Hvad synes kunderne? En spørgeundersøgelse om 14 S-togs stationer
|
|
|
- Vilhelm Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En spørgeundersøgelse om 14 S-togs stationer Januar 2007
2 En spørgeundersøgelse om 14 S-togs stationer Januar 2007 Dato: Udarbejdet af: RG/LM Kontrolleret / godkendt: LM Filnavn: S:\ S-togs stationer - kundepræferencer\rapport\endelig udgave.doc
3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Spørgeskemaundersøgelse Baggrund og formål Valg af stationer Spørgeskema Stikprøve og gennemførelse Databehandling De interviewede Hvad er vigtigst? Som gennemsnit betragtet Vigtigt for hvem? Brug af faciliteter og vigtighed? Hyppige og sjældne brugere Forplads Samlet set Hyppige og sjældne brugere Spontane kommentarer Mellem forplads og perron Samlet set Hyppige og sjældne brugere Spontane kommentarer Perron Samlet set Hyppige og sjældne brugere Spontane kommentarer Tryghed Dagen og aften Hvem er utrygge? Forskelle stationerne imellem Hvad er vigtigst? Forplads Mellem forplads og perron På perronen Tryghed Respondenterne Rangering Side 1
4 8 Fokusgruppeinterview Gennemførelse Gennemgående kommentarer Holte Skovlunde Vallensbæk Andre S-togsstationer Bilag A. Spørgeskema B. Deskriptiv statistik alle stationer tilsammen C. Deskriptiv statistik 14 stationer hver for sig D. Særlige tabeludtræk Side 2
5 Sammenfatning Baggrund, sigte og metode I det såkaldte Stationsprogram ønsker DSB S-tog at udvikle og implementere et værktøj til prioritering af de økonomiske ressourcer, der anvendes på S-togsstationerne. På hvilke stationer skal man iværksætte hvilke initiativer og i hvilken tidsmæssig rækkefølge? Denne rapport bidrager til at belyse, hvordan kunderne ser på stationerne. En vigtig byggesten af viden i den samlede prioritering. Formålet med undersøgelsen er, at øge kendskabet til hvilke elementer og forhold på stationerne, som har betydning for kunderne. De spørgsmål der bl.a. søges besvaret er: Hvordan benyttes stationernes faciliteter? Hvad er godt og hvad er mindre godt? Og hvordan ser en prioritering af indsatsområder ud set fra kundernes perspektiv? Der er gennemført en kvantitativ spørgeundersøgelse og kvalitative fokusgruppeinterview. DSB S-tog har gennem de løbende kundeundersøgelser (EPSI) et vist kendskab til kundernes præferencer. Her finder man, at forholdene på S-togstationerne har en vis betydning for kundernes tilfredshed og loyalitet, men at andre forhold som drift og information har en større betydning. Måske er det ikke stationen, der i første omgang er afgørende for valg af transportform. Men brug af og ophold på stationer indgår som et led i en samlet rejseoplevelse, og har derfor på længere sigt indflydelse på valg og fravalg af S-tog. Ønsket med denne undersøgelse er at komme et spadestik dybere i en forståelse af kundernes behov og ønsker i forhold til stationer, end det er muligt i de løbende kundeundersøgelser. Det er vanskeligt at tale om S-togsstationer under ét. Stationer er forskellige. Det er også vanskeligt at tale om kunder under ét. Kunder er forskellige, og de samme kunder kan have forskellige behov og præferencer i forskellige situationer. Nogle faciliteter benyttes kun af få men kan være helt afgørende for, at der overhovedet foretages en rejse med S- tog. Andre faciliteter benyttes af alle. Den subjektive oplevelse af at benytte stationen, har en fremtrædende plads for nogle, og har en mindre betydning for andre. Undersøgelsen forsøger på en og samme tid at beskrive denne mangfoldighed samt at finde nogle fællestræk, der kan anvendes som operationelle pejlemærker for DSB S-tog, hvis indsatsen for stationsforbedringer skal være optimal set fra brugernes synspunkt. Veksø Måløv Farum Holte Kildebakke Hellerup Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på 14 udvalgte S-togsstationer, der repræsenterer en vifte af forskelligheder mht.: Epoker af design, fysisk udformning og bemanding/ikke bemanding. Der er anvendt samme skema på alle stationer. Spørgsmålene knytter sig næsten alle til den station, hvor skemaet er uddelt. Skovlunde Albertslund Vallensbæk Svanemøllen Bispebjerg KB hallen Respondenterne bliver så at sige ført gennem stationen. Først spørges til forhold i området omkring stationen, dernæst om vejen til perronen og til sidst om forhold på perronen. Derudover stilles Solrød Strand Ølby Side 3
6 spørgsmål om, hvor vigtige 20 forskellige generelle forhold på stationen er samt om respondenten og hans/hendes brug af stationen og S-tog i al almindelighed. Mange respondenter har benyttet sig af muligheden for at skrive selvvalgte kommentarer om forskellige forhold på stationen. Der er indsamlet knap brugbare spørgeskemaer svarende til 54 % af de uddelte. Skemaerne er uddelt, så der for hver station er mindst 100 brugbare svar, hvilket gør det muligt at analysere på stationsniveau. Der foretages en vægtning, som korrigerer for, at stikprøvestørrelsen er forskellig på de 14 stationer. Langt de fleste besvarelser er fra hyppige brugere, som anvender den station, de er spurgt om, flere gange om ugen. Undersøgelsen har derfor overvejende fat i de faste daglige S-togs brugere. Der er i fokusgruppeinterview identificeret uddybende forklaringer og forbedringsforslag på en mere sammenhængende måde, end det er muligt i de skriftlige spørgeskemaer. Interviewene er gennemført med grupper af brugere på Holte, Skovlunde og Vallensbæk stationer. Endvidere er gennemført ét gruppeinterview med repræsentanter fra DSB s pendlergrupper. Hvis brugerne skulle prioritere Hvor vigtigt er følgende for dig, når du bruger stationen, hvor du fik spørgeskemaet? lyder et spørgsmål, hvorefter deltagerne bliver spurgt om at tage stilling til 20 forskellige forhold på en station. Besvarelserne giver indirekte kundernes prioritering, idet forhold som mange finder vigtige, også må antages at ligge højt på en prioriteringsliste set med brugernes øjne. Som gennemsnit betragtet ligger følgende emner højest i kundernes prioritering: Løbende Information via elektroniske skilte og via højtalerinformation er de to topscorer. Løbende information om aktuelle afgangstider, forsinkelser mm. er noget, som stort set alle er enige om, er vigtigt. Mange finder det ikke bare vigtigt men endog meget vigtigt Fremtræden, som det kommer til udtryk i generel vedligeholdelse og løbende rengøring af stationerne, ligger også højt i kundernes prioritering. Vedligeholdelse og rengøring er noget, som bare skal være i orden. Mange nøjes med at angive, at det er vigtigt. Færre finder det er endog meget vigtigt Fast information i form af oversigt over køreplaner og liniekort, skiltning på stationen samt oversigter over billetpriser og zoner havner blandt de ti vigtigste emner. De fleste har af og til brug for at opsøge information via disse faste informationskanaler Videoovervågning, billetautomat og venteforhold er noget de fleste finder er vigtigt De 10 emner, der falder ud som de højest prioriterede, er alle noget, de fleste af og til eller ofte har brug for eller lægger mærke til. Blandt de lavest prioriterede emner finder man imidlertid faciliteter som kun en begrænset del af kunderne anvender. Faciliteter, som kun benyttes af nogle af kunderne, vil altid i en gennemsnitsbetragtning falde ud med samlet set lave værdier for vigtighed. Kunder der aldrig eller sjældent bruger faciliteten, vil normalt enten finde, at den ikke er vigtige eller komme med neutrale tilkendegivel- Side 4
7 ser. Lave værdier afspejler derfor nok så meget, at der er tale om en begrænset brugergruppe. Som gennemsnit betragtet ligger disse emner lavest i kundernes prioritering: Parkeringsforhold for biler er noget som kun få finder vigtigt. Det betyder imidlertid ikke, at parkeringsforhold for biler ikke er vigtigt for dem, der har brug for det, men kun hver femte har af og til eller ofte brug for at sætte bilen ved stationen Gratisaviser er heller ikke det store hit hos en gennemsnitsbruger. Her deler kunderne sig i to grupper. Unge og hyppige S-togs brugere sætter betydelig mere pris på aviserne end midaldrende og sjældne brugere Udsmykning af stationen er ikke noget, der generelt er en stor efterspørgsel efter. Dem der efterspørger det er en sammensat gruppe med både unge og ældre, mænd og kvinder mm Røgfrit og støjfrit miljø på stationerne er emner, som de fleste finder er vigtige. Spørgsmålet om røg splitter i to markante grupper: Dem der slet ikke synes det er vigtigt, og dem der synes det er meget vigtigt. Rygere versus ikke rygere. I spørgsmålet om støj ligger svarene generelt i den neutrale del af skalaen, hvilket kan tolkes som, at relativt få opfatter det som et problem Bemanding af station, et bemandet billetsalg eller en kiosk kan have en praktisk betydning, når man skal have hjælp eller købe billetter. Det kan også bidrage til at man føler sig tryg. På de ubemandede stationer finder relativt få det er vigtigt sammenlignet med de bemandede. Ældre finder bemanding vigtigere end yngre gør det Parkeringsforhold for cykler ligger også blandt de lavere rangerede emner. For dem der cykler er det imidlertid overordentlig vigtigt at kunne parkere cyklen under betryggende forhold. Mindre end halvdelen benytter af og til eller ofte cykel til stationen Oversigt over buslinier og køreplaner for busser er et emne, som relativt få finder vigtigt. Halvdelen af respondenterne foretager af og til eller ofte skift mellem tog og bus Behov og præferencer kan have en sammenhæng med kendskab til stationen. Der er imidlertid ikke så stor forskel på de hyppige og de sjældnere brugeres prioriteringer. Det eneste emne, hvor man kan spore en lidt større forskel, er i spørgsmålet om gratisaviser. De daglige brugere sætter mere pris på dem end de sjældne brugere. På alle andre emner ligger besvarelserne tæt på hinanden. Passagerernes vej gennem stationen Er du enig eller uenig i, at det samlede indtryk er godt? lyder et spørgsmål om tre forskellige lokaliteter på stationen. Følgende andel af kunderne er enige: 51 % om forpladsen 62 % om området fra forplads til perron 70 % om perronen Side 5
8 Tilfredsheden med stationen stiger altså desto tættere kunderne kommer på selve S- toget. Deltagerne bliver efterfølgende spurgt om forskellige forhold på de tre områder, og det er muligt at give skriftlige kommentarer, hvad mange har gjort. Endvidere er deltagerne i fokusgruppeinterviewene kommet med mange eksempler og uddybende forklaringer vedr. praktiske forhold på stationerne. Både i de skriftlige kommentarer og fokusgruppeinterview kommer der relativt få ny temaer frem. Der er overvejende tale om uddybning af temaer, der allerede indgår i spørgeskemaet. På forpladsen er der stor forskel på de besvarelser, man får for hver af de 14 stationer. F.eks. er der stor utilfredshed med cykelparkeringen på Svanemøllen, på Kildebakken station er der et udtalt ønske om en renovering af forpladsen og i Hellerup savnes flere parkeringspladser. På forpladsen handler de fleste kommentarer om cykelparkeringen. For dem, der cykler til stationen, handler det om, at det er svært at få plads til cyklen, og at de er nervøse for tyveri eller hærværk. For dem der ikke cykler, og til dels også dem der gør, handler det om, at der nogle steder ligger cykler og flyder, og at adgangsvejene dermed blokeres. Flere af de interviewede fortæller til gengæld, at de aflåste cykelparkeringer fungerer efter hensigten. En anden hyppig kommentar handler om de tidspunkter, hvor det er mørkt og få mennesker på stationerne. Her kan forpladsen nogle steder fremtræde som skummel. Ubeskåret eller vildtvoksende beplantning og dårlige belysningsforhold kan bidrage til, at kunderne føler sig utrygge ved at opholde sig på forpladsen. Vejen fra forplads til perron er der, hvor en stor del af stationens faciliteter findes. Der er overvejende tilfredshed med de bemandede billetsalg/kiosker. Kunderne er mindre tilfredse med billetautomaterne. Relativt få benytter elevatoren eller toiletterne. Serviceog mønttelefoner benyttes kun i særlige tilfælde, hvorfor næsten ingen har en mening om dem. Skiltningen til perron er de fleste tilfredse med, hvilket afspejler de daglige kunders synspunkter. Kunderne har knyttet mange skriftlige kommentarer til vejen fra forplads til perron. Selvom kun få benytter toiletterne på stationerne jævnligt, så er det et emne, der ofte kommenteres. På stationer uden toiletter kommenteres, at de mangler. På stationer med toiletter kommenteres deres fremtræden. Elevatorer er et andet område der hyppigt nævnes. Kommentarerne drejer sig især om, at elevatoren ikke fungerer, hvilket går ud over ældre, handicappede, børnefamilier og folk med cykler. Et tema som i særlig grad bringes op sammen med toiletter og elevatorer er lugt. Mange skriver, at der lugter af urin omkring disse faciliteter. Andre kommentarer går på, at der enten mangler et billetsalg eller en kiosk eller, hvis de findes, at åbningstiderne skal udvides særligt om aftenen. Desuden savner flere at kunne købe billetter i weekenden eller billetter til resten af Danmark og Øresundsregionen. Billetautomaterne står også for skud. Deres sortiment er for begrænset, de tager ikke altid dankort, og så er de af og til i stykker. Hvis der er private kiosker ved stationerne, kommenteres ofte at de bør sælger flere DSB produkter. På perronen er der en forholdsvis negativ vurdering af den elektroniske information om aktuelle afgangstider samt af ventefaciliteter (læskure, ventesale). For begge temaer er Side 6
9 der et stort mindretal, som er decideret utilfredse med forholdene. Oversigten over køreplaner og liniekort er der overvejende tilfredshed med, hvorimod vurderingen af de gule stempelmaskiner er mere afdæmpet. Mange kommentarer handler om den elektroniske information og højtalerinformationen, der ikke altid fungerer tilfredsstillende. De nye, elektroniske informationsskærme får ellers rosende ord med på vejen når blot informationen er korrekt. Det kritiseres, at højtalerinformationen er ukorrekt, mangler eller ikke kan høres. Venteforhold på perronen kommenteres hyppigt. Nogle kommentarer handler om, at læskurene er for små, for åbne eller for få. Andre savner flere bænke at sidde på, men ikke nødvendigvis flere læfaciliteter. Kunderne er overvejende glade for de nye ventefaciliteter i glas, men de findes kun på få stationer. Hærværk og manglende rengøring af særligt de gamle læskure er et problem, som opleves på flere stationer. Utryghed er et aftenproblem Utryghed er et aftenproblem. Det gælder i alle aldersgrupper og for begge køn. Men problemet er mest udtalt blandt yngre og blandt kvinder. I dagtimerne er der kun få, der ikke føler sig trygge ved at opholde sig på en S-togs station. Det gælder mænd og kvinder, folk i forskellige aldersgrupper, og det gælder alle 14 stationer. Om aftenen derimod giver knap en fjerdedel af de spurgte udtryk for, at de ikke føler sig sikre og trygge ved at opholde sig på stationerne. Tryghed er altså overvejende en problemstilling der relaterer sig til tidspunkter, hvor der ikke er så mange mennesker på stationerne og det måske også er mørkt. De enkelte respondenter svarer næsten alle ens på spørgsmål om tryghed, uanset om spørgsmålet relateres til forplads, området mellem forplads og perron eller perronområdet. Er man utryg på forpladsen, er man det også på perronen og omvendt. Undersøgelsen kan således ikke bruges til at udpege ét bestemt sted på en station, hvor utrygheden er mere udtalt end andre. Det betyder ikke, at der ikke kan arbejdes med at forbedre tryghed ved at fjerne skumle hjørner, beskære store bevoksninger, gøre det mindre attraktivt for andre end passagerer at hænge ud osv. Utrygheden har nogle årsager, men opstår utrygheden f.eks. på forpladsen, så vil man bærer den med sig, også når man opholder sig andre steder på stationen. Om aftenen opleves nogle stationer mere trygge at færdes på end andre. Svanemøllen, Holte og KB Hallen er stationer uden store tryghedsproblemer, formentlig fordi der normalt er mange mennesker, de er lokaliseret i pæne kvarterer og/eller fordi, der ikke er problemer med skumle kroge og hjørne. Stationer hvor relativt mange giver udtryk for, at det er utrygt at færdes om aftenerne er: Albertslund, Vallensbæk og Ølby. Rangering af stationer Der er foretaget en rangering af de 14 stationer efter, hvor godt et indtryk brugerne har af dem. Det samlede indtryk er beregnet som et simpelt gennemsnit af score på de tre lokaliteter der er spurgt om. Side 7
10 Rangeringen viser at: KB Hallen og Solrød Strand er de stationer, som brugerne samlet set er mest tilfredse med. Solrød Strand fremhæves i særlig grad for gode forhold på perronen Vallensbæk og Kildebakken falder ud som de stationer, brugerne er mest utilfredse med. På Vallensbæk omfatter utilfredsheden hele stationen, mens Kildebakken i særlig grad vurderes dårligt på områderne udenfor perronen Svanemøllen har en stor spredning i brugernes vurdering af forplads (som vurderes lav) og stationens øvrige steder (der rangeres højere) Alle øvrige stationer er kendetegnet ved at stationen vurderes nogenlunde ens på forplads, mellemområde og perron, og ved samlet set ikke at have en markant placering i rangeringens yderpositioner Videre brug af undersøgelsen Hver station er unik og har sine helt egne vilkår, problemer og potentiale. I undersøgelsen er tilstræbt at finde generelle konklusioner om kundernes brug og vurdering af S-togs stationer til brug for en overordnet prioritering af indsatsen. Hver station er unik med sine helt egne vilkår, problemer og potentialer. Kundernes samlede oplevelse af en station er sammensat af oplevelsen af en række detaljer. Er der enkelte detaljer, der ikke lever fremtræder eller fungerer som de skal, påvirker det den samlede oplevelse. I arbejdet med at forbedre stationerne er det derfor vigtigt at være lydhør overfor de specifikke kritikpunkter der knytter sig til hver enkelt station. Datagrundlaget er tilstrækkeligt til, at man for hver af de 14 stationer kan få pejlemærker af, hvad kunderne synes. I bilag er vist stationsvise opgørelse, så undersøgelsens resultater kan læses station for station. Omfanget af skriftlige kommentarer fra kunderne var meget omfattende og detaljeret og ydes ikke fuld retfærdighed i denne rapport. Ønsker man på er senere tidspunkt indsigt i karakter og indhold i kommentarer for hver enkelt station, kan man med fordel analysere videre på grundmaterialet (spørgeskemaerne). De 14 stationer er udvalgt som repræsentative cases, som dækker et bredt spekter af stationstyper. Vurdering af andre stationer, må foretages med udgangspunkt i en sammenligning med de valgte cases. Ingen stationer vil være magen til, men mange vil ligne. Side 8
11 1 Spørgeskemaundersøgelse 1.1 Baggrund og formål DSB S-tog har under titlen Stationsprogrammet igangsat et projekt, hvor der skal udvikles og implementeres et værktøj til prioritering af de økonomiske ressourcer, der anvendes på S-togsstationerne. På hvilke stationer skal man iværksætte hvilke initiativer og i hvilken tidsmæssig rækkefølge? DSB S-tog har gennem de løbende kundeundersøgelser (EPSI) et vist kendskab til kundernes tilfredshed med at bruge S-tog. Her finder man, at forholdene på S-togstationerne har nogen betydning for kundernes tilfredshed og loyalitet, men at andre forhold som drift og information har en større betydning. Måske er det ikke stationen, der i første omgang er afgørende for at vælge S-toget. Men oplevelser på stationer indgår som et led i en samlet rejseoplevelse, og har på derfor på længere sigt indflydelse på valg og fravalg og S-tog. I EPSI stiller man ni spørgsmål om stationerne. Kunderne bliver på en 10 punkt skala bedt om at tilkendegive deres enighed eller uenighed med ni udsagn. Høje gennemsnitsværdier (score) er udtryk for en generel enighed i et udsagn og lave værdier det modsatte. Figur 1.1 viser, at kunderne er mest uenige i et udsagn om, at højtalerinformation om forsinkelser er god. De er mest enige i et udsagn om, at stationen er sikker og tryg at opholde sig på. Stationen er sikker og tryg at opholde sig på Det er let at orienterer sig på perronen Stationen er ren og ryddelig Højtalerinformationen er klar og tydelig Højtalerinformation om sporarbejde er god Det samlede indtryk af stationen er tilfredsstillende Den gule stempelmaskine fungerer altid Billetautomaten fungerer altid på stationen Der er god belysning på stationen Højtalerinformation om forsinkelser er god Score Figur 1.1 Data fra EPSI kundeundersøgelse efterår 2005 og forår Gennemsnit (score) for enighed i udsagnet. 0 er helt uenig og 100 er helt enig Side 9
12 Fra EPSI ved man, at der er forskel i kundernes vurdering af de forskellige stationer. På de centrale dele af S-togs nettet er bedømmelsen af stationerne relativ negativ med Nørreport som en absolut bundskraber. Men kunderne er også relativt negative, når de interviewes om stationerne langs Køge Bugt med Ishøj station som en undtagelse. EPSI har et bredt sigte og levner kun begrænset plads til at spørge om stationsrelaterede forhold. Formålet med denne undersøgelse er at komme et spadestik dybere, ved at dedikere en spørgeundersøgelse alene til stationsrelaterede emner. Undersøgelsen skal give et bedre kendskabet til, hvilke elementer og forhold på stationerne, som har betydning for kunderne. Formålet med undersøgelsen er at øge kendskabet til, hvilke elementer på stationerne, som har betydning for kunderne Kundernes præferencer vil indgå som et væsentligt element både i det strategiske valg af typer af indsatser og i forbindelse med den konkrete prioritering af, hvilke stationer der har behov for en indsats. Spørgeundersøgelsen er gennemført i to trin. Først en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på 14 S-togsstationer. Derefter kvalitative fokusgruppeinterview. Formålet med den kvantitative spørgeundersøgelse er, at identificere i hvilket omfang faciliteter på stationerne benyttes, hvilken betydning brugerne tillægger dem samt brugernes vurdering af dagens situation. Formålet med de kvalitative interview er at få uddybende forklaringer og forbedringsforslag på en mere sammenhængende måde, end det er muligt i de skriftlige spørgeskemaer. I resten af dette kapitel beskrives design og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen. I kapitel 2 til kapitel 7 beskrives resultater herfra. Fokusgruppeinterviewene beskrives i kapitel Valg af stationer Der er visse fællestræk mellem S-togsstationer, men der er også unikke forhold, som gør, at hver eneste S-togsstation er speciel. Derfor er det vanskeligt at snakke om, at nogle stationer i deres helhed er typiske. For at designe et meningsfyldt spørgeskema er det nødvendigt, at størstedelen af spørgsmålene relaterer sig til en konkret station. Alternativt får man en ufokuseret undersøgelse uden viden om respondenternes referenceramme. Til undersøgelsen er derfor udvalgt 14 S-togsstationer, som repræsenterer en bred vifte af forskellige stationstyper med hensyn til: Om brugerne samlet set rangerer stationen højt/lavt (EPSI score 2006) At stationerne repræsenterer forskellige epoker af design, hvilket fører til en spredning på S-togs grenene At stationerne har forskellig fysisk udformning af perronniveau og adgangsform til perronen Om stationerne er mellemstore eller store målt på antal brugere Side 10
13 At stationerne har forskellige typer af oplande målt som indkomstgrundlag for indbyggerne i området Om stationerne er bemandede eller ubemandede De 14 udvalgte stationer er vist på figur1.2. De karakteristika, som har dannet baggrund for udvælgelsen, er vist i tabel 1.1. Tabel 1.2 viser vigtige faciliteter på de 14 stationer. Farum Holte Veksø Måløv Kildebakke Hellerup Skovlunde Svanemøllen Bispebjerg KB hallen Albertslund Vallensbæk Solrød Strand Ølby Figur 1.2 De 14 stationer hvor der er uddelt spørgeskemaer Side 11
14 Tabel 1.1 Karakteristika ved de 14 udvalgte stationer Score (EPSI 06) Bygget Perron Station niveau *Pr. hverdagsdøgn. Østtælling 2005 **Pr. person som bor indenfor 2,5 km. fra stationen (i kr.) Antal afrejste* Belægning** Årsindkomst * Bemandet Albertslund Ø dæmning X Bispebjerg Ø grav Farum side niveau X Hellerup Ø & side niveau X Holte Ø niveau X KB Hallen side grav Kildebakke Ø dæmning Måløv side niveau Skovlunde Ø Dæmning X Solrød Strand Ø dæmning X Svanemøllen Ø grav X Vallensbæk Ø dæmning Veksø side niveau Ølby 59? Ø dæmning X Tabel 1.2 Faciliteter på de 14 stationer Station Billetsalg Kiosk Billet automat Bilparkering Cykelparkering Elevator Servicetelefon Albertslund X X X X X X % % Bispebjerg X X X % Farum X X X X X X % % Toilet Ventesal Antal pladser Belægning* Antal pladser Hellerup X X X X X X X 130 *** 300 *** Holte X X X X X X X % % KB Hallen X X X % Kildebakke X X X X X % % Måløv X X X X % % Skovlunde X X X X X X % % Solrød Strand X X X X X X X % % Svanemøllen X X X X X % Vallensbæk X X X X X % % Veksø X X X % % Ølby X X X X X X X % % *Ved tælling ultimo 2006 **Ved tælling i 2005 ***Opgøres ikke HUR kort HUR kort & DSB billetter Side 12
15 1.3 Spørgeskema Den samlede vurdering af en station sker på baggrund af en række forskellige oplevelser. Nogle oplevelser er konkrete og relaterer sig til stationens funktionalitet, mens andre oplevelser er mindre håndgribelige og relaterer sig til det samlede indtryk ved at opholde sig på stationen. Spørgeskemaet er designet til at rumme begge dele, ligesom det giver plads til, at respondenterne selv kan skrive spontane kommentarer. Spørgeskemaet er vist i bilag A. Skemaet er trykt i A4 format med forside, tre opslag samt bagsiden med mulighed for at skrive bemærkninger. Spørgeskemaet er opdelt i fem overordnede temaer: A. 20 Spørgsmål om vigtigheden af forskellige faciliteter/forhold B. Forplads C. Området mellem forplads og perron D. Perron E. Om Respondenten På skemaets forside introduceres til undersøgelsen, og der gives praktiske oplysninger om aflevering af skemaet. Der er mulighed for at skrive navn og adresse, hvis man ønsker at deltage i lodtrækningen om præmier. Der er også mulighed for at skrive yderligere kontaktoplysninger med henblik på fokusgruppeinterview. Endvidere er på forsiden et unikt nummer, som gør det muligt efterfølgende at henføre skemaet til udleveringssted og -tidspunkt. I spørgetema B, C og D føres respondenterne gennem stationen. Fra forpladsen i spørgetema B, via trapper, tunneller eller overgange i spørgetema C, til perronen i spørgetema D. Samme spørgeskema er anvendt på alle 14 stationer, selvom ikke alle stationer har en helt klar opdeling i disse tre områder. Ligeledes er gennemgående spurgt til faciliteter der ikke findes alle steder. Respondenterne er generelt tilbudt muligheden for at svare Ikke muligt eller Ikke relevant, hvorved ingen tvinges ind i en svarkategori, som måske ikke passer det pågældende sted. A. Vigtighed af forskellige forhold/faciliteter Hvad prioriterer kunderne højest ved en station? Spørgeskemaet indledes med 20 emner, som respondenterne er bedt om at angive, hvor vigtige de synes er for den station, hvor skemaet blev udleveret. I svarene på de 20 spørgsmål ligger indirekte en prioritering. De forhold som kunderne anser for vigtige, må også være de forhold de synes bør prioriteres højt. Side 13
16 B. Forplads Vedr. forpladsen bliver der først spurgt om enighed/uenighed i udsagn om tryghed, fremtræden og indretning. Dernæst bliver der spurgt om brug af konkrete faciliteter på forpladsen, hvilket efterfølges af spørgsmål om en vurdering af disse og andre forhold. Afslutningsvis kan respondenterne i tekst notere, om der er noget, de synes mangler på forpladsen, eller der er andet, de vil kommenterer. C. Området mellem forplads og perron Systematikken i spørgsmål om området mellem forplads og perron er den samme som i spørgesektionen B. Først er der spørgsmål om enighed i forskellige udsagn, dernæst spørgsmål om brugen af faciliteter samt vurdering af disse. Afslutningsvis er det muligt at give skriftlige kommentarer om mangler eller andet. I denne sektion spørges til mange af de funktionaliteter, der kan være brug for på en station: billetsalg, kiosk, elevator, toiletter, servicetelefon og mønttelefon mm. D. Perron Systematikken i spørgsmål om perronen er den samme som beskrevet ovenfor. De funktioner der spørges til er: venteforhold, stempelmaskiner, oversigt over køreplaner og liniekort samt elektronisk information om afgangstider. E. Respondenten I den sidste del af skemaet stilles spørgsmål om respondenten (køn, alder og beskæftigelse), erfaring med brug af S-tog og den aktuelle station, hvilke rejsemål der ligger tæt ved stationen (bolig, arbejde, uddannelse), hvilke rejseformål stationen benyttes til, samt om respondenten har et handicap i forhold til at benytte S-tog. Afslutningsvis opfordres til at skrive kommentarer i øvrigt på skemaets bagside. 1.4 Stikprøve og gennemførelse Spørgeskemaet er designet, så det kan anvendes på samtlige stationer. Uddelingen er foretaget således, at der på de 14 stationer er opnået en stikprøvestørrelse, som er meningsfyld at analysere på stationsniveau, dvs. minimum 100 returnerede skemaer. For hver af de 14 stationer er tilstræbt en stikprøve med returnerede spørgeskemaer, hvilket kræver en uddeling af skemaer. Passagerantallet er meget forskelligt, og stationerne har derfor ikke samme andel af besvarelser blandt det samlede antal brugere. I databehandlingen håndteres det via en opregning af materialet. Skulle skemaer uddeles efter samlet passagertal, ville det betyde, at de store stationer som f.eks. Svanemøllen og Hellerup ville tage en uforholdsmæssig stor del af ressourcerne, og at de små stationer kun ville udgøre en minimal andel af det samlede materiale. Spørgeskemaer er uddelt på de dage, som er vist i tabel 1.3. Uddelingen fandt på alle stationer sted i tidsrummet kl og kl Størstedelen af uddelingen fandt sted i uge 43. På tre stationer var det nødvendigt at dele spørgeskemaer ud i uge 44. På KB Hallen og Veksø stationer lykkedes det ikke i første omgang at uddele tilstrækkeligt med spørgeskemaer. Stationerne er passagermæssigt små og var på udde- Side 14
17 lingsdagene i uge 43 berørt af store forsinkelser, hvilket påvirkede antallet af rejsende og deres lyst til at modtage et spørgeskema. På Ølby station var en uddeler ramt af sygdom, og uddelingen måtte udsættes en uge. Samlet set vurderes, at det ikke har stor betydning for resultaterne, at der har været uddelt spørgeskemaer over to uger, og at uddelingen er sket på forskellige ugedage. Tabel 1.3 viser vejrforhold og S-togsdrift på de dage, der et uddelt skemaer. Der var i perioden både dage med en del nedbør og dage med stærk blæst. Det er forhold, der kan have præget brugen af S-tog, men næppe noget der har indflydelse på undersøgelsens samlede resultater. Uregelmæssig drift kan derimod godt påvirke respondenters svar, så de bliver mere negativt ladet. For stationerne Farum, Holte, KB Hallen, Solrød Strand og Vallensbæk var der store uregelmæssigheder på dele af uddelingsdagen. Tabel 1.3 Uddelingsdag. Vejr og vind. Pålidelighed og regularitet Uddelings- Dag Nedbør (mm)* Vindhastighed (m/s)* Pålidelighed (P)** Regularitet (R)*** P x R Albertslund Tor. d. 26/ % 92 % 92 % Bispebjerg Ons. d. 25/ % 91 % 91 % Farum Tir. d. 24/ % 85 % 78 % Hellerup Tor. d. 26/ % 92 % 92 % Holte Tir. d. 24/ % 85 % 78 % Fre. d. 27/10 & % 72 % 64 % KB Hallen Tir. d. 31/ % 91 % 89 % Kildebakke Ons. d. 25/ % 91 % 91 % Måløv Ons. d. 25/ % 91 % 91 % Skovlunde Tor. d. 26/ % 92 % 92 % Solrød Strand Fre. d. 27/ % 72 % 64 % Svanemøllen Tor. d. 26/ % 92 % 92 % Vallensbæk Fre. d. 27/ % 72 % 64 % Tir. d. 24/10 & % 85 % 78 % Veksø Fre. d. 3/ % 91 % 89 % Ølby Tir. d. 31/ % 91 % 89 % *Gennemsnit for hele dagen i København. Kilde: DMI ** Andel af planlagte tog der rent faktisk afvikles. *** Andelen af tog der ankommer til en station maks. 2½ minut efter køreplanstiden Skemaerne er nummererede og uddelt i sammenhængende serier på hver station. Tidspunkt og serienummer blev registreret hver halve time for at holde styr på uddelingen. Kunderne har sammen med spørgeskemaet fået udleveret en svarkuvert og en kuglepen. Alle adgangsveje til stationerne er blevet repræsenteret ved, at uddelerne har vekslet mellem adgangsvejene. Målet for uddeling af spørgeskemaer var skemaer i timen. På nogle stationer og tidspunkter var det ikke muligt at uddele 50 skemaer i timen, da der simpelthen ikke er så mange passagerer. På større stationer med store passagerstrøm- Side 15
18 me var der tidspunkter, hvor uddeleren måtte holde en smule igen, så ikke alle skemaer blev uddelt på én gang. Der er uddelt skemaer til personer over folkeskoleniveau (dvs. ca. 16 år eller derover). Til rejsegrupper er udleveret skemaer til så mange i gruppen, der ønsker det. Hvis en personer tidligere på dagen har besvaret samme skema, så har de ikke fået et nyt. Tabel 1.4 viser, hvor mange skemaer der er udleveret hvor, og hvor mange der er kommet udfyldte retur. Samlet set er der en svarandel på 54 %, hvilket er meget højt spørgeskemaets længde taget i betragtning. Den høje svarprocent hænger sandsynligvis sammen med, at respondenterne finder emnet vigtigt og relevant, at der er udlovet præmier samt at mange respondenter har tid til at udfylde et spørgeskema i toget. Dertil kommer at udleveringsmetoden gør, at der er et frivilligt element i overhovedet at modtage et skema, og nogle nægtere allerede ved uddelingen vælger ikke at deltage. Tabel 1.4 Uddelte og returnerede skemaer. Stikprøve i interviewinterval Station Uddelt Retur Svar % Stik prøve* Albertslund % 6 % Bispebjerg % 21 % Farum % 12 % Hellerup % 6 % Holte % 4 % KB Hallen % 19 % Kildebakke % 38 % Måløv % 17 % Skovlunde % 21 % Solrød Strand % 15 % Svanemøllen % 7 % Vallensbæk % 12 % Veksø % 30 % Ølby % 18 % % 11 % *Andel af alle passagerer på stationen i uddelingstidsrummet, beregnet ud fra Østtællingen 2005 I tabel 1.4 er også vist, hvor stor stikprøven i form af returnerede skemaer er på de enkelte stationer. Det er disse tal, der danner baggrund for opregning af materialet. I alt 11 % af passagererne har besvaret et skema, varierede fra 4 % på Holte station og 30 % på Veksø station. Side 16
19 1.5 Databehandling Spørgeskemaets kvantitative dele er indtastet i SPSS til videre behandling. Næsten alle returnerede spørgeskemaer er af en kvalitet, så de kan benyttes. Kun ganske få er blevet kasseret. Nogle skemaer er ikke besvaret fuldt ud, men de besvarede dele er indtastet. I spørgsmål om forplads, vej til perron og perron er der afslutningsvis åbne spørgsmål. Her kan respondenterne angive, om der er mangler på stationen og i øvrigt komme med kommentarer. Næsten halvdelen af alle respondenter har skrevet yderligere kommentarer. Nogle meget korte og andre længere udredninger. Det har for flere af respondenterne været vanskeligt klart at skelne mellem angivelse af mangler og kommentarer i øvrigt. Det er derfor valgt at behandle de skriftlige kommentarer under ét. Der er på baggrund af kommentarer på ca. 200 skemaer udarbejdet en kodeliste, som er anvendt til kodning af kommentarer på de øvrige skemaer. Hvis der er flere kommentarer om samme lokalitet på stationen er den mest fremtrædende valgt, således at der kun er kodet én kommentar for hvert område for hvert spørgeskema. Kun 6 % af respondenterne har valgt at skrive kommentarer på skemaets bagside, formentlig fordi mange allerede har skrevet kommentarer tidligere i skemaet. Bagsidekommentarer er ikke behandlet, medmindre der er tale om kommentarer, der relaterer sig direkte til ét af de tre områder på stationen, og den er i givet fald kodet og tastet her. Mange af kommentarerne på bagsiden af skemaet relaterer sig til andre forhold end stationen. En hyppig kommentar er om forsinkelser f.eks.: Det er ikke stationernes udseende, der er DSB s problem. Det er alle de forsinkelser der er! Det største problem ved at tage S-toget er jævnlige forsinkelser, også selv om det drejer sig om få minutter. Det kan få store konsekvenser, hvis man f.eks. skal nå en bus Interviewene er i databasen via spørgeskemanummeret blevet påført oplysninger om udleveringssted og tid. Disse oplysninger er blevet tjekket med respondenternes egne, og der er fundet en pæn overensstemmelse. Endelig er datamaterialet vægtet i forhold til passagermængder på de forskellige stationer. Vægtningen er foretaget i forhold til det samlede antal passagerer på de 14 stationer i uddelingstidsrummet. Der er ikke forsøgt opregnet til alle S-togsstationer, idet det antages, at de 14 stationer er repræsentative for nettet som helhed. En yderligere opregning vil kræve, at man kan klassificere i grupper af stationer svarende til stationer, hvor der er uddelt spørgeskemaer. En sådan klassificering anses ikke for mulig. Det skal i øvrigt nævnes, at der ikke er væsentlig forskel på om fordelinger opstilles på baggrund af vægtet eller ikke vægtet materiale, uagtet at stikprøven er meget forskellig på de 14 stationer. Side 17
20 1.6 De interviewede I bilag B og C kan man se karakteristika for respondenterne samlet set og stationsvis. Profilen for deltagerne i denne undersøgelse ligner den profil, man finder i andre passagerundersøgelser for S-tog: 59 % er kvinder Der er brugere i alle aldersgrupper, lidt flere i den yngre og den ældre ende af skalaen, men også mange derimellem Knap halvdelen af brugerne er funktionærer, hvilket skal ses i lyset af interviewtidspunkterne, hvor der ikke uddeles i mellem- og ydertidspunkter eller i weekender 90 % af brugerne rejser med S-tog én eller flere gange om ugen. 62 % gør det dagligt 83 % bruger den aktuelle station én eller flere gange om ugen. 54 % bruger den dagligt 62 % har svaret om deres hjemstation, dvs. den der ligger ved deres bolig 26 % har svaret om en station nær deres arbejdsplads eller uddannelsessted Samlet set har undersøgelsen altså overvejende fat i de faste daglige brugere. Der er kun relativt få interview med sjældnere brugere. Dels fordi de ikke er så mange som de hyppige brugere, og dels fordi der formentlig er sket en selvselektion, hvor sjældne brugere af S-tog og stationen oftere fravælger at modtage og/eller at besvare skemaet end hyppige brugere gør. Side 18
21 2 Hvad er vigtigst? 2.1 Som gennemsnit betragtet Information i højtalere ved forsinkelser og elektronisk information om aktuelle afgangstider er emner som scorer højt i vigtighed. Praktisk taget alle finder, det er vigtige faciliteter på en station. De fleste finder det endog meget vigtigt. Parkeringsforhold for biler er det emne som færrest finder vigtigt, når de benytter en station. Kun få har behov for at sætte bilen, men for dem der har det, kan det være en facilitet af yderst stor betydning. Information og parkeringsforhold for biler er de to yderpunkter blandt de 20 spørgsmål om vigtighed. I figur 2.1 er vist svarfordelingen på de 20 spørgsmål om vigtighed sorteret efter, hvor mange der mener det er et vigtigt emne (blå del af figuren). Talværdier for figuren findes i bilag B. I tabel 2.1 er vist en sortering af spørgsmålene efter gennemsnit af de fem værdier fra ikke vigtigt til meget vigtigt. Det er ikke helt samme prioriteringsrækkefølge der fremkommer med de to sorteringsmetoder. Den første tager højde for, hvor mange der samlet set finder et emne vigtigt. Den sidste tager yderligere højde for, hvor yderligt på skalaen respondenterne placerer deres svar. Men begge metoder har samme emner placeret blandt de ti mest vigtige hhv. blandt de 10 mindst vigtige. Højtalerinformation om forsinkelser Vedligeholdelse af stationen Rengøring af stationen Elektronisk information om aktuelle afgangstider Oversigt over køreplaner og liniekort Skiltning på stationen Videoovervågning på stationen Billetautomat Venteforhold (læskure, ventesale) Oversigt over billetpriser og takstzoner Oversigt over buslinier og køreplaner for busser Bemandingen af stationen generelt set Parkeringsforhold for cykler Bemandet billetsalg på stationen Røgfrit miljø på stationen Kiosk Støjfrit miljø på stationen Mulighed for at få gratisavis på stationen Udsmykning af stationen Parkeringsforhold for biler 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ikke vigtigt mindre vigtigt vigtigt ret vigtigt meget vigtigt Figur 2.1 Hvad er vigtigt på stationere? Sorteret efter hvor mange der finder, det er vigtigt. Alle stationer. Vægtet Side 19
22 Tabel 2.1 Hvad er vigtigt på stationerne. Gennemsnit (score)på 5. punkts skala, hvor 1=ikke vigtigt og 5=meget vigtigt. Sorteret i faldende rækkefølge Emne Score Højtalerinformation om forsinkelser 4,5 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 4,3 Vedligeholdelse af stationen 4,0 Rengøring af stationen 4,0 Oversigt over køreplaner og liniekort 3,8 Videoovervågning på stationen 3,8 Billetautomat 3,7 Skiltning på stationen 3,6 Venteforhold (læskure, ventesale) 3,5 Oversigt over billetpriser og takstzoner 3,4 Oversigt over buslinier og køreplaner for busser 3,2 Parkeringsforhold for cykler 3,2 Røgfrit miljø på stationen 3,2 Bemandingen af stationen generelt set 3,1 Bemandet billetsalg på stationen 3,1 Kiosk 2,9 Støjfrit miljø på stationen 2,9 Udsmykning af stationen 2,6 Mulighed for at få gratisavis på stationen 2,6 Parkeringsforhold for biler 2,3 Blandt de ti emner som flest finder vigtigt er den løbende information via elektroniske skilte og højtalere topscorer. Mange finder det ikke bare vigtigt men endog meget vigtigt. Vedligeholdelse og rengøring af stationerne ligger også højt på listen, uden dog at få respondenterne så langt ud på skalaen som spørgsmål om information. Vedligeholdelse og rengøring er vigtige forhold, som helst bare skal være i orden. Information i form af oversigt over køreplaner og liniekort, skiltning på stationen samt oversigter over billetpriser og zoner havner også blandt de ti vigtigste emner. De fleste har af og til brug for at opsøge information via disse faste informationskanaler. Videoovervågning, billetautomat og venteforhold er noget de fleste finder vigtigt, og emnerne havner derfor blandt de ti vigtigste. Parkeringsforhold for biler er som nævnt det emne, som færrest finder vigtigt, når de benytter en station. Det betyder imidlertid ikke, at parkeringsforhold for biler ikke er vigtigt for dem, der har brug for det. Hvis der ikke er plads, kan det være selve årsagen til, at S- toget fravælges og man tager bilen hele vejen. Tilsvarende er det heller ikke alle, som benytter cykelparkeringen, og derfor heller ikke alle der synes, det er et meget vigtigt emne. For dem der benytter cykelparkering, eller hvis adgangsveje generes af henslængte cykler, kan det imidlertid være vigtigt. Oversigt over buslinier og køreplaner for busser er noget, som relativt få finder vigtigt. Det afspejler, at de fleste er hyppige brugere. Spørgsmålet om røgfrit miljø, bemandingen af billetsalg og generelt, kiosk, støjfrit miljø på Side 20
23 stationen, udsmykning af stationen samt mulighed for at få gratisaviser er emner der deler passagererne i to grupper med forskellige præferencer. 2.2 Vigtigt for hvem? Der er forskel på, hvad brugerne synes er vigtigt. Kvinder synes generelt alting er mere vigtigt end mænd. Og der er forskel på hvad yngre og ældre brugere prioriterer. Bilag D indeholder tabeller, hvor scores for de 20 forskellige emner er vist opdelt efter respondenternes køn, alder, beskæftigelse og hyppighed i brug af stationen. Kvinder tillægger generelt større vigtighed til stationens forskellige funktioner. Eneste undtagelser er spørgsmålet om elektronisk information, udsmykning af stationen og støjfrit miljø på stationen, hvor mænd og kvinder scorer næsten ens. Det er en generel erfaring, at kvinder har mere positive tilkendegivelser end mænd i spørgsmål af denne karakter. Der er derfor næppe tale om, at kvinder tillægger størstedelen af stationernes faciliteter større vigtighed end mænd gør, men mere om forskelle i svarstrategi. Alder har en betydning for hvilke faciliteter, kunderne anser for vigtige på en station. Yngre finder i højere grade end andre, at følgende er vigtigt: Oversigter over køreplaner, liniekort, billetpriser og takstzoner Billetautomat og kiosk Mulighed for at få gratisavis Ældre finder i højere grad end andre, at følgende er vigtigt: Parkeringsforhold for cykler Parkeringsforhold for biler Bemanding og videoovervågning Rengøring og vedligeholdelse Røg og støjfri omgivelser Ser man på sammenhæng mellem respondenternes beskæftigelse og vigtighed af de 20 spørgsmål, så finder man, at de væsentligste forskelle er at: Selvstændige finder parkeringsforholdene vigtigere end de øvrige Pensionister finder i mindre omfang end øvrige, at billetautomaten er vigtig, men lægger derimod i højere grad vægt på et bemandet billetsalg samt bemanding generelt Det er næppe køn, alder og beskæftigelse i sig selv der giver sig udslag i, hvad der findes vigtigt. Behov for og erfaring med et emne har formentlig langt større betydning. Når yngre sætter pris på gratisaviser, er det fordi de rent faktisk læser dem. Når ældre foretrækker bemandede salgssteder, er det fordi det er her de fornyer deres abonnementskort. Side 21
24 Når selvstændige værdsætter gode parkeringsforhold for biler, er det fordi de benytter parkeringspladserne osv. 2.3 Brug af faciliteter og vigtighed? Vigtighed af en facilitet hænger ofte - men ikke altid - sammen med om respondenten har behov for faciliteten. Figur 2.2 viser, hvor mange i de forskellige aldersgrupper der ofte eller hver gang skifter mellem bus og tog, parkerer cyklen eller parkerer bilen. De unge skifter oftere end andre mellem bus og tog, men man kan ikke af den grund spore, at de i højere grad end andre synes information om busser er vigtigt. De helt unge anvender oftere cykelparkering end de ældre, men det er de ældre der som gruppe betragtet - tillægger cykelparkering størst vigtighed. Det er formentlig udtryk for forskellige ønsker og normer for cykelparkering. I spørgsmålet om bilparkering er der derimod en snæver sammenhæng mellem aldersgruppernes behov for faciliteten og angivelse af vigtighed. 45% 40% 35% 30% 25% 20% Cykelparkering Bilparkering Skifte til eller fra bus 15% 10% 5% 0% u Figur 2.2 Andel i aldersgruppen, som ofte eller hver gang benytter cykelparkering, bilparkering eller skifter mellem tog og bus Figur 2.3 viser, hvor stor en andel i de forskellige aldersgrupper, der hver gang eller ofte køber billetter i et billetsalg, køber billet i en automat eller køber kioskvarer. Når ældre oftere tillægger det bemandede billetsalg en betydning end yngre gør, har det en sammenhæng med, at ældre oftere anvender det. Ældres vægtlægning af bemandede salgssteder kan også have en sammenhæng med tryghedselementet ved, at der er personale på stationen. De unge anvender oftere end ældre billetautomater og finder i overensstemmelse hermed, at de er vigtige. Alle aldersgrupper køber i samme grad kioskvarer, men de unge tillægger det generelt set større betydning at kunne gøre det end de ældre gør. Side 22
25 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% Køber billet i billetsalg/kiosk Køber billet i billetautomat Køber kioskvarer 10% 5% 0% under Figur 2.3 Andel i aldersgruppen, som ofte eller hver gang køber billetter i billetsalg, billetautomat eller køber kioskvarer 2.4 Hyppige og sjældne brugere Prioriteringer kan have en sammenhæng med, hvor ofte man benytter stationen og dermed hvilken brug af og erfaring man har med stationen. Størstedelen af besvarelserne er fra personer, som har et godt kendskab til stationen. Kun for en mindre del er der tale om en station, som de sjældent benytter. Definerer man de sjældne brugere, som dem der kun på månedlig basis eller mindre bruger stationen, får man en opsplitning baseret på knap 500 sjældne brugere og hyppige brugere. I tabel 2.2 er vist scores for de to grupper. Samlet set er de behov hyppige og sjældne brugere har ikke så forskellige, i hvert fald når de måles på de 20 emner der er spurgt om i denne undersøgelse. Det eneste emne, hvor man kan spore en forskel, er i spørgsmålet om gratisaviser. De daglige brugere sætter lidt mere pris på dem end de sjældne brugere gør. På alle andre emner ligger scores meget tæt på hinanden. Man kan spore en meget lille forskel, hvor de sjældne brugere prioriterer fast information i form af oversigter og skilte højere end de hyppige brugere. Til gengæld giver de hyppige brugere oftere udtryk for at den løbende information er vigtig end de sjældne brugere. Men forskellene er meget små, ligesom de er på de øvrige emner. Side 23
26 Tabel 2.2 Scores for hyppige og sjældnere brugere af stationen Bruger stationen Hyppigt (Dagligt/ ugentligt) Sjældent (Månedligt/ sjældent) Venteforhold (læskure, ventesale) 3,5 3,4 Højtalerinformation om forsinkelser 4,5 4,4 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 4,4 4,2 Oversigt over køreplaner og liniekort 3,8 4,0 Oversigt over billetpriser og takstzoner 3,4 3,5 Oversigt over buslinier og køreplaner for busser 3,2 3,3 Parkeringsforhold for biler 2,3 2,4 Parkeringsforhold for cykler 3,2 3,0 Skiltning på stationen 3,6 3,8 Billetautomat 3,7 3,9 Kiosk 2,9 2,7 Bemandet billetsalg på stationen 3,1 2,9 Bemandingen af stationen generelt set 3,1 3,1 Videoovervågning på stationen 3,8 3,7 Rengøring af stationen 3,9 4,0 Vedligeholdelse af stationen 4,0 3,9 Udsmykning af stationen 2,6 2,6 Røgfrit miljø på stationen 3,1 3,2 Støjfrit miljø på stationen 2,9 2,9 Mulighed for at få gratisavis på stationen 2,6 2,2 Side 24
27 3 Forplads 3.1 Samlet set Halvdelen af brugerne giver udtryk for, at det samlede indtryk af forpladsen er godt. Den anden halvdel har enten ingen mening eller er uenige i udsagnet. Det fremgår af figur 3.1 og af bilag B. Der er stor forskel stationerne imellem se kapitel 7. Der er nogenlunde lige så mange, der mener forpladserne burde renoveres, som der mener det modsatte. Også her er der meget stor forskel stationerne imellem, ligesom der er mange der tilkendegiver neutrale synspunkter. At indretningen er god og forpladsen er ren og ryddelig, er der lidt flere, der er enige i. Det samlede indtryk af forpladsen er godt Forpladsen trænger til at blive renoveret Indretningen af forpladsen er god Forpladsen er ren og ryddelig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Figur 3.1 Enighed i synspunkter om forpladsen. Alle stationer. Vægtet Faciliteterne på forpladsen vurderes som vist i figur 3.2. Mange vælger svarkategorien ved ikke/ikke relevant, hvilket er helt i overensstemmelse med, at ikke alle benytter alle faciliteter. Cykelparkering vurderes både negativt og positivt. Flere end der har tilkendegivet, at de rent faktisk cykler til stationen har givet en positiv eller negativ mening til kende, f.eks. fordi de finder det generende, at der står cykler og fylder på forpladsen. Kun få udtrykker tilfredshed med parkeringsforhold for biler, men mere end halvdelen har ingen eller neutrale synspunkter om parkeringsforhold. Skiftet mellem tog og bus, muligheden for af- og påsætning af bilpassagerer, belysning og skiltning er der overvejende tilfredshed med. Side 25
28 Skiltning til stationens funktioner Belysning Mulighed for af-/påsætning af passagerer i bil Skifte til eller fra bus Bilparkering Cykelparkering 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ved ikke/ikke relevant meget dårlig dårlig neutral god meget god Figur 3.2 Vurdering af forpladsens elementer. Alle stationer. Vægtet 3.2 Hyppige og sjældne brugere Tabel 3.1 viser, hvordan forpladsens faciliteter benyttes. Knap en tredjedel af respondenterne har som regel cykel med til stationen, en tiendedel har en bil med, en fjerdedel skifter ofte eller hver gang mellem bus og tog, og knap en tiendedel hentes og bringes ofte i bil. Tabel 3.1 Hvor hyppigt gør du følgende, når du benytter stationen? Vægtet aldrig sjældent af og til ofte hver gang Cykelparkering 45 % 12 % 13 % 15 % 15 % 100 % Bilparkering 65 % 15 % 10 % 6 % 4 % 100 % Skifte til eller fra bus 29 % 21 % 24 % 18 % 8 % 100 % Hentes eller bringes i bil 44 % 27 % 19 % 8 % 1 % 100 % Alle Vurderinger kan have en sammenhæng med, hvor hyppigt stationen benyttes. I figur 3.3 er vist sammenhængen mellem hyppighed i brug og vurdering af forhold ved: cykelparkering, bilparkering, skift til/fra bus og når man bliver bragt/hentet i bil. Side 26
29 En væsentlig forskel som fremgår af alle figurere er at sjældne brugere i overensstemmelse med intentionen i design af spørgeskemaet, svarer at spørgsmålet enten ikke er relevant, eller de er neutrale i deres vurdering. Derudover ser man at: Folk som aldrig benytter cykelparkeringen er oftere utilfredse med cykelparkeringsforholdene, end brugerne er Folk som enten ofte eller aldrig benytter bilparkering er generelt mere tilfredse end dem, der af og til parkerer ved stationen Cykelparkering 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Bilparkering 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Skifte til eller fra bus 80% Blive hentet eller bragt i bil 80% 70% 70% 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Figur 3.3 Hyppighed i brug af funktion og vurdering Side 27
30 3.3 Spontane kommentarer Lidt over en fjerdedel af respondenterne har skrevet skriftlige kommentarer om forpladsen. Tabel 3.2 viser den kategorisering, der er foretaget af de skriftlige kommentarer samt eksempler på typer af udsagn i de forskellige kategorier. Figur 3.4 viser svarfordelingen efter denne kategorisering. Langt de fleste spontane kommentarer handler om cykelparkering. For dem der cykler til stationen handler det om, at det er svært at få plads til cyklen, at der sker hærværk i cykelområderne mm. For dem der ikke cykler, og til dels også dem der gør, handler det om, at der ligger cykler og flyder rundt omkring, og at adgangsvejene blokeres. Bilparkering får bemærkninger af folk som ofte eller af og til selv benytter den. Kommentarerne handler om, at der ikke altid er pladser nok, at der sker hærværk mm. En hyppig kommentar handler om de tidspunkter, hvor det er mørkt og der som regel heller ikke er så mange mennesker. Her kan forpladsen nogle steder fremtræde skummel. Ubeskåret eller vildtvoksende beplantning og dårlige belysningsforhold kan bidrage til, at forpladsen føles utryg at opholde sig på. Nogle efterlyser bedre ventefaciliteter på forpladsen, f.eks. steder der ikke er fyldt op med andre end brugerne af den kollektive transport. Øvrige kommentarer relaterer sig til, at der er rodet og beskidt, at der savnes realtidsinformation, eller at forholdene er problematiske, når man skal skifte mellem bus og tog f.eks. hvis adgangsvejene ikke føles trafiksikre. Skiftet til/fra bus Infoskærme Andet Rodet, beskidt Cykelparkering Ventefaciliteter Belysning, skummelt Bilparkering Figur 3.4 Spontane kommentarer til forpladsen Side 28
31 Tabel 3.2 Eksempler på spontane kommentarer til forpladsen. 754 i alt 44 % Cykelparkering Der er for få og alt for små cykelstativer. Man kommer alt for let i karambolage med de andre cykler, når man skal sætte den i stativet Folk smider bogstaveligt talt deres cykler på forpladsen. Cyklerne vælter og får ofte lov til at ligge længe, inden nogen rejser eller fjerner dem. Blinde og folk i kørestol, har et stort problem med at komme frem Enten er der ikke taget højde for cykelparkeringsbehovet, eller også er stationspladsen blevet en cykelkirkegård 14 % Bilparkering Parkeringspladsen er fin, med der er ikke pladser nok, hvis man kommer senere end 8.00 Det er blevet meget vanskeligt at finde parkeringspladser de dyre pladser i København spiller sikkert ind 9 % Belysning, skummelt, utrygt Det er alt for let at stikke af med en cykel uden at nogen ser det. Der skulle fuld belysning på cykel p-pladserne Der kunne godt være en bedre belysning omaftenen. Der er ofte urolige elementer foran stationen Jeg håber der er videoovervågning, her kan godt være øde og utrygt om aftenen Selve stationen er fin, men området ved siden af er det utrygt at bevæge sig rundt i Man kunne godt beskære træer og buske foran stationen. Når det er mørkt føler man sig ikke tryg Jeg tør ikke gå der om aftenen pga. der står mange urolige elementer. Min datter på 15 år tør heller ikke gå der om aftenen. De råber efter hende og følger efter hende 8 % Ventefaciliteter Jeg savner bedre læfaciliteter, når toget er forsinket, og man endnu en gang skal sidde og vente en time på bussen Man savner et sted, hvor man kan sidde og vente, når man har lidt tid tilovers. På bænkene sidder der tit bumser, så der har man ikke lyst til at sætte sig 6 % Rodet, beskidt, fremtræden Generelt er områderne omkring S-togs stationerne uinspirerende og kolde, her mangler liv. Ting skal være levende og ikke blot funktionelle Snavs avler snavs så det hele blive værre og værre. Vedligeholdelse og rengøring er alfa og omega for, at stationen er rar at opholde sig på Området ser ud som om det aldrig bliver rengjort det flyder altid med gratisaviser og andet skrald Det kunne være rart med nye farver. Det er deprimerende at se på de lidt 80 er agtige røde og sorte farver. Det kunne være rart, hvis man ligefrem blev glad for at vente Der bør ryddes op, sættes papirkurve op og beplantningen fornyes 4 % Infoskærme Der manglende infoskærme, der kan informere om forsinkelser, så man kan tage stilling til om man skal løbe for at nå sit tog, eller man skal tage bussen videre Når man kommer med bussen, kunne det være rart, hvis man havde en informationsskærm, der viste hvornår toget går. Så kan man beslutte sig for at blive i bussen, hvis der er forsinkelser 1 % Skiftet til bus Hvorfor kan man ikke placere busstoppesteder tættere på stationen? Det er ikke trafiksikkert, når man skal over til bussen og passerer cykelsti, holdende taxaer og biler på vejen Der mangler et læskur ved busholdepladsen 14 % Andet Der sidder altid nogen og drikker. Det er ikke særlig behageligt at opholde sig der Ukrudtet står lidt højt en gang imellem Der mangler et ur Snerydningen er dårlig. Det kan godt være glat, når der er vådt og køligt... Side 29
32 4 Mellem forplads og perron 4.1 Samlet set Knap totredjedel af de adspurgte mener, det samlede indtryk af vejen fra forplads til perronen er godt. Det fremgår af figur 4.1 og bilag B. Flere er altså tilfredse med dette område end med forpladsen, hvor kun halvdelen synes det samlede indtryk er godt. Der er stor forskel stationerne imellem på vurderingen af området mellem forplads og perron - jvf. kapitel 7. Lidt mere end halvdelen er enige i udsagnet om, at vejen til perronen er velholdt og i udsagnet om at her er rent og ryddeligt. Det samlede indtryk af vejen til perronen er godt Vejen til perronen er velholdt Vejen til perronen er overskuelig Vejen til perronen er ren og rydelig 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Figur 4.1 Enighed i synspunkter om området mellem forplads og perron. Alle stationer. Vægtet De forskellige faciliteter i området mellem forplads og perron vurderes som vist i figur 4.2. I overensstemmelse med at flere faciliteter i dette område kun benyttes af relativt få, er der mange, som har svaret ved ikke/ikke relevant. Der er overvejende tilfredshed med de bemandede billetsalg/kiosker på stationerne. Billetautomaterne er tilfredsheden mere afdæmpet med, idet mange har neutrale tilkendegivelser, og kun få finder dem meget gode. Elevator og toiletter benyttes af relativt få. Til gengæld er det områder, hvor mange er utilfredse med forholdene. Servicetelefon benyttes kun i særlige tilfælde og kun de færreste har erfaring med den, hvorfor næsten ingen har en mening om servicetelefonerne. Mønttelefoner er tilsvarende noget kun få benytter og derfor ikke noget ret mange har en mening om hverken negativ eller positiv. Skiltningen til perron er de fleste tilfredse Side 30
33 med, hvilket dog kan være en afspejling af, at de fleste interviewede er daglige brugere, som ikke længere ser skiltningen. Skiltning til perronen Mønttelefon Servicetelefon Toiletfaciliteter Elevator til perronen Billetautomat Bemandet billetsalg/kiosk 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ved ikke/ikke relevant meget dårlig dårlig neutral god meget god Figur 4.2 Vurdering af elementer i området mellem forplads og perron. Alle stationer. Vægtet 4.2 Hyppige og sjældne brugere I tabel 4.1 kan man se, hvor hyppigt respondenterne benytter forskellige funktioner. Det sker af og til, ofte eller hver gang at: Mere end halvdelen af brugerne køber en billet i et bemandet billetsalg/kiosk, at en tredjedel bruger en billetautomat og at mere end halvdelen køber kioskvarer. Relativt få benytter sig af elevator, toilet, servicetelefon eller mønttelefon. Vurderinger kan have en sammenhæng med, hvor hyppigt stationen benyttes. I figur 4.3 er vist sammenhæng mellem hyppighed i brug og vurdering af billetsalg/kiosk og billetautomat. En væsentlig forskel er, at sjældne brugere i overensstemmelse med intentionen i design af spørgeskemaet, svarer at spørgsmålet enten ikke er relevant eller de er neutrale i deres vurdering. I begge spørgsmål er relativt få faktisk utilfredse. Man ser ikke markante forskelle mellem sjældne og hyppige brugere af billetsalg/kiosk hhv. billetautomat. Side 31
34 Tabel 4.1 Hvor hyppigt gør du følgende, når du benytter stationen? Vægtet Køber billet eller klippekort i billetsalg/kiosk Køber billet eller klippekort i billetautomat Ikke muligt aldrig sjældent af og til ofte hver gang Alle 7 % 21 % 19 % 27 % 20 % 7 % 100 % 1 % 36 % 31 % 21 % 10 % 2 % 100 % Køber kioskvarer 8 % 16 % 26 % 32 % 17 % 2 % 100 % Bruger elevator til perronen 7 % 53 % 19 % 14 % 6 % 2 % 100 % Benytter toiletfaciliteter 6 % 62 % 21% 9 % 3 % 0 % 100 % Bruger servicetelefon 1 % 83 % 12% 3 % 0 % 0 % 100 % Bruger mønttelefon 3 % 82 % 11 % 3 % 0 % 0 % 100 % Køber billet eller klippekort i billetsalg/kiosk 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Køber billet eller klippekort i billetautomat 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ikke muligt Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang 0% Ikke muligt Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Figur 4.3 Hyppighed i brug af funktion og vurdering 4.3 Spontane kommentarer I tabel 4.2 er en kategorisering af de spontane kommentarer om området mellem forplads og perron samt eksempler på typer af kommentarer. I figur 4.4 er fordelingen af kommentarerne vist. Selvom kun få benytter toiletterne på stationerne jævnligt, så er det et emne der ofte kommenteres. På stationer uden toiletter kommenteres, at de mangler. På stationer med toiletter kommenteres deres fremtræden. Elevatorer er et andet område der hyppigt nævnes. På enkelte stationer er ikke elevatorer, og på de øvrige kommenteres f.eks., at Side 32
35 de hyppigt er ude af drift. Et tema som i særlig grad bringes op sammen med toiletter og elevatorer er lugt. Mange skriver, at der lugter af urin omkring disse faciliteter. Flere kommentarer går på, at der enten mangler et billetsalg eller en kiosk, eller at åbningstiderne disse steder er alt for indskrænkede. F.eks. savner flere at kunne købe billetter i weekenden. Billetautomaterne står også for skud. Deres sortiment er for begrænset, de tager ikke altid dankort, og så er de af og til i stykker. Området beskrives af nogle som rodet, beskidt og/eller dårligt vedligeholdt. En række forskellige forhold ved trapper og tunneller kommenteres: dårlig snerydning, glatte trapper, vandpytter eller at der ofte opholder sig nogen på trapperne, så det kan være svært at kommer frem. Endelig nævnes en række andre temaer som belysning og manglende information/orientering. Andet Toiletforhold Belysning Orientering/inform ation Tunnel/trapper Rodet, grimt Billetautomat Elevator Lugt Billetsalg/kiosk Figur 4.4 Spontane kommentarer til området mellem forplads og perron Side 33
36 Tabel 4.2 Eksempler på spontane kommentarer til området mellem forplads og perron. 543 i alt 19 % Toiletforhold Toilettet på stationen er ikke særlig lækkert at bruge, og det trænger til at blive piftet op Der mangler et toilet her på stationen I to uger var herretoilettet lukket med en seddel ude af drift. Det er ikke godt nok. Når jeg gik forbi, tænkte jeg tit på den store organisation, der ikke kan klare de små ting 8 % Elevator Elevatoren er ulækker, ofte i stykker eller fyldt med junkier Det er helt uacceptabelt, at der ikke er en elevator til barnevogne og kørestole mm Elevatoren har ikke virket længe. Det er dårlig service, at der ikke bliver gjort noget ved det. Jeg har flere gange gjort opmærksom på det via servicetelefonen, men der sker ikke noget 5 % Lugt Der lugter af tis og tobak i elevatoren, på toilettet og i tunnelen 19 % Billetsalg/kiosk I forhold til tryghed betyder det meget der er et bemandet billetsalg Det er meget beklageligt, at billetsalgets åbningstider er indskrænket. I weekenden kan jeg ikke få billet når jeg skal udenfor HUR området Det kunne være rart med en kiosk bare en lille bitte en Jeg ønsker mig en kiosk/billetsalg, så man kan få en kop kaffe, en billet og et blad Please! Nogle gange er køen så lang i kiosken/billetsalget, at man ikke kan nå sit tog 5 % Billetautomat Billetautomaten virker ikke altid Jeg kan ikke bruge dankort i billetautomat, og jeg kan ikke købe de billetter, jeg har brug for i billetautomaten Det er et problem om morgenen, at man ikke kan bruge sedler og ikke få vekslet til mønter nogen steder Det er rigtig ærgerligt, at billetautomaten har været i stykker så ofte og nogle gange i lange perioder. Især fordi der ikke er bemandet billetsalg/kiosk som alternativ. Derudover har servicetelefonen også været i stykker, eller det har været umuligt at få forbindelse. Jeg har fået en bøde på den måde og det er under al kritik 7 % Rodet, grimt Der er rodet, grimt, dårligt vedligeholdt og beskidt. Og så mangler der skraldespande 5 % Tunnel/trapper Trapperne er elendige. Der er store vandpytter i tunnellen og man skal gennem en masse mudder. Man er nogle gange helt våd om anklerne, når man kommer op på perronen Bedre snerydning savnes. Trapperne kan være livsfarlige, når det har været frostvejr Om aftenen kan det være ubehageligt at møde fulde mennesker der blokerer trappen Det ville være bedre med en gangbro med glassider, så man er fri for den tunnel det ville være meget mere lyst, trygt og rent 6 % Orientering/information Folk der ikke kende stationen, har svært ved at finde frem til den rigtige perron 2 % Belysning Jeg synes belysningen er dårlig om aftenen og om morgenen 24 % Andet Det er irriterende med musikanter i tunnelen Der er for mange der ikke overholder rygeforbuddet... Side 34
37 5 Perron 5.1 Samlet set Knap trefjerdedele er enige i et udsagn om, at det samlede indtryk af perronen er godt. Det fremgår af figur 5.1 og bilag B. Tilfredsheden er hermed samlet større med perronerne end med både forplads og vejen mellem forplads og perron. De fleste finder perronen velholdt, overskuelig samt ren og ryddelig. Belysningen betegnes af flertallet som god. Et stort mindretal på knap en femtedel kunne godt tænke sig flere adgangsveje til perronen. Videoovervågning af perronen betegnes af de fleste som en tryghedsskabende foranstaltning. Enkelte kommenterer dog, at de rent faktisk ikke ved, om perronen er videoovervåget. Spørgsmål om tryghed beskrives nærmere i næste kapitel. Det samlede indtryk af perronen er godt Jeg foretrækker at have flere adgangsveje til perronen Belysningen på perronen er god Perronen er velholdt Perronen er overskuelig Perronen er ren og ryddelig Videoovervågningen af perronen gør mig mere tryg 0% 10 % 20 % ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Figur 5.1 Enighed i synspunkter om perron. Alle stationer. Vægtet 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Der er en forholdsvis negativ vurdering af den elektroniske information om aktuelle afgangstider samt af ventefaciliteter (læskure, ventesale). Det fremgår af figur 5.2, at der for begge temaer er et stort mindretal som er decideret utilfredse med forholdene. Oversigten over køreplaner og liniekort er der overvejende tilfredshed med, hvorimod vurderingen af de gule stempelmaskiner er mere afdæmpet. Side 35
38 Elektronisk information om aktuelle afgangstider Oversigt over køreplaner og liniekort Gule stempelmaskiner til klippekort Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 0% 20% 40% 60% 80% 100% ved ikke/ikke relevant meget dårlig dårlig neutral god meget god Figur 5.2 Vurdering af perronens elementer. Alle stationer. Vægtet 5.2 Hyppige og sjældne brugere Størstedelen af passagererne bruger en gang imellem perronernes ventefaciliteter se tabel 5.1. Totredjedele bruger til tider eller altid de gule stempelmaskiner. Trefjerdedele kigger nogle gange eller ofte på oversigten over køreplaner og liniekort. Næsten alle benytter sig af at få information via de elektroniske informationstavler. Tabel 5.1 Hvor hyppigt gør du følgende, når du benytter stationen? Vægtet af og til hver gang aldrig sjældent ofte Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 8 % 15 % 30 % 32 % 15 % 100 % Gule stempelmaskiner til klippekort 14 % 23 % 22 % 19 % 22 % 100 % Oversigt over køreplaner og liniekort 6 % 20 % 42 % 27 % 5 % 100 % Elektronisk information om aktuelle afgangstider 5 % 6 % 14 % 33 % 43 % 100 % I figur 5.3 er vist sammenhæng mellem hyppighed i brug og vurdering af: ventefaciliteter, stempelmaskiner, oversigter over køreplaner og liniekort samt elektronisk information. Naturligt nok angiver sjældne brugere oftere at spørgsmålet ikke er relevant, eller de har neutrale tilkendegivelser. Tilfredsheden med ventefaciliteterne er relativt set størst blandt dem, der altid benytter dem og utilfredsheden størst blandt dem, der aldrig anvender dem. Adfærd og holdninger har formentlig en sammenhæng, således at stor utilfredshed med ventefaciliteter afholder folk fra at benytte dem. Utilfredsheden med de gule stem- Side 36
39 pelmaskiner er relativ set størst blandt dem der ofte benytter dem. Det sker måske ikke så tit, at maskinen ikke virker, men det er en oplevelse der huskes. Informationen på faste oversigter og elektronisk vurderes oftere som dårlig af dem der anvender faciliteterne, end af dem der ikke gør. Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 60% Gule stempelmaskiner til klippekort 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Oversigt over køreplaner og liniekort 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Elektronisk information om aktuelle afgangstider 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang 0% Aldrig/sjældent Af og til Ofte/hver gang Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Ved ikke/ikke relevant Dårlig Neutral God Figur 5.3 Hyppighed i brug af funktion og vurdering 5.3 Spontane kommentarer En kategorisering af spontane kommentarer relateret til perronen er vist i tabel 5.2, hvor der også er vist eksempler på, hvad respondenterne har skrevet. For det samlede materiale er fordelingen af typerne af kommentarer vist i figur 5.4. Information, eller mangel på Side 37
40 samme, er et hyppigt tema, som relaterer sig til perronerne. Information handler om højtalerinformation, der er ukorrekt, mangler eller ikke kan høres. Det handler også om de elektroniske tavler, som viser forkert eller måske slet ingenting viser. Venteforhold på perronen kommenteres hyppigt. Som oftest kommenteres, at læskurene er for små, for åbne eller for få. Nogle savner flere bænke at sidde på, men ikke nødvendigvis flere læfaciliteter. Hærværk på læskure er et problem som opleves på flere stationer. Endvidere er der flere, som nævner at stempelmaskiner ikke altid virker, at der generelt er hærværk og enkelte efterlyser supplerede adgangsveje. Supplerende adgang Hærværk Stempelmaskine virker ikke Andet Information Venteforhold Figur 5.4 Spontane kommentarer om perronen Side 38
41 Tabel 5.2 Eksempler på spontane kommentarer til perronen. 753 i alt 40 % Information Højtalerne fungerer dårligt, og der gives ikke altid besked om forsinkelser Informationen har været mangelfuld i fire måneder. Hvad skal man bruge det til at få, at vide at man skal se destinationen på toget, når man vil vide, hvornår det tog man skal bruge kommer? Større kort med zonerne savnes Der mangler et skilt med information om afgangstider længere nede på perronen. Folk hober sig altid op lige nedenfor trappen, så man ikke kan se noget De elektroniske informationstavler er altid ude af drift Det hjælper ikke at informationstavlerne virker, hvis den information man få ikke har hold i virkeligheden De elektroniske informationstavler sidder alt for højt, og man kan ikke se, hvad der står på skærmen uden at få hold i nakken. Derudover er det umuligt, at læse hvad der står, hvis solen skinner 36 % Venteforhold Bænkene er elendige at sidde på. De er for brede og mangler ryglæn, man får ondt i ryggen af at sidde på dem Man savner en lukket eller afskærmet ventesal. Der må gerne også være varme. Nogle gange er det hunde, hamrende koldt, at vente på perronen Der mangler ofte ruder i læskurene, når de endnu engang er blevet smadret. Og det tager nogle gange meget lang tid inden der bliver sat nye i. Måske skulle man lave nogle som ikke kunne smadres? 5 % Stempelmaskine Stempelmaskinen er alt for ofte i stykker Når man får store bøder, hvis man ikke har billet, der er stemplet, så må man forvente, at stempelmaskinerne virker. Det er ikke rimeligt, at man skal komme 10 minutter før for at finde ud af om maskinerne virker. Hvis de ikke gør det skal man derefter vente 2-3 minutter før, der er svar i servicetelefonen 2 % Hærværk De store glasruder er ofte smadrede. Det er irriterende og giver indtryk af manglende vedligeholdelse selv om det er renoveret for kort tid siden Det er et meget utrygt sted at befinde sig om aftenen. Det er al den ballade og hærværk de unge laver. Mere overvågning ville være godt 2 % Supplerende adgang Der burde være en gangbro over skinnerne i den anden ende af stationen, så man ikke skal fra bussen og helt ned i den anden ende, under en tunnel og op af en trappe igen 15 % Andet Der mangler skraldespande. Gratisaviserne ligger og flyder overalt på perronen Jeg savner en cykelrampe. Det ville være skønt, hvis man kunne komme med cykle til perron uden at skulle løfte den... Side 39
42 6 Tryghed 6.1 Dagen og aften Tryghed er et tema, som der spørges om tre steder i interviewet: på forpladsen, på vej til perronen og på perronen. Der spørges alle steder om tryghed om dagen og tryghed om aftenen. Svarfordelingen på spørgsmål om tryghed er vist i figur 6.1. Respondenterne har næsten alle svaret ens for alle tre lokaliteter. Er man utryg på forpladsen, er man det også på perronen. Og omvendt hvis man er tryg, er man det næsten altid overalt på stationen. Undersøgelsen kan således ikke bruges til at udpege et bestemt sted, hvor utrygheden er mere udtalt end andre. Det betyder ikke, at der ikke kan arbejdes med at forbedre tryghed ved at fjerne skumle hjørner, beskærer store bevoksninger, gøre det mindre attraktivt for andre end passagerer at hænge ud osv. Utrygheden har nogle årsager. Men opstår utrygheden f.eks. på forpladsen, så vil man ofte bærer den med sig også, når man opholder sig andre steder på stationen. Som det fremgår af figur 6.1 opstår utryghed om aftenen. I dagtimerne er de kun meget få, der ikke føler sig trygge ved at opholde sig på en S-togs station. Og det gælder alle de stationer, som der er undersøgt. Om aftenen derimod giver knap en fjerdedel af de spurgte udtryk for, at de ikke føler sig sikre og trygge ved at opholde sig på stationerne. Tryghed er altså overvejende en problemstilling, der relaterer sig til tidspunkter, hvor der ikke er så mange mennesker på stationerne, og det måske også er mørkt. Forpladsen om dagen På vej til perronen om dagen Perronen om dagen Forpladsen om aftenen På vej til perronen om aftenen Perronen om aftenen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Figur 6.1 Jeg føler mig sikker og tryg. Dag og aften. Alle stationer. Vægtet Side 40
43 6.2 Hvem er utrygge? Utrygheden om aftenen er mest udtalt blandt yngre kvinder se tabel 6.1. I dagtimerne føler både mænd og kvinder og folk i forskellige aldersgrupper sig sikre og trygge på stationerne. Der kan ikke spores forskelle grupperne imellem. Om aftenen er der i alle grupper færre som føler sig trygge, men der er en tydelig tendens til at kvinder i alle aldersgrupper oftere føler sig utrygge. Utryghed er ikke kun et kvindeproblem. Mænd føler sig også mere utrygge om aftenerne end om dagen, det er bare ikke i samme grad som kvinderne. Blandt de helt unge finder man også en relativt mange, der er utrygge. Det gælder også de yngre mænd, som har en lav score for tryghed på forplads og perron. Tabel 6.1. Scores for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i spørgsmålet om utryghed Aften < 20 år år år år år > 60 år Mænd Forplads 3,5 3,9 4,0 3,9 3,9 3,8 Mellem forplads og perron 3,9 4,1 4,0 4,0 3,9 3,8 På perron 3,6 4,0 3,9 4,0 3,9 3,8 Kvinder Forplads 2,9 3,4 3,5 3,3 3,4 3,3 Mellem forplads og perron 2,9 3,4 3,4 3,4 3,3 3,3 På perron 3,1 3,4 3,5 3,4 3,3 3,4 Dag Mænd Forplads 4,4 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Mellem forplads og perron 4,7 4,7 4,6 4,7 4,6 4,6 På perron 4,6 4,7 4,7 4,8 4,6 4,6 Kvinder Forplads 4,4 4,7 4,7 4,7 4,6 4,6 Mellem forplads og perron 4,5 4,7 4,7 4,7 4,7 4,5 På perron 4,5 4,7 4,7 4,7 4,7 4,6 Side 41
44 7 Forskelle stationerne imellem I bilag C er resultater vist opdelt på de enkelte stationer. 7.1 Hvad er vigtigst? I spørgsmålet om hvor vigtig 20 forskellige emner er, når man benytter en station, er der både ligheder og forskelle stationerne imellem: I spørgsmålet om venteforhold er de to yderpunkter: Farum Station og Solrød Strand. I Farum er en lav score for vigtighed. Formentlig fordi der er tale om en endestation, hvor selve S-toget ofte kan anvendes som venteplads. På Solrød Strand station er der forholdsvis mange som kommer med bus, cykel eller bil og som har ventetid på stationen og derfor behov for ventefaciliteter. I de fem spørgsmål om information fra højtalere, elektronisk og skiltet er brugerne af de forskellige stationer meget enige og scores er meget ens på tværs af de analyserede stationer. Den eneste undtagelse er Albertslund station, hvor brugerne har en lavere prioritering af den elektroniske information end gennemsnittet, men til gengæld en højere prioritering af skiltet information om køreplaner, takstzoner mm. En mulig forklaring kan være, at der på Albertslund station opleves færre forsinkelser end andre steder, pga. stationens nærhed til endestationen i Høje Taastrup. Behovet for løbende information er hermed mindre. Parkeringsforhold for biler ved S-togsstationerne er vigtigt for mange brugere af stationer beliggende et stykke ud af S-togs grenene: Ølby, Solrød Strand, Måløv og Holte. Derimod forventer og efterspørger bruger af S-togsstationer i det sammenhængende byområde i København ikke at kunne stille en bil ved stationen. Bispebjerg, KB Hallen og Svanemøllen stationer har ingen P-pladser for biler, og de fleste brugere angiver i overensstemmelse hermed, at det ikke er noget, de finder vigtigt. Parkeringsforhold for cykler er vigtigt alle steder, måske med en tendens til at lidt flere finder det vigtigt i de fritliggende byområder end i det sammenhængende byområde i København. Der er en meget tydelig sammenhæng mellem angivelse af vigtighed og egen benyttelse af cykelparkeringsfaciliteter. I spørgsmål om vigtighed af kiosk, bemandet billetsalg og bemanding i det hele taget er der forskelle. På stationer uden kiosk og/eller bemanding angives generelt en lavere vigtighed for disse faciliteter end på stationer, hvor de eksisterer. Det kan ikke heraf sluttes, at der ikke er brugere som efterspørger en kiosk eller et bemandet billetsalg på stationer, hvor det ikke findes. I spørgsmål om videoovervågning, rengøring, vedligeholdelse og udsmykning er der næsten ingen forskel stationerne imellem. Næsten alle er enige i, at det er vigtigt med sikkerhedsforanstaltninger i form af videoovervågning samt, at stationen fremtræder pænt og vedligeholdt. Udsmykningen er man rundt omkring enige om ikke er det allervigtigste på en station. Side 42
45 I spørgsmål om røg, støj og gratisaviser sporer man heller ikke de store forskelle stationerne imellem. Her er forskellene, som beskrevet tidligere, mere mellem segmenter på de enkelte stationer. F.eks. at yngre i højere grad end ældre værdsætter gratisaviserne, og at rygere i mindre grad end ikke-rygere finder røgen generende. 7.2 Forplads På Svanemøllen station er kun få enige i et udsagn om, at det samlede indryk er godt. Andre stationer der scorer lavt på spørgsmålet om det samlede indtryk af forpladsen er Kildebakken og Vallensbæk. På KB Hallen station er der en høj grad af enighed i, at forpladsen samlet set fremtræder godt. Andre stationer der scorer højt på spørgsmålet er Skovlunde og Solrød Strand. I spørgsmål om forpladsen er ren og ryddelig, indretningen er god og om den trænger til at blive renoveret afspejles den samlede vurdering af forpladsens fremtræden. På stationer, hvor forpladsen vurderes at være god, vurderes de andre forhold også at være i orden. Og omvendt med stationer hvor forpladsen vurderes at fremtræde dårligt. Kildebakken er den af stationerne, hvor der er størst tilslutning til et udsagn om, at den trænger til en renovering I spørgsmålet om forholdene for cykelparkering skiller Svanemøllen Station sig ud som markant dårligere end de øvrige. At forholdene her ikke er optimale, kommer tydeligt frem i de skriftlige kommentarer, hvor knap en tredjedel af respondenterne fra Svanemøllen Station fremhævede de kaotiske forhold på forpladsen. Bispebjerg, Hellerup og Kildebakke er andre stationer, hvor spørgsmålet om gode forhold for cykelparkering ikke scorer højt. På den nyeste af de undersøgte stationer - KB Hallen giver mange udtryk for, at forholdene for cykelparkering er gode. I Hellerup finder man den største grad af utilfredshed med parkeringsforhold for biler. Efterspørgslen efter de relativt få pladser er stor. Blandt stationer beliggende længere ude af grenene finder man stort set en positiv vurdering af P-forhold for biler, hvilket er udtryk for, at der på de fleste tidspunkter er et tilstrækkeligt udbud af P-pladser. Skift mellem bus og tog vurderes nogenlunde ens rundt omkring på stationerne. Det er kun nogle af brugerne som rent faktisk skifter, og de fleste er hyppige brugere. Som påpeget i de skriftlige kommentarer fra respondenterne er der rundt omkring uhensigtsmæssigheder i flere konkrete skifterelationer. Muligheden for at sætte passagerer af og på ved stationerne vurderes som dårligst på de stationer, hvor det kun finder sted i begrænset omfang. Det er ikke nødvendigvis udtryk for en kritik, men mere en konstatering af de faktiske forhold. Belysningforhold opnår forholdsvis ens scores rundt omkring, med Kildebakken som den mest skumle og KB Hallen som den mest oplyste. For mange er belysning formentlig ikke noget, man er bevidst om, men mere noget man bemærker, hvis den er markant dårlig eller markant tydelig. Side 43
46 7.3 Mellem forplads og perron Det samlede indtryk af området, hvor man bevæger sig til perronen, får lavest score på Albertslund station, Hellerup station og Kildebakken station. I overensstemmelse hermed er det også her, man får den dårligste vurdering af, hvorvidt der er rent og ryddeligt, overskueligt og velholdt. Igen er KB Hallen topscorer, som den station der får mest positiv omtale efterfulgt af Solrød Strand. Det er interessant at bemærke, at Svanemøllen Station får en forholdsvis pæn score. På trods af de kaotiske forhold på forpladsen, har brugere altså iagttaget og værdsætter den nylige ombygning af selve stationen. Når men beder om en vurdering af, om det bemandede billetsalg/kiosk og billetautomaterne er gode, får man rundt omkring omtrent de samme svarfordelinger. De steder, hvor der er et bemandet billetsalg/kiosk, er der omtrent samme grad af tilfredshed. De steder (næsten alle), hvor der er billetautomater, måles der også omtrent samme grad af tilfredshed på tværs af stationerne. Analysen er således ikke i stand til at opfange detaljer omkring, hvilken form billetsalg/kiosk og hvilken konkret billetmaskine der er størst tilfredshed/utilfredshed med. Elevatorer og toiletter vurderes forskelligt på de forskellige stationer. Blandt stationer med elevator har Vallensbæk ifølge brugerne den værste og Holte, KB Halen og Svanemøllen de bedste. Toiletterne vurderes værst i Albertslund og Vallensbæk og bedst i Holte. Servicetelefon, mønttelefon og skiltning til perron vurderes nogenlunde ens på stationerne. Relativt få anvender disse faciliteter. Dem der gør det, gør det kun af og til. 7.4 På perronen Det samlede indtryk af perronen finder mange godt på Solrød Strand Station og KB Hallen. I overensstemmelse hermed er det også her, man finder de højeste scores i spørgsmål om perronen er ren og ryddelig, overskuelig, velholdt og har en god belysning. De dårligste perroner, ifølge brugerne, er på Albertslund station og Vallensbæk Station. Utilfredsheden udmønter sig her også i lave scores i detailspørgsmål om ryddelighed, overskuelighed mm. Der er spurgt om, hvorvidt det foretrækkes at have flere adgangsveje. Det gør de fleste på alle 14 stationer, uanset om der i dag er eller ikke er supplerende adgangsveje. Man kan dog ane forskelle. Således er Måløv og Vallensbæk steder, hvor forholdsvis mange giver udtryk for, at de i overensstemmelse med de faktiske forhold foretrækker flere adgangsveje. På Svanemøllen og KB Hallen er der nogenlunde lige mange, der giver udtryk enighed og uenighed i et udsagn om, at de foretrækker flere adgangsveje. Ventefaciliteter på perronen vurderes meget forskelligt med Solrød Strand som en absolut topscorer og Vallensbæk som en absolut bundskraber. Indimellem er der store variationer stationerne imellem, hvilket overvejende er udtryk for de faktiske ventefaciliteter, men også kan indeholde elementer af f.eks., hvor trygt det opfattes at opholde sig på perronen, eller om man føler sig generet af, at der ryges i venterum. Side 44
47 Der er bedt om en vurdering af stempelmaskiner, oversigter over køreplaner og liniekort samt elektronisk information om afgangstider. Der er ikke store forskelle i vurderingerne på de forskellige stationer. 7.5 Tryghed Når man går fra forplads til perron, føler de fleste på alle stationerne sig trygge i dagtimerne. Problemet med tryghed opstå overvejende om aftenen og i forskellig grad rundt omkring. Svanemøllen, Holte og KB Hallen er stationer uden store tryghedsproblemer, formentlig fordi der normalt er mange mennesker og/eller fordi, der ikke er problemer med skumle kroge og hjørne. Stationer hvor relativt mange giver udtryk for, at det er utrygt at færdes om aftenerne er: Albertslund, Vallensbæk og Ølby. Trygheden i dagtimerne ved at opholde sig på perronen er ligesom andre steder på stationen høj i dagtimerne. Om aftenen oplever mange imidlertid, at det ikke er rart at være på stationen. Også i dette spørgsmål er det Albertslund, Vallensbæk og Ølby stationer, som er de værste at opholde sig på. Der er et sammenfald mellem, hvem der føler sig trygge/utrygge i de tre områder, der er spurgt om. Hvis man oplever vejen til stationen eller forpladsen som et utrygt sted at være, så kan det smitte af på, hvordan det opleves at opholde sig på f.eks. perronen. Analysen giver således ikke belæg for præcist at identificere, hvor på stationen utrygheden opstår, men kan påpege at den er der. På alle stationer er en ens og stor tilslutning til, at videoovervågning på perronen er tryghedsskabende. 7.6 Respondenterne Forskelle i brugernes vurdering af stationerne kan være et simpelt udtryk for, at stationernes fremtræden, indretning design og funktionalitet er forskellige. Men det kan også være udtryk for, at brugerne er forskellige rundt omkring. I bilag C er vist karakteristika for respondenter i denne undersøgelse opdelt på stationer. På nogle stationer er antallet af interview kun lidt over hundrede, og tallene skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed. Der er forskelle. F.eks. er der på Hellerup station interviewet relativt flere selvstændige og pensionister end andre steder, i Veksø er der en overvægt af daglige brugere og på Svanemøllen er der relativt mange med arbejdsplads beliggende tæt på stationen. Selv om der er forskelle, er de ikke så markante, at det kan konkluderes at forskelle i vurdering af stationerne skyldes forskelle i sammensætningen af brugere. Snarere tværtimod. Samlet set er lighederne større end forskellen i brugerprofilen på stationerne. 7.7 Rangering I tabel 7.1 er de 14 stationer rangeret efter, hvor godt et indtryk brugerne har af dem. Det samlede indtryk er beregnet som et simpelt gennemsnit af score på de tre lokaliteter, der er spurgt om. Rangeringen viser at: Side 45
48 KB Hallen og Solrød Strand er de stationer som brugerne er mest tilfredse med. KB Hallen opfattes god lige fra forplads til perron, hvorimod Solrød Strand i særlig grad har gode forhold på perronen Vallensbæk og Kildebakken er de stationer, der falder ud som dem, brugerne er mest utilfredse med. På Vallensbæk er utilfredshed med alle lokaliteter, mens Kildebakken i særlig grad vurderes dårligt på områderne udenfor perronen Svanemøllen og Bispebjerg har en stor spredning i brugernes vurdering af forplads (som vurderes lav) og stationens øvrige steder (der rangeres højere) Alle øvrige stationer er kendetegnet ved at stationen vurderes nogenlunde ens på alle tre lokaliteter, og ved samlet set ikke at have en markant placering i rangeringens yderpositioner Tabel 7.1 Rangering af stationerne efter score for spørgsmål om det samlede indtryk af stationen Det samlede indtryk er godt på Forplads Mellem område Perron Gennemsnit KB Hallen 4,3 4,4 4,4 4,4 Solrød Strand 3,9 4,1 4,3 4,1 Veksø 3,8 4,0 4,0 3,9 Skovlunde 4,1 3,9 3,9 3,9 Farum 3,8 4,0 4,0 3,9 Holte 3,7 3,8 4,0 3,8 Måløv 3,6 3,6 3,8 3,7 Ølby 3,5 3,7 3,8 3,7 Bispebjerg 3,3 3,9 3,8 3,7 Svanemøllen 3,1 4,0 4,0 3,7 Hellerup 3,5 3,3 3,7 3,5 Albertslund 3,4 3,4 3,5 3,5 Kildebakke 3,2 3,2 3,5 3,3 Vallensbæk 3,3 3,1 3,1 3,2 I DSB S-togs løbende kundeundersøgelse har man et spørgsmål om, hvorvidt det samlede indtryk af stationen er tilfredsstillende. Ud fra data fra undersøgelserne i efteråret 2005 og foråret 2006 finder man i EPSI nedenstående rangering. Scores er her beregnet på en skala fra De to undersøgelser er ikke helt sammenlignelige. Dels er spørgsmål formuleret lidt forskelligt og dels er de gennemført på forskellig tidspunkter, hvor forskellige forhold f.eks. igangværende ombygninger kan have indflydelse på besvarelserne. På trods af disse forskelle er der tydelige fællestræk. I den gode ende af skalaen finder man de samme stationer i begge undersøgelser. I den dårlige af skalaen er det i EPSI Bispebjerg der falder ud som den dårligst rangerede. Side 46
49 Tabel 7.2 Rangering af stationerne efter score på spørgsmål i EPSI om det samlede indtryk af stationen Det samlede indtryk er tilfredsstillende KB Hallen st 75 Veksø 66 Solrød Strand 65 Farum 65 Svanemøllen 64 Holte 63 Skovlunde 62 Albertslund 59 Vallensbæk 59 Måløv 58 Kildebakke 57 Hellerup 57 Ølby 57 Bispebjerg 54 Side 47
50 8 Fokusgruppeinterview 8.1 Gennemførelse Der er gennemført fire kvalitative fokusgruppeinterview. Deltagerne til de tre interview er rekrutteret via spørgeskemaundersøgelsen og er på forhånd udvalgt fra tre specifikke stationer: Holte, Skovlunde og Vallensbæk. Det fjerde fokusgruppeinterview var med repræsentanter fra DSB S-togs pendlergrupper. Deltagere repræsenterer fire forskellige pendlergrupper. Baggrund I fokusgruppeinterview kan man udnytte den synergi, der opstår, når personer med fælles erfaringer, forudsætninger og referencer mødes til en samtale om et bestemt emne. I dette tilfælde er den fælles reference, at alle deltagere bruger S-toget og har kendskab til og interesse for en eller flere stationer på S-togsnettet. Styrken i de kvalitative fokusgruppeinterview er, at der kan komme historier, forslag og forklaringer frem, hvilket ikke er muligt i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er derfor velegnet til at indsamle uddybende årsagsforklaringer på spørgeskemaundersøgelsens resultater. Gennemførelse Fokusgruppeinterviewene er konkret gennemført ved, at deltagerne er samlet til en samtale på én til to timer. Gennem et delvist struktureret forløb udspørges respondenterne om deres erfaringer, oplevelser og refleksioner vedrørende en eller flere S-togsstationer. Interviewene foregik i DSB s lokaler på hhv. København H, Flintholm station og på DSB s kursuscenter ved Østerport station. Interviewet bliver optaget på bånd, transskriberet og efterfølgende er der udarbejdet et struktureret referat. Samlet set danner referaterne baggrund for en beskrivelse med henblik på at formidle centrale eksempler og budskaber. Resultaterne af de fire fokusgruppeinterview er beskrevet i de næste afsnit. Første del sammenfatter de kommentarer, der går igen på tværs af stationerne. Derefter beskrives de tre udvalgte stationer hver for sig. Gennemgangen er struktureret i forhold til de tre overordnede lokaliteter på stationerne: forplads, område mellem forplads og perron samt perron. Side 48
51 8.2 Gennemgående kommentarer Overordnet set ønsker de interviewede mere liv på og ved stationerne. Stationer med tilknyttede servicefunktioner, og som er velintegrerede i det lokale bymiljø, karakteriseres som positive, mens isolerede og øde stationer karakteriseres som mindre indbydende og utrygge. Cykelparkering Det gennemgående tema vedrørende forpladserne er, at der er for få pladser til cykelparkering. Kombineret med folks dårlige vaner betyder den utilstrækkelige kapacitet af cykelparkering, at cykler ofte ligger og flyder eller står og blokere for indgangen til stationen. De interviewede foreslår, at DSB S-tog og kommunerne etablerer flere P-pladser til cykler, at man foretager flere oprydningsrunder i cykelparkeringen, og at man laver kampagner for at få folk til at parkere de tilsigtede steder. Til gengæld er de interviewede glade for de aflåste cykelparkeringer, der stort set fungerer efter hensigten. Som en deltager fortæller: Det kræver, at man sætter tre minutter ekstra af, men det er rart at vide, at cyklen er låst inde, fremfor at der bliver begået hærværk mod den. Ydermere fortæller de interviewede, der bruger den aflåste cykelparkering, at der er pladser nok i modsætning til de normale cykelstativer. Ekstra adgangsvej til perronen tryghed eller funktion? På stationer med én adgangsvej til perronen efterlyser stort set alle en ekstra adgangsvej. Mens halvdelen af de interviewede blot ser det som en praktisk forbedring for folk, der kan undgå en omvej, opfatter den anden halvdel det også som en tryghedsmæssig forbedring det er rart at have flere udgange fra stationen. Endelig føles gangbroer mere trygge end tunneler, da man har et godt overblik og derfor føler sig mere tryg. Elektronisk information ved indgangen til stationen Flere af de interviewede efterlyser elektroniske informationsskærme, når man kommer til stationen: Så ved man om man har travlt, hvis man skal nå det næste tog. Flere mener det er mere afgørende at få information om den aktuelle togdrift end om klokken. Nogle fremhæver dog, at ure ved indgangen er en god ting. Side 49
52 Toiletter Der er enighed om, at det er godt med offentlige toiletter på stationerne. Der er også e- nighed om, at det ikke er rimeligt at tage penge for at bruge toiletter. Enkelte har endda oplevet, at forholdene på toiletterne er blevet bedre, efter at betalingen er fjernet. Rengøringen af toiletterne varierer meget. På enkelte stationer karakteriseres forholdene som direkte ulækre. Skiltning fra perronen Skiltningen fra perronen til busholdeplads, byfunktioner mv. er særlig vigtig første gang, man kommer på en station. Og skiltningen er alt for ofte utilstrækkelig på stationerne. De interviewede kan alle nikke genkendende til at stå på en ny station uden at vide, om man skal gå til højre eller venstre i tunnelen for at fange en lokal bus. Flere savner også et lokalt bykort på flere stationer. Elevator Mange af de interviewede oplever ofte, at elevatoren til perronen er ude af drift. Det opleves ofte som et stort problem, som DSB S-tog bør forbedre, specielt da elevatoren er afgørende for mange handicappede, ældre, børnefamilier og folk med cykler. Derudover nævner flere, at elevatorerne ofte lugter. Lys og tryghed Bemanding og tryghed Der er enighed om, at det er godt, at en stor del af S- togsstationerne har en kiosk eller et billetsalg tilknyttet. Alle funktioner der skaber liv på stationerne er positive. Men en kiosk betyder ikke, at folk på perronen føler sig mere trygge ofte er der langt fra perronen og hen til kiosken. De interviewede efterlyser desuden, at stationer med private kiosker sælger alle DSB S-togs serviceprodukter inklusive adgangskort til aflåste cykelparkering. Der er generelt enighed om, at mørke skaber utryghed. Derfor er det vigtigt, at lyset er i orden og at smadrede lamper udskiftes. De fleste interviewede synes, at stationerne er veloplyste, men der kan være et problem på ældre stationer, hvor lysstanderne står midt på perronen. Herved er der et mørkt område længst væk fra perronkanten, som kan være med til at skabe utryghed. Side 50
53 Skilte på perronen På alle stationer bør der være simple skilte, der angiver hovedretningen mod henholdsvis København H eller endestationen. Der er allerede skilte på visse stationer, f.eks. Ishøj station, mens der mangler skilte på andre stationer. Som flere deltagere fortæller, er information og skiltning især vigtig på stationer, man ikke kender. Elektronisk information De elektroniske informationsskærme på stationen virker ikke tilfredsstillende. De nye, elektroniske informationsskærme fungerer i sig selv udmærket, men stort set alle de interviewede oplever ofte, at informationen er upræcis og mangelfuld. Det er meget utilfredsstillende, da information om aktuelle afgangstider er noget af det væsentligste for kunderne. Højtalerinformation De interviewede har blandede oplevelser af højtalerinformationen. Flere fortæller, at informationen sjældent passer med realiteterne, mens andre er mere tilfredse med informationerne. Der er enige om, at præcis højtalerinformation i forbindelse med forsinkelser er godt, selvom flere giver udtryk for at realtidsinformation på skærme er bedre end information via højtalerne. Det vigtigste er dog, at der er sammenhæng mellem det, der bliver sagt over højtalerne og det, der bliver skrevet på de elektroniske informationsskærme. Servicetelefonen Videoovervågning Alle de interviewede er positivt stemt over for videoovervågning af S-togsstationerne. Ikke alle er klar over, hvor der er videoovervågningen. Videoovervågningen opfattes som et af flere tiltag, der kan forhindre hærværk og forbedre trygheden på stationerne. Godt halvdelen af de interviewede har erfaringer med at bruge servicetelefonen, og alle synes, servicetelefonen er en god idé. Det er en god backup, når infosystemet ikke fungerer, og det er rart at man kan kalde efter hjælp, hvis der sker noget. De fleste interviewede oplever at servicetelefonen fungerer efter hensigten, men at dem der modtager besked ikke altid er venlige. Flere nævner, at DSB S-tog burde gøre mere opmærksom på servicetelefonen, der gemmer sig som en aluminiumskasse på siden af billetautomaterne. Mønttelefonen At have adgang til mønt/korttelefoner er ikke afgørende for de interviewede, selvom flere giver udtryk for, at det er en fin service, hvis den ikke koster for meget. Side 51
54 Stempelmaskiner og billetautomater Der er blandede oplevelser af stempelmaskiner og billetautomater. Mens nogle er tilfredse og glade for at billetautomaterne f.eks. tager imod Dankort, er stempelmaskiner og billetautomater et gentagene irritationsmoment hos andre. For alle de interviewede (undtagen dem med månedskort) er det væsentligste, at der er billet- og stempelautomater ved alle indgange til perronen og at de fungerer. Ventefaciliteter på perronen Alle interviewede synes, at ventefaciliteter på perronen er væsentlige. De siger samstemmende, at de nye ventefaciliteter i glas, som f.eks. er på Albertslund station (billedet), fungerer godt, mens mange af de gamle venteværelser er ulækre og derfor ikke bliver brugt. På perroner med overdækket tag er skærmende glasplader ved bænkene en god ting. Rengøring og vedligeholdelse De interviewede er overvejende tilfredse med rengøringen på stationerne bortset fra de gamle (hel- og halvlukkede) venteværelser, som ofte opleves som uhumske. Derudover efterlyser flere en hovedrengøring af stationerne, hvor perroner og trapper spules, og hvor affald på sporerne fjernes f.eks. med en industristøvsuger. Stationerne kunne godt være lækrere og det vil også have en præventiv effekt: Hvis det ser pænt ud, er det lidt sværere for folk at smide affald på stationerne. Rygning Rygning er et tema, der kan skille vandene, men hovedparten af de interviewede mener, at stationerne skal være røgfri men ikke nødvendigvis endnu. Som én forklarer: Det vil være en psykologisk gal timing på nuværende tidspunkt. Man er nødt til at lade et par år gå. Og så markedsføre det ordentligt. Det skal følge samfundets udvikling. Desuden skal DSB S-tog være villig til at håndhæve et rygeforbud. Mange ryger på Nørreport, selvom der er rygeforbud. Det skaber irritationer for ikke-rygerne. Når det kan lade sig gøre på metrostationerne, kan det vel også lade sig gøre at håndhæve et forbud på S- togsstationerne. Side 52
55 Gratisaviser Hovedparten af de interviewede er glade for gratisaviserne på stationerne. Som det formuleres: Aviserne tiltrækker liv til stationerne, da flere går hen og henter en avis om morgenen. Flere synes til gengæld, at det er et problem med oprydningen af aviserne: DSB kunne kigge sydpå her. De tyske stationer har i de sidste mange år haft nogle store skraldespande med sortering af forskellige affaldstyper. En deltager forslår, at DSB S-tog satser på en grøn løsning med papircontainere og samtidig brander sig på det. 8.3 Holte Overordnet set er de interviewede godt tilfredse med Holte station: Jeg har brugt stationen i mange år. Jeg bruger venteværelses meget, og det er jeg meget glad for. Der er rent, og perronerne bliver også holdt pænt. Tunnelen bliver fejet og vasket flere gange om ugen. Og de prøver at kontrollere alle de aviser, der ligger og flyder. Det er heller ikke så slemt. Sammenlignet med mange andre stationer er Holte station appetitlig at komme på. Forplads De interviewede er godt tilfredse med forpladsen på Holte station, som de oplever som overskuelig. En enkelt kommentar handler om, at indgangen fra forpladsen er indrettet så folk, der venter på en bus eller mødes ved stationen, ofte spærrer indgangen til stationen. Side 53
56 Der er cykelparkering på begge sider af Holte station. De interviewede er enige om, at der mangler P-pladser til cykler, selvom Holte station ikke er nær så slem som mange andre stationer. Der er kun aflåste cykelparkeringer på den ene side af stationen ved forpladsen, hvorved man reelt afskærer den service for cyklister, der kommer fra Vejlesøvej. Ifølge de interviewede fungerer den aflåste cykelparkering efter hensigten, selvom det selvfølgelig tager lidt ekstra tid at bruge den. Det kan være et problem, at folk stiller cyklen foran indgangen til stationen, når man kommer fra Vejlesøvej. Indgangen mod søen og fortovet langs cykelstativerne blokeres ofte af cykler. Der må kunne gøres noget, som hindrer folk i at smide deres cykler lige foran døren. Problemet er dog langt fra så stort som på andre stationer. Mellem forplads og perron På Holte station fungerer adgangsvejene til perronen efter hensigten, selvom der kun er én adgangsvej til perronen. De interviewede fortæller: Det ville være smart med en bro over til perronerne i den sydlige ende. Det vil hjælpe de passagerer, der kommer fra Virum. De interviewede mener dog ikke, at en ekstra adgangsvej har en stor indflydelse på tryghedsfølelsen. En ekstra adgangsvej er en praktisk foranstaltning. De interviewede er glade for, at man kan købe billetter på Holte station også til resten af landet. Det er dog et problem, at man ikke kan købe billet til Sverige i billetsalget. Skiltningen til stationens funktioner er tilfredsstillende. Når man skal til perronen, er det godt, at der står, hvilken retning hhv. København og Hillerød ligger. At der ikke står til Hundige, Køge eller Jylland. Ikke alle ved, hvor endestationen ligger. Til gengæld kan skiltningen fra stationen til busserne godt forbedres: Man burde tydeliggøre, hvilken side af stationen, busserne holder på. Jeg er flere gange blevet spurgt om bussernes holdeplads. Information og skiltning er vigtigt på stationer, man ikke kender. Der er enighed om, at det er godt med offentlige toiletter på stationerne. Toiletterne på Holte station opleves som bedre end på andre stationer. Og så synes de interviewede, at det er godt, at DSB S-tog er gået bort fra at tage penge for toiletbesøgene. Betaling medfører bare mere svineri uden om toiletterne. Perron De elektroniske skilte på stationen virker endnu ikke, selvom systemet har været under opbygning siden sommerferien. Det er de interviewede ikke tilfredse med, da kommunikation omkring uregelmæssigheder i driften er vigtig: Jeg har brug for at kommunikationsinstrumenterne virker, at de elektroniske skilte virker. Det gjorde de f.eks. ikke i dag, da jeg kom. Det er min opfattelse, at det er påfaldende tit, at skiltningen er ude af funktion. Skiltetypen har en betydning. De nye elektroniske skilte med nedtælling er tydelige at læse også i solskin. Der er utilfredshed med den information, der bliver givet via højtalerne. Informationen er ikke tilstrækkelig og den er ofte forsinket i forhold til realiteterne. Flere fortæller, at de foretrækker at få informationer om driften via de elektroniske skilte frem for via højtalerne. Men det vigtigste er at få informationerne. En kommentar handlede om, at DSB S-tog burde tænke lidt mere i internationale baner særligt i takt med udviklingen i Øresundsre- Side 54
57 gionen: De udlændinge, jeg har spurgt, synes det er for dårligt, at der ikke bliver sagt noget på engelsk. Skiltet med uden stop kan i øvrigt ændres til none stop, som alle forstår. Ingen af de interviewede føler sig utrygge, når de benytter Holte station. De opfatter ikke en ekstra adgangsvej til perronen som tryghedsskabende, og den eneste kommentar handler om, at adgangsveje og perronen blot skal være godt belyste. På grund af den trygge stemning på Holte station er videoovervågning heller ikke et tema, de interviewede gjorde meget ud af de er glade for videoovervågningen, men tænkte ikke nærmere over den. Til slut efterlyses nogle af de nye læskurer, som er etableret på andre stationer, eksempelvis Sydhavnen station. Læskurer af glas, der går helt ned til jorden, er gode. Det betyder meget, at man kan stå i læ for blæsten, og at man samtidig kan se ud for at føle sig tryg. Det vil være en god idé på Holte station. 8.4 Skovlunde Skovlunde station er ifølge de interviewede en lidt trist station. Et af de positive elementer er dog Kort & Godt butikken, der betragtes som et aktiv for området. Generelt set efterlyser de interviewede funktionelle forbedringer, eksempelvis flere cykelstativer, bedre venteforhold og en stabil elevator. Derudover ønsker de at integrere Skovlunde station i et bycenter for at skabe liv: Der er ikke rigtig noget, der hænger sammen mellem stationen og resten af Skovlunde. Direkte adspurgt er de højest prioriterede ønsker til forbedringer nye, attraktive venteværelser og bedre cykelparkering. Side 55
58 Forplads De interviewede er enige om, at der er for få cykelstativer i forhold til antallet af parkerede cykler: På de gode dage er der massevis af cykler, som der ikke er plads til. Det det drejer sig både om forpladsen, hvor cykelstativerne ofte er fyldte og på Annavej, hvor der er meget få cykelstativer. De manglende cykelstativer betyder, at der næsten altid ligger cykler og flyder. Der er utilfredshed med, at rampen ned til tunnellen med adgangsvejen til perronen ofte blokeres af biler, der henter og bringer passagerer til stationen. Det er uhensigtsmæssigt, og det foreslås, at man laver et lille stykke, hvor busser og biler ikke kan parkere, således at adgangsvejen til perronen ikke blokeres. Mellem forplads og perron På Skovlunde station er det nemt at finde vej til de få busser, der holder på forpladsen. Ikke desto mindre er skiltningen fra perronen til busholdeplads, byfunktioner mv. ifølge de interviewede vigtig særligt for personer, der ikke før har været på stationen. Elevatoren på Skovlunde station er ofte ude af drift, hvilket ikke er tilfredsstillende. Der er en institution med mange kørestolsbrugere næsten lige over for stationen. Det sker tit, at de ikke kan komme med S-toget, fordi elevatoren ikke fungerer. Jeg har set en handicappet mand, der sad i kørestol. Han skulle med toget, men elevatoren fungerede ikke. Vi ringede på servicetelefonen, men der var no mercy. Han måtte tage tilbage til Malmparken station, vente på et tog og køre derfra. De interviewede er glade for Kort & Godt butikken. Og de er glade for, at den åbner så tidligt på dagen. Kiosken bliver i sig selv ikke opfattet som en bemanding af stationen i relation til tryghedstemaet: Bemandingen betyder ikke noget i forhold til tryghed. Der er for langt ned (fra perronen) til kiosken, hvis der endelig sker noget. Kiosken hjælper heller ikke noget i forbindelse med hærværk. Så skulle man ikke have flyttet kiosken ned fra perronen. Af praktiske årsager efterlyser de interviewede en ekstra adgangsvej til perronen i den vestlige ende. Det er en stor omvej at gå for dem, der bor ud mod Ballerup. Flere kravler i dag over og går over sporerne og op på perronen i den ende, da de ikke gider gå hele vejen ned til forpladsen. De interviewede forbinder ikke en ekstra adgangsvej med større tryghed på stationen. Perron Ventefaciliteterne på perronen er ifølge de interviewede under al kritik: Det er virkelig fattigt og uindbydende. Der stinker altid. Flere har indtryk af, at stationens brugere bliver mere ligeglade med stationen, når det sviner. De savner derfor en bedre rengørings- og vedligeholdelsesstandard. En anden konsekvens er, at de interviewede sjældent bruger venteværelserne, men i stedet står ude på perronen. Et nyt venteværelse i glas med varme vil være en klar forbedring på Skovlunde station. De interviewede oplever ofte, at den elektroniske er misvisende eller mangelfuld: Når man først har set to-tre tog køre forbi uden at man er blevet informeret om det, så bliver man så irriteret. Der mangler også højtalerinformation ifølge de interviewede: Det er Side 56
59 meget tit, at man ikke for noget at vide. Man står bare og venter. Her forleden morgen fik jeg faktisk at vide, hvad der var galt med det tog, jeg skulle have været med fra Skovlunde da jeg var nået ind til Nørreport. Tak for oplysningen siger jeg bare. 8.5 Vallensbæk Vallensbæk station er centralt placeret i Vallensbæk med et indkøbscenter på den ene side af stationen og andre servicefunktioner placeret på den anden side af stationen. Ifølge de interviewede bærer stationen præg af at være gammel og slidt: Hvis der er noget, der er i stykker, bliver det skiftet. Men det er en gammel station, og rengøringen og vedligeholdelsen kunne godt være bedre. Til gengæld oplever de interviewede stationen som dejlig åben, så man kan se, hvis der er problemer, og de synes, at det er rart, at der er to udgange fra perronen: Man føler sig ikke fanget på stationen. Det væsentligste for de interviewede på Vallensbæk station er, at de elektroniske informationstavler fungerer og at der etableres elektronisk information ved alle indgange. Som anden- og tredje prioritet ønskes nye ventefaciliteter i glas og at elevatoren altid fungerer. Forplads Adgangsvejene til Vallensbæk stationen fungerer ifølge de interviewede godt. Sti- og vejsystemet fungerer også udmærket, og på forpladsen er der fin plads til busser, taxaer samt på- og afsætning. Det er ikke altid, der er nok parkeringspladser til biler, men det hænger sammen med, at stationen ligger tæt på butikscenter og restauranter, som mange folk kører til. Særligt lørdag eftermiddag mangler der P-pladser. Der er for få parkeringspladser til cykler på Vallensbæk station. Der er mange passagerer, der cykler ned til stationen. Derudover har de interviewede oplevet, at der er begået hærværk på deres cykler. Til gengæld fungerer den aflåste cykelparkering efter hensig- Side 57
60 ten: Efter at have fået smadret min cykel købte jeg adgang til de sikrede cykelparkeringer, og derefter har jeg ikke haft problemer. Der er ikke så mange, der bruger dem, så der er rigeligt med sikrede cykelparkeringer. De interviewede er glade for den 7-Eleven, der er kommet på hjørnet ved stationen. Det er super godt med en døgnåben kiosk lige ved stationen. Til gengæld har det betydet, at der er ekstra meget skrald uden for kiosken særligt lørdag og søndag morgen. Ifølge de interviewede er rengøringen omkring kiosken ikke tilfredsstillende, og der lader ikke til, at der er en fast aftale mellem DSB S-tog og kiosken vedrørende skraldet. Selvom de interviewede er glade for 7-Eleven butikken, savner de, at man kan købe abonnementskort, adgangskort til aflåste cykelstativer mv. Hvorfor skal jeg tage til Ishøj station for at købe adgangskort til de aflåste cykelparkeringer på Vallensbæk station? Jeg forstår ikke, at 7-Eleven ikke selv har efterspurgt nogle af de DSB serviceprodukter, som kunderne har brug for. Eller at DSB har tilbudt det. Mellem forplads og perron Der efterlyses information om aktuelle afgangstider ved indgangen til stationen, før man går ind i tunnelen: Der skal stå, hvornår det næste tog kører. Både når man kommer fra den ene og den anden side. Så ved man, hvornår man skal løbe. Hvis skærmen bare viser, at A eren kommer om ni minutter, så er det ligegyldigt om den er fire minutter forsinket. Derudover vil de interviewede gerne have ure ved alle indgange til stationen. De interviewede savner en mere præcis skiltning til de forskellige buslinier, taxaholdepladsen opsamlingssted mv., når man kommer fra perronen. Det er særligt folk, der ikke kender stationen på forhånd, der har behov for denne slags skilte. Jeg er flere gange blevet stoppet af folk, der spørger til, hvor den ene eller den anden bus kører fra. Der kører både busser fra forpladsen og fra Søndre Ringvej. Derudover efterlyser de interviewede et skilt, der angiver hovedretningen mod henholdsvis København H og mod Køge. Endelig oplever de interviewede ofte, at elevatoren er i stykker: Der er så mange gamle, handicappede, børnefamilier og folk med cykler, der har brug for elevatoren. De bliver ladt i stikken, hvis elevatoren er i stykker. Resten af området er ellers utroligt handicapvenligt undtagen hvis elevatoren er i stykker. Perron Perronen på Vallensbæk station er overdækket ved opgangen fra forpladsen. De interviewede synes, det er fint at samle de fleste funktioner ved indgangen til perronen, men de efterlyser stadig nye ventefaciliteter. Jeg vil foreslå, at man bygger de læskurer i glas, som man har på andre stationer. Det fungerer godt. Vallensbæk station er i høj grad er en pendlerstation, hvor perronen hver morgen er fyldt op med mennesker, der venter på toget. I den forbindelse efterlyser de interviewede nogle ståbænke a la dem på metrostationerne. De fungerer, så man kan slappe lidt af. De fylder ikke særlig meget, folk kan ikke ligge og sove på dem. Og de er svære at ødelægge. De kunne bruges inde i forhallen, f.eks. langs væggene. Side 58
61 Det hænder at de interviewede bruger toilettet på Vallensbæk station, og de synes, det der en nødvendig service på stationen. Toilettet på Vallensbæk station fungerer. Og det bliver mærkelig nok ikke hærget. Det fremhæves, at de elektroniske informationsskærme stort set ikke har fungeret det sidste halve år. Informationerne har ikke haft noget med realiteterne at gøre. De elektroniske informationsskærme er udmærkede, når de fungerer. Højtalerinformationen på perronen fungerer ifølge de interviewede udmærket. Men de mener, at realtidsinformation på skærme er vigtigere end højtalerinformation. 8.6 Andre S-togsstationer I forbindelse med de fire interview kom deltagerne med flere betragtninger til to yderligere stationer Ishøj og Bispebjerg. Ishøj Station Ishøj station er en meget flot station. Den er æstetisk flot og alt fungerer. Det er flot, hvis Ishøj station bliver model for renovering af andre stationer. Det opleves som om den nye Ishøj station i langt mindre grad bliver hærget end andre stationer. Ishøj station bliver jo ikke hærget. Og det er fordi, at folk kan lide den uanset hvem man er. Omvendt, hvis noget ser halvt eller kvart ødelagt ud, så bliver folk ligeglade med det, og så er det, at det bliver hærget. Det eneste de interviewede efterlyser, er elektronisk information om afgangstider ved indgangen til stationen. Bispebjerg station De interviewede oplever Bispebjerg station som en rå station, der er meget udsat på grund af lokaliseringen i et nedlagt baneterræn. Stationen i sig selv mangler ikke noget, og flere mener, at Bispebjerg station er blevet tryggere efter at der er bygget et kollegium lige op ad stationen. Ikke desto mindre er det største problem med Bispebjerg station stadig den manglende tryghed, men de interviewede forventer at problemet løser sig selv, når området omkring stationen bliver udbygget, og når Ringbanen bliver forlænget til Ny Ellebjerg: Folk skaber tryghed på stationerne. Endelig vil der også komme mere aktivitet på Bispebjerg station, når Ringbanen begynder at kører hver femte minut. Der vil stort set hele tiden være et tog nær stationen, som gør, at man ikke føler sig alene. Side 59
62 Bilag A. Spørgeskema B. Deskriptiv statistik alle stationer tilsammen C. Deskriptiv statistik 14 stationer hver for sig D. Særlige tabeludtræk Side 60
63 A. Spørgeskema
64 S-togsstationer Passagerundersøgelse Kære S-togspassager DSB S-tog vil gerne vide mere om, hvad passagererne synes om S-togsstationerne:? Fungerer stationerne, som de skal?? Hvordan fremtræder de?? Og hvad kan vi forbedre på stationerne? Vi vil derfor meget gerne høre din mening om den S-togsstation, hvor du fik udleveret spørgeskemaet. Dine svar er vigtige, uanset om du ofte eller sjældent benytter netop den S-togsstation. Vi vil bede dig udfylde skemaet, putte det i kuverten og sende det med posten (portoen er betalt). Du kan også aflevere skemaet i billetsalget på stationen. Gavekort Blandt de svar som vi får retur, trækker vi lod om 10 gavekort á kr. Skriv navn og adresse her, hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen. Navn: Adresse: Personlige interview DSB S-tog vil også gennemføre personlige interview med enkelte passagerer. Må vi kontakte dig? Skriv telefonnummer og/eller her, hvis vi må kontakte dig. Telefonnummer: På forhånd tak for hjælpen!
65 Om den S-togsstation, hvor du fik udleveret spørgeskemaet Hvilken station fik du udleveret spørgeskemaet på? Hvilket tidspunkt (cirka) fik du udleveret spørgeskemaet? Kl. Hvor vigtigt er følgende for dig, når du bruger stationen, hvor du fik spørgeskemaet? Venteforhold (læskure, ventesale)... Højtalerinformation om forsinkelser... Elektronisk information om aktuelle afgangstider... Oversigt over køreplaner og liniekort... Oversigt over billetpriser og takstzoner... Oversigt over buslinier og køreplaner for busser... Parkeringsforhold for biler... Parkeringsforhold for cykler... Skiltning på stationen... Billetautomat... Kiosk... Bemandet billetsalg på stationen... Bemandingen af stationen generelt set... Videoovervågning på stationen... Rengøring af stationen... Vedligeholdelse af stationen... Udsmykning af stationen... Røgfrit miljø på stationen... Støjfrit miljø på stationen... Mulighed for at få gratisavis på stationen... Ikke vigtigt Mindre vigtigt Vigtigt Ret vigtigt Meget vigtigt Ved ikke/ ingen mening
66 Forpladsen/området foran S-togsstationen Er du enig eller uenig i følgende udsagn om forpladsen/området foran stationen? Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om dagen... Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om aftenen... Forpladsen er ren og ryddelig... Indretningen af forpladsen er god... Forpladsen trænger til at blive renoveret... Det samlede indtryk af forpladsen er godt... Helt uenig Deltvist uenig Neutral Delvist enig Helt enig Ved ikke/ ingen mening Hvor ofte bruger du følgende på forpladsen/området foran stationen? Aldrig Cykelparkering... Bilparkering... Skifte til eller fra bus... Blive hentet eller bragt i bil... Sjældent Af og til Ofte Hver gang Hvad er din vurdering af følgende på forpladsen/området foran stationen? Cykelparkering... Bilparkering... Skifte til eller fra bus... Mulighed for af-/påsætning af passagerer i bil... Belysning... Skiltning til stationens funktioner... Meget dårlig Dårlig Neutral God Meget god Ved ikke/ ikke relevant Har forpladsen/området foran stationen de funktioner, du har brug for? Ja... Nej...? Hvis nej, hvad mangler? Har du kommentarer til forpladsen/området foran stationen?
67 Vejen til perronen (stationsbygning, trapper, tunneller) Er du enig eller uenig i følgende udsagn om vejen til perronen? Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om dagen... Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om aftenen... Vejen til perronen er ren og rydelig... Vejen til perronen er overskuelig... Vejen til perronen er velholdt... Det samlede indtryk af vejen til perronen er godt... Helt uenig Deltvist uenig Neutral Delvist enig Helt enig Ved ikke/ ingen mening Hvor ofte gør du følgende på den station, hvor du fik skemaet? Aldrig Køber billet eller klippekort i billetsalg/kiosk... Sjældent Af og til Ofte Hver gang Ikke muligt Køber billet eller klippekort i billetautomat... Køber kioskvarer... Bruger elevator til perronen... Benytter toiletfaciliteter... Bruger servicetelefon... Bruger mønttelefon... Hvad er din vurdering af følgende? Bemandet billetsalg/kiosk... Meget dårlig Dårlig Neutral God Meget god Ved ikke/ ikke relevant Billetautomat... Elevator til perronen... Toiletfaciliteter... Servicetelefon... Mønttelefon... Skiltning til perronen... Har området mellem forplads og perron de funktioner, du har brug for? Ja... Nej...? Hvis nej, hvad mangler? Har du kommentarer til området mellem forplads og perron?
68 På perronen Er du enig eller uenig i følgende udsagn om perronen? Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om dagen... Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om aftenen... Videoovervågningen af perronen gør mig mere tryg... Perronen er ren og ryddelig... Perronen er overskuelig... Perronen er velholdt... Belysningen på perronen er god... Jeg foretrækker at have flere adgangsveje til perronen... Det samlede indtryk af perronen er godt... Helt uenig Deltvist uenig Neutral Delvist enig Helt enig Ved ikke/ ingen mening Hvor ofte benytter du følgende på perronen? Ventefaciliteter (læskure, ventesale)... Aldrig Sjældent Af og til Ofte Hver gang Gule stempelmaskiner til klippekort... Oversigt over køreplaner og liniekort... Elektronisk information om aktuelle afgangstider... Hvad er din vurdering af følgende på perronen? Ventefaciliteter (læskure, ventesale)... Meget dårlig Dårlig Neutral God Meget god Ved ikke/ ikke relevant Gule stempelmaskiner til klippekort... Oversigt over køreplaner og liniekort... Elektronisk information om aktuelle afgangstider... Har perronen de funktioner, du har brug for? Ja... Nej...? Hvis nej, hvad mangler? Har du kommentarer til perronen?
69 Om dig selv Er du? Mand... Kvinde... Hvad er din alder? Antal år: Hvad er din beskæftigelse? Selvstændig... Funktionær... Faglært/ufaglært... Studerende/elev/lærling... Ude af erhverv... Pensionist... Andet... Hvor ofte rejser du med S-toget? Dagligt/næsten dagligt gange om ugen gange om ugen gange om måneden... Mindre end 1 gang om måneden... Hvilket sted ligger tæt på den station, hvor du fik skemaet? Din bolig... Din arbejdsplads... Din skole/uddannelsessted... Andet... Hvilket rejseformål har du, når du bruger stationen? Arbejde... Uddannelse... Erhverv... Shopping/indkøb... Fritid i øvrigt... Andet... Har du et handicap i forhold til at benytte S-tog? Nej... Ja...? Hvis ja, hvilket: Gangbesværet... Nedsat syn... Andet:? Hvor ofte benytter du den station, hvor du fik skemaet? Dagligt/næsten dagligt gange om ugen gange om ugen gange om måneden... Mindre end 1 gang om måneden... Yderligere kommentarer kan skrives på bagsiden. Tak for hjælpen!
70 B. Deskriptiv statistik alle stationer tilsammen
71 Vægtede data Hvor vigtigt er følgende for dig, når du bruger stationen, hvor du fik spørgeskemaet? ved ikke/ingen mening ikke vigtigt mindre vigtigt vigtigt ret vigtigt meget vigtigt Alle Venteforhold (læskure, ventesale) 0,3% 3,7% 18,2% 30,1% 23,2% 24,4% 100,0% Højtalerinformation om forsinkelser 0,2% 0,7% 2,0% 11,9% 16,4% 68,8% 100,0% Elektronisk information om aktuelle afgangstider 0,5% 1,0% 4,3% 13,1% 21,4% 59,6% 100,0% Oversigt over køreplaner og liniekort 0,4% 2,3% 10,4% 23,9% 27,5% 35,6% 100,0% Oversigt over billetpriser og takstzoner 0,4% 6,0% 18,6% 28,9% 20,5% 25,6% 100,0% Oversigt over buslinier og køreplaner for busser 0,8% 7,8% 22,7% 26,5% 23,0% 19,2% 100,0% Parkeringsforhold for biler 4,3% 40,4% 21,6% 12,7% 7,7% 13,3% 100,0% Parkeringsforhold for cykler 2,3% 21,6% 13,1% 17,9% 18,3% 26,9% 100,0% Skiltning på stationen 3,3% 3,5% 9,5% 34,0% 23,4% 26,3% 100,0% Billetautomat 1,3% 8,3% 11,9% 20,1% 19,3% 39,1% 100,0% Kiosk 0,8% 12,8% 28,5% 26,5% 18,5% 12,9% 100,0% Bemandet billetsalg på stationen 1,4% 13,8% 23,1% 22,2% 19,8% 19,6% 100,0% Bemandingen af stationen generelt set 2,8% 9,7% 23,1% 28,9% 19,4% 16,1% 100,0% Videoovervågning på stationen 2,2% 5,3% 10,4% 21,4% 22,6% 38,1% 100,0% Rengøring af stationen 0,6% 0,5% 4,3% 28,6% 32,2% 33,8% 100,0% Vedligeholdelse af stationen 0,6% 0,5% 3,9% 28,6% 32,9% 33,5% 100,0% Udsmykning af stationen 2,1% 12,2% 38,0% 28,7% 12,6% 6,5% 100,0% Røgfrit miljø på stationen 2,2% 18,2% 20,1% 17,2% 13,0% 29,3% 100,0% Støjfrit miljø på stationen 2,6% 11,6% 29,0% 28,2% 15,0% 13,6% 100,0% Mulighed for at få gratisavis på stationen 1,0% 22,9% 28,4% 23,6% 13,7% 10,4% 100,0%
72 Er du enig eller uenig i følgende udsagn om forpladsen/området foran stationen? ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Alle Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om dagen 2,7% 0,8% 1,3% 7,7% 14,9% 72,6% 100,0% Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om aftenen 6,7% 6,0% 16,3% 16,8% 27,5% 26,8% 100,0% Forpladsen er ren og ryddelig 4,3% 7,2% 15,9% 21,3% 32,3% 19,0% 100,0% Indretningen af forpladsen er god 6,6% 7,0% 13,7% 32,5% 24,2% 16,0% 100,0% Forpladsen trænger til at blive renoveret 9,9% 13,2% 13,1% 35,4% 16,5% 12,0% 100,0% Det samlede indtryk af forpladsen er godt 4,9% 4,0% 10,2% 30,1% 34,0% 16,9% 100,0% Hvor ofte bruger du følgende på forpladsen/området foran stationen? aldrig sjældent af og til ofte hver gang Cykelparkering 45,2% 12,0% 13,3% 14,9% 14,6% 100,0% Bilparkering 65,1% 14,7% 10,4% 5,9% 3,9% 100,0% Skifte til eller fra bus 28,7% 21,3% 23,8% 17,8% 8,4% 100,0% Blive hentet eller bragt i bil 44,1% 27,4% 19,4% 8,3% 0,8% 100,0% Hvad er din vurdering af følgende på forpladsen/området ved foran stationen? ikke/ikke relevant meget dårlig dårlig neutral god meget god Alle Cykelparkering 20,9% 9,5% 16,4% 24,2% 24,1% 4,9% 100,0% Bilparkering 31,8% 5,9% 10,5% 26,1% 21,7% 4,0% 100,0% Skifte til eller fra bus 14,5% 0,8% 5,1% 23,1% 44,9% 11,5% 100,0% Mulighed for af-/påsætning af passagerer i bil 19,6% 1,3% 7,9% 21,8% 40,1% 9,3% 100,0% Belysning 9,4% 2,2% 13,0% 31,4% 38,9% 5,2% 100,0% Skiltning til stationens funktioner 12,5% 1,6% 8,7% 36,8% 36,0% 4,5% 100,0%
73 Er du enig eller uenig i følgende udsagn om vejen til perronen? ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Alle Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om dagen 1,6% 0,8% 1,7% 5,4% 16,2% 74,4% 100,0% Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om aftenen 4,9% 7,0% 16,2% 13,1% 30,7% 28,1% 100,0% Vejen til perronen er ren og rydelig 2,1% 5,6% 16,1% 22,0% 35,9% 18,3% 100,0% Vejen til perronen er overskuelig 1,8% 1,9% 5,2% 14,6% 35,1% 41,2% 100,0% Vejen til perronen er velholdt 2,9% 5,2% 16,1% 24,8% 30,5% 20,6% 100,0% Det samlede indtryk af vejen til perronen er godt 1,6% 3,0% 10,4% 23,0% 37,9% 24,2% 100,0% Hvor ofte gør du følgende på den station, hvor du fik skemaet? Ikke muligt aldrig sjældent af og til ofte hver gang Køber billet eller klippekort i billetsalg/kiosk 7,2% 20,7% 19,0% 26,9% 19,5% 6,7% 100,0% Køber billet eller klippekort i billetautomat 0,6% 35,6% 31,2% 21,3% 9,8% 1,5% 100,0% Køber kioskvarer 7,9% 16,3% 25,7% 31,6% 16,6% 2,0% 100,0% Bruger elevator til perronen 6,9% 53,0% 18,8% 13,7% 5,7% 1,9% 100,0% Benytter toiletfaciliteter 5,5% 62,1% 20,5% 8,9% 2,7% 0,2% 100,0% Bruger servicetelefon 1,1% 83,2% 12,0% 3,2% 0,5% 0,0% 100,0% Bruger mønttelefon 3,1% 82,5% 10,7% 3,2% 0,5% 0,1% 100,0% Hvad er din vurdering af følgende? ved ikke/ikke relevant meget dårlig dårlig neutral god meget god Alle Bemandet billetsalg/kiosk 18,3% 1,5% 2,6% 16,3% 40,2% 21,2% 100,0% Billetautomat 23,0% 1,3% 4,5% 29,2% 34,2% 7,7% 100,0% Elevator til perronen 39,7% 3,6% 8,2% 24,2% 20,5% 3,9% 100,0% Toiletfaciliteter 47,0% 11,6% 12,2% 21,2% 6,9% 1,1% 100,0% Servicetelefon 61,4% 1,2% 1,8% 28,2% 5,8% 1,6% 100,0% Mønttelefon 62,5% 1,5% 1,7% 28,0% 5,3% 1,0% 100,0% Skiltning til perronen 10,8% 1,4% 5,6% 34,4% 39,7% 8,1% 100,0%
74 Vægtede data På perron Er du enig eller uenig i følgende udsagn om perronen? ved ikke/ingen mening helt uenig delvist uenig neutral delvist enig helt enig Alle Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om dagen 0,7% 0,4% 1,3% 4,7% 17,4% 75,4% 100,0% Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om aftenen 4,1% 6,9% 16,4% 11,5% 34,5% 26,7% 100,0% Videoovervågningen af perronen gør mig mere tryg 5,4% 4,3% 5,9% 15,9% 26,6% 41,9% 100,0% Perronen er ren og ryddelig 0,9% 4,2% 12,2% 22,7% 40,8% 19,2% 100,0% Perronen er overskuelig 0,9% 1,3% 3,4% 16,0% 37,9% 40,5% 100,0% Perronen er velholdt 1,6% 4,8% 13,7% 24,8% 36,6% 18,5% 100,0% Belysningen på perronen er god 4,6% 3,5% 11,5% 25,2% 35,0% 20,3% 100,0% Jeg foretrækker at have flere adgangsveje til perronen 12,8% 12,0% 7,7% 31,3% 15,9% 20,3% 100,0% Det samlede indtryk af perronen er godt 0,7% 1,9% 6,5% 21,0% 46,4% 23,6% 100,0% Hvor ofte benytter du følgende på perronen? Ikke muligt aldrig sjældent af og til ofte hver gang Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 8,1% 15,4% 29,9% 32,0% 14,6% 100,0% Gule stempelmaskiner til klippekort 13,7% 23,1% 22,1% 19,2% 21,7% 100,0% Oversigt over køreplaner og liniekort 6,0% 20,5% 42,2% 26,7% 4,7% 100,0% Elektronisk information om aktuelle afgangstider 4,6% 5,5% 13,7% 33,3% 42,8% 100,0% Hvad er din vurdering af følgende på perronen? ved ikke/ikke relevant meget dårlig dårlig neutral god meget god Alle Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 3,8% 6,1% 19,6% 30,4% 33,5% 6,6% 100,0% Gule stempelmaskiner til klippekort 11,5% 2,4% 9,4% 31,6% 37,5% 7,6% 100,0% Oversigt over køreplaner og liniekort 4,7% 0,7% 4,1% 27,2% 53,3% 10,0% 100,0% Elektronisk information om aktuelle afgangstider 3,8% 11,2% 19,2% 25,9% 32,3% 7,6% 100,0%
75 Vægtede data Respondenterne Køn Mand 40,7% Kvinde 59,3% 100,0% Alder under 20 6,6% ,4% ,9% ,8% ,5% ,9% 100,0% Hvad er din beskæftigelse? selvstændig 5,5% funktionær 47,5% faglært/ufaglært 10,4% studerende/elev/lærling 19,5% ude af erhverv 1,4% pensionist 9,2% andet 6,4% 100,0% Hvor ofte rejser du med S-toget? dagligt/næsten dagligt 62,0% 3-4 gange om ugen 14,4% 1-2 gange om ugen 13,5% 1-3 gange om måneden 7,4% mindre end 1 gang om måneden 2,6% 100,0% Hvor ofte benytter du den station, hvor du fik skemaet? Hvilket sted ligger tæt på den station, dagligt/næsten dagligt 53,7% 3-4 gange om ugen 14,6% 1-2 gange om ugen 15,0% 1-3 gange om måneden 9,9% mindre end 1 gang om måneden 6,8% 100,0% bolig 62% arbejdsplads 24% hvor du fik skemaet? (flere svar muligt) skole/uddannelsesste 2% andet 16% Hvillket rejseformål har du, når du 104% arbejde 67% uddannelse 15% bruger stationen? (flere svar muligt) erhverv 2% shopping/indkøb 23% fritid i øvrigt 35% andet 11% Har du et handicap i forhold til at benytte S-tog? 153% nej 96,9% ja - gangbesværet 1,2% ja - nedsat syn 0,8% ja - andet 1,1% 100,0%
76 C. Deskriptiv statistik - 14 stationer hver for sig
77 Hvor vigtigt er følgende for dig, når du bruger stationen, hvor du fik spørgeskemaet? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Ikke vigtigt - 5=Meget vigtigt) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Venteforhold (læskure, ventesale) 3,7 3,5 3,1 3,4 3,3 3,5 3,4 3,7 3,4 4,0 3,3 3,6 3,9 3,6 3,5 Højtalerinformation om forsinkelser 4,5 4,5 4,4 4,5 4,5 4,6 4,7 4,6 4,6 4,6 4,4 4,5 4,6 4,6 4,5 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 3,7 4,1 4,2 4,4 4,4 4,4 4,3 4,4 4,3 4,2 4,4 4,3 4,2 4,3 4,3 Oversigt over køreplaner og liniekort 4,5 3,8 3,8 4,0 3,8 3,9 4,0 4,0 3,9 3,6 3,9 3,8 3,4 3,8 3,8 Oversigt over billetpriser og takstzoner 4,3 3,3 3,4 3,3 3,4 3,4 3,7 3,8 3,6 3,2 3,4 3,6 3,4 3,3 3,4 Oversigt over buslinier og køreplaner for busser 3,3 3,1 3,5 3,1 3,4 3,0 3,2 3,4 3,4 3,3 3,0 3,3 3,2 3,3 3,2 Parkeringsforhold for biler 2,0 1,4 2,3 2,4 2,7 1,7 2,0 2,7 2,2 2,8 1,7 2,4 3,0 2,8 2,3 Parkeringsforhold for cykler 3,3 2,8 3,3 2,8 3,2 2,9 2,9 3,7 3,3 3,4 3,1 3,2 3,1 3,0 3,2 Skiltning på stationen 3,7 3,6 3,6 3,9 3,5 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,5 3,6 3,4 3,6 3,6 Billetautomat 3,8 3,9 3,5 3,7 3,5 4,0 4,0 4,1 3,9 3,5 3,7 3,9 3,8 3,5 3,7 Kiosk 3,0 2,0 3,3 2,7 2,9 2,0 2,4 2,5 3,4 3,2 3,2 2,8 1,9 3,2 2,9 Bemandet billetsalg på stationen 3,5 2,0 3,5 2,9 3,2 1,9 2,3 2,5 3,5 3,3 3,2 2,7 1,9 3,3 3,1 Bemandingen af stationen generelt set 3,4 2,2 3,3 3,1 3,1 2,3 2,6 2,6 3,3 3,1 3,3 3,0 2,3 3,3 3,1 Videoovervågning på stationen 3,9 3,6 3,6 3,7 3,6 3,8 4,0 3,7 4,1 4,1 3,8 4,1 3,9 4,0 3,8 Rengøring af stationen 4,0 3,8 3,9 4,0 3,9 3,8 4,1 3,8 4,1 4,0 3,9 4,3 3,9 4,0 4,0 Vedligeholdelse af stationen 4,0 3,9 4,0 3,9 3,8 4,0 4,1 4,0 4,0 4,0 4,0 4,3 4,0 4,0 4,0 Udsmykning af stationen 2,8 2,5 2,6 2,7 2,5 2,6 2,7 2,5 2,6 2,5 2,6 2,8 2,5 2,5 2,6 Røgfrit miljø på stationen 3,3 2,7 3,2 3,2 3,2 2,7 2,9 3,1 3,1 3,4 3,2 3,1 2,8 3,0 3,2 Støjfrit miljø på stationen 3,1 2,6 3,0 3,0 2,9 2,7 2,8 2,7 2,8 2,9 2,9 2,8 2,7 2,7 2,9 Mulighed for at få gratisavis på stationen 2,8 2,6 2,7 2,3 2,5 2,6 2,8 2,8 2,8 2,8 2,3 2,8 2,9 2,9 2,6 Alle (vægtet)
78 Forpladsen/området foran S-togsstationen Er du enig eller uenig i følgende udsagn om forpladsen/området foran stationen? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Helt uenig - 5=Helt enig) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om dagen 4,5 4,4 4,6 4,6 4,8 4,6 4,5 4,7 4,6 4,7 4,7 4,5 4,7 4,5 4,6 Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om aftenen 3,1 3,2 3,6 3,8 3,9 3,7 3,3 3,4 3,4 3,5 3,8 3,2 3,5 3,0 3,6 Alle (vægtet) Forpladsen er ren og ryddelig 3,3 3,4 3,6 3,4 3,6 4,2 3,1 3,8 4,0 3,8 2,8 3,0 3,9 3,4 3,4 Indretningen af forpladsen er god 3,3 3,2 3,6 3,3 3,4 4,1 3,0 3,4 3,9 3,7 2,6 3,4 3,5 3,5 3,3 Forpladsen trænger til at blive renoveret 3,1 2,9 2,9 3,2 3,1 1,7 3,7 3,0 2,1 2,7 3,3 3,1 2,6 3,2 3,0 Det samlede indtryk af forpladsen er godt 3,4 3,3 3,8 3,5 3,7 4,3 3,2 3,6 4,1 3,9 3,1 3,3 3,8 3,5 3,5 Hvor ofte bruger du følgende på forpladsen/området foran stationen? % som bruger hver gang eller ofte Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Cykelparkering 43% 24% 32% 17% 28% 16% 16% 44% 39% 42% 25% 36% 25% 24% 29% Bilparkering 6% 0% 9% 12% 17% 1% 5% 10% 3% 16% 0% 8% 23% 24% 10% Skifte til eller fra bus 24% 33% 29% 22% 41% 15% 15% 17% 13% 19% 31% 14% 16% 23% 26% Blive hentet eller bragt i bil 8% 3% 14% 9% 16% 1% 4% 7% 9% 9% 2% 7% 16% 14% 9% Alle (vægtet) Hvad er din vurdering af følgende på forpladsen/området foran stationen? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Meget dårlig - 5=Meget god) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Cykelparkering 3,3 2,9 3,2 2,7 3,3 3,6 2,7 3,3 3,0 3,4 2,1 3,4 3,2 3,1 3,0 Bilparkering 3,4 2,0 3,4 2,7 3,5 2,3 2,6 3,4 3,2 3,6 2,2 3,3 3,7 3,4 3,1 Skifte til eller fra bus 3,4 4,0 3,9 3,8 3,8 4,0 3,6 3,5 3,6 3,8 3,8 3,6 3,8 3,7 3,7 Mulighed for af-/påsætning af passagerer i bil 3,6 2,9 3,7 3,5 3,8 2,8 3,9 3,9 3,8 3,8 3,0 3,7 4,0 3,6 3,6 Belysning 3,2 3,3 3,4 3,4 3,4 3,7 3,1 3,3 3,5 3,5 3,3 3,4 3,3 3,2 3,4 Skiltning til stationens funktioner 3,2 3,3 3,3 3,3 3,3 3,6 3,2 3,3 3,5 3,5 3,5 3,3 3,4 3,5 3,4 Alle (vægtet)
79 Vejen til perronen (stationsbygning, trapper, tunnel) Er du enig eller uenig i følgende udsagn om vejen til perronen? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Helt uenig - 5=Helt enig) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om dagen 4,4 4,6 4,7 4,6 4,7 4,7 4,6 4,7 4,7 4,8 4,7 4,5 4,7 4,5 4,6 Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om aftenen 3,0 3,3 3,8 3,6 4,0 3,9 3,3 3,3 3,5 3,6 4,0 3,1 3,6 3,0 3,6 Vejen til perronen er ren og rydelig 3,2 3,5 3,8 2,9 3,7 4,1 3,0 3,5 3,7 3,9 3,7 2,7 3,8 3,5 3,5 Vejen til perronen er overskuelig 3,9 4,2 4,2 3,8 4,3 4,5 4,0 3,9 4,2 4,3 4,3 3,9 4,2 4,0 4,1 Vejen til perronen er velholdt 3,2 3,7 3,9 2,9 3,6 4,3 3,0 3,5 3,6 4,0 3,8 2,7 3,9 3,5 3,5 Det samlede indtryk af vejen til perronen er godt 3,4 3,9 4,0 3,3 3,8 4,4 3,3 3,6 3,9 4,1 4,0 3,1 4,0 3,7 3,7 Alle (vægtet) Hvor ofte gør du følgende på den station, hvor du fik skemaet? % som bruger hver gang eller ofte Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Køber billet eller klippekort i billetsalg/kiosk 37% 10% 34% 23% 31% 5% 9% 11% 34% 35% 28% 19% 8% 32% 28% Køber billet eller klippekort i billetautomat 13% 14% 15% 13% 8% 22% 16% 13% 8% 3% 12% 13% 6% 11% 11% Køber kioskvarer 22% 3% 36% 18% 15% 2% 4% 5% 31% 16% 24% 19% 8% 26% 20% Bruger elevator til perronen 8% 9% 3% 10% 5% 11% 12% 5% 10% 9% 9% 11% 8% 8% 8% Benytter toiletfaciliteter 2% 3% 4% 2% 3% 0% 4% 3% 4% 3% 4% 3% 6% 3% 3% Bruger servicetelefon 0% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 0% 2% 3% 1% 1% Bruger mønttelefon 2% 1% 1% 0% 0% 2% 1% 1% 1% 0% 0% 1% 2% 1% 1% Alle (vægtet) Hvad er din vurdering af følgende? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Meget dårlig - 5=Meget god) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Bemandet billetsalg/kiosk 4,0 3,1 4,0 3,9 3,9 2,9 2,9 3,0 4,1 3,9 4,2 3,3 2,7 4,0 3,9 Billetautomat 3,7 3,5 3,5 3,5 3,4 3,8 3,6 3,4 3,6 3,4 3,7 3,6 3,6 3,7 3,6 Elevator til perronen 3,0 2,9 3,0 3,2 3,5 3,5 3,4 3,0 3,2 3,1 3,5 2,6 2,6 3,1 3,2 Toiletfaciliteter 2,2 2,2 2,6 2,6 2,9 2,5 2,6 2,4 2,3 2,4 2,6 2,2 2,3 2,4 2,5 Servicetelefon 3,0 3,3 3,0 3,0 3,1 3,3 3,3 3,1 3,2 3,1 3,2 3,1 3,5 3,1 3,1 Mønttelefon 3,0 2,9 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 2,9 3,1 3,1 3,1 2,9 3,4 3,1 3,1 Skiltning til perronen 3,5 3,6 3,5 3,5 3,5 3,7 3,5 3,2 3,6 3,6 3,8 3,3 3,6 3,6 3,5 Alle (vægtet)
80 Vægtede data På perronen Er du enig eller uenig i følgende udsagn om perronen? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Helt uenig - 5=Helt enig) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Alle (vægtet) Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om dagen 4,5 4,5 4,7 4,7 4,7 4,6 4,6 4,7 4,7 4,8 4,7 4,5 4,7 4,6 4,7 Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om aftenen 3,1 3,3 3,7 3,8 4,0 3,7 3,4 3,4 3,4 3,7 3,8 3,0 3,5 3,1 3,6 Videoovervågningen af perronen gør mig mere tryg 3,9 3,8 3,9 4,0 4,0 4,2 4,1 3,9 4,1 4,2 4,0 4,1 4,0 4,1 4,0 Perronen er ren og ryddelig 3,3 3,6 3,8 3,4 3,8 4,0 3,5 3,7 3,7 4,1 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 Perronen er overskuelig 4,0 4,2 4,2 3,9 4,2 4,5 4,2 4,3 4,3 4,5 4,2 3,6 4,3 4,2 4,1 Perronen er velholdt 3,1 3,7 3,8 3,3 3,6 4,2 3,2 3,6 3,6 4,3 3,6 2,5 3,9 3,5 3,5 Belysningen på perronen er god 3,3 3,6 3,7 3,5 3,8 4,1 3,6 3,7 3,6 4,1 3,6 3,1 3,6 3,6 3,6 Jeg foretrækker at have flere adgangsveje til perronen 3,5 3,2 3,2 3,4 3,2 3,0 3,1 3,6 3,3 3,2 2,9 3,6 3,2 3,3 3,3 Det samlede indtryk af perronen er godt 3,5 3,8 4,0 3,7 4,0 4,4 3,5 3,8 3,9 4,3 4,0 3,1 4,0 3,8 3,8 Hvor ofte benytter du følgende på perronen? % som bruger hver gang eller ofte Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Alle (vægtet) Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 51% 54% 20% 42% 55% 50% 30% 34% 29% 82% 44% 55% 66% 32% 47% Gule stempelmaskiner til klippekort 45% 39% 37% 45% 47% 45% 42% 40% 41% 26% 39% 43% 23% 30% 41% Oversigt over køreplaner og liniekort 24% 33% 27% 42% 33% 29% 35% 25% 35% 19% 34% 32% 16% 29% 31% Elektronisk information om aktuelle afgangstider 79% 63% 64% 80% 79% 77% 80% 67% 79% 78% 80% 68% 64% 72% 76% Hvad er din vurdering af følgende på perronen? Score beregnet som gennemsnit af værdier 1-5, (1=Meget dårlig - 5=Meget god) Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Alle (vægtet) Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 3,2 2,9 2,9 3,2 3,3 3,5 2,7 3,0 2,8 4,2 3,2 2,2 2,9 2,7 3,2 Gule stempelmaskiner til klippekort 3,4 3,5 3,4 3,4 3,5 3,8 3,3 3,5 3,4 3,5 3,5 3,2 3,2 3,4 3,4 Oversigt over køreplaner og liniekort 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,9 3,7 3,8 3,7 3,9 3,7 3,5 3,6 3,8 3,7 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 3,2 3,3 3,1 3,1 2,2 3,5 3,3 3,4 3,1 3,6 3,3 3,1 3,3 3,4 3,1
81 Uvægtede data Respondenterne Alberts lund Bispe bjerg Farum Helle rup Holte KB Hallen Kilde bakke Måløv Skov lunde Solrød Strand Svane møllen Vallens bæk Veksø Ølby Alle Køn Mand 39% 44% 42% 45% 43% 44% 43% 34% 30% 35% 41% 47% 35% 35% 39% Kvinde 61% 56% 58% 55% 57% 56% 57% 66% 70% 65% 59% 53% 65% 65% 61% Alder under 20 10% 5% 11% 4% 6% 7% 6% 8% 10% 4% 4% 7% 7% 11% 7% Hvad er din beskæftigelse? Hvor ofte rejser du med S-toget? Hvor ofte benytter du den station, hvor du fik skemaet? Hvilket sted ligger tæt på den station, du fik skemaet?(flere svar muligt) Hvillket rejseformål har du, når du bruger stationen? (flere svar muligt) Har du et handicap i forhold til at benytte S- tog? % 35% 20% 20% 20% 32% 21% 16% 22% 18% 32% 17% 11% 22% 22% % 23% 14% 22% 20% 29% 18% 28% 15% 17% 25% 25% 18% 20% 21% % 17% 26% 14% 17% 8% 20% 18% 19% 27% 13% 19% 29% 22% 19% % 13% 15% 20% 21% 14% 13% 15% 20% 20% 13% 17% 19% 13% 17% % 7% 15% 21% 15% 10% 22% 16% 14% 13% 12% 15% 16% 13% 15% selvstændig 1% 2% 6% 9% 10% 4% 3% 3% 4% 4% 4% 5% 9% 2% 5% funktionær 52% 42% 47% 50% 44% 42% 45% 48% 43% 52% 46% 49% 55% 46% 47% faglært/ufaglært 10% 16% 8% 7% 9% 13% 10% 13% 13% 13% 11% 13% 7% 12% 11% studerende/elev/lærling 21% 23% 22% 14% 18% 25% 18% 16% 23% 16% 26% 14% 17% 22% 20% ude af erhverv 1% 1% 3% 2% 2% 1% 1% 1% 2% 1% 1% 2% 0% 1% 1% pensionist 6% 6% 8% 12% 11% 10% 19% 13% 9% 9% 6% 10% 7% 10% 10% andet 8% 11% 8% 6% 5% 5% 5% 5% 6% 6% 6% 7% 5% 8% 6% dagligt/næsten dagligt 64% 66% 66% 55% 57% 50% 56% 69% 68% 74% 61% 61% 82% 70% 64% 3-4 gange om ugen 16% 12% 13% 14% 17% 11% 20% 11% 11% 9% 18% 13% 9% 10% 13% 1-2 gange om ugen 11% 14% 13% 16% 14% 23% 14% 12% 12% 9% 16% 11% 4% 13% 13% 1-3 gange om måneden 8% 6% 6% 13% 7% 15% 7% 7% 7% 5% 3% 11% 4% 5% 7% mindre end 1 gang om mdr. 1% 1% 3% 3% 5% 1% 4% 1% 2% 3% 1% 5% 2% 2% 2% dagligt/næsten dagligt 60% 51% 59% 45% 49% 42% 51% 60% 63% 69% 48% 57% 77% 59% 56% 3-4 gange om ugen 14% 12% 12% 16% 17% 9% 22% 13% 11% 9% 18% 13% 10% 12% 14% 1-2 gange om ugen 14% 19% 12% 17% 16% 23% 14% 11% 14% 11% 18% 11% 5% 12% 14% 1-3 gange om måneden 7% 12% 11% 13% 10% 18% 10% 11% 6% 6% 10% 13% 5% 7% 9% mindre end 1 gang om mdr. 5% 7% 7% 8% 8% 8% 4% 5% 6% 5% 7% 7% 3% 11% 6% bolig 64% 59% 60% 45% 61% 81% 85% 71% 76% 76% 54% 83% 91% 60% 67% arbejdsplads 27% 28% 29% 31% 28% 3% 7% 20% 15% 14% 28% 8% 3% 16% 20% skole/uddannelsesste 2% 3% 1% 4% 1% 3% 3% 1% 5% 2% 2% 2% 1% 5% 3% andet 12% 14% 13% 25% 15% 16% 10% 10% 9% 10% 18% 10% 6% 23% 14% arbejde 72% 65% 68% 69% 68% 60% 55% 70% 66% 72% 63% 63% 80% 62% 67% uddannelse 16% 16% 15% 10% 13% 24% 17% 16% 21% 14% 17% 11% 16% 19% 16% erhverv 2% 3% 1% 1% 4% 1% 2% 1% 1% 1% 2% 2% 1% 1% 2% shopping/indkøb 25% 12% 20% 21% 21% 23% 29% 20% 29% 21% 25% 39% 20% 23% 23% fritid i øvrigt 32% 31% 28% 35% 32% 42% 46% 35% 37% 25% 42% 45% 23% 32% 35% andet 9% 12% 13% 15% 11% 11% 12% 6% 12% 9% 13% 8% 6% 13% 11% nej 96% 96% 98% 96% 97% 97% 95% 98% 97% 97% 97% 96% 99% 98% 97% ja - gangbesværet 1% 1% 1% 2% 1% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 2% 1% 1% ja - nedsat syn 1% 1% 1% 1% 1% 2% 0% 1% 1% 1% 1% 1% 1% ja - andet 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 0% 1%
82 D. Særlige tabeludtræk
83 Vægtede data Hvor vigtigt er følgende for dig, når du bruger stationen, hvor du fik spørgeskemaet? Køn Alder Mand Kvinde under Alle Venteforhold (læskure, ventesale) 3,3 3,6 3,4 3,4 3,4 3,5 3,6 3,5 3,5 Højtalerinformation om forsinkelser 4,4 4,6 4,4 4,5 4,6 4,6 4,5 4,4 4,5 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 4,4 4,3 4,2 4,4 4,5 4,3 4,3 4,2 4,3 Oversigt over køreplaner og liniekort 3,7 3,9 4,0 3,9 3,9 3,8 3,8 3,7 3,8 Oversigt over billetpriser og takstzoner 3,2 3,6 3,7 3,4 3,4 3,4 3,4 3,3 3,4 Oversigt over buslinier og køreplaner for busser 3,1 3,3 3,4 3,1 3,1 3,2 3,3 3,3 3,2 Parkeringsforhold for biler 2,2 2,3 2,0 1,8 2,2 2,5 2,5 2,6 2,3 Parkeringsforhold for cykler 3,1 3,2 2,9 3,0 3,2 3,3 3,3 3,2 3,2 Skiltning på stationen 3,4 3,7 3,1 3,5 3,5 3,6 3,8 3,9 3,6 Billetautomat 3,5 3,9 4,0 3,9 3,8 3,6 3,5 3,3 3,7 Kiosk 2,8 3,0 3,4 3,0 2,9 2,8 2,8 2,7 2,9 Bemandet billetsalg på stationen 2,9 3,2 3,0 2,9 2,8 3,0 3,3 3,5 3,1 Bemandingen af stationen generelt set 2,9 3,2 2,8 2,8 2,9 3,1 3,4 3,6 3,1 Videoovervågning på stationen 3,6 3,9 3,5 3,7 3,7 3,8 3,9 3,9 3,8 Rengøring af stationen 3,9 4,0 3,8 3,8 3,9 3,9 4,1 4,2 3,9 Vedligeholdelse af stationen 3,9 4,0 3,8 3,9 3,9 3,9 4,1 4,2 4,0 Udsmykning af stationen 2,6 2,6 2,3 2,4 2,6 2,6 2,8 2,8 2,6 Røgfrit miljø på stationen 3,1 3,2 2,5 2,9 3,3 3,3 3,2 3,3 3,2 Støjfrit miljø på stationen 2,9 2,9 2,4 2,6 2,7 2,9 3,2 3,3 2,9 Mulighed for at få gratisavis på stationen 2,5 2,6 3,2 2,8 2,6 2,4 2,5 2,3 2,6
84 Køn Alder Mand Kvinde under Alle Forplads Er du enig eller uenig i følgende udsagn om forpladsen/området foran stationen? Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om dagen 4,6 4,6 4,4 4,6 4,7 4,7 4,6 4,6 4,6 Jeg føler mig sikker og tryg på forpladsen om aftenen 3,9 3,4 3,2 3,6 3,7 3,5 3,6 3,5 3,6 Forpladsen er ren og ryddelig 3,5 3,4 3,3 3,4 3,5 3,5 3,4 3,4 3,4 Indretningen af forpladsen er god 3,4 3,3 3,3 3,2 3,3 3,3 3,4 3,4 3,3 Forpladsen trænger til at blive renoveret 2,9 3,1 2,9 3,0 3,0 3,0 3,1 3,0 3,0 Det samlede indtryk af forpladsen er godt 3,6 3,5 3,6 3,6 3,6 3,5 3,5 3,5 3,5 Hvad er din vurdering af følgende på forpladsen/området foran stationen? Cykelparkering 3,0 2,9 3,3 3,0 3,0 3,0 3,0 2,7 3,0 Bilparkering 3,1 3,1 3,1 3,0 3,1 3,2 3,1 3,2 3,1 Skifte til eller fra bus 3,7 3,7 3,8 3,7 3,7 3,6 3,8 3,8 3,7 Mulighed for af-/påsætning af passagerer i bil 3,7 3,6 3,5 3,5 3,5 3,7 3,7 3,7 3,6 Belysning 3,4 3,3 3,4 3,3 3,3 3,3 3,4 3,4 3,3 Skiltning til stationens funktioner 3,4 3,4 3,2 3,3 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Mellem forplads og perron Er du enig eller uenig i følgende udsagn om vejen til perronen? Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om dagen 4,6 4,6 4,6 4,7 4,7 4,7 4,6 4,6 4,6 Jeg føler mig sikker og tryg på vej til perronen om aftenen 3,9 3,4 3,4 3,7 3,7 3,6 3,5 3,5 3,6 Vejen til perronen er ren og rydelig 3,4 3,5 3,3 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,5 Vejen til perronen er overskuelig 4,1 4,1 3,9 4,2 4,1 4,1 4,1 4,0 4,1 Vejen til perronen er velholdt 3,5 3,4 3,4 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4 3,5 Det samlede indtryk af vejen til perronen er godt 3,8 3,7 3,7 3,8 3,7 3,7 3,6 3,7 3,7 Fortsættes
85 Fortsat Hvad er din vurdering af følgende? Bemandet billetsalg/kiosk 3,9 4,0 3,8 3,9 3,9 3,9 4,0 4,0 3,9 Billetautomat 3,5 3,6 3,5 3,6 3,6 3,5 3,5 3,5 3,5 Elevator til perronen 3,2 3,2 2,8 3,1 3,1 3,2 3,4 3,5 3,2 Toiletfaciliteter 2,5 2,5 1,9 2,3 2,5 2,5 2,8 2,8 2,5 Servicetelefon 3,1 3,1 3,2 3,0 3,2 3,1 3,1 3,0 3,1 Mønttelefon 3,1 3,1 3,1 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1 Skiltning til perronen 3,5 3,5 3,4 3,6 3,5 3,5 3,5 3,6 3,5 På perron Er du enig eller uenig i følgende udsagn om perronen? Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om dagen 4,7 4,7 4,5 4,7 4,7 4,7 4,7 4,6 4,7 Jeg føler mig sikker og tryg på perronen om aftenen 3,9 3,4 3,3 3,7 3,7 3,6 3,5 3,6 3,6 Videoovervågningen af perronen gør mig mere tryg 3,9 4,1 3,5 3,9 4,1 4,0 4,1 4,2 4,0 Perronen er ren og ryddelig 3,6 3,6 3,2 3,6 3,7 3,6 3,6 3,6 3,6 Perronen er overskuelig 4,1 4,2 3,8 4,2 4,1 4,2 4,2 4,2 4,1 Perronen er velholdt 3,5 3,5 3,2 3,5 3,5 3,6 3,6 3,4 3,5 Belysningen på perronen er god 3,6 3,6 3,5 3,6 3,6 3,5 3,6 3,7 3,6 Jeg foretrækker at have flere adgangsveje til perronen 3,3 3,3 3,3 3,1 3,3 3,3 3,4 3,3 3,3 Det samlede indtryk af perronen er godt 3,8 3,9 3,7 3,9 3,9 3,8 3,8 3,8 3,8 Hvad er din vurdering af følgende på perronen? Ventefaciliteter (læskure, ventesale) 3,2 3,1 3,1 3,2 3,2 3,1 3,2 3,2 3,2 Gule stempelmaskiner til klippekort 3,3 3,5 3,4 3,5 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Oversigt over køreplaner og liniekort 3,7 3,8 3,7 3,8 3,7 3,6 3,7 3,8 3,7 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 3,0 3,1 3,1 3,1 3,1 2,9 2,9 3,3 3,1
86 Vægtede data Hvor vigtigt er følgende for dig, når du bruger stationen, hvor du fik spørgeskemaet? Beskæftigelse Bruger stationen hvor ofte? selvstændig funktionær faglært/ ufaglært studerende/e lev/lærling ude af erhverv pensionist andet dagligt/næsten dagligt 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 1-3 gange om mdr. mindre end 1 gang om mdr. Alle Venteforhold (læskure, ventesale) 3,3 3,5 3,5 3,4 3,3 3,6 3,6 3,5 3,4 3,5 3,5 3,3 3,5 Højtalerinformation om forsinkelser 4,4 4,6 4,6 4,4 4,2 4,3 4,5 4,6 4,4 4,4 4,4 4,3 4,5 Elektronisk information om aktuelle afgangstider 4,5 4,4 4,2 4,3 4,0 4,1 4,3 4,4 4,3 4,3 4,2 4,1 4,3 Oversigt over køreplaner og liniekort 3,9 3,8 3,8 4,0 4,1 3,7 4,0 3,8 3,9 4,0 4,1 3,9 3,8 Oversigt over billetpriser og takstzoner 3,5 3,3 3,6 3,5 3,9 3,2 3,7 3,3 3,6 3,6 3,6 3,4 3,4 Oversigt over buslinier og køreplaner for busser 3,3 3,1 3,3 3,3 3,6 3,5 3,3 3,2 3,3 3,3 3,4 3,0 3,2 Parkeringsforhold for biler 2,8 2,4 2,1 1,9 3,1 2,6 1,9 2,2 2,3 2,4 2,7 2,6 2,3 Parkeringsforhold for cykler 3,3 3,2 3,2 3,0 3,3 3,1 3,2 3,2 3,2 3,2 3,3 2,4 3,2 Skiltning på stationen 3,8 3,6 3,7 3,4 4,0 3,8 3,8 3,6 3,6 3,7 3,8 3,8 3,6 Billetautomat 3,7 3,5 3,9 4,0 4,0 3,3 4,0 3,6 3,8 3,8 4,0 4,0 3,7 Kiosk 2,9 2,8 3,0 3,1 3,5 2,7 3,1 2,9 3,0 2,8 2,7 2,5 2,9 Bemandet billetsalg på stationen 3,1 3,0 3,2 2,9 3,9 3,5 3,3 3,1 3,1 3,0 3,1 3,2 3,1 Bemandingen af stationen generelt set 3,1 3,0 3,2 2,9 3,8 3,5 3,4 3,1 3,1 3,1 3,2 3,3 3,1 Videoovervågning på stationen 3,9 3,8 4,0 3,5 4,0 4,0 3,6 3,8 3,7 3,6 3,8 4,0 3,8 Rengøring af stationen 4,1 3,9 3,9 3,8 4,0 4,2 4,1 3,9 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 Vedligeholdelse af stationen 4,0 3,9 3,9 3,8 4,2 4,1 4,1 4,0 3,9 4,0 4,0 3,9 4,0 Udsmykning af stationen 2,9 2,6 2,6 2,4 2,7 2,7 2,9 2,6 2,7 2,4 2,6 2,5 2,6 Røgfrit miljø på stationen 3,3 3,3 3,0 2,9 3,2 3,1 3,3 3,1 3,3 3,1 3,2 3,3 3,2 Støjfrit miljø på stationen 3,0 2,9 2,8 2,6 3,3 3,1 3,2 2,9 2,9 2,9 3,0 2,9 2,9 Mulighed for at få gratisavis på stationen 2,4 2,5 2,7 2,9 2,3 2,4 2,4 2,7 2,6 2,4 2,3 2,2 2,6 Antal
Kundeundersøgelse uge 40 2012
Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Kundetilfredshedsundersøgelse
Kundetilfredshedsundersøgelse Kystbanen/Øresund Efterår 2010 INDHOLD 1. Sammenfatning... 3 2. Resultat... 6 2.1 Kundetilfredshed... 6 2.2 Kvalitetsspørgsmål, samtlige rejser... 7 2.3 Kvalitetsspørgsmål
Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Elevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014
Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...
Transportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning
POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Undersøgelser af Borgerservice
Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser
Kendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser
Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet
Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.
Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail [email protected] CVR-nr. 37295728
Det åbne bibliotek i Lynge
Allerød Kommune Det åbne bibliotek i Lynge Brugerundersøgelse Tekst og layout af Tine Schrøder Lunøe 1 Om undersøgelsen Antal udfyldte spørgeskemaer: 100 Derved svarer alle tal til %. I tolkningen af rapportens
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Elektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014. Forår 2014. Rapport
Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 Rapport Borgertilfredshed og selvbetjening i Borgervejledningen 2014 Forår 2014 I undersøgelsen har borgerne fået en række udvalgte
Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272
Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes
Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger
Tryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
BORGERRÅDGIVNINGEN I HOLBÆK KOMMUNE
BORGERRÅDGIVNINGEN I HOLBÆK KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS AUGUST 2016 Indhold Rapporten er inddelt i: Baggrund for undersøgelsen Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning Side 4 Tilfredshed
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
