Bakkelandets Vuggestue Læreplan

Transkript

1 Bakkelandets Vuggestue Læreplan Side 1 af 12

2 Indhld Værdigrundlag... 3 Læreplaner... 3 Hvrfr gør vi det?... 4 Hvrdan gør vi det?... 6 Børn med særlige behv Evaluering g dkumentatin: Side 2 af 12

3 Værdigrundlag I børnegruppen ønsker vi at skabe rammerne fr livsmd, leg g læring i et fællesskab mellem vuggestuen, frældre g børn hvr børnenes trivsel g dannelse er vres fælles pgave. Disse rammer søger vi at skabe indenfr tankerne bag den Grundtvig/Kldske kultur, hvr vi bl.a. ser samtalen sm væsentlig. Vi ønsker at skabe en hverdag hvr børn g frældre kan pleve, at de i trygge rammer kan udflde sig. I vuggestuen skal børnene mødes med sang, sanselighed, frtælling g fællesskab. Det støtter deres udvikling, g tilgdeses i deres behv fr msrg, nærvær g tryghed. Vuggestuen skal give børnene den grundlæggende ballast vedrørende eget værd, g mulighederne i fællesskabet. Samarbejde mellem vuggestue, børnehave g skle skal sikre børnene de bedst mulige vergange mellem de frskellige trin. Læreplaner Her i Bakkelandets vuggestue arbejder vi seriøst g målrettet med de pædaggiske læreplaner, sm indehlder vres mål fr, hvilke kmpetencer g erfaringer den pædaggiske læreprces skal give børnene hs s, mulighed fr at tilegne sig. Vres virke tager først g fremmest udgangspunkt i at leve p til lve g regler, gældende fr drift af privatinstitutiner. Men vi ønsker at tilbyde mere end det! Her byder vi frældre g børn velkmne i trygge rammer, hvr der fkuseres på det enkelte barn, g på barnets behv g muligheder. Her tages der både hensyn til, at individet g gruppen tilgdeses i fællesskabet. Kntakten med frældre g børn baserer vi på åbenhed, synlighed g samtale, hvr vi er ansvarsfulde fr børnenes hverdag i en prfessinelt drevet vuggestue. Vuggestuen tilbyder pædaggisk faglig håndtering af det daglige arbejde med vuggestuebørn. Primært handler det m msrg, tryghed, stabilitet, udvikling, anerkendelse, leg, plevelser, ude liv g udfrdringer. Alle sammen nøglerd, der indgår i den måde, vi arbejder med læreplanerne på her hs s. Læreplanerne behandler følgende temaer: 1. Alsidig persnlig udvikling 2. Sciale kmpetencer 3. Sprglig udvikling 4. Krp g bevægelse 5. Naturen g naturfænmener 6. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer implementeret i hverdagslivet, i legen g i pædaggisk tilrettelagte frløb. Side 3 af 12

4 Hvrfr gør vi det? Barnets alsidige persnlige udvikling Børns persnlige udvikling trives bedst i en mverden, der er lydhør g medlevende. Vksne, der engagerer sig i g ser børn, er vigtige fødselshjælpere fr de drømme g ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed fr at pleve sig selv sm afhldte g værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de gså lære at se g frstå samspillet g de knflikter, der kan pstå med andre både børn g vksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til g fra - g på samme tid indgå sm en scial del af det større fællesskab, der gør verden sjv g udfrdrende at være i. Børn har behv fr at lære at tackle de mange frskellige følelser, der pstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab g kærlighed til ligegyldighed g knkurrence. Vksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer msættes til adfærd. Børn har brug fr at udflde sig g afprøve deres ptentialer. Muligheden fr at frfølge små ideer, skabe egne prjekter g pleve, at de børn g vksne de er sammen med i vuggestuen, anerkender dem fr deres indsats g styrker selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed fr at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv g andre. At føle sig genkendt g husket af andre, både sm det barn, der startede i vuggestuen g den persn, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kntinuitet g tryghed. Fr børn sm fr vksne er det nærende fr selvfrståelsen at gøre en frskel. Børn har brug fr at dele erfaringer både med vksne g andre børn m, hvrdan de gennem deres pvækst har sat sig spr i vuggestuen. Vuggestuen er således et vigtigt væksthus fr den persnlige udvikling et sted hvr det enkelte barn kan drømme m g tage hul på lvende muligheder i fremtiden sammen med andre børn g vksne. Scial kmpetence Scial kmpetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper g kulturer. De vigtige elementer i scial kmpetence er empati, evne til tilknytning g sciale færdigheder. Scial kmpetence er nøglen til fællesskabet, hvr børnene har mulighed fr at udflde sig i leg, i samarbejde med andre m at løse pgaver g realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber g lærer, hvrdan man kmmer med i g er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene plever styrke g betydning, g her der er adgang til at give g pnå anerkendelse. Det er sm medskabere af fællesskabets histrie, der frtælles hver dag, at børn bliver scialt kmpetente. Børn skal i msrg g respekt have mulighed fr at udvikle knstruktive g nære relatiner til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk fr egne følelser g behv samtidig med, at børnene gså frstår, at andre har de samme behv. Børn skal lære at sætte grænser g sige til g fra. Sprg Sprg er frudsætningen fr at udtrykke sig g kmmunikere med andre. Der findes mange frskellige sprg, sm alle spiller en rlle i børns udviklingsprces g sm skal have pmærksmhed. Talesprg, skriftsprg, tegnsprg, krpssprg g billedsprg er blt ngle af de kmmunikatinsfrmer, vi alle benytter s af. Side 4 af 12

5 Børn skal støttes i at udvikle deres danske rdfrråd g i at frstå de begreber g regler, der gælder fr det talte sprg. Deres naturlige interesse fr det skrevne sprg skal bakkes p. Fr at kmmunikere rigtigt er det vigtigt, at børn frstår sammenhænge mellem f.eks. krpssprg, mimik g tale. Et varieret g krrekt dansk sprg g evnen til at bruge det, så det passer i frskellige situatiner, øger muligheden fr at blive frstået. Sprg skaber kntakt, g evnen til at bruge nuancerne i sprget støtter g fremmer frståelsen af g fra andre. Det er vigtigt at træne dialgen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar g være aktive i at planlægge fælles aktiviteter g prjekter. Børn har behv fr at møde vksne mennesker, der lytter til dem med frståelse g anerkendelse, så de får mulighed fr at udtrykke det, de er i tvivl m, er glade fr eller er kede af, så de frit kan lufte deres meninger, følelser g tanker. Sprglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed fr at høste viden g erfaringer. Det er derfr vigtigt at støtte børnene i at sætte rd g begreber på de plevelser, de har i dagligdagen. Sprget er en frudsætning fr frugtbare løsninger af prblemer g knflikter. Balancen i fællesskaber afhænger af børnenes evner til at være tydelig i sin udtryksfrm, g m de har de sprglige frudsætninger fr at udtrykke, hvad de mener, g dermed frmår at blive frstået af både børn g vksne. Krp g bevægelse Krp g bevægelse er redskaber til at erbre verden. Ved at styrke børns udvikling af mtriske færdigheder, fysiske styrke, udhldenhed g bevægelighed, styrkes gså deres frudsætninger fr at udvikle sig. I Bakkelandets vuggestue er der mangfldige rammer g muligheder fr at udfrdre børnene til at bevæge sig både inde g ude. Krp g bevægelse er ikke kun en fysilgisk, men gså en sanselig adgang til verden. Bevægelser baner veje fr at udfrske, afprøve, nyde g frstå det fysiske såvel sm det kulturelle miljø g naturen. Ved at bruge frskellige redskaber g materialer får børnene anledning til både at bruge g stimulere denne sanseverden. Krpslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udfrske krppens muligheder g begrænsninger udvikles børnenes færdigheder g vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at kble f.eks. det talte sprg g krpssprget sammen. De udvikler herigennem gså respekt fr, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktiner g deres egen integritet. Naturen g naturfænmener Udgangspunktet fr at frstå verden er gså frståelsen af den natur, mennesker lever i g har ansvar fr. Naturplevelser i barndmmen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale g fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af plevelser med, interesse fr g viden m naturen i et miljø, hvr der er plads til at undres, stille spørgsmål g finde svar. Når børn har mulighed fr at være i, sanse g pleve naturen på alle årstider, i frskelligt vejr g landskaber, styrkes gså deres sanseapparat g deres mtriske udfldelse. Naturen er en enestående legeplads fr både sind g krp. Når børn leger i naturen, får fantasien g samværet med andre spillerum, g børnene udfrdres på mange planer både krpsligt g mentalt. Side 5 af 12

6 Naturen er en skattekiste af kundskab. I skv, på mark g på vres legeplads har børnene mulighed fr at hente førstehåndsindtryk m dyr, planter g materialer. De kan bygge, skabe g knstruere g udfrske materialer g teknikker. Gennem vidende g medlevende vksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere g hente masser af viden m naturfænmener g tekniske sammenhænge. At bruge naturen sm eksperimentarium g legerum danner grundlaget fr en varig interesse, respekt g ansvarlighed fr natur g miljø. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Kultur er udtryk fr menneskers frståelse af g tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre g det anderledes, vi definerer vres eget kulturelle ståsted g genkender vres egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik fr kulturelle udtryksfrmer. J mere varieret børn får lv at udflde sig g j flere kulturelle møder de plever, j mere bredspektret bliver gså deres pfattelse af såvel verden, andre mennesker, sm deres egne muligheder g ptentialer. Selvm børn pfattes sm fantasifulde væsner, har de ganske sm vksne brug fr inspiratin ud ver, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk g ikke mindst med vksne, der kan frmidle kunst g kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksfrmer. Gennem plevelser af kunst g kultur får børn inspiratin til selv at lege, mfrme g eksperimenterer med de udtryk, de møder. Frudsætningen fr denne skabelsesprces er naturligvis, at børnene har mulighed fr rum g tid til at udflde sig på egne betingelser både når det handler m pladskrævende eller støjende g m mere rlige aktiviteter, der kræver frdybelse. Kreativitet trives bedst i lyst, g engagement trives, når børnene inddrages i beslutninger m, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer g prjekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter g plevelser, styrker børns interesse g glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder sv. i frskellige genrer samt værksteder, hvr frskellige materialer g redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiratin g lyst til udfldelse. Gennem mødet med andre udtryksfrmer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måde at leve på g andre værdier udfldes børnene til hele, nysgerrige g tlerante mennesker. Mennesker, der har frståelse fr, at verden er mangfldig g at menneskers sprg, vaner g levevilkår kan være vidt frskellige. Hvrdan gør vi det? Hverdagen i Bakkelandets Vuggestue er bygget p mkring frskellige frmer fr aktiviteter. Det kan bl.a. være fri leg inde/ude, kreative aktiviteter inde/ude, samling, spisning, eventyr g frtælling. Afhængigt af hvilke af disse aktiviteter vi arbejder med, så tilgdeser hver enkelt aktivitet en eller flere af læreplanernes 6 frskellige temaer. Når vi arbejder med læreplanerne, er det samtidig inden fr ngle nøje udvalgte rammer. Disse rammer bruger vi, når vi i praksis planlægger hver enkelt dag her i vuggestuen. Indgangsvinklen kan være frskellig fra dag til dag, men tager bl.a. udgangspunkt i ngle af nedenstående elementer Side 6 af 12

7 - Arbejde med temaer. - Bruge naturen aktivt. - Priritere uden fr lågen plevelser. - Bruge sang, rytmik, musik g arbejde med bevægelser. - Markere mærkedage. - Inddrage traditiner i hverdag g ved at skabe traditiner. Fr at gøre det så synligt g verskueligt sm verhvedet muligt, har vi frsøgt at beskrive i detaljer, hvilket læringsmiljø dit barn vil blive en del af, her hs Bakkelandets vuggestue. Der vil være tilbagevendende, aktiviteter der går igen, fr netp at tilgdese vuggestuebørnenes behv fr genkendelighed g kntinuitet, g sm får den daglige rytme i huset til at gå p i en højere enhed. Når vi her hs s pririterer de frskellige aktiviteter, så er det dg frdi hver enkelt aktivitet, har et helt bestemt frmål. Vi vægter de udendørs aktiviteter Bakkelandets Vuggestue vægter de udendørsaktiviteter meget højt, således at vres børn er ude hver dag. Med den rette påklædning kan selv de mindste være med ude g pleve de frskellige årstider. Fri leg ude Når børnene leger frit ude, bliver der taget ture ned ad rutchebanen, der køres m kap på cyklerne g traktrerne bliver inspiceret g prøvekørt. Huller graves i sandkassen g fine sandkager bliver til. Legehusene skaber rum fr far, mr g børn lege g andre små lege. Kryb g kravl findes g studeres g giver grundlag fr nye lege. Der bliver løbet, hppet, kravlet, svinget g klatret på legepladsen, der er skabt til børneleg. Vejrfrhldene får en psitiv indflydelse på børnenes leg, så der leges med vand, hppes i vandpytter g bygges snemænd efter årstiderne. De udendørs faciliteter skaber rum fr alsidig leg både i grupper g alene g gså i interaktin med børnene fra børnehaven. At de udfrdrer g udfrsker sig selv g mverdenen At de kan lege g frsvinde i den fantasifulde verden At de kan lege i små g stre grupper At de lærer at vente på, at det bliver deres tur At de bruger deres krp At de lærer årstiderne at kende At de lærer, at det er k at få snavs på fingrene At de lærer at lege på tværs af alder At de lærer naturen at kende Sanseplevelser; Sand, vand, luft m.m. Fri leg inde Når børnene leger frit inde, skaber de deres egne lege ved hjælp af legetøj g andre redskaber, de har til rådighed. De leger dukkelege, hvr børnene skal passes, mades g puttes i seng. Mad frberedes på kmfuret g smagsprøver uddeles. Traktrer g biler kører med høj fart g autentiske lyde. Børnene leger til tider i grupper g andre gange sidder de alene g frdyber sig i en leg eller en bg. Side 7 af 12

8 Børnene kpierer fte de ting, de ser vksne gøre i dagligdagen, men lader samtidig fantasien g kreativiteten få frit spil. At de udfrdrer g udfrsker sig selv g mverdenen At de kan lege g frsvinde i den fantasifulde verden At de kan lege i små g stre grupper At de lærer at vente på at, det bliver deres tur At de bruger deres krp At de bliver gde legekammerater At de lærer at frdybe sig At de lærer at kmmunikere med andre Samling, sang g sprglig pmærksmhed Når der er samling i vuggestuen, skabes et rum fr børnene, hvr der arbejdes med frskellige sanseindtryk g rdfrståelse. Der arbejdes med rim g remser, lege med lyde g sprglege. Der synges sange g danses til musik g andre rytmer. Frtællinger frtælles g begreber fr hverdagsrd frklares. Vi snakker m ugedage, ugens gang g m, hvem der er her i dag. Vi synger m årstiderne g synger sange, hvr vi skal lave frskellige fagter til. Børnene frtæller m plevelser, mens de andre sidder g lytter. At børnene plever sig selv sm en del af et fællesskab At de lærer at lege med sprgets lyde g pnå nysgerrighed fr tegn g symbler At de lærer at kunne udtrykke sig med krpssprg, mimik g lyde At de lærer at kunne udtrykke følelser g behv At de lærer at udfrdre deres eget sprg At de lærer at synge, spille g danse At de lærer hinandens navne De lærer at vente på tur Frtælling Frtællingerne tager fte afsæt i de temaer, traditiner g højtider, vi arbejder med. Frtællingerne giver en hyggelig stemning fr børnene g skaber r g genkendelighed. Vi læser histrier g snakker m billeder g ting, vi finder i naturen. At lære at lytte At lære at sidde stille At blive fænget g glemme tid g sted At de gennem frtællingen skaber indre billeder fr mulige handlinger At de udvikler deres fantasi At de bliver inspireret til fantasileg Side 8 af 12

9 De kreative/pædaggiske aktiviteter Kigger vi nærmere på ngle af de kreative/pædaggiske aktiviteter, så har disse aktiviteter hver især gså helt knkrete frmål. I Bakkelandets vuggestue har vi en ugerytme, så frældrene kan følge med i, hvilke dage der fregår hvad. Vigtigere er det dg, at ugerytmen skaber struktur, verskuelighed g genkendelighed fr børnene, hvilket giver dem r til udvikling g læring. Nedenfr kan du læse m frskellige udvalgte aktiviteter g m, hvrdan vi arbejder med netp disse. Aktiviteter uden fr lågen. Vi bevæger s ud i naturen g plever de skiftende årstider g mærker slen varme vres krppe, g regnen g snefnuggene når de rammer vres ansigter. Vi undersøger naturen g ser på kryb g kravl g bevæger s rundt i frskellige terræner. Vi tager på besøg hs bndemanden g ser på alle hans dyr g traktrer g i skven, hvr vi ser på fugle, uglegylp g hvis vi er heldige, der vi en ræv eller et rådyr. Vi går ture p til sklen, til børnehaveafdelingen Valnødden samt på markvejene. Vi kører ture i klapvgn, hvr vi når lidt længere mkring g kan følge bndemandens arbejde på markerne g se afgrøderne blive sået i fråret, se dem gr ver smmeren fr til sidst at blive høstet g kørt hjem til laderne i sensmmeren. Årets gang i naturen. At de eksperimenterer g udfrske mverdenen. At de plever ansvar fr planter g dyr. Sanseindtryk i frm af mdsætninger fra jrd, luft, ild g vand. Grv mtrikken styrkes Måltider - Mad, bål g bagning. Vi dyrker vres egne krydderurter g ærter g ser dem vkse g blive stre. Vi snakker m, hvad de kan bruges til g lærer m sund kst g madlavning. Ngle dage tager vi vres mad med ud g spiser g andre dage deltager vi i udelivet hs Valnødden, hvr vi får mad, der kmmer direkte fra naturen g er tilberedt ver bålet. Vi smager de rå, de kgte g de stegte madvarer g plever frskellene i knsistens. Inden døre skræller vi kartfler g gulerødder g hjælpes ad med at dække brd g rydde af. Vi lærer m almindelig brdskik g tager ved lære af hinanden. Vi ser andre børn smage på maden g får selv lysten til at prøve. Kendskab til sund mad Kendskab til danske g årstidernes afgrøder Det sciale liv g dannelsen i spisesituatinen Sanseindtryk At de lærer at spise varieret Side 9 af 12

10 Billedkunst Vi arbejder med ler, mdellervks, papmache, gips g bivks g lærer at frme tingene til nget vi genkender fra vres hverdag det kan være en hund, en traktr, et hus g meget andet. Vi fremstiller smykker til s selv g dem vi hlder af. Vi tegner g maler med liekridt, våd-maling, kul fra bålet g bivksfarver på sten, stf, papir g udstiller vres værker i vuggestuen til str glæde fr alle børnene. Vi klipper g klistrer g bruger gså gerne naturmaterialer i vres kunst, fr at gøre den levende. Børnene laver billeder g digter histrier g tekster, sm legeskives g/eller skrives af en vksen. Ved at male med fingrene, lave hånd- g fdaftryk mv. lærer børnene at bruge dem selv til at skabe kunst. Materialekendskab At de lærer at være eksperimenterende g fabulerende At de lærer at begrænse sig At de pdager g frtæller en histrie i et billede At de lærer, hvad frmning er Præsentatin g udvikling af børneværker Prces g færdige prdukter Stimulering af finmtrik Sansestimulering Håndværk Vi laver ting, der passer til de frskellige højtider i papir, træ, sand, stf g garn. Vi aver kyllinger, høstkranse, nisser g meget andet. Vi finder ting fra naturen, vi kan bruge til at lege med g skaber vres egne brer, sværd g sandsltte. Materialekendskab. Værktøjskendskab. Stimulering af grv- g finmtrik. Kunst g skulptur. At lære at være eksperimenterende. Æstetiske plevelser g læreprcesser. F.eks. gyngestativets bærende bjælker dekreres med fantasibilleder g figurer. Spisning Vi ser maden blive lavet, kan dufte den g får gså lv at røre frskellige madvarer. Vi sidder sammen ved brdet med stearinlys g spiser g taler m mad g brddækning. Vi lærer, hvrdan man skal sidde ved brdet g hvrdan man skal bruge bestik. Vi prøver frskellig mad g tager ved lære af de andre børn, når de smager på nye ting. Side 10 af 12

11 De lærer at bruge kniv, gaffel g ske Kendskab til brddækning, -skik g traditiner Barnet plever sig sm en del af et fællesskab Stille sulten g få energi til leg Undgår tørst Leg, bevægelse, drama g sansemtrisk træning. Vi leger i mtrikrummet/tumleren, på legepladsen, på sprtspladsen g i gymnastiksalen, hvr vi triller, ruller, hpper, løber g kravler. Vi bevæger s på alle muligheder måder. Vi klæder s ud g lege rllelege, hvr vi træder ind i andre rller g får lv at udleve denne rlles dag, liv g strabadser. De bliver selvhjulpne i frhld til alder Krpsbevidsthed g gd grundmtrik Oplever glæden ved at bruge krppen Udfrsker g kender frskellige legemiljøer Lærer at udtrykke sig med krppen Lærer at tale med krppen At få pulsen p Lærer at turde være hvedpersn Empati Kendskab til følelser g følelsernes udtryk Stimulering af de primitive sanser: Labyrintsansen. Følesansen. Kinæstesisansen Børn med særlige behv Til sårbare børn med specifikke eller generelle vanskeligheder g behv yder vi ekstra støtte, pmærksmhed g msrg. Vres vuggestue er rganiseret med et indhld, der imødekmmer børns frskelligheder, således at vi sm udgangspunkt, kan rumme sårbare børn. Vi pririterer samarbejdet med frældrene højt g det fregår i en psitiv g anerkendende ånd, hvr vi vil tage udgangspunkt i barnets g familiens ressurcer. Ved behv fr ekstern hjælp har vi jævnligt knference med PPR, hvr der deltager psyklg g talepædagg. Derudver kan vi rette henvendelse til Hrsens Kmmunes familieafdeling, sm derefter tager stilling til, hvilket tilbud familien evt. skal Side 11 af 12

12 tilbydes. Vi er bevidste m vres handlepligt, når vi plever sårbare børn, sm ikke trives på den ene eller anden måde. Evaluering g dkumentatin: Sm dkumentatin skriver vi her i Bakkelandets vuggestue dagssedler. Man vil sm frældre hver dag kunne læse på vres pslagstavlem hvad vi fretaget s den pågældende dag, samt hvad vi har fået at spise til frkst. Desuden kan man på en str fjernsynsskærm i indgangen, se billeder af børnenes liv g hverdag her hs s. Det kan være billeder fra legepladsen, fra gymnastiksalen, fra sanserummet, i spisesituatiner etc. Desuden har hvert barn sin egen mappe. I denne mappe indsamles eksempelvis: - Kreative udtryk (f.eks. tegninger, malerier g klip). - Nedskrevne citater fra barnet. - Legeskrivning egne tekster g histrier. - Fts Derudver har hvert barn en lgbg sm er et pædaggisk arbejdsredskab. Den kan indehlde lidt m - hvrdan går sejladsen - af sted md nye mål? - Iagttagelser. - Skemaversigt ver leg g læreplanens punkter.. - Samtaleark til frældresamtaler med udviklingspunkter. Evalueringen sker dels på persnalemøder i frhld til børneiagttagelser, hverdagslivet, aktiviteter g arrangementer, men gså dagligt i frhld til hverdagens gang g aktiviteter. Der evalueres altid på baggrund af frmål g delmål. I samarbejde med bestyrelsen evalueres læreplanerne en gang årligt med udgangspunkt i praksis, børnenes udvikling g persnalets psykiske arbejdsmiljø. Gdkendt af Bakkelandets Vuggestues bestyrelse d. 16. september 2013 Side 12 af 12