Fenrishus, 14 døgn og aflastningspladser Lov om Social Service 67, stk. 1-3

Transkript

1 Regionshuset Viborg Fenrishus Fenrisvej Aarhus V Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel kontakt@rm.dk Anmeldt tilsyn på Fenrishus, Dusines Hus, Robert Holmsvej 4, 7800 Horsens Udført den 13. december 2011 Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Trine.Birkemose@stab.rm.dk Side 1 Fenrishus Fenrisvej Aarhus V Målgruppe Tlf.: fenrishus@ps.rm.dk Forstander: Carsten Neergaard Fenrishus er en specialpædagogisk døgninstitution for børn og unge med omfattende og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Personalegruppen på døgnafdelingerne består af pædagoger, sygeplejersker, socialog sundhedsassistenter og fysioterapeuter. Der er 14 døgnpladser, hvoraf nogle enkelte af pladserne anvendes til aflastning. Herudover er der 6 døgnpladser til rådighed i Dusines Hus, der er beliggende i Horsens. Der findes også en lille specialbørnehave på Fenrishus for hjemmeboende børn der er under skolealderen, og som tilhører samme målgruppe som børn og unge der bor på institutionen. Afdelinger Fenrishus, 14 døgn og aflastningspladser Lov om Social Service 67, stk. 1-3 Afdelingsleder: Anette Baden Driftscenter Børnehaven, 7 pladser Lov om Social Service 32 Dusines Hus, 6 pladser Lov om Social Service 67, stk. 1-3 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg cbus@ps.rm.dk Afdelingsleder: Carsten Neergaard Afdelingsleder: Kim Kobberøe

2 Tidligere tilsyn Listen omfatter tilsyn fra 2009 og senere. Alle tilsynsrapporter kan ses på Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Dusines Hus Aktuelt tilsyn Grundlag for tilsynet Anmeldt tilsyn på Fenrishus, afdeling Dusines Hus, den 13. december 2011 Tilsynet udføres efter Vejledning til tilsyn på det sociale område, som er godkendt af Regionsrådet i Region Midtjylland. Vejledningen kan ses på Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) og på hjemmesiden. Seneste tilsynsrapport ligger på tilbuddets hjemmeside. Der var ingen opmærksomhedspunkter. Fokusområder for tilsynet Status: belægning, målgruppe, særlige udfordringer og udviklingstendenser Ydelsesspecifikke forhold: praksisudvikling med udgangspunkt i audit og anbefalingerne i sidste tilsynsrapport. Bostedsgennemgang: mål, delmål og dagbogsnotater Organisering af forældre/pårørendesamarbejdet; særlige udfordringer og dilemmaer Magtanvendelse Medicinhåndtering, samarbejde med sundhedsområdet Fysiske rammer Organisatoriske forhold; ledelse, værdier og strategisk kompetenceudvikling Arbejdsmiljø, særlige udfordringer Deltagere i tilsynet Ledelse: Carsten Neergaard, forstander Kim Kobberøe, afdelingsleder pædagog sygeplejerske omsorgsmedhjælper Medarbejdere: Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen. AMR er arbejdsmiljørepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Børnene/beboerne på Dusines hus er ikke i stand til at deltage i et interview. Pårørende: mor Side 2

3 Program for tilsynet Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanterne havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl. Forstanderen/afdelingslederen forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Camilla Rebekka Rask Tilsynskonsulent Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Tlf.: camilla.rask@stab.rm.dk Tlf.: trine.birkemose@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering Dusines Hus blev etableret som en afdeling af Fenrishus i februar Der er 6 normerede plader, og for øjeblikket 4 indskrevne børn, hvoraf en flytter til et tilbud tættere på forældrenes bopæl. Dusines Hus størrelse og afstanden til Fenrishus medfører udfordringer i forhold til rentabel økonomisk drift og i forhold til organisering af indsatsen. Der samarbejdes med Fenrishus om bl.a. fysioterapeutydelser og nattevagten har direkte kontakt til nattevagten på Fenrishus. Fenrishus skal indgå i et kommende forretningsområde med 4 andre regionale tilbud. Fusionen giver anledning til en vis usikkerhed om ledelse, nærhed og suverænitet. Horsens Kommune har etableret en afdeling af deres specialskole, Lundagerskolen i samme byggeri som Dusines Hus. Der er et godt og givtigt samarbejde mellem Dusines Hus og skolen; bl.a. er der gennemført fælles undervisning vedr. døv/blinde fra Aalborgskolen. For børnene på Dusines Hus vurderes det at være en stor fordel, at de ikke skal køres i bus til undervisningstilbuddet, men blot skal ind ved siden af, samt at pleje og pædagogisk indsats kan koordineres. Fenrishus har ved tilsynets besøg netop gennemført den interne audit i henhold til trin 3 i Dansk Kvalitetsmodel (DKM). Tilbuddet har udarbejdet lokale tilføjelser til de regionale retningslinjer. På baggrund af audit en er der udarbejdet handleplaner for alle 6 standarder, hvoraf fremgår hvilke fokusområder, der er genstand for kvalitetsforbedringer jf. trin 4 i DKM. De individuelle planer udarbejdes på baggrund af ICF (International klassifikation af funktionsevne og helbredstilstand). Mål og delmål fastsættes på de årlige ICF konferencer og revurderes løbende. Audit en har givet anledning til yderligere fokus på tydelige mål- og metodebeskrivelser. Brugerinddragelse udgør en særlig udfordring for Fenrishus og Dusines hus, da alle børnene og de unge er svært syge og handicappede og dermed ikke kan kommunikere verbalt. Efter audit en er sat fokus på udvikling af den lokale tilføjelse, bl.a. skal det tydeliggøres på hvilken måde, forældrene inddrages i børnenes sted. Børnene/de unges kommunikative ressourcer og barrierer afdækkes via ICF, men audit en viste, at der er grundlag for at arbejde uddybende med dette samt behov for at klargøre, hvorfra viden om børnenes kommunikation stammer. Side 3

4 Det er tilsynets vurdering, at de udarbejdede handleplaner, som følger af den interne audit, er dækkende for de forhold, hvor tilbuddet med fordel kan kvalitetsforbedre på de ydelsesspecifikke forhold og i øvrigt er i tråd med anbefalingerne i den seneste tilsynsrapport. Dusines Hus samarbejder med børnene/de unges forældre med udgangspunkt i de enkelte pårørendes behov og ønsker. Forældrenes involvering og kontakt med børnene er varierende i omfang. Der kan opstå uenigheder mellem ledelse/medarbejdere og forældrene om børnenes pleje og omsorg. Uenighederne søges løst gennem dialog, og derudover ydes behandling og medicinering altid på baggrund af en lægelig vurdering. Den pårørende tilsynet talte med, er på alle måder tilfreds med det tilbud sønnen modtager; såvel pleje og omsorg, udvikling og bibeholdelse af færdigheder samt inddragelse og samarbejde. Den pårørende fremhæver især åbenhed og imødekommenhed fra ledelses og medarbejderes side som vigtige bidrag. Der forekommer ikke akutte magtanvendelser på Dusines Hus, og der er ingen ansøgte magtanvendelser. Der er beskrivelser af børnenes bespændinger udarbejdet af fysioterapeut. Tilbuddet er generelt opmærksomme på, om de anvender magt. Fx i forhold til en ung mand, som får sele på ved toiletbesøg, og hvor anvendelse af selen har krævet en træningsperiode, for at beboeren var tryg ved det. Tilsynet præciserer at såfremt beboeren gør aktivt modstand, skal der ansøges om tilladelse til at anvende selen hos den kommunale myndighed. Tilsynet har ikke yderlige bemærkninger vedr. magtanvendelse. Tilsynet fik en rundvisning i Dusines Hus, hvor rammerne vurderes at være egnede til opgaven. Afdelingen, gangarealer, børnenes værelser og fællesrummene er indrettet farverigt og med mange muligheder for stimulation af børnenes sanser. Der er rent og ryddeligt overalt. Der er at særskilt medicinrum, hvor også andet sygeplejefagligt udstyr opbevares. Medicininstruksen efterlever Sundhedsstyrelsens vejledning af Medicinmodulet i Bosted System anvendes til indberetning af utilsigtede hændelser. Tilsynet vurderer at Fenrishus har en sikker medicinhåndtering. Medarbejderne på Dusines Hus er pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Medarbejdergruppen er lille og forudsætter et tæt samarbejde. Medarbejderne finder at arbejdet på Dusines Hus er fagligt udfordrende og at det tætte samarbejde mellem det pædagogiske og behandlingsmæssige er udviklende. Fenrishus har en virksomhedsplan, som lever op til den regionale retningslinje i henhold til standarden Ledelse under DKM. Audit en har sat fokus på tilbuddets værdier, som ledelsen ønsker skal være tydeligere i introduktionen af nye medarbejdere og inddrages i drøftelserne på personalemøderne. Medarbejderne finder at værdierne er levende og synlige i fx samarbejdet i medarbejdergruppen, hvor kommunikationen er velfungerende og præget af åbenhed og respekt. Introduktionsprogrammet er under revision, og tilbuddet er i færd med at Side 4

5 udrede de individuelle kompetencer som grundlag for en overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan. På begge områder er fokus på en skarpere skelnen mellem need to know og nice to know, med henblik på bedst mulig udnyttelse af ressourcerne. Tilbuddet køber supervision samlet ved Institut for Kommunikation og Handicap, og supervisionen ydes til såvel organisatoriske forhold som til konkrete børns behandling og problemstillinger. Fenrishus har en arbejdsmiljøaftale, som lever op til gældende lovgivning og opfylder den regionale retningslinje i henhold til standarden Arbejdsmiljø under DKM. Arbejdsmiljøet har en vedvarende ledelsesmæssig opmærksomhed, bl.a. i forhold til at bevare en vis sammenhængskraft på tværs af afdelinger og forskellige matrikler. Medarbejderne fortæller at de stortrives på arbejdspladsen, og de fremhæver fællesskabet omkring opgaveløsningen, den interne kommunikation og en nærværende ledelse som vigtige bidrag til det gode arbejdsmiljø. Som det er gældende for de ydelsesspecifikke forhold, er det tilsynets vurdering, at de udarbejdede handleplaner som følge af den interne audit, er dækkende for de fokusområder, hvor tilbuddet med fordel kan kvalitetsforbedre indsatsen for de organisatoriske forhold, så de er i overensstemmelse med gældende regionale retningslinjer, jf. DKM. Opmærksomhedspunkter Tilsynsteamet blev ikke præsenteret for forhold, der giver anledning til opmærksomhedspunkter. Status Organisatoriske udfordringer og udviklingstendenser Dusines hus åbnede i februar 2011 i et tidligere regionalt tilbuds lokaler i Horsens. Der er 6 normere pladser, og der bor aktuelt 4 børn, hvoraf det ene barn flytter efter jul for at bo tættere på sin familie. Der er muligvis et aflastningsbarn, som skal tilbydes døgnplacering i en periode. Det er undersøgt om der er børn på Fenrishus, der med fordel kunne flytte til Dusines Hus, men blandt de aktuelle børn, har forældrene ikke ønsket dette. I samme byggeri har Horsens Kommune etableret en afdeling af deres specialskole, Lundagerskolen. I første omgang til børnene på Dusines Hus, men der er nu 14 elever. Der er et godt og givtigt samarbejde mellem Dusines Hus og skolen; bl.a. er der gennemført fælles undervisning vedr. døv/blinde fra Aalborgskolen, og der samarbejdes i det daglige vedr. børnene, fx benytter skolen sig af Dusines Hus badeværelser, når de skifter børnene i skoletiden. For børnene på Dusines Hus vurderes det at være en stor fordel, at de ikke skal køres i bus til undervisningstilbuddet, men blot skal ind ved siden af, samt at pleje og pædagogisk indsats kan koordineres. Etableringen har kostet mange ressourcer, og tilbuddets størrelse og afstand fra Fenrishus medfører organisatoriske udfordringer i forhold til ar- Side 5

6 Status Organisatoriske udfordringer og udviklingstendenser bejdsplan og sikkerhed; ikke mindst for nattevagten. Der er en vågen nattevagt, som har alarm direkte til Falck og direkte kald til rådighedsvagten på Fenrishus. Derudover tages kontakt til Fenrishus ved afslutning af vagterne. Først afprøvede man videokonferenceudstyret, men det oplevedes som besværligt og derfor tages der nu telefonisk kontakt. Fenrishus skal indgå i et kommende forretningsområde med 4 andre regionale tilbud. For øjeblikket er forslaget i høring, og derefter følger en proces, hvor ledelsen af forretningsområdet skal udvælges. Medarbejdermæssigt kører Fenrishus videre, men der er naturligvis tanker om, hvordan det skal fungere ledelsesmæssigt, og på Dusines Hus tillige om afdelingen vil bestå. Kvalitetsarbejdet Organisering af kvalitetsarbejdet Lokale tilføjelser Kvalitetsorganisationen på Fenrishus består af en afdelingsleder (Dusines Hus) samt to pædagoger, som tillige er ressourcepersoner. Der er netop afholdt intern Audit, som kvalitetsorganisationen forestod, og med medarbejderrepræsentanter for alle faggrupper. Audit en blev gennemført på baggrund af tre tilfældigt udvalgte planer for de ydelsesspecifikke forhold. Auditforløbet var en positiv proces, som medarbejderne deltog aktivt i. Der er udarbejdet planer for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Ledelsen vurderer at Audit en har sat DKM på dagsordenen og gjort standarderne nærværende i forhold til den daglige indsats. Der er udarbejdet lokale tilføjelser til de regionale retningslinjer til standarderne under Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Den generelle faglige indsats Ydelsesspecifikke forhold Individuel plan/ dokumentation De individuelle planer på Fenrishus udarbejdes på baggrund af ICF (international klassificering af funktionsevne og helbredstilstand). På Dusines Hus afvikles pt. de årlige ICF møder med deltagelse af forældre, kommuner og skole. Der udarbejdes mål og delmål på møderne. Det tilstræbes at mål og delmål udformes så konkret som muligt, samt at de har tæt sammenhæng med og kan styrke den daglige pleje og omsorg. Mål og delmål er retningsgivende for den individualiserede indsats børnene modtager. Som følge af Audit en sættes fokus på tydeligere mål- og metodebeskrivelser, dokumentation af arbejdet med mål, samt at ICF planerne skal være en fast del af teammøderne. Side 6

7 På Dusines Hus er der et tæt samarbejde mellem pædagoger, sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter. Samarbejdet er udfordrende og bidrager til, at børnene modtager en højt specialiseret sygeplejefaglig og pædagogisk indsats. Fx kan der lægges sonde i samarbejde eller gives et pædagogisk bad. Under dokumentgennemgangen var det synligt at der foreligger individuelle planer på alle børn, samt at disse er dokumenteret i Bosted System (et socialfagligt It-system). Mål og delmål, samt den tilknyttede indsats, er detaljeret og konkret beskrevet. Der dokumenteres i forhold til delmålene, hvad er der arbejdet med og hvordan, og det noteres også, hvis det ikke har været muligt at arbejde med målene en dag pga. barnets tilstand. Mål og delmål evalueres og revideres på personalemøder og på ICF møder hvert halve år. Selve planen revideres årligt på ICF mødet i efteråret. Medarbejderne vurderer at dokumentationen i Bosted System er omdrejningspunktet for videndeling og opsamling/opfølgning. Der er nedsat en lille arbejdsgruppe på Fenrishus, som arbejder med et mere overskueligt og bedre layout for ICF planerne. Brugerinddragelse Audit en viste at den lokale tilføjelse til den regionale retningslinje under standarden Brugerinddragelse ikke gav tydelighed og ikke kunne omsættes efter hensigten. Den lokale tilføjelse er derfor under revision, herunder en præcisering af forældrenes inddragelse og ansvarsområder. Børnene på Dusines Hus inddrages i det omfang medarbejderne kan aflæse og tolke børnenes signaler. Medarbejderne taler meget om inddragelse med fokus på at kvalificere mavefornemmelserne for børnenes reaktioner og signaler og videndele medarbejderne imellem med henblik på at skærpe opmærksomheden på de enkelte børns ønsker og behov. Brugerinddragelsen er delvist beskrevet i ICF planen, men der dokumenteres ikke særskilt for brugerinddragelse. Forældrene inddrages og orienteres efter konkret aftale styret af forældrenes ønsker og behov. Nogle ønsker at være tæt inde omkring børnenes pleje og ved sygdom, mens andre kommer mere sjældent. Forældrene deltager i ICF møderne og dermed i opfølgning og fastsættelse af mål. Kommunikation For standarden Kommunikation under DKM viste audit en, at der er behov for at arbejde mere uddybende med børnenes kommunikative ressourcer og barrierer, samt hvordan denne viden anvendes. Tillige ønskes mere klarhed over, hvorfra viden stammer; undersøgelser, rapporter osv. Kommunikation er beskrevet i ICF planerne. Der er fokus på hvilke værktøjer, der kan understøtte afdækning af børnenes kommunikation, fx at bringe Marte Meo i spil. Ledelsen har et ønske om, at der skal være videooptagelser til alle ICF møder med henblik på at facilitere konkrete drøftelser. Side 7

8 Den generelle faglige indsats Pårørendesamarbejde Forældresamarbejdet er som tidligere nævnt, tilpasset de enkelte forældre og deres ønsker og behov. Ved barnets indskrivning lægger tilbuddet op til et samarbejde om barnet og understreger at de respekterer forældreretten. Nogle forældre kommer ugentligt og deltager i pasningen af deres børn, mens de er på besøg, og der er en tæt dialog om barnet. Andre forældre kommer af forskellige årsager mere sjældent, og i enkelte tilfælde skal tilbuddet udvise nogen kreativitet for at bevare kontakten om fx samarbejdet om tilladelser og underskrift ved indlæggelser. Samarbejdet om børnenes pleje og behandling kan give anledning til uenighed mellem forældrenes ønsker og tilbuddets faglige vurdering, fx for behandling af kramper. Det er dog altid den lægelige vurdering, der er afgørende for den medicinske behandling. I tilfælde hvor samarbejdet er præget af uenighed organiseres kontakten således, at afdelingslederen har samtaler med forældrene om uenighederne, mens kontaktpædagogerne har den daglige kontakt. Der er en fortsat opmærksomhed på, at de dagbogsnotater, som forældrene kan læse via Bosteds extranet, formuleres neutralt og med relevante oplysninger til forældrene. Den pårørende tilsynet talte med er på alle måder tilfreds med den omsorg og pleje sønnen modtager på Dusines Hus, som han flyttede til fra Fenrishus. Den pårørende synes at rammerne i Dusines Hus er hyggelige, og atmosfæren er varm og imødekommende. Den pårørende oplever at der ydes en samlet indsats med henblik på, at sønnen vedligeholder og bevarer flest mulige færdigheder. Der tages individuelle hensyn, fx at han har eget badeværelse, og der samarbejdes med en tidligere kontaktperson, som har en god relation til sønnen og ledsager ham til svømmehallen ugentligt. Medarbejderne er dygtige til at aflæse og forstå sønnen, som virker tryg og trives. Den pårørende oplever at der altid er åbenhed og parathed i forhold til de pårørende, som inddrages og informeres efter behov, herunder inviteres til ICF konference. Den pårørende kan altid henvende sig med eventuelle bekymringer til medarbejderne, og der samarbejdes med skole, kommunal sagsbehandler og med specialteamet på Center for sjældne handicaps. Klager Magtanvendelser Der er ingen verserende klagesager. Der er ikke forekommet situationer, hvor der er blevet brugt akut magtanvendelse i form af fastholdelse eller føring. Medarbejdere og ledelse anfører at de har viden om magtanvendelsesreglerne. Der er skriftlige beskrivelser af bespændingerne på alle børnene. Tilsynet får udleveret et eksempel, hvori de forskellige bespændingers formål er angivet, fx at forhindre barnet i at glide ud af stolen. Der er ingen ansøgte magtanvendelser. Ledelsen vurderer at de kan komme i situationer, hvor de skal ansøge om tilladelse til at fastholde en Side 8

9 Den generelle faglige indsats ung over 18 år i hygiejnesituationer. Det skal hele tiden vurderes, om en pædagogisk indsats kan medvirke til at håndtere hygiejnesituationerne og om beboernes signaler kan tolkes som modstand eller utryghed. En af beboerne på Dusines Hus er fyldt 18 år, og i forbindelse med brug af toiletstol får vedkommende sele på for ikke at falde ned. Det har krævet en træningsperiode, hvor beboeren har vænnet sig til liftselen og nu er beboeren tryg ved brugen. Beboerøkonomi Det seneste besøg fra intern kontrol fandt sted den og gav ikke anledning til kritiske bemærkninger. Fysiske rammer Bygninger og udenomsarealer Tilsynet fik en rundvisning i Dusines Hus samt et kort kig ind i skolen. Der er en værelsesgang med børnenes værelser og et stort og et mindre badeværelse. Den beboer, der er fyldt 18 år, har værelse ved siden af det lille badeværelse og bruger dette alene. Der er et stort køkken/stue, hvor der laves mad, og børnene spiser og opholder sig. I tilknytning til stuen er indrettet et mindre rum, hvor børn, som personalet gerne vil have tæt på sig, fx under sygdom, kan opholde sig. Derudover er der et træningslokale, som benyttes af fysioterapeuterne i både Dusines Hus og skolen. Der er en lille værelse med tilhørende bad, hvor forældre har mulighed for at overnatte. Derudover er der en række andre rum til personale, vask, medicinrum osv. Overalt hvor børnene opholder sig, er der indrettet med farver, uroer osv., og der er rent og ryddeligt alle vegne. Der er stor grund, hvor der pt. lægges nye fliser, og der er planer om etablering af sansehaver. Sundhedsfaglige forhold Lægeligt samarbejde og medicinadministration Den vigtigste lægelige samarbejdspartner er pædiateren fra Skejby Sygehus, som tilser børnene ugentligt. Der er en ny pædiater under introduktion, og fremover kommer de på skift. Der samarbejdes med en praktiserende læge, og derudover fx med neurologer eller andre speciallæger, fx fra Center for sjældne sygdomme. Ledelsen ser en udfordring i forhold til at skabe sammenhæng mellem lægejournalerne på sygehuset og hos den praktiserende læge samt tilbuddets egne optegnelser. Det ville være ønskværdigt med et enstrenget Side 9

10 Sundhedsfaglige forhold journalsystem, hvor alle lægefaglige optegnelser kunne samles. På Dusines Hus er et medicinrum, hvor børnenes medicin opbevares i et medicinskab på separate hylder. Derudover er der et større depot med sygeplejefagligt udstyr. Der arbejdes ikke længere med dosispakket medicin, idet det var tidskrævende at kontrollere og fordi børnenes medicinering ændrer sig. Medicinmodulet i Bosted System anvendes til indberetning af utilsigtede hændelser, og der føres statistik som en lille medicinansvarlig gruppe overvåger og følger op på. Organisatoriske forhold Generelt, normering, rekruttering Der er 13 medarbejdere inkl. afdelingslederen på Dusines Hus. Heraf er 3 pædagoger og resten er sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter eller omsorgsmedhjælpere. Der kommer en fysioterapeut fra Fenrishus og træner med børnene 2 gange om ugen. Ledelsen på Fenrishus er i stigende grad organiseret efter opgaver og kompetencer. Afdelingslederen har derfor ledelsesopgaver på Fenrishus og er to dage om ugen på Dusines Hus. Ifølge afdelingslederen er det en tilvænning for medarbejderne at afdelingslederen ikke er fysisk tilstede, men kan træffes på mail eller telefon. I regi af LMU er der arbejdet med teamorganisering som afløsning for kontaktpersonordningen. Det vigtigste formål med teamdannelsen er opkvalificering af den faglige indsats og mere kontinuitet i opgaveløsningen. Teamene skal sammensættes tværfagligt og ligeledes sammensættes team til hhv. døgn og aflastningsbørn. På Dusines Hus er medarbejdergruppen lille, og alle medarbejdere skal kende de 4 børn og deres behandling. Ledelse I forhold til den interne audit vedr. DKM, er der uarbejdet handleplaner for de tre organisatoriske standarder ledelse, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Ledelsen har udarbejdet en guide til tilbuddets værdier, som ikke har været tilstrækkeligt i spil hidtil trods de bedste intentioner. Ledelsen mener at selve det at sætte opmærksomhed på værdierne er vigtigt. For afdelingslederen er ledelse gennem dialog, der sætter lys på det der er vigtigt for hver enkelt medarbejder, et væsentligt redskab og medvirkende til at skabe motivation og muligheder for forandringer og tilpasninger. Arbejde med introduktionsplan, der indeholder introduktion til tilbuddet og værdigrundlaget, samt beslutning om at værdierne skal tydeliggøres på personalemøderne indgår i handleplanen efter audit en. Side 10

11 Organisatoriske forhold Medarbejderne mener at værdierne er levende og synlige i forhold til samarbejdet i medarbejdergruppen. De vurderer at den interne kommunikation er velfungerende; at de taler med hinanden og ikke til hinanden. De synes at Dusines Hus fungerer fint på trods af afstanden til Fenrishus, og de oplever at afdelingslederen er nærværende også selvom han ikke er fysisk tilstede. Medarbejderne fremhæver at det forhold, at de altid runder en vagt af ved at sige ordentligt farvel og tale om vigtige hændelser fra arbejdsdagen, er vigtigt i forhold til arbejdsglæden og medvirkende til at de går hjem uden hængepartier og dårlige mavefornemmelser. Kompetenceudvikling Aktuelt er Fenrishus introduktionsprogram under revision bl.a. på grund af arbejdet med DKM. Der arbejdes på at tydeliggøre, hvad der er skal og kan områder i introduktionen af nye medarbejdere. En nylig ansat medarbejder finder at introduktionen har været grundig og tilpasset hans behov. Der er god hjælp at hente i Bosted system vedr. børnene, og medarbejderen er tilbudt kurser i medicinhåndtering og talepædagogik. Tilbuddet er ved at udrede de individuelle kompetencer, som led i dannelsen af en overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan. I processen indgår drøftelser af kompetencer på flere niveauer. Der gennemføres intern kompetenceudvikling på personalemøderne, hvor de specialiserede medarbejdere underviser på skift. Tilbuddet køber en samlet supervisionspakke ved Center Institut for Kommunikation og Handicap, og ledelse og medarbejdere vurderer at det fungerer godt. Supervisionen anvendes i flere sammenhænge og niveauer; Ledelsen modtager supervision i forhold til omorganisering og samarbejde og det kommende teamsamarbejde kan indgå i medarbejdersupervisionen. Derudover gives supervision i forhold til enkelte børn eller temaer, fx samarbejde med eksterne parter. Supervisionen finder sted på hvert andet personalemøde, og derudover er det muligt for medarbejderne at få individuel supervision. Der er planlagt Medarbejder Udviklingssamtaler i januar Medarbejderne finder arbejdet på Dusines Hus fagligt udfordrende. Da de er forholdsvis få medarbejdere må de dels søge faglig sparring på Fenrishus og dels tage flere selvstændige beslutninger. Medarbejderne lærer i høj grad af hinanden i det daglige, og de finder at det tætte sygeplejefaglige og pædagogiske samarbejde er udviklende og udfordrende. Medarbejderne finder at de har tilfredsstillende muligheder for adgang til kurser og uddannelse såvel i gruppen som individuelt. På Dusines Hus ville det være ønskværdigt om en medarbejder ville tage Marte Meo uddannelsen. Arbejdsmiljø Fenrishus har en arbejdsmiljøaftale, som lever op til gældende lovgivning og opfylder den regionale retningslinje i henhold til standarden Arbejdsmiljø under DKM. Ledelsen har vedvarende fokus på arbejdsmiljøet, men Side 11

12 Organisatoriske forhold erkender at de befinder sig i en omtumlet tid. Etableringen af Dusines Hus har været krævende og sideløbende blev etableret to særteams til to børn på Fenrishus. Det kræver særlig ledelsesmæssig opmærksomhed at skabe sammenhængskraft i tilbuddet på tværs af afdelinger og forskellige matrikler. Den kommende fusion med 4 regionale tilbud til et forretningsområde giver anledning til en vis usikkerhed om ledelse, nærhed og suverænitet. Medarbejderne beskriver at det kollegiale samarbejde er præget af åbenhed, respekt og omsorg for hinanden, og de stortrives på arbejdspladsen. Den nye medarbejder har ikke oplevet at blive så godt modtaget før, og tilskriver det den interne kommunikation. Der eksisterer et fællesskab omkring den faglige indsats, og der tages udgangspunkt i at det man giver ud kommer tilbage, og der er en anerkendende tilgang til hinanden. Evt. faglige uenigheder drøftes med afdelingslederen. Side 12