Danske Revisorer. Nr Årgang Juni 2011

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang Juni 2011

2 URSER FDR Kurser 2011 Effektiv Revision Onsdag den 6. September 2011 Fredericia Messecenter, Fredericia Torsdag den 8. September 2011 Hotel Frederik d.ii, Slagelse Underviser: Registreret revisor Poul E. Duus Tilmelding senest 17. August 2011 Revisionsstandarder Mandag den 3. Oktober 2011 Comwell, Kolding Tirsdag den 11. Oktober Comwell, Roskilde Underviser: Statsautoriseret revisor Gunner Tessin Tilmelding senest 13. September 2011 Skattefri virksomhedsomdannelse Mandag den 26. Oktober 2011 Fredericia Messecenter Torsdag den 27. Oktober 2011 Comwell, Roskilde Underviser: Lektor Ole Aagesen Tilmelding senest 6. Oktober 2011 Moms og afgifter Tirsdag den 22. November 2011 Comwell, Roskilde Torsdag den 24. November 2011 Hotel Impala, Silkeborg Underviser: Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax Tilmelding senest 2. November 2011 Selskabs- og virksomhedsformer Tirsdag den 6. december 2011 Fredericia Messecenter Torsdag den 8. december 2011 Hotel Frederik d.ii, Slagelse Underviser: Advokaterne Jens Jerslev og Jesper Johannesen, Bech-Bruun Tilmelding senest 16. November 2011 Kursusgebyr pr. kursus Kr ,00 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 Kr ,00 inkl. moms for øvrige FDR-medlemmer og medarbejdere Kr ,00 inkl. moms for andre kursister FDR Kurser Foreningen Danske Revisorer Telefon Telefax sekretariat@fdr.dk 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: sekretariat@fdr.dk 4 Leasing Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Bestyrelsesansvar - er ansvaret blevet skærpet? Af Jens Jerslev, partner i Bech-Bruun advokatfirma 10 Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Henrik Wilson, Stenløse Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. 12 Etableringskonto og iværksætteropsparing Af Steen Mørup, seniorskattekonsulent, cand.jur., BDO Integration Den logiske mulighed Af salgsdirektør Tejn Vanting Nielsen, e-conomic danmark a/s 14 Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. Annoncemateriale: Elektronisk. 16 Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis Af advokat, partner Tina Reissmann, Plesner Undervisning mv. i forhold til momslovens 13 Af momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S 20 Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Aktuelt om moms Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Told har revisor en rolle? Af momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S 30 Medlem af: Dansk Fagpresseforening 3

4 EASING LEAS Leasing Da leasing for mange år siden blev almindeligt forekommende i Danmark, var der mange som var meget mistroiske og fandt denne form for køb af aktiver til virksomheden for noget odiøst. Det har dog ændret sig siden, og nu er der i mange tilfælde tale om at vælge leasing på grundlag af ganske fornuftige økonomiske betragtninger om likviditet, risiko m.m. Leasingområdet er udvidet stærkt de seneste år, og nu kan man stort set lease hvad som helst. Det er dog inden for bilmarkedet, at den største udvikling har været, idet det i dag er muligt at lease biler både privat, til erhverv, men sågar også til en blanding af privat og erhverv (splitleasing), således at virksomheden leaser den erhvervsmæssige benyttelse og indehaver/ansat leaser den private benyttelse. Der er også kommet yderligere et område til, som populært kaldes flexleasing. Denne model anvendes fortrinsvis ved import af dyre biler, idet der kun skal betales periodevis registreringsafgift. Hvad er leasing Udtrykket leasing er egentlig et noget finere ord for udlejning, idet en leasingaftale reelt går ud på, at man langtidslejer et aktiv fra en udlejer. Eneste væsentlige forskel som jeg kan se er, at til forskel for traditionel udlejning, så er det ofte som et vilkår i en leasingkontrakt, at lejer skal skaffe en køber til aktivet, når leasingperioden er udløbet. I det efterfølgende vil leasingtager blive benævnt lejer og leasinggiver vil blive benævnt udlejer. Formålet med leasing Formålet med leasing er, at leasingtager får en brugsret til et driftsmiddel eller en privat bil mod at betale en løbende ydelse. Leasingydelserne betales sædvanligvis pr. måned eller pr. kvartal og skal ske i en nærmere aftalt periode. Der er to former for leasingaftaler Operationel leasing Operationel leasing er kendetegnet ved at en producent udlejer sine produkter til brugeren. Det ses ofte, at en aftale om operationel leasing er knyttet sammen med at udlejeren har påtaget sig vedligeholdelsespligt og ikke mindst en pligt til at udskifte aktivet i tilfælde af aktivets nedbrud. Der er som oftest heller ikke tale om at lejer påtager sig en risiko i forbindelse med gensalg, når lejeaftalen udløber. Finansiel leasing Finansiel leasing er kendetegnet ved, at leasingselskabet træder til med finansiering, idet leasingselskabet køber aktivet af producenten og derefter udlejer aktivet til den virksomhed/ person, der ønsker at benytte aktivet. Ved finansiel leasing påhviler vedligeholdelse og risiko som hovedregel lejeren, herunder risikoen for aktivet nedbrud. Lejer har risikoen for tab i forbindelse med lejeaftalens ophør, idet et kendetegn ved finansiel leje er, at lejer har en forpligtelse til at skaffe en køber til aktivet til en nærmere bestemt pris, og hvis denne pris ikke opnås, så hæfter lejer overfor leasingselskabet for tabet. Modsat får lejer også gavn af den evt. højere pris, lejer opnår ved gensalget. Regnskabsmæssig behandling af de to former for leasingformer Operationel leasing Når der er tale om operationel leasing, så har lejeren ingen forpligtelser eller ejerskab til aktivet, og de ydelser der skal betales udgiftsføres løbende i driftsregnskabet som ordinære driftsomkostninger. Der skal ikke medtages noget i balancen, men den fremtidige leasingforpligtelse anføres som en note til regnskabet. Finansiel leasing Ved finansiel leasing opstår der en situation, hvor lejer har risikoen og forpligtelserne vedrørende aktivet, hvorfor aktivet i henhold til bestemmelserne skal behandles på samme måde som aktiver virksomheden har købt på traditionel vis. Det vil siges at leasingaktivet skal aktiveres og afskrives og betalingsforpligtelsen skal optages som gæld. Når det skal vurderes om man skal vælge leje eller traditionelt køb, så bør man se på de fordele og ulemper, der er ved at leje i stedet for at eje. Fordelene ved leje Lejers likviditet påvirkes stort set ikke Ved operationel leje er der ikke risiko for tab ved gensalg. 4

5 ING LEASING Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Fuld fradrags ret for leje, herunder også ekstraordinære ydelser (kun ved erhvervsmæssig anvendelse) Færre omkostninger forbundet med oprettelse af leasingaftalen end ved optagelse af traditionelt lån. Nøgletallene forbedres Likviditet kan anvendes til andre investeringer Ulemper ved leje Ingen ejendomsret Ingen skattemæssig afskrivning Ved operationel leje bliver lejen højere, men slipper for risiko Ved finansiel leje har man selv risikoen, herunder risiko for tab ved ophør af aftalen Kontraktligt forpligtet til betaling i krisesituation Fastsættelse af leasingydelse i hovedtræk Når leasingydelsen skal beregnes, så vil leasingselskabet se på følgende parametre: Udbetalingen - også benævnt ekstraordinær leasingydelse Restværdien Renteniveauet Leasingselskabets pligter til vedligehold, genanskaffelse ved nedbrud m.v. Lejeperioden Hvis der betales en høj ekstraordinær leasingydelse, så vil det give en lavere løbende ydelse, hvorimod en lav ekstraordinær ydelse vil betyde højere løbende ydelser, men samtidig et mindre træk på den aktuelle likviditet. Restværdien ansættes normalt på grundlag af et skøn over aktivets værdi ved leasingaftalens udløb. Ved en lav restværdi vil det medføre højere løbende ydelse end ved en høj restværdi, idet nedskrivningen af aktivet skal ske med højere beløb, der også skal dækkes af lejen. I mange lejeaftaler er det en del af aftalen, at lejen reguleres på grundlag af det aktuelle renteniveau, og kan derfor medføre at lejen vil ændre sig i takt med rentens udvikling. Hvis lejer ønsker en fast ydelse, så vil det som ved al anden låntagning medføre, at ydelsen bliver højere, idet udlejer selvfølgelig vil sikre sig bedst muligt for påvirkningen af renteniveauet. Når der er tale om operationel leje, så vil lejen også indeholde udlejers skønnede og forventede udgifter til vedligehold, genanskaffelse ved nedbrud m.v. og vil derfor også medføre at lejen vil blive højere end ved finansiel leasing. Leasing af biler Leasing af en bil kan egentlig sidestilles med langtidsleje af en bil. Bilen lejes enten af bilforhandleren eller af et leasingselskab. Når man overvejer at leje en bil på en leasingkontrakt, så skal man være opmærksom på følgende: 5

6 EASING LEAS Sørg for at have en fast ydelse i hele lejeperioden Hvad koster det at komme ud af aftalen ved ophør? Hvad koster det at komme ud af aftalen før tid? Hvad er indeholdt i lejen? (sommerdæk/vinterdæk, forsikring, vægtafgift, reparationer) Hvordan gøres istandsættelsesudgifter op ved ophør? og hvad er lejer forpligtet til at betale? Hvor meget koster ekstra kilometre, hvis der køres mere end aftalt? Hvordan afregnes et mindre antal kørte kilometre end aftalt? Fordele ved at lease en bil Du skal ikke selv ud at sælge bilen efter de 3 år. Ingen risiko for tab. Leasingselskaber kan opnå flåderabatter, som private ikke kan opnå. Fejl, mangler og service er indeholdt i aftalen og skal ikke afvente at man har råd til et værkstedsbesøg. Ingen tinglysningsomkostninger til pant. Ulemper ved at lease en bil Man må ikke montere ekstraudstyr skal aftales med udlejer inden. Man skal kende sit kørselsbehov. Den ekstraordinære leasingydelse taber man, og ved indgåelse af en ny aftale, skal der betales en ny ekstraordinær ydelse. Strid om bilens stand ved aflevering. Intet rentefradrag i modsætning til lånefinansieret køb. Privat leasing af bil Den sædvanlige form betyder, at man egentlig lejer bilen på en langtidskontrakt, og at der i den faste leje er indeholdt vedligeholdelsesudgifter, service og reparationer. Når leasingaftalen ophører, så afleveres bilen til udlejeren, og har ikke yderligere spekulationer om bilens værdi m.m. Dog skal man tage sig i agt for om der i lejeaftalen er betingelser der medfører, at lejer skal betale for evt. skader og misligholdelse. Når man leaser en bil, så skal man som udgangspunkt selv sørge for at have bilen forsikret, men hos mange selskaber, kan man tegne en forsikring i forbindelse med leasingaftalen. Flexleasing af privat bil Det er en trend i dagens Danmark, at indgå en såkaldt flexleasingaftale. Denne type aftale betyder reelt at man kun betaler vægtafgiften for den givne leasingperiode og ikke den fulde vægtafgift på 180 %. Størrelsen af den periodevise vægtafgift afgøres af bilens alder. Flexleasingmodellen er specielt anvendt ved leasing af dyre biler, men anvendes også til anskaffelses af mindre biler, men så bliver forskellen mellem leasing og køb meget begrænset. Hvad er kravene til en flexleasingkontrakt Der skal være tale om biler, hvor der ikke er betalt registreringsafgift i Danmark. 6

7 ING LEASING Alle nedenstående krav skal være opfyldt, for at SKAT vil godkende en forholdsmæssig betaling af registreringsafgift. SKAT har givet en forhåndsgodkendelse af leasingkontrakter fra visse leasingvirksomheder (storkunder), således at disse leasingvirksomheder ikke skal afvente SKATs afgørelse i hvert enkelt tilfælde. Det er udgangspunktet, at alle de leasingvirksomheder, der er godkendt som storkunder af SKAT må anses for rimeligt seriøse og derfor overholder de gældende regler for flexleasing. De formelle krav er: Der skal foreligge en leasingaftale mellem en leasingvirksomhed og en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende eller hjemmehørende her i landet. Leasinggiver og leasingtager skal som sådan være identificeret i aftalen; som minimum ved navn og adresse. Det køretøj, der leases, skal være identificeret i aftalen; som minimum ved køretøjets stelnummer. Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt der er aftalt en køberet eller købepligt, og i givet fald om betingelserne herfor. (OBS se afsnittet om ulemperne ved flexleasing) Leasingperioden skal fremgå af aftalen og være angivet fra dato til dato. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis alene leasingperiodens længde er angivet. Aftaler om leasing for en periode på mindre end 30 dage godkendes ikke. Der skal være aftalt vilkår for opsigelse af leasingaftalen i leasingperioden. SKAT efterprøver, om dette vilkår er markedsmæssigt for at sikre, at den aftalte leasingperiode er reel. Det eller de beløb, der skal betales for brug af køretøjet, og de tidspunkter, hvor beløbene forfalder til betaling, skal fremgå af aftalen. En aftale, hvor der ikke sker en løbende betaling over leasingperioden, eventuelt med variable beløb, godkendes ikke. Hvis leasingtageren skal betale leasingydelser eller andre ydelser i henhold til leasingaftalen i form af overdragelse af et aktiv til leasingvirksomheden, skal dette aktiv være værdiansat i leasingaftalen, og grundlaget for værdiansættelsen skal fremgå af aftalen eller af bilag hertil. Hele aftalen om leasing af det køretøj, der skal afgiftsberigtiges, skal forelægges SKAT. (Med mindre at leasingselskabet er godkendt som storkunde hos SKAT) Der må ikke være udeladt vilkår, der kan påberåbes af aftalens parter i deres interne retsforhold. Aftalen skal være klar. En aftale, hvor vilkårene er opdelt på flere aftaleforhold, godkendes ikke. Aftalen kan godt omfatte andet end en aftale om leasing af et køretøj, f.eks. om køb af en anhænger til det leasede køretøj. Men den del af aftalen, der omfatter leasing af køretøjet, skal være let at identificere. Af bevismæssige hensyn skal aftalen være skriftlig og dateret. Kravet om skriftlighed kan opfyldes digitalt. Det må blot ikke være muligt at ændre aftalen, og aftalen skal umiddelbart kunne læses af SKAT uden særlige omkostninger for SKAT. Af administrative grunde skal aftalen være på dansk, eventuelt ved en autoritativ oversættelse. Leasingvirksomheden være ejer af det køretøj, der leases. Leasinggiveren skal drive erhverv ved at lease køretøjer ud. Leasinggiver kan sideløbende drive andet erhverv. Leasingaftalen skal være på markedsmæssige vilkår. Hvad skal man passe på hvornår kan man risikere at SKAT ikke vil godkende en flexleasingaftale SKAT vil efter en om konkret bedømmelse kunne tilsidesætte leasingaftaler, hvor leasingtageren selv har været ejer af køretøjet forud for leasingaftalens indgåelse, og derefter overdrager køretøjet til leasingvirksomheden, men uden at leasingvirksomheden reelt betaler en købesum for køretøjet, f.eks. fordi det er aftalt, at leasingtageren skal forudbetale et depositum eller en sikkerhedsstillelse, der svarer til køretøjets værdi, hvorefter leasingvirksomheden opkræver leasingydelser fra leasingtageren, der alene dækker den forholdsmæssige registreringsafgift, men ikke nogen reel betaling af en leasingydelse med en fortjeneste til leasingvirksomheden, eventuelt fordi kravet på købesummen modregnes i depositum-kravet og i leasingydelserne. Bilen må aldrig havne hos den oprindelige bruger efter endt leasing! Hvad er fordelene ved flexleasing? Man undgår at skulle betale den fulde registreringsafgift ved anskaffelsen. Man undgår en totalfinansiering af en stor købesum. Mulighed for at køre i større og mere sikre biler end ved normal finansiering. Hvad er ulemperne ved flexleasing? Risiko for at miste depositum, hvis leasingvirksomheden går konkurs. Risiko for at bilen ikke kan sælges til den aftalte scrapværdi, hvorved 7

8 EASING LEAS der kan depositum kan mistes eller i værste tilfælde at der skal ske ekstrabetaling. Man kan ikke genkøbe egen bil, der er anvendt ved en sale- og lease back aftale. Risiko for at man køber for dyr en bil, men hvor flexleasing-modellen gør at det umiddelbart ser billigt ud. Man bør derfor inden indgåelse af en flexleasingaftale beregne økonomien både ved normalt køb og ved leasing for at have et grundlag for at bedømme om leasing kan betale sig. Hvad skal jeg gøre hvis jeg vil flexlease en bil? Som det fremgår af kravene til leasinggiveren, så skal ejeren af bilen være en virksomhed, der har det som sit erhverv at lease biler ud. Man kan derfor som udgangspunkt ikke uden videre selv lade sit eget selskab være leasingselskab, medmindre at det i forvejen har som erhverv at lease biler ud, og så indgå kontrakten mellem sig selv og sit selskab. Splitleasing eller deleleasing Der er også i de senere år opstået en model, hvor en arbejdsgiver og en ansat leaser den samme bil. Baggrunden for dette er, at den ansatte på den måde kan undgå beskatning af bil til rådighed, idet den ansatte ikke i skattemæssig henseende får en bil stillet til rådighed for privat benyttelse, idet den ansatte selv betaler for den private anvendelse. Hvad er kravene for deleleasing Kravene til en deleordning er opstillet i flere bindende svar fra skatterådet og kan kort skitseres som følger: arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel kilometerregnskabet skal overholde de sædvanlige regler for at kørselsregnskab kan godkendes. De skattemæssige forhold når en leaset bil stilles til rådighed for privat benyttelse Når en arbejdsgiver eller en virksomhed i virksomhedsordningen stiller en bil til rådighed for privat benyttelse, så skal der ske beskatning efter de sædvanlige regler i ligningslovens 16 stk. 4. Beregningsgrundlaget er leasingselskabets anskaffelsessum inkl. registreringsafgift for den pågældende bil, og denne pris skal leasingselskabet oplyse leasingtager om ved indgåelse af leasingkontrakten, således at den skattepligtige værdi kan opgøres korrekt. Arbejdsgivervirksomheden eller virksomheden i virksomhedsordningen vil have fuldt fradrag for de betalte leasingydelser, herunder de ekstraordinære leasingydelser. Særlige skattemæssige forhold i hovedaktionærselskaber Vi har set flere eksempler på, at når et selskab har leaset en bil, så har selskabet ved leasingaftalens ophør foranlediget bilen solgt til selskabets hovedaktionær for at opfylde kravet i finansielle leasingaftaler om, at selskabet skal finde en køber til den fastsatte restværdi. Det skal bemærkes, at restværdien i sagerne har været noget under markedsprisen. SKAT har haft held til at i Landsskatteretten at få ret i, at når det er hovedaktionæren, der køber bilen til restværdien, så er der tale om maskeret udlodning til aktionæren, idet holdningen er, at den eneste grund til den lave restværdi er at selskabets leasingydelser har været tilsvarende høje for at hovedaktionæren ved aftalens ophør kan erhverve bilen til en meget fordelagtig pris. Det er ikke kun for hovedaktionæren, at det får skattemæssig betydning, idet selskabet vil opnår en skattepligtig avance på bilen, idet den anses for erhvervet til restværdien og solgt til markedsprisen. Som praksis er i dag skal man som hovedaktionær derfor være klar over at denne beskatning kan forekomme, hvis det er åbenlyst, at den aftalte restværdi ikke nogenlunde svarer til markedsprisen på det tidspunkt hvor leasingaftalen udløber. Kort om moms Det er udgangspunktet, at leasingtager har fuld fradragsret for momsen, og leasingselskabet skal på fakturaen angive det momsbeløb, som kan være fradragsberettiget hos leasingtager. Specielt for personbiler bør leasingselskabet ved indgåelse af leasingaftalen give oplysninger om registreringsafgiften, idet der er særlige regler for opgørelsen af den moms, der kan fratrækkes ved personbilsleasing. I de første 3 år udgør det månedlige momsfradrag maksimalt 25 % af 2 % 8

9 ING LEASING af registreringsafgiften, herefter falder momsfradraget til 25 % af 1 % af registreringsafgiften. Eks. Registreringsafgift den 15. oktober Fradragsprocent Fradragsgrundlag Maksimalt momsfradrag 25% Fra og med november 2013 falder fradragsprocenten til 1 og maksimalt fradrag er Hvis størrelsen af registreringsafgiften ikke kendes, f.eks. hvis der er tale om en brugt bil, så fastsættes registreringsafgiften som 55 % af bilen anskaffelsessum, og herefter med de samme beregninger som ovenfor, men med den ændring at perioden med en fradragsprocent på 2 nedsættes til 1 år, hvilket vil betyde, at allerede fra november 2011 vil momsfradraget blive halveret. Der er derfor af stor betydning at kende den nøjagtige registreringsafgift på bilen. Afslutning Der er som det kan ses af det foregående ikke særligt store skattemæssige udfordringer, så længe leasingaftalen løber, idet udgifter til leasing følger de sædvanlige og normale skattemæssige regler for fradrag for omkostninger. Regnskabsmæssigt er der også klare regler for hvordan en leasingaftale skal behandles. Der hvor der kan være problemer er hvad man som leasingtager kan og vil kræve af indholdet i leasingaftalen, og hvis det ikke bliver skrevet klart ind i kontrakterne, så kan man som leasingtager stå med håret i postkassen, når aftalen ophører. Det skal bemærkes, at der sjældent er problemer, hvor leasingaftalen vedrører normalt driftsinventar. Mindre papir og mere tid... XBRL og elektronisk dokumenthåndtering er også en del af den totale revisorløsning IT Revisor Papirløse løsninger Elektronisk dokumenthåndtering: Elektronisk arkivering af s og indscannede dokumenter har i flere år været en del af IT Revisor. XBRL digital aflevering af regnskaber med indlejret PDF integreres nu i IT Revisor. Ægte brancheløsning IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at Danmarks mest udbredte branchesystem også lever op til fremtidens krav. Total løsning IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem. Focus på revisorer i mere end 35 år Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved med at være. Som kunde abonnerer du på en komplet service: Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer og udvidelser. info@focus-it.dk Fåborgvej 65A 5700 Svendborg Telefon ElektroniskXBRL_DRannonce.indd :23:28 9

10 ESTYRELSESA Bestyrelsesansvar - er ansvaret blevet skærpet? Sager om bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar er et emne, der i stigende grad påkalder sig opmærksomhed, idet medierne i de seneste sager, hvor der kan blive tale om meget store erstatningskrav, har givet sagerne stor bevågenhed. Sagerne aktualiserer endvidere spørgsmålet om tegning af bestyrelsesansvarsforsikring for afdækning af et muligt ansvar. Lovgrundlaget Selskabslovens 361 er sålydende: Stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelse af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilført kapitalselskabet skade, er pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Selskabslovens bestemmelse viderefører i al væsentlighed de tilsvarende bestemmelser i den gamle aktieselskabslov. Det er følgelig fortsat det gamle uskrevne princip i dansk ret om erstatning, der er gældende. Det er derfor et almindeligt culpaansvar, der er tale om, og ikke et professionsansvar. Er ansvaret blevet skærpet? Der er en del forhold, der peger på, at ansvaret er blevet skærpet, og at det vil slå igennem i retspraksis. I selskabsloven er det flere steder nævnt, at bestyrelsen eller direktionen skal sikre, at flere forhold er til stede. Som noget nyt er direktionen - og efter bestemmelsen den samlede ledelse - i selskabslovens 118, stk. 2, pligtig at sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til opfyldelse af kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Kapitalselskabet er følgelig til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er tilstrækkeligt og forsvarligt. Videre er selskaberne pligtige at udarbejde forretningsorden, uanset om det er et børsnoteret eller statsejet selskab. Selskabsloven beskriver, hvilke forhold bestyrelsen skal regulere i forretningsordenen. Disse forhold er blandt andet: regnskabskontrol arbejdsdeling daglig ledelse tilsyn med direktionen Uagtet en forretningsorden er et dokument, der alene anvendes internt og ikke er offentligt tilgængeligt, er de forhold, som lovgiver har anført i selskabsloven, helt givet forhold, hvor kravene til agtpågivenhed vil være skærpet, når domstole skal bedømme, om der er grundlag for et erstatningsansvar. I kapitalselskaber med et tostrenget ledelsessystem (tilsynsråd og bestyrelse) vil tilsynsrådets absolutte hovedopgave være at ansætte og afskedige direktionen. Hvis denne hovedopgave ikke varetages på tilstrækkelig professionel vis, vil tilsynsrådets reaktion eller mangel på samme formentlig blive vurderet i skærpende retning, når der skal tages stilling til et eventuelt erstatningsansvar. Der er udarbejdet en anbefaling for god selskabsledelse, som efterhånden er ret udbredt og formentlig vil kunne medføre en skærpet vurdering af ansvarsgrundlaget på visse områder, specielt hvis ledelsen undlader at sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, planlægning, opfølgning og risikostyring. Det vil især via den kommende retspraksis i de sager, der rejses eller er rejst mod bestyrelsesmedlemmer i de store banksager, vise sig, om ansvaret for bestyrelsesmedlemmer generelt eller i særlige situationer skærpes. Bestyrelsesansvarsforsikring Ønsket om, at der af kapitalselskaberne tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring for afdækning af bestyrelsens ansvar, er steget markant gennem de senere år. 10

11 NSVAR BEST Af Jens Jerslev, partner i Bech-Bruun advokatfirma Enkelte forespurgte personer afstår helt fra bestyrelsesarbejdet, hvis der ikke er tegnet en tilstrækkelig bestyrelsesansvarsforsikring. Bestyrelsesmedlemmers ansvar er personligt, hvilket vil sige, at det enkelte bestyrelsesmedlem hæfter personligt og reelt stiller hele sin personlige formue som sikkerhed for bestyrelsesarbejdets udførelse. Som følge af den generelle udvikling, hvorunder risikoen for en ansvarssag mod bestyrelsen er blevet større, er det anbefalingen, at et kapitalselskab tegner en bestyrelsesansvarsforsikring. Det er ligeledes vigtigt at kunne tiltrække kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, hvilket forsikringsdækning givetvis vil fremme. Manglende bestyrelsesansvarsforsikring vil kunne afholde bestyrelsesmedlemmer fra at træffe risikobetonede beslutninger, som er i kapitalselskabets interesse. Det er vigtigt at undersøge forsikringsselskabernes dækningsomfang under bestyrelsesansvarsforsikringen. De forsikringsselskaber, der tilbyder dækning, formulerer dækningens omfang forskelligt. De fleste dækker dog det erstatningsansvar, som medlemmerne af bestyrelsen kan ifalde, herunder omkostninger som virksomheden måtte pådrage sig ved friholdelse af bestyrelsen for ansvar samt oftest sagsomkostninger i forbindelse med erstatningskrav. Alle forsikringer undtager - naturligvis - forsætlig fremkaldelse af forsikringsbegivenheder, medens det kun er de færreste selskaber, der i dag undtager grov uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheder. De enkelte forsikringsselskaber har herudover en lang række indskrænkninger i dækningen, herunder en maksimal dækning. Endelig er der ofte en selvrisiko for sikrede fysiske personer. 11

12 ETABLERINGS Etableringskonto og iværksætteropsparing Det er dyrt at starte egen virksomhed. Alle, der drømmer om at få sin egen virksomhed, prøver derfor efter bedste evne at spare op. En god startkapital øger nemlig chancerne for succes. I skattereglerne er der god hjælp at hente for dem, der vil spare op med dette formål. Der gives nemlig skattefradrag for den type opsparing. Der findes endda hele 2 ordninger. Den gamle etableringskontoordning og den nyere iværksætterordning, som i virkeligheden bare er en overbygning på den førstnævnte. Ingen af reglerne kan anvendes til skattetænkning. Det kan ikke betale sig at spare op til etablering af selvstændig virksomhed, hvis man ikke reelt ønsker at gøre dette. Det betyder ikke, at man er tvunget til at etablere sig, hvis man først har sparet op. Man opnår bare ikke nogen skattebesparelse på denne måde. Nedenfor gennemgås de 2 ordninger i hovedtræk, herunder de væsentligste af de mange fælles regler, der gælder for disse. Etableringskontoordningen Denne ordning er rettet mod de opsparere, der ikke betaler topskat. Indskud på etableringskonti er nemlig fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag og har derfor kun en fradragsværdi på ca. 33 %. Til gengæld kan der, når pengene hæves, stadig opnås skattefradrag for en del af de udgifter eller investeringer, som pengene anvendes til dækning af. Anvendes midlerne således til betaling af husleje, kan der normalt fradrages 35 eller 45 % af udgiften. Størrelsen af fradraget afhænger af, hvornår opsparingen er sket. Anvendes midlerne til køb af driftsmidler eller inventar, kan 32/42/50 % af anskaffelsessummen afskrives skattemæssigt. Hvis planerne om etablering af selvstændig virksomhed opgives, sker der efterbeskatning af de opsparede midler, som i denne forbindelse forhøjes med 3 % for hvert år, der er gået siden opsparingsåret. Iværksætterordningen Denne ordning er rettet mod de opsparere, der betaler topskat. Indskud på en iværksætterkonto kan nemlig fratrækkes i den personlige indkomst og har derfor en fradragsværdi på ca. 52 %. Til gengæld kan ingen del af de udgifter eller investeringer, som pengene anvendes til, fratrækkes. Hvis planerne om egen virksomhed opgives, skal der betales en afgift til staten på 52,50 % af de oprindelige indskud med tillæg af 3 % for hvert år, der er gået siden opsparingsåret.. Fælles regler Der gælder en række fælles regler for de 2 ordninger. Hvem kan få fradrag? Ordningerne henvender sig i første række til lønmodtagere, men kan også anvendes af personer, der allerede har etableret selvstændig virksomhed. De sidstnævnte kan dog kun få fradrag i det år, hvori de har startet virksomheden og i de efterfølgende 4 år. Fradrag efter etablering forudsætter i øvrigt, at der allerede inden etableringen er indskudt penge på en etablerings- eller iværksætterkonto. Indskyderen må ikke være fyldt 67 år ved udgangen af fradragsåret. Hvor meget kan der indsættes pr. år? Der skal mindst indsættes kr. om året på kontoen, og der kan højst indsættes 60 % af lønnen. Der kan dog altid indsættes kr. pr. år, hvis årets indkomst ellers er mindst af samme størrelse. Hvornår skal pengene være indsat? Det er ikke et krav, at pengene løbende sættes ind på kontoen. Faktisk kan man vente til efter årets udgang. Indskudsperioden løber nemlig fra 16. maj i fradragsåret til 15. maj i det efterfølgende år. I visse tilfælde kan der foretages fradrag uden at foretage indskud. Det er således muligt, hvis virksomheden allerede er etableret inden udløbet af indskudsperioden. Altså inden den 15. maj i året efter fradragsåret. Hvornår kan pengene hæves? Opsparingen kan hæves, når man har startet selvstændig virksomhed. To betingelser skal være opfyldt for at dette anses for sket. 1. Der skal være afholdt udgifter eller købt aktiver for mindst kr. 2. Virksomheden skal have et omfang, der kræver en arbejdsindsats på op mod 12 timer om ugen (50 timer om måneden). Der behøver altså ikke være tale om et fuldtidsarbejde. Arbejdsindsatsen skal ydes af enten indskyderen eller dennes ægtefælle. 12

13 KONTO OG IV Af Steen Mørup, seniorskattekonsulent, cand.jur., BDO Hvad kan pengene bruges til? De opsparede midler kan anvendes enten til dækning af alle former for fradragsberettigede driftsudgifter eller til køb af afskrivningsberettigede aktiver. Det betyder, at pengene kan anvendes til betaling af fx lønudgifter eller husleje, men også til køb af fx maskiner, inventar eller goodwill. Virksomhed i selskabsform Opsparingen kan også anvendes, hvis man ønsker at drive virksomhed i selskabsform. Altså i et aktie- eller anpartsselskab. I så fald sker der dog efterbeskatning af de hævede midler. Til gengæld nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne ikke. Efterbeskatningen sker over en periode på 10 år, der starter med det år, hvori pengene hæves. Er der tale om midler fra en iværksætterkonto, er det hele det hævede beløb, som beskattes med 1/10 pr. år. Er der tale om midler fra en etableringskonto, er det kun op til 80 % af det hævede beløb, som beskattes. Det er et krav, at indskyderen eller dennes ægtefælle ejer mindst 25 % af aktierne i selskabet eller råder over mere end 50 % af stemmerne i dette. Der skal endvidere være tale om et aktivt driftsselskab. Selskabets virksomhed må altså ikke i overvejende grad bestå i ejendomsudlejning eller i besiddelse af værdipapirer. Er du klar til aflevering af årsrapporter til E&S i XBRL-format? - Som den eneste Microsoft Dynamics C5 leverandør kan vi tilbyde en komplet XBRL-løsning integreret i C5. Tryk Tryk blot på knappen og FAXE-Revisor danner automatisk årsrapporten til E&S, det kan ikke være nemmere Ring eller send os en mail for mere information. Du kan også læse mere om XBRL Danmark på Multilogik Hovbygade Faxe Telefon salg@multilogik.dk 13

14 Hvem står på mål for integrationsløsningen? Det vil altid være den part, som modtager kundens betaling, der i sidste ende er garant for løsningen. Når først kunde/leverandør-forholdet er fastslået via betaling, lyder det simpelt nok. Men virkeligheden er altid lidt mere kompleks end som så. Hos e-conomic er det altid integrationspartneren, som laver selve integratio- Integration Den logiske mulighed Hvorfor værktøjer med indbyggede integrationsmuligheder? Hvad er den største mangelvare i din dagligdag? Her vil 10 ud af 10 revisorer med garanti svare: mere tid. Når et så simpelt spørgsmål kan give så entydigt et svar, et det tankevækkende, hvor få revisorer der prøver at optimere deres tidsanvendelse i hverdagen i forhold til it-værktøjer. Handlinger og rutiner bliver konstant evalueret og forbedret, men man glemmer ofte at kigge på de basale elementer, som danner grundlag for disse handlinger og rutiner. Hvis forudsætningerne ikke er optimeret, er det her, der skal sættes ind først. Et godt sted at starte er de applikationer, vi alle bruger hver dag. Hvis en applikation ikke giver mulighed for at genbruge data, der stammer et andet sted fra, eller videredistribuere data udarbejdet i applikationen, skal alarmklokkerne ringe. Et ørige af selvstændige it-programmer og applikationer, som ikke snakker sammen og automatisk udveksler data, bør være en lækkerbisken for enhver effektiviseringskonsulent. Og i en verden med større og større krav til standarder, globalisering, lønsomhed og effektivitet er alle ansatte på et revisionskontor at betragte som effektiviseringskonsulenter høj som lav. Automatisk dataudveksling, minimering af tastearbejde, kvalitetssikring af data, intelligent datafangst, automatisk rapportgenerering og indbygget merværdi er alle begreber, som burde vække genklang hos enhver revisor, som er med til at træffe beslutninger om at købe og bruge applikationer. Disse begreber skal være afspejlet i applikationens egenskaber i form af et API(Application Programming Interface), og hvis den umiddelbare brug for integration ikke er indlysende, bør egenskaben altid være til stede alligevel, så applikationen er fremtidssikret. Hvis den pågældende applikation gør det svært at kommunikere med andre programmer, fordi den ikke har API, så systemerne kan udveksle data, bør det diskvalificere applikationen. Best of breed-tankegangen kontra væg til væg-løsningen Best of breed-tankegangen, hvor der fokuseres på delelementer i stedet for det store billede (væg til væg-løsningen), er den optimale løsning under forudsætning af, at data automatisk udveksles mellem delelementerne i realtid. Vi ønsker alle en applikation, der er målrettet mod den specifikke arbejdsopgave, og ikke blot en løsning, der kan håndtere alle arbejdsopgaver med den samme brugergrænseflade og en tilpasset forretningslogik. Vi kan ikke trives i en verden, hvor vi fokuserer på processer, workflow og optimering, såfremt det bliver laveste fællesnævner, som definerer opgaverne, blot for at vi kan presse alt ned i det samme system. Giver automatiserede processer større risici? Dette er nok mere et spørgsmål om holdninger end fakta og i høj grad et spørgsmål om tillid til leverandøren. Kan vi benytte os af processer, som vi ikke umiddelbart kan evaluere? Vi gør det hver dag, og i en kompleks hverdag bør valget af leverandør hænge nøje sammen med risikovurderingen. Er den pågældende leverandørs image i orden? Hvor mange andre brugere har oplevet problemer? Kan leverandøren fremvise relevante erklæringer? Er der tilstrækkeligt med forskellige casestories til at give et troværdigt indtryk? Husk altid at lave en søgning på internettet for at få et hurtigt billede af den pågældende leverandør. 14

15 - den logisk Af salgsdirektør Tejn Vanting Nielsen, e-conomic danmark a/s nen til vores applikation, og den fælles kunde betaler også direkte til den pågældende leverandør, så alt andet lige er det integrationspartneren, der er ansvarlig for løsningen. Men hvad hvis vi ændrer i vores API? Hvis nu vores system ikke længere kan håndtere en allerede oprettet integration, er det så vores integrationspartners skyld? Nej, det er det selvfølgelig ikke, men omvendt kan vi ikke give nagelfaste garantier i forhold til alle fremtidsscenarier, så vores integrationspartner skal også have tillid til os og være indstillet på løbende dialog, så ændringer fra begge parter bliver kommunikeret og varslet med respekt for alle parter, især de fælles kunder. Hvor er den danske revisorstand i dag? Et blik ud over det danske revisorlandskab i dag giver et indtryk af en voksende forståelse for emnet, men samtidig har finanskrisen også været medvirkende til, at it-investeringer har været hårdt ramt de seneste år. Spørgsmålet skal måske være, om den traditionelle tilgang med at eje software, som skræddersys til hver enkelt kunde, fortsat skal være standard. e-conomics koncept med at leje adgang til en webbaseret applikation (kaldet cloud-computing) vinder mere og mere indpas hos revisorer og deres kunder og giver dem mere fleksible, profitable og frem for alt konkurrencedygtige løsninger. Den danske arbejdsmoral kombineret med gode it-færdigheder kan gøre Danmark til et foregangsland med hensyn til, hvilke værktøjer, arbejdsrutiner og processer et moderne revisionskontor skal satse på for at vinde fremtidens kunder. Næste skridt hos revisorerne kan være at kigge på de forskellige synergiprodukter som taler sammen med regnskabsprogrammet, f. eks. OCR-scanning, rapporteringsværkstøjer, business intelligence m.m. Hvem skal drive udviklingen videre? I en verden med fokus på individer, specialviden og decentral opgaveløsning bør det være brugeren, som sætter dagsordenen. Brugerens behov for midler til at nå målet er noget, alle leverandører må tage alvorligt. Denne tilgang fritager ikke leverandøren for ansvar - tværtimod. At tilbyde brugerne reel indflydelse ikke altid lige nemt, og en systematisk indsamling af viden, erfaringer og forbedringsforslag ud fra et oprigtigt ønske om at blive klogere på forbedringsmuligheder kan være en stor mundfuld for selv den største organisation. Leverandøren skal selvfølgelig også præsentere nye løsningsmuligheder på baggrund af eget kendskab til program, marked og arbejdsgange. Har vi taget vores egen medicin? Hos e-conomic er vores åbne API et meget centralt element i vores forretningsidé. Ved at sikre, at man gratis kan udveksle data med andre applikationer, kan vi tillade os at fastholde vores fokus som regnskabsapplikation uden at have behov for at sprede os til andre områder. Som bruger af e-conomic kan man i dag benytte sig af integrationer til bl.a. CaseWare og IT Revisor. Derudover har mere end 200 forskellige andre leverandører lavet en integration til e-conomic, og antallet er støt stigende. Vi kommer aldrig i mål med en endegyldig løsning, men i dette tilfælde er det processen og vejen til målet, som er vigtig, da målet hele tiden vil forandre sig. Vi har patenteret begrebet the e- conomic way, hvor vi fokuserer på datafangst, databearbejdning og datapræsentation, men at definere begrebet en gang for altid lader sig ikke gøre. Fremtiden er i sagens natur ikke tilgængelig endnu, men via nye innovative tiltag, der laves sammen med integrationspartnere bl.a. bankfeeds, hvor posteringer fra banker automatisk bliver oprettet i kassekladden, elektronisk overførsel af fakturaer på linjeniveau via Tradeshift og intelligent dokumenthåndtering er vi i fuld gang med at gøre den til virkelighed. 15

16 ODTGØRELSE Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis Ifølge ansættelsesbevislovens 2 skal en arbejdsgiver senest en måned efter, ansættelsesforholdet er påbegyndt, give den ansatte alle væsentlige oplysninger omkring ansættelsesforholdet. Denne artikel beskriver, hvad oplysningspligten overordnet omfatter samt udviklingen med hensyn til fastsættelse af godtgørelse for manglende efterlevelse af oplysningspligten, herunder den nyeste dom fra Højesteret. Lovgivningen Ansættelsesbevisloven fra gennemførte EU-direktiv om arbejdsgiveres pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet2. Oplysningspligten efter loven angik oprindeligt kun de forhold, der var opregnet i lovens 2, stk. 2, nr. 1-10, jf. nedenfor. Efter en præjudiciel afgørelse fra EU- Domstolen i 2001, som omhandlede en bestemmelse om pligt til overarbejde, blev loven ændret3 til også at omfatte oplysninger om alle væsentlige vilkår. Hverken ansættelsesbevisloven eller det bagvedliggende direktiv fastslog, hvad der skulle forstås ved alle væsentlige vilkår, hvilket gav anledning til en del usikkerhed og en del retssager. I blev det gældende loft for godtgørelsesniveauet fastsat til 13 ugers løn; dog op til 20 ugers løn, hvis der forelå skærpende omstændigheder. Ved undskyldelige forhold, der ikke havde haft konkret betydning, kunne godtgørelsen efter bestemmelsens ordlyd ikke overstige kr Oplysningspligten Først og fremmest er der i ansættelsesbevislovens 2, stk. 2, opremset 10 forhold, arbejdsgiveren som minimum skal oplyse om: 1 Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. 2 Arbejdsstedets beliggenhed eller - i mangel af et fast arbejdssted eller et sted hvor arbejdet hovedsageligt udføres - oplysning om at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3 Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4 Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5 Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6 Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7 Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8 Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuelt kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9 Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10 Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er. Det bemærkes, at det for punkt 6-9 vil være tilstrækkeligt med en henvisning til de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, der gælder for disse forhold. De opregnede punkter er dog som nævnt alene udtryk for lovens minimumskrav til arbejdsgiverens oplysningspligt, idet alle væsentlige vilkår herudover skal fremgå af lønmodtagerens ansættelsesbevis. I Beskæftigelsesministeriets vejledning om ansættelsesbevisloven5 er blandt andet anført, at udgangspunktet er, at arbejdsgiveren skal oplyse om de vilkår i ansættelsen, som arbejdsgiveren mener, at medarbejderen ikke må være i tvivl om. Dette er et udmærket og praktisk udgangspunkt, hvis man som arbejdsgiver sørger for at overveje dette ved udarbejdelsen af ansættelsesbeviset. Ansættelsesvilkår, der følger af almindelige eller sædvanlige regler eller vilkår i ansættelsesforhold af tilsvarende art, er dog ikke omfattet af arbejdsgiverens oplysningspligt. Eksempelvis skal arbejdsgiverens mulighed for at disponere efter ledelsesretten ikke medtages som et væsentligt vilkår. Lovregler, der gælder for alle lønmodtagere, skal heller ikke nævnes som væsentlige vilkår, hvorimod det skal fremgå, hvis en lønmodtager f.eks. er omfattet af funktionærloven, idet der her er tale om en arbejdsretlig lovgivning, der specifikt finder anvendelse på det konkrete ansættelsesforhold. Som eksempler på væsentlige vilkår, som arbejdsgiveren kan have pligt til at oplyse om, kan nævnes: Arbejde på forskellige eller usædvanlige tidspunkter, særlige mødetidspunkter, særlig forpligtelse til at stille sit hjem til rådighed for hjemmearbejdsplads eller særlige forhold i forbindelse med hjemmearbejdsplads i øvrigt, særlige krav til lønmodtagerens adfærd, påklædning eller kvalifikationer, særlige regler om orden og etiske regler, it-politik, særlige regler for beregning af bonus, provision og lignende, særlige regler om tavshedspligt, alkohol- og rygepolitik, aftaler om immaterielle rettigheder, særlige 16

17 FOR MANGE Af advokat, partner Tina Reissmann, Plesner regler om sygdom, herunder 120-sygedagsreglen. Der kan eventuelt blot opregnes i ansættelsesbeviset, hvilke væsentlige vilkår der gælder og refereres til f.eks. en personalehåndbog, hvor der kan læses nærmere om disse særlige ansættelsesvilkår. Det bemærkes, at oplysningspligten efter ansættelsesbevisloven er udtryk for en formel regel, da det ikke er en gyldighedsbetingelse for anvendelsen af det materielle vilkår, at det står i ansættelsesbeviset. Men det må dog klart anbefales, dels for naturligvis at opfylde lovens oplysningspligt, dels af bevismæssige årsager, at alle væsentlige vilkår er anført i ansættelsesbeviset. Godtgørelsesniveauet Den oprindelige ansættelsesbevislov indeholdt ikke et loft for godtgørelsesniveauet, men der blev administrativt fastsat et loft svarende til 26 ugers løn i en bekendtgørelse til loven. Ved dom af 30. oktober ændrede Højesteret den mere skønsbaserede retspraksis ved at opstille nogle generelle retningslinjer, hvorefter godtgørelsesniveauet herefter som udgangspunkt lå på mellem kr afhængig af, om manglen havde haft konkret betydning for tvisten mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Efter lovændringen i 2002, hvor kravet om alle væsentlige vilkår blev indsat, blev godtgørelsesniveauet dog igen noget svingende, idet det nye kriterium gav anledning til nogen usikkerhed. I forbindelse med lovændringen i 2007 blev det i forarbejderne anført, at formålet med justeringen af godtgørelsesniveauet blandt andet var at skabe en bedre balance i udmålingen dels under henvisning til, at godtgørelserne er skattefri, dels for at sikre, at der blev taget hensyn til den konkrete mangels betydning for medarbejderen. Der blev endvidere fremhævet behovet for, at niveauet var balanceret i forhold til arbejdsgivere omfattet af kollektive overenskomster, der som oftest indeholder mulighed for, at arbejdsgiveren indenfor 17

18 ODTGØRELSE en vis kort frist kan rette op på mangler (den såkaldte nach-frist), uden at dette medfører betaling af en bod. Retternes praksis for godtgørelsesniveauet var dog fortsat noget uensartet. Godtgørelserne lå som udgangspunkt mellem 2 og 6 ugers løn, men det var svært at udlede mere klare retningslinjer for udmålingsprincipperne. I april tildelte Københavns Byret f.eks. en godtgørelse svarende til 20 ugers løn for manglende ansættelsesbevis, hvor det var en skærpende omstændighed, at lønmodtageren flere gange havde rykket for at få et ansættelsesbevis. Med Højesterets dom af 17. december er denne usikkerhed forhåbentlig blot historie. Højesteret har således igen givet klare retningslinjer for udmåling af godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. Disse kan opsummeres som følger: Kr : Undskyldelige mangler uden konkret betydning Kr : Udgangspunkt kr Mangler uden konkret betydning Kr : Udgangspunkt kr Opstået tvist om mangler eller konkret risiko herfor Op til kr : Skærpende omstændigheder - bevidst omgåelse eller vedholdende passivitet Op til 20 ugers løn: Særligt grove tilfælde - risiko for at lide tab Af dommens ordlyd fremgår det således, at: Er et ansættelsesbevis behæftet med en eller flere mangler, som er undskyldelige og uden konkret betydning for lønmodtageren, gælder bagatelgrænsen i lovens 6, stk. 2, således at en godtgørelse skal fastsættes i intervallet fra 0 til kr. Foreligger der i øvrigt mangler ved et ansættelsesbevis, eller er et sådant ikke udstedt, uden at forholdet har haft konkret betydning for lønmodtageren, bør en godtgørelse som udgangspunkt fastsættes til et beløb på op til kr., afhængig af forholdets karakter. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fastsættes til kr. For at gå ned og eventuelt efter omstændighederne helt undlade at tilkende en godtgørelse taler, at arbejdsgiveren uden videre retter for sig efter, at forholdet er påtalt. Et moment, som taler for at gå op, kan omvendt være, at arbejdsgiveren undlader dette. I tilfælde, hvor der er opstået tvist om ansættelsesforholdet eller konkret risiko herfor, som korrekt opfyldelse af oplysningspligten kunne have afværget, bør en godtgørelse som udgangspunkt fastsættes til et beløb på op til kr., afhængig af forholdets karakter og betydning. I mangel af særlige holdepunkter for at gå op eller ned bør godtgørelsen fastsættes til kr. Som momenter, der taler for at gå op, kan f.eks. nævnes, at ansættelsesbeviset indeholder vilkår, som er vildledende i forhold til lønmodtagerens retsstilling efter lov eller overenskomst, at pligtforsømmelsen konkret har medført risiko for tab af rettigheder, herunder for tab af ikke ubetydelige lønbeløb, at der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, eller at arbejdsgiveren ikke har rettet for sig efter, at forholdet er blevet påtalt. Omvendt taler det for at gå ned, at forholdet er af mindre betydning eller undskyldeligt, eller at der er tale om et enkeltstående tilfælde. Foreligger der skærpende omstændigheder, såsom arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå lønmodtagerens rettigheder eller vedholdende passivitet over for gentagne opfordringer til at udstede et ansættelsesbevis, kan godtgørelsen udmåles til et beløb på op til 20 ugers løn, afhængig af manglens eller manglernes karakter og betydning. Udmåling af godtgørelser på over kr. bør dog være forbeholdt særligt grove tilfælde, som samtidig har udsat lønmodtageren for risiko for at lide betydelige tab. Foreligger der flere successive overtrædelser af ansættelsesbevisloven, f.eks. hvor en lønmodtager har modtaget flere ansættelsesbeviser, som er behæftet med mangler, bør der foretages en samlet konkret vurdering. Selv om praksis allerede inden den nye dom lå i den lave ende af spektret efter godtgørelsesbestemmelsen i ansættelsesbevisloven, er Højesteret med de nye retningslinjer alligevel gået yderligere ned i niveau. Højesteret tog samtidig med fastlæggelsen af godtgørelsesniveauet stilling til 3 konkrete sager: I den første sag havde medarbejderen ikke modtaget et ansættelsesbevis, selvom han havde bedt herom i hvert fald én gang. Det manglende ansættelsesbevis medførte usikkerhed om medarbejderens opsigelsesvarsel samt uoverensstemmelser om overarbejdsbetaling og pensionsbidrag. Der blev udmålt en godtgørelse på kr Der forelå ikke skærpede omstændigheder i sagen. I den anden sag fremgik det ikke af ansættelsesbeviset, hvilken overenskomst der regulerede arbejdsforholdet, hvilket havde givet anledning til tvivl. Videre var den normale ugentlige arbejdstid ikke anført, men dette havde ikke givet anledning til tvist. Godtgørelsen blev fastsat til kr

19 FOR MANGE I den tredje sag havde medarbejderen gennem 1½ år ikke modtaget ansættelsesbevis på trods af flere rykkere herfor. Da ansættelseskontrakten endelig blev indgået, indeholdt den vilkår om afholdelse af kursusudgifter, som var i strid med ufravigelig lovgivning, ligesom den manglende udlevering af et ansættelsesbevis havde givet anledning til tvivl om feriegodtgørelse og løn under sygdom. Højesteret fandt dog ikke, at der var grundlag for at antage, at arbejdsgiveren bevidst havde forsøgt at omgå medarbejderens rettigheder. Der blev udmålt en godtgørelse på kr Det kan ikke antages, at Højesterets afgørelse om godtgørelsesniveauet ændrer hidtidig praksis i forhold til hvilke vilkår, der skal anses som væsentlige, og som derfor kan udløse en godtgørelse, hvis forholdet ikke er nævnt i ansættelsesbeviset. Der foreligger endnu kun få trykte afgørelser om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis afsagt efter Højesterets dom af 17. december I de sager vi er bekendt med, har landsretterne dog lagt sig fint i kølvandet på Højesterets dom, idet godtgørelsesniveauet har ligget på mellem kr Landsretterne har endvidere brugt de sammen sondringer om, hvorvidt manglen har haft konkret betydning og risiko for tab for medarbejderen eller ej. Samlet set er der derfor - forhåbentlig - sat punktum for, at sager om mangler ved ansættelsesbeviser bør give anledning til den store tvist om i hvert fald godtgørelsesniveauet. Det vil dog fortsat bero på en meget konkret vurdering, om et givent forhold, som arbejdsgiveren har undladt at informere om, vil udgøre en tilsidesættelse af ansættelsesbevisloven, herunder navnlig om der er tale om et væsentligt ansættelsesvilkår. DØGNDRIFT Vi ligger IKKE på den lade side MEN arbejder i ÉT HUS mange kompetencer S G R A F I S K E H U S prepress trykkeri bogbinderi Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tel l 19

20 Undervisning mv. i forhold til momslovens 13 Momsloven indeholder i 13 en momsfritagelse for uddannelse, faglig undervisning mv. Fritagelsen giver ofte anledning til tvivl, hvilket ikke mindst gælder sondringen undervisning/konsulentbistand og undervisning/kursusvirksomhed. I denne artikel sættes fokus på fritagelsen, og der gives et bud på, hvordan afgrænsningen kan foretages. Momsfritagelsen i momslovens 13, stk. 1, nr. 3 omfatter undervisning på skoler og videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning. Dermed er store dele af undervisningssektoren friholdt for moms. Baggrunden for den ganske omfattende fritagelse er logisk nok, at momsen ikke skal være et fordyrende led i forbindelse med uddannelse, undervisning mv. Man har imidlertid valgt, at lægge moms på visse former for kursusvirksomhed. Motivet for momspligten er et hensyn til de private kursusudbydere, hvis kunder ofte er momsregistrerede virksomheder, der kan fradrage momsen, eller offentlige institutioner, som kan få momsen godtgjort via de offentlige momsreguleringsmekanismer. Dermed betyder momspligten, at den private kursusudbyder opnår adgang til at fradrage moms og samtidig undgår at betale lønsumsafgift. Fritagelsen giver ofte anledning til problemer, og en lang række undervisere og kursusvirksomheder håndterer ikke deres virksomhed i overensstemmelse med reglerne. Derfor er der god grund til at se lidt nærmere på omfanget af fritagelsen og en række af fortolkningsvanskelighederne, særligt i forhold til den faglige uddannelse. Undervisning eller konsulentbistand mv. Fritagelsen omfatter kun undervisning. Hvis der er tale om konsulentbistand eller lignende, vil der i stedet være tale om en momspligtig ydelse. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en IT-virksomhed har leveret et IT-system til en kunde, og som et led i aftalen efterfølgende underviser kundens medarbejdere i anvendelse af systemet. Her vil der være tale om momspligtig instruktion/konsulentvirksomhed. Derudover kan der i andre situationer være tale om undervisning, som ikke har karakter af skoleundervisning, og som ikke indgår i en faglig uddannelse med et erhvervsmæssigt sigte. Det gælder eksempelvis køreskoleundervisning til alm. kørekort, som er omfattet af momspligt, ligesom undervisning på livsstilskurser o.lign. som udgangspunkt vil være omfattet af momspligt. Coaching vil i langt de fleste tilfælde have karakter af momspligtig konsulentbistand. Det følger af, at et coaching forløb ofte indebærer individuel instruktion som et væsentligt element. Man skal imidlertid være opmærksom på, at coaching har ganske mange gradbøjninger, hvorfor det som oftest er nødvendigt, at foretage en konkret vurdering af indholdet af coachingen, herunder omfang og karakter af undervisning. Undervisning eller foredragsvirksomhed Også sondringen mellem undervisning og foredragsvirksomhed er relevant. Begge aktiviteter er fritaget for moms, men i modsætning til undervisning, så medfører foredragsvirksomhed ikke pligt til at beregne lønsumsafgift. Foredragsvirksomhed er omfattet af fritagelsen i momslovens 13, stk. 1, nr. 7, vedrørende kunstnerisk virksomhed. Der er ikke nogen klar definition på omfanget af fritagelsen og stort set ingen relevante tolkningsbidrag vedrørende sondringen mellem undervisning og foredragsvirksomhed. Skatterådet har i et bindende svar vurderet, at en virksomhed, der leverede foredrag til virksomheder med temaet øjebliksbilleder af den teknologiske fremtid, var omfattet af momspligt (SKM SR). Med dette udgangspunkt må det antages, at fritagelsen omfatter foredragsvirksomhed, der har et vist kreativt/kunstnerisk indhold. Det kan eksempelvis være foredrag om et menneskes egne rejseoplevelser o.lign., eller foredrag om særlige interesseområder (foredrag om vin, litteratur osv.). Herudover vil politiske indlæg formentlig også være omfattet af fritagelsen. Derimod vil indlæg af faglig/erhvervsmæssig karakter på konferencer som udgangspunkt være omfattet af momspligt. 20