Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i japanstudier Kandidatuddannelsen i japanstudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. reviderede udgave, januar Akkrediteringsrådet 15. april 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid,

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i japanstudier Master of Arts (MA) in Japanese Studies Cand.mag. i japanstudier og [tilvalg] Master of Arts (MA) in Japanese Studies and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er: 7690 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6847 AUDD 6847 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for japansk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 31. marts 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i japanstudier er direkte adgangsgivende til uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København.

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i Japanstudier Københavns Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for japanstudier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for japanstudier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i japanstudier består af: Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig ekspert: Professor Mark Teeuwen, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet Aftagerrepræsentant: Fagkonsulent Christoph Schepers, Studieskolen Studerende: Stud.mag. Michael S. Christensen, græsk og idéhistorie, Aarhus og Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 3. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 2. februar 2010 Sagsbehandling afsluttet 2. februar 2010 Bemærkninger 30. oktober 2009: Det er aftalt med universitetet, at følgende bilag fra dokumentationsrapporten for Eskimologi, kan indgå i bilagsmaterialet for koreastudier: Bilag 1: Aftagerpanel (Kickstartmøde, kommissorium, medlemmer) Bilag 2: Erhvervsvejleder Bilag 12: Beskrivelse af Kulturkuser.dk Bilag 14: Internationalt studiemiljø Bilag 27: Materiale om frafald Bilag 46: Forretningsorden for Studienævnet ved ToRS Bilag 51: ToRS forskningsstrategi Bilag 71: ToRS som beskrevet i KU årbøger Bilag 76: Adjunktpædagogisk kursus Bilag 80: Pædagogiske og didaktiske centre på KU 5

9 Bilag 81: Samtaleforumer, konferenceprogram Bilag 94: Værktøjskasse til undervisningsevaluering inklusiv evalueringsskema (udkast) Bilag 95: Tilfredshedsundersøgelse blandt studerende på ToRS og andre institutter på Humaniora indhentet supplerende dokumentation vedr. titler, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen i japanstudier og normeret studietid. Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen,... der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene). (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) I relation til ACE Denmarks indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen vedr. tilskudsmæssig indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen, normeret studietid samt evt. maksimumsramme gør UBST gældende, at:... universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i japanstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i japanstudier på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke foregår en systematisk og løbende dialog med dimittenderne om japanstudiers kvalitet og relevans. Der foreligger dog planer for en dimittenddatabase. Der er etableret et formelt aftagerpanel, som fører en overordnet dialog med instituttet om uddannelserne på ToRS. Det vurderes endvidere, at der føres en relativ omfattende formel og uformel dialog med censorkorps og øvrige aftagere på uddannelsesniveau, hvor mere fagspecifikke spørgsmål drøftes. Det er dog uklart, hvordan dialogen med aftagerpanelet og aftagerne i øvrigt bringes i anvendelse på japanstudier. uddannelsens struktur (kriterium 6). Det er således ikke klart for panelet, hvordan den praktiske afvikling af sprogundervisningen i moderne japansk kan sandsynliggøre, at den studerende, kan opnå den nødvendige faglige progression uden et studieophold i Japan. I øvrigt vurderes uddannelsens struktur at underbygge en klar faglig progression og således at understøtte uddannelsens samlede kompetenceprofil. Panelet vurderer endvidere, at det ikke fremgår klart, hvordan studerende med undervisningsforløb i klassisk japansk, kan forventes at have opnået den nødvendige faglige progression i forhold til japansk C mundtlig kommunikation, hvor der ikke i kursusbeskrivelse sondres mellem studerende med forløb i klassisk og moderne japansk. I forhold til frafald og studieprogression, foretages der ikke en systematisk indsamling af viden om årsagerne, hvilket vurderes problematisk. Det er samtidigt akkrediteringspanelets vurdering, at der er igangsat initiativer for at nedbringe frafaldet og fremme studieprogressionen og at der er et aktivt studiemiljø blandt de studerende på japanstudier. Begge forhold som kan medvirke til at nedbring frafald og fremme studieprogressionen. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Det vurderes at den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men samtidigt vurderes kvalitetssikringssystemet at være under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Det er endvidere panelets vurdering, at det er uklart, hvordan den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU støtter op om undersøgelse og håndtering af frafald og studieprogression på japanstudier, viden om bachelorers og kandidaters videre færden, en systematisk og løbende dialog med dimittenderne samt aftagerrepræsentanterne med henblik på kvalitetssikring og udvikling af japanstudier. Det vurderes positivt, at der på universitetet er 7

11 formuleret en klar ansvarsfordeling samt klare procedure for dele af kvalitetssikringssystemet på hhv. centralt, fakultets- og institutniveau. Der er endvidere formuleret og implementeret et studenterevalueringssystem, hvor der vha. to evalueringsmetoder tages hånd om de særlige metodiske udfordringer, som gør sig gældende for små uddannelser. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i japanstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i japanstudier på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke foregår en systematisk og løbende dialog med dimittenderne om japanstudiers kvalitet og relevans. Der foreligger dog planer for en dimittenddatabase. Der er etableret et formelt aftagerpanel, som fører en overordnet dialog med instituttet om uddannelserne på ToRS. Det vurderes endvidere, at der føres en relativ omfattende formel og uformel dialog med censorkorps og øvrige aftagere på uddannelsesniveau, hvor mere fagspecifikke spørgsmål drøftes. Det er dog uklart, hvordan dialogen med aftagerpanelet og aftagerne i øvrigt bringes i anvendelse på japanstudier. løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8). Det vurderes at den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU er formuleret, men samtidigt vurderes kvalitetssikringssystemet at være under opbygning. Det fremgår ikke, hvornår eller efter hvilke procedurer, de beskrevne politikker skal implementeres. Det er endvidere panelets vurdering, at det er uklart, hvordan den overordnede kvalitetssikringspolitik på KU støtter op om undersøgelse og håndtering af frafald og studieprogression på japanstudier, viden om bachelorers og kandidaters videre færden, en systematisk og løbende dialog med dimittenderne samt aftagerrepræsentanterne med henblik på kvalitetssikring og udvikling af japanstudier. Det vurderes positivt, at der på universitetet er formuleret en klar ansvarsfordeling samt klare procedure for dele af kvalitetssikringssystemet på hhv. centralt, fakultets- og institutniveau. Der er endvidere formuleret og implementeret et studenterevalueringssystem, hvor der vha. to evalueringsmetoder tages hånd om de særlige metodiske udfordringer, som gør sig gældende for små uddannelser. 9

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Humaniora Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 20 Kandidatuddannelsen:5 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 95 Kandidatuddannelsen: 19 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 8 Kandidatuddannelsen: 4 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 8 Kandidatuddannelsen: 1 11

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil En bachelor i Japanstudier har erhvervet en række kompetencer gennem et uddannelsesforløb, der overvejende er foregået i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med Japanstudier. Bacheloren har grundlæggende kendskab til og indsigt i Japanstudiernes teorier, metoder og videnskabelighed samt et solidt kendskab til moderne talt og skrevet japansk. Bacheloren kan endvidere have kendskab til ældre sprogformer. Bachelorgraden i Japanstudier kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Østasienstudier m.fl., samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. En bachelor i Japanstudier kan: Analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng på en akademisk baggrund. Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Kommunikere kontekstuelt korrekt på moderne japansk i de fleste situationer. Håndtere og forholde sig kritisk til japansksproget materiale på de fleste niveauer og i de fleste genrer under anvendelse af hjælpemidler. Oversætte fra japansk til dansk under anvendelse af hjælpemidler. Kompetencemål. En bachelor i Japanstudier opnår 1. Generelle humanistiske kompetencer 2. Sproglige kompetencer i japansk 3. Analytiske kompetencer inden for mindst to af de følgende emneområder med relation til Japan: samfundsvidenskabelige, historiske emner eller litterært-æstetiske emner. 1. De generelle humanistiske kompetencer gør bacheloren i stand til at: Fungere som mediator og formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer. Strukturerer sin egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre. Demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for det studerede fag. Foretage analyser ved hjælp af kritisk anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater. Finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger. Planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling, dvs. BA-projektet. 2. De sproglige kompetencer gør bacheloren i stand til at: Forstå og benytte materiale på japansk samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog. Læse tekster på moderne japansk, på de fleste niveauer og i de fleste genrer, og oversætte dem til korrekt og genretilpasset dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere moderne japansk grammatisk. Kommunikere korrekt og situationstilpasset på talt moderne japansk. Identificere og analysere samspillet mellem japansk sprog og kultur i konkrete kontekster, herunder have indsigt i sproghistorien. Bacheloren kan endvidere valgfrit opøve en sproglig kompetence i klassisk japansk og derved blive i stand til at: Læse tekster på klassisk japansk i flere genrer og oversætte dem til korrekt dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere klassisk japansk grammatisk. 12

16 3. De analytiske kompetencer i samfundsvidenskabelige, historiske eller litterært-æstetiske emner med relation til Japan gør, at bacheloren inden for mindst to af de følgende områder har kompetencer i at: a) Samfundsvidenskabelige emner: Besidde konkret viden om Japans moderne samfund og kultur. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for Japans moderne samfund og kultur. Analysere og forstå den processuelle karakter af japanske identitetsdannelser og selvopfattelser og deres bundethed til tid og rum. Analysere Japans moderne samfund og kultur i et komparativt perspektiv. b) Historiske emner: Besidde konkret viden om Japans historie, herunder åndshistorie. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for japansk historie og/eller åndshistorie. Analysere og problematisere samspillet mellem Japan og udlandet. Analysere Japans historiske og/eller åndshistoriske udvikling i et komparativt perspektiv. c) Litterært-æstetiske emner: Besidde konkret viden om japansk litteratur, kunst og/eller populærkultur. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for japansk litteratur, kunst og/eller populærkultur. Analysere og problematisere sammenhængen mellem sociale og litterære, kunstneriske og/eller idehistoriske udviklinger. Analysere japansk litteratur, kunst, populærkultur og/eller idehistorie i et komparativt perspektiv. 13

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil for den færdige kandidat. Uddannelsen har til formål at uddanne humanistiske kandidater med professionelle og videnskabeligt baserede kompetencer i Asiatiske sprog og kultur, således at kandidaten efter uddannelsens afslutning er kvalificeret til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder for Japan- og Kinastudiers vedkommende de gymnasiale uddannelser. Det sker på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre for den pågældende uddannelse relevante teorier og metoder. En kandidat i Indologi, Japanstudier, Indonesisk/Sydøstasienstudier, Kinastudier, Koreastudier, Thai/Sydøstasienstuder samt Tibetologi er i stand til selvstændigt at løse faglige opgaver under anvendelse af videnskabelige metoder og påtage sig faglige formidlingshverv. I det følgende betegnes de nævnte fag samlet som Asienstudier. Uddannelsen udbygger den studerendes faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Den giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, og videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt arbejde. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. En kandidat i Asienstudier har faktuel viden om sproget og generelle forhold i det valgte asiatiske område og dets realition til resten af Asien. Derudover har kandidaten tillige en indsigt i de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af (Historie, Kulturvidenskab og Kulturteori, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sproghistorie, mv.) og et dybtgående kendskab til det valgte asiatiske sprog og kultur. Kandidaten kan identificere problemer, forholde sig kritisk til dem og opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler. En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: behersker det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. En kandidat i Asienstudier er kvalificeret til at arbejde med undervisning, forskning og formidling samt deltage i generelle projekter, der vedrører mødet mellem forskellige kulturer, og til arbejde med Asien og især det valgte asiatiske område i almindelighed. Han/hun kan indgå i alle slags arbejdssammenhænge, hvori sprog og kultur indgår, f.eks. ved gymnasier, forskningsbiblioteker, universiteter, ministerier, administration, NGO er og erhvervsvirksomheder, herunder eksportvirksomheder. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden 14

18 kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende kompetencer: kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer kan håndtere uforudsigelige situationer, der forudsætter nye løsningsmodeller kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering 15

19 Bacheloruddannelsens struktur Semester Fagelement ECTS Kategori 1. semester Japansk propædeutik 1 eller Japansk propædeutik 1 25 eller 10 Propædeutik gymnasiebaseret Introduktion til Japans historie og kulturhistorie efter Konstituerende 2. semester Japansk propædeutik 2 eller Japansk propædeutik 2 20 eller 15 Propædeutik gymnasiebaseret Introduktion til Japans historie og kulturhistorie før Konstituerende 3. semester Japansk propædeutik 3 15 Propædeutik Videnskabsteori og metode 10 Konstituerende Japanstudiernes videnskabsteori 5 Konstituerende 4. semester Japansk A moderne med sproghistorie eller Japansk A 15 Konstituerende klassisk med sproghistorie Japansk realia A 15 Konstituerende 5. semester Japansk B moderne oversættelse eller Japansk B klassisk 15 Konstituerende oversættelse Japansk realia B 15 Konstituerende 6. semester Japansk C mundtlig kommunikation 15 Konstituerende Der vælges et af følgende valgfag: Klassisk japansk, 15 Valgfag Japansk realia C, Sprogvidenskabelig teori og metode, Planlægning af feltarbejde eller Samfunds- og kulturanalyse. 7. semester Bachelorprojekt 15 Konstituerende Tilvalg 15 Tilvalg 8. semester Tilvalg 15 Tilvalg Tilvalg 15 Tilvalg 16

20 Kandidatuddannelsens struktur 1. semester ECTS Tilvalg/konstituerende fagelementer Modul 1 Sprogfærdigheder: Klassisk sprog eller 15 Konstituerende moderne sprog Modul 2 Tværfagligt tema: fx Interdisciplinary issues 15 Tilvalg in Asian Studies 2. semester Modul 3 Tekstbaseret emne: valgfrit emne 15 Konstituerende Modul 4 Valgfag: Der vælges et element blandt 15 Konstituerende følgende: Emnekursus A, projektorienteret forløb, formidling, prøve i klassisk sprog 2 3. semester Modul 5 Emnekursus B 15 Tilvalg Modul 6 Forskningsoversigt 15 Konstituerende 4. semester Modul 7 Speciale 30 Konstituerende 17

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Som udgangspunkt beskriver universitetet, at Dialogen med aftagere med henblik pa at sikre relevans og kvalitet af bachelor- og kandidatuddannelsen i Japanstudier foregår dels i formaliserede sammenhæng med fagets aftagerpanel, censorformandskab og censorer og dimittender/alumner i kandidatnetværk og alumneforening, dels gennem ofte mangeårige uformelle kontakter med institutioner og virksomheder samt tidligere studerende. Hertil kommer særlig den dialog, som studie- og karrierevejledningen har med forskellige aftagere bl.a. om relevante arbejdssteder for studiejob og med henblik pa at gennemføre et projektorienteret forløb på kandidatuddannelsen i Japanstudier... (dokumentationsrapporten, s. 4) Det fremgår videre af dokumentationsrapporten, at universitetet i september 2007 har etableret et aftagerpanel, som dækker alle 25 uddannelser ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) herunder de små Asienstudier, dvs. kinastudier, japanstudier, koreastudier, indologi, tibetansk og sydøstasiatiske studier (thai og indonesisk). Aftagerpanelet består af 7 personer fra både den private og offentlige sektor og fordeler sig over centrale brancher, som undervisning, museumsverdenen, private konsulentvirksomheder, forlagsvirksomhed, offentlig administration, forskningsinstitutioner og internationale forhold. Aftagerpanelet består af følgende personer: Mette Johnsen (sustainability manager, Novozymes A/S) Jan Thrane (rektor, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium) Jesper Schou (direktør, Billetkontoret A/S) Morten Thomsen Højsgaard (redaktør, Kristelig Dagblad) Maria Krabbe Hammershøy (forlagsredaktør, Verve Books) Janne Laursen (museumsinspektør, Dansk Jødisk Museum) Repræsentant fra Udenrigsministeriet (bilag nr. 1: Medlemmer af aftagerpaneler for små Asienfag) Konkret peges der på, at japanstudier, har særlig fagligt udbytte af repræsentanten fra Udenrigsministeriet, Hanne Josephsen (undervisning i gymnasieskolen) samt Maria Krabbe Hammershøy (forlagsvirksomhed og oversættelse). Aftagerpanelet afholder møder med repræsentanter fra ToRS, typisk studienævnet. På aftagerpanelets møder, har der bl.a. været drøftet følgende forhold: Udarbejdelse af den nye uddannelse i Tværkulturelle studier Aftagernes vurdering af, hvorledes prioriteringen skal være mellem fagspecifikke og generelle humanistiske kompetencer Hvordan regional kulturforståelse skal forstås i en globaliseret verden. 18

22 Alle forhold universitetet anser for at have... betydning ikke bare for udviklingen Japanstudiernes studieordninger, men i lige så høj grad for hvorledes undervisning og eksamination udmønter sig inden for de allerede eksisterende studieordninger. Aftagerpanelet spiller i stigende grad også en rolle i at knytte praksisfeltet til ToRS. (dokumentationsrapporten, s. 5) Aftagerpanelet mødes 3-4 gange årligt på møder af cirka 2 timers varighed. Studielederen deltager fast i møderne, mens studienævnet har en stående invitation til møderne (bilag 1(fra eskimologi): Aftagerpanel (kickstartmøde, kommissorium, medlemmer)) Det fremgår ikke klart af dokumentationsrapporten, hvordan den enkelte uddannelse kan sætte emner på aftagerpanelets dagsorden. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er etableret et aftagerpanel med relevante deltagere, som varetager mere overordnede uddannelsesrelevante spørgsmål for den brede vifte af uddannelser, der udbydes på ToRS. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at dialogen er løbende og at det via studieleders og studienævnets deltagelse i møderne, organisatorisk er sandsynliggjort, at drøftelserne på møderne kan bringes videre i udviklingen og kvalitetssikringen af japanstudier. Det er dog samlet set akkrediteringspanelets vurdering, at det er overordnede uddannelsesmæssige problemstillinger på ToRS, som varetages af aftagerpanelet, mens mere fagspecifikke drøftelser for japanstudier tages andetsteds. Det er akkrediteringspanelet uklart, hvordan drøftelser i aftagerpanelet har været anvendt i forhold til udviklingen og kvalitetssikringen af japanstudier. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet fører en løbende uformel dialog med censorformandskabet samt ved afholdelsen af et fast formelt møde hvert andet år med bl.a. fokus på... uddannelsernes kvalitet og udviklingstiltag med henblik på arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kandidaternes kompetencer... (dokumentationsrapporten, s. 5) Det fremgår endvidere, at man har organiseret korpset, således, at det... rummer... medlemmer [i form af] både ansatte ved danske og japanske universiteter og censorer, der repræsenterer forskellige aftagerkategorier fx udenrigsministeriet og oversættervirksomhed (jf. bilag 2). Formanden er valgt blandt aftagerrepræsentanterne for at sikre deres umiddelbare og direkte deltagelse i det faglige arbejde, som censorinstitutionen indebærer. (dokumentationsrapporten, s. 5) At der pågår en mere løbende uformel og mere uddannelsesnær dialog mellem VIP erne og censorkorpset blev bekræftet på besøget ( ). Desuden fremhæver universitetet ToRS erhvervsvejleder, som er medvirkende til at give de studerende mulighed for at knytte an til erhvervslivet vis projektorienterede forløb, arbejdspladsbesøg, oplæg og workshops i tilknytning til undervisning og seminarer. I den forbindelse fremhævnes det endvidere, at universitetet får uformelle tilkendegivelser fra arbejdsgivere via de studerendes projektorienterede forløb (Dokumentationsrapporten, s. 5). Det fremgik af besøget ( ), at meget af kontakten til aftagere primært foregår uformelt og via personlige netværk. VIP erne gav udtryk for, at have en god kontakt til virksomheder med interesse for det japanske marked, den japanske ambassade, japanske universiteter samt Svendborg Kommune, som har specialiseret sig i at invitere japanere op i relation til dialog om det danske sundhedssystem. Generel var der opmærksomhed omkring kontakten til erhvervslivet og andre parter med relation til Japan. Det er akkrediteringspanelets vurdering at japanstudier fører en dialog med repræsentanter fra erhvervslivet, men at det ikke fremgår klart, hvordan dialogen sikres at være systematisk og løbende samt hvordan den bliver anvendt i kvalitetssikringen og udviklingen af japanstudier. 19

23 Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i japanstudier fortsætter på kandidatuddannelsen i japanstudier. Derfor vil relevante aftagere for bacheloruddannelsen også inkludere studieledelsen fra kandidatuddannelsen i japanstudier. Da både bachelor- og kandidatuddannelsen i japanstudier hører under studienævnet for ToRS, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i japanstudier og repræsentanter for relevante kandidatuddannelser og at denne dialog anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i 2009 har etableret ToRS Kandidatnetværk for dimittender fra instituttet. Netværket er en måde, hvorpå instituttet kan holde kontakten til alle færdiguddannede kandidater, og det er også en mulighed for kandidaterne til at holde kontakt og faglig viden ved lige. Det er hensigten, at dette netværk skal muliggøre erhvervs- og arbejdsmarkedsundersøgelser samt fokusgruppemøder, hvor f.eks. relationen mellem aftagernes forventninger, dimittendernes erfaringer og uddannelsens. (dokumentationsrapporten, s. 5) Universitetet gør desuden opmærksom på, at der desuden... er og længe har været god kontakt mellem Japanstudier og dettes lærerekorps og fagets dimittender på uformel og personlig basis, og at dialogen med og tilbagemeldingerne fra tidligere studerende ligesom med potentielle og faktiske aftagere har givet uddannelserne værdifuld input (dokumentationsrapporten, s. 6) Desuden redegøres der for, at der fra centralt hold er etableret en samlet alumne, Kubulus, for alle KUs dimittender. Om Kubulus fremgår følgende: Kubulus' overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem Københavns Universitet og universitetets alumner og også dermed sikre tæt kontakt til omverdenen både fagligt og socialt... (dokumentationsrapporten, s. 6) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at dialogen med dimittenderne er etableret for ganske nyligt, og at det derfor er uklart hvorvidt netværket vil få en karakter, som kan bringes i anvendelse i forhold til at føre en løbende og systematisk dialog med dimittenderne om uddannelsens kvalitet og relevans. Det er desuden uklart, om de studerende ved ToRS anvender Kubulus og om ToRS ligeledes kan anvende Kubulus til at føres en løbende og systematisk dialog med dimittenderne samt hvorvidt resultaterne af en sådan dialog bringes i anvendelse i forhold til at sikre og udvikle uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der ikke foregår en systematisk og løbende dialog med dimittenderne om japanstudiers kvalitet og relevans. Der foreligger dog planer for en dimittenddatabase. Der er etableret et formelt aftagerpanel, som fører en overordnet dialog med instituttet om uddannelserne på ToRS. Det vurderes endvidere, at der føres en relativ omfattende formel og uformel dialog med censorkorps og øvrige aftagere på uddannelsesniveau, hvor mere fagspecifikke spørgsmål drøftes. Det er dog uklart, hvordan dialogen med aftagerpanelet og aftagerne i øvrigt bringes i anvendelse på japanstudier. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der ikke foregår en systematisk og løbende dialog med dimittenderne om japanstudiers kvalitet og relevans. Der foreligger dog planer for en dimittenddatabase. Der er etableret et formelt aftagerpanel, som fører en overordnet dialog med instituttet om uddannelserne på ToRS. Det vurderes endvidere, at der føres en relativ omfattende formel og uformel dialog med censorkorps og øvrige aftagere på uddannelsesniveau, hvor mere fagspecifikke spørgsmål drøftes. Det er dog uklart, hvordan dialogen med aftagerpanelet og aftagerne i øvrigt bringes i anvendelse på japanstudier. Dokumentation: 20

24 Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 1: Medlemmer af ToRS-instituttets aftagerpanel Bilag 1 (Eskimologi): Bilag 1(fra eskimologi): Aftagerpanel (kickstartmøde, kommissorium, medlemmer) Bilag 2: Censorkorpset for japanstudier. Besøg den 3. november

25 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår at Universitetets opgørelse for perioden , at mere end 90 % af de studerende, der opnår en bachelorgrad i japanstudier fortsætter i videreuddannelse enten på kandidatuddannelsen i japanstudier eller på en anden kandidatuddannelse på Universitetet (dokumentationsrapporten, s. 9). Der er tale om små årgange, hvorfor opgørelsen er angivet i antal studerende, frem for i procent. Destination for bachelorer i japanstudier 2006 (Årgang 2002) 2007 (Årgang 2003) 2008 (Årgang 2004) Forsat på kandidatuddannelsen i japanstudier Forsat på kandidatuddannelse inden for humaniora eller Københavns Universitet Ophørt efter bachelorgrad Samlet antal bachelorer Dokumentationsrapporten, s. 9, Københavns Universitets studenterdatabase. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet med ovenstående redegørelse har sandsynliggjort, at bachelorer i japanstudier enten forsætter i videreuddannelse, finder beskæftigelse eller søger til udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har ved hjælp af en særkørsel fra Danmarks Statistik, belyst hvorvidt dimittenderne finder beskæftigelse efter endt uddannelse, samt hvorvidt de finder relevant akademisk beskæftigelse (bilag 5: Særkørsel fra Danmarks Statistik for Asienfag). Opgørelsen strækker sig over perioden og angiver således ikke beskæftigelsen for dimittenden indenfor perioden 4-19 måneder efter endt uddannelse. Opgørelsen bygger på en registerkørsel og omfatter derfor alle de kandidater, der er uddannet i perioden, men omfatter ikke dimittender fra 2007 og Der indgår ikke en entydig kategori for ledige. Kategorien uoplyst omfatter både arbejdsløse, kontakthjælpsmodtagere, pensionister, døde, personer i udlandet og manglende oplysninger og er således den kategori, som bedst beskriver ledighed. Universitetet gør desuden opmærksom på, at flere af deres dimittender finder beskæftigelse i udlandet, hvorved de indgår i uoplyst, hvilket panelet vurderer som sandsynligt. Der knytter sig således nogen usikkerhed til tallene for antal ledige. Andelen af dimittender i kategorien uoplyst er således samlet 4 dimittender og udgør dermed 31 % af den samlede population. Den gennemsnitlige ledighed for humaniora er i perioden hhv. 12, 10 og 9 %, hvorfor gennemsnittet for japanstudier ligger væsentligt højere. Det er dog ikke muligt at foretage en direkte sammenligning, da datagrundlaget er opgjort forskelligt og dækker over forskellige perioder. Universitetet inddrager endvidere Humanistundersøgelsen fra 2007, som omfatter dimittender i perioden (bilag 6:Uddrag fra Humanistundersøgelsen beskæftigelse). Heraf fremgår det, at 15 dimittender fra japanstudier indgår i undersøgelsen, hvoraf det fremgår at alle har fundet beskæftigelse, herunder at dimittenderne er beskæftigede inden for det private (57 %), stat og kommune (39 %) samt 22

26 interesseorganisationer (8 %). I den private sektor fordeler de sig over handels- og detailvirksomhed, ITvirksomhed, konsulent- og rådgivningsvirksomhed mv. Inden for den offentlige sektor fordeler de sig over undervisning på universiteter og handelshøjskoler, administration og forvaltning samt beskæftigelse/integration på institutionsniveau. Universitetet har vha. Danmarks Statistik særkørsel belyst, hvorvidt dimittenderne fra japanstudier finder relevant beskæftigelse. Af opgørelsen viser det sig at 5 af 13 dimittender fra japanstudier (39 %) arbejder med færdigheder på højeste niveau, mens 1 dimittend (8 %) arbejder med færdigheder på mellem niveau. 2 dimittender (16 %) har hhv. kontorarbejde og manuelle opgaver. Endeligt er der 5 dimittender (39 %) af dimittenderne, der er placeret i kategorien uoplyst. Det vurderes sandsynliggjort,at 1-2 dimittend i kategorien uoplyst har fundet beskæftigelse i udlandet. Der må endvidere tages højde for, at der er tale om en lille population (N=13), hvor små ændringer i opgørelserne, kan give store udsving i procentopgørelserne. Samlet viser opgørelsen at andelen af dimittender fra japanstudier, der arbejder med færdigheder på højt (39 %) og mellem niveau (8 %), er hhv. lavere end og lige over gennemsnittet på humaniora (hhv. 59 % og 7 %). Ved hjælp af Humanistundersøgelsen fra 2007, er det muligt at belyse nyuddannede dimittender og dimittender, der har været på arbejdsmarkedet over længere tid (bilag 30: Uddrag af Humanistundersøgelsen læringsudbytte). Det første job viser, at 4 af 8 dimittender (50 %) finder arbejder inden for fagområdet, mens 2 har fundet akademisk beskæftigelse og 2 ikke har fundet beskæftigelse med sammenhæng til uddannelsen. Over tid lader det dog til, at dimittenderne bevæger sig væk fra fagområdet og over i stillinger, hvor de mere generelle/faglige kompetencer er central. Faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første /nuværende job-læringsudbytte Bilag 30: Uddrag fra Humanistundersøgelsen læringsudbytte. N(første job)=8. N (nuværende job)= 13. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har sandsynliggjort, at dimittenderne fra japanstudier efter endt uddannelse finder beskæftigelse. Det bemærkes dog kritisk, at der ikke sker en systematisk indsamling af viden om dimittendernes videre færden. Det vurderes endvidere af akkrediteringspanelet, at universitet har sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant akademisk beskæftigelse. Panelet anerkender universitetets argument om at en ukendt andel af dimittenderne i kategorien uoplyst sandsynligvis har fundet beskæftigelse i udlandet. Akkrediteringspanelet 23

27 bemærker at sådanne forhold gør det ekstra vigtigt, at universitet får etableret en løbende og mere systematisk dialog med dimittenderne jf. kriterium 1. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Samlet vurderes det, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Samlet vurderes det, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Særkørsel fra Danmarks Statistik for Asienfag Bilag 6: Uddrag fra Humanistundersøgelsen beskæftigelse Bilag 30: Uddrag fra Humanistundersøgelsen - læringsudbytte 24

28 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at bachelor- og kandidatuddannelsen er bygget op omkring tre dimensioner; det japanske sprog, videnskabsteori og japansk realia. Realia dækker over Japans historie, - kultur og samfund. Japansk lingvistik og sproghistorie udgør p.t. ikke et selvstændigt forskningsområde, og undervisningen her inden for varetages af professor mso Yoichi Nagashima (YN), der har mange års erfaring på feltet. 1 Japansk sprog er ifølge universitetet, fagets redskab, hvorfor alle fagets tre VIP er underviser i læsning og fortolkning af varierende tekster på japansk (dokumentationsrapporten, s. 12). Sprogundervisningen udgør 45 ECTS af bacheloruddannelsen med mulighed for yderligere valgfag i klassisk japansk (15 ECTS). Videnskabsteori og metode er delvist tværfaglig og undervisningen er derfor fælles med de øvrige asienfag (10 ECTS). Japanstudiernes videnskabsteori varetages af lektor Margaret Mehl (5 ECTS). Sammenhæng mellem fagelementer og forskning i efteråret 2009 Fagelement Forskningsområde VIP er tilknyttet fagelementet og forskningsområdet Introduktion til Japans historie og kulturhistorie efter 1945 (5 ECTS) Japanstudiernes videnskabsteori (5 ECTS) Japansk Realia A (15 ECTS) og Japansk Realia B (15 ECTS) samt evt. Japansk Realia C mundtlig kommunikation (valgfag) Japansk B moderne oversættelse (15 ECTS) eller Japansk B klassisk oversættelse (15 ECTS) Japansk C Mundtlig kommunikation Humanistisk videnskabsteori og videnskabelig metode (10 ECTS) Dokumentationsrapporten, s. 12 Japans samfund og Japans historie Alle forskningsområder Japans samfund og Japans historie Japansk sprog Japansk sprog Alle forskningsområder Lektor Margaret Mehl Lektor Margaret Mehl Lektor Marie Roesgaard og ph.d.- studerende Jens Sejrup Lektor Margaret Mehl Professor mso Yoichi Nagashima Professor mso Yoichi Nagashima Lektor Margaret Mehl Lektor Margaret Mehl Professor mso Yoichi Nagashima 2 1 Stillingskategorien professor mso er en tidsbegrænset professorstilling (3-5 år) med særlige opgaver, som kan tildeles fx fastansatte VIP er i tilknytning til et større forskningsprojekt eller lignende. 25