IT-PROJEKTKONTRAKTER BASERET PÅ GEVINSTREALISERING DEL 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT-PROJEKTKONTRAKTER BASERET PÅ GEVINSTREALISERING DEL 1"

Transkript

1 IT-PROJEKTKONTRAKTER BASERET PÅ GEVINSTREALISERING DEL 1 Af advokat Nicolai Dragsted, partner BvHD (tidligere Bender von Haller Dragsted) 1 Indledning Globalisering, internettet og nye teknologiske muligheder driver en dynamisk proces med udvikling af nye forretningskoncepter, services og produkter. Der kommer samtidig nye projektmetoder, udviklingsmodeller og måder at samarbe j- de på. Det stiller udfordringer til it-jurister og advokater. Vi må løbende gentænke indholdet af vores juridiske værktøj og måden, hvorpå vi skriver kontrakter. Business case og plan for gevinstrealisering er centrale elementer i beslutning s- grundlag. Hvis det efterfølgende viser sig, at gevinsterne aldrig bliver realiseret, kan der være mange gode teorier om baggrunden for fiasko eller blot et halvdårligt resultat, men det er kun sjældent, at kontrakten ses som kilde til probleme r- ne. Min påstand er, at den grundlæggende kontraktfilosofi er et overset problem ved it-projekter, og vi har behov for et nyt syn på kontrakten. Kontrakter udformes ikke for advokaternes skyld. Kontrakten er et kommercielt instrument med andre formål end blot en begrænsning af juridisk risiko. Koncipisten skal være opmærksom på, at visse juridiske værktøj i praksis bliver konfliktskabende og hæmmende for gode projektresultater, hvorved koncipistens ø n- ske om juridisk sikkerhed kan gøre større skade end gavn. Dette indlæg foreslår en nytænkning i kontrakten som værktøj til planlægning samt styring af it-projekter, og det foreslår en arbejdsform, der giver sammenhæng mellem den grundlæggende business case og kontraktens centrale juridiske principper. Mine forslag indebærer kun små ændringer i forhold til nuværende a r- bejdsopgaver og værktøj ved forberedelse af it-projektkontrakter, selvom den grundlæggende kontraktfilosofi er ny set i forhold til de gængse danske standardkontrakter på it-området. Hovedområdet for det præsenterede er it-projekter efter projektmodellen Prince2, men ligesom Prince2 er en generisk model, der også gælder uden for itprojekter, kan principperne i den heri beskrevne arbejdsform og kontraktfilosofi antageligt benyttes til projektkontrakter uden for it-området. Nedenstående kommentarer og forslag er uafhængige af implementeringsmetode, og det præsenterede har således relevans for både agile projekter og for projekter udført e f- ter Vandfaldsmodellen.

2 2 Projekters natur Alle juridiske værktøj skal passe til den virkelighed, hvori de anvendes. Indledningsvist skal derfor fremhæves fire centrale karakteristika ved projekter: 2.1 Projekters dynamiske natur: Det er velkendt, at vi ikke lever i en statisk og uforanderlig verden. Projekter lever i en dynamisk verden, hvor Kundens forre t- ningsmæssige og teknologiske situation gradvis ændrer sig under projektet. Sådanne ændringer kan foregå pludseligt som ved resortomlægning efter et folk e- tingsvalg, eller de kan ske gradvis, som følge af almindelig udvikling samfundsmæssigt, kommercielt og teknologisk. Endvidere indebærer it-projektets egen natur forandring, da (i) personalet ofte får ny arbejdssituation eller arbejdsgange ved indførelse af ny teknologi, (ii) a f- vikling af projekter er en lærende proces, hvor erfaringer opnået undervejs kan bruges til forbedringer, (iii) effektive digitaliseringsprojekter samtidig er forandringsprojekter og (iv) ingen kravspecifikation er 100 % fejlfri, hvorfor konstat e- rede fejl i kravspecifikationen afleder mindre eller større projektjusteringer. 2.2 Kontraktmæssig opfyldelse er et relativt begreb: Særligt ved it-projekter kan begrebet kontraktmæssig opfyldelse gradbøjes. Kunden kan sagtens være utilfreds, selvom der ikke foreligger misligholdelse (f.eks. den gamle sag om DR s anska f- felse af systemet Dora). Samtidig kan en meget tilfreds kunde have modtaget en ydelse, der ikke er 100 % kontraktmæssig. Med et effektivt samarbejde opnår Kunden gerne en bedre kvalitet, end der er krav på efter kontrakten, og Levera n- døren har alligevel lavet en god handel. Et effektivt samarbejde mellem parterne har væsentlig betydning for de gevinster, Kunden opnår ved kontraktens opfy l- delse, og kontrakten skal derfor udformes, så den understøtter etablering af et sådant samarbejde. 2.3 Knappe ressourcer: Kunden har ikke ubegrænsede midler til rådighed for projekter, og den gode indkøber vil som regel søge at reducere projektprisen. Allerede af denne grund er enhver projektleder under pres, når projektet skal afvikles. Men krav og udfordringer fra projektets omverden indebærer også, at projektl e- der og projektressourcer er under pres. Projektlederne skal derfor løbende prioritere projektets ressourcer, så de anvendes effektivt. Ressourcernes tid er kostbar, og parterne har en fælles interesse i at undgå værdispild. I it-projekter kan én times arbejde fra Kunden eller Leverandøren medføre mange forskelligartede resultater. Når først arbejdet er præsteret, kan det e f- ter bare et par dage tage f.eks. ti timer at ændre på det, der blev udført på én time. Der er behov for et effektivt samarbejde mellem parterne, så Kunden kan få bedst muligt forhold mellem ressourceforbrug og gevinstrealisering. 2.4 Behov for tydelige mål: Ledelse er en kunst, og det gælder ligeledes projektledelse. Hver enkelt projektdeltager skal dagligt prioritere sin tid og har et alme n- menneskeligt behov for at kende betydningen af eget arbejde i forhold til projektet. Uanset projektorganisationens størrelse giver det mere effektiv ressourceanvendelse og bedre resultater, hvis de enkelte ressourcer har et tydeligt indtryk af hvor projektets vigtige og afgørende led er, henholdsvis hvilke krav, der er af større eller mindre betydning for Kunden. Side 2 af 17

3 De anførte karakteristika gør det afgørende, at kontrakten er et værktøj til hån d- tering af løbende prioritering og omprioritering af projektressourcer, så proje k- tets udbytte for Kunden optimeres i en dynamisk og omskiftelig verden. Projektkontrakten skal med andre ord passe til levering af tjenesteydelser og bidrage til maksimering af Kundens udbytte fra tjenesteydelserne. Projektkontraktens ge n- stand er ikke levering af en entydigt defineret vare. Noget andet er, at levering af varer kan være et element i it-projektkontrakter, men ofte er der beskeden risiko knyttet til denne del af projektet. Ved itprojekter ligger risikoen især i tjenesteydelser relateret til de leverede varer so m f.eks. rådgivning, projektledelse, analyse af it-miljø, forretningsanalyse, tilretning, udvikling, parameteropsætning, konfiguration, integration, implementering, forandringsledelse, uddannelse etc. 3 Statens it-projektmodel I Danmark angiver Statens it-projektmodel fem hovedfaser for projekter: Idé analyse anskaffelse gennemførsel realisering. Selvom den samlede projektmodel følger Prince2, har staten ikke udfærdiget p a- radigmer og procedurer, der sikrer projektets forløb gennem alle faserne, og det er samtidig en særlig udfordring, at forskellige faglige tilgange dominerer hver sit led i projekternes forløb. Side 3 af 17

4 Arbejdet med projektkontrakten vedrører i første omgang faserne analyse, a n- skaffelse og gennemførsel. Følgende tabel kan illustrere problemstillingen ved mange it-projekter: Analyse Anskaffelse Gennemførsel Fase Opgave Planlægning; Business Case, PID, Gevinstrealiseringsplan, etc. Kravspecifikation Udbudsbetingelser og afvikling af udbud Udforme kontrakt Etablere system Prince2 + K01 og K02 Prince2 + Standard Økonomistyrelsens skabeloner fra Q diverse projektmetoder Fokus for standard Økonomi Ingen autoriserede paradigmer Ingen autoriserede paradigmer Etablering af system defineret i kravspecifikation Projektledelse Forretningsperson Konsulent Udbudsjurist Kontraktjurist Projektleder Fokus for ressourcer med fokus på økonomi med fokus på teknik med fokus på udbudsregler med fokus på opfyldelse af krav fastlagt i kravspecifikation med fokus på projektledelse Virkeligheden er mere nuanceret, end tabellen giver udtryk for, men jeg anser det for utvivlsomt, at forskellige faglige forudsætninger og tilgange udgør et ris i- koelement ved it-projekter. Det gælder også ukritisk brug af forældet kontraktfilosofi. Kontrakten er et unikt værktøj til at koordinere og forene bidrag fra fo r- retningspersoner, konsulenter, jurister og projektledere. Den mulighed bør ikke forspildes. De fleste projekter er påvirket af manglende sammenhæng i de forskellige faglige tilgange mellem økonomer, konsulenter, jurister og projektledere, hvilket f.eks. indebærer, at mange projektledere anser kontrakten for mere eller mindre ubr u- gelig, da den ikke passer til projektlederens virkelighed i projektet. Derved fort a- bes væsentlige muligheder. Nedenstående forslag giver bud på muligheder for forbedring ved at sikre øget sammenhæng mellem forskellige faglige tilgange. Side 4 af 17

5 4 Kravspecifikationen som baseline og prioriteringsgrundlag Kontrakter skal indeholde en beskrivelse af kontraktens genstand og parternes forpligtelser. I projektkontrakter fører dette gerne til, at kontraktens centrale d o- kument bliver en detaljeret og ofte meget teknisk orienteret kravspecifikation, der entydigt definerer det slutresultat, Leverandøren skal sikre etableret. Kravspecifikationen gøres til krumtap i kontrakten, og fokus for de juridiske håndgreb er at sikre etablering af netop det resultat, der er detaljeret beskrevet i kravsp e- cifikationen. Genstanden forsøges således defineret som en vare, og kontrakten udformes efter samme filosofi som kontrakter om køb af varer. Den kontraktform passer ikke til de karakteristika ved projekter, der er beskrevet i punkt 2 ovenfor. Min påstand er, at ved mange af nutidens it-projekter gør kontrakter af denne art større skade end gavn. Der er behov for et marginalt, men dog afgørende skift i den grundlæggende kontraktfilosofi suppleret med nye mekanismer i kontrakten. Det er som fotogr a- fen, der flytter sit kamera marginalt op, ned eller til siden og derved får et mere effektfuldt fotografi. Det anbefalede skift i kontraktfilosofi kan tilsvarende øge Kundens gevinstrealisering ved projekterne. I stedet for blot at definere det endelige resultat i hver en detalje, skal kravspec i- fikationen definere et udgangspunkt, en baseline, der udformes som et prioriteringsgrundlag, hvor vigtigheden af de enkelte krav er fastlagt ud fra den business case og gevinstrealiseringsplan, der indgår i beslutningsgrundlaget for projektets iværksættelse. Projektorganisationen kan bedre håndtere de tidligere fremhævede karakteristika ved projekter, når projektledelsen har et tydeligt grundlag for prioritering af ressourcernes brug under projektets forløb. Denne tilgang giver mulighed for inddragelse af al den læring, der opnås i projektet. Der er naturligvis fortsat behov for både krav fra Kunden samt løsningsb e- skrivelse fra Leverandøren, men kravspecifikationen og de juridiske værktøj skal i væsentlig højere grad sikre udbytte fra den læreproces og forandringsproces, der følger med it-projekters natur. 5 Mapping Kontraktens formål er at understøtte realisering af Kundens business case og de gevinster, der er identificeret i den grundlæggende gevinstrealiseringsplan. De s- værre er sammenhængen mellem kontrakt og business case ikke altid entydig. Som regel er kontraktens krav resultat af en sort boks, hvor det ikke er muligt at forstå eller gennemskue hvilke forretningsmæssige behov, der berettiger det konkrete krav. Kravspecifikationer kan let blive til summen af projektdeltagernes forslag til krav med ringe grad af frasortering, og jævnligt ses en lang række krav, hvis eneste berettigelse er at gå med livrem og seler, også i forhold til ub e- tydelige elementer. Side 5 af 17

6 Det kan forhindres. Udgangspunktet ved vurdering af krav bør være, at krav kun er valide, når det konkret kan forklares, hvordan det enkelte krav bidrager til opfyldelse af den grundlæggende business case. Den vinkel bør anvendes, når kra v- specifikationer udfærdiges og kvalitetssikres. En af kvalitetssikringsaktiviteterne bør således være udførelse af en mapping mellem kravspecifikationens enkelte krav og de i gevinstrealiseringsplanen anførte gevinster. Udførelse af mapping indebærer flere fordele: For hver enkelt gevinst i business case og gevinstrealiseringsplan kan det analyseres, om gevinstens realisering er understøttet af krav til enten Kunden selv eller til Leverandøren. Mapping kan sikre en mere struktureret analyse af de krav gevinstrealiseringen stiller til Kunden selv såvel uden for som inden for rammerne af en projektkontrakt. For hvert enkelt krav i kravspecifikationen kan det analyseres, om det pågældende krav er nødvendigt eller overflødigt til opnåelse af de ønskede gevinster. Den analyse vil bidrage til fjernelse af overflødige krav. Mapping af krav over for gevinster giver mulighed for saglig kategorisering af det enkelte krav som enten MK (mindstekrav), K1 (afgørende krav), K2 (krav) og K3 (mindre vigtige krav). Når et krav er teknologisk eller forretningsmæssigt afgørende for realisering af samtlige gevinster eller for blot en enkelt afgørende gevinst, er der formodning for kategorisering som MK eller K1. Hvor et krav kun har beskeden teknologisk eller forretningsmæ s- sig betydning for realisering af en mindre afgørende gevinst, er der fo r- modning for kategorisering som K3. Mapping information kan øge informationsniveauet i kravspecifikationen, og med gengivelse af mapping information samt kategorisering af krav e f- ter deres vigtighed gives et bedre grundlag for prioritering af ressourcer. Hvor hver enkelt kravs kategorisering er forankret i gevinster fra business case og gevinstrealiseringsplan, bliver den samlede specifikation af krav anvendelig som grundlag for prioritering af ressourcer i projektet, og ko n- trakten kan indeholde klausuler, der kobler juridisk værktøj til kategoriseringen af krav. Side 6 af 17

7 Følgende fiktive eksempel kan illustrere elementerne i en mapping øvelse. E k- semplet gælder en myndigheds anskaffelse af selvbetjeningsløsning, hvor bo r- gerne via internettet elektronisk kan indgive ansøgninger i stedet for brug af papir: Gevinst Antagelse/ Detaljering af Krav Prioritering af krav forudsætning forudsætning Sparer 10 mio. i personaleudgift over 4 år ved etablering af selvbetjeningsløsning Reduceres med 2 ansatte i år 1 og yderligere 3 ansatte i år 2 laterede og forretningsmæssige betydning. Omplacering afskedigelse Forandringsledelse Tidsplan eller Kunden skal ** Kunden skal ** Bonus til Leverandøren ved hurtig accept og ibrugtagning hos borgerne Ud for hvert enkelt krav fastlægges en prioritet som enten MK, K1, K2 eller K3. Prioritet skal kunne begrundes i en kombination af det enkelte kravs teknologiske, procesre- Milepæle i kontrakt samt for anskaffelsesfasen Borgerne vil benytte sig af den etablerede selvbetjeningsløsning Løsningen er let at acceptere, forstå og anvende for borgerne Krav til Leverandøren omkring servicemål Krav til Leverandøren omkring usability Krav om ** Krav om ** Krav om ** Sparer 10 mio. i personaleudgift over 4 år ved etablering af selvbetjeningsløsning Løsningen er let at anvende for Kunden og reducerer behov for indtastning af data Fungerer integreret med øvrige systemer og passer til workflow Krav til Leverandøren vedr. ** Ud for hvert enkelt krav fastlægges en prioritet som enten MK, K1, K2 eller K3. Prioritet skal kunne be- Håndtering af eventuelt forøget antal henvendelser p.g.a. lettere adgang for berettigede borgere til at sende an- Tage højde for økonomiske og arbejdsmæssige konsekvenser ved øget antal henven- Kunden skal ** grundes i en kombination af det enkelte kravs teknologiske, procesrelaterede og forretningsmæssige betydning. søgning delser Side 7 af 17

8 Serviceløft Forkortede sagsbehandlingstider p.g.a. mere effektivt workflow Forandringsledelse Kunden skal ** ** ** ** ** ** ** 6 Juridiske overvejelser omkring mapping Udførelse af mapping har andre konsekvenser end blot en forbedring af kvalitet s- sikring, etablering af prioriteringsgrundlag og forøgelse af kravspecifikationens informationsværdi. Når mapping information fremgår af kravspecifikationen, øges den juridiske kvalitet af kontrakten. Jeg anbefaler derfor, at væsentlige dele af Kundens business case og den udførte mapping indgår i Kundens udbudsmateri a- le/rfp og tilsvarende gøres til en del af kontrakten. Enhver koncipist kan angive juridiske konsekvenser i en kontrakt, men en anal y- se af den almindelige baggrundsjura er altid på sin plads. Indgående kendskab til baggrundsjuraen er en fordel, når man skal skrive en god kontrakt. Set i forhold til den almindelige baggrundsjura skal følgende behandles her: I. Fortolkning af krav II. Mangelvurdering III. Væsentlighedsvurdering IV. Erstatning Ad I: Kommunikation er en vanskelig kunst, og det gælder også formulering af krav. Som advokat og mediator præsenteres jeg jævnligt for sager, hvor konflikter har rod i forskellig forståelse af konkrete krav. Risikoen ved kommunikationen kan reduceres ved inddragelse af mapping information. Når relationen mellem de ønskede gevinster og det enkelte krav gøres tydelig, bliver det lettere at forstå kravets indhold, og den fortolkning, der understøtter gevinstopnåelsen, vil være mere nærliggende end en fortolkning, der fører til andre resultater. Det er rel e- vant ved eventuel tvist om fortolkning, men det er især relevant som led i kommunikation til en leverandør, der ønsker at afgive tilbud samt efterfølgende at sikre bedst mulig opfyldelse af kontrakten. Ad II: Når Kunden ikke er tilfreds med en konkret opfyldelsesmåde for et krav, må det vurderes, om den konkrete opfyldelse udgør en mangel. Hvor Kunden har Side 8 af 17

9 særlige konkrete behov for en bestemt opfyldelsesmåde, og Leverandøren har valgt en standardløsning, der ikke tilfredsstiller Kundens behov, foreligger der i k- ke nødvendigvis en mangel, selvom Kunden er utilfreds. Den juridiske vurdering er objektiv og kan ikke afgøres af Kundens subjektive forståelse. Men både ved afgivelse af tilbud og opfyldelse af kontrakten kan Leverandøren ikke tillade sig at ignorere tydelig information om det forretningsmæssige formål, kravets opfyldelse skal dække. Ved selve mangelvurderingen vil det derfor være en fordel for Kunden, at Kundens forretningsmæssige behov for opfyldelse af det pågældende krav fremgår tydeligt af kravspecifikationen, da det derved bliver lettere at d o- kumentere eksistensen af en mangel. Ad III: En central problemstilling i alvorlige konflikter er vurderingen af væsen t- lighed. Foreligger der væsentlige mangler, er situationen så alvorlig, at Kunden som regel kan ophæve kontrakten og kræve tilbagebetaling samt erstatning. I mange konflikter foreligger der ganske alvorlige forretningsmæssige problemer for Kunden, men det er alligevel vanskeligt at dokumentere væsentlighed af den foreliggende misligholdelse fra Leverandøren. Ved at angive mapping info r- mation i kravspecifikationen kan Kunden sikre sig, at den konkrete forretningsmæssige betydning for Kunden tydeligt fremstår, hvorved Leverandøren er o p- mærksom på konsekvenserne ved en mangel, og manglens alvor med større t y- delighed vil fremgå af kontrakten. Angivelse af mapping information sikrer således, at Kundens konkrete og individuelle forretningsmæssige problemer kan tages i betragtning ved væsentlighed s- vurderingen. Når kravspecifikationen kvalificeres ud fra Kundens business case, kan vurderingen af spørgsmål om, hvorvidt der foreligger væsentlig misligholdelse eller ikke, således blive enklere for parter, advokater, mediatorer, dommere og voldgiftsretter, da kontrakten vil give et mere entydigt billede af den forre t- ningsmæssige betydning ved kontraktmæssig opfyldelse. Ad IV: Rejser Kunden krav om erstatning for tab, skal Kunden godtgøre elementer som (i) tabsopgørelse, (ii) årsagsforbindelse, (iii) adækvans samt (iv) kvalif i- cering som direkte eller indirekte tab. I den forbindelse kan det være en stor fo r- del for Kunden, at kravopfyldelsens forretningsmæssige betydning for Kunden fremgår tydeligt af kontrakten. Mapping information, hvor betydningen er klar krav for krav, vil være til betydelig gavn for Kunden i den forbindelse. De indl e- dende generelle prosaformuleringer, der ofte benyttes til angivelse af forretningsmæssige formål med kontraktens indgåelse, er gerne så lidt konkrete, at de er til ringe hjælp for Kunden i forbindelse med erstatningskrav. [del 2 kommer i næste nr.] Side 9 af 17

10 IT-PROJEKTKONTRAKTER BASERET PÅ GEVINSTREALISERING DEL 2 Af advokat Nicolai Dragsted, partner BvHD (tidligere Bender von Haller Dragsted) 7 Krav til Kunden selv Begge parter yder bidrag til projekter. På en række punkter er Leverandørens o p- fyldelse af kontrakten afhængig af bidrag fra Kunden, og med rette reduceres Leverandørens ansvar for rettidig kontraktopfyldelse, hvis Kunden ikke opfylder s i- ne egne forpligtelser. Men også uden for kontrakten har Kunden afgørende betydning for realiseringen af de påtænkte gevinster. Kundens manglende bevidsthed om eget ansvar og utilstrækkelig løsning af egne opgaver i projekter er en hyppig kilde til problemer, konflikter og reduceret g e- vinstrealisering. Det sker også, at Kundens manglende løsning af mindre bety d- ningsfulde opgaver benyttes af Leverandøren som undskyldning for Leverandørens manglende kontraktopfyldelse. I alle situationer er det en fordel for Kunden at foretage en tidlig analyse af egne opgaver i projektet samt af de områder, hvor Kunden selv har væsentlig indfl y- delse på gevinsternes realisering. Mit forslag om mapping mellem gevinster og krav indebærer den yderligere fo r- del, at det for hver enkelt gevinst kan analyseres, hvilke krav over for henholdsvis ekstern leverandør og Kunden selv, der må stilles, så realisering af den p å- gældende gevinst kan understøttes. Det er afgørende, at denne analyse forber e- des allerede i projektets analysefase, da der ofte er væsentlige led i en business case, som ikke kan realiseres alene gennem krav til en ekstern leverandør. Real i- sering af business case og ønskede gevinster indebærer mange krav til Kunden selv, og det er summen af krav til både Kunden selv samt Leverandøren, der må understøtte realiseringen af de ønskede gevinster. Side 10 af 17

11 Angivet i en simpel kravmatrice til brug internt i Kundens organisation kan krav til Kunden f.eks. beskrives i stil med følgende: Krav id Område Krav Gevinst id Krav uden for kontrakten med leverandør af projekt A Tidsplan frem til indgåelse af kontrakt Alle B Udbudsmateriale 1-8 C Opsigelse af kontrakter og udfasning af systemer 2 D Forandringsledelse Alle Krav inden for kontrakten med leverandør af projekt I Projektressourcer Alle II Styregruppe og projektleder Alle III Prøver Alle IV Forandringsledelse 1-4 V It-miljø Alle VI Testdata Alle VII Leverancer fra andre af Kundens egne leverandører 2-5 Den grundlæggende business case vil angive et negativt eller positivt cashflow, der er resultatet af en række antagelser og forudsætninger. Udgifter er som regel sikre og lette at identificere, mens besparelser samt øvrige gevinster afhænger af en række mere usikre forudsætninger og antagelsers realisering. For nogle forudsætninger og antagelser kan realiseringen fremmes eller sikres i en kontrakt med ekstern leverandør, men andre er Kunden eneansvarlig for. Den foreslåede mapping giver en hjælp til tidlig identificering af krav til Kunden selv. Derved kan Kunden muligvis identificere yderligere punkter, hvor bistand skal købes udefra. Det kan f.eks. være, at projektleverandøren skal levere ydelsen bistand til forandringsledelse, så denne selvstændigt sk al angives i kravspecifikationen, eller det kan være denne ydelse selvstændigt indkøbes fra en tredj e- mand. Side 11 af 17

12 Med en vis grad af generalisering vil følgende kategorisering af antagelser og fo r- udsætninger være en hjælp i Kundens analyse af påtænkte gevinster: Kategori af antagelse / forudsætning Antagelser vedrørende reaktioner på nyt system ( markedets / borgernes / ansattes / etc.) Afvikling af udbud før kontraktindgåelse Implementering, uddannelse og forandringsledelse under samt efter projekt Tidsplan (afgørende for beregning af cashflow) Kvalitet af Kundens egne projektressourcer, projektfaciliteter, dokumentation, værktøj, licenser, it-miljø og data Yderligere teknologi (funktionalitet, servicemål) Ansvarlig Kunden selv (eller ekstern rådgiver) Kunden selv (eventuelt med bistand fra tredjemand) Kunden selv (eventuelt med bistand fra tredjemand eller Leverandøren) Kunden selv (frem til indgåelse af kontrakt) Leverandøren (efter indgåelse af kontrakt), dog Kunden selv i mindre grad (ansvarlig for egne ydelser) Kunden selv (Leverandøren eller tredjemand kan eventuelt bistå med forbedring eller etablering deraf) Leverandøren Den anførte analyse har betydning for rettidig og tilstrækkelig allokering af re s- sourcer til de opgaver, som Kunden selv skal løse samt for planlægning af hver enkelt projektfase. Overvej f.eks. området forandringsledelse : Indebærer de påtænkte gevinster planlagte besparelser ved effektivisering og ændring af forretningsgange, skal der fastlægges en overordnet ford e- ling af ansvaret for forandringsledelse. Der er væsentlig forskel på et pr o- jekt, hvor Leverandøren skal levere managementkonsulentydelser i b i- stand til gennemførelse af en forandringsproces set i forhold til en ren itimplementering, hvor Kunden selv varetager hele forandringsledelsen. Når der benyttes ekstern bistand til forandringsledelse, er der også stor forskel på projekter, hvor henholdsvis (i) en ekstern rådgiver bistår med afdækning af forretningsprocesser og udfærdigelse af forslag til nye pr o- cesser, inden der foretages et udbud, og så (ii) projekter hvor en projektleverandør yder bistand til forandringsledelse som led i afvikling af et pr o- jekt. Tilsvarende overvejelser gælder for de øvrige kategorier af antagelser og foru d- sætninger, der er angivet i ovenstående skema. Kundens arbejde med business case, gevinstrealiseringsplan og mapping af g e- vinster over for krav bliver dermed et centralt led i planlægning af ansvarsdeling mellem henholdsvis (i) Kunden selv, (ii) eksterne rådgivere ved forberedelse af et Side 12 af 17

13 udbud og (iii) projektleverandør. Set i forhold til Kundens egne opgaver kan an a- lysens resultat f.eks. udtrykkes i en kravmatrice over for Kunden udformet som angivet i eksempel anført tidligere i dette punkt 7. I udbudsmateriale/rfp og kontrakt vil Kunden nok vælge at udelade betydelige dele af den mapping info r- mation, der vedrører Kundens egne opgaver uden for kontrakten, men udførelse af mapping er en stor hjælp i Kundens interne planlægning. 8 EU-udbudsregler Anbefalingerne i dette indlæg gælder både i den offentlige og private sektor, men de har særlig relevans i den offentlige sektor. Når kunder i den offentlige sektor skal bringe it-projektkontrakter i udbud, indebærer udbudsreglernes krav om gennemsigtighed og ligebehandling, at udbudsmaterialet tydeligt skal angive u d- buddets genstand, og det skal angive, hvorledes leverandørernes tilbud vil blive evalueret. Reglerne indebærer, at Kundens udbudsmateriale tydeligt skal vise, hvad der er vigtigt for Kunden ved evaluering, og det fører ofte til kategorisering af krav på samme vis, som tidligere beskrevet i punkt 5. Kategoriseringen angives således i kravspecifikationen, men den pågældende kategorisering angives som regel udelukkende af udbudsretlige grunde. Kategoriseringen benyttes stort set aldrig ko n- traktuelt, hvilket er et tilfælde af spildte muligheder. Det skal bemærkes, at rent udbudsretligt sker der ingen evaluering af mindst e- krav. Tilbydes opfyldelse af blot et enkelt mindstekrav ikke, er tilbudsgivers ti l- bud ukonditionsmæssigt, og det kan ikke tages i betragtning. Evaluering af in d- komne tilbud foregår kun på besvarelser af andre krav end mindstekrav. Den udbudsretlige forskel mellem mindstekrav og øvrige krav indebærer ikke, at der rent kontraktuelt skal være forskel mellem mindstekrav og krav af typen K1. Kontraktuelt kan MK og K1 krav med fordel sidestilles, så sondringen mellem MK og K1 krav udelukkende tjener et formål i forbindelse med udbudsreglerne og evaluering af tilbud. Et særligt forhold ved udbudsreglerne er det forbud mod forhandling mellem pa r- terne, der gælder i hovedparten af de foretagne udbud. Et forhandlingsforbud stiller betydelige krav til informationsværdien af Kundens udbudsmateriale, hvis Leverandøren skal kunne udfærdige et relevant og konkurrencedygtigt tilbud. I den forbindelse øges informationsværdien af udbudsmaterialet i betydelig grad, når sammenhæng mellem business case og de stillede krav fremgår af udbudsmaterialet. 9 Kontraktens reguleringstemaer Når krav hver især angives en prioritet fastlagt efter vigtighed for opfyldelse af Kundens business case, er det muligt at relatere kontraktens bestemmelser til denne kategorisering. Nærliggende områder er f. eks. bestemmelser om projektledelse, prøver, servicemål, bonus/bod, eskalationsprocedure etc. Side 13 af 17

14 Til illustration kan anføres følgende tilfældigt valgte eksempler på kontraktb e- stemmelser: Projektledelse og prioritering: Hvor de enkelte kravs vigtighed er kvalificeret med angivelse af klassifikation (MK og K1-K3), skal Leverandøren i sin projektledelse følge den anførte klassif i- kation ved at sikre prioritering af MK samt K1 kravs opfyldelse frem for K2 krav samt K2 kravs opfyldelse frem for K3 krav. Styring af ressourceforbrug: Styringen af ressourceforbrug skal af Leverandøren varetages således, at (i) de aftalte milepæle (jf. bilag 1) kan overholdes, (ii) de i Kontrakten eventuelle b e- skrevne mindstekrav samt K1 krav overholdes, og (iii) de i Kontrakten anførte ressourcer er tilstrækkelige til etablering af Systemet. Overtagelsesprøve: Uanset om Kunden har taget Systemet i brug, er overtagelsesprøven aldrig b e- stået, før eventuelle MK eller K1 krav, som i Kundens business case er identificeret som key enablers, er opfyldt uden funktionshindrende mangler. Rettidig Overtagelsesdag er essentiel: Det er for Kunden essentielt, at Systemet etableres rettidigt. Leverandøren skal derfor styre sin rådgivning af Kunden i forbindelse med eventuelle ændringer samt sin indsats i forbindelse med projektforstyrrelser, så Overtagelsesdagen ikke forsinkes. Indebærer prioritering af Overtagelsesdagen, at opfyldelse af visse K3 krav og enkelte K2 krav må undlades eller udskydes til opfyldelse efter Ove r- tagelsesdagen, skal Leverandøren komme med forslag til justering af Projektet, så Overtagelsesdagen opfyldes rettidigt uden udskydelse. For kravopfyldelse, der udskydes til opfyldelse efter Overtagelsesdagen, skal aftales frist samt form for aflevering og verifikation. Ved siden af sådanne konkrete referencer til kravenes kategorisering, vil kra v- specifikationen give Leverandøren et tydeligere billede af Kundens forretning s- mæssige ønsker, når de væsentlige led i Kundens business case vedlægges som underbilag til kravspecifikationen sammen med relevante dele af Kundens gevinstrealiseringsplan. Angiver de anvendte kravmatricer ikke kravenes mapping over for de ønskede gevinster, bør mapping information indarbejdes i eller vedlægges som underbilag til kravspecifikationen. En sådan udførlig gengivelse af Kundens forretningsmæssige behov giver et bedre grundlag for relevant ledelse og gennemførelse af pr o- jektet. Side 14 af 17

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer

Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Juridiske værktøj til projekter om forretningssystemer Præsentation Nicolai Dragsted Advokat Mediator Senior Counsel, Bird & Bird nicolai.dragsted@twobirds.com 28 år med it-kontrakter Forfatter IT-kontrakter

Læs mere

Vejledning Iterative forløb

Vejledning Iterative forløb Vejledning Iterative forløb Til 02.18 Systemløsninger, Projekter samt Vedligehold Baggrund for valg af iterativ model Side Hvilke ydelser leveres Har du spørgsmål til i et iterativt projekt vejledningen?

Læs mere

Nicolai Dragsted & Mikael Klint Maj 2013

Nicolai Dragsted & Mikael Klint Maj 2013 Nicolai Dragsted & Mikael Klint Maj 2013 It-kontrakter 2012/2013 Undersøgelse af problemstillinger ved it-kontrakter set fra kunde, leverandør og rådgiver perspektiv Nicolai Dragsted & Mikael Klint Maj

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4

Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System. 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Sagsnr. 1-23-4-82-2-14 Spørgsmål og svar Udbud af IT Service Management System 1. Spørgsmål til UDBUDSBETINGELSER + UDBUDSBILAG 1-4 Nr. Spørgsmål Svar Modtaget Besvaret 1.1 Vi det være tilladeligt at udarbejde

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

Informations- og spørgemøde d. 26. maj

Informations- og spørgemøde d. 26. maj Informations- og spørgemøde d. 26. maj EU-udbud 2014/S 096-167854 Kontrakt om levering, drift, vedligehold og support af infrastruktur service (»Infrastructure as a Service«)(IaaS)) til servere og storage

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015. Nationalt udbud: Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015 Udbudsbetingelser Side 1 af 7 0. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Dias 1. Ændringsrisikoen

Dias 1. Ændringsrisikoen Dias 1 Ændringsrisikoen Problemstillingen og begreb To grundlæggende udfordringer ved it-udvikling Vanskelighederne ved at specificere systemet Vanskelighederne ved at afdække brugerbehovene => Kundebehov

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023266 (Søren Holm Seerup, Vibeke Steenberg, Niels Henriksen) 20. december 2011 K E N D E L S E Tabulex ApS (advokat Jesper Fabricius, København) mod Odense Kommune (advokat

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024699 (Poul Holm) 2. september 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024699 (Poul Holm) 2. september 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024699 (Poul Holm) 2. september 2011 K E N D E L S E GE Healthcare Danmark A/S (advokat Søren Hilbert, København) mod Region Midtjylland (advokat Tina Braad, Århus) Denne

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende EU-udbud af kontrakt på elektroniske dørlåse til Lemvig Kommune, udbudsbekendtgørelse nr.

Spørgsmål og svar vedrørende EU-udbud af kontrakt på elektroniske dørlåse til Lemvig Kommune, udbudsbekendtgørelse nr. Spørgsmål og svar vedrørende EU-udbud af kontrakt på elektroniske dørlåse til Lemvig Kommune, udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 124-226965 Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk

Læs mere

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Formål...3 2. Opgaven...3 3. Begreber...3 4. Udgifter til gennemførelse af fællesudbud...4

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

NemRefusion genudbud Tekniske Dialogmøder med leverandører

NemRefusion genudbud Tekniske Dialogmøder med leverandører OPSUMMERING AF TEKNISK DIALOG NemRefusion genudbud Tekniske Dialogmøder med leverandører 1. Indledning Frem mod genudbuddet af NemRefusion er der i vanlig stil afholdt tekniske dialogmøder med interesserede

Læs mere

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F.

Præsentation af K03. Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode. v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Præsentation af K03 Standardkontrakt for længerevarende it-projekt baseret på en agil metode v/ advokat Tom Holsøe og advokat Claus F. Sørensen Hvad er en agil metode? Side 2 Agil er ikke en fast defineret

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

SKI s rammeaftaler Anja Piening

SKI s rammeaftaler Anja Piening SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI 2 Rammeaftaler - udbudsdirektivets sorte får De er altid undtagelsen til hovedreglen. De er bøvlede at have med at gøre... Ingen gider at tale om dem..

Læs mere

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING

BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING BILAG 13 VEDERLAG OG BETALING (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaet i pkt. 5 samt Underbilag 13.1 udfyldes af Tilbudsgiver.

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE

UDBUDSBETINGEL- SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen SER FOR SURVEY OM MEDBORGERSKAB BLANDT UNGE UDBUDSBETINGEL- KØ- BENHAVNERE VERSION AUGUST 2015 DATO: 03/08 2015 Sags nr.: 2015-0140809 OFFENTLIGT

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er:

Det følger af bilag 2, punkt 1, vejledningen til generiske CV er: Notat J.nr. 14-4989032 Spørgsmål og svar i forbindelse med udbud af konsulentbistand til beregningsmotor, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 2014/S 231-407652 opdateret 7. januar 2015 ICE, Jura og stab MTG Nr.

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift

Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift 1. Formål Anskaffelse af outsourcet it-drift er næsten altid en kompliceret proces, med mange aktiviteter, der ofte er afhængige af hinanden, og mange beslutninger

Læs mere

It-kontrakter. Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter. Overblik over komplekse kontrakter. Undgå it-kontrakternes største faldgruber

It-kontrakter. Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter. Overblik over komplekse kontrakter. Undgå it-kontrakternes største faldgruber It-kontrakter 2 7. m a j 2 0 0 9 T e k n o l o g i s k I n s t i t u t T a a s t r u p Værktøjer til at håndtere forhandlingen af it-kontrakter Kurset opfylder kravene til efteruddannelse for advokater

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

It-kontrakter iterative forløb

It-kontrakter iterative forløb It-kontrakter iterative forløb v/ Nicolai Dragsted Bender von Haller Dragsted Århus, den 1. april 2009 Indledning 2 Vandfaldsmodellen Adskilte og sekventielt ordnede faser Alle krav fastlægges i detaljer

Læs mere

Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen

Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen Nyt fra Klagenævnet for Udbud og Landsretten Peter Dann Jørgensen Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret Odense 21. januar 2009 Program KLFU af 19. december 2008, UAB Baltic Orthoservice

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på www.udbud.dk samt www.digst.dk/udbud

Digitaliseringsstyrelsen har annonceret nærværende opgave på www.udbud.dk samt www.digst.dk/udbud Udbud: Vedligeholdelse og support af Tjenesteudbyderpakke til NemID mobil medarbejdersignatur med lokal signaturserver Udbudsbetingelser 1. Den ordregivende myndighed Digitaliseringsstyrelsen Landgreven

Læs mere

Offentligt udbud (annoncering) af en samlet løsning med CMS (Content Management System) og tilretning og implementering

Offentligt udbud (annoncering) af en samlet løsning med CMS (Content Management System) og tilretning og implementering Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Offentligt udbud (annoncering) af en samlet løsning med CMS (Content Management System) og tilretning og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål til udbudsmaterialet

Besvarelse af spørgsmål til udbudsmaterialet 26. maj 2014/csc og jas Besvarelse af spørgsmål til udbudsmaterialet DDB skal hermed offentliggøre skriftlige spørgsmål og svar vedrørende udbudssagen om national webstatistik. 1. Vedrørende dimensioneringen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16

PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16 DANMARKS NATIONALBANK PROJEKTOPGAVE UDEN LØBENDE YDELSER SKI 02.16 Præsentation af mig selv, Danmarks Nationalbank og Nationalbankens ITafdeling (1/2) Mig selv Rune Holmgaard Rathje Baggrund som IT-ingeniør

Læs mere

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk

Indkøbsjura 2014. IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014. www.toender.dk Indkøbsjura 2014 IT-udbud v/bram Van Leeuwen og Anders Wernblad 18. juni 2014 www.toender.dk Agenda Kl. 13:30-14:20 Introduktion til K01, K02 og K03 Hvornår og hvorfor går det galt i it-projekter? Praktiske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Opgave, projekt, eller?

Opgave, projekt, eller? Opgave, projekt, eller? Problemstillingen Baggrunden for denne artikel er erfaringer, som jeg har gjort over en årrække i så forskelligeartede organisationer som it-virksomheder og it-afdelinger, eldistributionsselskaber

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Krav til licensaftale

Krav til licensaftale Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,

Læs mere

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859

Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Sagsnr.: 2014-32-134-00019 Dato:22-01-2015 Spørgsmål og svar til udbud vedrørende budgetsystem til Fødevarestyrelsen, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 247-435859 Dato for spørgsmål Spørgsmål i anonymiseret

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015

Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Dagsprogram for IT Contract Manager It-kontrakten A-Z Del I Torsdag den 19. marts 2015 Modul 1 dag 1 Hovedpunkter Tidspunkt Indregistrering Kaffe og morgenbrød kl. 9 30 10 00 Velkomst Præsentation af kursusforløbet

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8415 (Kirsten Thorup) 21. januar 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8415 (Kirsten Thorup) 21. januar 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-8415 (Kirsten Thorup) 21. januar 2015 K E N D E L S E Kinnarps A/S (advokat Torkil Høg, København) mod Sjælland (advokat Tina Braad, Aarhus) Ved udbudsbekendtgørelse nr.

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud om Relancering af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hovedwebsites uvm.dk, eng.uvm.dk, stukuvm.dk og stil.

Spørgsmål/svar til udbud om Relancering af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hovedwebsites uvm.dk, eng.uvm.dk, stukuvm.dk og stil. Spørgsmål/svar til udbud om Relancering af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings hovedwebsites uvm.dk, eng.uvm.dk, stukuvm.dk og stil.dk Der er til dags dato modtaget og besvaret følgende

Læs mere

Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside

Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside Annoncering I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a 15 d annonceres følgende:

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af elektricitet

Udbudsbetingelser Udbud af elektricitet Rammeaftale 2013-1115-01 Udbudsbetingelser Udbud af elektricitet November 2013 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 4 1.1 Ordregiver 1.1 4 1.2 Den udbudte ydelse 1.2 4 1.2.1 Ydelsen 1.2 4 1.2.1.1 Nærmere

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Rammeaftale 2013-1118-03 Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Februar 2014 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 3 1.1 Ordregiver 1.1 3 1.2 Udbudsprocedure 1.2 3 1.3 De udbudte ydelser 1.3 3 1.3.1

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER

UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGELSER FOR ELBILER & PLUG-IN HYBRIDBILER DATO: 30.6.2015 Sagsnr.: 2015-0040593 Dokument nr.: 2015-0040593-2 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022258 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Melitta Keldebæk) 14. april 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022258 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Melitta Keldebæk) 14. april 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022258 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Melitta Keldebæk) 14. april 2011 K E N D E L S E Axiell Bibliotek A/S (advokat Rikke Søgaard Berth, Hellerup) mod Aalborg kommune,

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13

UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus. April 2015. Side 1 af 13 UDBUDSBETINGELSER FOR PRÆKVALIFIKATION Begrænset udbud for indkøb af billetsystem til Musikhuset Aarhus April 2015 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Ordregiver... 4 2.1. Ordregivers

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Implementering af Prophix budgetsystem

Implementering af Prophix budgetsystem Implementering af Prophix budgetsystem 1 Indhold Introduktion... 3 Omfang... 3 Ordregivers mindstekrav og krav... 4 Tabel 1: Krav til forretningskonsulent... 4 Tabel 2: Krav til teknisk konsulent... 5

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Rammeaftale 05.02 Kontorvarer Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670

2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Den Europæiske Union Offentliggørelse af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, 2985 Luxembourg, Luxembourg Fax: +352 29 29 42 670 Mailadresse: ojs@publications.europa.eu Oplysninger

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter

Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Idékatalog Planlægning og brug af test i statslige it-projekter Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING...1 2. TYPER AF TEST...2 3. PLANLÆGNING AF TEST I FASERNE...6 3.1 IDÉFASEN...6 3.2 ANALYSEFASEN...7 3.3

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2015-4029 (Katja Høegh, Stephan Falsner) 30. juni 2015 K E N D E L S E ScanPipe A/S (selv) mod Nordvand A/S (advokat Thomas Grønkjær, Hellerup) Ved udbudsbekendtgørelse nr.

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

Iterativ og Agil udvikling

Iterativ og Agil udvikling Iterativ og Agil udvikling 1 2 Udfordringer i hverdagen En liste over de udfordringer man står overfor ved implementering af iterativ og agil udvikling. 3 Udfordringer med Iterationer 4 Iterationer, I

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR OPBYGNING TIL SLAMSUGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR OPBYGNING TIL SLAMSUGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR OPBYGNING TIL SLAMSUGER DATO: 24.02.2015 Sags nr. 2014-0240621 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Opbygning til slamsuger 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Workshop 1: Jura som forretningsunderstøttende værktøj

Workshop 1: Jura som forretningsunderstøttende værktøj 7. marts 2014 1 Workshop 1: Jura som forretningsunderstøttende værktøj Christian Lunding, udbudsdirektør, SKI Anja Piening, chef for afdelingen for jura og CSR, SKI 7. marts 2014 2 Jura som forretningsunderstøttende

Læs mere

Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt

Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt 2014 Paradigmer for prækvalifikation af ansøgere samt tildeling af kontrakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej

Læs mere