1. Indholdsfortegnelse
|
|
- Kaj Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Problemformulering Metodebeskrivelse Property Market - Lejefastsættelse Asset Market - Prisfastsættelse Asset Market - Byggeomkostninger Property Market Udbuds justering Prisfastsættelse forholdet mellem huslejen og boligprisen Renten Skatteforhold Arbejdsløshed Delkonklusion Byggeomkostninger Delkonklusion Husleje fastsættelse forholdet mellem huslejen og udbuddet Delkonklusion Sammenfatning af de makroøkonomiske påvirkninger Boligprisernes udvikling i fremtiden Konklusion Litteraturliste
2 2. Problemformulering Boligpriserne er på langsigt bestemt af følgende makroøkonomiske parametre: Udvikling i renten, skatteforhold, byggeomkostninger, den demografiske udvikling samt øvrige realøkonomiske forhold.! Økonomi- og erhvervsministeriet udgav i april 2010 et økonomisk tema omhandlende Boligmarkedet og boligejernes økonomi [1]. Heraf fremgår det at den historiske! udvikling "# i realvækst i boligpriser på det danske marked har været svingende, og fulgt udviklingen i den generelle danske økonomiske udvikling, jf. figuren herunder!"#$%&'&!"#$%&'()*+*,"*,#-('"*./$+012+("2* & /012 &&&& /012 -( -( 3456 '( '( ( (.'(.'(.-(.-(,(,) +( +) *( *) (( () '( & & 7682&9&:;4<1=6&"&%=>?=&@A?"#/%"<=%&=%&@=%=#6=1&<A8&B=6&C;4<1&"&D>41"<4=&@A?"#/%"<=%E&B=%&?"##=%&$B&AC=%& <1"#6"6#=%6=&"&DA%@%$#=%/%"<=%6=2& F"?B=9&G>68>%4<&31>1"<1"42&3456&=%&D%>&!"#$#%&'"()*+*,-.*/'*0(+*1*%2*.(34456&!A%C=616"6#=%&H>%&A#<I&</"??=1&=6&%A??=&DA%&/%"<$B<C"6#=6=2&G=%&C>%&=6&$B. Figur 2-1 Væksten i reale boligpriser er beregnet som den vækst i faktiske boligpriser, der ligger ud over stigningen i forbrugspriserne. Realvæksten 4>6&C"%4=&<=?CDA%<1;%4=6B=2&G=&DA%C=616"6#=%&1"?&/%"<$BC"4?"6#=6&/I&@A?"#. i de danske boligpriser har de seneste 40 år fulgt den generelle danske økonomiske udvikling. 8>%4=B=1E&B=%&H=%<4=B=&"&I%=6=&A/&1"?&C=6B=/$641=1E&D%=8<1I%&"&B>#&%=1&A/. Når der har været en recession i den danske/globale økonomi, har boligpriserne stagneret, og når der har været vækst i økonomien, er boligpriserne steget. 1"8"<1"<4=&A#&@"B%A#&#"C=1C"<&1"?&B=&CA?B<A88=&<1"#6"6#=%2&K%"<<1"#6"6#=%E&B=%& "44=&H>%&%=>?54A6A8"<4&#%$6B?>#&L&C"?E&D5%&=??=%&<"B=6E&@?"C=&4A%%"#=%=12&K%". Dertil skal de forskellige tiltag, som de skiftende regeringer har foretaget, sammenlignes. Skattestoppet, <=%6=&C"?E&8=B&>6B%=&A%BE&D>?B=&"#=62&& som Fogh regeringen indførte i 2001, de skiftende renter samt de ændrede lånemuligheder, har ligeledes haft deres indflydelse på realudviklingen. M&G>68>%4&C=6B1=&@A?"#8>%4=B=1&B>&A#<I&"#=62&G=1&<4=1=&"&-((,&<A8&D5?#=& Denne opgave >DE&>1&%=61=6&<1=#E&>1&B=%&@?=C&@N##=1&8>6#=&6N=&@A?"#=%E&A#&>1&<1=86"6#=6& har til formål at belyse problemstillingerne omkring prissætning af boliger på det marked. DA%C=616"6# ' E&>1&@A?"#/%"<=%6=&C"??=&C;%=&8AB=%>1&C"#=6B=&"&B=&6;<1=&/>%&I%2& Seminaropgaven vil redegøre for de faktorer der indgår i prissætningen af boliger, O=6&/%"<D>?B=1&@?=C&8>%4>61&DA%<1;%4=1&>D&D"6>6<4%"<=6&"&=D1=%I%=1&-((+2&M& sammenligne disse med de historiske faktorer, og til sidst komme med en vurdering af prisudviklingen?5@=1&>d&@>%=&=1&h>?c1&i%&l&p2&4c>%1>?&-((+&a#&'2&4c>%1>?&-((*&l&d>?b1&@a?"#. de kommende år. /%"<=%6=&8=B&'P&/012&& Der tages udgangspunkt i den teoretiske model udarbejdet af DiPasquale og Wheaton i 1996 for prisfastsættelse af boliger [2]. Denne model sammenlignes herefter med den historiske udvikling i boligmarkedet. Der afgrænses fra erhvervsejendomme samt det!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! internationale boligmarked. ' &G=1&D%=8#"4&DQ&>D&/%A#6A<=%6=&D%>&G=&R4A6A8"<4=&SIBE&T>1"A6>?@>64=6&A#&!"6>6<8"6"<1=%"=12&G=&R4A. 6A8"<4=&SIB&<4566=B=&"&78$'"(!"#$#%&0(9#.:.*;(344<E&>1&@A?"#/%"<=%6=&6A8"6=?1&C"??=&D>?B=&0>2&'&/012&A8& I%=1&"&-((+&A#&-((*E&A#&'E*&/012&"&-('(&L&HC"?4=1&<C>%=%&1"?&=1&D>?B&"&B=&%=>?=&@A?"#/%"<=%&/I&'(&/012&"&I%=6=& -((+&1"?&-('(2&T>1"A6>?@>64=6&4A8&D%=8&1"?&A81%=61&<>88=&C$%B=%"6#&"&=>8.;8/'#>*.'&,;*$0(?6(">8.;8/( 344<6&M&!"#$#%&'"()*+*,-.*/'*0(%8@(344<E&C>%&C$%B=%"6#=6E&>1&B=&%=>?=&@A?"#/%"<=%&C"??=&D>?B=&0"%4>&+& /012&"&I%=6=&-((+&A#&-((*2! 2
3 3. Metodebeskrivelse Der tages udgangspunkt i den teoretiske model udarbejdet af DiPasquale og Wheaton i 1996 [2]. Modellen er illustreret i Figur 3-1 herunder: Figur 3-1: Prissætning model udarbejdet af DiPasquale og Wheaton. [2] Modellen er opbygget af de fire kvadrater: Property Market: Leje fastsættelse Asset Markat: Prissætning Asset Market: Byggeomkostninger Property Market: Udbuds justering 3.1. Property Market - Lejefastsættelse Denne kurve bestemmer efterspørgslen på udbud / m 2 pr. husleje. Det vil sige at huslejen pr. m 2 bolig er givet ud fra det makroøkonomiske plan. Hældningen på denne kurve afhænger af hvor meget leje en given husholdning vil betale pr. m 2 bolig. Når den generelle makroøkonomiske situation i samfundet ændres, skifter hele kurven. Et skifte mod højre medfører at der er et større udbud pr. m 2 i forhold til lejeprisen. Kurven bestemmes ved hjælp af følgende formel: D( R, Economy) = S Hvor D er efterspørgslen på boliger, S er den udbudte mængde af bolig og R er lejen Asset Market - Prisfastsættelse I denne kvadrant bestemmes forholdet mellem lejen og købsprisen (rent-to-price). Forholdet bestemmes bl.a. ud fra boliginvestorernes ønsker om at købe fastejendom. Heraf er der fire forhold som har stor indflydelse på dette forhold: Den lange rente, de forventede ændringer i rentestrukturen, risikoen i forbindelse med lejeindtægterne og 3
4 skatteforhold. Kurven er dermed bestemt af eksogene faktorer, og kan fastsættes ud fra følgende formel: P = R i Hvor P er boligprisen, R er lejen og i er capitalization rate Asset Market - Byggeomkostninger I denne kvadrant bestemmes omfanget af nye boliger. Kurven er bestemt af byggeomkostninger for udskiftning af boligmassen. Det er for figuren forudsat, at byggeomkostningerne stiger med større byggeaktivitet. Kurven skærer den ene akse i minimum omkostninger for en bolig, startomkostningerne. Ændringer i kurven skyldes de ændrede byggeomkostninger. Kurven bestemmes ud fra følgende formel: P = f ( C) Hvor P er prisen på boligen og f(c) er byggeomkostninger Property Market Udbuds justering Den sidste kvadrant er det årlige flow i nye boliger pr m 2. Ændringen i udbuddet bestemmes ud fra følgende formel: ΔS = C δs Hvor ΔS er ændringen i størrelsen i udbud af boliger, C er det årlig flow i nye boliger og δs er reduktionen af gamle boliger. I denne undersøgelse af boligprisernes udvikling, undersøges de tre makroøkonomiske kvadranter selvstændigt. Sidst i rapporten, sammenlignes de forskellige påvirkninger i en samlet model. Modellen tager udgangspunkt i det makroøkonomiske plan, således at påvirkes et element påvirkes alle kvadranter. Eksempelvis, stiger den generelle samfundsøkonomiske situation i Danmark, vil dette have indflydelse på både prisfastsættelsen af boliger og byggeomkostninger. Det er derfor nødvendigt at behandle alle faktorer i modellen. Denne seminaropgave vil behandle de tre makroøkonomiske kvadranter, lejefastsættelse, prisfastsættelse og byggeomkostninger, hver for sig, for til sidst at komme med en analyse af de samlede bevægelser i modellen. De data der er anvendt i denne analyse er hentet fra Danmarks Statistik og Realkreditrådet. Inflationen og stigningen i forbrugerpriser er ikke medtaget i analysen, af hensyn til kompleksiteten af analysen. Der foretages ikke beregninger i denne rapport, analysen foretages udelukkende på baggrund af de historiske data og grafer. Formlerne gengivet her, er for at illustrere den matematiske baggrund for grafernes udformning og bevægelser ved ændringer af de enkelte parametre. 4
5 4. Prisfastsættelse forholdet mellem huslejen og boligprisen Som nævnt i kapitel 3 Metodebeskrivelse, afhænger prisfastsættelsen af en bolig af flere faktorer, hvoraf renten er den toneangivende. I dette kapitel behandles de tre faktorer: renten, skatteforhold og arbejdsløshed Renten I figuren herunder, er den korte og lange obligationsrente illustreret fra årene Dette er sammenlignet med antallet af handler og den handlede kvadratmeterpris. Som det ses, er der i årene fra 2000 til 2006 sket et fald i renterne. Dette kan have været medvirkende til væksten i antallet af handler, som toppede i 2006, hvor renterne begyndte at stige igen, og med en reduktion i antallet af bolighandler som følge heraf. Figur 4-1: Forholdet mellem rentestrukturen og handlede boliger [3] [4]. Med finanskrisens begyndelse i 2008 sænkedes renterne dramatisk, hvilket burde medvirke til at boligpriserne igen steg. Rentefaldet får imidlertid ikke en dominerende effekt på antallet af gennemførte handler før midt i 2009, hvor kurven igen vender. Når renten falder, som det eksempelvis skete i årerne 2001 til 2006, leder det alt andet end lige til stigende kontantpriser, idet finansieringen bliver billigere. Samtidig kan et fald i renten medføre stigende byggeomkostninger, idet flere husholdninger ønsker at handle ejendom og bygge nyt. Endeligt stiger den samlede mængde af udbudte ejendomme. Dette er illustreret i figuren herunder med det grønne skift i kurven. De samme forhold gør sig gældende med hensyn til skattenedsættelser, og skift i risikoprofilen for huslejer/husejer. 5
6 Når renten stiger kan det have den modsatte effekt på bolighandlerne. Af Figur 4-2 ses det at når renten begynder at stige, falder antallet af handlede boliger øjeblikkeligt. Dette har den effekt at boligkøberne ikke ønsker at betale den samme husleje pr. m 2 bolig, som derefter medfører et fald i huspriserne. En højere rente har den effekt på byggeomkostninger, at disse reduceres som følge af den faldende interesse for nybyggeri. Figur 4-2: En rentenedsættelse. Det er først med finanskrisen og toppunktet for boligpriserne i juli 2006, at der i de seneste 10 år har været et opadgående skifte i kurven i Figur 4-2. Boligprisernes himmelflugt gjorde i 2001 at det ikke var muligt for husholdningerne at optage større lån, renten var steget, jf. Figur 4-1, og dermed afdragene. I 2008 begyndte finanskrisen som medførte en øget arbejdsløshed, og dermed et negativt skifte i kurven. Boligpriserne faldt, husholdningernes købekraft faldt og arbejdsløsheden steg. Selv ikke et dramatisk fald i renterne kunne hindre et fald i boligpriserne. Den enkelte husholdnings lånemuligheder har en indflydelse på prissætningen af boliger. I 2003 blev det muligt at optage afdragsfrie lån, hvor låntager havde mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år. Dette har bevirket at låntagerne har haft mulighed for at låne et større beløb, til samme ydelse som tidligere. I samme periode blev rentetilpasningslånene en større succes, hvilket bevirkede at låntager kunne låne til en lavere rente end tidligere. Liberaliseringen af lånemarkedet har haft en positiv indflydelse på boligpriserne. I juli 2006 nåede boligpriserne sit hidtil maksimum, og boligpriserne begyndte at falde igen. Dette skete i en tid med højkonjunktur inden finanskrisen. Faldet i boligpriserne kan hænge sammen med at renten begyndte at stige igen, og dermed havde husholdningerne ikke længere samme fordelagtige udnyttelse af de forskellige lånemuligheder Skatteforhold Skatteforhold har, som tidligere nævnt, en indflydelse på prissætningen af boliger. Falder skatten har den enkelte husholdning en mulighed for betale en højere husleje, hvilket kan medføre at boligpriserne stiger. En ekstra skat vil have den modsatte effekt, idet den enkelte husholdning ikke kan betale samme husleje som tidligere. 6
7 I 2001 da Fogh regeringen kom til magten i Danmark, blev skattestoppet indført. I samme periode havde Danmark en recession. Men boligpriserne fortsatte med næsten samme stigning som tidligere. Dette kan henledes til at skattestoppet har haft en positiv indvirkning på boligpriserne Arbejdsløshed Figur 4-3 er en illustration af antallet af fuldtidsledige i procent. Boligpriserne afhænger, som tidligere beskrevet også af arbejdsløsheden. En høj arbejdsløshed medfører at boligpriserne falder, som en konsekvens af at husholdningerne ikke har det økonomiske overskud til at betale en højere husleje. Som det kan udledes af Figur 4-3, er arbejdsløsheden i minimum i juli 2008, hvor arbejdsløsheden kun var 1,4 %. Maksimum for arbejdsløsheden var i februar 2010, med 4,8 %. Finanskrisens indtræden havde den betydning at flere blev arbejdsløse. Dette har medført at arbejdsløsheden hurtigt steg til over 3 %. Det har skabt en vis usikkerhed på arbejdsmarkedet, og dermed en usikkerhed for den enkelte husholdnings økonomiske råderum, igen et fald i boligpriserne. Figur 4-3. Fuldtidsledige fra [3] [5]. Sammenholdes de forskellige faktorer; renter, lånemuligheder, skatteforhold og arbejdsløshed, kan det udledes at de alle har haft en positiv indflydelse på prissætningen af boliger. Hvis den ene faktor har virket negativt på prissætningen, har de øvrige opvejet denne negative effekt. Det eneste som de seneste 15 år har haft en samlet negativ indflydelse på boligpriserne, har været finanskrisen. Denne recession har bevirket at selv en kraftig faldende rente ikke 7
8 har kunnet opveje et fald i boligpriserne. Frygten for arbejdsløshed har en større indflydelse, og den enkelte forbruger har været tvunget til at øge deres opsparing Delkonklusion Som det er angivet i dette afsnit, har flere makroøkonomiske faktorer indflydelse på boligprisernes udvikling. Ændres en parametre, påvirkes de øvrige parametre og kontantpriserne. En faldende / lav rente kan være forsøg på at kickstarte økonomien, dermed vil en lav rente som hovedregel, hænge sammen med en høj arbejdsløshed. Omvendt, kan en høj rente være et forsøg på at bremse økonomien, og arbejdsløsheden er lav. Det er ikke altid at en lav rente og forholdsvis lav arbejdsløshed, er ensbetydende med at boligpriserne stiger. Finanskrisen er det bedste eksempel på dette. Rente er lav, og arbejdsløsheden er forholdsvis lav, men stigende. Men på grund af den stigende arbejdsløshed kan dette have være medvirkende til, at kontantpriserne har været faldende den seneste periode. Ligesom renten, har den førte skattepolitik en stor betydning for boligpriserne, idet skattepolitikken er medbestemmende for, om den enkelte husholdning har færre eller flere midler til husleje. Konklusionen for forholdet mellem boligpriserne og huslejen er, at der er mange makroøkonomiske faktorer som påvirker boligprisen. De enkelte faktorer skal ses i en sammenhæng, idet de påvirker hinanden, og samlet påvirker boligpriserne. Hvis et parameter påvirker boligprisen negativt, kan de øvrige påvirkes positivt. Det er derfor nødvendigt at sammenligne alle parametre med renteniveauet, skattetrykket og arbejdsløsheden som de dominerende. 8
9 5. Byggeomkostninger I henhold til DiPasquale og Wheaton afhænger byggeomkostningerne bl.a. af den lange rente, tilgængeligheden til byggegrunde og lokale restriktioner såsom lokalplaner. DiPasquale og Wheaton nævner kort at andre omkostninger, såsom development omkostninger, ligeledes har indflydelse på byggeomkostningerne. Som beskrevet i kapitel 4 Prisfastsættelse, har en lavere rente den betydning for byggebranchen at aktiviteten øges, samtidig med at byggeomkostningerne stiger. Ved en ændring i forholdene for beregningen af byggeomkostningerne, sker der et skifte i modellens tredje kvadrant, som illustreret på Figur 5-1, hvor en rentenedsættelse er markeret med den grønne linje. Dette medføre, at byggeomkostningerne stiger samtidig med at boligpriserne stiger. Udbuddet af boliger vil derimod falde som følge af de større omkostninger ved nybyggeri. En stigning i renten, markeret ved det røde skifte, vil have den modsatte effekt med fald i huspriser og et større udbud af boliger. Figur 5-1: Et skifte i byggeomkostningsindekset. I Danmark tillægges byggeprojekter over et års løbetid en indeksregulering i form af indekstal fra Danmarks Statistik. På Figur 5-2 er byggeomkostningsindekset illustreret, sammen med prisindekset for boliger opgjort af Realkreditrådet. Som det ses af figuren er byggeomkostninger steget fra indeks 100 til 150 i årerne fra 1995 til Sammenlignes dette med prisindekset for boliger ses en sammenhæng. Der er overensstemmelse mellem model og praksis, hvor en stigning i byggeomkostningerne, medfører et prisleje for boliger. Med finanskrisen stagnerer byggeomkostningsindekset, mens prisindekset for boliger falder. Forklaringen på denne afvigelse fra modellen skal findes i andre faktorer såsom; stigende ledighed, mindre risikoadverse forbrugere m.m. 9
10 !"!!"#$$%&'(!)*%!+%*,-./-/! Figur 5-2: Bolig- og forbrugerindeks [6]. I henhold! til den generelle erhvervsøkonomiske teori om stordriftsfordele, burde effektiviteten for byggeriet stige med indførelsen af nye teknikker og metoder. Men produktiviteten 1.1 Baggrund i bygge- og for anlægssektoren projektet har i perioden kun forbedret sig med 75 2%*(&./343/-/-'!3!56$$-7!*$!#'89$::-./*%-'!;#%!3!+-%3*(-'!0<11!=!>??@!.&'!)*%5-(%-/! point siden 1966, jf. Figur 5-3: Effektiviten i industrien. :3$! A-(! BC! +*3'/! :3(-'! 0<11D!,)E! )3$&%!0E0E!F3$-8-(-:!-%!(-'! (#':.-! #%5-,(:.%#)/:! Stordriftsfordele og en øget effektivitet burde medføre lavere byggeomkostninger over +%*(&./343/-/!%3'$-!3!)*%;*8(!/38!&(8#'(-/D!;4*%!(-'!(#':.-!+%*(&./343/-/!.&'!-%!:/-$-/! årene. A-(!0?!G!A*(!H4-%3$-:!A-(!'9:/-'!0??!GD!,)E!)3$&%!0E>E!I-%)*%!;#%!5%#'J;-'!#%5-,(-/! Som det er illustreret i Figur 5-2 er byggeomkostningerne imidlertid steget jævnt i årerne +KD!#/!)*%5-(%-!+%*(&./343/-/-'D!58#'(/!#'(-/!4-(!5%&$!#)!9'(%-(-!:#A#%5-,(:)*%A-%!*$! fra 1995 til 2007, samtidig med at produktiviteten i byggeriet ikke er forbedret siden midten :/6%3'$:.*'J-+/-%E! af 80 erne.!"#$%& '('(& )%*+$,-"."-/-0$+.",1"2#/2& "&!*%0,/11"#/& /%3./%.04,*2*5"0,/& Figur 5-3: 0/,-*%/%6& Effektiviten i industrien 7/%/#2/-& [7]. 0*5& 7%$--*8!9,-*%"2+,*50-/2& "&!90-/& :%"0/%& +"."+/%/-& 5/+& /-& 9!& 7/0,;!-"#/+/(&<'=& Et studie fra Aalborg Universitet angiver fordelingen af tid i forbindelse med en elementmontage studeret, hvor tiden blev inddelt i de tre grupper: forberedelse, produktion og spild. På Figur 5-4 er resultatet af studiet vist, hvoraf det fremgår at 32 % af tiden går! 10
11 med spild. Det vil sige at 32 % af tiden står montagen stille.!"#$%&'()')*"+,+)+'$',-'".$%/0'1" Reduceres denne tid, vil dette kunne medføre en højere effektivitet i byggebranchen, og dermed et lavere prisniveau for nyopførelse af boliger [8].!"#$%& Figur '()(& 5-4: Studie *+%,-."/#& af tidsforbrug 0!& 1",& i "& byggebranchen!+%2"/,-.3-& 4-,& [8] /14+/10#-(&5)6&3",-&78& Et byggeprojekt 3'$"'$"+(('"045')"-')"*411'"*)6-+'"47"7%$-'0+,8',"47")+-*7%$/$68')"47"0'-'0*'*%.845'$,'"+" består af mange forskellige parter; bygherren, bruger, arkitekt, rådgivende ingeniører /988'.$%:'**',;" og entreprenørerne. 1'-" <',*9," Det )+0" typiske )+-*7%$/$68')" forløb for 47" et 7%$/'$'-'0*'*%.845'$" byggeprojekt er at %8" bygherren +(('" og brugerne 5=$-+*(4/',-'" udarbejder 4()+5+)')'$;" et byggeprogram, *>*%1" 6,?-+8" hvor 1?-'5+$(*%1<'-;" deres ønsker, visioner, '(*)$4" 8',,'184,8" krav og økonomi 47" for projektet 4$/'&-*@" opstilles. %8" /988'*48*/'*($+5'0*'$" Herefter er det arkitektens 1'-" 1'$'A" opgave 3'$7%$" 4,)48'*" at designe -');" bygningen 4)" -'$" /',9))'*" således -'," at det overholder *411'"1=,8-'")+-".>"-'"+(('"5=$-+*(4/',-'"4()+5+)')'$;"*%1"4,8+5')"+"7+86$"!ABA"" bygherrens ønsker, og arkitektens personlige arkitektoniske præg. Derfor er to byggerier ikke ens, hvorved det ikke er muligt at opnå stordrifts fordele. C>$"-'$"'$"6',+8<'-'$"%1($+,8"7%$)%0(,+,8',"47".$%&'()14)'$+40');"5+0"-'))'"(6,,'"7?$'" Den )+0" største (%,70+()'$" revolution %8" -'$1'-" i byggebranchen ',-,6" 70'$'" kom +(('" 5=$-+*(4/',-'" i 1960 med elementbyggeri. 4()+5+)')'$A" D,)400')" Her blev 47" det muligt 5%0-8+7)**48'$" at præfabrikere %5'$*)'8" betonelementer, +"!EEF" GHH" *48'$;" der &7A" muliggjorde 7+86$"!AGA" 3'))'" at råhuset '$"(6,"-'" monteres *48'$" -'$"/0'5" hurtigere end tidligere. +,-/'$'))')" )+0" -'," /988'7480+8'" 5%0-8+7);" +-')" 14,8'" )5+*)'$" %8" (%,70+()'$" 0?*'*" 5'-" 1=80+,8" '00'$" 1'-+4)+%," 7?$" *48'," (%11'$" 7%$" 5%0-8+7)',A" 3'))'" 1'-7?$'$;" 4)" -'$" +" Siden /988'/$4,:<',"/$68'*"14,8'"$'**%6$:'$".>"47(04$+,8'$"47"-+5'$*'")5+*)'$"%8"(%,70+()'$A" 2007 har det været et krav at alle offentlige og offentligt støttede byggerier skal udføres som Det Digitale Byggeri. Formålet med de statslige bygherrekrav er at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for, at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark [9]. Der er endnu ikke udarbejdet analyser af effekten af Det Digitale Byggeri 5.1. Delkonklusion Byggeomkostningerne har været mere eller mindre konstant stigende siden Byggeomkostningerne har ikke været påvirket af konjunkturer og ændringer i boligpriserne. En øget effektivitet i byggebranchen vil påvirke byggeomkostningerne i en nedadgående retning, og dermed billigere nyopførelses priser. Effektiviteten er som vist herover ikke steget i samme takt som de øvrige brancher. Dermed har det været svært for branchen at opnå stordriftsfordele. "!"#$%&'(9(&:/10.&;+.,#"!1-%&"&<-%"+,-/&'=7>&?&'==7&3+4&!$/@1"+/&0!& En konklusion på +<!A%1-&-10#-4-1-%(&596&3",-&B8& at byggeomkostninger tilnærmelsesvis er konstant stigende, kan henføres til stigende lønninger om materiale priser. En forudsætning for lavere byggeomkostninger Det initierende kan være at problem effektiviteten i branchen øges betragteligt. #>"/488$6,-"47"%5',7%$*)>',-';"'$"-')"+,+)+'$',-'".$%/0'1"7%$".$%&'()')"7?08',-'I" " %-33+$%D-%/-6& 2%$#1& <E&,-& "@@-& ;F%,"3@02-/,-& 0@1";"1-1-%6& /-,2%"/#-3& 3E.-,-36& 01& 0/10..-1& 0!& ;+.,#"!1-%& +#&."#/-/,-&@+/!."@1-%&!0.,-%G& H-%& 3@0.& <%"4F%1&!+@$3-%-3& <E& 2%$#-/& 0!& %-33+$%D-%6& 2%$#1& <E& <%+I-@10!@.0%"/#-%6&1;"31-%&+#&@+/!."@1-%&!+%&2E,-&,-&<%+I-@1-%-/,-& +#&,-&$,!A%-/,-(& " 11
12 6. Husleje fastsættelse forholdet mellem huslejen og udbuddet Det første kvadrant af prissætningsmodellen behandler, som tidligere beskrevet, forholdet mellem lejen og udbuddet. Dette forhold påvirkes af de makroøkonomiske faktorer såsom den generelle samfundsøkonomiske konjunktur. I Figur 6-1 herunder er sammenhængen mellem bruttonationalproduktet (BNP) og antal handlede boliger illustreret. De oplyste kvadratmeterpriser i grafen er opgjort efter de handlede boliger, og udgør et gennemsnit for hele landet. Figur 6-1: Sammenhæng mellem BNP og handlede boliger [3] [10]. Som det ses af Figur 6-1 er der en positiv samvariation mellem boligpriserne og BNP. Når boligpriserne er steget, er BNP ligeledes steget. Antallet af handlede boliger er steget sammen med væksten i BNP, stigningen er ikke foretaget med den samme faktor. Dette kan skyldes flere faktorer, såsom det ændrede renteniveau, arbejdsløsheden, skatteforhold, ændrede finansieringsforhold m.m. Disse faktorer behandles i kapitel 4 Prisfastsættelse. I 2000 og 2001 var Danmark i recession. Dette kan aflæses ved at BNP ikke steg i denne periode. Boligpriserne fortsatte dog med at stige i denne periode. I 2001 indførte Fogh regeringen skattestoppet, hvilket ligesom indførelsen af afdragsfrihed i 2003 har indflydelse på prissætningen af boliger. I henhold til teorien vil et positivt skifte i BNP, symboliseret ved den grønne linje i Figur 6-2, medføre en større vilje til at betale en højere husleje. Dette medfører højere boligpriser som resultat af den øgede efterspørgsel. Byggeomkostningerne stiger herefter, idet den øgede efterspørgsel skaber behov for nye og flere boliger. 12
13 Figur 6-2: Skifte i de makroøkonomiske forhold. Faldet i BNP i 2007, med finanskrisens indtræden, har den modsatte effekt på boligpriserne. Den enkelte husholdning har ikke de samme muligheder for at betale den samme husleje for deres bolig. Et fald i BNP vil typisk have den effekt at reallønnen ikke stiger med samme procentsats som under en højkonjunktur. Ligesom at frygten for arbejdsløshed, vil have den effekt at den enkelte husholdning begynder at spare op. Samlet set over de seneste 15 år er Danmarks bruttonationalprodukt steget betragteligt. Recessionen i 2000 og 2001 havde ikke en negativ effekt på BNP og boligpriserne. Finanskrisen har bevirket at både boligpriserne og BNP er faldet. I perioden indtil 2005 har antallet af bolighandler ligget rimelig konstant, mellem og handler pr. kvartal. I 2005 er antallet af gennemførte bolighandler faldet til omkring i januar. Faldet i 2005 er midt i den seneste højkonjunktur og må henføres til at boligpriserne har nået et maksimum, hvorimod det næste dyk i antallet af handler i 2007 skyldes finanskrisens indtræden Delkonklusion Det danske bruttonationalprodukt er summen af Danmarks samlede produktion, heri indgår handlede boliger og produktionen af nyopførte boliger også. Det vil sige at når der handles og bygges flere boliger, stiger bruttonationalproduktet. En stigning har dermed positiv indflydelse på boligpriserne. Konklusionen på forholdet mellem huslejen og udbuddet af boliger er at en stigning i BNP medfører et ønske om flere boliger, men også en vilje til at betale en højere husleje. Samvariationen mellem BNP og boligpriserne fremgår af Figur 6-1. Når BNP er stigende har boligpriserne fuldt med. 13
14 7. Sammenfatning af de makroøkonomiske påvirkninger Boligpriserne er de seneste 15 år steget betragteligt, fra en kvadratmeterpris i 1996 på ca kr/m 2 til ca kr/m 2 i 3 kvartal I denne periode har Danmark haft en kortvarig recession, ændrede og mere lempelige skatteforhold og ændrede låne- og finansieringsmuligheder. Danmark havde som tidligere beskrevet en recession i 2000 og 2001, som medførte at væksten i bruttonationalproduktet var næsten lig nul. Som en følge af denne recession faldt den korte rente fra 6 % til omkring 4 %. Den lave rente havde den indflydelse at boligpriserne stadig steg. I 2001 kom Fogh regeringen til magten og indførte et skattestop. Det ændrede skatteniveau fik en positiv indflydelse på boligpriserne og BNP der de næste år steg. I 2003 blev de afdragsfrie lån indført, og på samme tid blev rentetilpasningslånene populære. Dette, sammenholdt med den lave rente, medførte at boligpriserne fortsatte med at stige. Indtil finanskrisens indtræden faldt ledigheden til et minimum på 1,4 % i juli Den lave arbejdsløshed har medført, at den enkelte husholdning, har haft det økonomiske overskud til at bo i en bolig med en højere husleje og dermed højere boligpriser. Byggeomkostninger har siden 1995 været en konstant stigning. Dette har medført at omkostningerne ved at opføre nye boliger, konstant er blevet højere. Figur 7-1. Ændringer i alle variable. På Figur 7-1 er ændringer i de makroøkonomiske variable indtegnet, hvor perioden indtil finanskrisens indtræden er markeret med grønt. BNP er steget, renten faldet, arbejdsløsheden er på et minimum, nye lånemuligheder, skattestop og højere boligomkostninger, har alle været ensbetydende med at boligpriserne er steget. 14
15 Finanskrisens indtræden i 2007 har haft en stor indflydelse på boligpriserne. Bruttonationalproduktet er faldet og arbejdsløsheden er steget. Dette har haft en negativ indflydelse på boligpriserne. Den lave rente har ikke haft den ønskede effekt på boligpriserne endnu. Dette kan hænge sammen med at arbejdsløsheden stadig er højere end tidligere. 15
16 8. Boligprisernes udvikling i fremtiden På boligmarkedet er det svært at komme med et bud på boligpriserne for de kommende år. Som det er beskrevet i denne rapport, afhænger boligpriserne af mange forskellige parametre, såsom den generelle samfundsøkonomiske situation, renteniveau, husholdningernes købekraft, byggeomkostninger og skatteforhold m.m. Som det kunne udledes af Figur 6-1, har Danmarks bruttonationalprodukt været stigende, med et fald i 2007 og til nu. Det vurderes at den fremtidige økonomiske situation for nationaløkonomien i Danmark er forbedret. Dette skyldes de forskellige tiltag der er taget på politisk plan. Her tænkes på regeringens genopretningsplan, besparelserne i kommunerne mv. Dette bevirker at der på sigt kan regnes med en stigning i nationaløkonomien, omend den ikke forventes at være stor de første par år. Det lave renteniveau som haves i skrivende stund, bevirker at den enkelte husholdning bør kunne optage højere lån,og dermed en stigning i boligpriserne. Det kan ikke forventes at renteniveauet fortsætter på dette lave niveau. Den lave rente er et element til at sætte gang i forbruget, og dermed produktionen. Når der bemærkes en stigning i bruttonationalproduktet, vil renten stige. Der er i øjeblikket en stor difference mellem den korte og den lange rente, derfor må det forventes at den korte rente stiger først. Den lange rente har størst indflydelse på boligpriserne, derfor forventes det at boligpriserne vil stige i den nærmeste fremtid. Arbejdsløsheden har været stigende siden juli 2008, jf. Figur 4-3. Dette har skabt en usikkerhed om den fremtidige indtægt for husholdningerne. I februar 2010 var antallet af fuldtidsledige faldet til 3,9 %. Dette kan skyldes det normale sæsonudsving, hvor flere er arbejdsløse om vinteren end om sommeren, eller det kan skyldes at privatforbruget er stigende. Usikkerheden om jobsituationen for den enkelte husholdning vurderes stadig at have en faktor. Derfor vil ønsket om en lavere husleje være til stede, og dermed lavere boligpriser. Der vil i Danmark udskrives folketingsvalg senest november Alt efter hvilken regering der har magten efter valget, vil der være forskel på den førte økonomiske politik. Den usikkerhed om hvilken økonomisk politik der føres efter næste valg, kan have indflydelse på boligpriserne. Hvis det forventes at skatten stiger, kan det få den enkelte forbruger til opspare mere, pga. forventninger om faldende boligpriser. Omvendt kan forventningerne til en skattenedsættelse medføre en stigning i boligpriserne, idet den enkelte forbruger vil have et større rådighedsbeløb til eksempelvis husleje. Det vurderes at usikkerheden, med hensyn til arbejdsløsheden og skatteforhold, vil have større effekt end den lave rente. Dette vil have en negativ effekt på boligpriserne. Byggeomkostningerne er de seneste år stagneret. Dette indikeres ved at boligpriserne holdes på det nuværende niveau. Byggeomkostninger har en tendens til at stige, hvilket det også må forventes at gøre igen. Derfor vil det medføre en kommende stigning i boligpriserne. Fra Erhvervs- og Byggestyrelsens og Dansk Byggeris side, arbejdes der meget med effektiviteten i branchen, hvor der er blevet introduceret forskellige produkter til at højne effektiviteten. Mest anvendt er Det Digitale Byggeri, som er implementeret på alle offentligt støttede byggerier. Arbejdet med at højne effektiviteten i byggebranchen vil tage 16
17 flere år, og dermed kan det ikke forventes at der kommer en mærkbar nedsættelse af byggeomkostningerne. Det forventes at byggeomkostningerne vil fortsætte med at stige, men mindre en tidligere set. På Figur 8-1 er tendenserne for de enkelte faktorer i DiPasquale og Wheatons model indtegnet. Figur 8-1: Prognose for boligprisernes udvikling. Det kan udledes af Figur 8-1 at hvis alle tendenser indtræder, vil boligpriserne igen stige. Det forventede højere niveau i bruttonationalproduktet og i byggeomkostningerne, vil opveje usikkerheden i forhold til skatte- og arbejdsmarkedssituationen. Hvor meget stigningen vil være er svært at forudsige. 17
18 9. Konklusion At prissætte en bolig er svær. Prisen påvirkes af mange faktorer, både makroøkonomiske og mikroøkonomiske. I denne rapport er kun de makroøkonomiske påvirkninger analyseret, såsom renten, skatteforhold, arbejdsløshed, BNP og byggeomkostninger. Samlet set er boligpriserne steget med omkring 200 % siden 1995, og omkring 250 % da boligpriserne var højest. Stigningen i boligpriserne har været påvirket forskelligt gennem de forskellige økonomiske perioder. Danmark havde en mindre recession i 2000 og 2001, men selv her steg boligpriserne. Dermed kan det ses, at selv om en parameter teoretisk burde påvirke boligpriserne negativt, vil andre parametre opveje denne. Det er derfor nødvendigt at behandle alle parametre samlet, for på denne måde at belyse den samlede indflydelse på prisudviklingen. Finanskrisens indtræden i Danmark har haft stor indflydelse på prisudviklingen på boligmarkedet. Usikkerheden, jobsituationen og de ændrede vilkår for at optage lån, har haft en negativ indflydelse på prisudviklingen med faldende boligpriser. Selv med en lav rente fortsatte boligpriserne med at falde. En konklusion vil være at usikkerheden om den enkelte husholdnings fremtidige indtjening opvejer det lave renteniveau. Byggeomkostningerne har været stigende i en årrække, men stagneret de seneste år som følge af den faldende aktivitet i boligmarkedet. Den vigtigste faktor for byggeomkostningerne er løn og materialepriserne. Disse har været konstant stigende de seneste år. Formålet med rapporten har været at belyse de makroøkonomiske faktorer som indvirker på prissætningen af boliger. De vigtigste er renten, arbejdsløsheden, skatteforhold og finansieringsmuligheder. Som det er vist i denne rapport, har den største indflydelse på prissætningen af boliger været forholdet mellem huslejen og boligpriserne. Byggeomkostningerne har været nogenlunde konstant stigende. Bruttonationalproduktet er blandt andet et produkt af aktiviteten, byggeriet og bolighandlerne. 18
19 10. Litteraturliste [1] Økonomi- og Erhvervsministeriet [2] DiPasquale, D Wheaton, W Boligmarkedet og boligejernes økonomi Økonomisk Tema nr. 9 København 2010 Urban Economics and Real Estate Markets Prentice Hall 1996 ISBN: [3] Realkreditrådet Ejendomspriser og handler kommuner, landsdele og regioner Ejendomsprisstatistik.aspx juli 2010 [4] Realkreditrådet Obligationsrente Obligationsrente.aspx Juli 2010 [5] Danmarks Statistik Fultidsledige i pct. af arbejdsstyrken (foreløbige) efter køn, alder, område og tid asp?w=1680 juli 2010 [6] Realkreditrådet Bolig- og forbrugerindeks Bolig-_og_forbrugerprisindeks.aspx Juli 2010 [7] Erhvervsministeriet Produktivitet og indtjening i byggeriet Erhvervsfremme Styrelsen København 2000 [8] Schmidt Nielsen, A Lind Kristensen, E [9] Erhvervs- og Byggestyrelsen Plan Byg Effektivisering af byggeprocessen visualiseret ved spillet Plan Byg Afgangsprojekt fra Aalborg Universitet, 2002 Det Digitale Byggeri, Bygherrekravene juli 2010 [10] Danmarks Statistik Hovedkonti (faste priser, mio. kr.) efter prisenhed, konto og tid asp?w=1680 juli
Private investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereBachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!
AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104
Læs mereForventninger til boligkøbernes økonomi i år
NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereNØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv
NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereBoligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs
Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs merekraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau
DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDanmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013
Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har
Læs mereBRANCHEANALYSE MALERE
BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereEJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN
9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereBoligbyggeriet er i fremgang
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereØjebliksbillede. 2. kvartal 2013
Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at
Læs mereFormstærk fremgang skal mærkes af alle
LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal marts 2015
Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereHJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)
HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral
Læs mereOAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014
31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV
22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose
Læs mere3.2 Generelle konjunkturskøn
2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011 2011 2012 2012 2013 2013 Budgetforslag 2015-18 3.2 Generelle konjunkturskøn Den generelle samfundsøkonomi har betydning for Egedal Kommunes
Læs mereØjebliksbillede 3. kvartal 2015
Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-
Læs mereDetailbarometer November 2010
Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereTil ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked
Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereBRANCHEANALYSE MALERE
BRANCHEANALYSE MALERE Vi er konservative. Vi tjener pengene, inden vi bruger dem, og vi har ingen lån eller kassekredit. Citat fra en BDO-kunde 3 BRANCHEANALYSE MALERE Malerne fastholder omsætningsniveauet
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER
84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs merenævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser
(nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele
Læs mereTi år efter krisen: job mangler fortsat
Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereNotat August 2019 J-nr.: /
Notat August 2019 J-nr.: 87098 / 2657627 Danskernes appetit på fritidshuse stiger Danskernes lyst til at kaste sig over sommerhuslivet har tydeligvis været stigende i den senere årrække. Den generelt øgede
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal oktober 2015
Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der
Læs mereSMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane
SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal December 2013
Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2015
Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2014
Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereHjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse
Hjemmeopgavesæt 1, løsningsskitse Teacher 26. oktober 2008 OPGAVE 1 1. Den samlede efterspørgsel, Z findes ved: Z = C + I + G = 40 + 0.8(Y 150 0.25Y ) + 80 + 400 = 0.6Y + 400 Ligevægtsindkomsten bliver:
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 1. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 1. kvartal 2018 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Det seneste år er beskæftigelsen i Region Midtjylland steget med cirka.00 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere eller
Læs mereBefolkningsprognose 2019
Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet
Læs mereTopledernes forventninger til 2019
Topledernes forventninger til 2019 Februar 2019 Cheføkonom Martin Kyed Tlf. 25157831 / mky@ida.dk Topledernes forventninger til 2019 IDA har spurgt toplederne blandt IDAs medlemmer om deres forsventninger
Læs merenævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser
Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges som grundlag for budgetarbejdet på områder med tildelingsmodeller som demografireguleres, primært på børneområdet, samt ved beregning af forslag
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereØkonomisk kvartalsoversigt. 4. kvartal 2018 Udgivet: marts 2019
Økonomisk kvartalsoversigt 4. kvartal 2018 Udgivet: marts 2019 Introduktion Økonomisk kvartalsoversigt fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over økonomiske forhold af betydning
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal april 2015
Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat
Læs mereKonjunkturoversigt for byggeriet
København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereØjebliksbillede. 3. kvartal 2013
Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereØkonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011
Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereUdlandet og det danske ejerboligmarked. v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka
Udlandet og det danske ejerboligmarked v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka Udenlandske investeringer Bankkriser Migration Ejerboligmarkedet i Danmark International økonomi Agglomeration Realpris ejerlejligheder
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereArbejdsløsheden falder trods lav vækst
Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 6 august Ledigheden. Side 1 af 16
1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. juni 27 juni 28 juni 29 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthjælp I alt Pct. Randers 943 2, 553 1,2 1.627 135 1.762 3,7 Østjylland 9.483
Læs mereDe syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereVæksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder
NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereKvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi
Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi matematik-økonomi studiet 1. basissemester Esben Høg I17 Aalborg Universitet 7. og 9. december 2009 Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Esben
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mere