Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder"

Transkript

1 Praksis og kriterier for behandling af caries i mælketænder Aarhus I vores tema om behandling af caries i mælketænder er vi nu nået til, hvordan caries rent faktisk behandles rundt i de danske kommunale tandplejer. Vi har spurgt otte tandlæger i en række større og mindre kommuner, fordelt over hele landet, for at komme mest muligt rundt. Vi hører dog meget gerne fra endnu flere af jer om netop jeres erfaringer med cariesbehandling af mælketænder. Så kontakt os endelig på info@doft.dk, hvis I gerne vil fortælle om jeres erfaringer. Esbjerg Horsens Odder Odense København Høje-Taastrup Guldborgsund

2 AARHUS Birthe Krabbe, Afdelingslæge, Aarhus. Tandplejen Aarhus har fokus på arbejdet med non-operativ cariesbehandling, og i den sammenhæng er forældreinvolvering højt prioriteret. Behandlingstilbuddene tilpasses cariesudviklingen og udgør en bred palet. Der vil være individuelle forskelle behandlere imellem, men overordnet ser Tandplejens strategi ud som følger: Ved det initiale cariesangreb fokuseres på tandbørstning og fluorid. I dialog med forældrene gives instruktion i hjemmetandpleje (tandbørstning fluortandpasta sukker). Professionelt suppleres med Duraphat på klinikken 3-4 gange årligt. Ved kavitetsdannelse approximalt, hvor der ikke er følsomhed i tanden, kan tilbydes skråslibning. De skarpe kanter fjernes, og der åbnes op for at understøtte forældrenes mulighed for renhold af kaviteteten hjemme. Professionelt suppleres med Duraphat. Mindre okklusale cariesangreb på små børn kan SEAL-behandles med lak. Gradvis ekskavering og provisorisk fyldning med IRM eller Fuji Triage anvendes for at skabe smertefrihed, stoppe cariesprogression, skabe muligheder for at børste tænderne samt som tilvænning til tandpleje. Fyldningsterapi med compomer eller glasionomer foretages, når kaviteten giver symptomer eller når kooperation med barnet er mulig. Der tilstræbes smertefri behandling og i den sammenhæng anvendes sedering med lattergas og/eller bedøvelse med the Wand eller konventionel injektion. I tilfælde af pulpale symptomer foretages koronal amputation med Calasept. 05.ere forsøges bevaret som pladsholdere, hvorimod 04.ere hurtigere extraheres. Ved manglende kooperation fra barnet tilbydes behandling i Dormicum eller alternativt henvises til behandling i narkose. I 2011 blev 52 patienter henvist til GA svarende til 0,84 promille. Se case næste side Aarhus

3 Case: Følgende case er illustrativ for den optimale behandling, vi tilstræber i Tandplejen Aarhus. Samtidig er den illustrativ for vores udfordring i disse år, nemlig at vi i en stor tandpleje har forældre, der er meget engagerede, men også forældre, der ikke magter at leve op til de ønsker, vi måtte have omkring samarbejde. Aarhus Kommune arbejder ud fra ni overordnede strategier på børne- og ungeområdet, hvor forældreinvolvering er den ene. Vores politik om at inddrage forældrene mest muligt er derfor i fin tråd med resten af Børne- og ungdomspolitikken. Non-operativ tandpleje er et emne, vi skal i gang med at behandle i Erfagrupper, så vi kan berige hinanden med en faglig udveksling af erfaringer omkring, hvilket belæg vi har for at træffe et valg i forskellige situationer. Dér, hvor vandene kan dele sig, er i spørgsmålet om, hvornår vi anvender airroteren eller undlader at gøre det? I alle tilfælde handler det om, at have barnet i centrum og arbejde på at bevare mest mulig tandsubstans. Et barn, 3-4 år gammel. Barnet har en rimelig mundhygiejne. 1. besøg: Barnet kommer ind sammen med forældrene. Vi undersøger og finder initial caries approximalt. I denne situation ønsker vi at klæde forældrene på, så de kan tage ansvaret for den daglige hjemmetandpleje med daglig tandbørstning med fluortandpasta på tværs af tandrækken evt. suppleret med brug af tandtråd. Vi indkalder med kortere interval for at støtte op omkring processen derhjemme. Barn og forældre bliver inviteret igen om tre til fire måneder. Et af vores vigtigste arbejdsredskaber, når vi arbejder med den nonoperative terapi og forældreinvolvering, er den anerkendende og inkluderende tilgang. 2. besøg Ved næste besøg vurderes tandbørstning og gingivas tilstand. Hvis cariesprocessen er aktiv, og vi vurderer at forældrene mestrer tandbørstning, laves skråslibning. Derved åbner vi op til cariesangrebet og muliggør renhold derhjemme Samtidig fluorlakeres cariesangrebet med Duraphat. Vi indkalder barnet igen efter tre til fire måneder for at vurdere cariesprogressionen. 3. besøg: A- situation: Forældrene mestrer tandbørstningen og har taget ansvaret for hjemmetandplejen. Vi indkalder til undersøgelse med 12 måneders interval, hvilket er normalen for indkaldelse af førskolebørn hos os. B-situation: Cariesprocessen fortsætter, og/eller forældresamarbejdet er mangelfuldt. Vores primære formål er at stoppe cariesprocessen, skabe smertefrihed, give mulighed for renhold samt tilvænne barnet til tandpleje. Vi vælger at lægge en fyldning. Dette giver to muligheder: Hvis barnet ikke kan samarbejde om behandling er gradvis ekskavering og en midlertidig fyldning førstevalget. Fordelen er, at behandlingstiden er begrænset, og vi kan arbejde smertefrit. Alternativet er at lave en konventionel fyldning med hjælp af lattergas og bedøvelse. Fordelen ved denne behandling er, at tanden bliver færdigbehandlet, men med risiko for, at vi overtræder barnets grænser ved den længerevarende behandling. Som fagpersoner må vi stille os spørgsmålet Hvad er den optimale behandling? Er det den teknisk optimale behandling, eller er det den for barnet i den givne situation optimale behandling?

4 ODDER Marit Jøssing, overtandlæge. Odder Kommunale Tandpleje. Siden 2005 har tandplejen arbejdet non-operativt. Det betyder at vi: Opfatter caries som en kronisk sygdom i mundhulen. Mener, at sygdommen skyldes en ubalance i mundhulens miljø. Mener, at vores vigtigste opgave er at genoprette balancen i mundhulen. Ved, at der konstant sker de- og remineralisering af tandvævene. Ved, at initiale stadier af sygdommen er reversible. Ved, at demineraliseringen kan standses, hvis der bliver holdt rent. Ved, at der i en mund med cariessygdommen vil findes mange stadier af sygdommen: subklinisk caries (dvs. at vi ikke kan se det, hverken i munden eller på røntgen), initial caries, manifest caries med og uden kavitetsdannelse. Odder Derfor bruger vi et isbjerg til at illustrere vores sygdomsopfattelse. Når der er cariessygdom i mundhulen, kan vi se noget af sygdommen i form af kridtninger eller manifeste cariesangreb. Dette svarer til den del af isbjerget, som rager op over vandet. Men vi ved, at der så også er mange subkliniske angreb, som først bliver synlige, når de bliver større. Disse angreb svarer til den del af isbjerget, som ligger under vandet. I Odder ønsker vi at forbedre befolkningens tandsundhed ved at arbejde 10% over vandet? sundhedsfremmende og forebyggende. For at gøre det, skal vi primært arbejde med den del af isbjerget, som ligger under vandet.

5 Vi ved, at vi kan standse demineraliseringen med simple og lette metoder: Renhold. Dvs. tandbørstning og tandtråd. Fluor. I Odder anbefaler vi tandpasta med 1450 ppm fordi indholdet i drikkevandet er lavt (0,12 0,28 ppm). Desuden F-pensler vi. Fissurforsegling. Vi fissurforsegler på indikation. Reduktion af sukkerindtag. Disse opfattelser og metoder har vi indarbejdet i vores daglige praksis på klinikkerne, så det primære mål er at standse cariesudvikling ved forebyggelse i stedet for at symptombehandle ved at behandle hullerne med fyldninger. Gennemsnitligt DMFS for 15-årige Viden om kost og drikkevaner. 8,00 Vi har 16½ år til at nå målet. Tryghed ved tandplejen. Ved 7,00 undersøgelserne arbejder vi med risikovurdering, Vi har også sat os mål for tandsundheden i de enkelte og 6,00 der fastlægges en individuel tandplejeplan ud fra Danmark aldersgrupper. Men det overordnede mål giver os god barnets 5,00 /den unges behov. Odder tid til opnå den ændring af vaner, som vi ønsker. 4,00 Vi bruger plaktal ved alle besøg og indfarver og instruerer 3,00 i tandbørstning og tandtråd efter behov. 2,00 1,00 0, Vi har arbejdet non-operativt siden efteråret 2005 og har flotte resultater: Non-operativ tandpleje ved mælketænder: Undervisning af/dialog med forældre og børn i, at behandling af caries primært er hjemmearbejde. Instruktion i tandtrådsbrug når 04 og 05 er i kontakt. Børn med behov for forebyggelse ses cirka hver 4. mdr. til tandbørste/tandtrådsstøtte og fluorpensling. Efter behov samtale om kost og drikkevaner. Ved approksimal caries på mælketænder beslibes ofte for at lette renhold. Der bruges en flammeformet diamant i et rødt vinkelstykke. Efter beslibning pensles med 5% profluorid varnish, og der instrueres i at børste på tværs. Når der ses skygge approksimalt eller en nedbrudt randkrista, tages BW for vurdering af caries i øvrigt. Så dette er vores definition på non-operativ tandpleje: Vi har indset, at det vigtigste forebyggende arbejde foregår i hjemmene, og at det er forældrene, som skal på banen for at arbejdet kan lykkes. Derfor har vi siden 2006: Bedt forældrene om at være med på klinikken til alle besøg indtil børnene er år gamle. Arbejdet med anerkendende kommunikation. Været optaget af at forebygge tandlægeangst. Tandplejens mål: Vi ønsker livslang tandsundhedsforbedring, tandbevidsthed og tand-trivsel. Dette mål er nået, når de 18-årige udskrives til privat praksis med: Sunde tænder eller ganske få fyldninger. Gode vaner mht. mundhygiejne. Gennemsnitligt DMFS for 15-årige Fordeling DMFS 18-årige ,00 7,00 6,00 Danmark 5,00 Odder 4,00 3,00 2,00 1,00 0, I Odder fortsætter mange årige i den kommunale tandpleje. Fordeling DMFS 18-årige 2011 Vi havde således indsendt SCOR på 87,32 % af årgangen i % % 18-årige med DMFS > 8 80% % 18-årige med DMFS % % 18-årige med DMFS % 100% % 18-årige med DMFS > 8 80% % 18-årige med DMFS % % 18-årige med DMFS % % 18-årige med DMFS = 0 20% 0% Land region Odder Beslibning er en meget enkel behandling, som betyder, at vi kan bevare fokus på det vigtige: Renhold, så vi kan standse sygdomsudviklingen i munden. Ind imellem må denne behandling revideres, fordi det nødvendige renhold ikke kan gennemføres, og barnet er generet af den beslebne tand. I 2008 og 2010 gennemførte vi brugerundersøgelser, som viste en meget stor tilfredshed blandt Tandplejens brugere. I 2010 foretog tandlæge Niels Hansen fokusgruppeinterview med grupper af brugere (forældre og unge) og medarbejdere. Interviewene viste ligeledes meget stor tilfredshed med tandplejens arbejdsmetoder. I 2010 blev arbejdet med udviklingen af Odder-modellen beskrevet i en rapport, som kan findes på tandplejens hjemmeside: I august har vi planlagt at afholde en temadag internt i Tandplejen for blandt andet at samle op på vores erfaringer med beslibninger og for evt. at justere indsatsen.

6 HORSENS Charlotte Rugholm, tandlæge. Horsens Kommunale Tandpleje. Beskrivelsen tager udgangspunkt i praksis som hovedregel, at vi behandler manifest mælke- med ekstraktion. Hvis kooperationen er meget dår- på Borgmesterbakkens tandklinik i Horsens. tandscaries med fyldningsterapi medmindre lig udføres behandlingen under brug af Dormicum/ tanden er tæt på fysiologisk fældning. Vi lægger midazolam. Vi anser prognosen for behandling af Jeg arbejder på Borgmesterbakkens tandklinik i dog vægt på, at der for hvert barn laves en nekrotiske mælketænder med Coronal mortal Horsens midtby. Vi behandler cirka 5800 børn fra individuel behandlingsplan i samarbejde med amputation (COMA) for dårlig, men forsøger syv skoledistrikter. Vi har mange børn fra socialt patient og forældre. Denne plan afhænger af bar- alligevel ofte at behandle nekrotiske 05 ere tand- belastede kvarterer, men også pæne og stort set nets alder, kooperation, cariesmængden, behand- bevarende med COMA evt. i kombination med cariesfri privatskolebørn. Vi har en normering på 3,4 lingserfaring samt af mundhygiejne og kostvaner. incision af absces. Dette forsøges, hvis vi anser behandlende tandlæge og 1,5 tandplejer samt klinik- Vi lægger meget vægt på, at børnene kontinuerligt det for vigtigt at bevare 05 eren i relation til plads- assistenter, som dagligt har egne profylaksepatien- skal have gode oplevelser på klinikken. Vi bruger forhold og eruption af 6 eren. ter. Vi har vores egen mobilklinik, der på skift står meget tid på tilvænning og laver henholdende Mælketænder som fældes inden for 1-1,5 år på de fleste af vores tilknyttede skoler. Heri ind- behandlinger, hvor det er nødvendigt for fortsat at behandles som hovedregel ikke. Forældre og barn kalder vi børn fra 3. klasse til undersøgelse og sikre den gode kooperation. Målet er glade trygge gøres opmærksomme på, at de skal henvende sig profylakse, mens al cariesbehandling foregår på børn med sunde tænder (uden smerte, abscesser), ved gener. Der behandles typisk med ekstraktion hovedklinikken på Borgmesterbakken. Vi tilstræber, men ikke nødvendigvis fine dyract fyldninger i hver ved smerter/gener. at forældrene kommer med børnene til undersøgel- en mælketandskavitet. Større børn, hvor der typisk er 2-3 år til fældning, se op til cirka 3. klasse, da vi anser dialogen med med meget dårlig kooperation, vælger vi ofte i forældrene som særdeles vigtig i relation til at formidle vores viden om sund adfærd. Vores indkalde- Vores tilgang til behandling af mælketænder er tillige: samråd med forældrene udelukkende at behandle profylaktisk for at undgå at ny caries opstår og Horsens intervaller er 21 måneder for sunde cariesfri børn Profund caries på mælketænder behandles enten holde permanente tænder sunde (kombineret med god mundhygiejne (uden permanente molarer i med COVA (coronal vital amputation) eller med med tilvænning) og ekstrahere ved smerte/absces frembrud). delvis ekskavering, hvor caries efterlades pul pa- (evt. i lattergas eller dormicum). nært herover bunddækning og tæt fyldning. Mindre børn med meget store behandlingsbehov Vores tilgang til behandling af primære tænder er Absces eller fistel på 04 er behandles stort set altid henvises til generel anæstesi. Dette kombineres

7 Case: altid med tilvænningsforløb/profylakse på klinikken hos tandplejer/klinikassistent. Caries i fortænder behandles altid non-operativt med fluor og renhold. Evt. beslibning af emaljekanter for at facilitere renhold. Som jeg har nævnt flere gange planlægges behandlingen jo altid i samråd med forældrene og under hensyntagen til barnets kooperation såvel som forældrenes tilgang til kost/renhold. Af og til udføres slibebehandlinger approximalt, hvis der for eksempel er et enkelt cariesangreb og forældre/barn er topmotiverede men oftest vælges i denne situation jo blot at lægges en lille dyract fyldning, eller hvis der for eksempel er et stort behandlingsbehov, kan der vælges at beslibe egnede kaviteter for at lette behandlingsmængden. Non-operativ cariesterapi kræver dog altid god opbakning fra børn/forældre mht. kost og især mundhygiejne. I casen med Jonas nedenfor er også beskrevet, hvordan den non-operative cariesterapi (fluor/renhold samt lakeringer) på mælketænder kan bruges som henholdende behandling ved børn med stort behandlingsbehov. Caries på facialflader behandles altid non-operativt, når der er god mundhygiejne. Ved ressourcsvage familier, som har svært ved at møde op til aftalte tider på Borgmesterbakken (og hvor vi stort set kun har mulighed for at få fat i børnene på skolen), vælges typisk også slibebehandlinger og andre former for non-operativ terapi (fluor, afpudsning, lakering af aktive carieslæsioner). Initiel caries i primære tænder fluorpensles med duraphat 2-3 gange pr. år og initielle okklusale læsioner forsegles med clinpro eller glasionomer efter samme retningslinjer som permanente tænder. Da vi på Borgmesterbakkens tandklinik behandler en bred vifte af børn med forskellig social og kulturel baggrund, er det svært at beskrive et typisk mælketandsforløb jeg har herunder skitseret nogle forskellige forløb: Alberte 4 år. Caries initiel caries God kooperation opnået, samt at han ikke kører træt i at skulle behandles så fra barn og forældre. Behandlingsplan: mange gange. Forældrene gøres opmærksomme på, at der er Tilvænning i det omfang det er nødvendigt. Lokalanalgesi med ubehandlet caries samt tænder, som er udelukkende henholdende behandlede. For at forhindre progressionen af caries er det the wand. Evt. lattergas. Konventionel fyldningsterapi med dyract Tillige hyppige fluorbehandlinger -04 samt instruktion i brug af tandtråd for at forhindre progressionen af caries. ken ved gener eller tabte IRM fyldninger. Hvis der i tilvænnings- vigtigt at opretholde gode vaner hjemme, samt kontakte klinikfasen opstår absces/smerte ekstraheres typisk under brug af dormicum. Sideløbende gives fluorbehandling og instruktion til Jonas 5 år. Manifest caries 04-.4, 04+.4, -05.1, som alle ses kaviterede ved den kliniske undersøgelse. Der tages bw og forældre i mundhygiejne og kostvejledning. radiologisk diagnosticeres yderligere caries i yderste 1/3 af dentinen på Tillige flere initielle carieslæsioner. Jonas er 2. besøg: ved undersøgelsen genert og stille. God kooperation fra forældre. Cirka 6 mdr. senere genoptages behandlingen. Resterende caries behandles med fyldningsterapi og IRM skiftes. Naturligvis under Behandlingsplan: forudsætning af at kooperationen er god. Tilvænningsforløbet 1. besøg: planlægges individuelt, og der kan holdes pauser af cirka tre Der opstartes tilvænningsforløb, hvor mange af de store cariesangreb grovexcaveres som tilvænning og fyldes med IRM Samme kliniske/radiologiske billede som beskrevet hos Jonas måneders varighed for at Jonas ikke kører træt i behandlingen. cement eller Fuji IX. Mindre okklusale læsioner forsegles som tilvænning med clinpro eller glasionomer. Når Jonas er klar til det, kooperation. Her ville vi typisk behandle al caries med fyldnings- kunne ses på er 8-årigt barn med ekstremt god og vedvarede behandles resterende kaviterede cariesangreb med konventionel terapi. fyldningsterapi. Ikke kaviterede læsioner, som udelukkende er diagnosticeret radiologisk, afventer typisk 6-12 mdr. med fyldningsterapi for at bevare den gode kooperation, som Jonas har

8 ESBJERG Hanne Åskjær, afdelingstandlæge, Esbjerg Kommunale Tandpleje. Esbjerg Tandplejen i Esbjerg er i den heldige situation, at vores tandlæge/tandplejerstillinger er besat, også selvom der har været et flow af nyuddannede tandlæger. Vi har fået flere uopfordrede ansøgere. Vores tandplejere har været på borekursus, hvilket har givet dem mere fokus på det profylaktiske arbejde. Der er ikke nogen af vores tandplejere, som har ønsket at udføre selvstændigt cariesterapi. I vores flowdiagram, som følges af alle medarbejdere på vores seks storklinikker, er der sat fokus på eruptionskontrol af 6 ere og 7 ere, og vi kan nu se den cariesmæssige forbedring på de 15-årige, som vi havde som mål i Ethvert besøg på klinikken omfatter indfarvning, tandbørsteinstruktion og afpudsning med duraphat-tandpasta. Da Esbjerg, som i alle andre kommuner, har et cariesmæssigt flot område og et område med høj cariesforekomst, er vores profylaksetiltag gradueret efter individuel behov. Således har vi patienter, som selv kommer til tandbørstning hver dag på klinikken. Vi har også afpudsningsprojekter med duraphat-tandpasta på udvalgte 1. og 5. klasse en gang i måneden. Samarbejde med sundhedsformidlere omkring ressourcesvage familier af anden etnisk baggrund. Vi har personale- og budgetmæssige ressourcer til, at vi som udgangspunkt behandler caries i mælketænder, men der kan være forhold, som gør, at det kan være henholdende behandling: Tandens restlevetid. Vi exer nok hyppigere dubiøse 04 ere end 05 ere, hvor 05 erne ønskes bevaret længst muligt som pladsholder. Det behandlingsvanskelige barn, hvor man må gå på kompromis med behandlingen og tanden fyldes med IRM eller fuji. Afdækning af hvilken forventning forældre/ barn har til behandlingen. I Østbyen møder vi forældre, som kun kommer med deres barn til smertebehandling (for eksempel) Muligheden for behandling i GA anvendes, hvor behandlingsomfanget er stort, og der er manglende kooperation. Behandlingen bliver da radikal, hvor dubiøse tænder exes. Vurdering af, hvor langt vi kan komme med vores profylaktiske tilbud og derudfra vurdere, hvornår tanden skal behandles med konventionel cariesterapi. Heri indtænker vi forældre/ barnets ressourcer.

9 Cases: Jeg har bedt vores filialledere komme med deres indlæg og patient-case. Kirsten Klok, Brammingklinikken: Anne-Birthe Præst, Hjertingklinikken: Maibritt Sander, Spangsbjergklinikken: At behandle børn med carierede mælketænder er Når der er konstateret fyldningskrævende Alm. praksis, eksempler: Jeg har en pt.: Sebastian 11 år. ikke altid let, og man bør altid have i tankerne at caries, vurderes barnets alder og kooperation 1. Barn i 1 kl.: Fyldningsterapi ( 22/8/11) samt Han havde caries i 04-, som blev exet. gevinsten ved det, man gør, skal overstige ulempen samt tidligere caries erfaring ( 28/10/11) Caries behandlet med IRM. ved at undlade behandling. 1. Det lille barn på 3-4 år forsøger vi at vente, 2. Barn i 1 kl.: Fyldningsterapi (12/5/11) samt Caries fluorbehandlet. Hvad man forstår ved behandling er et vidt der foretages tilvænning og fluorbehandling ( 6/4/11) Caries +05 fyldt med compomer. begreb. Jeg synes, vi spænder over mange behand- 2. Det store barn hvor mælketanden er tæt på 3. Barn i 2 kl.: Fyldningsterapi (19/3/11) lingsmuligheder, hvor vi samtidig også tænker i at fældning ex ved symptomer. (25/3/11) samt / ( 4/4/11). Overvejelserne var: bruge vores ressourcer de rigtige steder. 3. Alle øvrige fyldningsterapi med Prompt L Pop Løsning af 04- medførte ex, den fældes alligevel Men en case, der illustrerer en typisk behandling, og Dyract. 100 % får inj. (X ogel på slimhinden Vi reviderer meget sjældent vores mælketandsfyld- snart, og vi undgår at skulle have akuttider til evt. er stadigvæk her i Bramming et tilfælde, hvor inden inj.)en meget lille del får N2O og en ninger. Ved brud på randcrista og profund caries på smertebehandling. cariesangrebene opdages inden det er kompliceret meget lille del præmed. Vi har meget få 04 erne (også uden symptomer), foretages næsten Behandling med IRM i 05+ da 6+ var fyldt med caries. Derefter laves der forholdsvis konventionel behandlingsangste børn. altid cova. plast, i flade 2 er risikoen for skader på 6+ ikke så fyldningsterapi på de mælketænder, der efter en 4. På ganske få pt. har vi foretaget beslibning Vi ser på det hele barn når der lægges behand- stor. individuel vurdering ikke kan holde tiden ud i mun- (et barn med ringe tålmodighed og et barn, lingsplan. Caries i -04 så overfladisk, at tanden forventes den uden behandling. Der tænkes altid i smertefri hvor det er svært for mor at få fri fra arbejde.) naturligt fældet inden der vil opstå problemer. behandling ofte ved hjælp af lokalanalgesi. Altid med inj. Disse to børn havde flere caries- Behandling af da +6 havde caries og alligevel angreb. var bedøvet, tog det kun kort tid at fremstille fyldning +05 i stedet for provisorisk fyldning.

10 ODENSE Henning Tønning, overtandlæge i Odense Kommunale Tandpleje. Baggrund Tandplejen anvender relativt mange ressourcer på at reparere mælketænder. Indsatsen har ikke forbedret tandsundheden for mælketænder nævneværdigt. Nogle børn bliver skadet for livet i forhold til tandpleje. Det meste af tandplejens energi går til reparation af caries hos de mest sygdomsaktive børn. Der er dokumenteret sammenhæng mellem tandbehandling og angst. Vores nuværende praksis har veldokumenterede bivirkninger. Undersøgelser viser, at 80 % af mælketænder med caries falder ud uden at have givet anledning til smerter, uanset om de var blevet repareret med fyldning eller ej. Formål At ændre praksis fra overvejende reparetiv til overvejende non-operativ og henholdende cariesbehandling for mælketænder. Behandlingsmuligheder Non-operative metoder: (anvendes både til initial og manifest caries) Generel intervention: Information, motivation og undervisning i hjemmetandpleje med henblik på at lære forældrene at fjerne plak over caries. Anvendelse af fluortandpasta. Kostrådgivning (dagligt sukkerindtag). Lokal intervention: Professionel plakfjernelse. Fluorapplikation Duraphat-lak, Profluorid-lak, 2% NaF. Percy-howe behandling. Fissurforsegling- resinbaserede materialer eller GIC. Glasionomercement (GIC) Vitrebond, Fuji Triage, Fuji II LC. det overfladiske lag af carieret dentin fjernes med håndinstrument, og læsionen forsegles/fyldes med GIC (eller IRM-cement). Micro-invasiv behandling af caries med resin infiltration (under afprøvning). Operativ behandling: Pulpotomi Ekstraktion Tandfyldning med Compomer Dyract eller plast Stålkroner Referencer og litteratur: Gøran Koch, Sven Poulsen: Pediatric Dentistry. A Clinical Approach Lis Almer Nielsen: Udvalgte emner i pædodonti. København 2009 Tandplejens faglige vejledninger. Tandudtræk Dette skal foregå ved anerkendende tilgang og medinddragelse af børn og forældre. Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse. Henholdende behandlingsmetoder: Beslibning til åbne approximalrum evt. efterfulgt af fluorlak eller Vitrebond pulpanært. ART- Atraumatisk restorative treatment, en metode mellem non-operativ og restorativ behandling, hvor Odense

11 Case: Mette Marie 4 år indkaldes til: Screening/konsultation 3. konsultation: Behandler:... Klinikassistent/non-operativ Begrundelse for valg af behandlingsplan: Marie var behandlingsparat, herefter aftaltes tid til Behandler:...Klinikassistent/non operativ behandling. Opfølgning/kontrol af Oparbejde og bevare en god mundhygiejne ved både operativ og non-operativbehandling. behandling mundhygiejne fissurforseg- medinddragelse af forældre. Ved de efterfølgende konsultationer sås en tydelig Kliniske fund:... Dårlig mundhygiejne, gingivitis les med Helio Seal Clear. Tilvæn- Stoppe udviklingen af caries. forbedring af mundhygiejnen. Mor fortalte, at der var OK-front samt 05+.3,+05.3,05-.5,- ning til operativ behandling. Undgå smerter. meget mere fokus på sunde tandplejevaner i hjem- 05.5, general plaque i OK og UK. Behandler:...Tandlæge/operativbehandling. met, og at de havde indkøbt en el-tandbørste. Det Manifest caries: ,-05.1, Operativ behandling af med Ved 1. konsultation havde Mette Maries mor ingen handlede nu om at fastholde de gode tandplejevaner. Initialcaries: ,05-.13,04-.13,-04.3, glasionomercementfyldning. God fornemmelse af Mette Maries tandstatus, hun Mor blev anerkendt med ros, og der blev fokuseret på Behandlingsplan:... Aftales med mor. kooperation. troede oprigtigt, hun børstede hendes tænder rene, de ting, der var gået godt. Moren blev instrueret og og havde ikke problemer med at få børstet både motiveret til at fastholde de gode vaner. Samtidig for- 2. konsultation på klinikken: 4. konsultation: morgen og aften. talte hun, at Mette Maries storesøster på 9 år og Behandler:... Klinikassistent/non operativbe- Behandler:... Klinikassistent/non operativbe- Ved hjælp af anerkendende kommunikation og hendes far har odontofobia. Og at storesøsteren har handling. Opfølgning/kontrol af handling. Opfølgning/kontrol af medinddragelse blev moren gjort opmærksom på haft et stort behandlingsbehov. Dette har fyldt en del i mundhygiejne, medinddragelse af mundhygiejne. Mette Maries tandstatus. I form af information, hjemmet. Det virker dog ikke som om, det har påvir- mor, information om sunde tand- Behandler:...Tandlæge/operativbehandling. motivation og instruktion, blev moren klædt på med ket Mette Marie som var meget stolt over sin egen plejevaner. Instruktion i hjemme- Operativ behandling af ,-05.1 handlekompetencer, der gjorde hende i stand til at præstation. Der aftaltes, at storesøster kom med ved tandpleje. Initialcaries Pensles med glasionomercementfyldning. kunne opbygge sunde tandplejevaner. Mette Maries næste konsultation, så hun kunne få med 2% NAF-opløsning (1% F) God kooperation. Mor, datter og behandler lavede sammen et mål for en positiv oplevelse af et tandlægebesøg. ( ppmf) fissurforseg- behandlingsplan og hjemmetandpleje. Mor var meget Efter 5. konsultation var Mette Marie færdigbe- les med Helio Seal Clear. Tilvæn- 5. konsultation: interesseret i at komme flere gange på klinikken til handlet, og der aftaltes tid til opfølgning og kontrol 3 ning til operativ behandling. Behandler:... Klinikassistent/non operativbe- både non-operativ samt operativbehandlinger. måneder senere. handling. Opfølgning/kontrol af Der blev aftalt behandlingsplan for 2. konsultation. mundhygiejne. Kooperationen var god, og det skønnes at Mette

12 GULDBORGSUND Ulla Lund-Hermansen, Guldborgsund Tandpleje Behandlingen af mælketandscaries i Guldborgsund Tandpleje tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle cariessituation. Vores mål er at sikre, at barnet får et fuldt funktionsdygtigt mælketandsæt helt frem til tændernes naturlige fældningstidspunkt. Vi anvender alle behandlingsmuligheder i mælketandsættet, såvel non-operativt som operativt. Der lægges en individuel behandlingsplan i samarbejde med forældrene og med hensyn til barnets tandstatus, alder, samarbejdsevne, forældrenes evne til at gennemføre forebyggelse/hjemmetandpleje og deres prioritering af tandsundhed. Vi prioriterer barnets tarv højt i den samlede evaluering af behandlingen og anvender pædagogiske/psykologiske metoder i tilvænningen af barnet og såvel generel som lokalanalgesi og sederingsmetoder, således at vi tilstræber at behandlingen udføres smertefrit for barnet. Alle personalefaggrupperne er involveret i behandlingen af småbarnet, således at vi udnytter vore ressourcer mest rationelt. Det betyder, at forældre og børn møder et personligt team omkring barnet. Andelen af socialt udsatte borgere er betragtelig i Guldborgsund Kommune. Dette afspejles i tandsundheden i kommunen. Målt på SCOR registreringer er tandsundheden i Guldborgsund Tandpleje dårligere sammenlignet med landsgennemsnittet og gennemsnittet for Region Sjælland. Guldborgsund

13 Case: 1. besøg: SA, en dreng på 9 år og 8 mdr. møder med sin far på klinikken til en akuttid pga. gener fra en tand. SA udpeger selv 05+, der har mistet en større fyldning, der strækker sig over tre tandflader (okklusalt, mesialt og palatinalt). Et tilbageblik i journalen viser, at SA tidligere har henvendt sig på klinikken pga. mistet fyldning i 05+. En radiologisk undersøgelse viser desuden, at der er en ny carieslæsion på distalfladen. Klinisk og radiologisk kan der yderligere konstateres caries i to 6-årstænder okklusalt, og 4 carieslæsioner i de temporære tænder. Symptomerne fra 05+ skyldes foodimpaction og er diffuse. Da 6+ også skal behandles operativt planlægges behandling i en seance under lokalanalgesi. Far er indforstået med behandlingsplanen og får ny tid. 2. besøg: Da SA møder op til behandling ses en yderligere destruktion af 05+ med nedbrud af den distale randcrista. Der er ingen symptomer. Radiologisk ses anlæg af alle permanente tænder i regionen, halvt resorberede rødder 05,04+, og klinisk ses neutral okklusion 6+/6-. Behandlingsvalget for 05+ revideres til ekstraktion. Evaluering i forbindelse med den ændrede behandling går på flere parametre: Fagligt skønnes en genopbygning af tandkronen med et plastmateriale at have en dårlig prognose pga. begrænset retention (er allerede mistet én gang). Desuden er cariesdestruktionen profund, og risikoen for, at der inden fældning opstår forværring af symptomer og evt. abscessdannelse skønnes relativt stor. Når man betragter SA som patient, er der umiddelbart ingen vanskeligheder. Der er tidligere foretaget operativ cariesbehandling af mælketænder, hver gang med god accept. Der er imidlertid nu tale om flere carieslæsioner, der skal konventionelt behandles inden for kort tid. Det besluttes derfor, at agere radikalt, hvorved risikoen for tandpine og flere reparationer af den aktuelle tand elimineres. På denne måde forventes SA også at kunne bevare sin tålmodighed og gode accept af tandbehandling fremover. SA repræsenterer på mange måder en typisk patient i vores tandpleje. Han tilhører en gruppe, hvor der allerede tidligt kan konstateres behandlingskrævende caries i de temporære tænder. Behandlingsvalget af børnepatienter med høj cariesfrekvens, store carieslæsioner i de temporære tænder med risiko for senkomplikationer, er ofte mere radikalt under forudsætning af, at barnets acceptgrad tillader det. Casen med SA adskiller sig dog ved valg af ekstraktion af en 05 er. Det tilstræbes i tandplejen at bevare disse tænder så tæt på naturlig fældning som muligt. I situationer som denne med SA, er der valgt at fokusere på at sikre et velfungerende og symptomfrit tandsæt. Det er også væsentligt at bevare et godt forhold og tillid mellem behandlerteam og patient/ familie.

14 HØJE-TAASTRUP Mette Borum, overtandlæge, Høje-Taastrup Kommune: Høje-Taastrup I Høje-Taastrup har vi ikke en nedskrevet praksis specielt for behandling af mælketænder. Den overordnede praksis, som står i vores Sundhedsplan, skelner ikke mellem temporære og permanente tænder. Vores udgangspunkt er at have fokus på nytteværdien af en behandling; altså, om det problem, den løser, opvejer de ulemper, den medfører. For en fyldnings vedkommende har vi oversat det til: Den stopper cariessygdommen lokalt i tanden og erstatter tabt væv. Men den svækker potentielt tanden lige så meget som selve cariesangrebet. Den har ikke ubegrænset holdbarhed, dvs. den skal formodentlig omlaves en eller flere gange i tandens levetid med yderligere substanstab til følge. Den medfører risiko for sekundære skader, for eksempel sekundær caries, skade på pulpa og nabotand. Fremstillingen kan medføre ubehag for barnet; og risiko for udvikling af tandlægeskræk kan stige med antallet af behandlinger og omlavninger. Den ændrer ikke på årsagen til caries og cariesaktiviteten generelt. Fyldningsterapi er selvfølgelig ikke det vigtigste værktøj, når et barn lider af aktiv caries, og vi lægger mange ressourcer i at forsøge at undgå boret.

15 Case: Vi vil meget hellere fortælle en konkret historie om ændring af praksis i et bestemt geografisk område i en bestemt periode, som ligger en del år tilbage i tiden. Forhistorien er, at vi tilbage i 2002 stod uden filialleder til klinikken på Selsmoseskolen i Tåstrupgårddistriktet. På det tidspunkt havde vi 10 klinikker i kommunen; alle tandlæger med jus var filialledere andre steder, og ingen kunne umiddelbart overtales til at overtage ansvaret for Sels, som vi kaldte klinikken. Sammenlignet med de andre klinikker i kommunen var Sels karakteriseret ved en meget større andel af tosprogede børn, større andel af småbørn og børn i indskolingsalder, større andel af brugere med sporadisk brug af tandplejetilbuddet, og en meget større cariesforekomst end kommunen som helhed. Hverdagen var med andre ord præget af mange udeblivelser, men også mange akutte behandlinger i det primære tandsæt; mange ekstraktioner, fyldninger og omlavning af fyldninger. Mange børn kom med smerter og abscesser, og de kom kun, når der var smerter. Dvs. de brugte tandplejen som poliklinik, og deres tandplejeerfaring var, at alle kontakter medførte invasive behandlinger. I den situation valgte vi at sadle helt om. Klinikken blev bemandet fuld tid med en meget erfaren tandplejer, Jannie Ørvad, som fik til opgave at forebygge sig ud af problemet. Alle cariesaktive børn blev trukket til truget og fik fluorbehandlinger og fissurforseglinger, afpudsninger, tandbørsteinstruktioner osv. hver 3. måned. Mælketænder med kavitetsdannelse blev renset perifert med håndinstrumenter og fyldt midlertidigt med provisorisk materiale (IRM eller glasionomer), og jeg selv kom en dag om ugen og lavede uundgåelige fyldninger i permanente tænder og andre invasive behandlinger, som ikke kunne vente. Det var tanken, at det skulle være en midlertidig løsning, og at vi ville erstatte alle de midlertidige fyldninger i mælketænder, når det var muligt. Men vi oplevede en masse uventede, positive bivirkninger af vores lille nødløsning. Først og fremmest begyndte børnene og deres forældre at komme mere stabilt. Antallet af akutte henvendelser syntes at falde, og de midlertidige fyldninger holdt over al forventning og gav os mulighed for at koncentrere os om at stoppe cariesaktiviteten i stedet for. Så i stedet for at være et overgangsfænomen blev Sels-modellen permanent i resten af klinikkens levetid. Der kom skiftende tandlæger forbi en-to dage om ugen, men Jannie og klinikassistent Jette forblev de gennemgående figurer, der havde styr på klientellet. Da vi lukkede klinikken i forbindelse med centraliseringer i 2008, fulgte Jannie og Jette selvfølgelig med til den klinik, der skulle overtage børnene fra Selsmosen og to andre skoledistrikter, og selvom vi var bekymrede for fremmødet, når nu Sels-børn og forældre skulle længere væk for at komme til tandlægen, er bekymringen gjort til skamme. Tværtimod har vi nu oplevet at se forældre, som vi aldrig tidligere kunne overtale til at følge deres børn til tandpleje.

16 Case: Jannie Ørvad, tandplejer, Høje-Taastrup Kommune: En typisk case fra Sels ten, og jeg oplevede forældrene langsomt blive mere Ahmet var 4 år, da jeg så ham første gang, og meget stabile og lydhøre, og Ahmet blev mere tryg for hver cariesaktiv ligesom sine brødre og søstre. Hans mor gang vi sås. Efter første omgang blev der sat et nyt og far var søde og rare, de havde begge en sød interval på tre måneder for kontrol af IRM-fyldninger- tand ; og tandbørstning og regelmæssige tandplejebe- ne og fornyet fluor og tandbørstetræning. Forældrene søg var ikke det vigtigste for familien. Ahmets tand- fik blandt andet til opgave at holde øje med de mid- plejeerfaring var derfor akut behandling og re-behand- lertidige fyldninger og bestille tid, hvis de mistedes, ling af en -04, og han var ikke helt tryg ved at komme og det gjorde dem efter min opfattelse mere på klinikken. opmærksomme på Ahmets tænder end de tidligere Efter en rejse til hjemlandet mødte han og familien havde været. dog til almindelig undersøgelse, hvor jeg fandt aktive Jeg har fulgt Ahmet mindst hvert halve år siden da. cariesangreb både i fronten og i mælkemolarerne. Ved tab er de midlertidige fyldninger blevet erstattet Under normale omstændigheder ville jeg have sendt med ny IRM eller glasionomer, men altid uden brug af ham videre til fyldningsbehandling hos tandlægen, roterende instrumenter. Det lykkedes os i fællesskab efter at jeg havde overstået forebyggende og intercep- at holde Ahmets mælketænder fri for symptomer og tiv behandling og tilvænningsbehandling. yderligere caries frem til fældning; og hans perma- de børn, der havde rigtig meget brug for os, men rigtig Sels-modellen blev til, før vi hørte om skråslibnin- Men nu var den mulighed indskrænket, og jeg gik i nente molarer er også blevet fissurforseglet efter- svært ved at følge det mere gængse tandplejetilbud. ger; før vores kommune kom med i SEAL-projektet og gang fra en ende af med tandbørsteinstruktion, til- hånden, som de er frembrudt. Jeg oplevede, at vi fik ro til at opbygge gensidig tillid, før medhjælpbekendtgørelsen bortfaldt og jeg kom vænning, afpudsning og fluorbehandlinger, som lang- Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen, og nu nu hvor de mere invasive behandlinger blev nedtonet, på borekursus hos Vibeke Qvist. Hvis vi havde star- somt førte til, at jeg kunne få lov til at fissurforsegle hvor Ahmet er stor teenager, har han da også et par og de hyppige besøg med fokus på standsning af tet projektet i dag, havde vi nok fokuseret mindre på 05+05, -05, som alle havde begyndende caries, og at fyldninger. Men vi fik opbygget et godt samarbejde og caries aktiviteten blev, foruden at give bedre tand- de provisoriske fyldninger og mere på familiens mulig- foretage grovexcavering med håndexcavator i undgik at hans utryghed udviklede sig til tandlæge- sundhed, også en opdragelse i bedre fremmøde. hed for at holde de karierede flader rene, men egent- og 05,04- og ilægge IRM-cement. skræk. Og familiens involvering i tandplejen kom også Vi bruger stadig modellen som en del af vores lig er det vigtigste nok at vi oplevede, at det kan lyk- Og så fornyet tandbørsteinstruks, fluorbehandling, hans søskende til gode. behandlingstilbud på alle klinikker, selvom det nok er kes os at holde børnene symptomfrie og formindske kostsnak osv. osv. Sels-modellen startede som en nødløsning, men de færreste børn som går med midlertidige fyldninger cariesaktiviteten med skånsomme metoder. Behandlingen krævede meget hyppige besøg i star- udviklede sig til et rigtig godt behandlingstilbud især for gennem hele mælketændernes levetid.

17 KØBENHAVN Birgitte Uldum, afdelingstandlæge og Annette Sundby, souschef, tandlæge. MPH. Formålet med Børne og Ungdomstandplejen er Udgangspunktet for valg af en hensigtsmæssig have kontrol og dermed fravær af magtesløshed og der hele tandens funktionsperiode uden børnene efter vores opfattelse at medvirke til at fremme strategi er god diagnostik af rene tænder med brug endelig ved at sikre smertefrihed eller minimal får frygt eller angst for tandbehandling. børns og unges tandsundhed dels gennem at fore- af de nødvendige hjælpemidler så som lys, luft, smertepåvirkning. Og så følger vi i cariesgruppen i Københavns bygge og behandle orale sygdomme som basis for fiberlys og røntgen samt omhyggelig registrering af Vi har formuleret det i en politik: Tryghed for alle, Kommune intenst med i den faglige litteratur og god oral sundhed gennem hele livet og dels ved at fundene. som er drøftet med alle medarbejdere. diskussioner om f.eks. SEAL, ART, Hall og Odder/ gøre børn villige og i stand til at modtage tandpleje. Først og fremmest gælder det om at få børn og Vi bruger anerkendte tilvænningsteknikker (ekspo- Frederikshavnmodellen som mulige supplerende I Københavns Kommunes Børne og Ungdomstand- forældre til selv at tage ansvar for tandbørstningen neringsmetode eller fortælle-vise-gøre metode) for behandlingsteknikker. pleje tager vi udgangspunkt i en anerkendende sund- to gange dagligt med fluortandpasta. Og det fra at give børnene følelse af kontrol, ligesom vi bru- hedspædagogik med fokus på sundhedsfremme og børnene er helt små. Hvis det viser sig ikke at være ger psykisk og farmakologisk smerte og angst- forebyggelse, i god diagnostik og i tilvænning til nok til at fastholde den orale sundhed, støtter vi mestring. Konsekvent brug af overfladeanalgeti- tandpleje, når det drejer sig om børn med caries i med tilbud om hyppigere konsultationer, fluorbe- kum, tilvænning til og brug af lokalanalgesi til alle temporære tænder. handling, forsegling og henholdende behandling smertevoldende behandlinger samt computerstyret Ved brug af den anerkendende sundhedspædago- med det formål at kontrollere cariesudviklingen og injektion er et tilbud på alle klinikker, ligesom vi på gik ønsker vi at kvalificere mødet med børn og for- udskyde eller helt undgå yderligere operativ behand- rette indikation sederer børnene med enten kvæl- ældre, så det giver det bedst mulige udgangspunkt ling. stofforilte eller benzodiazepiner. For en meget lille for dialog og samarbejde om at opretholde en god del af børn med caries i temporære tænder, er der oral sundhed for børnene. Vi satser hårdt på forebyggelse af orale sygdomme med fokus på, hvordan man balancerer den orale Behandling af børn kræver børnekompetence En forudsætning for at have med børn at gøre, er at vi har en speciel børnekompetence. indikation for behandling i generel anæstesi, som derfor tilbydes. Vi stiler således mod sundhedsfremme og forebyg- København mikroflora, og på hvilke metoder og midler, der er At gøre børn villige og i stand til at modtage tandbe- gelse mod sikker diagnostik og mod at gøre børn til rådighed, når en ubalance skal genoprettes. Alle handling opnås gennem at give børn og forældre villige til at modtage tandbehandling. Lykkes det medarbejdergrupper er involveret, og kompeten- tryghed. Følelse af tryghed opnås dels ved at etab- for os, kan vi som regel instituere operativ terapi cerne er bygget op gennem målrettet uddannelse lere et godt og tillidsfuldt forhold mellem børn, for- på rette indikation, fremstille en fyldning, der hol- og lokale drøftelser. ældre og tandplejeteam, dels ved at børn oplever at

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation.

Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Oddermodellen Non-operativ behandling og anerkendende kommunikation. Dagens temaer Hvorfor denne forandring? Hvad ved vi om cariessygdommen? Hvad gør vi i Odder? Non-operativ tandpleje. Anerkendende kommunikation.

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen

Kalaallit Nunaanni Kigutileriffeqarfiit Grønlandstandplejen Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Fremgangsmåde Hele Grønlandstandplejen Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er: Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje.

FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. FLOW-DIAGRAM for Esbjerg Kommunale Tandpleje. Tandbørsteinstruktion efter indfarvning og registrering af plaquetal er obligatorisk ved alle undersøgelser, cariesbehandlinger og eruption/profylaksekontrol

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Organisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje

Organisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje Tandplejen Bilag til sagen vedr. vedr. Orientering om Tandplejens Sundhedsplan 2017-2022. Sagsid: 18/28986 Børn & Familieudvalget den 10. december 2018. Organisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje Den Kommunale

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2012 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder (omkvædet fra Tandplejens sang i anledning af 100 års fødselsdagen) Hos Aalborg Tandpleje kan

Læs mere

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast.

Allergi overfor indholdsstoffer i fluorpræparatet. Behandling: Fissurforsegling Lakering af tændernes dybe furer med en tyndtflydende plast. Behandling: Fluor pensling Fluorpensling anvendes til at bremse udviklingen af begyndende huller (caries) i tænderne. Fluorpensling kan også benyttes til at lindre symptomer fra følsomme tænder, hvor årsagen

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE

SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE SUNDHEDSPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNALE TANDPLEJE Sundhedsplanen bør beskrive: de mål, vores tandpleje ønsker at tilstræbe og helst opfylde, samt de metoder, vi bør anvende, for at opnå disse mål på en sådan

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Sundhedsplan 2016-2020

Sundhedsplan 2016-2020 Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje Indholdsfortegnelse Forord.. 1 Sundhedsplanen 2016-2020.. 2 Sundhedspolitikken. 3 Børnepolitikken. 3 Sundhedsudviklingen. 4 Fremtidens tandpleje 5 Sundhedsplanens

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed i

Læs mere

Generel Anæstesi Københavns Kommune

Generel Anæstesi Københavns Kommune Generel Anæstesi Københavns Kommune Afdelingstandlæge Erfaring med GA Københavns Tandlægeskole 1997-2008 Københavns Kommune 2000- Disposition 1. Praktiske erfaringer 1. Hvad bliver der lavet? 2. Indikationer

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2013 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder Tandplejen og Fristedet har i anledning af Tandplejens 100 års fødselsdag 24.04.2013 indspillet

Læs mere

Skal primære tænder behandles?

Skal primære tænder behandles? Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen.

Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 2 Tandsundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 12.735 børn og unge i alderen 3-18 år i Herning Kommune danner grundlag for sundhedstallene i. Der har i været

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019

Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019 Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2019 Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder

Læs mere

Cariesstrategi Grønland

Cariesstrategi Grønland Rød procedure Cariesstrategi Grønland 2008-2018 Gælder for Hele Grønlandstandplejen Fremgangsmåde Den overordnede strategiplan for tandplejen i Grønland er Tandplejen i Grønland Indsatsområder 2006-2012

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon TANDPLEJEN Næstved Kommune Tandplejen Parkvej Parkvej 48 4700 Næstved Telefon 55881500 Tandplejen Karrebækvej Karrebækvej 80 4700 Næstved Telefon 55881580 VI BEVARER SMILET... VI BEVARER SMILET... Tandplejen

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 152,08 101,39 253,47 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 88,71 164,76

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,47 99,65 249,12 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,19 161,93

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. 6. Ydelser uden tilskud. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,34 99,56 248,90 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,11 161,79

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Behandling af børnepatienter

Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Behandling af børnepatienter Cariesrelaterede sygdomme og andet Indkaldeintervaller og hvordan bliver det økonomisk rentabelt Brug af lokalanalgesi og sedering - video Behandling

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2010

Honorartabeller 1. april 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller 1. april 2010 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 319,99 213,32 533,31 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 154,56 103,04 257,60 SIKRINGSGRUPPE 1 1113 Diagnostisk

Læs mere

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning

Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal. Behandling af følsomme tandhalse Følgebehandling efter tandudtrækning SIKRINGSGRUPPE 1 Reguleringstillæg 16,9% 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 315,93 210,62 526,55 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 152,60

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Caries i pædodontien

Caries i pædodontien Caries i pædodontien Caries i pædodontien Det enkelte barns behov Clara Mohammad Caries i pædodontien Carieserfaring Forekomst, progression og behandling af caries Det primære tandsæt ( ca. 0-6 år) Blandingstandsættet

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2007

Honorartabeller 1. oktober 2007 Honorartabeller 1. oktober 2007 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2007 oktober 2007: 0,2% SIKRINGSGRUPPE

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING.

TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING. TILBUD OG OVERSLAG PÅ TANDBEHANDLING. DATO: 0.0. 00 Navn på Patient ØSTFYNS IMPLANTAT & KIRURGIKLINIK TORVET. DK. 800 NYBORG ØSTFYNS IMPLANTAT- OG KIRURGIKLINIK P P Februar 00. BEHANDLINGSPLANLÆGNING:

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer.

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer. Honorartabeller 1. oktober 2006 Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2006 - oktober 2006: 1.2% Sikringsgruppe

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2011

Forebyggelsesstrategi 2011 Forebyggelsesstrategi 2011 Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent Jane

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Evaluering af tandsundheden

Evaluering af tandsundheden Evaluering af tandsundheden [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune

VELKOMMEN TIL. Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune VELKOMMEN TIL Tandplejen for Børn og Unge i Frederiksberg Kommune VELKOMMEN TIL TANDPLEJEN Produceret af Tandplejen for Børn og Unge Frederiksberg Kommunes Tandpleje Oktober 2018 Indholdsfortegnelse Første

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:

Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2019

Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Fredag d. 5. september 2014 kl i Aud. 2 PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børn og unges reaktioner og kooperation ved tandbehandling, medicinering og vågen sedering i tandklinikken Fredag d. 5. september 2014 kl. 8.30 14.15 i Aud. 2 8.30-9.15

Læs mere

Gode tænder hele livet

Gode tænder hele livet SUNDHEDSPLAN 2012-2017 2 Gode tænder hele livet En god tandsundhed gennem hele livet har en markant indflydelse på den samlede livskvalitet. Herning Kommunale Tandpleje har derfor i gennem mange år arbejdet

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Kære Københavns Tandlægeforening

Kære Københavns Tandlægeforening Kære Københavns Tandlægeforening Vi vil gerne sige tak for jeres uundværlige støtte til vores frivillige arbejde med Rise Above Foundation Cebu på Filippinerne i juli måned 2013. Hermed fremsender vi jer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dine tænder. Sundhedsdansk. NYE ORD Tænder

Dine tænder. Sundhedsdansk. NYE ORD Tænder Sundhedsdansk Dine tænder Her kan du lære danske ord, som hjælper dig hos tandlægen. Du kan også få viden om, hvordan du passer godt på dine tænder. NYE ORD Tænder Skriv det rigtige ord under billederne.

Læs mere

Dine tænder. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Dine tænder. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tænder. Oversæt til eget sprog - forklar

Dine tænder. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Dine tænder. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tænder. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Dine tænder Her kan du lære danske ord, som hjælper dig hos tandlægen. Du kan også få viden om, hvordan du passer

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v.

SIKRINGSGRUPPE 1. Større plastrestaurering (uden tilskud) Retentionsstift parapulpal Retentionsstift rodkanalforankr. (gerlach m.v. SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik m.v. Ydelse Patient Tilskud I alt 1140 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse fra 26 år 149,73 99,82 249,55 1141 Regelmæssig diagnostisk undersøgelse, 18-25 år 87,34 162,21

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

SIKRINGSGRUPPE 1. Reguleringstillæg med afsæt i : 23,9% 1. oktober Diagnostik

SIKRINGSGRUPPE 1. Reguleringstillæg med afsæt i : 23,9% 1. oktober Diagnostik SIKRINGSGRUPPE 1 1. Diagnostik Ydelse Patient Tilskud I alt 1111 Udvidet diagnostisk grundundersøgelse 334,85 223,23 558,08 1112 Diagnostisk grundundersøgelse (DG) fra 26 år 161,74 107,83 269,57 1113 Diagnostisk

Læs mere