddeling, hvis der er behov for det af hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. 22

23 Kapitel 6. Et tilbageblik p Rammeaftale 2009 I forbindelse med udarbejdelse af den rlige rammeaftale, er det et krav, at der kigges tilbage p det forgangne r. Rammeaftalen skal forholde sig til de kommunale redegłrelser og forbruget det forlłbne r. Herudover er der krav om, at samarbejdet om udarbejdelsen af Rammeaftale 2009 samt forskellige forhold i aftaleperioden skal beskrives. 6.1 Tilbageblik p behov og forbrug i 2009 Som et led i udarbejdelsen af Rammeaftale 2009 indberettede alle 19 kommuner en kommunal redegłrelse, hvori det forventede behov for tilbud i 2009 og et overslag over forventede tendenser de tre fłlgende r blev angivet. P baggrund af de kommunale redegłrelser blev det besluttet, at kapaciteten for 2008 stort set skulle viderefłres i I de kommunale redegłrelser havde kommunerne mulighed for at angive, hvis de oplevede problemer med at finde plads i bestemt typer af tilbud. Halvdelen af kommunerne havde ikke oplevet problemer med at finde pladser i det foreg ende r. De resterende kommuner var ikke entydige i deres svar, men flere kommuner havde angivet, at de manglede sikrede pladser til błrn og unge. Andre kommuner havde oplevet at mangle pladser til udadreagerende psykisk syge, til personer med ADHD og udviklingsh mmede med dom. En sammenfatning kan ses p I tabel 6.1 ses en oversigt over bel gningssituationen i regionen i form af bel gningsprocenten p de sociale tilbud i 2008 og 1. halv r 2009 fordelt p henholdsvis dag- og dłgnpladser og p m lgrupper. Oplysningerne om forbruget stammer fra de kvartalsvise opgłrelser, der er aftalt at udarbejde som et led i opfłlgningen p Rammeaftale Tabel 6.1. Bel gningsprocenten p de sociale tilbud fordelt p m lgrupper M lgruppe Bel gning 2008 (%) Bel gning 1. halv r 2009 (%) Dag Dłgn Dag Dłgn Sikrede dłgninstitutioner for błrn 108,9 96,3 124,1 96,0 og unge Fysisk og psykisk handicappede 102,9 108,6 106,0 105,5 błrn og unge Voksne fysisk handicappede og 94,6 95,7 96,1 97,3 senhjerneskadede Voksne psykisk handicappede og 97,2 99,6 99,1 100,3 personer med autisme Voksne med sindslidelse 94,2 106,3 100,7 104,9 Dagtilbud p revalideringscentre 90,6-94,2 98,0 Personer med misbrugsproblemer (1 124,3 74,6 124,7 92,6 Kvindekrisecentre - 78,9-82,5 Forsorgshjem 88,9 89,6 96,4 90,0 Note 1: I 2. kvartalsvise opfłlgning er tilbud til personer med stof- og alkoholmisbrug lagt sammen til Øn m lgruppe. Bel gningsprocenten for ambulant behandling i 2008 er 119,4% og i 1. halv r ,3%. 23

24 Region Midtjylland driver desuden en r kke tilbud efter overenskomst med enkelte kommuner. Bel gningsprocenten herfor er angivet i tabel 6.2. Tabel 6.2. Bel gningsprocenten for socialt truede błrn og unge M lgruppe Bel gning 2008 (%) Bel gning 1. halv r 2009 (%) Dag Dłgn Dag Dłgn Socialt truede błrn og unge (1 105,0 111,6 111,8 (2 104,0 Note 1: Indeholder kun tal for Region Midtjyllands institutioner, idet rammeaftalen for 2009 ikke omfatter kommunernes tilbud i denne m lgruppe. Note 2: Af tekniske grunde er bel gningsprocenten for disse tilbud for 1. halv r 2009 p.t. ikke opgjort korrekt. Der benyttes derfor tal for 4. kvartal Der foreligger ikke et samlet overblik over alle leverandłrers forbrugsoplysninger p kommunikations-, hj lpemiddel- og specialr dgivningsomr det. P findes kvartalsvise opfłlgninger vedr. bel gningen p de sociale tilbud for hele Her foreligger bel gningsprocenterne ogs for de enkelte tilbud omfattet af Rammeaftale Samarbejdet om Rammeaftale 2009 I de kommunale redegłrelser havde kommunerne ogs mulighed for at angive, hvordan samarbejdet med regionen og de łvrige kommuner omkring indg else af rammeaftalen var forlłbet. Samlet set er der blandt alle parter stor tilfredshed, ligesom planl gningsmodellen for kapacitetsjusteringer p det sociale omr de blev positivt fremh vet, jf. kap. 2. Rammeaftalen blev udarbejdet i ben dialog mellem kommunerne og Region Midtjylland. Den administrative styregruppe nedsatte en r kke arbejdsgrupper med repr sentanter for kommunerne og Region Midtjylland, der besk ftigede sig med temaer som principper for udregning af takster, h ndtering af akutte situationer, ventelister og dyre enkeltforanstaltninger. Samarbejdsprocessen omkring udarbejdelsen af Rammeaftale 2009 var med til at sikre enighed omkring rammeaftalen og dens principper. Dette er afgłrende, idet uenighed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Den 15. oktober 2008 havde Region Midtjylland og alle 19 kommuner tilsluttet sig Rammeaftale Den administrative styregruppe har i lłbet af 2009 afholdt j vnlige młder. P młderne har den administrative styregruppe dels fulgt op p Rammeaftale 2009 og dels udarbejdet Rammeaftale I młder kken er der lagt v gt p en ben og ligefrem dialog om rammeaftalen og om udviklingen i behovet for tilbud p det sociale omr de og de problematikker, der er blevet rejst p młderne. Samarbejdet i den administrative styregruppe fłlges op af lokalt samarbejde mellem kommunale sagsbehandlere og leverandłrer. Her drłftes konkrete problematikker, der vedrłrer samarbejdet mellem den enkelte kommune og leverandłren. Det lokale samarbejde er medvirkende til at f rammeaftalen til at fungere som et smidigt v rktłj. 24

25 Kapitel 7. Tilbudsviften Der vil i Rammeaftale 2010 blive taget udgangspunkt i de kommunale og regionale indmeldinger til takstfilen, n r antal pladser i tilbudsviften for 2009 og 2010 skal opgłres. I forhold til tidligere rs rammeaftaler betyder den nye opgłrelsesmetode, at der kan registreres et niveauforskel i antal pladser ved de enkelte m lgrupper, som skyldes den ndrede opgłrelsesmetode og ikke tilsvarende ndringer i kapaciteten. Korrektionen har fundet sted i forbindelse med den lłbende kvalitetssikring af de data, som anvendes i rammeaftalen. Herved blev det tydeligt, at det oprindelige datamateriale, der l til grund for opgłrelsen i de fłrste rammeaftaler, byggede p usikre og i nogle tilf lde for ldede data. Opgłrelsen over antal pladser for tilbud omfattet af rammeaftalen fordelt p m lgrupper i nedenst ende tabel er sket med udgangspunkt i takstbilaget for henholdsvis 2009 og (forelłbige tal) Błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Dagpladser Dłgnpladser Sikrede institutioner for błrn og unge bne pladser Sikrede pladser S rligt sikrede pladser Voksne med sindslidelse Dagpladser Dłgnpladser Voksne fysisk handicappede inkl. senhjerneskadede Dagpladser Dłgnpladser Personer med psykisk handicap inkl. autister Dagpladser Dłgnpladser Dagtilbud- beskyttet besk ftigelse 2) Samlet antal pladser Personer med kommunikationshandicap 3) Dagpladser * Dłgnpladser * Kvindekrisecentre Samlet antal pladser Forsorgshjem Dagpladser Dłgnpladser Stofmisbrugsomr det 4) Dagpladser Dłgnpladser Note 1: Sm korrektioner kan forekomme i den endelige udgave for at sikre sammenligning mellem 2009 og Note 2: Pladsantallet til beskyttet besk ftigelse vedrłrer kun de pladser, der er placeret p de kommunale revalideringsinstitutioner. M lgruppen (voksne handicappede, sindslidende mv.) er ikke p forh nd angivet. Baggrunden herfor er, at revalideringsinstitutionernes łvrige virksomhed ikke er omfattet af rammeaftalen. vrige pladser til beskyttet besk ftigelse indg r i de łvrige dagtilbud uden yderligere specifikation. Note 3: Efter samtale med Herning Kommune m pladsoversigten i forhold til m lgruppen personer med kommunikationshandicap udg. Ifłlge kommunen er det ikke muligt at opgłre antal rspladser, da der er tale om en abonnementsordning. Opgłrelsen kan kun foretages pr. cpr.nr, hvilket ikke kan anvendes i Rammeaftale Note 4: Tilbuddene efter sundhedslovgivningen er ikke omfattet af rammeaftalen. Oversigten henfłrer kun til stofmisbrugsbehandling efter serviceloven. 25