Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Københavns Universitetet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogik. Kandidatuddannelsen i pædagogik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 5 om løbende kvalitetssikring af uddannelsen er delvist tilfredsstillende opfyldt: I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitetssikringssystem. Akkrediteringsrådet bemærker konkret: at det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Akkrediteringsrådet finder desuden, at kriterium 4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er ikke tilfredsstillende opfyldt: Akkrediteringsrådet bemærker således, at der ikke i tilstrækkelig grad er faglig progression fra første til sidste semester. Derudover understøtter uddannelsens læringsmål ikke uddannelsens kompetenceprofil. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 21. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag i pædagogik Master of Arts (MA) in Education eller Dansk: Cand.mag. i pædagogik og [tilvalg]

3 Engelsk: Master of Arts (MA) in Education and [Tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 6438 AUDD: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 13 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 1. juli 2012, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Adgangskrav BA-uddannelsen i pædagogik giver direkte adgang til kandidatuddannelsen i pædagogik. Bachelorer i pædagogik har krav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i pædagogik. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Roskilde Universitet samt Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og og kandidatuddannelse i i pædagogik Københavns Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling... 6 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 5

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for pædagogik Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for pædagogik Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for pædagogik Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i pædagogik består af: Kernefaglig ekspert Professor Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet. Aftagerrepræsentant Uddannelsesleder Lis Madsen, University College Capital. Studerende Studerende Jonas Caben Iversen, stud.mag. i læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. september 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr.: - Uddannelsens forskningsmiljøer - CV for uddannelsens tilrettelæggere - VIP/DVIP-rato - Antal studerende pr. VIP - Forskningsmiljøets kvalitet 28. september 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. universitetets kvalitetssikringssystem. 30. november 2010 supplerende dokumentation modtaget vedr. mangler i studieordningerne for bachelorog kandidatuddannelsens i pædagogik. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. september 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar

11 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. 7

12 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i pædagogik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i pædagogik på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet de studerende kun i nogen grad har mulighed for tæt kontakt til VIP er, da der er et højt antal studerende pr. VIP på uddannelsen. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). 8

13 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i pædagogik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i pædagogik på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet Det Humanistiske Fakultet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet der ikke i tilstrækkelig grad er faglig progression fra første til sidste semester. Derudover vurderer panelet, at uddannelsens læringsmål ikke understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 9

14 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 10

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år (Dokumentationsrapport, s. 60) Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år (Dokumentationsrapport, s. 60) 11

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil En bachelor i Pædagogik har omfattende viden om forhold vedrørende opdragelse, uddannelse og undervisning. Bacheloren forstår selvstændigt og i samspil med andre at anvende sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere et bredt spekter af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt. Bacheloren har et godt overblik over klassiske som aktuelle pædagogiske spørgsmål, og kan arbejde systematisk med dem under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder. Bacheloren kan på denne baggrund selvstændigt undersøge pædagogiske fænomener, problemstillinger og spørgsmål. Med bachelorens baggrund i pædagogik som et tværdisciplinært fag har vedkommende indgående kendskab til at arbejde med et bredt udvalg af teorier og metoder, og har således gode muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder. Bacheloren er i stand til at anskue problemstillinger fra såvel teoretisk som praktisk orienterede synsvinkler, kan udlede og få øje på større sammenhænge og mønstre, og formår således at analysere og kaste nye perspektiver på kendte problematikker. Bacheloren kan som rådgiver indenfor det pædagogiske område foretage analyser, vurdere og evaluere pædagogiske projekter, uddannelsesforhold og vidensproduktion indenfor såvel offentlige som private organisationer og institutioner. Bacheloren kan varetage opgaver omhandlende planlægning, udførelse og udvikling af forskellige former for pædagogiske og videns-skabende projekter, samt kan vurdere hensigtsmæssigheden i anvendelse af IT i pædagogiske sammenhænge. Endelig kan bacheloren fungere som underviser inden for sammenhænge hvor der arbejdes med at analysere, reflektere over og formidle fagligt stof og problematikker der vedrører opdragelse, uddannelse, undervisning, læring og udvikling. Kompetencemål Efter afsluttet uddannelse har en bachelor i Pædagogik et bredt overblik over væsentlige teorier, temaer og problemstillinger, såvel de som historisk har været behandlet inden for faget Pædagogik, som dem der vedrører nutidige og aktuelle forhold. En bachelor i Pædagogik har indsigt i og kan redegøre for teorier og problemstillinger vedrørende - subjektdannelse, specielt individets udvikling, læring og socialisation - problemstillinger af betydning for planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelse, opdragelse og undervisning i teori og praksis, - nationale og internationale uddannelsessystemers historie og aktuelle udformning i komparativt perspektiv, - samspillet mellem samfundsmæssige forhold og sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner. - problemstillinger vedrørende informationsteknologiens placering i og betydning for undervisning og pædagogik, - videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske forhold og deres betydning for pædagogik som videnskab. En bachelor i Pædagogik kan foretage selvstændige analyser af pædagogiske fænomener af historisk og aktuel karakter under anvendelse af forskellige videnskabelige teorier og discipliner. Bacheloren kan endvidere foretage teoretiske og empiriske undersøgelser af pædagogiske fænomener og kan beskrive, diskutere og vurdere pædagogiske problemstillinger af såvel almen som specifik karakter. En bachelor i Pædagogik har kendskab til de væsentligste teoriers tilblivelse og anvendelsesområder og kan på denne baggrund diskutere, begrunde og vurdere deres egnethed og begrænsning samt deres aktuelle betydning i pædagogiske sammenhænge. 12

17 En bachelor i Pædagogik kan analysere, diskutere og vurdere konkret foreliggende pædagogisk forskning og de heri anvendte metoder og videnskabelige tilgange. En bachelor i Pædagogik kan selvstændigt og i samspil med andre benytte sin viden og kunnen til at udvælge, formulere og analysere centrale problematikker inden for det pædagogiske genstandsfelt, og kan arbejde begrundet og systematisk med dem. (Studieordningen, s ). 13

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsen i Pædagogik videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen. I tillæg til bacheloruddannelsen vil kandidater i Pædagogik udvikle følgende kompetencer: Viden En kandidat i Pædagogik har - indgående og omfattende viden om klassiske og aktuelle forhold vedrørende opdragelse, uddannelse, undervisning og læring - viden om de pædagogiske forskningstraditioner, pædagogikfagets udvikling og pædagogik som videnskab. Færdigheder En kandidat i Pædagogik kan - selvstændigt og i samspil med andre anvende sin viden til at udvælge, formulere, undersøge og analysere et bredt udvalg af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt - arbejde systematisk under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder - argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau - analysere og formidle resultaterne af egne og andres undersøgelser inden for det pædagogiske fagområde - vurdere og evaluere forhold vedrørende uddannelse og vidensproduktion - varetage egen faglig udvikling. Kompetencer En kandidat i Pædagogik har erhvervet kompetencer til at - indgå selvstændigt i samarbejder med andre faggrupper i såvel offentlige som private organisationer og institutioner - arbejde struktureret, selvstændigt og med et omfattende fagligt overblik - anvende sin faglighed til at træffe kvalificerede, velbegrundede beslutninger - varetage planlægning og gennemførelse af projekter inden for det pædagogiske fagområde - selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i forskningsprocesser, herunder en forskeruddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen - formidle sin viden til andre bl.a. i form af undervisning på videregående uddannelser (Studieordningen, s. 86). 14

19 Bacheloruddannelsens struktur BA-uddannelsens grundfag i pædagogik består af 9 moduler, alle på hver 15 ECTS-point. Strukturen i det studieforløb, der anbefales i studieordningen (bilag 07, pkt. 2.2), fremgår af nedenstående oversigt, hvoraf også tilvalgets placering fremgår. Tilvalget omfatter 3 moduler, hver ligeledes på 15 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point skal være uden for pædagogik. De studerende kan læse tilvalg på andre semestre end som anbefalet, men forudsætningen for at indstille sig til Modul 9, Bachelorprojekt, er, at den studerende har bestået 120 ECTS-point. (Dokumentationsrapport, s. 30) 15

20 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsens to første semestre består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Med undtagelse af et obligatorisk modul (modul 1) kan den studerende sammensætte kandidatuddannelsen efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne. Den studerende kan dog kun aflægge projektorienteret forløb som enten Modul 9 eller Modul Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag. - Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. - Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Pædagogik. - Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt. (Dokumentationsrapport, s. 30) 16

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) havde indtil 2009 et fælles aftagerpanel for instituttets fire fag; pædagogik, filosofi, retorik og film- og medievidenskab. I januar 2009 blev det fælles aftagerpanel nedlagt, og instituttet oprettede fagspecifikke paneler. Pædagogik har således fået sit eget aftagerpanel bestående af 6 medlemmer fra såvel den offentlige som den private sektor: - Kræftens Bekæmpelse - KMD - Undervisningsministeriet - Maersk - Københavns Socialpædagogiske Seminarium - PricewaterhouseCoopers (Dokumentationsrapport, s. 7; Bilag 2, s. 147). Panelet har siden sin oprettelse afholdt 3 møder fordelt på maj 2009, oktober 2009 og det seneste i april 2010 (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerpanelet løbende har diskuteret pædagogikuddannelsernes faglige indhold. Således fremgår det af mødereferat fra den 22. oktober 2009, at panelet vægter vigtigheden af, at de pædagogiske fag har et højt niveau med relation til praksis (bilag 4, s. 150). Dette har været medvirkende til, at der i foråret 2010 blev gennemført en revidering af kandidatstudieordningen, hvor pensumkravene i modul 10, projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse er tilrettet sådan, at de nu er realistiske set i sammenhæng med en fuldtidspraktikplads (Dokumentationsrapport, s. 7). Et andet eksempel på inddragelsen af aftagerpanelet i uddannelsernes udvikling er forslaget om at oprette et nyt modul Fra Professionserfaring imod teoretisk viden på Åbent Universitet med henblik på at lette overgangen for professionsbachelorer, der ønsker at søge om optagelse på kandidatuddannelsen i pædagogik. På aftagerpanelets møde den 21. april 2010 gav panelet udtryk for, at det var en god idé med et sådan overgangsmodul, men de vurderede samtidigt, at det var nødvendigt at gennemtænke målgruppen og adgangsbetingelserne til modulet yderligere (Dokumentationsrapport, s. 8). Modulet genovervejes og genbearbejdes på den baggrund i det faglige miljø på pædagogik. Ovenstående blev bekræftet under besøget, hvor underviserne gav udtryk for, at aftagerpanelet generelt bidrager positivt til uddannelsernes udvikling. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at institutlederen og studienævn i forsommeren 2010 har besluttet at udvide panelets medlemmer fra 6 til 10, da der har været problemer med fremmøde (Dokumentationsrapport, s. 10). Instituttets fælles aftagerpanel blev oprettet den 25. september 2007 med det formål at bidrage til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, bidrage til udvikling af nye og eksisterende uddannelser og i det hele taget at udgøre en væsentlig kontakt mellem uddannelserne og aftagere i bred forstand (Dokumentationsrapport, s. 8). Panelet nåede at afholde tre møder (d , og d ), mens et enkelt møde blev aflyst pga. for mange afbud. Aftagerpanelet var inddraget i udarbejdelsen af den nye KA-studieordning (2008) og havde således studieordningen i høring, inden den blev endeligt godkendt (Bilag 51, s. 204; Dokumentationsrapport, s. 8-9) og var ligeledes inddraget i udviklingen af instituttets uddannelsesstrategi (Bilag 11, s. 159; Dokumentationsrapport, s. 9). 17

22 Censorformandskabet fremhæves ligeledes som eksempel på kontakt til relevante aftagere. Censorformandskabet inddrages i forbindelse med væsentlige ændringer i studieordninger og havde således KAstudieordningen (2008) i høring, men havde ingen indvendinger (Dokumentationsrapport, 9; Bilag 52, s. 206). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at ledelsen på besøget gav udtryk for, at man ønsker en tættere kontakt til censorkorpset. På besøget redegjorde ledelsen og underviserne for, at der sideløbende med ovenstående formelle aftagerkontakt ligeledes eksisterer en omfangsrig uformel kontakt, bl.a. i forbindelse med de studerendes projektorienterede forløb og det forskningssamarbejde, der finder sted med diverse professionshøjskoler (jf. kriterium 2). Derudover er der tradition for, at relevante aftagere deltager på russeminar og - når det er muligt - inddrages i undervisningen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for, at 90 % af uddannelsens bachelorer i 2007 fortsatte på kandidatuddannelsen og mener på den baggrund ikke, at der er behov for at etablere særskilt kontakt med studieledere eller repræsentanter fra andre relevante kandidatuddannelser (Dokumentationsrapport, s. 9). Panelet bemærkes endvidere, at der er samme studieleder for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i pædagogik. Gælder både bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med aftagerpanel og aftagere, at dialogen er løbende, og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at 94 % af bacheloruddannelsens dimittender i 2007 fortsatte på en kandidatuddannelse. I 2006 var tallet 92 % og i 2005 var det 85 % (Bilag 14a, s. 167; Dokumentationsrapport, s. 10). Universitetet har på den baggrund ikke fundet anledning til at etablere særskilt dialog med dimittender fra bacheloruddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 10). Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsen gennemførte i 2007 en undersøgelse af studie- og beskæftigelsesmønstre for kandidater i pædagogik på Københavns Universitet. Af indledningen fremgår det, at Formålet med undersøgelsen var at afdække tendenser og sammenhænge mellem studieforløb, interesseområder og beskæftigelse. På så vis ønskede man at indhente oplysninger og erfaringer fra kandidater, der havde forladt universitetet og nu var på arbejdsmarkedet. (Bilag 50, s. 184). En væsentlig del af de studerende gav i undersøgelsen udtryk for, at de enten [har] manglet et praktikophold som en del af deres uddannelse, ønsker mulighed for flere og længere praktikophold eller ønsker praktik gjort obligatorisk ( ) (bilag 50, s. 193). Universitetet har på den baggrund revideret KA-studieordningen, således at det nu er muligt at tage et projektorienteret forløb på 30 ECTS-point, hvor de under den gamle studieordningen kun havde mulighed for 15 ECTS-point. Universitetet skriver endvidere: Kompetencemål for disse to moduler er formuleret ud fra ønsket om, at den studerende igennem praktikforløbet ikke alene indhenter erfaring med arbejdslivet og etablerer kontakt til en mulig fremtidig arbejdsplads, men også igennem analytisk refleksion bliver bevidst om, hvilke kompetencer, der er særlige for deres uddannelse (jf. bilag 08) (Dokumentationsrapport, s. 12). Akkrediteringspanelet konstaterer, at de studerende i undersøgelsen gav udtryk for en række andre mangler i og ønsker til uddannelsen, bl.a. et ønske om mere kvantitativ metode, formidling, videnskabsteori og økonomi (Bilag 50, s ). Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse kritisk, at universitetet ikke forholder sig nærmere til disse tilbagemeldinger fra uddannelsens dimittender. På besøget berettede ledelsen, at universitetet ikke planlægger at gennemføre en ny undersøgelse, dels fordi det kræver for mange ressourcer, dels fordi resultaterne kun i ringe grad har relevans for uddannelsens udvikling, da svarprocenten er for lav. Ledelsen gav endvidere udtryk for, at man ikke har tænkt sig at følge yderligere op på undersøgelsens indhold, da den vurderes at være forældet. 18

23 Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen MEF har fra april måned 2010 oprettet et dimittendpanel, der afholder møde en gang om året med henblik på at sikre bachelor- og kandidatuddannelsens relevans og kvalitet. Det er hensigten, at disse drøftelser skal indgå i det løbende arbejde med ændringer af uddannelsernes studieordninger, fx i forbindelse med vægtningen mellem elementer i faget og forskellige undervisnings- og eksamensformer, men også at skabe øget bevidsthed om, hvorledes pædagogik udmærker sig sammenlignet med beslægtede og konkurrerende uddannelser ved andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 10). Det første og indtil videre eneste møde blev afholdt den 7. april Af referatet fremgår det, at der blev diskuteret flere emner med relation til uddannelsernes kvalitet og relevans: - Formål og fremtidig struktur for dimittendpanel - Erfaring fra pædagogikstudiet (faglighed og studiemiljø) - Erfaring med overgang fra studium til arbejdsmarked - Forslag til justeringer/ændringer i uddannelsens struktur/indhold i lyset af både studieerfaring og erfarings fra arbejdsmarkedet (Bilag 13, s ). Udover 3 dimittender, deltog studieleder, VIP- og studenterrepræsentant fra studienævn og studievejleder på mødet. Ud fra ovenstående kategorier formulerede dimittenderne en række forslag og erfaringer på mødet (jf. bilag 13). På besøget gav ledelsen udtryk for, at resultaterne af møderne vil blive taget op af studieledelsen, bl.a. i forhold til at vurdere uddannelsens faglige profil og fremtidige studierevisioner. Det fremgik endvidere, at karrierevejledningen allerede benytter info fra møderne. I forhold til antallet af dimittender på mødet, uddybede ledelsen, at det er svært at skaffe deltagere, men at de har kontakt til yderligere 6-7 dimittender. De studerende gav derudover udtryk for, at de på en række områder har mulighed for kontakt med uddannelsens dimittender. Eksempelvis er der oplæg fra dimittender på kandidatintro og karrieredag, hvor de bl.a. fortæller om deres erfaring med at komme ind på arbejdsmarkedet. Derudover planlægger Fagrådet - der er de studerendes organ på uddannelsen et stormøde med deltagelse af dimittender. Endeligt har underviserne gennem forskellige sociale medier kontakt til tidligere studerende og får på den måde information om dimittendernes karriereveje. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det bemærkes dog kritisk, at dimittendpanelet befinder sig i en implementeringsfase, og det er uklart, hvorvidt der er formuleret procedurer med henblik på at sikre, at der følges op på dimittendpanelets møder. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for - med udgangspunkt i UBST s statistik for nyuddannede bachelorers aktivitet 4-19 måneder efter end uddannelse at der fra ikke var nogen ledige bachelorer i pædagogik på KU (Dokumentationsrapport, s. 11), og der er på den baggrund ikke anledning til at redegøre yderligere for dette forhold. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør med udgangspunkt i UBST s statistik for nyuddannede kandidaters aktivitet 4-19 måneder efter end uddannelse for, at der i perioden fra er sket en stigning i ledigheden blandt uddannelsens dimittender; fra 4 % I 2005, 9 % i 2006 til 13 % i Til sammenligning lå ledigheden på hovedområdet på 9 % i Universitetet gør opmærksom på, at det er relativt små årgange, der er tale om (15 i 2007), og at det i den sammenhæng er centralt at bemærke, at antallet af ledige i absolutte tal kun drejer sig om 1-2 personer. 19

24 Universitetet har iværksat tiltag med henblik på at imødegå denne udvikling. Bl.a. har studie- og erhvervsvejledningen ved introduktionsarrangementerne et øget fokus på betydningen af at gennemføre et projektorienteret forløb i en virksomhed, da det erfaringsmæssigt er en fordel i forhold til fremtidig beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 12). Dette forhold bekræftes endvidere af uddannelsens beskæftigelsesundersøgelse fra 2007 (bilag 50) og dialogen med aftagerpanelerne (bilag 3, 4 og 6). I forlængelse heraf (jf. ovenstående) er der i den nye KA-studieordning nu mulighed for at tage et projektorienteret forløb på 30 ECTS-point mod de tidligere 15 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 12; bilag 8). Det fremgår endvidere af instituttets uddannelsesstrategirapport, at instituttet netop vil styrke det projektorienterede forløb og synliggørelsen af aftagerpanelerne (Bilag 1, ), hvilket i forhold til pædagogik har resulteret i den førnævnte udvidelse af muligheden for projektorienteret forløb og oprettelsen af et fagspecifikt aftagerpanel. Pædagogikuddannelsen gennemførte som før nævnt en beskæftigelsesundersøgelse i 2007 med henblik på at afdække tendenser og sammenhænge mellem studieforløb, interesseområder og beskæftigelse (Bilag 50, s. 184). Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater dimitteret i perioden , og der blev fremsendt spørgeskema til 157 personer, hvoraf 91 svarede tilbage. Dimittenderne opnår hovedsageligt beskæftigelse inden for undervisning og uddannelse (primært inden for mellemlange videregående uddannelser), hvilket også underbygges af, at de dimittender, der er beskæftiget inden for projekt- og konsulentarbejde, beskriver deres arbejdsfunktioner som: udarbejdelse og afholdelse af uddannelsesforløb, udarbejdelse af undervisningsmateriale, rådgivning, gennemførelse og ledelse af projekter med hvad hertil hører af opstart, gennemførelse, udvikling og afslutning (det vil sige at forestå undersøgelsesdesign, gennemføre det, analysere og formidle resultater), metodeudvikling, seminar- og konferenceafholdelse, evalueringer, kvalitetsudvikling og -sikring, markedsføring, foredrag og rapportskrivning. (Bilag 50, s. 187). Ovenstående billede af pædagogikdimittendernes beskæftigelse understøttes af den landsdækkende undersøgelse Humanisters veje fra uddannelse til job Humanistiskundersøgelsen 2007, der har fokus på kandidater, der har dimitteret i årene (Dokumentationsrapport, s. 13; Bilag 16, s ). Det Humanistiske Fakultet har endvidere - på baggrund af data fra Danmarks Statistik - undersøgt pædagogikkandidaternes beskæftigelse (jf. bilag 17). I forhold til det niveau, som dimittenderne finder beskæftigelse på, skriver universitetet: Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt kandidaterne i pædagogik får relevant arbejde, dvs. arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau, synes dette i højere grad at være tilfældet end for humaniorakandidater fra KU generelt, idet det for generationen drejer sig om 65 % af de pædagogikuddannede mod 60 % for andre humanister. Endelig skal det nævnes, at 15 % af generationen ikke har oplyst erhverv, hvilket kommer til udtryk ved, at de er registreret som 'uoplyst'. (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1: MEF uddannelsesstrategirapport. Bilag 2: Aftagerpanel for pædagogik. Bilag 4: Referat fra aftagerpanelmøde Bilag 8: KA - studieordning pædagogik. Bilag 9: SN referat

25 Bilag 11: Referat fælles aftagerpanel Bilag 14a: Pædagogik BA nyuddannedes aktivitet. Bilag 16: Beskæftigelsesundersøgelser Bilag 17: Udvikling i beskæftigelses pædagogik. Bilag 50: Studie- og beskæftigelsesmønstre pædagogik. Bilag 51: Høringssvar fra tidligere aftagerpanel. Bilag 52: Høringssvar fra censorformandsskab. 21

26 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører følgende skema i dokumentationsrapporten til at illustrere sammenhængen mellem uddannelsens VIP er, de forskningsområder de forsker i og bacheloruddannelsens fagelementer: BA-uddannelsen (BA-grundfagsstudieordningen af 2005, revideret 2007, bilag 07) Fagelement Forskningsområde VIP tilknyttet fagelement og forskningsområde Modul 1: Pædagogik faget historisk Pædagogikkens historie Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Tone Saugstad, Peter Østergaard Andersen, Adjunkter: Trine Øland, Mette Buchardt Ph.d.er: Christian Sandbjerg Hansen Modul 2: Pædagogisk psykologi Lektorer: Gerd Christensen, Tine Rask Eriksen Udvikling og læring Modul 3: Undervisningens teori og praksis og IT i pædagogisk belysning Modul 4: Uddannelse og uddannelsespolitik i et globalt og komparativt perspektiv Modul 5: Faget pædagogik og pædagogisk teori aktuelt Modul 6: Pædagogisk videnskabsteori og forskningsmetode Modul 7: Sociale og kulturelle processer i opdragelses- og uddannelsesinstitutioner Didaktik, curriculumteori, pædagogisk IT Politologi, pædagogisk sociologi, komparativ pædagogik Alle pædagogikkens forskningsområder Videnskabsteori og forskningsmetodologi Pædagogisk sociologi, socialpsykologi i et pædagogisk perspektiv, kultursociologi Modul 8: Alle pædagogikkens Alle VIP Ph.d.er: Eva Bertelsen, Vibeke Damlund Koudahl Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Tone Saugstad Adjunkter: Trine Øland, Mette Buchardt Ph.d.er: Christian Sandbjerg Hansen Lektorer: Bolette Moldenhawer, Peter Østergaard Andersen Adjunkter: Trine Øland Ph.d.er: Maja Plum, Christian Sandbjerg Hansen, Vibeke Damlund Koudahl Alle VIP Lektorer: Tine Rask Eriksen, Gerd Christensen Adjunkter: Marianne Høyen, Mette Buchardt Ph.d.er: Eva Bertelsen Lektorer: Tine Rask Eriksen, Peter Østergaard Andersen, Gerd Christensen, Bolette Moldenhawer Adjunkter: Trine Øland, Tina Kallehave Ph.d. er: Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, Rasmus Præstmann Hansen, Gro Hellesdatter 22

27 Praktiseret pædagogisk forskningsområder forskning Modul 9: Alle pædagogikkens Bachelorprojekt forskningsområder BA tilvalg: særligt for tilvalg udbydes: Modul I: Læring og Organisatorisk læring, organisationer læring i arbejdslivet Modul F: Introduction to the Danish Educational System Pædagogisk sociologi, pædagogikkens historie, kultursociologi Alle VIP Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Gerd Christensen Adjunkter: Tina Kallehave Ph.d. er: Jakob Bøje, Eva Bertelsen Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Bolette Moldenhawer Adjunkter: Mette Buchardt Ph.d.er: Christian Sandbjerg Hansen, Laura Louise Sarauw (Dokumentationsrapport, s ) Universitetet anfører i dokumentationsrapporten følgende skema til at illustrere sammenhængen mellem uddannelsens VIP er, de forskningsområder de forsker i og kandidatuddannelsens fagelementer: KA-uddannelsen (KA-studieordningen af 2008, bilag 08) Fagelement Forskningsområde VIP tilknyttet fagelement og forskningsområde Modul 1: Pædagogik som videnskab Modul 2: Læring og interaktion Alle pædagogikkens forskningsområder, videnskabsteori Læring, kommunikation, interaktion, pædagogisk psykologi Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Gerd Christensen, Tine Rask Eriksen Ph.d.er: Eva Bertelsen, Vibeke Damlund Koudahl Modul 3: Pædagogisk evaluering og Vidensproduktion Modul 4: Didaktik, curriculumteori, viden og vidensformer Modul 5: Socialisering, opdragelse og uddannelse Modul 6: Professioner og institutioner Modul 7: Voksenlæring og kompetenceudvikling Evalueringsteori, pædagogisk evaluering Didaktik, videnskabsteori Alle pædagogikkens forskningsområder Professions- og institutionsforskning Voksenpædagogik, læring i arbejdslivet Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Peter Østergaard Andersen, Gerd Christensen Ph.d.er: Laura Louise Sarauw Lektorer: Tone Saugstad, Gerd Christensen Adjunkter: Marianne Høyen, Mette Buchardt Alle VIP Professorer: Karen Borgnakke Lektorer: Tine Rask Eriksen, Peter Østergaard Andersen Ph.d. er: Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, Vibeke Damlund Koudahl Lektorer: Tone Saugstad, Gerd Christensen, Tine Rask Eriksen Adjunkter: Marianne Høyen; Tina Kallehave Modul 8: Alle pædagogikkens Alle VIP 23

28 Valgfrit modul Modul 9: Projektorienteret forløb og Modul 10: Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse Speciale forskningsområder Alle pædagogikkens forskningsområder Alle pædagogikkens forskningsområder Alle VIP Alle VIP (Dokumentationsrapport, s. 16) Universitetet uddyber, at skemaerne viser sammenhængen mellem uddannelsens moduler og de forskningsområder, som VIP på uddannelserne på forskellig vis dækker gennem deres respektive forskning, og som dermed kvalificerer dem til at undervise på det enkelte fagelement (Supplerende dokumentation modtaget den 24. september 2010). Det fremgår af skemaerne, at uddannelsernes VIP er alle dækker flere forskellige forskningsområder, hvilket skal ses i lyset af, at uddannelsernes forskere ikke er organiseret i egentlige forskergrupper, men hver især forsker i et område (Supplerende dokumentation modtaget den 24. september 2010). På enkelte moduler er der endvidere tradition for at involvere flere VIP er i undervisningen med henblik på, at de kan præsentere deres respektive forskningsprojekter. Det gør sig gældende for bacheloruddannelsens modul 5: faget pædagogik og pædagogisk teori aktuelt og på kandidatuddannelsens modul 1: Pædagogik som videnskab. Universitetet skriver: I begge tilfælde har modulerne været varetaget af en underviser, der har fungeret som tovholder, mens flere af fagets tilknyttede VIP har optrådt som gæsteforelæsere. Tovholderen har været til stede under alle præsentationer og har efterfølgende haft mulighed for at diskutere og samle op med holdet. På denne vis har man tilstræbt, at de studerende får indsigt i forskernes forskellige aktuelle forskningsmæssige perspektiver, og har samtidig sikret såvel kontinuitet som sammenhæng i modulet. (Dokumentationsrapport, s. 17). Det blev bekræftet på besøget, hvor både studerende og undervisere gav flere eksempler på, at forskningen inddrages aktivt i uddannelsens undervisning. Derudover oplevede de studerende, at de har et godt indblik i undervisernes forskningsområder, hvilket netop skal ses i kontekst af undervisernes brug af egen forskning i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem undervisernes forskningsområder og uddannelsernes fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for en række forskningsprojekter, hvor forskningen samvirker med praksis. Et eksempel på dette er forskningsprojektet Et komparativt forløbsstudie af lægeuddannelsen. Kvalificerings- og identitetsdannelse i uddannelsen, årgangene og 2006 og frem i lægeprofessionen, der har Tine Rask Eriksen som projektansvarlig. Formålet med projektet er at afdække og sammenligne kvalificerings- og identitetsdannelsen til lægeprofessionen gennem to uddannelsesforløb: et i 1992 og et i Samt at vise om og hvordan de studerendes sociale, kulturelle og kønnede baggrund og deres forestillinger om, hvad det vil sige at være læge udfoldes i uddannelsesforløbet. (Dokumentationsrapport, s. 18). Et andet eksempel på samvirke mellem forskning og praksis er forskningsprojektet Sprogvurdering Når ord får betydning, der varetages af lektor Peter Østergaard Andersen, ph.d.-stipendiat Lene Skytthe Kaarsberg Schmidt, der kører i perioden februar 2009-januar 2012, finansieret af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUBL) 24

29 (Dokumentationsrapport s.14). Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten en række andre eksempler på sammenhængen mellem forskning og praksis. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsernes tilrettelæggelse foregår på to niveauer. Dels gennem studienævnet og dels gennem forskellige uddannelsesspecifikke ad hoc-udvalg. MEF-studienævnet er sammensat af en VIP og en studerende fra hvert fagområde og varetager spørgsmål om uddannelsernes struktur og indhold og er således det forum, hvor centrale beslutninger om uddannelsens udformning drøftes, inden de går videre til fakultetet med henblik på godkendelse. Det er endvidere studienævnets opgave at nedsætte de ad hoc-udvalg, der har ansvaret for at gennemføre mere omfattende ændringer, som eksempelvis planlægning og revision af studieordninger (Dokumentationsrapport, s. 19). Lektor Gerd Christensen er pædagogiks studienævnsrepræsentant, og det fremgår af hendes CV, at hun er aktiv forsker (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010). Uddannelsens fagansvarlige kan på opfordring fra uddannelsens VIP anmode studienævnet om at nedsætte et ad hoc-udvalg, der kan varetage en given opgave. På den måde er ad hoc-udvalget altid bundet af et kommissorium. Ad hoc-udvalg består af 2-3 VIP samt 2-3 studerende og benyttes i forhold til større opgaver, som fx revision af studieordninger eller mindre opgaver forbundet med et konkret undervisningsmodul. Studenterrepræsentanterne rekrutteres som regel fra Fagrådet, der er de studerendes organ på uddannelsen. Som eksempel fremhæver universitetet i dokumentationsrapporten, at studienævnsrepræsentanten for pædagogik i foråret 2010 har anmodet om nedsættelse af et ad hoc-udvalg med henblik på at justere kandidatstudieordningen (Dokumentationsrapport, s. 19). Universitetet skriver: Anmodningen skyldes, at der nu efter et par år er tilstrækkelige erfaringer med studieordningen til, at det forekommer hensigtsmæssigt at foretage justeringer af fx pensumkrav og præcisere de studerendes muligheder for at planlægge en profil igennem deres uddannelse m.m. På denne vis foregår der kontinuerligt et arbejde på faget, hvor forskellige VIP er er involveret i at planlægge og justere uddannelserne, sådan at de fortsat lever op til krav og ønsker om forskningsbaseret uddannelse på højt niveau. (Dokumentationsrapport, s. 19). Under besøget redegjorde ledelsen for, at studienævnet er et bredt funderet organ og ikke skal ses som et fagkyndigt udvalg, hvilket er baggrunden for, at der nedsættes ad hoc-udvalg. Underviserne bekræftede, at ad hoc-udvalget i forhold til studienævnet når mere i dybden og er mere resultatorienteret. De bemærkede dog, at det i forbindelse med større udviklingsprojekter kunne være en god idé med et permanent udvalg. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, efter hvilke kriterier ad hoc-udvalg nedsættes. Det fremgik videre af mødet, at tilrettelæggeren er ansvarlig for udarbejdelse af semesterplan og sikringen af sammenhæng på tværs af uddannelsen. Derudover diskuterer tilrettelæggeren pensum med underviserne, og sikrer på den måde, at der ikke er overlap eller huller i planlægningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP ere, der er aktive forskere, og forsker i for uddannelsen relevante områder. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens VIP/DVIP dækning i 2009 i følgende skema: 25

30 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010) VIP/DVIP-rationen for bacheloruddannelsen i pædagogik kan på den baggrund beregnes til 2560/593 = 4,3, hvilket ligger over gennemsnittet for hovedområdet på 2,40 i 2008 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010, s. 5). Universitetet anfører endvidere, at der som supplement til den normale undervisning, benyttes studenterinstruktorer i undervisningen på bacheloruddannelsens første år. Studenterinstruktorerne er som regel kandidatstuderende og tæller dermed ikke som DVIP i traditionel forstand. Uddannelsen afsætter på nuværende tidspunkt 400 timer om året til studenterinstruktorer. Universitetet argumenterer for, at både instruktorer og studerende drager nytte af ordningen, og at universitetet på den baggrund har besluttet at øge timeantallet med 80 timer, så studenterinstruktorer nu også inddrages på BA tilvalgsfag. De studerende gav på besøget udtryk for en positiv oplevelse af studenterinstruktorerne indsats. Underviserne redegjorde desuden for, at der føres en stram kontrol med studenterinstruktorernes indsats. Instruktorerne udvælges på baggrund af deres faglige kompetencer, og det er underviserne der udarbejder og planlægger deres opgaver. Derudover er underviser og instruktor i løbende kontakt, bl.a. igennem en række møder, der skal være med til at sikre kvaliteten af deres arbejde. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for uddannelsens VIP/DVIP dækning i 2009 i følgende skema: (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010) VIP/DVIP-rationen for kandidatuddannelsen i pædagogik kan på den baggrund beregnes til1963/225 = 8,7, hvilket ligger over gennemsnittet for hovedområdet på 2,40 i 2008 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010, s. 5). Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående skema illustrerer uddannelsens samlede VIP/DVIP dækning i 2009: (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010) For begge uddannelser kan VIP/DVIP rationen udregnes til 4523/818 = 5,5, hvilket igen ligger væsentligt over landsgennemsnittet på 2,4. Universitetet fremhæver, at det kun er lektorer og professorer, der kan fungere som specialevejledere medmindre der gives en særlig dispensation i studienævnet. Alle specialevejledere skal som minimum have en 26

31 ph.d.-grad eller tilsvarende videnskabeligt niveau og være akkrediteret som specialevejleder inden år 2012 (Supplerende oplysninger modtaget den 28. september 2010, s. 6). Universitetet anfører endvidere, at det tilstræbes, at DVIP har et så højt akademisk niveau som muligt. Eksempelvis har uddannelsen flere DVIP, der indgår i forskellige relevante forskningssamarbejder, enten alene eller sammen med uddannelsens VIP er (jf. supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010, s. 7). I de moduler, hvor undervisningen varetages af DVIP, tilstræbes det, at planlægningen sker i samarbejde med en VIP, hvorved der sikres et forskningsbaseret udgangspunkt. Denne dialog styrkes endvidere gennem de koordineringsmøder, der afholdes forud for semesterstart på 1., 2. og 3. semester, og også involverer DVIP (Bilag 22). På dette møde er der en dialog mellem VIP og DVIP, om både fagligt indhold og didaktiske redskaber, så som pensumlister, lektionsplaner, midler til at aktivere studerende samt brug af skriftlige øvelser og mundtlige oplæg i undervisningen. Herigennem opnår man dels en erfaringsudveksling, dels at alle underviserne er bekendt med, hvad der foregår på de øvrige moduler, herunder hvilken litteratur de studerende læser i tilknytning til kurserne. (Supplerende oplysninger modtaget den 28. september 2010, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på såvel bacheloruddannelsen som kandidatuddannelsen i høj grad undervises af VIP. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet råder ikke over data, der skelner mellem ressourceudløsende bachelor- og kandidatstuderende, hvilket er baggrunden for, at der redegøres samlet for de to uddannelser. Universitetet anfører, at der pr. 1. september 2009 var 267 ressourceudløsende studerende på pædagogik, mens 12,5 VIP bidrog til undervisningen. Det resulterer i en studerende/vip-ratio på 267/12,5 = 21,36. I forhold til studerende/vip-rationen opgjort i årsværk anfører universitetet, at STÅ produktionen i 2009 var 155, hvilket giver en ratio på 155 STÅ/2,3 VIP-årsværk = 67,4 (Supplerende dokumentation modtaget den 28. september 2010, s. 8). Universitetet skriver i den forbindelse: I praksis har de afsatte ressourcer til VIPundervisning i kalenderåret 2009, som er grundlaget for følgende redegørelse, været knap ét årsværk mindre end tilsigtet. Dels har der i forbindelse med større forskningsprojekter været tale om frikøb, som erstattes med DVIP. Dels har der i de forudgående semestre været et mindre overforbrug af undervisningsressourcer, som har betydet, at færre timer har kunnet afsættes i Endelig har en del VIP haft nedsat undervisningsforpligtelse i et omfang, som svarer til de ledelsesmæssige og administrative poster, som de udfylder på instituttet. (Supplerende dokumentation modtaget den 24. september 2010). Ledelsen gav på besøget udtryk for, at det høje antal studerende pr. underviser ligger inden for institutnormen, og at det er i overensstemmelse med de ressourcer, der er til rådighed. Det samme gør sig gældende for det lave antal undervisningstimer, som universitetet dog forsøger at imødekomme gennem brug af studenterinstruktorerne. Ledelsen berettede endvidere, at såvel undervisningsvolumen som antal studerende pr. underviser vil forblive på samme niveau i fremtiden, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at der er ansættelsesstop. De studerende fortalte, at de i høj grad oplever, at de altid har mulighed for at få kontakt med underviserne, både i forbindelse med undervisningen, fysisk på undervisernes kontor og på mail. De studerende var endvidere af den mening, at der godt måtte være mere undervisning, men at den undervisning de modtager, er af høj kvalitet. Dertil gav de udtryk for, at den manglende undervisning kompenseres gennem den gode mulighed for kontakt til underviserne. De studerende oplever imidlertid, at forskerkontakten er bedre på kandidatuddannelsen end på bacheloruddannelsen. Det forhold blev underbygget på mødet med underviserne, der netop bemærkede, at der ligger en udfordring i de store hold, der præger bacheloruddannelsen, hvor nogle hold har 60 deltagere. Af Undervisningsmiljørapporten (2008) fremgår det endvidere, at: BA-uddannelsen er holdstørrelsen en udfordring, da det er vanskeligt at undervise ca. 55 studerende på én gang ( ) (Bilag 45, s. 368). 27

32 Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det fremgår af høringssvaret, at: Det er [.] vores opfattelse, at akkrediteringspanelet tillægger de store holds betydning alt for stor vægt i forhold til kontakten mellem studerende og forskere, da den praksis der gør sig gældende for underviserne, og som akkrediteringspanelet fremhæver i forbindelse med vurdering af kandidatuddannelsen, ligeledes gør sig gældende for bacheloruddannelsen: At forskernes døre altid står åbne, at de kan nås på mail og gerne bruger deres pauser til en faglig snak med de studerende. Dette hænger sammen med, at det er de samme undervisere på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen og at der frem for alt er tale om en holdning, som intet har at gøre med, at undervisningen foregår på store hold på bacheloruddannelsen. Det store hold betyder således ikke, at de studerende ikke kan have en tæt kontakt til forskerne. (Høringssvar modtaget d. 10. januar 2011). I høringssvaret argumenterer universitetet videre for, at akkrediteringspanelet tillægger de studerendes udsagn om, at forskerkontakten på kandidatuddannelsen er bedre, uforholdsmæssigt stor vægt: Vi gør venligst opmærksom på, at det i citatet på ingen måde fremgår at forskerkontakten på bacheloruddannelsen ikke er tilfredsstillende, men kun at den er (endnu) bedre på kandidatuddannelsen (Høringssvaret modtaget d. 10. januar 2011). Akkrediteringspanelet anerkender som det også fremgår ovenstående - at de studerende på mødet gav udtryk for, at de oplever en god kontakt med uddannelsens VIP er. På samme måde anerkender panelet, at udsagnet om, at kontakten på kandidatuddannelsen er bedre end på bacheloruddannelsen, ikke er ensbetydende med, at den er dårlig på bacheloruddannelsen. Det fremgår imidlertid også ovenstående, at der er en studerende/vip-ratio opgjort i årsværk på 67,4, hvilket akkrediteringspanelet vurderer, er et højt tal. Sammenholdt med, at såvel underviserne som UMV en udpeger de store bachelorhold som et problem, er det fortsat akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på bacheloruddannelsen kun i nogen grad har mulighed for tæt kontakt til VIP er. I forhold til kandidatuddannelsen vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i tilstrækkelig grad har mulighed for tæt kontakt til VIP er. Akkrediteringspanelet lægger i vurderingen vægt på, at de studerende og undervisernes på mødet gav udtryk for, at de oplevede en tæt kontakt. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for uddannelsernes forskningspublikationer i nedenstående skema: Forskningspublikationer Antal publikationer Artikel, peer reviewed Artikel, ikke peer reviewed Ph.d.-afhandling Videnskabelig bog, peer reviewed Videnskabelig bog, ikke peer reviewed Antologi, peer reviewed Videnskabelig rapport Bidrag til videnskabelig rapport Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk Konferenceartikel, peer reviewed Konferenceartikel, ikke peer reviewed (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 24, september 2010) Akkrediteringspanelet konstaterer, at der indgår flere internationalt anerkendte forskere i uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har en god publikationsrate i forhold til instituttets størrelse, og 28

33 at uddannelsens VIP er forsker i for uddannelsen relevante områder. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens forskningsmiljø er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet de studerende kun i nogen grad har mulighed for tæt kontakt til VIP er, da der er et højt antal studerende pr. VIP på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at der er sammenhæng mellem uddannelsens forskningsområder og uddannelsens fagelementer, og at forskningen samvirker med praksis. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere og at de studerende i høj grad undervises af VIP på uddannelsen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens forskningsmiljø er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 22: Koordineringsmøder for 1. og 2. års undervisningen ved MEF Supplerende dokumentation modtaget den 24. september Supplerende dokumentation modtaget den 28. september Høringssvar modtaget d. 10. januar

34 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i pædagogik er godkendt i henhold til BEK nr. 814 af 29/06/2010, 12 (Uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen giver ret til den danske titel bachelor (BA) i pædagogik og den engelske titel Bachelor of Arts (BA) in Education. Uddannelsens kompetenceprofil er rettet mod viden om forhold vedrørende opdragelse, uddannelse og undervisning, evne til selvstændigt og i samspil med andre at anvende viden og færdigheder, at udvælge, formulere og analysere centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt og opnå et godt overblik over pædagogiske spørgsmål ( ) (Dokumentationsrapport, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn (betegnelse). Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i pædagogik er godkendt i henhold til BEK nr. 814 af 29/06/2010, Kapitel 5, Bilag 1, 4.1 (Uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen giver ret til den danske titel cand.mag. i pædagogik og den engelske titel Master of Arts (MA) in Education. Uddannelsens kompetenceprofil er rettet mod at skabe indgående og omfattende viden om opdragelse, uddannelse, undervisning og læring samt om de pædagogiske forskningstraditioner, pædagogikfagets udvikling og pædagogik som videnskab. (Dokumentationsrapport, s. 26). Det stemmer overens med uddannelsens konstituerende fagelementer og uddannelsens formål (jf. Dokumentationsrapport, s. 26), og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn (betegnelse). Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet opstiller følgende skema for at sandsynliggøre en sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen: Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bachelorgrad Kompetenceprofil for BA-uddannelsen i pædagogik Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnska- Viden og forståelse Har omfattende viden om forhold vedrørende opdragelse, uddannelse og undervisning samt et godt overblik over klassiske som aktuelle pædagogiske spørgsmål Har indgående kendskab til at arbejde med et bredt 30

35 belige metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Færdigheder udvalg af teorier og metoder og kan anskue problemstillinger fra såvel teoretisk som praktisk orienterede synsvinkler Har med baggrund i pædagogik som et tværdisciplinært fag indgående kendskab til at arbejde med et bredt udvalg af teorier og metoder Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyseog løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Kan foretage analyser, vurdere og evaluere pædagogiske projekter, uddannelsesforhold og vidensproduktion inden for såvel offentlige som private organisationer og institutioner Kan formidle fagligt stof og problematikker, der vedrører opdragelse, uddannelse, undervisning, læring og udvikling Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller samarbejdssammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Kompetencer Kan varetage opgaver i planlægning, udførelse og udvikling af pædagogiske og vidensskabende projekter, vurdere anvendelse af IT i pædagogiske sammenhænge og fungere som underviser, hvor der arbejdes med fagligt stof og problematikker, der vedrører opdragelse, uddannelse, undervisning, læring og udvikling Har med baggrund i pædagogik som et tværdisciplinært fag gode muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder (Dokumentationsrapport, s. 27) Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet kun anvender dele af kompetenceprofilen i ovenstående skema. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er mindre væsentlige uoverensstemmelser mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. Eksempelvis fremgår det under viden, at den studerende Skal kunne forstå og reflektere over ( ), mens det af kompetenceprofilen fremgår, at den studerende Har indgående kendskab til at arbejde med ( ). Endvidere fremgår det under færdigheder, at den studerende Skal kunne anvende ( ) mens det af kompetenceprofilen fremgår at den studerende skal have ( ) indgående kendskab til arbejdet med ( ) (Dokumentationsrapport, s. 27). Akkrediteringspanelet bemærker endvidere kritisk, at kvalifikationsrammens krav om, at den studerende Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen lærings i forskellige forskningsmiljøer ikke modsvares i kompetenceprofilen. Universitetet argumenterer for, at det dækkes af kompetenceprofilens kompetencemål om, at en bachelor i pædagogik kan foretage selvstændige analyser samt teoretiske og empiriske undersøgelser af pædagogiske fænomener og beskrive, diskutere og vurdere pædagogiske problemstillinger (Dokumentationsrapport, s. 27). Under besøget gav ledelsen udtryk for, at den ikke oplever en uoverensstemmelse mellem kompetenceprofil og kvalifikationsrammen. Ledelsen fremhævede samtidigt, at kvalifikationsrammen er en ny konstruktion, og at det er uklart, hvordan den skal implementeres. Derudover bemærkede ledelsen, at bacheloruddannelsen er fra før kvalifikationsrammen blev indført. I forbindelse med det manglende element i kompetenceprofilen gav ledelsen udtryk for, at den er opmærksom på problemet og vil tage udgangspunkt i kvalifikationsrammen næste gang kompetenceprofilen skal revideres. 31

36 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen afspejler et bachelorniveau, og at kompetenceprofilen i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet opstiller følgende skema for at sandsynliggøre en sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen: Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatgrad Kompetenceprofil for KA-uddannelsen i pædagogik Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Viden og forståelse Har indgående og omfattende viden om klassiske og aktuelle forhold vedrørende opdragelse, uddannelse, undervisning og læring Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Har viden om de pædagogiske forskningstraditioner, pædagogikfagets udvikling og pædagogik som videnskab Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Færdigheder Kan selvstændigt og i samspil med andre anvende sin viden til at udvælge, formulere, undersøge og analysere et bredt udvalg af centrale problemstillinger inden for det pædagogiske genstandsfelt Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan arbejde systematisk under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder og kan argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Kompetencer Kan analysere og formidle resultaterne af egne og andres undersøgelser inden for det pædagogiske fagområde og kan formidle sin viden til andre bl.a. i form af undervisning på videregående uddannelser Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med et omfattende fagligt overblik, anvende sin faglighed til at træffe kvalificerede, velbegrundede beslutninger og varetage planlægning og gennemførelse af projekter inden for det pædagogiske fagområde Kan indgå selvstændigt i samarbejder med andre faggrupper i såvel offentlige som private organisationer og institutioner og selvstændigt og i samarbejde med andre indgå i forskningsprocesser, herunder en forskeruddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen Kan vurdere og evaluere forhold vedrørende uddannelse og vidensproduktion og varetage egen faglig udvikling (Dokumentationsrapport, s. 28) 32

37 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er enkelte mindre uoverensstemmelser mellem kompetenceprofilen og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Eksempelvis indikerer kvalifikationsrammens formuleringer et højere niveau end kompetenceprofilen, idet det under viden fremgår, at den studerende Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger, mens det af kompetenceprofilen fremgår at den studerende Har viden om de pædagogiske forskningstraditioner, pædagogikfagets udvikling og pædagogik som videnskab samt under færdigheder, at den studerende Kan arbejde systematisk under anvendelse af videnskabelige teorier og metoder og kan argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau. Ledelsen gav på mødet udtryk for, at kompetenceprofilen passer til uddannelsen. Ledelsen bemærkede endvidere, at nærværende studieordning er den første efter indførslen af kvalifikationsrammen, hvilket er baggrunden for, at der er mindre uoverensstemmelser. Ledelsen er opmærksomhed på dette, og kompetenceprofilen vil blive korrigeret ved næste studieordningsrevision. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der i tilstrækkelig grad er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

38 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i pædagogik er omfattet af de områdespecifikke adgangskrav: - Dansk A - Engelsk B - Historie B, Idehistorie B eller Samtidshistorie B - Yderligere sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om fortsættersprog. Den studerende forventes således ikke at have et forudgående kendskab til pædagogik, og undervisningen på første og andet semester er tilrettelagt, så de studerende gives en grundlæggende introduktion til fagets historie på modul 1 og generelt på de første semestre indføres i fagets basale discipliner og arbejdsformer (Dokumentationsrapport, s. 29). Pædagogik har et studiestartsprogram, der er tilpasset de studerendes faglige niveau og på den måde bidrager til at lette overgangen til universitetet (Bilag 25). I tilrettelæggelsen af undervisningen på BA-uddannelsens første semestre tilstræbes det fx, at de nye studerende introduceres til og erhverver sig grundlæggende studiekompetencer, herunder studieteknik og brug af bibliotek og relevante databaser, ligesom det gennem studiestartsprogrammet tilstræbes, at de nye studerende får overblik over studieordninger, eksamensformer og studiesociale forhold. (Dokumentationsrapport, s. 29). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Gælder kun for kandidatuddannelsen En bachelor i pædagogik fra Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i pædagogik i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. I forhold til andre bachelorer skriver universitetet: Ansøgere uden direkte adgangsgivende BA-uddannelse, der efter studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan søge om optagelse, således humanistiske eller samfundsvidenskabelige bachelorer med 30 ECTS-point tilvalg i pædagogik eller lignende, idet studienævnet kan fastsætte krav om, at en ansøger skal bestå supplerende prøver for at blive optaget (Dokumentationsrapport, s. 29). For at skabe sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau er modul 1: Pædagogik som videnskab obligatorisk for alle studerende. Her introduceres alle de studerende for særlige pædagogikfaglige arbejdsformer og indhold, ligesom det er hensigten at skabe grobund for sociale/faglige relationer de studerende imellem (Dokumentationsrapport, s. 30). Ud over at specialemodulet skal afslutte uddannelsen kan den studerende frit sammensætte uddannelsens forskellige moduler (jf. uddannelsens tilrettelæggelse). Alle de kandidatstuderende, der var til stede under besøget, havde en bacheloruddannelse fra Københavns Universitet, og de oplevede alle, at der var god faglig sammenhæng mellem bachelor- og kandidatuddannel- 34

39 sen. De studerende underbyggede sammenhængen ved at beskrive bacheloruddannelsen som bred med mange obligatoriske fag, mens man på kandidatuddannelsen har mulighed for at specialisere sig efter interesse. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsmaterialet, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Pædagogikuddannelsens grundfag består af 9 moduler, der alle er på 15 ECTS-point. Dertil kommer 3 tilvalgsfag på hver 15 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point skal være inden for pædagogik. Nedenstående er uddannelsens anbefalede studieforløb. Den studerende kan vælge at placere sine valgfag anderledes, men det er en forudsætning for at skrive sit bachelorprojekt, at den studerende har bestået 120 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 30). (Dokumentationsrapport, s. 30) I forhold til bacheloruddannelsens progression fremgår det af dokumentationsmaterialet, at de studerende på modul 1 og 2 lærer at redegøre, identificere, vurdere og sammenligne, mens de på modul 3 og 4 forventes at kunne planlægge, udføre, tilrettelægge, evaluere og anvende (Bilag 55, s. 328; Dokumentationsrapport, s. 30). På modul 5 skal den studerende endvidere kunne argumentere for relevansen af sine faglige valg, dokumentere viden om den valgte aktuelle pædagogiske problematik samt analysere og vurdere den ud fra såvel teoretiske som praktiske sammenhænge og perspektiver (Bilag 55, s. 329). Det faglige niveau stiger gradvist på de efterfølgende moduler frem til bachelorprojektet, hvor den studerende både kan gennemføre et projekt, redegøre for sine valg, gennemføre en undersøgelse, herunder analysere, diskutere, vurdere og perspektivere projektet i en bredere sammenhæng samt formidle dette. (Dokumentationsrapport, s. 30). Det blev underbygget på besøget, hvor de studerende gav udtryk for, at de oplever, at uddannelsen har en løbende progression. Eksempelvis er der på efterårssemestret undervisning i videnskabsteori (modul 6), hvilket på forårssemestret følges op af praktiseret pædagogisk forskning (modul 8). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen sikrer faglig progression fra første til sidste semester. I forhold til sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens læringsmål konstaterer akkrediteringspanelet, at universitetet ikke direkte redegør for sammenhængen. Universitetet redegør for, at den studerende opnår følgende kompetencer: - den studerende kan demonstrere viden i form af redegørelse, identificering, vurdering og sammenligning inden for den faglige tradition. - den studerende skal kunne planlægge, udføre, tilrettelægge, evaluere og anvende såvel teorier som egne undervisningsplaner - den studerende skal kunne argumentere for relevansen af sine faglige valg, analysere og vurdere dem ud fra såvel teoretiske som praktiske sammenhænge og perspektiver - den studerende behersker fagets videnskabsteori og kan selvstændigt anvende sin viden til at formulere og analysere relevante og begrundede problematikker (modul 7) 35

40 - den studerende kan indsamle, analysere, fortolke og forklare empirisk data vedrørende pædagogiske fænomener [og] sætte det indsamlede datamateriale i relation til en teoretisk tolkning. (modul 8) - i forhold til bachelorprojektet (modul 9), kan den studerende både gennemføre et projekt, redegøre for sine valg, gennemføre en undersøgelse, herunder analysere, diskutere, vurdere og perspektivere projektet i en bredere sammenhæng samt ikke mindst formidle sin viden. Disse er alle kompetencer, der står i relation til BA-uddannelsens samlede kompetenceprofil, således som den er formuleret i BA-studieordningens pkt (jf. bilag 07). (Dokumentationsrapport, s. 32). I forhold til akkrediteringspanelets oprindelige vurdering af, at det er uklart, i hvilke fag de studerende opnår kompetencer til at samarbejde tværfagligt, og hvilke læringsmål der konkret understøtter de studerendes mulighed for at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (jf. kompetenceprofilen), fremfører universitetet i høringssvaret: Igennem hele bacheloruddannelsen trænes de studerende i samarbejde igennem forskellige former for gruppearbejde, bl.a. i forbindelse med planlægning af oplæg for medstuderende (element v. eksamensformen aktiv deltagelse (modul 1 og 3), ligesom det er muligt at arbejde sammen om skriftlige opgaver (gruppebestemmelser). (Høringssvar modtaget d. 10. januar 2011). Akkrediteringspanelet anerkender på baggrund af høringssvaret, at de studerende opnår kompetencer til at samarbejde, men at det fortsat er uklart, hvorvidt de lærer at samarbejde tværfagligt. Akkrediteringspanelet konstaterer endvidere, at universitetet ikke eksplicit forholder sig til de studerendes evne til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Akkrediteringspanelet fastholder på den baggrund vurderingen, at der i overvejende grad er sammenhæng mellem uddannelsens faglige mål og uddannelsens kompetencebeskrivelser. Med hensyn til frafald på uddannelsens 1. år fremgår dette samt landsgennemsnittet af nedenstående tabel: Frafald 1. år Bachelor i pædagogik 12 % 22 % 13 % Humanistiske bacheloruddannelser på landsplan 23 % 21 % 17 % (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapportens side 30) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at frafaldet på uddannelsens 1. år hverken for 2006, 2007 eller 2008 er mere 33 % højere end for hovedområdet på landsplan. På baggrund af ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglige progression og sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil) er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til det faglige niveau, og at der er faglig progression fra første til sidste semester. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens læringsmål. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund samlet, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i pædagogik har en grundlæggende fri struktur, hvor den studerende i udpræget grad selv bestemmer sammensætningen af sit studium. Således er det kun modul 1 og modul 11 der er obligatoriske. De studerende har således mulighed for at sammensætte deres profil ved at vælge mellem de øvrige moduler, og hvornår i deres studieforløb de ønsker at læse det pågældende modul (Dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet har forstået nedenstående skema således, at universitetet angiver modul 1-6 samt modul 11, som det anbefalede studieforløb (jf. Studieordningen, s. 86). Alle moduler er på 15 ECTS-point, på nær modul 11, Speciale og modul 10, Projektorienteret forløb med empirisk undersøgelse, der hver er på 30 ECTS-point. 36

41 (Dokumentationsrapport, s. 31) I forhold til progressionen skriver universitetet bl.a. ( ) progressionen på KA-uddannelsen [er] skrevet ind i studieordningen igennem et stigende krav, der går fra en vægtning af redegørelse, identificering, vurdering og sammenligning til, at den studerende i tiltagende grad skal være i stand til selv at planlægge og udføre undersøgelser samt analysere, vurdere og diskutere ikke alene teori, men også andres og eget arbejde. (Dokumentationsrapport, s. 32). Det fremgik af mødet med ledelsen, at uddannelsens struktur er udtryk for et konkret ønske om fleksibilitet fra universitetets side, da valgfriheden ses som en styrke i forhold til arbejdsmarkedet. Ledelsen bekræftede desuden på mødet, at der ikke er en egentlig faglig progression på modul 2-6, da de kan tages i vilkårlig rækkefølge. Det er i særdeleshed på specialemodulet, at den egentlige progression finder sted. De studerende gav på mødet udtryk for, at de generelt oplever, at uddannelsen er præget af en progression, der gradvist sætter større krav til deres evner. De studerende fremhævede endvidere vejledningen som central for progressionen, da samarbejdet med vejleder løbende løfter niveauet. De studerende bemærkede desuden, at der i vejledningen er mulighed for at udarbejde en læringsportefølje, og at der bliver afholdt møder med henblik på de studerendes refleksion over læringsmål og kompetencer. I forhold til spørgsmålet om, hvordan at den faglige progression sikres, idet de studerende kan læse modulerne i vilkårlig rækkefølge, fremfører universitetet i bilag 1 til høringssvaret: Hensynet til de studerendes mulighed for en betydelig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af deres KA-uddannelse således at de kan gå i praktik (projektorienteret forløb), tage til udlandet og supplere det centrale fag med kandidattilvalg medfører at det Humanistiske Fakultet ikke har fundet det hensigtsmæssigt at opstille mål for progressionen mellem de enkelte semestre på kandidatuddannelsen. (Høringssvar modtaget d. 10. januar 2011, bilag 1: sagsnotat vedr. progression). I forhold til spørgsmålet om læringsportefølje, anfører universitetet en række forhold i høringssvaret; Dels fremgår det, at der i forbindelse med studiestart afholdes et introduktionsarrangement, der skal medvirke til at forberede de studerende på valgfriheden og fleksibiliteten i uddannelsen, og dels at den litteratur der anvendes i opgaver og projekter, er ny for hvert modul. Derudover fremgår det, at de studerende tilbydes studievejledning, med særligt fokus på kompetenceafklaring og refleksion over studieforløb, og at der på uddannelsen er en langsigtet kursusplanlægning, hvor bestemte moduler altid udbydes på enten forårs- eller efterårssemestret, således at de studerende kan planlægge deres studieforløb (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011). Samtidigt betoner universitetet i høringssvaret, at der også er en vis progression i bredden gennem en fordybelse i en række delområder eller sammentænkning af forskellige dele fra det tidligere uddannelsesforløb. Det vil sige at det er en progression der i højere grad handler om kompleksitetsgrad end om fortsættelse af et (fagligt) spor. (Høringssvar modtaget d. 10. januar 2011, bilag 1: sagsnotat om progression). Ydermere fremføres, at ( ) der således [er] tale om en kompleksitetsbaseret progression, hvor den studerende tilegner sig stadig mere viden om pædagogikken og dens forskellige discipliner (fx didaktik, læring, professions- 37