Beretning for Kemilærerforeningen

Transkript

1 Beretning for lærerforeningen Foreningen og medlemmerne lærerforeningens medlemstal har været næsten konstant gennem de senere år. Således var der den 1. juni medlemmer, hvoraf 398 også var medlemmer af en eller flere af de andre foreninger under LMFK. Samlet set er det 22 færre medlemmer af vores forening end i det foregående år. Det er ikke en rar udvikling og afspejler måske desværre de problemer, som vi er blevet bekendt med, nemlig at der er skoler, som har store problemer med at finde undervisere i kemi. 2. Uddannelsespolitiske tanker Reformen og kemi Reformens første kuld studenter er blevet færdige og har fået deres studentereksamen. Ifølge juli måneds dagspresse (2008) vælger færre af de nye studenter at gå videre med en uddannelse med det samme, i stedet vælge de nye studenter at tage et eller flere sabbatår. Dette kan have flere forskellige årsager, men især to ting har nok haft betydning, nemlig den nye regel om at eksamensgennemsnittet kan ganges med 1,08 først træder i kraft med ansøgning i 2009 og/eller at de unge nyklækkede studenter giver udtryk for, at de er skoletrætte efter tre år med reformen, de trænger simpelthen til at have en pause fra bøger og skriftlige opgaver. I den første årgang ser der ud til at være en lille fremgang i antallet af studenter med A- og B-niveau, når man ser på htx og stx under ét, mens der var en større tilbagegang i antallet af studenter med kemi-c. Det er glædeligt med fremgangen på de høje niveauer, men der er stadig en stor del af studenterne, som ikke møder kemi i nævneværdig grad. Den skriftlige eksamen Antallet af elever med kemi på A-niveau på stx ser ud til at være noget mindre i 2008 end i 2007, hvorimod htx har oplevet en fremgang i A-niveau-elever. Normalt vil vi kende antallet af elever, som har haft kemi A ret nøjagtigt, idet disse elever har været til skriftlig eksamen i faget. Men dette er ikke længere en regel, som vi kan anvende til at vurdere, hvor mange elever vi har. Det er nemlig blevet således, at hvis eleverne har fem A-niveau, vil de skriftlige prøver i alle fag undtagen dansk og engelsk være med i lodtrækningen. I denne eksamenstermin har der desuden været rigtig mange tilfælde, hvor de samme elever heller ikke er kommet til mundtlig prøve i det fag, hvor den skriftlige prøve er faldet bort, hvilket er endnu en skuffelse for eleverne. Disse dygtige elever, og det har faktisk drejet sig om ca. 10% af eleverne, som har kemi på A-niveau, har ikke fået del i den bonus, at en karakter i et fag på A-niveau vægtes med en faktor 2. Det kan være svært at acceptere for eleverne, at det store arbejde med træning af skriftlige opgaver ikke tilgodeses på karakterbeviset, fordi de ikke kom til skriftlig prøve i deres studieretningsfag på A-niveau. Det er lærerforeningens mening, at det bør være således, at alle elever kommer til skriftlig prøve i de(t) studieretningsfag, som de har på A-niveau. På generalforsamlingen 2007 blev foreningen bedt om at arbejde for, at der blev mulighed for, at studieretningsprojektet kunne skrives enkeltfagligt. Der er allerede kommet ændringer af studieretningsprojektet efter første runde, som tilgodeser, at eleverne kan få vejledning i perioden med studieretningsprojektet, hvilket var den anden ting foreningen skulle arbejde for, men selvom undervisningsminister Bertel Haarder også udtrykte positiv interesse for at gøre opgave enkeltfaglig, blev denne mulighed ikke lige indført endnu. Studieretningsprojekterne I kemi har der været rigtig mange gode tværfaglige studieretningsprojekter, og vi har set opgaver med kemi på alle niveauer. Der er eksempler på projekter, hvor kemi har spillet glimrende sammen med de andre fag, især biologi og fysik, men der har også været mange eksempler på projekter, hvor de to fag og det pågældende emne ikke har fungeret, og desværre hvor det tydeligt fremgår, at eleverne ikke har kunnet magte det tværfagli- LMFK-bladet, nr. 5, årskursus

2 ge aspekt. Det ses især i projekter, hvor kemi er koblet med et humanistisk fag. Det er rigtig synd for disse elever, da det fremgår, at det netop er den tværfaglige sammenkobling, som de ikke kan leve op til. For at få en rimelig fornemmelse for, hvordan det er forløbet ude på skolerne, har foreningen i foråret lavet en elektronisk evaluering af forløbet og opgaverne. Rigtig mange af vore medlemmer har besvaret vores evaluering og givet os materiale til en reel evaluering. 88% af besvarelserne anbefalede, at det bør gøres muligt at skrive studieretningsprojektet enkeltfagligt. Vi skal pointere, at vi naturligvis ikke har noget imod samarbejde med andre fag. I nogle situationer er det helt oplagt, mens det i andre sammenhænge bliver et noget søgt samarbejde, fordi det er et krav. Det går i disse tilfælde ud over kvaliteten, og flere af vores medlemmer udtrykker den holdning, at det faglige niveau er faldet sammenlignet med de større skriftlige opgaver (SSO), og at der ikke er vundet tilsvarende på andre områder. En del områder af kemien er så fagspecifikke, at det vil være kunstigt at inddrage andre faggrupper i emnet. Disse områder, som egner sig fortrinligt til en faglig fordybelsesopgave, er derfor udelukket på forhånd, hvilket vi synes er ret ærgerligt. Kort sagt er feltet af kemifaglige muligheder indsnævret betragteligt, når der er krav om tvunget samarbejde. For en del af disse områder har vi gode erfaringer fra SSO med, at en stor del af eleverne har været i praktik på en videregående uddannelsesinstitution eller en virksomhed. Når der er krav om tvunget samarbejde, er det meget vanskeligere at få eleverne i praktik, da den kemi, som fx en virksomhed beskæftiger sig, meget ofte ikke passer til det andet fag, som eleven har valgt at inddrage. Det kan imidlertid være vanskeligt at lave en direkte sammenligning med SSO, da elever med kemi B og C også kan deltage i studieretningsprojektet. Vi sidder dog med en klar fornemmelse af, at procentdelen af elever med kemi A, der er ude i praktik, er meget mindre end de 50%, som var ude i praktik i det gamle gymnasium. Skal det være muligt at lave enkeltfaglige projekter, kan man forestille sig, at eleven skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau. Vi vil ikke anbefale, at eleverne kan skrive i et studieretningsfag på B eller C niveau. Hvis man ønsker, at eleverne skal have mulighed for at skrive i de andre A-niveauer (dansk, historie samt evt. valgfag), er man nødt til at omdøbe opgaven til SSO. I lærerforeningen kan vi leve med begge løsninger. Vi synes, at vi har gode erfaringer med SSO og ser ingen problemer i at vende tilbage til denne model, og lad os pointere: Vi mener stadig, at det skal være en mulighed at skrive tværfagligt for de elever, som måtte ønske det, blot skal muligheden for at vælge en enkeltfaglig opgave være der. Eleverne skriver så mange tværfaglige opgaver i det nye gymnasium, at det kun er rimeligt, at der er et tilbud om en faglig fordybningsopgave i et studieretningsfag, som de har på A-niveau, hvor de kun behøver at koncentrere sig om ét fag. Det er efter vores mening netop studieforberedende. Vi har derfor skrevet til undervisningsministeren, følgegruppen og de uddannelsespolitiske ordfører og påpeget ønsket om muligheden for enkeltfaglig studieretningsprojekt baseret på resultaterne fra vores evaluering og ovenstående overvejelser. Studieretningsopgaven i 2.g får til gengæld megen ros blandt medlemmerne, og vi mener derfor, at man skal bevare opgaven i 2.g, som den er nu, da den giver mange muligheder for gode og relevante samarbejder. Almen studieforberedelse I almen studieforberedelse var eksamensopgaven i 2008 et emne, som man godt kunne forestille sig appellerede til elever med kemi. En del synopser blev det da også til, men langt færre end det kunne forventes havde kemi med som fag. Det kan godt undre, og det er svært at finde en begrundelse for dette. Kan det hænge sammen med, at eleverne lige havde afleveret deres studieretningsprojekt og ikke ønskede at inddrage kemi igen? Eller fandt eleverne det bare nemmere at inddrage andre fag? Det fremgår ved dialogen med lærerne rundt om i landet på regionalmøderne og vore kurser, at der er mange gode forløb i at, hvor kemi er med. Vi må håbe, at det kommer til at smitte lidt mere af på elevernes interesse for at inddrage kemi i eksamensopgaverne, når emnet er relevant. 42 LMFK-bladet, nr. 5, årskursus 2008

3 Studieområdet i HTX I forbindelse med studieområdet på htx er der en række problemer med eksamensformen. Eleverne skal til portfolioeksamen, hvor de udvælger en række arbejder til deres prøvemappe, som de så skal redegøre for til selve eksamenen. Prøvemappen repræsenterer hele fagrækken på htx, men da lærer og censor tilsammen ikke dækker hele fagrækken, vil de overfaglige elementer blive vurderet udenfor den faglige sammenhæng. Der er altså i høj grad tale om italesættelse af studiekompetencer, læringsstrategier og læringsteorier og videnskabelige metoder. Denne eksamensform forudsætter, at det giver mening at tale om overfaglighed uden tilhørende faglighed. Det giver dog ikke mening at redegøre for naturvidenskabelig metode uden at perspektivere ud til konkrete naturvidenskabelige eksperimenter. Det er ikke umiddelbart muligt at få en oversigt over, i hvor høj grad kemi var repræsenteret i elevernes prøvemapper på htx, men under alle omstændigheder savnes der mere specifikke bedømmelseskriterier, der hænger bedre sammen med kernestoffet og en eksamensform, der i højere grad tester elevernes reelle studiekompetencer og viden inden for studieområdets elementer end deres evne til at tale om studieområdets elementer. Det virker desuden bizart, at netop htx, som har så meget fokus på det anvendelsesorienterede har en eksamensform på studieområdet, der slet ikke tester dette element. Studieretningsprojekterne i htx I forbindelse med studieretningsprojekterne på htx er størstedelen af studieretningsprojekterne med kemi lavet sammen med matematik eller biologi. Erfaringsmæssigt er fagligheden i kemi i forbindelse med biologi/kemi projekter noget mangelfuld. Mange projekter bliver på et meget deskriptivt plan, og der er ikke meget selvstændig bearbejdning i forbindelse med projektopgaverne. De projekter, der fungerer bedst har eksperimentelt arbejde med i projektet. Her får eleverne i højere grad mulighed for at demonstrere selvstændighed og faglig forståelse. Det er dog problematisk med meget eksperimentelt arbejde i et studieretningsprojekt på 1 uge, med 2 fag, der skal spille sammen. En del af studieretningsprojekterne er næsten enkeltfaglige med meget små elementer fra det andet fag. Det skal nok præciseres overfor eleverne, hvilke specifikke faglige krav der stilles i de enkelte fag. Konkret har eleverne i kemi/biologi projekter haft svært ved at få kemifagligheden med på tilfredsstillende niveau. Som for stx er der også på htx mange flerfaglige samarbejder, og et studieretningsprojekt med fokus på faglig fordybelse ville være velkommen og gøre det lettere for eleverne at nå et niveau, så de reelt lærer akademisk skrivning. Naturvidenskabelig faggruppe på HF På hf får den naturvidenskabelige faggruppe nu et tilbud om en ny forsøgslæreplan med ændret tilrettelæggelse af undervisningen og ny eksamensform. Det tværfaglige samarbejde nedtones lidt, så der bliver bedre plads til enkeltfaglig læring. Der skal fremover laves en tværfaglig evalueringsopgave, som kursisterne skal til eksamen i. Den meget komplekse eksamen, hvor kursisterne havde meget svært ved at håndtere alle tre fag, bliver således fremover mere konkret, idet de nu skal forsvare deres evalueringsopgave samt eksamineres i et eksperiment eller feltarbejde. 3. Mærkning af kemikalier databasen blev som nævnt sidste år overdraget til HR Fysisk Arbejdsmiljø, Region Midtjylland. databasen kan nu findes på hjemmesiden for HR, Fysisk Arbejdsmiljø: under Biologisk og kemisk arbejdsmiljø som databasen for de gymnasiale uddannelser : organisation/hr/udvikling+og+arbejdsmiljø/ hr+fysisk+arbejdsmiljø/biologisk+og+kemisk +arbejdsmiljø/kemidatabasen+for+de+gymna siale+uddannelser. Der er i øjeblikket 1410 kemikalier i databasen, og den er senest opdateret i maj Databasen opdateres i slutningen af ulige år. Man kan finde oplysninger om dette samt indberetningsskema på ovennævnte hjemmeside. 4. -Olympiade Den 27. Danske olympiade foregik i år efter næsten samme model som de sidste par år. Der blev afholdt fire runder inden udtagelsen af de fi- LMFK-bladet, nr. 5, årskursus

4 re elever til landsholdet. 1. runde ude på skolerne, 2. runde på sk Institut, Københavns Universitet, 3. runde på sk Institut, Aarhus Universitet og 4. runde igen på sk Institut, Københavns Universitet. 3. og 4. runde blev afviklet som Camps med deltagelse af 14 elever. Disse Camps bestod bl.a. af forelæsninger, virksomhedsbesøg, teoretisk og eksperimentelt arbejde. Det hele foregik i tæt samarbejde med sk Institut, Aarhus Universitet og Aarhus Karlsham samt sk Institut, Københavns Universitet og Haldor Topsøe. En stor tak skal der lyde herfra til de to universiteter for den store hjælp i form af mandskab, udstyr og lokaler, som de har ydet i forbindelse med afviklingen af dette års danske kemiolympiade. Du har otte ukendte vandige opløsninger. Hver opløsning indeholder kun et salt. Den samme ion kan forekomme i mere end et salt. Hvert salt består af en kation og en anion fra nedenstående liste: Kationer: H +, NH 4+, Li +, Na +, Mg 2+, Al 3+, K +, Ca 2+, Cr 3+, Mn 2+, Fe 2+, Fe 3+, Co 2+, Ni 2+, Cu 2+, Zn 2+, Sr 2+, Ag +, Sn 2+, Sn 4+, Sb 3+, Ba 2+, Pb 2+, Bi 3+. Anioner: OH, CO 3 2, HCO 3, CH 3 COO, C 2 O 4 2, NO 2, NO 3, F, PO 4 3, HPO 4 2, H 2 PO 4, SO 4 2, HSO 4-, S 2, HS, Cl, ClO 4, MnO 4-, Br, I. Du har kun opløsningernes udseende, ph-papir, reagensglas, destilleret vand og opvarmningsmuligheder til din rådighed. Identificér ionerne i hver af opløsningerne 1-8. Som hjælp til vurdering af bundfaldene kan du anvende tabellen med et udvalg af anionerne på næste side (ikke medtaget her). Hvis du ikke helt kan identificere en ion, opgiv da de to-tre mulige ioner, det kan være. De otte stoffer var: AgNO 3, KHCO 3, NH 4 ClO 4, NaOH, NaHS, Pb(OAc) 2, BaI 2 og MgSO 4. Resten af opgaverne kan findes på foreningens hjemmeside. Det økonomiske grundlag for dette store arrangement var igen i år et meget generøst sponsorat fra Carlsbergs Mindelegat samt en meget stor støtte fra UVM. Offentliggørelsen af, hvem de fire udvalgte var, skete ved en reception på Carlsberg, hvor bl.a. undervisningsminister Bertel Haarder deltog. De fire var Nikoline Borgermann, student fra Svendborg HTX, Hjalte D. Jensen, student fra Sorø Akademi, Kasper Mackeprang, student fra Nærum Gymnasium og Rasmus Faber, student fra Christianshavns Gymnasium Efter udtagelsen var de fire udvalgte igennem yderligere seks runder med målrettet træning, bl.a. afholdt på sk institut, Københavns Universitet, inden afrejsen til Ungarn. Den 40. Internationale olympiade blev afholdt i Budapest fra den 12. juli til den 21. juli. De ungarske arrangører havde bevidst prøvet at flytte fokus væk fra avancerede emner til mere klassiske områder af kemien: som elektrokemi og termodynamik, systematisk uorganisk kemi, såvel teoretisk som praktisk og avanceret ph beregninger vel og mærke uden brug af programmerbar lommeregner. Det er ikke lige emner, der ligger til danske elever. Fire flotte bronzemedaljer blev det til år det er ikke sket så tit, at alle på holdet har fået medaljer faktisk kun fire gange i løbet af de 27 år Danmark har deltaget! Man kan derfor kun være meget tilfreds den skrappe konkurrence taget i betragtning. Opgaverne var som altid meget svære, et godt stykke over dansk A-niveau, og de var temmelig regnetunge. Den tilladte lommeregne var på TI 30 niveau. Eksperimenterne var i år en organisk syntese med efterfølgende TLC analyse, bestemmelse af sammensætningen af et kompliceret bundfald vha. titrering samt en meget svær uorganisk identifikation. Den sidste af de praktiske opgaver er gengivet i rammen til venstre prøv om du kan løse den. Det ser ud til, at der er økonomiske støtte til at køre med samme udtagelsesmodel i det kommende år, idet Carlsbergs Mindelegat har lovet at forlænge sponsoratet i mindst et år, og UVM vil forhåbentlig støtte på samme vis som i år. Årets danske kemiolympiade og den internationale kemiolympiade er blevet styret af Hanne Busk, 44 LMFK-bladet, nr. 5, årskursus 2008

5 Søren Hauge Andersen og Kurt B. Nielsen med god hjælp fra cand. scient. Morten Foverskov, ph.d. studerende Lone Nielsen og retskemiker, ph.d. Brian Schou Rasmussen. 5. Efteruddannelse Regionalmøder i 2008: 25. januar, region 1 & 2, Nordsjælland, Hovedstadsområdet og Bornholm. Ledere: Henning Tømmerholt og Hanne Thomsen 7. april, region 3, Vest- og Sydsjælland, Lolland og Falster. Leder : Lill Mikkelsen 3. marts, region 4, Fyn. Leder: Karen Schou 10. april, region 5, Sydjylland. Leder: Mette Malmquist 22. april, region 6, Østjylland. Leder: Dorte Gade 23. april, region 7, Vestjylland. Leder: Claus Bjerre 1. april, region 8, Nordjylland. Leder: Johanne Jensen. I foråret 2008 blev der, som vist ovenfor, afholdt regionalmøder i alle foreningens 8 regioner. Der var et fint fremmøde til møderne. Referater fra regionalmøderne kan ses på kemis hjemmeside under de enkelte regioner. Vi takker alle vore regionalledere for deres store arbejde med at planlægge og afholde regionalmøderne i I år har det atter været muligt at gennemføre et fagdidaktisk kursus i kemi. Det foregik marts 2008 på Hotel Storebælt i Nyborg. Kurset havde i år et gennemgående fagligt tema, nemlig katalyse/enzymer. Der var arrangeret 3 faglige foredrag indenfor dette emne samt 1 foredrag om klima som optakt til Danmarks værtskab for klimakonferencen i 2009: Madens enzymer ved Karsten Olsen, Lektor, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kunstige enzymer hvad kan vi med dem? ved Mikael Bols, Institutleder, sk Institut, Københavns Universitet Enzymer som kan fungere under ekstreme vilkår, hvad kan vi lære af dem? ved Peter Stougaard, Lektor, Institut for Økologi/Faggruppe Genetik og Mikrobiologi, Københavns Universitet Drivhusgasser og drivhuseffekt sandt eller falsk? ved Ole John Nielsen, Professor, sk Institut, Københavns Universitet Herudover bød programmet på reformrelaterede emner, blandt andet blev erfaringerne med studieretningsprojekterne, kemi i at/studieområdet samt eksamensopgaverne fra 2007 diskuteret. Herudover blev indholdet i udviklingsprojekterne IT i kemiundervisningen, Bæredygtig kemi og Tematiseret undervisning i kemi præsenteret. Kurset var meget velbesøgt, og foreningen har derfor besluttet at udbyde et fagdidaktisk kursus igen i marts Udviklingsprojektet mellem DTU (Claus Hviid Christensen og en gruppe forskere og studerende) og kemilærere fra gymnasiet om Bæredygtig og grøn kemi forsætter i 2008/09. Udviklingsprojektet Tematiseret undervisning i kemi er afsluttet, og de udviklede forløb publiceres på EMU ens kemihjemmeside. Udviklingsprojektet IKT i kemiundervisningen er også afsluttet, og der tilbydes et kursus i skoleåret 2008/09. Se nærmere på kemis hjemmeside og på efteruddannelsessiden på EMU en. lærerforeningen har i samarbejde med Astrid Beck, Region Midtjylland, og Helge Blom LMFK-bladet, nr. 5, årskursus

6 Andersen, ACU Vejle, afholdt tre kurser om regler og pligter vedrørende brug og mærkning af kemikalier samt anvendelsen af kemikaliemærkningsprogrammet ChemiCare. Det fremgik fra deltagernes side, at prioriteringen af arbejdet med kemikaliemærkning og dets vigtighed håndteres meget forskelligt på skolerne rundt om i landet, og at det i højeste grad var relevant, at disse kurser blev tilbudt. Mange skoler har i 2007/08 haft screeningsbesøg fra arbejdstilsynet, hvor kemi-, biologi- og skolernes øvrige kemikaliesamlinger er blevet kigget efter i sømmene. I den forbindelse er det rart at vide, at man har tingene tiptop i orden, og at alle regler er overholdt. 6. Det regionale arbejde Styrelsen og regionallederne har i løbet af det sidste år holdt et fællesmøde i januar På dagsorden var der udover orientering fra regionerne m.m., diskussioner om: 1. Studieretningsprojektet: Særlig fokus var på diskussion af forløbet af skoleårets SRP opgaver, bl.a. blev der fremsat forslag til indholdet i bestyrelsens spørgeskemaundersøgelse (se andet sted i beretningen) 2. og almen studieforberedelse: Den udmeldte AT-opgave til 3.g og kemis muligheder for at deltage i AT-forløb blev diskuteret. 3. og NV: De nye tiltag i NV blev diskuteret på mødet. 4. Forlaget: Fra forlagets bestyrelse var der ønsket en diskussion af fremtidige initiativer. På mødet blev en række konkrete forslag fremsat, som siden er sendt til Forlagets bestyrelse. Som sædvanlig var det et meget hyggeligt møde, hvor tiden var for knap til at komme i bund med alle relevante hjørner af de berørte emner, men som danner et godt udgangspunkt for forårets regionalmøder. Region 2 har fået ny regionalleder. Vibeke Foërsom, Nærum Gymnasium, har overtaget regionallederposten efter Hanne Thomsen, Christianshavns Gymnasium, da Hanne er gået ind i kemistyrelsen. Styrelsen takker Hanne for hendes mangeårige indsats som regionalleder og byder samtidig Vibeke velkommen som regionalleder i region Samarbejde med de videregående uddannelser Spektakulære og fornøjelige foredrag på DTU og KU med stor tilslutning. DTU december 2007 lærerforeningen indbød i samarbejde med DTU til foredrag 4 dage i december, hvor professor Niels Bjerrum og lektor Rasmus Fehrmann underholdt med deres farlige og nyttige eksplosioner. I år var der ligesom de forrige år en overvældende tilslutning, og auditoriet med plads til 190 mennesker var overfyldt alle 4 dage. Der var stor jubel undervejs fra eleverne, og de fik sig alle en uforglemmelig oplevelse. KU januar 2008 I januar afholdt lektor Sven Harnung og lektor Anders Døssing på sk Institut fire farverige forelæsninger om nitrogenforbindelser, syre-base og redoxkemi. Forelæsningerne er tilpasset de forudsætninger, som eleverne opnår på C-niveau, men de kan også bruges som en introduktion til B-niveau. Godt 500 elever overværede forelæsningerne, og de utallige flotte forsøg med farveskift, røgringe og eksplosioner optog og begejstrede eleverne. Tak og næste år lærerforeningen vil gerne takke alle involverede herunder også laboranter, laboratorieteknikere og sekretærer, som gør et stort stykke arbejde for at vores elever kan få nogle udbytterige og spændende timer. lærerforeningen er så heldig, at begge institutioner har indvilliget i at gentage forelæsningerne næste år. De vil blive annonceret i LMFK-bladet, på hjemmesiden og på Skolekom. SRP på Det Biovidenskabelige Fakultet på KU (LIFE) En stor tak fra lærerforeningen skal også lyde til alle involverede på LIFE, som i december tilbød, at elever med kemi på A eller B-niveau kunne foretage deres eksperimentelle kemiske arbejde i forbindelse med det flerfaglige studieretningsprojekt (SRP) på LIFE. De eksperimen- 46 LMFK-bladet, nr. 5, årskursus 2008

7 telle forsøg var udviklet gennem et længerevarende samarbejde med lærerforeningen og var specielt tænkt til at kunne bruges i fagkombinationen kemi og matematik. Øvelserne omhandlede enzymoprensning og enzymkinetik samt alkohols biokemi. Eleverne blev utrolig godt modtaget og fik en fantastisk oplevelse ved at arbejde i et moderne laboratorium og med eksperimentelle emner og metoder, som ikke benyttes i gymnasiet. Inspirationsdag om Klima på KU Fredag den 1. februar 2008 inviterede Det Naturviden skabelige Fakultet ved KU 250 gymnasielærere til en faglig inspirationsdag med fokus på jordens klima før, nu og i morgen. Tilbuddet var rettet mod lærere i matematik og naturvidenskabelige fag. Dagen var opdelt, så der om formiddagen var spændende fællesforedrag om den nyeste forskning indenfor Jordens klimaudvikling. Eftermiddagen gik med forskellige workshops, og om aftenen var der endnu et par fængslende fællesforedrag om henholdsvis De Internationale Klimaforhandlinger og Ancient DNA and Climate Changes. Succesen gentages, idet der afholdes endnu en faglig inspirationsdag fredag den 30. januar 2009 med temaet liv. lærerdag på sk Institut på Aarhus Universitet Der blev afholdt kemilærerdag fredag den 26. oktober 2007 på Aarhus Universitet. Formålet var at give undervisere ved f.eks. gymnasier, HF og VUC et indblik i den forskning og viden, der eksisterer på sk Institut. Dagen havde et meget afvekslende program med meget varierede og inspirerende foredrag om for eksempel Fremtidens Cement og Organokatalyse samt information om instituttets kemiuddannelser og tilbud til gymnasiet. Dagen sluttede med et festligt og farverigt kemishow. 8. Efterårslaboratorium i kemi I år blev der for 22. gang afholdt efterårslaboratorium i kemi på Institut for fysik og kemi på Syddansk Universitet i Odense. Der var 72 ansøgere til 24 pladser. Invitationerne blev som sidste år sendt ud med gammeldags post til skolerne. Det ser ud til at fungere rimeligt. Ansøgerne kom fra hele landet, dog var der ikke så mange fra Fyn. Det er åbenbart attraktivt at komme ud og rejse. De heldige blev udvalgt således, at der kun kom en eller to elever med fra hvert gymnasium. Så er der ikke så mange, der kender hinanden på forhånd. Det var mange af dem glade for. Der var deltagere både fra Stx og Htx. De fleste var 3.gere med kemi på A-niveau. Endvidere blev der udvalgt nogenlunde lige mange piger og drenge. Kursisterne boede på vandrehjemmet Danhostel- Odense City, lige ved banegården. De var fagligt beskæftigede på sk Institut fra mandag til torsdag i skolernes efterårsferie fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Om aftenen var der sociale arrangementer, bl.a. biograftur, en tur i svømmehal, kursusmiddag på en restaurant i byen og søndag aften lidt folkedans for at ryste folk sammen. Det faglige indhold var som tidligere år eksperimentel organisk og uorganisk kemi og organisk analyse. Herudover var der emner som nanokemi/teknologi, massespektrometri, nanopartikler og kemishow. Der var også virksomhedsbesøg på bioteknologivirksomheden Ace-biosciences A/S og på Kommunekemi. Den afsluttende evaluering viser tydeligt, at eleverne har en rigtig god uge både med hensyn til det faglige indhold og det sociale samvær. De udtrykker således stor tilfredshed med det faglige program, hvor de får et godt indtryk af kemien og dens arbejdsformer på universitetsniveau, lige som de synes, det er dejligt at møde elever fra andre dele af landet med samme interesser samt, at det er spændende at snakke med kemistuderende fra Universitetet. Der er dog stor forskel på, hvilke emner eleverne er mest fascinerede af. Så det meget varierede faglige program, der planlægges fra universitetets side, må siges at være ideelt til elevgruppen. Næsten alle elever giver udtryk for større ønske om at studere kemi eller fag beslægtede med kemi efter at have deltaget i efterårslaboratoriet. Næste år (2008) er der igen efterårslaboratorium i Odense, og hele arrangementet får støtte både fra NOVO NORDISK A/S og Institut for Fysik og kemi, Syddansk Universitet. En hjertelig tak til de mange ansatte og studerende på Instituttet, der knokler for, at vi kan give vores elever dette tilbud om Efterårslaboratorium i kemi. LMFK-bladet, nr. 5, årskursus

8 9. Forlaget Forlaget har en god økonomi og har igen i år haft et rekordsalg. Den samlede omsætning blev kr. mod forrige regnskabsårs kr. Regnskabet for 07/08 udviser derfor igen et overskud på ca mod sidste års overskud på ca kr., hvilket kan tilskrives det store salg af bl.a. kemiopgavebøger til B- og A-niveauet. Årets topscorer på salgslisten er derfor forsat opgaver efterfulgt af Primærproducenter, som har solgt godt og er slået an på HF. I indeværende år er der blevet arbejdet på en del nyudgivelser. Det drejer sig om hæftet sk Termodynamik af Carsten Holmboe til brug på kernestoffet på A-niveau og som valgfrit stof på B-niveau. Hæftet er i skrivende stund på vej i trykken og skulle udkomme i løbet af september. Den anden publikation er en ny formelsamling specielt til brug til skriftlig eksamen og som kun dækker kernestoffet på A. Formelsamlingen bliver meget brugervenlig og elevorienteret. Den forventes at udkomme ultimo oktober, så den kan bruges på både 2g og 3g klasser i år. Derudover arbejdes der fortsat på hæftet Kost og ernæring, som er en fortsættelse af Primærproducenter. Forlaget har været repræsenteret med deres udgivelser ved LMFK-årsmødet i Årshus 2007 foruden online på Forlagets- og LMFKsekretariatets hjemmesider. Forlagets bestyrelse har i indeværende år bestået af Gudrun Husum (kasserer), Ole Vesterlund Nielsen, Gert Bergstein og Keld Nielsen fra kemistyrelsen og Hanne Busk (formand). Tak for et godt samarbejde og særlig tak til Keld Nielsen, som forlader bestyrelsen til fordel for posten som fagkonsulent i kemi. Vi vil savne dig. Held og lykke med de nye udfordringer. Forlaget har i årets løb deltaget i det fælles samarbejde omkring LMFK-salg; herunder det årlige koordinationsmøde, hvor prislisten over LMFKsalg bliver til. Tak for samarbejdet. Dernæst en særlig tak til LMFK-sekretariatets trofaste og dygtige medarbejdere, som varetager Forlagets salg i årets løb. 10. F&K Forlaget F&K-forlaget, der ejes ligeligt af - og Fysiklærerforeningen ledes af forretningsfører Marianne Joost Støckler, Viborg Katedralskole. Forlagets bestyrelse består desuden af Malene Marie Bak, Aalborg Katedralskole samt styrelsesrepræsentanterne Gunhild Kjeldsen fra lærerforeningen og Martin Kaihøj fra Fysiklærerforeningen. Der er i det forløbne år kommet en ny udgave af Databogen. Den nye udgave er forsøgt tilpasset ændringerne i fagene i forbindelse med gymnasiereformen. Omsætning i forlaget er fordoblet i forhold til sidste år. Dette skyldes, at mange ventede på den nye udgave, og der derfor har været et usædvanligt stort salg, da den udkom. Der har nu i et par år eksisteret en elektronisk udgave af Notecentralen. Man finder den på www. notecentralen.dk og logger ind med telefonnummer samt medlemsnummeret bagpå LMFK-bladet. Hermed en opfordring til at lægge materiale ind og i øvrigt bruge den. Samtidig skal der endnu en gang lyde en tak til Henrik Ballund for arbejdet med papirudgaven af Notecentralen. 11. Foreningens økonomi Foreningens kontingentindtægter er på ca. samme niveau som sidste år. Det forløbne regnskabsår viser et mindre overskud. Samlet er der et pænt overskud, som fremkommer ved et overskud i LMFK, - og F&K-forlag samt efteruddannelse. 12. Sekretariatet og LMFK Styrelsen vil gerne takke sekretariatets medarbejdere Birgit Henckel, Lisette Høholt og Helle Larsen for deres store arbejdsindsats i det forløbne år, som også har indbefattet et stort arbejde i forbindelse med årsmødet Tak for jeres hjælpsomhed ved alle henvendelser. Desuden en tak til studentermedarbejderne Matias Lolk Andersen og Marie Brøns for godt udført arbejde. I det forløbne år har bogsalget fra foreningernes forlag været meget stort, og dette har kunnet mærkes som en ekstra stor arbejdsbelastning for Sekretariatets medarbejdere, men der er dog også blevet tid til at rydde flere tons forældede materialer ud fra de overbelastede lokaler. Efter en del indkøringsvanskeligheder ikke mindst grundet LMFK-samarbejdets komplicerede foreningsstruktur er Sekretariatets nye 48 LMFK-bladet, nr. 5, årskursus 2008

9 regnskabsprogram C5 i det forløbne år kommet til af fungere tilfredsstillende. Sekretariatet fører stadig regnskaber for Undervisningsministeriets udviklingsprojekter, og der føres desuden regnskaber for andre faglige foreninger. Disse arbejdsområder er med til at forbedre det samlede regnskab for LMFK-samarbejdet. LMFK-bladet er fortsat foreningernes flotte visitkort. Vi retter en stor tak til redaktør Knud Erik Sørensen for det omfattende arbejde med at få bladet til at fremstå meget professionelt og for at få lagt artiklerne på nettet. Desuden vil vi gerne takke redaktionsgruppen bestående af Charlotte Østergaard Linderoth (matematik), Bjarning Grøn (fysik) og Gert W. Bergstein (kemi), som bl.a. udfører et stort opsøgende arbejde for at skaffe nye og gode artikler til bladet. Den Nordiske LMFK-kongres 2008 skulle have været afholdt i Uppsala i Sverige, men det har af forskellige grunde været nødvendigt for de svenske værter at aflyse arrangementet. På nuværende tidspunkt er det uvist, om de fællesnordiske kongresser vil kunne fortsætte i den hidtidige form. Vi vil gerne takke Fysik- og lærerforeningerne for det gode og konstruktive samarbejde i det forløbne styrelsesår. Foreningernes fælles årsmøde blev afholdt fra den 5. til den 6. oktober 2007 på Egå Gymnasium i Århus, og vi vil gerne takke arrangementsgruppen for det vellykkede arrangement med tilhørende fest, ligesom vi gerne vil takke Martin Kaihøj for det store arbejde i forbindelse med årsmødeudstillingerne. Vibeke Axelsen har repræsenteret foreningen i det store LMFK-udvalg, og Ole Vesterlund Nielsen har siddet som sekretær i både det store og det lille LMFK-udvalg. 13. Hjemmesiden fagets hjemmeside er sammen med de andre gymnasiefags hjemmesider placeret under EMU-portalen. På kemifagets hjemmeside finder man f.eks. henvisninger til nyt fra den faglige forening og fagkonsulenten, orientering om regionalmøder, nyt om kemiolympiaden, adgang til kemirelevante dele af efteruddannelseskataloget. På siderne kan også findes en række materialer, som kemikollegaer har stillet til rådighed, referencer til nyttige IT programmer, samt en oversigt over forskellige besøgsordninger m.m. (primært på universiteterne). Eksempler på opgaveformuleringer til studieretningsprojektet (og -opgaven i 2.g) kan tjene som inspiration til kommende SRP opgaver. I den forbindelse opfordrer kemistyrelsen kemikollegaer til at indsende faglige og pædagogiske materialer til kemis fagredaktør, således at hjemmesiden kan være under fortsat udvikling. Forlaget har sin egen hjemmeside under EMU-portalen. Her findes orientering om nyudgivelser, omtale af forlagets tidligere udgivelser, samt mulighed for at hente ekstra materialer til visse af forlagets udgivelser. Man finder også et rettelsesblad til 1. oplag af Databog fysik kemi, 11. udgave. Links til fagets hjemmeside: dk/gym/fag/ke/. Links til Forlagets hjemmeside: Afslutning Til slut vil foreningen også gerne takke for det store arbejde, der udføres for foreningen af regionallederne, forlagsbestyrelser, kursusarrangører, revisorer og deltagere i alle arbejdsgrupper samt alle bidragsydere til denne beretning. En speciel tak skal tilflyde ex-fagkonsulent Jette Nellemann for det fantastiske samarbejde, som vi har haft gennem mange år, og vi vil bestemt komme til at savne samarbejdet med hende. Jette har valgt at stoppe pr. 1. august 2008, men afløses heldigvis af en meget kompetent person, nemlig Keld Nielsen fra Roskilde Katedralskole. Keld har gennem flere år og i to omgange siddet i styrelsen, og vi er derfor overbeviste om, at vi vil få et glimrende samarbejde med ham også. Dette ser vi meget frem til, selvom vi beklager, at han ikke længere er en del af foreningens styrelse. På styrelsens vegne Vibeke Axelsen LMFK-bladet, nr. 5, årskursus