Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune

Transkript

1 Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen

2 CASA Unge og fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune - deltagelse og barrierer Delrapport September 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Forord CASA har for Hvidovre Kommune i foråret 2012 gennemført en undersøgelse af unges brug af aktivitetstilbud samt barrierer for brug. Resultaterne indgår i en samlet tværkommunal analyse, som CASA laver med bevilling fra Det Kriminalpræventive Råd, Tips- og lottomidler og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger. For uddybende analyser af unges brug af aktivitetstilbud samt barrierer for brug af tilbuddene henvises til den samlede rapport klasse elevers svar på et spørgeskema om deres aktiviteter i fritiden udgør undersøgelsens hoveddata. Desuden er enkelte unge og en række nøglepersoner personligt interviewet om tilbud og barrierer. Tak til alle de unge som har besvaret det elektroniske spørgeskema og tak til lærere, skoler og forvaltning for samarbejdet herom og tak til dem, som har deltaget i interview. Undersøgelsen og denne rapport med resultaterne er udarbejdet af Marianne Malmgren, Karl Vogt-Nielsen, Henning Hansen og Carina Børgesen fra CASA. CASA August

4 2

5 Indhold 1 Indledning og resumé Baggrund Formål Metode Resumé Deltagelse i fritidsaktiviteter Hvilke aktiviteter går de unge til? Karakteristik af aktiviteterne Hvem har fået dig til at gå til det? Hvorfor går du til det? Forening eller privat Frafald Selvorganiserede fritidsaktiviteter Aktivitetsmønster organiseret og selvorganiserede Brug af kommunale klubber Variation i klubdeltagelse mellem områder De som går i klub deltager i flere aktiviteter Det er sjovt at gå i klub med vennerne Brug af biblioteker Brug af bibliotek falder med alderen Flersprogede kommer oftere på biblioteket Brug af midlertidige tilbud Brug af lege- og idrætsfaciliteter Barrierer Fritidsaktiviteter Foreningsdeltagelse Begrundelser for at stoppe til en fritidsaktivitet Hvorfor ikke medlem af klub? Barrierer for brug af bibliotek De passive unge Tilfredshed og ønsker Tilfredshed med fritidsaktiviteter Nøglepersonerne om udbud, ønsker og behov De unges ændringsforslag Hvad vil de unge gerne gå til? Bilag 1 - Unge i Hvidovre De unges trivsel Social og familiemæssig situation Ulovligheder og misbrug Unges forbrug af TV, computer og shoppe Bilag 2 - Aktivitetstilbud Bilag 3 Svarprocent Bilag

6 4

7 1 Indledning og resumé Rapporten belyser unges brug af fritidsaktiviteter i Hvidovre Kommune samt barrierer for deltagelse. Med fritidsaktiviteter forstås i denne undersøgelse: kommunale tilbud som fritidsklubber, biblioteker, musikskoler m.m. foreningslivet, hvor man er medlem af fx sports- og kreative klubber selvorganiseret aktivitet som løbetræning, skating m.m. Resultaterne fra Hvidovre Kommune indgår i en samlet undersøgelse om unges brug af fritidsaktiviteter i flere forskellige kommuner, som CASA laver med bevilling fra DKR, Tips- og lottomidler og DGI. Denne rapport udgør således en delrapport, der alene har fokus på Hvidovre Kommunes unge. 1.1 Baggrund Hypotesen er, at unge i Hvidovre har et aktivt fritidsliv og gør brug af dels de mange kommunale tilbud og dels det mangfoldige foreningsliv, der er i kommunen. Hvidovre Kommune er karakteriseret ved at have forskellige befolkningsgrupper i skoledistrikter og i lokalområder, som Avedøre, Friheden og Hvidovre Midt, og der forventes varieret brug af fritidsaktiviteter. Piger og drenge mellem 11 og 17 år indgår i undersøgelsen - med hovedfokus på aldersgruppen op til og med 10. klasse da det er dem, der har deltaget i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Populationen er netop elever på de kommunale folkeskoler fra klasse i Hvidovre Kommune. I rapporten bruges begrebet unge. For aldersgruppen er der fx kommunale tilbud som klubber fra udgangen af 3. klasse indtil 18 år. Der er tilbud om ungdomsskole, musikskole og kulturpaletten. Desuden er der varierede periodiske tilbud under fx Aktiv sommer og Fritid for dig. Udover de kommunale fritidstilbud er der mulighed for at deltage i mange forskellige idrætsforeninger, spejderforeninger m.fl. Denne undersøgelses resultater skal også kunne bruges af Avedøre for Alle - et 4-årigt projekt fra 2009 til 2013, som bl.a. har til formål at opspore foreningsløse børn og unge mellem år fra stationsbyen samt at indsluse og fastholde dem i foreningslivet. Som led i projektet er udarbejdet en fritidsundersøgelse, som bl.a. viser, at etniske danske elever er mere aktive end etniske minoritetselever, og at dette særligt gør sig gældende for piger. 5

8 1.2 Formål Formålet med nærværende undersøgelse er, at resultaterne indgår i en tværkommunal analyse af: Unges brug af fritidstilbud Om der er tilstrækkelige tilbud Om fritidstilbuddene matcher ønsker og behov Barrierer for unges deltagelse i relevante og eksisterende tilbud Ønsker til andre fritidstilbud Analysen fokuserer på barrierer, som unge har for at deltage i fritidsaktiviteter samt ønsker til andre typer af tilbud eller rammer for eksisterende tilbud. Alder, køn, etnisk baggrund og socioøkonomiske forhold er vinkler i analysen, og hvor disse baggrundsvariable har betydning, er de belyst i notatet. Undersøgelsens resultater skal i Hvidovre Kommune bl.a. kunne bruges i de fremadrettede drøftelser af, hvordan unge, som ikke deltager i aktiviteter, bliver inddraget, klubbernes opgaver samt indgangene til fritidsaktiviteter for de unge. 1.3 Metode Følgende personer fra henholdsvis Børne- og Ungeforvaltningen og Kulturog Fritidsforvaltningen har afholdt møde forud for igangsættelsen af undersøgelsen: Direktør for Børne- og Ungeforvaltningen Christine Brochdorf. Chef for Fritidshjem og Klubber Bo Wilkens. Skolechef Søren Trier Høisgaard. Direktør for Central- og Kulturforvaltningen Gert Stephan Nelth. Chef for Kultur- og Fritidsafdelingen Lars Hørdum. Medarbejder fra projekt Avedøre for Alle Camilla G. Nielsen. Undersøgelsen omfatter følgende data: Kortlægning af eksisterende tilbud På baggrund af Hvidovre Kommunes dokumentationsmaterialer er udarbejdet en beskrivelse af de tilbud, som unge mellem 11 og 17 år har til rådighed. Kortlægningen er tilsendt Hvidovre Kommune i et excelark. Ungeprofil På baggrund af bl.a. data i Danmarks Statistik er udarbejdet en kommuneprofil over børn og unge i Hvidovre Kommune med bl.a. køn, alder, sociale forhold og kriminalitet, kommunens ressourceforbrug på aktiviteter for børn 6

9 og unges fritidsmuligheder samt data om institutionspladser og personale. Dette til brug for den tværkommunale analyse. Desuden er der i denne delrapport et bilag, som på baggrund af besvarelserne fra de unge, tegner et billede af deres trivsel, sociale og familiemæssige situation, erfaringer med ulovligheder og bl.a. alkohol samt deres forbrug af TV, computer m.m. Interview med unge og nøglepersoner For at indsamle viden om tilbud i Hvidovre og for at kvalificere og nuancere barrierer for brug af tilbud er gennemført kvalitative interview med unge og nøglepersoner på området. I alt er 7 unge i 2 grupper blevet interviewet disse interview er primært anvendt med henblik på udarbejdelse af spørgeskemaet, og 5 af de unge har også testet spørgeskemaet i udkast. 10 nøglepersoner har i 8 interview fortalt om tilbuddene i Hvidovre Kommune samt deres erfaringer med udbud, brug og barrierer for brug af aktivitetstilbud. Spørgeskemaundersøgelse til elever fra 5. til 10 klasse Elever fra 5. til 10. klassetrin på alle folkeskoler i Hvidovre har i skoletiden i februar og marts måned 2012 haft mulighed for klassevis at udfylde et elektronisk spørgeskema, hvor besvarelsen blev koordineret af klasselæreren. Kommunens forvaltning har formidlet de nødvendige informationer om undersøgelsen til skolerne og anmodet dem om at organisere besvarelserne. CASA har løbende orienteret forvaltningen om status for besvarelserne klassevis, så forvaltningen kunne følge op på manglende besvarelser. Spørgsmålene er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringerne fra en fritidsundersøgelsen, som CASA i 2011 gennemførte for Ballerup Kommune. Desuden er indarbejdet erfaringerne med barrierer for deltagelse indsamlet gennem de kvalitative interview med unge samt medarbejdere og frivillige på fritidsområdet. Forud for gennemførelsen er spørgsmålene og skemaet blevet testet af 7 piger og 8 drenge, i alt 15 personer fra forskellige klassetrin og kommuner, heraf 7 i Hvidovre Kommune. 5 drenge fra 10.klasse i forbindelse med interview og 2 piger fra henholdsvis 5. og 7. klasse i biblioteksregi unge har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Da der ifølge kommunen er elever fra klassetrin på de 11 folkeskoler, udgør det en svarprocent på 62 %, hvilket anses for tilfredsstillende. Der er en god fordeling på alle klassetrin, dog med lidt lavere svarprocent for 10. klasserne. 7

10 Elever fordelt på klassetrin. Antal og svarprocent. Antal elever Svarprocent 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse Andet I alt Der er endvidere en jævn fordeling af svarene på de deltagende skoler. Alle folkeskolerne i kommunen har deltaget i undersøgelsen, og der er en jævn fordeling af svarene på skolerne. Der er endvidere en god fordeling på alle klassetrin, dog med lidt lavere svarprocent blandt de ældste. Udregnet ud fra de klasser, som har givet eleverne adgang til at besvare spørgeskemaet, er svarprocenten 88 %. Dermed anses datagrundlaget for tilstrækkeligt repræsentativt til de gennemførte analyser af besvarelserne. I bilag er en mere detaljeret opgørelse af besvarelserne fordelt på skolerne. 1.4 Resumé 70 % af de unge i Hvidovre Kommune går til en eller flere fritidsaktiviteter. I gennemsnit går de unge til 1,5 aktivitet. Flest går til en eller to aktiviteter, nemlig 64 %. Jo ældre des færre aktiviteter går de unge til. Men på alle klassetrin er det flertallet, der går til en fritidsaktivitet. De unges deltagelse varierer ift., hvilken skole de går på. Fodbold er den største fritidsaktivitet - næsten 30 % går til dette. 14 % dyrker individuelle sportsgrene som fx badminton, tennis, atletik. 12 % går til forskellige former for dans, og 10 % går til sang eller musik. Ridning, gymnastik, kreative aktiviteter, spejder og parkour dyrkes af nogle få procent af de unge i Hvidovre. 1/3 af de unge vil gerne bruge mere tid på deres fritidsaktivitet. Andelen af de unge, der går til fritidsaktiviteter, falder med alderen. Flere piger end drenge er passive. Blandt de passive er flest i mellemaldersgruppen - nemlig på 6. til 8. klassetrin. Der kan identificeres en sammenhæng mellem de unges aktive fritid og deres sociale baggrund og generelle trivsel. Blandt de, som går til noget, er 8

11 der en større andel med en socialt stærk baggrund samt med forældre som interesserer sig for, hvad de unge laver i deres fritid. Lidt flere unge, der taler dansk hjemme, går til en fritidsaktivitet end de, som mest taler et andet sprog hjemme, men der er tale om en mindre forskel. Næsten alle de unge, som går på Præstemoseskolen, går til en fritidsaktivitet, hvorimod der er lavere deltagelse for unge fra Avedøre skole, Enghøjskolen, Sønderkærskolen og Engstandskolen. Sidstnævnte skole er der, hvor 10. klasserne går. 21 % er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter 9 % er ikke aktive. Hyppigste begrundelser for ikke at gå til noget er, at de ikke har tid, at de hellere vil noget andet, samt at det er for besværligt. En femtedel af de passive unge vil gerne gå til noget. 9

12 10

13 2 Deltagelse i fritidsaktiviteter Deltagelse i fritidsaktiviteter er undersøgt ved et særligt spørgsmål: Går du til en fritidsaktivitet?. Med formuleringen gå til er tænkt noget man er medlem af eller indmeldt i, dvs. fritidsaktiviteter som foregår uden for ens hjem, og som er organiseret. Eleverne blev herefter bedt om at skrive hvilke fritidsaktiviteter, de går til, hvilket gav mulighed for at sikre, at svarene kunne kvalitetssikres. Går du til en fritidsaktivitet? Antal og procent. Antal Procent Ja Ikke nu, men det plejer jeg Nej I alt Tabellen viser, at 70 % af unge går til en fritidsaktivitet, mens yderligere 11 % har svaret, ikke nu, men plejer. 19 % har svaret nej til, at de går til en fritidsaktivitet. I interview med de unge fortæller de bl.a. om, at det er det almindeligste at gå til noget, og at deltagelse netop er forbundet med oplevelsen af at være en del af majoriteten, og at kunne sige at man går til noget samt at være god til noget. En af de unge siger: Alle havde en sport, og derfor var det også godt selv at komme i gang med en, fordi så havde jeg også en sport, ligesom alle de andre og skulle passe den. Det er næsten gruppepres. De fortæller også om vennernes betydning, at en tager initiativet til deltagelse, og de øvrige følger med samt at deltagelse kan handle om ikke at skulle være derhjemme. Fritidsaktiviteter. Antal og procent. Antal Procent I alt % af dem, der går til en fritidsaktivitet, har svaret, at de kun går til én aktivitet, mens 34 % går til 2 aktiviteter, 13 % går til 3 aktiviteter, 4 % går til 4 aktiviteter og 2 % går til 5 eller flere aktiviteter. 11

14 De der går til aktivitet(er) går i gennemsnit til 1,8 aktivitet. Spørgsmålet er hvilke grupper af børn og unge, der går til fritidsaktiviteter. Fritidsaktivitet fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Tabellen viser, at der er en klar tendens til, at jo ældre de unge er, des færre går til en fritidsaktivitet. 26 % af de unge i 10. klasse går ikke til en fritidsaktivitet, mens det kun er tilfældet for 15 % af børnene i 5. klasse. Tabellen viser imidlertid, at det på alle klassetrin er flertallet, der går til en aktivitet. Fritidsaktivitet fordelt på køn. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Pige Dreng Uoplyst I alt Vi kan også konstatere, at en lidt større procentdel af drengene går til en fritidsaktivitet end pigerne. Forskellen er imidlertid relativt lille. Ser vi på de unges etniske baggrund her målt i forhold til hvilket sprog der tales i hjemmet er der forskelle omend de ikke er så markante. Hvor 16 % af etnisk danske unge ikke går til en fritidsaktivitet, er det 29 % for unge, hvor der mest tales et andet sprog hjemme. Fritidsaktivitet fordelt på sprog hjemme. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Dansk Både dansk og et andet sprog Mest et andet sprog I alt Der er derimod ret store forskelle i procentdel, der går til fritidsaktiviteter, mellem eleverne på forskellige skoler i Hvidovre Kommune. 12

15 Fritidsaktivitet fordelt på skole. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Plejer at gå til fritidsaktivitet Går ikke til fritidsaktivitet Avedøre skole Dansborgskolen Enghøjskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Anden I alt Præstemoseskolen ligger meget højt, og 95 % af de unge går til en fritidsaktivitet nu eller plejer at gøre det. I den anden ende af spektret er Enghøjskolen og Avedøre Skole, hvor 35 % og 28 % ikke går til nogen fritidsaktivitet. 2.1 Hvilke aktiviteter går de unge til? I spørgeskemaundersøgelsen er eleverne blevet bedt om at skrive, hvilke aktiviteter de går til, og de kunne notere op til fem svar. Når en elev går til flere aktiviteter, tæller vedkommende således med flere gange i de følgende tabeller. Det viser sig ikke uventet, at der er tale om en stor mangfoldighed. For at kunne overskue denne mangfoldighed har vi sammenfattet aktiviteterne i følgende liste med 15 aktivitetsemner opdelt efter størrelse : 13

16 Type af fritidsaktivitet. Antal elever der går hertil og procent (af dem der går til noget). Antal Procent Fodbold Individuelle sportsgrene* Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter** Spejder Parkour mv Anden * Fx Badminton, tennis, fægtning, atletik, sejlsport ** Fx tegning og teater/drama Fodbold går flest til, nemlig 29 %. På andenpladsen kommer individuelle sportsgrene, fx badminton, tennis og atletik, med 14 %. På tredjepladsen kommer forskellige former for dans med 12 %, og 10 % går til musik/sang. 9 % går til kampsport og selvforsvar og andre 9 % går til fitness. 9 % dyrker forskellige former for holdsport, mens 8 % dyrker forskellige former for motion i form af løb, svømning og cykling. Ridning, gymnastik, kreative aktiviteter, spejder og parkour dyrkes af nogle få procent af de unge. Se bilag 3 for komplet oversigt over hvad de unge går til. I interview fortæller de unge, at der er nogle aktiviteter, som er in, og andre som er mindre in. Fx er spejder ikke den første fritidsaktivitet, de unge nævner når adspurgt om, hvilke erfaringer med fritidstilbud de har. Om end andelen af unge, som har erfaringer med at være spejder, er høj. I Hvidovre Kommune er der 700 medlemmer. Det kræver således noget af de unge at holde fast i de aktiviteter, som ikke er del af mainstream aktiviteterne. 14

17 Type af fritidsaktivitet fordelt på køn. Procentfordeling af hhv. piger og drenge. Piger Drenge Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Nogle aktiviteter dyrker drenge mere end piger. Det gælder: Fodbold, kampsport, holdsport og parkour. Flere piger end drenge går til: dans, ridning, gymnastik, håndbold og kreative aktiviteter. I forhold til klassetrin er der enkelte fritidsaktiviteter, hvor der kan ses en signifikant forskel mellem klassetrin. Det drejer sig om fodbold, individuelle sportsgrene, dans, fitness og gymnastik. Type af fritidsaktivitet fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Fodbold* Individuelle sportsgrene* Dans* Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv* Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba)* Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden * Signifikant 15

18 Fitness er en aktivitet især de ældste går til, og både i denne undersøgelse og i den årlige undersøgelse, som sundhedsplejerskerne gennemfører, efterspørger de yngre muligheder for at dyrke fitness. 2.2 Karakteristik af aktiviteterne De unge har nærmere beskrevet hver enkelt fritidsaktivitet, som de går til, via en række spørgsmål: Hvor meget tid de bruger på aktiviteten? Hvor meget det koster om året? Og hvem der betaler. Hvem der har fået dem til at gå til det? Hvorfor de har valgt aktiviteten? Hvordan det foregår? Når en elev går til flere aktiviteter, tæller vedkommende således med flere gange i de følgende tabeller. Hvor meget tid bruger du på det? Det første spørgsmål handler om, hvor meget tid deltagerne bruger på deres fritidsaktivitet. Vi har ladet de unge selv bestemme, hvad de forstår ved lidt tid eller megen tid, fordi vi vurderer, at de unge ikke vil kunne svare tilstrækkeligt nøjagtigt på, hvor mange timer og minutter de bruger. Hvor meget tid bruger du på fritidsaktiviteter? Antal og procent. Antal Procent Kun lidt tid Nogen tid Megen tid I alt Vi kan konstatere, at de unge mener, at de bruger nogen tid på deres forskellige fritidsaktiviteter. Der er dog 37 %, som har svaret megen tid, og 20 %, som har svaret kun lidt tid. Desuden har vi spurgt, om de gerne ville bruge mere eller mindre tid, eller om de synes, det var passende. Ville du gerne bruge mere tid på dine fritidsaktiviteter? Antal og procent. Antal Procent Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid I alt Det skal bemærkes, at ca. en tredjedel gerne vil bruge mere tid på de fritidsaktiviteter, de allerede går til. Godt halvdelen mener de bruger tilpas tid, mens kun 9 % vil bruge mindre tid. 16

19 Hvor meget tid de unge bruger fordelt på ønske om at bruge mere tid. Rækkeprocent. Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Kun lidt tid Nogen tid Megen tid I alt Der er tilsyneladende ikke sammenhæng mellem, hvor meget tid de unge bruger på de enkelte fritidsaktiviteter og deres ønsker om at bruge mere eller mindre tid på det. Man skulle måske forvente, at dem, der bruger megen tid, ville ønske at bruge mindre tid, men det er ikke tilfældet. I det store hele synes de unge, at de bruger tilpas tid på deres fritidsaktiviteter, dog vil en stor gruppe gerne bruge lidt mere tid på dette. Type af fritidsaktivitet fordelt på brugt tid. Rækkeprocent. Kun lidt tid Nogen tid Megen tid Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Tabellen viser hvilke fritidsaktiviteter, de unge synes, de bruger megen eller lidt tid på. Det fremgår, at det især er holdsportsaktiviteterne og ridning, som de bruger relativt meget tid på. Således mener 54 % af dem, der går til fodbold, at de bruger megen tid på fodbold. Næsten det samme er tilfældet med håndbold og andre holdsportsgrene samt ridning. De unge bruger relativt mindre tid på de selvorganiserede aktiviteter fx parkour, motion (løb, svømning, cykling m.m.). 17

20 Type af fritidsaktivitet fordelt på ønske om at bruge mere tid. Rækkeprocent. Bruge mere tid Bruge mindre tid Bruger tilpas tid Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Deltagerne i fitness mv. og parkour vil gerne bruge mere tid på deres fritidsaktiviteter. Hvor meget koster det? Der er meget varierede priser forbundet med at gå til de forskellige fritidsaktiviteter. En variation både fra disciplin til disciplin og fra klub til klub. Nogle foreninger har fripladser til talenter det gælder fx HIF og den amerikanske fodboldklub. Der er ikke nogle kommunale ordninger ift. foreningslivet. Vi har spurgt de unge om, hvor meget deres fritidsaktiviteter koster om året. Det skal bemærkes, at det er de unges eget bud på, hvad det koster dem at gå til den pågældende aktivitet. Nogle kan derfor også udover fx medlemskontingent have indregnet udstyr og udgifter til ture. Hvad koster det? Antal unge og procentfordeling. Antal Procent Ved ikke Under 500 kr kr kr Mere end 2000 kr I alt Næsten 40 % ved ikke, hvad deres fritidsaktivitet koster om året. Men blandt de, der ved hvad det koster, varierer udgiften. 31 % går til en fritidsaktivitet, som de har vurderet, koster under kr. om året. 18

21 Type af fritidsaktivitet fordelt på pris. Procentfordeling af udgift på de enkelte aktiviteter. Under 500 kr kr kr. Mere end 2000 kr. Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden Den dyreste aktivitet er tydeligvis ridning, hvor 60 % siger, at det koster mere end kr. om året. I den billige ende af spektret finder man aktiviteter som parkour og kreative aktiviteter. Et andet spørgsmål er, hvem der betaler for fritidsaktiviteterne? Hvem betaler? Antal og procent. Antal Procent Mig selv Forældre Både forældre og mig selv Kommunen betaler Gratis Andet I alt Næsten tre fjerdedele af aktiviteterne bliver betalt af forældrene, mens 10 % betales af både forældre og unge. Der er også 5-10 %, hvor deltagelsen er gratis eller betales af kommunen. Kun 6 % af aktiviteterne betales af de unge selv. 2.3 Hvem har fået dig til at gå til det? Et interessant spørgsmål er, hvem der har fået de unge til at gå til de forskellige fritidsaktiviteter. Der kunne vælges op til 3 svar i kombination. 19

22 Hvem har fået dig til at gå til det? Højst tre svar. Antal og procent. Antal Procent Har selv valgt det Venner Forældre Søskende Andre i familien Lærere eller pædagoger Andre I langt de fleste tilfælde har de unge selv valgt at gå til deres fritidsaktiviteter. Men i næsten en tredjedel af tilfældene spiller vennerne også en rolle og i en fjerdel af tilfældene har forældrene haft betydning, ligesom søskende eller andre i familien i nogle tilfælde. Måske lidt overraskende viser det sig, at lærere og pædagoger ikke har den store indflydelse. Hvem har fået dig til at gå til det opdelt på fritidsaktiviteter? Højst 3 svar. Rækkeprocent. Selv valgt Venner Forældre Søskende Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden I alt, alle aktiviteter De udprægede selvvalgte fritidsaktiviteter er fitness mv., parkour mv. og kreative aktiviteter, mens spejder er et eksempel på, at de unge i mindre grad selv har valgt det. Venners påvirkning er især hvad angår håndbold, dans og holdsport. Forældrenes påvirkning er især på motion, kampsport/selvforsvar og spejder. 2.4 Hvorfor går du til det? Et andet interessant spørgsmål er, hvorfor de unge går til de forskellige fritidsaktiviteter. De kunne angive op til tre årsager. 20

23 Hvorfor går du til det? Højst tre svar. Antal og procent. Antal Procent Det er sjovt Det er sundt Sammenhold/ fællesskab Konkurrence/ kampe Det ligger tæt på Forældre ønsker det Nemt at komme til Det er billigt Andre grunde Det hyppigste svar er det er sjovt - det har 3/4 svaret. Det næsthyppigste svar er det er sundt, som 46 % har svaret, og på tredjepladsen nævner 32 %, at det er på grund af sammenhold og fællesskab, at de deltager. 17 % nævner konkurrence/kampe. Kun 9 % har svaret at det er fordi forældrene ønsker det, og ret få nævner mere praktiske grunde, fx at det ligger tæt på eller er nemt at komme til. Kun 3 % nævner det er billigt. Det kan nævnes, at der i kategorien andet er nævnt en del begrundelser: - Fordi jeg elsker det! - Fordi jeg godt kan lide det! - Fordi vennerne går til det! - For at lære det! - Jeg vil gerne blive god til det! Hvorfor gør de det? Opdelt på fritidsaktiviteter. Rækkeprocent. Sjovt Sundt Sammenhold Konkurrence Forældreønske Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Andre aktiviteter I alt

24 De fritidsaktiviteter, hvor flest nævner motivationen at det er sjovt - er: kreative aktiviteter, ridning, gymnastik og dans. Dog ligger alle på 65 % og opad på nær fitness og motion, der til gengæld scorer højest ud fra sundhedsargumentet. Sammenhold og fællesskab spiller især en rolle for håndbold og holdsport samt spejdere og kreative aktiviteter. Konkurrence spiller generelt en noget mindre rolle, men dog størst for håndbold, fodbold og andre sportsgrene. Forældrenes ønske spiller en mindre rolle, men slår mest igennem i forhold til motion og kampsport/selvforsvar. 2.5 Forening eller privat Endelig er der stillet et spørgsmål om, hvordan fritidsaktiviteterne er organiserede. Hvordan foregår det? Antal og procent. Antal Procent Klub eller forening Hos privat firma En aktivitet man kunne komme gratis til i en periode Noget jeg og venner selv planlægger Andet I alt Tabellen viser, at næsten to tredjedele (64 %) af aktiviteterne foregår i en klub eller en forening, mens 16 % foregår i et privat firma. Kun nogle få procent har nævnt prøveaktiviteter og selvorganiseret. I kategorien andet er bl.a. nævnt: - Ungdomsskole - Fritidsklub - Musikskole - Hos nogle venner (privat) - Motionscenter, fitnesscenter I det sidste tilfælde ved de unge måske ikke, at fitnesscentre normalt er private firmaer. 22

25 Hvordan foregår det? Opdelt på fritidsaktiviteter. Rækkeprocent. Klub/ forening Privat firma Prøveaktivitet Planlægger selv Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. Zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden I alt, alle aktiviteter Andet Fitness mv., dans og ridning adskiller sig lidt fra de andre aktiviteter, fordi det ofte foregår i regi af et privat firma. Parkour mv. adskiller sig også lidt, fordi det ofte er selvorganiseret. 2.6 Frafald Alle de unge er blevet spurgt om de gik til noget sidste år, som de ikke går til i år. Gik du til noget sidste år, som du ikke går til i år? Antal og procent. Antal Procent Nej Ja I alt Der er 41 % af de unge, der er holdt op med en fritidsaktivitet inden for det seneste år, og som det fremgår nedenfor, er det overvejende unge, som går til flere aktiviteter, som har fravalgt nogle af deres aktiviteter. 23

26 Antal aktiviteter fordelt på gik du til noget sidste år? om de unge er holdt op til en aktivitet Rækkeprocent. Er ikke holdt op til aktivitet Er holdt op til aktivitet I alt Det er kun 23 % af dem der går til én aktivitet, der er holdt op, mens det er 62 % af dem, der går til 5 eller flere aktiviteter. Klassetrin fordelt på gik du til noget sidste år? Rækkeprocent. Er ikke holdt op til aktivitet Er holdt op til aktivitet 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt Der er også en tendens til, at de unge i de store klasser holder mindre op, end de unge i 6. og 7. klasserne, men det hænger bl.a. sammen med, at de unge i de store klasser ikke går til så mange ting. Hvad gik du til sidste år? Kun unge, der er holdt op med aktivitet. Højst tre svar. Antal og procent. Antal besvarelser Procent Fodbold Individuelle sportsgrene Dans Musik/ sang Kampsport/ selvforsvar Fitness mv Holdsport (ikke fodbold og håndbold) Motion (løb, svømning, cykling) Håndbold Ridning Gymnastik (inkl. zumba) Kreative aktiviteter Spejder Parkour mv Anden

27 20 % af dem, der holdt op med en aktivitet, holdt op med fodbold. 16 % holdt op med en individuel sportsgren, fx tennis og badminton. 14 % holdt op med en eller anden form for dans, og 10 % holdt op med musik og sang. Er holdt op - kun de unge som pt. ikke går til noget Blandt de unge, der ikke går til noget i år, svarer 40 %, at de gik til noget sidste år. Gik du til noget sidste år? Antal og procent. Antal Procent Nej Ja I alt % har svaret, at de gik til fodbold, mens 4 % har svaret, at de gik til dans. Kun få procent har svaret, at de gik til andre aktiviteter. 25

28 Hvad gik du til sidste år? Kun unge, der ikke går til noget. Højst tre svar. Antal og procent. Antal Procent Fodbold Dans Håndbold Svømning Tennis Karate Basketball Badminton Bordtennis Gymnastik Floorball Madlavning Ridning Multisport Volleyball Smykker Tegning Spejder Boksning Taekwondo Hip hop dans Go kart Ishockey Atletik Jiujitsu Zumba Parkour Klatring Skøjteløb Bowling Capoeira Selvorganiserede fritidsaktiviteter I det foregående har vi konstateret, at næsten alle former for fritidsaktiviteter dyrkes i en klub eller forening. Spørgsmålet er, hvor mange der dyrker noget regelmæssigt uden at være med i en klub eller forening. 26

29 Dyrker du regelmæssigt noget uden at være i klub eller forening? Højst syv svar. Antal og procent. Antal Procent Dyrker ikke noget selvorganiseret Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skating Sejler Andet % af de unge dyrker ikke noget uden for klubber eller foreninger. Til gengæld spiller 35 % boldspil sammen med venner, 32 % løber og 23 % styrketræner. I mindre omfang er der 8 %, der svømmer, 4 % der dyrker parkour, 3 % skater og 1 % sejler. I kategorien andet er bl.a. nævnt - cykler - dans - fitness - går ture - Skøjteløb - Musikinstrumenter Hvilke aktiviteter dyrker du udenfor klub/ forening? Opdelt på køn og klassetrin. Højest syv svar. Rækkeprocent. Dyrker ikke noget Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Piger Drenge klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt % af pigerne deltager ikke i noget uden for klub eller forening, men det er kun tilfældet med 17 % af drengene. Drengene spiller oftere boldspil, styrketræner og dyrker parkour, mens pigerne oftere løber. 27

30 Hvor ofte dyrker du aktiviteter udenfor klub/ forening? Søjleprocent. Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skater I alt Hver dag gange/uge gange/uge Kun en gang i mellem I alt De mest ivrige er dem, der dyrker parkour og skater, hvor en ret stor del dyrker det hver dag. I den anden ende af spektret er svømning, som ikke dyrkes så ofte. Ind imellem er der boldspil, løb og styrketræning, som dyrkes jævnligt. Andel, der gerne vil dyrke aktiviteten i klub eller forening. Antal og procent. Antal Procent Boldspil med venner Løb Styrketræner Svømmer Parkour Skating Sejler Andet I alt Der er godt en fjerdedel af dem, der dyrker fritidsaktiviteter uden for klub og foreninger, der gerne ville dyrke det i en klub eller forening. Procentdelen er nogenlunde den samme for alle aktiviteterne dog er den højest for sejlerne og mindst for løberne og de, der laver andet. 2.8 Aktivitetsmønster organiseret og selvorganiserede Tabellen viser de unges aktivitetsmønster, dvs. om de går til noget nu, om de er aktive på anden måde gennem fx selvorganiserede fritidsaktiviteter, eller om de ikke går til noget eller kun går i kommunal klub. Samlet aktivitetsmønster fordelt på klassetrin. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv 5. klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt

31 70 % går til noget nu, 19 % er aktive på anden måde (bl.a. selvorganiseret). 11 % går ikke til noget eller går kun i kommunal klub. Mellem 8 % og 22 % går ikke til noget, og der er stigning i andelen af dem, som ikke går til noget, jo ældre de unge er. Samlet aktivitetsmønster fordelt på køn. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv Pige Dreng I alt Lidt flere drenge end piger går til fritidsaktivitet. Samlet aktivitetsmønster fordelt på skoler. Rækkeprocent. Går til fritidsaktivitet Er aktiv på anden måde Ikke aktiv Avedøre skole Dansborgskolen Enghøjskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Anden I alt Der er en signifikant forskel mellem skolerne, når det gælder de unges aktivitet. På Præstemoseskolen er det en lille del, der er aktive på anden måde eller ikke er aktive, hvilket kan hænge sammen med, at det kun er elever i 5. og 6. klasse, der har udfyldt spørgeskemaet. På Enghøjskolen er det halvdelen, der går til en fritidsaktivitet, mens 25 % er henholdsvis aktive på anden måde og ikke aktive. 29

32 30

33 3 Brug af kommunale klubber For alle piger og drenge i aldersgruppen 11 til 18 år er der i Hvidovre Kommune mulighed for at gå i de kommunale/selvejende klubber. Klubberne er målrettede børn og unge generelt. Klubberne er selvstændige og ikke organiseret som del af skolerne. De er placeret geografisk fordelt i kommunen, og sådan at elever fra nærliggende skoler har et tilbud i nærområdet. Der er følgende klubtilbud til de forskellige alders- og målgrupper: Fritidsklubber og byggelegepladser til børn i 4. og 5. klasse. De vil typisk være åbne kl Prisen er 370 kr. pr. måned. Klubberne er: Atlantic, Bjerget, Bredalsparken, Danalund, Enghøj, Femagervejen, Køgevejen Ungdomshus, Præstemosen, Tusindefryd, Ærtebjerg samt Regnbuen og Byggeren på Hvidovregade. Juniorklubber og byggelegepladser til børn i klasse. Åbningstid kl og Pris 255 kr. pr. måned. Klubberne er Bredalsparken, Danalund, Enghøj, Femagervejen, Køgevejen Ungdomshus samt Regnbuen og Byggeren på Hvidovregade. Ungdomsklubber til unge fra 9. klasse til 18 år. Åbningstiden er kl Pris 155 kr. pr. måned. Klubberne er: Bredalsparken, Danalund, Enghøj, Femagervejen og Køgevejen Ungdomshus. Derudover er der tre pigeklubber, som er ledet af gadeplansmedarbejderne, den ene i fællesskab med fritidsguiderne fra Avedøre for Alle. Det er et gratis tilbud og medlemmerne er særligt inviterede. I to af klubberne kommer ca. 10 piger i alderen år, og i den tredje kommer 8 piger i alderen år. I klubberne er prioriteret udvikling af medlemmernes sociale kompetencer og vennegrupper samt muligheden for at skabe venskaber og lave aktiviteter i fritiden under trygge rammer sat af voksne, som gerne vil de unge, skabe relationer og kontakt. Som det fremgår, er nogle klubber for hele aldersgruppen, mens der i andre udelukkende er tilbud op til og med 5. klasse eller til og med 8. klasse. Bl.a. derfor varierer klubbernes størrelse og medlemsantal fra ca. 30 til ca Danalund er den største klub i Hvidovre Kommune med ca. 640 medlemmer i fritids- og juniorklub og ca. 100 i ungdomsklubben. De tilbyder mange forskellige aktiviteter, som fx motocross, at spille i rockorkester og en stor internetcafé. En forældreforening medvirker til bl.a. at rejse økonomi- 31

34 ske midler til gæsteundervisere, udstyr m.m. Den store medlemsskare skaber særlige forhold hvad angår aktivitetsudbuddet. Der er klubber med særlig fokus på musiske aktiviteter, andre med fokus på andre kreative aktiviteter store teateropsætninger osv. To klubber adskiller sig væsentligt fra de andre klubber ift. hvad de tilbyder, fordi de er byggelegepladser med dyrehold og baseret på udendørs aktiviteter. En af byggelegepladserne er beliggende i Avedøre Stationsby. Den tiltrækker tilsyneladende primært børn med dansk etnisk baggrund. Den anden er beliggende i Hvidovre Nord. Byggelegepladserne tiltrækker også unge ud over dem, som bor i nærområdet. For nogle klubber gælder, at det er de samme fysiske rammer som anvendes til de forskellige aldersgrupper, og bl.a. fordi den aldersmæssige spredning ikke kan være for stor, kan det være åbningstiderne som adskiller tilbuddene. Således er åbningstiden i ungdomsklub fra kl. 18 til 22. Det er forholdsvis billigt at gå i klub i Hvidovre. Der er delvis brugerbetaling på aktiviteterne i klubberne, og det er forskelligt hvordan klubberne administrerer dette. 3.1 Variation i klubdeltagelse mellem områder 38 % af de unge går i klub og 62 % går ikke i klub. Klubdeltagelse er ikke påvirket af, om de unge kommer fra en socialt stærk eller socialt svag baggrund - her defineret ved forældrenes arbejdsmarkedstilknytning og de unges vurdering af forældrenes økonomiske situation. Erfaringerne fra interview med medarbejdere på området peger på, at børnene typisk går i den klub, som er tættest på deres skole, fordi de derved kommer minimalt ud i trafikken. Når de går i juniorklub, vil nogle vælge en bestemt klub, som er længere væk fra deres bopæl, fordi de gerne vil gå i netop den måske fordi den har nogle ganske særlige tilbud, eller fordi deres venner går der. Nogle vælger over tid at gå i forskellige klubber. Interviewene med de unge tegner et billede af klubber som lokalt forankrede. De er tilhørende den unges hood forstået som det fysiske og identifikationsmæssige rum, den unge færdes i. Undtagelser er unge, som fx fravælger lokale tilbud eksempelvis pga. kvaliteten i indhold eller problematisk fællesskab. Der er variation mellem klubdeltagelsen for elever på de forskellige skoler. 32

35 Klubdeltagelse fordelt på skoler. Rækkeprocent og antal. Ja Nej Antal Avedøre skole Dansborgskolen Enghøjskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Anden I alt Andelen af unge, som benytter klubtilbud, er højest blandt elever på Langhøjskolen, Præstemoseskolen og Dansborgskolen og mindst blandt elever på Enghøjskolen og Sønderkærskolen. Fra interview med nøglepersonerne bliver påpeget tendensen, at nogle unge stopper i klubtilbud ved udgangen af 5. klasse, og særligt de hvor en forudsætning for et fortsat medlemskab er, at de skal skifte bl.a. fysiske og organisatoriske rammer. Et strukturproblem beskrives det som, fordi der hvor de unge kan fortsætte i juniorklub samme sted, melder de sig ikke ud i samme omfang. Selvfølgeligheden ved at starte i klub kan være understøttet af, at bl.a. de fysiske og organisatoriske rammer er de samme, som fritidshjemstilbuddet. Når overgang til klub betyder et skift i den fysiske placering kommer et mere bevidst og aktivt valg på banen. En af de unge fortæller: Alle meldte sig til en klub enten den ene eller den anden, og vi snakkede om, hvilken en man valgte. Jeg valgte en blandt to mulige, fordi der var kreativitet og rollespil. De unge fortæller i interview om god introduktion til klubtilbud gennem fritidshjemmene med besøg med kendte pædagoger og venner samt information om de forskellige klubtilbud. 3.2 De som går i klub deltager i flere aktiviteter En større andel af piger end af drenge går ikke i klub. Og der er en større andel af de unge som taler et andet sprog end dansk derhjemme, som ikke går i klub end de, som taler dansk hjemme. 33

36 Klub fordelt på sprog hjemme. Søjleprocent. Taler dansk hjemme Både dansk og andet sprog Mest andet sprog Går i klub Går ikke i klub Antal Nedenstående tabel illustrerer tendensen til, at jo flere aktiviteter de unge går til, jo mere sandsynligt er det, at de også går i klub. Blandt de unge, som ikke går til nogle aktiviteter, er der tre fjerdedele, som heller ikke går i kommunal klub. Dermed bliver hypotesen om, at de unge, som går til andre sportsaktiviteter, og dermed ikke har tid til også at være medlem i en klub, ikke bekræftet af de unges svar. Antal aktiviteter fordelt på klubaktivitet. Procent og antal. Går i klub Går ikke i klub Ingen aktiviteter aktivitet eller flere aktiviteter I alt, procent Antal I alt, antal De 23 % som går i klub og derudover ikke deltager i nogle aktiviteter fordeler sig på alle klassetrin. Det er en gruppe, som der gennem interviewene er blevet gjort opmærksom på, ift. at de måske foretrækker klublivet frem for foreningslivet, fordi der i klubben er mulighed for variation mellem aktiviteter og egen prioritering mellem aktivitet, fællesskab og fremvisning. Der er ikke forskel, hvad angår kriminalitet på gruppen af unge, som går i klub, og de som ikke gør. Overgang mellem klub og forening I et interview siger en ung, at han begyndte i en forening gennem klubben, som dels introducerede til aktiviteten og muliggjorde deltagelse gennem transport og udarbejdelse af rekvisitter til brug i foreningen. De professionelle på området taler også om at styrke praksis vedrørende samarbejde mellem klubberne og foreningerne, således at unge gennem deres klubdeltagelse bliver introduceret til foreningerne. En medarbejder siger: Formålet med klubberne er ikke at fastholde de unge i klubberne til de er 18 år. Det er også at præsentere dem til foreningslivet, som de kan deltage i. 34

37 3.3 Det er sjovt at gå i klub med vennerne På baggrund af de kvalitative interview kan identificeres en selvfølgelighed forbundet med børn og unges overgang til fritidsklub. Medlemskab af fritidsklub vil den unge typisk ikke stille spørgsmålstegn ved det er en direkte forlængelse af et institutionaliseret hverdagsliv med børnehave, skole og fritidshjem eller SFO. Selvfølgeligheden er hjulpet på vej, når de fysiske og organisatoriske rammer er de samme, som det tidligere benyttede eftermiddagstilbud. Når overgang til klub betyder et skift i den fysiske placering kommer et mere bevidst valg på banen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer hovedparten, at de går i klub, fordi det er sjovt, og fordi deres venner går der. I klub har de unge netop mulighed for at lave forskellige aktiviteter, også nogle som de ikke mestrer eller er særlig gode til. Hvorfor går du i klub? Fordelt på klassetrin. Søjleprocent. 5. kl kl kl. I alt Det er sjovt Mine venner går For at få nye venner Det ligger tæt på Pga. sammenholdet For at få tiden til at gå Mine forældre ønsker det Nemt at komme til Andet I alt Lidt flere drenge end piger svarer, at de går i klub, fordi deres venner går der. Og lidt flere piger end drenge svarer, at det er for at få nye venner. Derudover er der ingen kønsforskelle. Ser vi på årsagerne til, at de unge går i klub, er der kun minimale forskelle mellem de unge, som mest taler dansk derhjemme, og de unge som mest taler et andet sprog end dansk derhjemme. Der er lidt flere tosprogede unge som svarer, at det ligger tæt på og lidt færre tosprogede svarer, at det er sjovt og pga. sammenholdet. En hypotese var, at de yngste aldersgrupper bl.a. går i klub fordi deres forældre ønsker et sted, hvor deres børn kan gå hen hver dag, hvor forældrene ved de er, og hvor de deltager i et pædagogisk tilbud. At de starter klublivet som pasning og en forlængelse af fritidshjemmet. En af de unge erindrer selvfølgeligheden ved overgangen fra fritidshjem til fritidsklub, som direkte forlængelse af et institutionaliseret hverdagsliv med skole og fritidshjem. Han fortæller: 35