MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Køb og salg i skolehaven"

Transkript

1 SIDE 1 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN MATEMATIK Køb og salg i skolehaven

2 SIDE 2 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN

3 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Køb og salg i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal eleverne forholde sig til deres skolehave gennem et økonomisk perspektiv, hvor der skal være særligt fokus på, hvordan man skaber overskud. Forløbet tager udgangspunkt i at drive en skolehave og få det perspektiveret til det omgivende samfund og i særdeleshed de erhverv, der tjener penge på at producere grøntsager. Perspektivet er derfor, at eleverne skal forholde sig til deres skolehave set gennem økonomiske briller og med særlig fokus på, hvordan man skaber overskud. Formål Formålet med forløbet er, at eleverne får perspektiveret deres skolehave til det omgivende samfund og de erhverv, der ernærer sig ved dyrkning og salg af afgrøder. Relationen mellem skoleaktiviteterne og omverdenen er af central betydning og er både med til at udvikle handlekompetente borgere, der kan indgå i samfundet i fremtiden og træffe reflekterede beslutninger, og er samtidig med til at skabe mening i skoleaktiviteterne. Klassetrin klasse TID PÅ ÅRET Juni - september

4 SIDE 4 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN FÆLLES MÅL KOMPETENCEOMRÅDE KOMPETENCEMÅL Færdigheds- og vidensmål Matematiske kompetencer Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Problembehandlingskompetencen Eleven kan opstille og løse matematiske problemer. Eleven har viden om kendetegn ved lukkede, åbne og rene matematiske problemer samt problemer, der vedrører omverdenen. Modelleringskompetencen Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser. Eleven har viden om enkle modelleringsprocesser. STATISTIK OG SANDSYNLIGHED Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder. Statistik Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser. Eleven har viden om metoder til at behandle og præsentere data, herunder med anvendelse af digitale værktøjer. Eleven kan sammenligne datasæt ud fra hyppigheder, frekvenser og enkle statistiske deskriptorer. Eleven har viden om hyppighed, frekvens og enkle statistiske deskriptorer.

5 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 5 EksemplER på læringsmål Eleven kan på baggrund af oplysninger om afgrøderne ræsonnere sig frem til et omtrentligt udbytte i gruppens bede. Eleven kan opstille en model i form af et budget for, hvad de kan tjene på gruppens afgrøder. Eleven kan indsamle, ordne og præsentere data om produktionen i haven for eksempel i form af arbejdstid, udgifter, vægt på afgrøder, salgspriser i supermarkedet og lignende. Eleven kan forklare de statistiske deskriptorers mindsteværdi, størsteværdi og gennemsnit. Formuleret til eleverne - Du skal kunne forudsige, ca. hvor meget I kommer til at høste i jeres bed. - Du skal kunne lave et budget og et regnskab for, hvad I kan tjene på jeres afgrøder. - Du skal kunne lave tabeller og diagrammer, der viser arbejdstid, udgifter, vægt på afgrøder, salgspriser i supermarkedet og lignende. - Du skal kunne forklare, hvad tabellerne og diagrammerne viser. - Du skal kende og kunne forklare ordene mindsteværdi, størsteværdi og gennemsnit.

6 SIDE 6 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGSAKTIVITETEN OMFANG OG FORLØB LEKTION 1-2 LEKTION 3-4 LEKTION 5-6 LEKTION 7-8 LEKTION 9-10 LEKTION LEKTION LEKTION LEKTION Juni Juni Juni August August August September September September Pris på grøntsager i supermarkedet Hvad viser tallene? Hvad viser tallene? Fremlæggelse Vurdering af det kommende høstudbytte Budget. Høst og udbytte Markedsdag Regnskab Evaluering. I klassen eller det lokale supermarked I KLASSEN I KLASSEN I SKOLEHAVEn I KLASSEN I SKOLEHAVEn På skolen eller i skolehaven I KLASSEN I KLASSEN Planlægning Forløbet skal sættes i gang inden høsten i haven i juni eller august og september måned. Forløbets omdrejningspunkt er høsten i skolehaven og det efterfølgende salg på en markedsdag. Forløbet handler primært om, hvordan eleverne tjener penge på grøntsagerne i skolehaven, og derigennem vil de også skulle arbejde med modeller, estimering af udbytte og med ræsonnementer som for eksempel udbytte pr. m2, omsætning og lignende. Du og eleverne skal på forhånd kende de grøntsager, der er blevet dyrket i haven og have informationer om grøntsagernes størrelse og krav til plads klar til forløbet. Det er desuden en forudsætning for en del af estimeringen, at eleverne har været involveret i såningen i haven, og at de tidligere har forholdt sig til forventet udbytte ud fra informationer om de afgrøder, de har dyrket. Du kan eventuelt vælge at udvide forløbet til også at gælde såningen og valg af afgrøder i april/maj måned. I fagbeskrivelserne til matematikfaget finder I forløbet Såning i skolehaven, der er et forløb målrettet indskolingen. Det vil være oplagt at justere til elevgruppen og tage udgangspunkt i. Selve høstdagen kan også med fordel planlægges sammen med madkundskab, hvor en del af høsten bruges samme dag til at lave mad af. Man kan samtidig vælge, om maden fra madkundskab skal sælges sammen med grøntsagerne, eller om den skal spises af eleverne. Vær opmærksom på, at udbytte på selve høstdagen med fordel kan suppleres med afgrøder fra andre producenter (f.eks. naboer, lokale producenter, lokale supermarkeder mm.), hvis der skal være nok til en reel markedsdag.

7 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 7 Arbejdsform En del af forløbet foregår med at indsamle empiri i form af salgspriser i supermarkedet og info om de grøntsager, eleverne har dyrket i deres bede. Der er ikke specifikke krav til organiseringen af eleverne i arbejdet, men de vil skulle arbejde med deres egne bede, og det er derfor oplagt at arbejde sammen med de elever, man deler bed med. Det er også langt hen ad vejen op til dig som lærer, hvordan du vil organisere arbejdet, men vi anbefaler, at en stor del af arbejdet foregår som par eller gruppearbejde, da kommunikationen og samarbejdet giver dynamik og også har nogle læringsmæssige fordele. Meget af undervisningen tager udgangspunkt i en undersøgende og problemløsende tilgang til opgaven. Eleverne skal i videst muligt omfang selv være med til at tænke sig frem til løsninger og definitioner, og du som lærer er den, der leder eleverne i en hensigtsmæssig retning gennem spørgsmål, der giver eleverne anledning til udforskning og til at undre sig. Materialevalg En del af forløbet foregår i klassen uden særlige krav til lokalet. Det kan dog være en fordel, at eleverne har adgang til computere og regneark, da det er et meget brugbart værktøj i arbejdet med statistik, budgetlægning og regnskabsføring. Målene for forløbet kan på den måde variere, alt efter hvilke hjælpemidler eleverne har til rådighed. Resten af forløbet foregår udendørs i skolehaverne, hvor der vil være brug for høstredskaber og emballage til indsamling.

8 SIDE 8 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN GennemførSEL af undervisningsforløb LEKTION 1-2. PRIS PÅ GRØNTSAGER I SUPERMARKEDET Intro Disse lektioner foregår i klassen eller i det lokale supermarked. Eleverne introduceres til forløbet, hvor de skal forsøge at tjene penge på deres grøntsager. I den forbindelse skal de finde priser på grøntsager i supermarkedet og på nettet med henblik på efterfølgende at forholde sig til priserne og estimere fortjenesten i deres bede i skolehaven. Materialer Papir Tablet, mobiltelefon eller lignende til at dokumentere/notere priser Eventuelt computer til at finde priser online Eventuelt tilbudsaviser Gennemførsel Start med at præsentere målene for forløbet, og læg derefter op til, at eleverne undervejs i forløbet skal forberede salget af grøntsager på en markedsdag. Formålet med salget er at tjene penge på grøntsagerne, og du kan eventuelt overveje, hvordan pengene efterfølgende skal bruges, og om det er klassen selv, der skal have glæde af dem. Perspektivér herefter elevernes kommende salg til landbruget og andre producenter af grøntsager, og hvordan de kan tjene penge på at producere grøntsager. Kom her ind på forskellige produktionsmetoder som for eksempel konventionel overfor økologisk produktion. Denne samtale leder over i, at eleverne skal ud og lave en undersøgelse af, hvad supermarkeder og andre butikker for eksempel online tager for forskellige typer af grøntsager. Under hele samtalen inddrages elevernes forhåndsviden. Det vil også være relevant at komme ind på, at grøntsagerne i skolehaven er tættest på de økologiske grøntsager i supermarkedet. Læg til sidst i samtalen mere specifikt op til selve undersøgelsen af grøntsagspriser og fokuser på, hvordan eleverne systematisk kan undersøge forskellige faktorers påvirkning af prisen. Her bør eleverne finde priser på afgrøder med forskellige specifikationer, så de kan sammenligne dem på kryds og tværs. Det er for eksempel oplagt at notere, om grøntsagerne er økologiske/konventionelle, oprindelsesland, dato på pristjek, mængde i pakken, butikstype som for eksempel supermarked, specialbutik, fysisk butik eller onlinebutik osv. Eleverne bør finde samme grøntsag i mindst tre forskellige versioner, så de kan sammenligne specifikationernes betydning.

9 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 9 Eleverne indsamler prisinformationer og noterer ved hver vare, hvilke særlige forhold man skal være opmærksom på. Er der for eksempel levering med i prisen, er der tale om tilbudsvarer og lignende? Du vælger i fællesskab med eleverne, hvordan eleverne skal indsamle informationerne. Det kan være oplagt at lade eleverne komme med bud på, hvor de kan finde informationerne. Du kan for eksempel medbringe tilbudsaviser og print fra hjemmesider. Du kan lade eleverne finde tilbudsaviser og onlinepriser på computer. Du kan også lade eleverne besøge forskellige butikker i lokalområdet. Vær opmærksom på, at elever i samme gruppe fordeler butikkerne imellem sig, så de udnytter tiden bedst muligt og dermed får det bedst mulige datamateriale. Det sidste kan også lægges som en hjemmeopgave, som man løser sammen med sin familie, når man er på indkøb. Hvis det er muligt laves en fælles opsamling, og eleverne gemmer deres indsamlede informationer, så de kan behandles i lektionen efter.

10 SIDE 10 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN LEKTION 3-4. HVAD VISER TALLENE? Intro I disse lektioner skal eleverne bruge deres indsamlede oplysninger om grøntsager i butikker til at lave et estimat over, hvad de vil kunne tage for 1 styk eller 1 kg af deres forskellige grøntsager. Tallene skal desuden gøres klar til præsentation i næste lektion. Materialer Data fra sidste lektion Eventuelt computer til at behandle tallene Eventuelt lommeregner Eventuelt to til tre poser med forskellige grøntsager i forskellige størrelser Gennemførsel Start med at præsentere målene for dagens lektion, og lav en fælles opsamling fra dataindsamlingen sidst. Lav samtidig et oplæg til arbejdet med at præsentere informationerne med diagrammer og forklaringer. Læg i oplægget vægt på, at arbejdet sker med henblik på at lave en god prisfastsættelse af grøntsagerne i skolehaven. Som oplæg til dagens arbejde starter du med at problematisere sammenligningen af grøntsagernes pris for eksempel med et eksempel, hvor du forsøger at sammenligne prisen på 2 kg konventionelle gulerødder fra en fysisk butik med prisen på f.eks. et halvt kg økologiske gulerødder fra en webshop eller et lignende eksempel. Lad eleverne byde ind med forslag til, hvordan de to produkter kan sammenlignes prismæssigt. Eleverne skal her gerne nå frem til, at man er nødt til at have en eller anden form for enhedspris for at kunne sammenligne. Det kan for eksempel være 1 kg, 1 styk, 1 liter eller lignende. Problematisér at nogle af grøntsagerne (for eksempel salat eller krydderurter) vil være meget svære at finde i kg. Her vil stykpris nok være bedre. Omvendt med for eksempel kartofler, hvor hver kartoffel kan have meget forskellig størrelse. Her kan du bruge de medbragte grøntsager som eksempel og efterfølgende lade eleverne spise dem. Kig herefter på et fælles eksempel på, hvordan man kan analysere prisen på for eksempel en gulerod ved at kigge på størsteværdi, mindsteværdi og på variationen i prisen i det hele taget. Giver det for eksempel mening at tage udgangspunkt i ekstremerne i form af største- og mindsteværdi, eller skal man lægge den forventede pris et andet sted. Læg i samtalen op til, at klassen selv kommer med bud på, hvad man skal estimere prisen på afgrøderne i skolehaven til. Herefter er det oplagt at komme omkring gennemsnit, og hvis eleverne ikke kender til gennemsnit, skal det begreb også introduceres.

11 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 11 Kig også på andre mønstre i priserne. Er onlinevarer for eksempel dyrere end tilsvarende fra en fysisk butik? Er økologi altid dyrere? Hvor meget dyrere er økologi egentlig? Er der verdensdele, der er billigere/dyrere end andre? Hvad betyder mængden for prisen? Hvilke kategorier ligger grøntsagerne fra skolehaven i, og hvordan påvirker det prissætningen af dem? Herefter arbejder eleverne i havegrupperne med at bearbejde informationerne med henblik på at finde mønstre i dem, som de skal præsentere i næste lektion. Læg op til, at eleverne visualiserer tallene med diagrammer, så deres pointer er tydelige for resten af klassen. Et vigtigt krav er, at grupperne finder en realistisk enhedspris (kg, styk eller lignende) på hver type afgrøde, de har i deres bede. De skal kunne argumentere for deres prisastsættelse med matematik og ved at placere grøntsagerne i forskellige kategorier som f.eks. økologisk og lignende. Eleverne skal desuden kunne vurdere, om de har sat priserne højt eller lavt i forhold til butikkernes priser, og hvordan de forventer, at det vil påvirke salget. Slut af med en fælles opsamling, hvor der gøres status over, hvor langt grupperne er nået. Vend desuden tilbage til målene, og synliggør læringen. Eleverne uddelegerer i slutningen af lektionen ansvaret for, at eventuelle hængepartier bliver løst i den understøttende undervisning eller hjemme.

12 SIDE 12 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN Lektion 5-6. HVAD VISER TALLENE? FREMLÆGGELSE Intro I disse lektioner skal eleverne fremlægge deres resultater af indsamlingen af priser på grøntsager. De skal desuden reflektere over prisen, og hvad der har indvirket på den. Materialer Filer og andet fra sidste lektion Eventuelt computer og Interaktiv whiteboard til præsentationerne Gennemførsel Start med at gennemgå målene for timen, og læg herefter op til fremlæggelserne. Her skal du lægge vægt på, at elevernes argumenter omkring tallene er det vigtigste, og at det er centralt, at de fokuserer på betydningen af de forskellige faktorer, der har påvirket varens pris. Det er faktorer som oprindelsesland og transport, økologi, indkøbssted og lignende. Herefter præsenterer eleverne på skift deres resultater, og klassen og du som lærer giver respons. Efter præsentationerne laver klassen en fælles opsamling, hvor dagens fremlæggelser og klassens forskellige resultater samles op. Her er det igen vigtigt at få knyttet elevernes resultater til de forskellige faktorer, der påvirker prisen, men også forhold som bæredygtighed, CO2-udslip, lønninger og lignende kan behandles. Vend til sidst tilbage til målene, og synliggør læringen. Læg desuden op til, at hver elev i gruppen i en kommende lektion skal bruge tallene fra timen til at lave et budget over gruppens mulige udbytte i skolehaven.

13 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 13 Lektion 7-8. VURDERING AF DET KOMMENDE HØSTUDBYTTE Intro I disse lektioner skal eleverne indsamle informationer om deres grøntsager i bedene. De skal ud og lave målinger og tælle antallet af de forskellige afgrøder i deres bede. Informationerne skal de bruge, når de skal lave budget over det forventede udbytte i skolehaven. Materialer Vægt til grøntsagerne Eventuelt måleredskaber Skriveredskaber til at notere de indsamlede oplysninger Gennemførsel Start med at gennemgå målene for lektionen, og læg op til, at indsamlingen af data om bedene er nødvendigt for at kunne lægge et godt budget for salget i skolehaven i næste lektion. Herefter går eleverne i grupper i gang med at tælle antallet af hver slags grøntsag i deres bed op for derefter at estimere en gennemsnitsstørrelse og dermed et gennemsnitsudbytte på hver grøntsag. Eleverne kan eventuelt tage en af hver slags grøntsag med tilbage til klassen til næste lektion. Rund lektionen af med en fælles opsamling, hvor de enkelte grupper kort formidler, hvilke tal de er kommet frem til. Du og resten af klassen forholder jer til, om tallene lyder realistiske. Vend tilbage til læringsmålene for lektionen, og synliggør læringen.

14 SIDE 14 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN Lektion BUDGET Intro I disse lektioner skal eleverne lave en model af virkeligheden i form af et budget. Oplysningerne til budgettet har eleverne fra tidligere lektioner og fra det forudgående arbejde i haven med at så og finde informationer om afgrøderne. Materialer Data fra tidligere i forløbet om estimeret kilopris for hver afgrøde Gerne computere til at lægge budget i regneark Infoark til de grøntsager, eleverne har dyrket (forventet størrelse) Eventuelt en af hver type afgrøde fra skolehaven En vægt, som eleverne kan veje på Gennemførsel Indled timen med at gennemgå målene for lektionen. Herefter lægger du op til dagens arbejde. Eleverne skal estimere et udbytte af høsten og opstille et budget for den forventede omsætning. Eleverne har brug for at vide, hvor mange kg de cirka vil kunne høste af hver grøntsag. Her er det vigtigt, at begrebet overslag eller estimering sættes i centrum, da det kan virke hæmmende på elevernes arbejde, når de løber tør for tal. Det centrale i denne lektion er elevernes estimering af høstudbyttet fra sidste lektion. Du kan lægge op til den måde at arbejde på ved at spørge ind til, om grupperne har informationer nok til at forudse præcis, hvad de vil tjene, og hvilke informationer de i givet fald mangler. De informationer skal eleverne selv finde på. Her er det vigtigt, at tallene er realistiske, men at man alligevel ikke kan regne med at ramme helt præcist. Du kan lave et eksempel ved at tage en gulerod med i klassen og lade hver elev skrive ned, hvad de tror, den vejer. Herefter vejer du den, og eleverne viser deres bud. Det vil desuden være relevant at opfriske nogle af pointerne med pris pr. kg og pris pr. styk, inden eleverne slippes løs. Eleverne går i par eller individuelt i gang med at skrive deres estimerede høst ind i et skema eller regneark, og derudfra regner de ud, hvad de i givet fald ville kunne tjene på det. Arbejdet kan gøres mere konkret ved at medbringe en af hver type afgrøde, der er dyrket i skolehaven og en vægt, eleverne kan veje dem på. Det vil støtte nogle elever i at estimere. Du kan desuden vælge at afgrænse opgaven for nogle elever, ved at de kun skal estimere én type grøntsag eller ved at hjælpe med at estimere nogle af tallene for dem. En stor del af matematikken ligger dog i at lave disse estimater, så det bør gøres med omtanke.

15 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 15 Lav til sidst en fælles opsamling, hvor nogle af elevernes bud på muligt udbytte bruges som eksempel og diskuteres i klassen. Her kan du eventuelt perspektivere til sjældne og ekstremt dyre afgrøder som f.eks. trøfler og de årsager, der er til disse afgrøders høje pris. Vend desuden tilbage til målene, og synliggør læringen. Læg op til arbejdet i næste lektion, hvor grupperne skal høste og veje afgrøderne og forsøge at lave poser af 1 kg, 1 styk eller en anden enhed.

16 SIDE 16 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN Lektion HØST OG UDBYTTE Intro I disse lektioner skal eleverne høste afgrøderne i skolehaven og dele dem op i poser med 1 kg eller 1 styk i hver. Når den reelle høst er kendt, skal eleverne kunne lave et mere præcist overslag over indtjeningen fra høsten. Disse lektioner kan eventuelt gennemføres i samarbejde med madkundskab og følges op af madlavning med en del af grøntsagerne i skolekøkkenet. Materialer Liste med ca. pris pr. styk eller pr. kg for alle gruppens afgrøder En masse fryseposer Eventuelt snor eller lignende til at lukke poserne Vægt til at veje poserne (må gerne kunne tage op til 5 kg, men mindre kan også gøre det) Noget til at transportere høsten hjem på skolen i Redskaber til at høste med Gennemførsel Lav et fælles oplæg til dagens arbejde og de faglige mål. Grupperne skal høste og fordele deres høst i poser med ca. 1 kg eller 1 styk i hver. Her er det vigtigt at komme ind på, hvad ca. 1 kg i hver pose kunne betyde. Hvor langt fra 1 kg er det ok at være? Er det ok at være under 1 kg? Og lignende. Snak også med klassen om, at det kan være nødvendigt at pusle en del frem og tilbage med forskellige størrelser afgrøder mellem poserne for at komme så tæt på 1 kg som muligt. Læg op til, at eleverne efter inddelingen laver et overslag over, hvor meget de kan tjene på deres afgrøder, hvis de solgte dem alle sammen til den pris, de har fundet i de foregående lektioner. Herefter høster og deler eleverne grøntsagerne ind i poser med 1 kg eller 1 styk i hver. Når høstens størrelse er kendt, laver eleverne, enten i grupper eller alene, et overslag over, hvor meget deres gruppe kan omsætte for, hvis de sælger alle deres grøntsager på markedsdagen. Bliver nogle elever hurtigt færdige, kan de udfylde skemaer for nogle af de andre grupper og sammenligne de gruppers omsætningspotentiale med deres eget og vurdere, om der er nogle afgrøder, der er mere hensigtsmæssige at dyrke end andre (antal muligt i bedene * pris).

17 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 17 Slut af med en fælles opsamling, hvor forskellige grupper fremlægger deres høst og deres omsætningspotentiale med mulighed for feedback fra resten af klassen og dig som lærer. Mind om, at overslaget skal gemmes og bruges i næste lektion. Du kan eventuelt samle dem ind. Fokusér på hvilke læringsmål klassen har beskæftiget sig med, og synliggør læringen.

18 SIDE 18 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN Lektion MARKEDSDAG Intro Klassen afholder markedsdag med grøntsagerne fra høsten. Hver gruppe har sin egen bod. Materialer Grøntsagerne fra høsten En bod til hver gruppe Skema til at føre regnskab med dagens salg Byttepenge Prisskilte Gennemførsel Inden markedsdagen starter, gennemgår du målene for lektionerne og lægger vægt på, at eleverne skal registrere deres salg i boderne og skrive ned, hvad de har solgt af de forskellige grøntsager. Du kan desuden lægge op til, at eleverne spekulerer i forskellige tilbud ved køb af flere varer eller lignende. Fordelen er mersalg, men ulempen er, at gruppen ikke tjener helt så meget for hver enhed. Dagen kan organiseres på mange måder, der er meget afhængige af de lokale forhold. Der skal på forhånd være reklameret for dagen for de ønskede gæster. Efter introduktionen stiller eleverne op til og afholder markedsdagen for klassens forældre og andre, I har inviteret til dagen. Undervejs noterer eleverne, hvor meget de sælger af hver slags grøntsag. Når markedsdagen er forbi, lukkes boderne ned, og salget gøres op. Herefter gør klassen status over dagen, og de forskellige grupper fortæller kort, hvad de har solgt, og hvor mange penge de har fået i kassen.

19 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 19 Lektion REGNSKAB Intro I disse lektioner skal eleverne lave regnskab over deres salg i skoleboden. Regnskabet skal efterfølgende sammenholdes med budgettet, og eleverne skal vurdere, hvordan de to passer i forhold til hinanden. Materialer Budget over forventet omsætning i boden Opgørelse over salget i boden for hver grøntsag Info om det samlede beløb, gruppen har solgt for Pengene fra salget Gennemførsel Introducér målene for lektionen, og lav herefter en fælles opsamling fra sidst og oplæg til, at eleverne individuelt skal lave et regnskab over udgifter og indtægter i skolehaven. I samtalen indgår begreberne regnskab, indtægt og udgift, og et vigtigt tema er forholdet mellem netop indtægter og udgifter, og hvad det betyder, hvis udgifterne er større end indtægterne. Brug her begreber som overskud og underskud. Synliggør eventuelt processen for eleverne i et regneark, og snak med dem om, hvad der kunne være af indtægter og udgifter. Det kunne f.eks. være indkøb af frø, transportpriser til og fra haven i løbet af året, indkøb af redskaber og lignende. Læg op til, at der kan være forskellige ambitionsniveauer for, hvor mange udgifter man vælger at medtage. Du bør også stille spørgsmål som, hvad et overskud kunne bruges til og lade eleverne byde ind. Undervejs kan du eventuelt gøre eleverne opmærksomme på, at i landbruget og butikkerne skal der også sættes en del af overskuddet af til lønninger. Hver elev laver nu et regnskab for salget i skoleboden og undersøger, om de har overskud eller underskud. Herefter sammenholder eleverne regnskabet med forventningerne til salget i det budget, de lavede i lektion 6. Bliver nogle elever hurtigt færdige, kan de udfordres ved at medregne udgifter såsom transport til og fra skolehaven, vand, materialer til at konstruere bede og kompostbeholder og lignende i deres regnskab. Rund lektionen af med en fælles opsamling omkring regnskaberne med fokus på, hvilke forskelle der er i overskud/underskud i de forskellige grupper. Danner der sig et mønster for nogle afgrøder i forhold til indtjeningsmuligheder, og hvilke parametre spiller ind her? Har nogle grupper for eksempel prissat deres varer for højt? Sørg også for at perspektivere til landbruget, hvor landmanden hyrer folk til at arbejde

20 SIDE 20 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN for sig, og hans indtjening derfor er afhængig af, hvor billigt han kan få dem til at arbejde. Kom også ind på andre økonomiske faktorer såsom transporttid, økologi overfor konventionelt og lignende. Snak desuden med klassen om balancegangen ved at prissætte sine varer. Hvornår bliver en vare for dyr? Hvorfor vil vi i Danmark ikke betale mere for vores madvarer og lignende. Du kan desuden komme ind på de krav, vi forbrugere stiller til vores varer i supermarkedet og lade eleverne overveje, om nogle af deres grøntsager kunne have risikeret at blive kasseret, hvis de skulle sælges i supermarkedet. Formålet med opsamlingen er, at eleverne får et billede af, hvilke forhold der påvirker prisen i supermarkedet med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med udgifter og indtægter. Det er vigtigt, at eleverne hele vejen igennem opsamlingen inviteres til at bidrage med deres erfaringer fra skolehaven og deres beregninger fra regnskab og budget. Fokusér til sidst på læringsmålene for lektionen, men også på læringsmålene for hele forløbet, og læg op til, at eleverne næste gang skal udarbejde et forslag til en optimal udnyttelse af deres bede i skolehaven.

21 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN SIDE 21 Lektion EVALUERING Intro Eleverne skal i disse lektioner vise, hvad de har lært gennem forløbet. Eleverne skal lave en statusrapport over gruppens salg og komme med forslag til forbedringer til en anden gang. Materialer Liste med frøpriser på de afgrøder, eleverne har haft i bedene Info om indhold og krav til såning Liste med ca. priser på de samme afgrøder, som klassen tidligere har fundet frem til Regnskaber fra sidste lektion Computere Eventuelt apparater til optagelse af video Gennemførsel Introducér målene for lektionen, og læg op til dagens individuelle arbejde med at lave et produkt, der viser hver enkelt elevs læring gennem forløbet. Her gennemgår du med elevernes hjælp nogle af de forhold, der har indflydelse på, hvor mange penge man kan omsætte for i skolehaven. Det kan være forhold som, hvor mange afgrøder der er plads til i bedet, hvor stort tab (ødelagte grøntsager) de forskellige typer afgrøder har, salgsprisen, efterspørgslen og lignende. Herefter laver eleverne en statusrapport, hvor de beskriver, hvordan gruppens udbytte af bedet i skolehaven har været. Her indgår også budget og regnskab. Rapporten skal desuden indeholde forslag til, hvordan gruppen kunne have fået et endnu højere økonomisk udbytte af deres bed. Rapporten kan enten være skriftlig eller multimodal i et eller andet omfang. Du bør som lærer på forhånd gøre eleverne klart, hvilke elementer der bør indgå i produktet. Det kan for eksempel være følgende: - Elevens forventninger til salget inden høsten samt budgettet. - En opgørelse over det faktiske salg sammen med elevens regnskab for salget. - En udspecificeret liste over indtægter med tydelige beregninger på hver post. - Et forslag til optimering af udbyttet med skriftlige argumenter for, at den udnyttelse af skolehaven vil være den bedste. - En selvevaluering af i hvilken grad, eleven synes, han/hun har nået målet. Undervejs kan du som lærer opfordre elever, der har let ved opgaven, til at udfordre sig selv ved at medtage flere parametre eller lave grundigere forklaringer. På samme måde kan du reducere i opgaven for elever, der har svært ved at løse den på grund af for mange parametre. Produkterne samles ind eller lægges tilgængelige online, så du kan vurdere dem. Rund efter lektionen hele forløbet af, og vend tilbage til læringsmålene, og synliggør læringen.

22 SIDE 22 MATEMATIK KØB OG SALG I SKOLEHAVEN Forslag til evaluering Du kan som afslutning på forløbet lave en test af elevernes færdigheder. Her kan du lave forskellige opgaver, hvor eleverne skal opstille et budget og/eller et regnskab på baggrund af forskellige informationer, du giver til dem. Hvis du har tekniske mål, for eksempel i brug af regneark, kan du lade dem lave arbejdet på computer. Du kan også bede eleverne skrive forklaringer på begreber fra forløbet eller på anden vis omformulere nogle af færdighederne i målene til konkrete opgaver. Den formative evaluering (der peger fremad) kan ske med udgangspunkt i elevernes produkter fra den sidste lektion og en vurdering af elevernes forståelse af begreberne og opnåelse af målene. Du kan desuden lade eleverne indspille forskellige videoprodukter eller lave billedserier med forklaringer, hvor de skal vise, hvad de nu ved om produktion af afgrøder i landbruget og i skolehaven. Det er centralt, at opgaverne/aktiviteterne planlægges, så du efterfølgende kan lave en vurdering af elevernes udbytte. Der ligger også mulighed for en del formativ evaluering undervejs i forløbet, blandt andet ved fremlæggelserne af diagrammerne og resten af elevernes resultater i 3. lektion. Tegn på læring Når du som lærer løbende i undervisningen vurderer elevernes faglige udbytte, kan du for eksempel være opmærksom på følgende tegn på elevernes læring: Eleven bruger realistiske estimater i sit produkt og argumenterer med matematik for sine estimater. Bruger eleven for eksempel begreber som størsteværdi, mindsteværdi og gennemsnit? Henviser eleven til priserne, han/hun indsamlede i første lektion, eller andet? Eleven opstiller en realistisk model for udbyttet af høsten. Hvordan passer elevens fordeling af planter for eksempel med planternes krav til afstand? Eleven viser god sammenhæng i sine ræsonnementer og laver for eksempel en kobling mellem en eller flere faktorer såsom høj salgspris for en afgrøde, lav pris på frø og et højt antal afgrøder pr. m2. Faktorer, der alle indgår som vigtige parametre i at øge overskuddet. Eleven har flere forskellige udgifts- og indtægtsposter med i sin vurdering af havens overskud og beregningen af timelønnen. Eleven bruger primært fagudtryk som udgift, indtægt, budget og lignende frem for hverdagssprog til at forklare fremgangsmåden. Eleven er systematisk i sin opstilling af udgifter og indtægter. Budgettet er overskueligt og letforståeligt. Eleven konstruerer diagrammer til fremlæggelsen, der giver mening i forhold til det budskab, eleven forsøger at få ud. Eleven viser sikkerhed i udregning af udgifter, indtægter og timeløn. Eleven har for eksempel ikke resultater med, der er åbenlyst forkerte. Eleven er med andre ord i stand til at tjekke sine resultater i forhold til, hvad der er realistisk.

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven SIDE 1 DANSK avisen i skolehaven DANSK Avisen i skolehaven SIDE 2 DANSK avisen i skolehaven DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN 3 DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette forløb kombinerer arbejdet med at fremstille

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Repetition og eksamensforberedelse.

Repetition og eksamensforberedelse. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni 2014 skoleår 13/14 Herning HF og VUC Hf Matematik C

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 10/11 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Matematik C Trille Hertz Quist 1.c mac Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2hf Mat C Trine Eliasen

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

fsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler

fsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Signe Skovsgaard

Læs mere

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard

Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning Matematik 1-2-3 på Smartboard Lærervejledning til Matematik 1-2-3 på Smartboard Materialet består af 33 færdige undervisningsforløb til brug i matematikundervisningen i overbygningen. Undervisningsforløbene

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015, skoleåret 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC hf enkeltfag

Læs mere

DIGITVÆRS Matematik i anvendelse

DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Hotellet Lærervejledning med bilag, kopi-, regneark og 19 digitale sider til den interaktive tavle og pc. Alt downloades via QR-koder eller links. DIGITVÆRS Matematik i anvendelse Lars Jensen, Skolekonsulent

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh141-mat/b-23052014 Fredag den 23. maj 2014 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Individuelle opgaver og lektier. Testen er individuel. Oplæg til løsning af opgaver. Løses i grupper.

Individuelle opgaver og lektier. Testen er individuel. Oplæg til løsning af opgaver. Løses i grupper. Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 9a Lærer: HJ Denne farve betyder anderledes dag(e), og denne farve betyder at du skal aflevere blækmat. I kan se, hvad vi laver i pågældende uge, det er op til jer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Matematik C Claus Ryberg

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Bodil Krongaard Lindeløv mac2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort Indskoling Job Job Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job 1. modul Forberedelse af emnearbejdet Tur på skolen I praktik hos en medarbejder på skolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kristian Møller

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for matematik C

Undervisningsbeskrivelse for matematik C Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Matematik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 1.d Oversigt over

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Matematik, sprog, kreativitet og programmering 2015 Lærervejledning Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Indhold Indledning... 2 CFU og kodning i undervisningen... 2 Læringsmål

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe MatC Gert Friis Nielsen

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 15 Institution VUC-vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kofi Mensah 1maC05

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere