Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune"

Transkript

1 Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Maj

2 Unges perspektiver på fritidsliv, kultur og sundhed i Holstebro Kommune Kirsten Grube Rapporten er udarbejdet af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Hvad gjorde vi i praksis? 7 om projektets tilgang 3. Hvad får de tiden til at gå med efter kl ? 12 om de unges fritidsvaner 4. Forventninger til kultur og fritidstilbud i Holstebro Kommune Ligger fremtiden i Holstebro? 36 om de unges forventninger til lokalområdet 6. Trivslen blandt unge i Holstebro Opsummering og udfordringer 52 Litteraturliste 58 3

4 1. Indledning Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med, at Holstebro Kommune blev udnævnt til Teen Town. Baggrunden for udnævnelsen er, at den Lokale Aktionsgruppe (LAG) i Holstebro sammen med Holstebro Kommune ønsker at skabe et mere attraktivt ungdomsmiljø I Holstebro som landdistrikt. Intentionen er at give unge mulighed for at skabe positive oplevelser, der giver grobund for, at flere unge har lyst til at vende hjem efter endt studietid i de store byer. Samtidig er intentionen her og nu at skabe nogle gode lokale aktiviteter for børn og unge af høj kvalitet. En holdbar vej frem i forhold til at realisere visionerne er at skabe et attraktivt forløb, hvor lokale unge kan lære at udvikle, planlægge og gennemføre lokale projekter til gavn for andre unge. LAG i Holstebro OG Holstebro Kommune samarbejder derfor med Dansk Talentakademi, Kom TEK, Uddannelsescenter Holstebro (UCH) og det lokale foreningsliv om at skabe en helstøbt og langsigtet indsats ved at udvikle et forløb for de årige i kommunen. De unge vil mens de deltager I forløbet gennemføre egne projekter for og med andre unge i lokalområderne. Projektet omfatter to forløb i løbet af 2011 og For at sikre projekternes gennemslagskraft og anvendelighed er det vigtigt, at forløbets elementer udvikles med afsæt i en forståelse af kulturen og forventningerne hos de forskellige grupper af unge, som projekterne inddrager og henvender sig til. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR), et forskningscenter, der til dagligt laver undersøgelser inden for ungdomskultur og fritidsliv, vil med denne rapport forsøge at få svar på spørgsmålene: Hvordan ser kultur og fritidslivet ud blandt de årige i Holstebro Kommune? Hvad mener de unge om de eksisterende tilbud, og hvad kunne de unge godt tænke sig af yderligere tiltag? Trives aldersgruppen? Og kan de se sig som en del af Holstebro området på lidt længere sigt? Hvilke forventninger har de til deres lokalområde? Undersøgelsen, der baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra ca unge og interviews med i alt 20 unge fra Holstebro området, har til hensigt at tegne en ungdomsprofil af de unge i Holstebro Kommune med særlig vægt på deres kultur og fritidsvaner, trivsel og forventninger til lokalområdet og giver en overordnet indsigt i, hvad der er på spil blandt kommunens teenagere og unge. 4

5 Ud over at rapporten skal udgøre et kvalificeret grundlag for udviklingen af den igangværende projektlederuddannelse, er målgruppen for rapporten i høj grad politikere, foreningsledere, pædagoger, lærere og andre, der har en interesse i at vide noget om de unge, de til dagligt beskæftiger sig med eller laver politik for. Rapporten har følgende afsnit: 2. Et introducerende afsnit, hvor vi kort redegør for den valgte metodiske tilgang og præsenterer, hvem der har været med i undersøgelsen. 3. Hvad får de tiden til at gå med efter kl ? om de unges fritidsvaner I afsnittet præsenteres de unges kultur og fritidsvaner, og hvad der med til at rekruttere og fastholde inden for de faste fritidsaktiviteter. 4. Forventninger til kultur og fritidslivet i Holstebro Kommune Der introduceres til de unges forventninger til kultur og fritidstilbuddene i Holstebro Kommune. 5. Ligger fremtiden i Holstebro? om de unges forventninger til lokalområdet Hvilken tilknytning har de unge til deres lokalområde? Forestiller de sig, at de bliver boende, eller at de uddanner sig og eventuelt kommer tilbage på lidt længere sigt? 6. Trivslen blandt unge i Holstebro I dette afsnit ses på de unges trivsel ud fra nogle forskellige indikatorer, mere specifikt de unges skoletrivsel, deres stressniveau samt deres motion og kostvaner. 7. Opsummering og udfordringer Opsummering og en række bud på en række konkrete udfordringer, man som kommune og forening står over for i forsøget på at øge at skabe et attraktivt ungdomsmiljø, et engagerende fritidsliv og nogle gode rammevilkår, når det gælder unges trivsel og sundhed. Vi har tilstræbt at skrive rapporten i et sprog, der gør den rimelig bredt tilgængelig samt at udarbejde en rapport med et omfang, der gør, at der også er en realistisk chance for, at den vil blive læst af politikere og ansatte i forvaltningen, der er med til at 5

6 udforme de overordnede rammer for de fremtidige ungdomspolitiske satsninger og de ledere, der skal fylde rammerne ud med aktiviteter og engagement Tak til... Tak til de skoleledere og lærere, som midt i en travl hverdag prioriterede at opfordre deres elever til at udfylde spørgeskemaet, finde elever til interviews m.fl. Tak til de unge, som valgte at bruge tid på at udfylde skemaet, og som sagde ja til at blive interviewet. Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Frederiksberg, maj

7 2. Hvad gjorde vi? om projektets tilgang Hensigten med dette afsnit er kort at redegøre for, hvordan vi gennemførte undersøgelsen, og vi vil beskrive hvilke unge, der deltager i undersøgelsen ud fra en række forskellige variable: Køn, alder, geografi, etnicitet og hvilken familiemodel, de er en del af. Variable, som løbende indgår i undersøgelsens analyser. For at tegne en så bred ungdomsprofil som muligt og for at kunne give et nuanceret billede af omfanget og karakteren af fritidsaktiviteterne og trivslen blandt de unge, tilstræbte vi, at flest mulige elever fra kommunes folkeskoler, friskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser deltog i undersøgelsen. Af metodiske årsager valgte vi, at 6. klasse skulle være det yngste klassetrin, der skulle udfylde spørgeskemaet 1. Hvad angår indsamling af data i forhold til folkeskolen, foregik det på den måde, at kommunens skolechef blev kontaktet. Han sendte dernæst et link til et elektronisk spørgeskema ud til alle folkeskoler i kommunen. Vi kontaktede selv privatskoler, ungdomsuddannelser og erhvervsskoler i området, hvor skolelederne blev bedt om at få to årgange på hvert klassetrin til at udfylde spørgeskemaet. I alt deltog 1005 respondenter fra klasse på folke og privatskoler, det tekniske gymnasium og handelsgymnasiet i Holstebro og erhvervsuddannelser. Konkret blev online undersøgelsen gennemført fra februar til april måned For at kunne kvalificere spørgeskemaundersøgelsens resultater og for at få de unge til at sætte nogle ord på nogle af undersøgelsens resultater, valgte vi at supplere en kvantitativ tilgang med en kvalitativ. Vi foretog derfor interviews med i alt 20 unge fra såvel centrale dele af Holstebro som de mere perifere dele af kommunen. Interviewene blev foretaget på tre lokale uddannelsesinstitutioner: To folkeskoler (i henholdsvis centrum af Holstebro og en landsby beliggende i kanten af kommunen) og det almene gymnasium i Holstebro. Vi tilstræbte en ligelig fordeling på køn i interviewene. 1 Erfaringer med at få klasse til at udfylde et spørgeskema viser, at det dels er vanskeligt at udfylde online, dels at det typisk vil kræve en lærer, der skal oplæse både spørgsmål og svarkategorier i spørgeskemaet, mens eleverne udfylder spørgeskemaet. Dette vurderede vi af ressourcemæssige årsager ville være for omfattende (Grube & Østergaard 2008). 7

8 Da det er vores erfaring, at interviews i grupper skaber en naturlig og tryg stemning, valgte vi at interviewe de unge parvis eller i grupper af tre. Interviewene blev optaget på diktafon og transskriberet. Hvem er med i undersøgelsen? I dette afsnit vil vi helt kort ved at opridse en række variable som kønsfordeling, etnicitet, uddannelsesretning m.v. beskrive de unge, der har deltaget i undersøgelsen. Disse såkaldte baggrundsvariable vil danne baggrund for de senere analyser af kulturog fritidsvaner, trivsel m.v. blandt de unge i kommunen. Der er en ligelig kønsfordeling i undersøgelsen. 50,1 pct. drenge og 49,9 pct. piger valgte at udfylde spørgeskemaet. Af nedenstående tabel fremgår respondenternes fordeling på de enkelte klassetrin: 6. klasse 28,9 7. klasse 27,7 8. klasse 13,0 9. klasse 9,6 10. klasse,5 1. år på ungdomsuddannelse 7,9 2. år på ungdomsuddannelse 5,2 3. år på ungdomsuddannelse 5,7 Andet 1,6 Total 100,0 Tabel 1. Hvilken klasse går du i? Eftersom kategorien andet, der dækker over det merkantile område og erhvervsuddannelserne, udgør en forsvindende lille gruppe af unge, vil kategorien, når der foretages kørsler på klassetrin, ikke indgå som en del af undersøgelsen. Erhvervsuddannelserne vil dog indgå som en del af datamaterialet, når der præsenteres generelle frekvenstabeller. Hvis vi dernæst ser på fordelingen på grundskolen og ungdomsuddannelserne, tegner der sig følgende billede: 8

9 Pct klasse 58,0 53, klasse 23,0 31,1 Ungdomsuddannelser (HTX og HH) 18,7 15,4 Den omtrentlige fordeling på klassetrin i Holstebro Kommune pr. 1. oktober 2010 ifølge Danmarks Statistik Tabel 2. Den procentmæssige fordeling blandt respondenterne på de enkelte klassetrin sammenholdt med fordelingen i kommunen ifølge Danmarks Statistik. Som det ses, er der en betydelig overrepræsentation af elever fra henholdsvis klasse. Det forhold vil det blive forsøgt korrigeret for ved løbende at lave kørsler på netop variablen klassetrin. Fordelingen på centrale og decentrale områder Holstebro Kommune tilhører officielt det, man kalder en landkommune 2. Inden for kommunegrænsen er der dog både centrale områder (Holstebro by) og mere decentrale områder. I de decentrale områder eksisterer der naturligvis et andet og mindre udbud af fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud end i de mere centrale områder af Holstebro. Spørgsmålet er, hvad det betyder for at bo mere decentralt, når man som ung har langt ind til de gode kulturelle tilbud men samtidig er koblet på den globale mediestrøm og også i høj grad også er koblet på de udbredte sociale medier som f.eks. Facebook? Vi har derfor også udarbejdet en variabel, der hedder centralt/decentralt, som er udarbejdet ud fra, om man bor i Holstebro eller i de mere decentrale beliggende områder. Hvis vi da ser på fordelingen på centralt/decentralt, forholder det sådan, at 60,3 pct. af respondenterne bor i selve Holstebro, og 39,7 pct. bor i de mere decentrale dele af kommunen. 2 Med afsæt i den nye kommunale struktur pr. 1. januar 2007 har Fødevareministeriet inddelt de 98 nye kommuner i fire klasser: Yder, land, mellem og bykommuner. Inddelingen er blevet til med afsæt i blandt andet urbaniseringsgrad, demografi og uddannelsesniveau. Mere specifikt følger det, at der pr. 1. januar er 16 yderkommuner, 29 landkommuner, 18 mellemkommuner og 35 bykommuner. Holstebro Kommune er altså en af de 29 landkommuner (Møller Olsen 2007). 9

10 Øvrige baggrundsvariable I undersøgelsen arbejdes der yderligere med to baggrundsvariable: Familieformer og etnicitet: Familieformer En eksisterende undersøgelse peger på, at væsentligt flere unge i områder med betydelige transportafstande bliver hentet og bragt til fritidsaktiviteter. Det er ikke nødvendigvis problematisk for forældrene at påtage sig rollen som faste chauffører omvendt viser det sig, at i familieformer med kun én forsørger (At man enten bor hos sin mor eller far eller hos mor eller far og dennes partner) kan det være en praktisk og planlægningsmæssig udfordring at skulle bringe til og fra fritidsaktiviteter (Grube & Østergaard 2010b). For særligt at belyse denne problematik såvel kvantitativt som kvalitativt samt især at sammenholde udvalgte trivselsindikatorer med familieforhold, tager vi højde for respondenternes familieformer. Figur 1 giver en indikation af, hvilke familieformer, respondenterne er en del af til daglig ,8 11,9 7,3 5,7 1,8 1,5 På skift hos mor og far Begge mine forældre Er flyttet hjemmefra Alene sammen med mor eller far Mor eller far og dennes partner Jeg bor med en ven/veninde Figur 1. Hvem bor du sammen med til daglig? 10

11 Som det ses, angiver de fleste unge, 71,8 pct., at de bor med begge deres forældre. Lidt mere end 1 ud af 10 (11,9 pct.) bor hos skift hos enten deres mor eller far. 7,3 pct. bor hos moderen eller faderen, og blot 5,7 pct. bor alene med deres mor eller far. 3,3 pct. er enten flyttet hjemmefra eller bor sammen med ven eller veninde. Den fordeling svarer umiddelbart til fordelingen på familieformer, som den er opgjort for kommunen pr. 1. april 2011 (Danmarks Statistik 2011). Etnicitet ,4 Unge med dansk baggrund 10,6 Unge med anden etnisk baggrund end dansk Figur 2. Angivelse af respondenternes etniske tilknytningsforhold Det store flertal har en dansk baggrund: 89,4 pct. Det svarer i antal ligeledes til Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. april 2011, der angiver, at procentdelen af unge i Holstebro Kommune med dansk baggrund er 92,1 pct. (Danmarks Statistik 2011). Variablene vil blive præsenteret i det omfang, der viser sig en statistik signifikans. Hvis en variabel (f.eks. etnicitet eller familieformer) derfor ikke nævnes i analysen i forhold til et givent tema, er der altså, fordi der ikke kunne konstateres en forskel. 11

12 3. Hvad får de tiden til at gå med efter kl ? Om de unges fritidsvaner Hvad sker der, når det ringer ud fra sidste time blandt de unge i Holstebro Kommune? Hensigten med dette afsnit er at tegne et overordnet øjebliksbillede af unges fritidsliv i Holstebro, mere specifikt at se på de daglige aktiviteter, omfanget af og karakteren af de faste fritidsaktiviteter, hvad der er med til at rekruttere og fastholde de unge, og hvad de unge godt kunne godt tænke sig blev forbedret inden for rammerne af de fritidsaktiviteter, de aktuelt benytter sig af. 3.1 De daglige aktiviteter De unges fritidsliv i Holstebro fordeler sig henholdsvis på det offentlige, private og virtuelle rum, hvor noget fylder meget og kan karakteriseres som primære aktiviteter, mens andet fylder mindre og udgør sekundære aktiviteter. I undersøgelsen bad vi de unge om at angive, hvor hyppigt de unge på ugebasis dyrker en række forskellige aktiviteter: Pct. Er på internettet 96,1 Ser fjernsyn 95,4 Lytter til musik 91,2 Læser lektier 88,8 Er på Facebook 80,1 Er sammen med venner 76,4 Dyrker sport 73,0 Hygger med familien 66,4 Bruger tid på kæledyr 58,1 Dyrker idræt i en forening 55,8 Computer eller onlinespil 51,2 Læser bøger 44,7 Dyrker andre hobbyer end sport 36,6 Fritidsarbejde 33,2 Tegner/maler 14,0 Er sammen med kæresten 11,9 Andre fritidsaktiviteter 10,6 12

13 Shopper 9,3 Går i en fritids eller ungdomsklub Kreative aktiviteter i en forening 9,1 8,9 Går på biblioteket 5,2 Går på ungdomsskole 5,2 Går til fester 4,1 Kirkeligt ungdomsarbejde 2,0 Er spejder 0,9 Politisk ungdomsarbejde 0,8 Går på museum/udstilling 0,7 Tabel 3. Kryds af, hvor meget tid, du bruger på hver aktivitet. Opstillet efter hyppighed, mere specifikt hvorvidt aktiviteten udøves hver dag/ flere gange om ugen. Der kunne sættes flere krydser. Den stereotype beretning om teenageren, der kommer hjem, tænder for computeren og fjernsynet, lytter til musik på sin ipod og har mobilen inden for rækkevidde, er måske ikke helt ved siden af, når det gælder de unge i Holstebro Kommune. Det er primært i forhold til to fritidsaktiviteter, hvor særligt unge i grundskolen ( klasse) skiller sig ud fra gennemsnittet blandt unge (7. 9. klasse). Det gælder den tid, der bruges på lektier og kæledyr. 91,7 pct. læser lektier hver dag/flere gange om ugen i Holstebro på landsbasis er det 83 pct. 62,4 pct. bruger med samme frekvens tid på kæledyr blandt unge i almindelighed er det 49,3 pct. (Grube & Østergaard 2010b). Når man ser på de aktiviteter, de unge bruger mest tid på til daglig, drejer det sig om følgende: Pct. Er på internettet 96,1 Ser fjernsyn 95,4 Lytter til musik 91,2 Læser lektier 88,8 Er på Facebook 80,1 Er sammen med venner 76,4 Dyrker sport 73,0 Tabel 4. De daglige aktiviteter angivet med de hyppigste først. Opstillet efter, hvorvidt denne udøves hver dag/ flere gange om ugen. 13

14 De mest hyppige fritidsaktiviteter er altså aktiviteter på forskellige medieplatforme, samvær med venner i det fysiske og virtuelle rum samt lektier og sport. Det er aktiviteter, der hver især udgør grundstrukturen i de unges hverdagsliv. Livet i det virtuelle rum I modsætning til deres forældre, der har en klar erindring om, hvordan et modem lød, har de unge stort set altid været online, og internettet, de sociale medier og online spil er en naturlig del af deres liv. 96,1 pct. er på nettet hver dag eller flere dage i ugen. Når man bor i områder med store transportafstande, er der ofte nogle rent praktiske begrænsninger, når det gælder det rent fysiske samvær med vennerne (Grube & Østergaard 2010b). At man er sjældnere sammen med vennerne, er dog ikke ensbetydende med, at man ude på landet har færre venner, men at man vedligeholder sit sociale netværk gennem Facebook og sms. Nogle af informanterne beskriver konkret at det er svært at komme frem og tilbage fra fodbold, eller lange ventetider ved bussen de går kun hver anden time at der altså eksisterer nogle logistiske udfordringer. Noget tyder imidlertid på, at skole, fritidsaktiviteter og ikke mindst det virtuelle rum bliver forstærket som sociale fikspunkter i de unges hverdag. Konkret er der da også en stor andel af de unge, der ofte er på Facebook. 80,1 tjekker deres profil hver dag eller flere gange om ugen hvilket reelt er oftere end de fysisk er sammen med deres venner. Det viser sig faktisk, at unge i Holstebro hyppigere er på Facebook end andre unge (Grube & Østergaard 2010a, Grube & Østergaard 2010b). På Facebook kan de hurtigt se og tagge billeder, læse og kommentere på andres statusopdateringer og dermed vedligeholde deres offline relationer. De computerspillende drenge, og de læsende piger også på biblioteket! Flere piger end drenge læser lektier i Holstebro. Således er der 83,5 pct. af drengene, der læser lektier enten hver dag eller flere gange om ugen, hvor det kun gælder for 94,1 pct. af pigerne. Til gengæld bruger drengene væsentligt mere tid på online aktiviteter. 67,2 pct. af drengene bruger tid på online spil hver dag eller flere gange om ugen, hvor det gælder for 35,1 pct. af pigerne. Pigerne kan generelt i højere grad karakteriseres om læseheste. 33,6 pct. af drengene læser hver dag eller flere gange i ugen. Det gælder for 55,9 pct. af pigerne. Det lader i den forbindelse til, at pigernes læseiver leder dem hen på et af de kulturelle samlingssteder i byen: Biblioteket i Holstebro. 14,5 pct. af drengene går på biblioteket mindst en gang om ugen, mens det gælder for 22,3 pct. af pigerne. 14

15 Drengene er dog ikke kun de mest aktive i det virtuelle rum de er også de mest idrætsaktive Flere drenge end piger er idrætsaktive i en forening. 64,7 pct. af drengene er idrætsaktive, mens det gælder for 46,6 pct. af pigerne. Til gengæld er pigerne væsentligt mere kreative. 6 pct. af drengene udøver kreative aktiviteter i en forening, mens det gælder for 11,8 pct. af pigerne. 3.2 De faste fritidsaktiviteter Der er nu tegnet et billede af nogle af hverdagsaktiviteterne, men hvor mange af de unge i Holstebro Kommune går til faste fritidsaktiviteter? Det viser sig, at det gør det store flertal mere specifikt 85 pct., hvilket er i god overensstemmelse med eksisterende undersøgelser (Grube & Østergaard 2010a, 2010b). Følgende tabel tegner et billede af, hvilke faste fritidsaktiviteter der dyrkes blandt de unge i kommunen: Pct. Dyrker idræt i en forening 75,5 Kreative aktiviteter 7,1 Ungdomsskole 3,1 Spejder 2,1 Fritids eller ungdomsklub 4,5 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,9 Andre organiserede fritidsaktiviteter 5,7 I alt 100 Tabel 5. Hvilken fast fritidsaktivitet bruger du mest tid på? 7 ud af 10 af de, der dyrker faste fritidsaktiviteter bruger mest tid på idræt i foreningsregi. Derefter er der langt ned til den aktivitet, der tidsmæssigt fylder næstmest blandt de unge i Holstebro: Nemlig kreative aktiviteter (7,1 pct.) Hvis den tid, man bruger på at gå til henholdsvis spejder (0,9 pct. går til spejder flere gange i ugen) og i fritids eller ungdomsklub (41,4 pct. af klasse) sammenholdes med, hvordan man prioriteter aktiviteten i forhold til andre aktiviteter (tabel 5), viser det sig, at der er få, der går til spejdere, men prioriterer det meget højt, og langt flere, der går i fritids og ungdomsklub, men til gengæld prioriterer det væsentligt lavere. Det at gå i fritids og ungdomsklub er derfor for mange en klar sekundær aktivitet. Med andre ord man er spejder, men man går i klub i Holstebro Kommune. 15

16 Som nævnt er det klart idræt, der fylder mest i det ugentlige skema blandt de unge i Holstebro Kommune. Idræt er sædvanligvis den mest populære fritidsaktivitet. Til det kan tilføjes, at udbuddet af fritidsaktiviteter ikke er så stort i de mere perifere dele af landet. Det betyder, at de unges idrætsdeltagelse ofte koncentreres omkring de store idrætsgrene (fodbold, håndbold, badminton, svømning), og at idræt i det hele taget ofte erstatter de mere ekspressive kreative aktiviteter (musikskole m.v.), som typisk udbydes i byerne. Når man går til noget i perifere områder, er det derfor ofte de mest populære idrætsgrene, der er de foretrukne aktiviteter (Pilgaard 2009). Hvis vi sammenligner med danske unge som helhed, kan der spores en forskel, særligt når det gælder deltagelsen i idrætsaktiviteter. Særligt idræt i forhold til andre aktiviteter er mere populært i Holstebro sammenholdt med landsgennemsnittet. Blandt klasse i Holstebro er det 72,9 pct., der bruger mest tid på idræt. Blandt den gennemsnitlige unge i nogenlunde samme aldersgruppe (7. 9. klasse) er det 62,8 pct. Hvis vi ser på ungdomsuddannelserne er det 86,6 pct. af de unge i Holstebro, der bruger mest tid på idræt. Blandt gymnasieelever i almindelighed er det 61 pct. Særligt blandt gymnasieelever er idræt altså aktiviteten, der fylder mest i det ugentlige ugeskema (Grube & Østergaard 2010a, 2010b). Det skal være sjovt og spændende Hvorfor vil de unge gerne gå til faste fritidsaktiviteter? Som udgangspunkt vil flertallet af de, de der går til faste fritidsaktiviteter, enten have været aktive siden fem seks års alderen, hvor forældrene tager dem med til en aktivitet, eller fra 3. klasse, hvor fritidslivet bliver en arena præget af selvvalg (Grube & Østergaard 2008). Man kan således tale om to rekrutteringsbølger i forhold til de faste fritidsaktiviteter. I første omgang når mor og vælger en fritidsaktivitet til deres barn og ofte gentager deres egen foreningshistorie. Det vil sige spejdere, der sender deres børn til spejdere, og fodboldspillere, der sender deres børn til fodbold. I anden omgang når børnene selv kan vælge, enten ved at droppe ud af den aktivitet, deres forældre har valgt for dem, eller ved selv at vælge en aktivitet til. At der kan peges på to store rekrutteringsbølger, betyder dog ikke, at der ikke til stadighed sker tilvalg af fritidsaktiviteter i takt med, at eleverne bliver ældre. Ofte vil der være tale om, at man vælger en supplerende aktivitet til, således at man tilvælger en af de såkaldte specialidrætter eller ekspressive aktiviteter, f.eks. musik, som et supplement til den eller de primære fritidsaktiviteter, som man har dyrket i længst tid. Her kan udfordringen i Holstebro imidlertid være, at udbuddet af sekundære 16

17 fritidsaktiviteter i mindre grad er til rådighed. Men hvad er hovedårsagerne til, at de unge aktuelt deltager i den fritidsaktivitet, de bruger mest tid på? Se tabel 6: Pct. Fordi det er sjovt 94,7 Fordi det er spændende Fordi jeg er sammen med mine venner Fordi jeg lærer noget nyt 77,7 76,9 74,3 Fordi det er seriøst 61,1 Fordi lederne/trænerne er dygtige Fordi der er tid til at hygge sig Fordi det foregår på det rigtige tidspunkt Fordi der er sociale aktiviteter (f.eks. fester) Fordi det er tæt på, hvor jeg bor Fordi der både er drenge og piger Fordi det ikke er for svært 55,6 52,0 30,3 21,8 20,4 17,6 14,3 Fordi det ikke er dyrt 13,0 Fordi jeg kan snakke med en voksen leder 11,8 Tabel 6. Hvorfor går du til den fritidsaktivitet, du bruger mest tid på? Den afgørende faktor for, at man vælger at gå til en fritidsaktivitet, handler om, at den opleves som sjov (94,7 pct.), at den er spændende (77,7 pct.), og at man er sammen med sine venner (76,9 pct.). Sjovt dækker i vid udstrækning over den samlede oplevelse af gå til en aktivitet, mens det spændende i højere grad knytter sig til selve 17

18 aktiviteten: Det, at man oplever progression og bliver udfordret (Grube & Østergaard 2010b). De voksne, der har den vigtigste funktion i de unges liv, er forældrene. Det er forældrene, de spørger til råds, og som guider dem i forhold til deres individuelle identitetsprojekter, f.eks. i forhold til spørgsmål, der vedrører fremtiden: Job og uddannelse. Når det gælder voksne i fritidslivet, har man primært faglige forventninger, sekundært sociale eller relationelle forventninger. 55,6 pct. giver således udtryk for, at de går til en fritidsaktivitet, fordi deres ledere/trænere er dygtige. Til sammenligning angiver 11,8 pct., at det er vigtigt, at de kan snakke med en voksen leder. Som sådan efterspørger de unge ikke sekundære voksne som samtalepartnere eller i det hele taget voksne som en generel kategori. Det fremgår af interviewene, at de i højere grad efterlyser unikke voksne, om det så er Lars til spejder eller Gitte til håndboldtræning. Voksne, som i særlig grad formår at spille sig på banen i de unge liv, og som de derfor over tid også udvikler forventninger til. At mødes med sine venner til fritidsaktiviteten 76,9 pct. angiver, at det er vigtigt, at de er sammen med deres venner til deres fritidsaktivitet, 52,0 pct. angiver, at det er vigtigt, at der er tid til at hygge sig, og 21,8 pct. giver udtryk for, at det er vigtigt at hygge sig. Ud over at fritidsaktiviteterne naturligvis spiller en vigtig rolle for at få motion og i forhold til at lære noget, lader det til, at de i landdistrikterne yderligere har en funktion. I og med at landsbyrummet sjældent byder på de samme muligheder for at hænge ud som i en større by, bliver fritidsaktiviteterne ofte et betydeligt socialt fikspunkt. Fritidsaktiviteterne er ofte der, hvor man mødes med sine venner. Man mødes sjældnere med vennerne på selvorganiseret vis i det offentlige rum men altså ofte i forbindelse med de organiserede fritidsaktiviteter. I forlængelse heraf spurgte vi respondenterne, hvor de hænger ud med deres venner: 18

19 , ,3 30,8 18,7 15,8 12,8 Derhjemme Til fritidsakti. Til private fester På diskotekerne I skolen I byen I klubben Figur 3. Hvor er du oftest sammen med dine venner? (Der kunne sættes flere krydser) Som det ses af ovenstående, lader det også til, at der hvor man mødes ud over skolen (75,2 pct.) og derhjemme (74,0 pct.) ofte er til fritidsaktiviteterne (43,3 pct.). Noget sjældnere mødes man i byen (30,8 pct.), til private fester (18,7 pct.), i klubben (15,8 pct.) og på diskotekerne (12,8 pct.). De yngre mødes oftere med deres venner derhjemme. Således gælder det for 76,0 pct. i klasse mødes med deres venner på denne måde, mens det gælder for 66,4 pct. på ungdomsuddannelserne. De yngre mødes ligeledes oftere med deres venner til fritidsaktiviteterne 47 pct. i sammenligning med 37 pct. på ungdomsuddannelserne. De ældre årgange mødes naturligvis i højere grad med hinanden til private fester (47,8 pct. på ungdomsuddannelser mod 7,0 pct. i klasse), på diskoteker er det 48,0 pct. blandt de unge på ungdomsuddannelserne mod blot 3 pct. i klasse. Det skal være udfordrende! For en stor gruppe af unge er det reelt vigtigt, at aktiviteten er udfordrende. Af samme årsag er der også en stor andel (74,3 pct.), der har angivet, at de går til en fritidsaktivitet for at lære noget nyt, og fordi det er seriøst (61,1 pct.). F.eks. kunne det i praksis dreje sig om, at man til fodboldtræning får nye øvelser, at træneren ser den enkeltes potentiale, eller at man oplever, at de andre er koncentrerede, når man skal øve sig. Fordi det ikke er for svært En pige i 2.g går til håndbold, men ikke på højeste niveau. For hende er det vigtigt, at niveauet ikke bliver for højt, men at man også bare kan hænge ud sammen med sine venner og have det hyggeligt: 19

20 Det er meget rart, at jeg bare går på et hyggehold. Jeg spiller håndbold, fordi jeg vil være sammen med de venner, jeg har herude. Så det er helt fint for mig, at det ikke er på et højere niveau. (Pige, 2.g) Pigen oplever altså og ser en fordel i, at niveauet ikke er for højt. For hende står det centralt at have det hyggeligt og bare kunne hænge ud med sine venner. Fordi det er tæt på, hvor jeg bor En ud af hver femte angiver, at det er vigtigt, at fritidsaktiviteterne afvikles tæt på, hvor de bor. Selv om de fleste unge naturligt tilpasser sig de givne vilkår i området og de reelt noget større transportafstande, ventetider m.v., giver denne dreng i 3.g, der for nylig er flyttet i egen lejlighed fra en landsby i den perifere del af Holstebro, udtryk for, at han oplever, at det nu er blevet væsentligt nemmere at dyrke sine fritidsaktiviteter (volley, håndbold, badminton): Hvad synes du om at flytte fra den landsby, hvor du kom fra, og her ind til byen? Jamen, det har været en positiv oplevelse indtil videre. Jeg synes, det er rart at komme tættere på alting. Jeg har altid været meget aktiv herinde, men det har måske været lidt af en udfordring at dyrke sport, i hvert fald her i Holstebro, fordi der har været så meget transport. Så nu føler jeg, at jeg er en hel del mere aktiv med sport i hvert fald herinde. Det er noget nemmere nu. Men ellers er der ikke så meget, der har forandret sig. Det er bare blevet nemmere. (Dreng, 3.g) Han beskriver altså forskellen på at bo på landet og i byen ved, at det alt i alt er blevet nemmere i forhold til fritidsaktiviteter. Hvad kan være med til at fastholde i faste fritidsaktiviteter? Ovenstående giver nogle indikationer af årsagerne til, at respondenterne går til bestemte fritidsaktiviteter, men hvad oplever de unge reelt kunne gøres bedre i forhold til den aktivitet, de bruger mest tid på? Jeg ville gerne udfordres noget mere Hvis jeg lærte noget mere Pct. 31,4 24,0 Hvis lederne/trænerne 14,5 20

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Vingsted 20.november 2015 5.klasse i 1984 5.klasse i 2015 Foreningslivet

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget

Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget perspektiver på unge, frivillighed og foreningsliv!

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Bernstorffsminde 12. november 2016 Børne- og ungdomslivet er

Læs mere

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring! Horsens 6.april 2016 Fritidsarenaen er i forandring! Unge

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet

Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Den gode forening.. Oplæg til en proces og drøftelse omkring KlubDNA, klubmiljø, træningsmiljø m.v. der søger svaret på spørgsmålet Hvad skal vi gøre i dag Hvis vi ønsker at fastholde vandrotterne når

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding 1. Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt,

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? 1. Du er: D P Alle D P Alle 52,6 47,4 100,0 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 18 18 36 39,1 40,0 39,6 10. klasse 32 27 59 69,6 60,0 64,8 3. Du bor sammen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding De primære bevæggrunde for analysen er, at Jette Lund Per Østergaard Skoleleder, Nr. Felding 28.2.2012 Formand, GIF, Nr. Felding Nr. Felding GIF kan optimere udbuddet af idrætsaktiviteter generelt, samt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Børns fritid i Ballerup Kommune

Børns fritid i Ballerup Kommune Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 2300 København S. Telefon 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside:

Læs mere

Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S

Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1. Indholdsfortegnelse: DMA/Dansk Markedsanalyse A/S Børn og unges fritidsvaner og -interesser 1 Indholdsfortegnelse: Børn og unges fritidsvaner og -interesser 2 1. Indledning 1.1 Undersøgelss baggrund Nærværde rapport Børn og unges fritidsvaner- og interesser

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen?

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen? Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv en synes godt om -kultur! Guldborgsund 2.december 2014 Fire vigtige spørgsmål..

Læs mere

Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle

Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle Der er jo ingen, der har lyst til at ligne en kegle En rapport med fokus på unges idrætsvaner i Køge Kommune Mette Henningsen & Søren Østergaard Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Juni

Læs mere

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008 Børns fritidsvaner i Høje-Taastrup Kommune Fritid og Kultur Januar 2008 1 Forord Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune iværksatte i efteråret 2007 en undersøgelse omhandlende børn og unges fritidsvaner

Læs mere

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR) FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 1985 Center for Ungdomstudier (CUR) 9.c 2015 Center for Ungdomstudier (CUR)

Læs mere

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING

NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING NÅR BØRN OG UNGE FRAVÆLGER GYMNASTIK OG SVØMNING - Forundersøgelse til projektet Vi bevæger de unge Kick-off møde den 14. juni 2014 v/ Mette Skat Nielsen LIDT OM METODE Hvad gjorde vi og med hvem? Kvantitative

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Status på projektet:

Status på projektet: Status på projektet: Ind i undervisningsrummet på eud - et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb DPU, 25. november 2010 Videnskabelig assistent, Rikke Brown

Læs mere

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.

Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden. Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk. Landet som et attraktivt sted at bo og leve for børn og unge i fremtiden Foredragsholder og forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fokuspunkter Intro: Værdier og drømme blandt børn og unge på

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang. Spørgeskema Du vil i dette skema få nogle spørgsmål omkring din undervisning. Resultaterne er en del af en undersøgelse, der fokuserer på folkeskolen og elevernes tanker om at gå i skole. Undersøgelsen

Læs mere

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg

Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Unge i idrætten Nye tider nye foreningsformer? Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) Thomas Bach, formand DIF s breddeidrætsudvalg Nye tider nye foreningsformer? Forbrugsorienterede ønskebørn valgmuligheder,

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

Referat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl

Referat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl Referat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl. 16.00-19.00 1. Velkomst Peder byder velkommen. 2. Debat med Rådmand Louise Gade Louise Gade fortalte om arbejdet med

Læs mere

Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA

Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune. Juni 2002. Claus Syberg Henriksen CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen CASA CASA Børn og unges fritid i Høje Taastrup Kommune Juni 2002 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentarer Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ungepolitik 2010-2015

Ungepolitik 2010-2015 Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere