Figur 1: eksempel på COSA s visuelle udseende.

Transkript

1 Figur 1: eksempel på COSA s visuelle udseende. Items relevans Antal informanter Item fundet relevant Item fundet irelevant Items Figur 2: Samlede vurdering af items relevans

2 Child Occupational Self Assessment (COSA) inddrager barnet i behandlingen Bachelor projektet: Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet COSA til børn i alderen 8-13 år et pilotprojekt i udviklingsarbejdet, fandt at redskabet COSA dækker behovet for en systematisk metode, at indsamle barnets mening om egne kompetencer og prioritering af aktivitetsproblemer. COSA bør dog gennemgå en yderligere tilpasning til det danske sprog og i et mere børnevenligt omfang inden praksis brug. Formål Vi konstaterede ud fra indhentet litteratur, at brugen af COSA indenfor ergoterapi til amerikanske skolebørn, dækker behovet for inddragelse af barnet i behandlingsplanlægningen og gøre det systematisk(keller J, 2005; Keller J et al, 2005). Redskabet blev primo 2007 oversat til dansk af Gertrud Quist Lauritzen (Lauritzen G, 2007). Derfor ønskede vi at undersøge, om det samme var gældende i dansk børneergoterapi. Var dette tilfældet, er det muligt at bruge COSA til danske børn. Formålet med projektet blev derfor at undersøge indholdsvaliditeten i oversættelsen af COSA. Derudover blev danske børneergoterapeuters behov for redskabet afdækket. Med erfarne børneergoterapeuters vurdering, kunne vi videregive anbefalinger til det fremtidige udviklingsarbejde, som vil gøre COSA valid til danske børn. COSA COSA er udviklet til at indhente børns meninger, omkring deres eget syn på aktivitetskompetencer og deres hverdagsaktiviteters betydning. COSA kan udføres af ergoterapeuter og andre faggrupper, med interesse i at forstå unge klienters selvopfattelse af deres evner. Redskabet er anset mest anvendeligt til klienter mellem 8-13 år, med tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning, der samtidigt har et ønske om at samarbejde i udviklingen af mål for den ergoterapeutiske intervention. COSA er opbygget med 25 items, som i et simpelt sprog beskriver et barns hverdagsaktiviteter. Barnet vurderer først sine kompetencer på en firedelt ordinalskala og derefter vigtigheden af disse. (figur 1) Efter udførelsen af selvvurderingsarket, fortolkes svarene. Dette gøres ved at gennemgå svarene sammen med barnet og diskutere hans/hendes tanker i forhold til hvert udsagn. Delelementer og svar i COSA er standardiserede, men selve administreringen er ikke. COSA giver ergoterapeuten mulighed for, at støtte barnet i sin besvarelse på forskellige måder. For det første findes der i originalmaterialet to udgaver af COSA. Spørgeskema-udgaven Checklist form version som figur 1 viser et udsnit af og en kortudgave Card sort version. Derudover findes et skema med tilsigtet mening der forklarer item betydning. COSA er designet til en bred gruppe af børn. Ergoterapeuten skal have et godt kendskab til barnet, så en passende metode vælges. Barnet kan have en opfattelse af egne styrker og problemer, som er anderledes end ergoterapeutens eller forældrenes opfattelse. COSA giver mulighed for en anerkendelse af barnets identificerede styrker og interesser i planlægning af den efterfølgende intervention (Keller J, 2005). Metode Forskningsspørgsmålet lagde op til en kvalitativ undersøgelse indenfor den fænomenologiske videnskabsteori. Ved at benytte en fænomenologisk tilgang ville vi indhente informanternes unikke indtryk af COSA. Disse blev undersøgt gennem et spørgeskema, efterfulgt af et uddybende fokusgruppeinterview. Otte børneergoterapeuter udgjorde et ekspertpanel, udvalgt efter et strategisk udvalg og havde i gennemsnit 17 års erfaring. Interviewdata blev transskriberet og efterfølgende analyseret efter Systematic Text Condensation(STC)(Malterud K, 1996). Panelet vurderede behovet for COSA, hvorunder de forholdte sig til indholdsvaliditeten. Items relevans og repræsentativitet, i forhold til det område de har til hensigt at måle, blev gennemgået i spørgeskemaet. Der

3 vurderedes, om den tilsigtede mening af item var til stede. I fokusgruppeinterviewet, kunne panelet kommentere de enkelte items yderligere. Her blev items ordlyd såvel som indhold diskuteret. Et sidste aspekt panelet vurderede, var om der eksistere felter indenfor det undersøgte område, som ikke var repræsenteret af items(thorsen H, 2005; Zachariae B, 1998; Devellis R et al, 1991). Resultater I projektet var opstillet to forskningsspørgsmål. 1: Panelets vurdering af behovet for COSA i dansk ergoterapi til børn i alderen 8-13 år. 2: Vurdering af indholds validiteten i COSA. Resultaterne fra fokusgruppeinterviewet viste i forhold til første spørgsmål, at COSA vil kunne dække en række forskellige behov. Barnets mening bliver i dag tillagt en større betydning end tidligere, men ergoterapeuter har ikke haft en systematisk metode, at indsamle denne viden på. Ja Jeg ved ikke helt om jeg vil påstå, at jeg arbejder lidt tilfældigt, men i forhold til barnets udsagn, kan det godt blive lidt tilfældigt hvad opstår der lige af snak i en eller anden aktivitetssammenhæng og der dukker jo tit oplysninger op i vores lege og aktivitetssituationer. (NC) COSA muliggør at ergoterapeuterne kan indhente barnets mening om egne kompetencer og dækker derved et behov indenfor dette felt. Herved sender ergoterapeuten også et vigtigt signal til barnet om, at deres mening er væsentlig. Ved at få barnets ønsker for forandring indsamlet på en systematisk måde, øges muligheden for at barnets motivation bibeholdes i de tværfaglige mål. COSA er udformet i et klart og forståeligt sprog, som letter kommunikationen om resultaterne i det tværfaglige team. Der beskrives et paradigmeskift under opsejling i tilgangen til barnet og at COSA er i takt med denne udvikling. Jeg syntes også det er oppe i tiden, at der er meget lydhør overfor at kommer med barnets stemme i dag og at man egentligt bliver lidt pinligt berørt over at man spørger, ved I hvad han selv syntes. Den kører meget godt med på en bølge. (RS) I afprøvningen af redskabet blev panelet opmærksomme på at børnenes selverkendelse var dårligere end forventet. Redskabet dækkede hermed et behov, ved at barnets selverkendelse blev afdækket. Dette indblik i barnets tanker, kunne bruges til at fremme en dialog om emner, barnet havde svært ved at sætte ord på. En overvejelse panelet havde i forhold til deres behov for dette redskab var, om børn i deres praksis ville være i stand til at udfylde selvvurderingsredskabet. Afslutningsvis vurderede panelet COSA som et redskab, der kunne anvendes til at måle barnets følelse af fremgang. I forhold til andet forskningsspørgsmål blev flere forhold diskuteret. En problemstilling var, om items er opgaveorienterede og ikke tilgodeser den legende side af barnets hverdag. Et andet tema var, at oversættelsen bærer præg af en direkte oversættelse, der ikke har et konkret dansk ordbrug. En uheldig virkning, den direkte oversættelse har haft, er at item formuleringen og den tilsigtede mening i flere items ikke stemmer overens. På det overordnede plan havde panelet et ønske om billedeksempler til items. Panelet vurderede, at COSA relevans styrkes gennem den konkrete tilgang til børnene. Der var enighed om at items ikke skulle opdeles yderligere. Det var også et problem, at alle dele af administrationsdelen ikke er oversat til dansk. Vurderingsskalaens udformning blev vurderet til, at være en god løsning i forhold til børn. 75 % informanterne havde gennem spørgeskemaet vurderet redskabets items relevante. (figur 2) Konklusion Vi kan ud fra vores resultater og indhentet litteratur konkludere at udformningen af vurderingsskalaen var relevant. Mængden af items passede i forhold til, hvor lang tid informanternes børn kunne opretholde opmærksomheden. 75 % af informanterne fandt alle 25 items relevante i forhold til danske børn i aldersgruppen 8-13 år.

4 Kritikpunkter omhandlende indholdsvaliditeten i COSA, var: - Items var for opgaveorienterede og manglede den legende side af barnets hverdag. - Items var for direkte oversat fra amerikansk. - Der er uoverensstemmelse mellem items og tilsigtet mening. - Items var formuleret ukonkret. - Informanterne udtrykte et ønske om billedeeksempler til items Fordelene ved COSA: - COSA blev vurderet egnet til at indsamle viden om barnets mening om egne kompetencer og prioriteringer af mål. Dette dækker behovet for en systematisk måde, at indsamle viden om barnets egen mening. - COSA gav panelet viden om barnets prioritering af egne aktivitetsproblemer og en mulighed for at implementere denne viden i målsætningen og derved øge barnets motivation for behandlingen. - Ergoterapeuterne fremmede dialogen med barnet, ved at have en interesseret tilgang til barnets meninger. Denne interesse er også et udtryk for respekt, som forbedrede forholdet mellem ergoterapeuten og barnet. - COSA følger udviklingen inden for børneergoterapiområdet, hvor barnets mening tillægges en større værdi. - Redskabet gav ergoterapeuterne indblik i barnets selverkendelse. Dermed kunne ergoterapeuten forbedre støtten til barnet i samspillet med omgivelserne. Konklusionen var at børneergoterapeuter har behov, som COSA kan dække og at indholdet af COSA er relevant for børn i alderen 8-13 år. COSA vurderes ikke indholdsvalid og vi anbefaler derfor yderligere udviklingsarbejde inden redskabet anvendes i praksis. Hákun Jacobsen Ergoterapeut i Vordingborgs træningsenhed. Aktivitetshuset i Langebæk Hakun1979@gmail.com Anja Skerris Projektergoterapeut på Gentofte hospital Anja.skerris@hotmail.com Bachelorprojekt ved CVU-syd, ergoterapeutuddannelsen, Næstved. Resume: Artiklen har til formål at give et kort overblik over bachelorprojektet Børneergoterapeuters vurdering af selvvurderingsredskabet COSA til børn i alderen 8-13 år et pilotprojekt i udviklingsarbejdet. Her belyses formålet med pilotprojektet, de anvendte metoder, hovedtræk af indsamlede resultater og konklusion. Herudover præsenteres COSA kort i forhold til anvendelsesområde, indhold og udførsel. For uddybende information henvises til bachelorprojektet pdf Litteraturliste

5 Referenceliste 1. Gjesing G, Lauritzen G. Q. At muliggøre aktivitet og deltagelse i forbindelse med habilitering børn. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Reinhartsen D B, Garfinkle A N, Wolery M. Engagement with toys in two-year-old children with autism: teacher selection versus child choice. Research & Practice for Persons with Severe Disabilities, 2002 Vol. 27, (No.3) s Hvalsøe B, Johansen K, Klint S. At muliggørre aktivitet o deltagelse i forbindelse med psykiatrisk behandling og rehabilitering. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl. København. Munksgård Danmark, side Law M, Polatajko H, Baptiste S, Townsend E. Nøglebegreber i ergoterapi. I: Townsend E, Stanton S, Law M, Polatajko H et al. Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi I et canadisk perspektiv. 1. udg. 3. opl. København, FADL`s Forlag side Stanton S, Thompson-Franson T, Kramer C. Klientarbejdet. I: Townsend E, Stanton S, Law M, Polatajko H et al. Fremme af menneskelig aktivitet ergoterapi I et canadisk perspektiv. 1. udg. 3. opl. København, FADL`s Forlag side Fortmeier S, Jensen L. Grundlæggende værdier og antagelser i ergoterapi. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Fortmeier S, Thanning G. Motiver for ergoterapi og aktiviteter. I: Set med patiens øjne- ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed. 2. udg. FADL`s Forlag, side Fortmeier S, Thanning G. Analyse af meningsfuld aktivitet og aktivitetshistorie. I: Set med patiens øjne- ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed. 2. udg. FADL`s Forlag, side Fortmeier S, Thanning G. Tilegnelse af handlekompetence og handlefærdigheder gennem ergoterapeutisk behandling. I: Set med patiens øjne- ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed. 2. udg. FADL`s Forlag, side Legarth K. H, Randløv B, Wæhrens E. Undersøgelsesmetoder og redskaber med aktiviteter og deltagelse i fokus. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Sturgess J, Rodger S, Ozanne A. A review of the use of self-raport assessment with young children, Bri. J. Occup. Ther., 2002; 65 (3):

6 12. Missiuna C, Pollock N. Perceived efficacy and goal setting in young children, Can J Occup Ther, 2000; 67 (2): Kristensen A, Pedersen E.F. Ergoterapifagets historie i Danmark. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Dekkers M. K, Hartvig B. Kvalitetsudvikling.. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Avlund K, Wæherns E. Forskningsbaseret udvikling af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber.. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Colen, Hector; Haertlein, Carol. Spanish Translation of Role Checklist. The American Journal of Occupational Therapy. 2002; 56; 5; Petersen K. S, Hartvig B. Afrapportering af projekt nr oversættelse og afprøvning af to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, [set 15/3 2007]. Tilgængelig fra: 04.doc 18. Thorsen H. Spørgeskemaer I klinisk forskning Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af fremmedsprogede spørgeskemaer. Forskning i fysioterapi(online), 2.årg Side Tilgængelig på: [Set d. 12/3 2007] 19. Zachariae B. Planlægning og gennemførelse af undersøgelsen. I: Zachariae B. Det vellykkede eksperiment. 1 udgave, 1 oplæg, København, Munksgaard, side Hansen C. R, Ivanouv J, Karpatschof B, Mortense E. L. Introduktion til psykometriske begreber vejledning vedrørende krav til konstruktion af erhvervstest, [Set 27/2 2007] Tilgængelig fra: Kielhofner G. A Model of Human Occupation: Theory and Application. Baltimore: Lippincott, Williams & Wilkins, Illinois, Keller J, Kielhofner G. COSA v 2., : University of Illinois:The Model og Human Occupation Clearinghouse.Department of Occupational Therapy, 2005[set 5/2 2007]. Tilgængelig på: Lauritzen G. Q. Oversættelse af Child Occupational Self Assessment(COSA) v2.1, 2005; Sundheds CVU nordjylland, (unpublished) (bilag 2) 24. Law M., Stewart D., Pollock N. et. al. Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative og kvalitative studier. McMaster university

7 25. Keller J, Kafkes A, Kielhofner G. Psychometric characteristics of the Child Occupational Self Assessment (COSA), Part One: An initial examination of psychometric properties, Scand J Occup Ther. 2005; 12 (3): Keller J, Kielhofner G. Psychometric characteristics of the Child Occupational Self Assessment (COSA), Part Two: Refining the psychometric properties, Scand J Occup Ther. 2005; 12: Devellis R. F. Validity I: Devellis R. F. Scale development Theory and applications. London, Sage Publications side Aadal M., Lund H. Grundliggende principper for valg og anvendelse af test og målemetoder i fysioterapi. Forskning i fysioterapi(online), 1. udgave, Side 1-9. Tilgængelig på: [Set d. 12/ ] 29. Brandt Å., Löfqvist C., Nilsson J. et Al. The Nordic Assisted Mobility Evaluation (NAME 1.0 manual) Hjælpemiddelinstituttet Kielhofner G., Forsyth K. Measurement Properties of a Client Self-report for Treatment Planning and Documenting Therapy Outcomes. SJOT, 2001; 8: Davies P. L., Soon P. L., Young M., et al. Validity and Reliability of the School Function Assessment in Elementary School Students with Disabilities. Physical & Occupational Therapy in Pediatrich, 2004; Vol. 24(3): McColl M. A., Paterson M., Davies D., et al. Validity and community utility of the Canadian Occupational Performance Measure. Can J Occup Ther, 1999; 67 (1): Pollock N, Stewart. Occupational performance needs of school-aged children with physical disabilities in the community, Physical and Occupational Therapy in Paediatrics, 1998; 18: McCain H, Planning Rehabilitation: A comparison of issues for parents and adolescents, Physical and Occupational Therapy in Paediatrics, 1998; 18: Zachariae B. Valg af undersøgelsesmetode. I: Zachariae B. Det vellykkede eksperiment. 1 udgave, 1 oplæg, København, Munksgaard, side Devellis R. F. Guidelines in Scale Development. I: Devellis R. F. Scale development Theory and applications. London, Sage Publications side Launsø L, Rieper O. Forskningsprocessen dataindsamlingsmetoder. I: Launsø L, Rieper O. Forskning om og med mennesker forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 5 udgave. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Side Malterud K.. Kunnskap fra samtaler mellom mennesker. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, side Malterud K.. Utvalg. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, side 57-67

8 40. Bernard R. Interviewing: Unstructured and Semi structured. In: Bernard R: Research Methods in Anthropology. Qualitative and Quantitative Approaches. 3 rd edition. Wallnut Creek, Alta Mira Press, 2002, s Andersen I. Om at skaffe sig adgang til data. I: Andersen I, Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 2. udgave. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur, Andersen I. Spørgeteknikker. I: Andersen I, Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 2. udgave. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur, side Malterud K. Å kombinere metoder. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, side Malterud K. Transkripsjon. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, side Kvale S. Fra tale til tekst. Kvale S. Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 13 oplag. København, Hans Reitzels forlag side Andersen I. Samfundsforskningens juridiske og etiske aspekter. I: Andersen I, Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 2. udgave. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur, side Malterud K.. Analyse av kvalitative data. I: Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring, 1.udgave. Oslo, Universitetsforlaget AS, side Lund H, Røgend H. Statistik i ord. 1 udgave, 1 oplag, Munksgaard Danmark, København, Kvale S. Interviewsituationen. I: Kvale S. Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 13 oplag. København, Hans Reitzels forlag side Kvale S. Interviewes kvalitet. I: Kvale S. Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 13 oplag. København, Hans Reitzels forlag side Kvale S. Analysemetoder. Kvale S. Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 13 oplag. København, Hans Reitzels forlag side Kristensen A, Hedvig K. L, Winding K, Menneskets aktiviteter og deltagelse i forskellige livsaldre. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 1. udg. 1. opl København. Munksgård Danmark, side Behling O, Law K. S. An overview. I: Translating questionnaires and other research instruments Problems and solutions. 2 udgave, London, Sage university paper s Anderson S, Kielhofner G, Jin. S. L, An Examination of the properties of the Paediatric Volitional Questionnaire. Physical & Occupational Therapy in Pediatrics. 2005, 25(1/2) 39-57

9 55. Kinsuk K. M, Frances E. Perception of Client-Centered Practice in Occupational Therapists and Their Clients. AJOT, 2006 volume 60(3): s

10 Bilag 1 Krav til oversættelse af udenlandske redskaber Oversættelsen bør foretages af en eller et panel af flere personer med tilstrækkelig sproglig og faglig viden. Der skal foretages en back-translation af en person med det oprindelige sprog som modersmål, som ikke har set den oprindelige test. Oversættelsen og back-translation bør evt. foretages flere gange (helst med nye backtranslatører), indtil et tilfredsstillende resultat er opnået. Den oversatte test bør forelægges eksperter og brugere og i øvrigt behandles som om, det var en hel ny test. (evt. uddybes) Testen bør afprøves på en repræsentativ gruppe af passende størrelse, helst af samme størrelse som ved den oprindelige afprøvning. Der bør som minimum fortages de samme reliabilitetsanalyser, som anvendtes ved afprøvningen af den oprindelige test. Validiteten bør så vidt muligt undersøges ved at teste de samme hypoteser, der testedes i forbindelse med den oprindelige afprøvning af testen 1

11 Bilag 2 CHILD OCCUPATIONAL SELF ASSESSMENT (COSA-DK) Selvvurdering af aktivitetsudøvelse Navn: Køn: D P Fødselsdato: / / Klassetrin: Specielle foranstaltninger: Terapeut: Undersøgelses dato: / / Retningslinjer: Her er nogle udsagn som fortæller om hverdagsting børn gør. For hvert udsagn skal du spørge dig selv, Er det her svært for mig? Hvis det er, hvor svært er det så for mig? Sæt en cirkel om det ansigt eller de ansigter som passer bedst til det du synes. Tænk også over hvor vigtige ting er for dig. Fortæl hvor vigtige disse ting er for dig, ikke for dine forældre eller lærere. Sæt en ring om det antal stjerner som bedst passer til hvor vigtigt noget er for dig. Der findes ikke rigtige eller forkerte svar. Det her er ikke en test. Jeg vil derimod gerne vide hvilke svar som bedst beskriver hvad du synes om disse aktiviteter. Lad os prøve et eksempel: Mig selv Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig 2

12 Se en film Mig selv Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Vaske mig over det hele Tage tøj på Spise mine måltider uden hjælp Købe noget til mig selv Klare mine pligter 3

13 Mig selv Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Få nok søvn Have tid nok til at gøre det jeg godt kan lide Passe på mine ting Komme fra et sted til et andet Vælge noget jeg gerne vil gøre 4

14 Mig selv Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Koncentrere mig om det jeg er ved at gøre Gøre noget med min familie Gøre noget med mine venner Gøre noget med mine klassekammerater Følge reglerne I klassen 5

15 Mig selv Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Afslutte mit arbejde I klassen til tiden Få lavet mine lektier Spørge min lærer om hjælp når jeg har brug for det Få andre til at forstå mine ideer Finde på andre måder at gøre ting på når jeg har et problem 6

16 Mig selv Blive ved med at prøve selvom noget er svært Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Tage det roligt når jeg har et problem Få min krop til at gøre det jeg gerne vil have den til Bruge mine hænder til at arbejde med noget Gøre det færdigt som jeg er i gang med uden at blive træt for hurtigt COSA Opfølgende spørgsmål: 7

17 Kan du nævne 2 andre ting som du er virkelig god til som vi ikke har snakket om i dag? 1) 2) Kan du nævne 2 andre ting som du har store problemer med at gøre som vi ikke har snakket om i dag? 1) 2) Er der noget som er vigtigt for dig som vi ikke har snakket om? Har du lyst til at fortælle mig det 8

18 CHILD OCCUPATIONAL SELF ASSESSMENT (COSA) Selvvurdering af aktivitet Samlet bedømmelse Navn: Køn: D P Fødselsdato: / / Klassetrin: Specielle foranstaltninger: Terapeut: undersøgelsesdato: / / Mig selv Vaske mig over det hele Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Tage tøj på Spise mine måltider uden hjælp Købe noget til mig selv Klare mine pligter Få nok søvn Have tid nok til at gøre det jeg godt kan lide Passe på mine ting Komme fra et sted til et andet Vælge noget jeg gerne vil gøre Koncentrere mig om det jeg er ved at gøre 9

19 Mig selv Gøre noget med min familie Gøre noget med mine venner Gøre noget med mine klasse-kammerater Følge reglerne I klassen Afslutte mit arbejde I klassen til tiden Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig Få lavet mine lektier Spørge min lærer om hjælp når jeg har brug for det Få andre til at forstå mine ideer Finde på andre måder at gøre ting på når jeg har et problem Blive ved med at prøve selvom noget er svært Tage det roligt når jeg har et problem Få min krop til at gøre det jeg gerne vil have den til Bruge mine hænder til at arbejde med noget Gøre det færdigt som jeg er i gang med uden at blive træt for hurtigt 10

20 COSA Opfølgende spørgsmål: Kan du nævne 2 andre ting som du er virkelig god til som vi ikke har snakket om i dag? 1) 2) Kan du nævne 2 andre ting som du har store problemer med at gøre som vi ikke har snakket om i dag? 1) 2) Er der noget som er vigtigt for dig som vi ikke har snakket om? Har du lyst til at fortælle mig det? 11

21 Child Occupational Self Assessment (COSA) version 2.1, ADMINISTRATIONSPROCEDURER For at sikre effektiv brug af COSA er det nødvendigt at terapeuten afgør COSA s egnethed overfor en given klient, og forstår administrationsprocessen. Før terapeuten skal i gang med at anvende og administrere COSA er det nødvendigt at blive bekendt med denne manual og COSA s format. At afgøre COSA s egnethed COSA blev designet til en bred gruppe børn og unge som fik ergoterapeutiske ydelser. Den er ikke specifik i relation til diagnosekategorier. Det er derfor vigtigt at den professionelle bedømmer COSA s egnethed på baggrund af individuelle overvejelser. Terapeuten skal kende klienten, og før beslutning om anvendelse af COSA tages, vurdere tilgængelig information, inklusiv andre undersøgelsesresultater. COSA er mest anvendelig til klienter som: Er mellem 8 og 13 år, Har tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning Har et ønske om at samarbejde i udviklingen af mål for den ergoterapeutiske intervention COSA er almindeligvis uegnet til børn som: Har alvorlige problemer med at deltage Har alvorlige kognitive dysfunktioner Har mangel på indsigt i egne styrker og svagheder Det er vigtigt for terapeuten at kende forskellige veje til forståelse af egne styrker og problemområder. En klient kan have en opfattelse af egne styrker og problemer som er anderledes end terapeutens eller forældrenes opfattelse. Det er imidlertid vigtigt at anerkende klientens identificerede styrker og interesse i planlægning af intervention. 12

22 At administrere COSA Denne del foreskriver trinene i anvendelse af COSA Afgøre om der er behov for specielle overvejelser i forbindelse med anvendelse af COSA. Skabe hensigtsmæssige omgivelser til udførelse af COSA Forklare hensigten med COSA Forklare indhold og anvendelse af COSA (udgave/version) o Spørgeskema-udgave o Kort-udgave Sørge for succesfuld fuldførelse af COSA. Overveje om der er behov for specielle overvejelser i forbindelse med administrering af COSA Medens COSA s delelementer og svar er standardiserede, er selve administreringen af COSA ikke standardiseret, da det er en klients umiddelbare selvrapportering. Som resultat heraf bør terapeuten bruge enhver mulig lejlighed til at klienten anvender COSA. COSA skal anvendes med klienter som er i stand til at gennemføre selvrapporteringen uafhængigt, såvel som klienter der har behov for støtte og hjælp. Derudover bør terapeuten overveje hvilken version som er mest velegnet til den aktuelle klient. Følgende er generelle eksempler på hensigtsmæssige anvisninger/tilpasninger som kunne gælde for begge versioner: En klient med fysiske begrænsninger læser udsagnene i COSA og angiver sine svar som terapeuten derefter nedskriver. En klient som ikke kan læse får COSA s udsagn læst op og angiver herefter sine svar som terapeuten derefter nedskriver. En klient som ikke kan gennemføre selvrapporteringen på én gang kan gennemføre COSA over flere gange. Adskillige specifikke tilpasninger anvendes i de forskellige administrative versioner af COSA, og kan bruges til at forbedre klientens forståelse og nedsætte frustration. Ved anvendelse af COSA spørgeskema-udgave kan man bruge vedlagte/medfølgende visuelle støtte-ark sammen med klienter som har vanskeligheder med visuelt at følge med i skemaet. Ved at anvende dette støtte-ark opstilles svarkategorierne lige overfor den korresponderende kolonne og gør det nemmere at overskue skemaet. Efterhånden som delelementer færdiggøres, flyttes støttearket ned for at dække de foranstående spørgsmål og svarkolonner og dermed give klienten mulighed for at se det nyeste spørgsmål uden at distraheres visuelt. 13

23 Når COSA afsluttes ved anvendelse af kort-sorterings metoden, kan et udvalg af modifikationer bruges sammen med svarkategorierne om kompetence og vigtighed. Med hensyn til formålstjenlig udvælgelse henvises til COSA Kort-versionen - Instruktioner og modificationer i appendix. Det skal bemærkes at selvom specielle forhold anvendes for at opfylde klientens specielle behov er det aldrig hensigtsmæssigt at have en anden person f.eks. en lærer, forældre eller kammerat til at gennemføre COSA for klienten. Forældre, lærere og andre professionelle kan spørges om deres opfattelse af klientens styrker og behov ved at anvende COSA som en guide, men det må hverken betragtes som klientens svar på COSA spørgsmål, eller vurderes at voksnes mening giver mere præcise svar på spørgsmålene i COSA. Finde et velegnet sted til at gennemføre COSA Ergoterapeuten bør administrere COSA i behagelige fysiske omgivelser som er rolige, og uden distraherende elementer. Terapeuten skal være tilstede og tilgængelig for at afklare eventuelle spørgsmål undervejs i processen. Klienten skal have rigelig tid til at udfylde skemaet. Klienter som ikke kræver omfattende foranstaltninger gennemfører almindeligvis selvevalueringsskemaet på ca. 20 minutter. Tid til at gennemføre Kort-versionen kan variere meget afhængig af klientens evne og behov for hjælp, samt forståelse for COSA. Ergoterapeuten bør sørge for at der er tid til at kigge resultaterne igennem sammen med klienten og anvende den information til at sætte mål for ergoterapeutiske intervention. Forklare klienten hensigten med COSA Det er vigtigt at terapeuten tydeligt forklarer hensigten med COSA før afprøvning. Følgende punkter er vigtige at bedømme: COSA giver klienten mulighed for at udtrykke sin egen mening om ressourcer og om områder med behov for forbedring COSA giver klienten mulighed for at udtrykke hvad der er vigtigt i hendes/hans liv COSA gør det muligt, på en systematiseret måde at tænke over og beslutte hvad hun/han mest ønsker forbedret COSA støtter terapeuten til viden om hvilken type mål klienten ønsker at sætte for at bevirke forandring. Forklare klienten om COSA s opbygning 1) Forklare klienten hvad COSA s skemaer går ud på, spørgeskemaets udsagn og spørgsmålskategorier indenfor kompetencer og værdier (betydning) 2) Forklare svarkategorier i mig selv udsagn og hvad symbolerne betyder 14

24 3) Instruere klienten i at besvare udsagnene ud fra egen vurdering af hvor godt han/hun gør disse ting i hverdagen 4) Informere klienten om - såfremt et udsagn ikke er dækkende så skal han/hun gå videre til det næste spørgsmål (de fleste udsagn vil dække klientens hverdag) 5) Forsikre klienten om at han/hun bare skal spørge om hjælp hvis han/hun er usikker på den påtænkte mening i et spørgsmål 6) Understrege at der ikke er rigtige eller forkerte svar og at klienten skal vurdere alene på baggrund af sin egen opfattelse 7) Forsikre klienten om at alle kan nogle ting godt og andre ting med vanskeligheder, og at alle oplever nogle aktiviteter som vigtigere end andre. At have vanskeligheder med at udføre en aktivitet, eller ikke at mene alle aktiviteter er vigtige gør dig ikke rigtig eller forkert. Gennemføre COSA spørgeskema version 1) Efter at have orienteret klienten om COSA, sammen beslutte hvordan han/hun ønsker at svare på hvert spørgsmål. Selvom de fleste klienter finder det mest praktisk at afslutte både kompetence- og værdi-svarene (vigtighed) for hvert udsagn, før man går videre til næste udsagn (se figur 3-1), vil nogle finde det lettere at gennemføre kompetence-svarkategorien for sig, med alle udsagn, før gennemførelse af værdisvarene (se figur 3-2). Den professionelle må beslutte at benytte den anden metode hvis klienten oplever vanskeligheder med at gennemføre kompetence- og værdisvarkategorien samtidig. Begge metoder er acceptable. 2) Lad klienten anvende prøveeksemplerne på den første side for at øve sig i at bruge bedømmelsesskalaen. 3) Bed klienten om at udfylde spørgeskema versionen ved at læse hvert udsagn og markere sit svar på bedømmelsesskalaen ud fra aktivitetsudførelse og vigtighed. 15

25 4) Hjælp klienten med at afslutte de åbne spørgsmål ved slutningen af processen. Figur 3-1: Gennemførelse af både kompetence- og vigtighed for hvert delelement inden at der fortsættes til det næste delelement. Her svarer klienten hvor vigtigt det at tage tøj på er, før der fortsættes til næste delelement at spise mine måltider uden hjælp. Figur 3-2: Gennemførelse af hele kompetence-svarkategorien inden der fortsættes til svar om vigtighed. Her vil klienten svare i forhold til sin egen opfattelse af kompetence inden for alle kompetence delelementerne inden der fortsættes til vigtighed. Gennemføre COSA - kort-sorterings version 1) Før interviewet, klip og inddel da alle delelementerne i separate bunker og placer dem i en ordnet stak. 2) Sørg for at have en blank kopi af skema; COSA samlet bedømmelse med dig således du kan skrive svarene ned. 16

26 3) Efter at have orienteret klienten om COSA, placer da kortene med kompetencesvarkategorierne foran klienten. 4) Klienten (med den nødvendige hjælp) samler det første kort op. 5) Få klienten til at fastslå om det er: Det gør jeg rigtig godt, jeg gør det OK, jeg har svært ved at gøre det eller jeg har meget svært ved at gøre det. 6) Få klienten til at vise svaret ved at placere kortet med kompetencesvar for den givne aktivitet, resultatet skrives ned på skema; COSA samlet bedømmelse. 7) Fjern kortet fra kompetencesvarene og vælg det næste kort. 8) Fortsæt indtil der er svaret på alle kort. 9) Saml alle kortene sammen og læg dem igen i en ordnet stak. 10) Læg svarkategorierne om vigtighed foran klienten. 11) Klienten (med den nødvendige hjælp) samler det første kort op. 12) Få klienten til at beslutte om aktiviteten er: ikke ret vigtigt for mig, vigtigt for mig, meget vigtig for mig eller det vigtigste for mig. 13) Få klienten til at vise svaret ved at placere kortet på kompetence-svar for den givne aktivitet, resultatet skrives ned på skema; COSA samlet bedømmelse. Fjern kortet fra kompetencesvarene og vælg det næste kort. 14) Fortsæt indtil der er svaret på alle kort. 15) Hjælp klienten med at svare på de opfølgende spørgsmål ved slutningen af undersøgelsen. I stedet for at præsentere klienten for en enkelt svarkategori ad gangen (kompetence og vigtighed), kan terapeuten vurdere om klienten kan svare på alle kompetence svarkategorierne og bagefter alle værdi svarkategorierne før der fortsættes til næste delelement. Igen er det vigtigt at terapeuten vurderer klientens kompetencer og vurderer niveauet for nødvendig hjælp til at gennemføre COSA før scoring, således at der sikres en vellykket gennemførelse af COSA. Sikre en vellykket gennemførelse af COSA Imens klienten er i gang med at score COSA, er det vigtig at terapeuten overvåger niveauet for succes eller frustration. En klient bør være i sit optimale niveau for deltagelse for at sikre en nøjagtig bestemmelse af styrke- og problemområder. Hvis en klient er træt, nervøs, bange, ked af det eller er for distraheret bør COSA ikke anvendes på det givne tidspunkt. I undersøgelsesforløbet kan klienten måske begynde at opleve frustration, som et resultat af at tænke på aktivitetsdelelementerne, træffe valg på opfordring, eller det at skulle begrebsliggøre forbindelsen mellem aktuel formåen og så deres besvarelse af COSA. Tegn på at klienten måske oplever frustration kan være: 17

27 Stigende niveau af afledelighed Gentager det samme svar ved hvert delelement Ændring af den måde svarene gives enten langsommere eller hurtigere Udtrykker ubehag når der skal afgives et svar Hvis terapeuten observerer at klienten føler sig frustreret eller ked ad det, bør der tilbydes en kort pause eller helt stoppe COSA interviewet. COSA interviewet kan færdiggøres på et andet tidspunkt, i et andet format eller vha. yderligere modifikation således at chancerne for et vellykket og akkurat besvaret COSA interview kan gennemføres. 18

28 Hjælpeskema til at forklare COSA-udsagn/spørgsmål mere fyldestgørende overfor barnet/den unge. COSA spørgsmål Vaske mig over det hele Tage tøj på Påtænkt/tilsigtet mening Du kan vaske og tørre dine hænder og hoved. Du kan tage et brusebad eller karbad uden hjælp. Du kan børste dine tænder og rede dit hår uden hjælp. Du kan vælge hvad du gerne vil have på af tøj og du kan tage det på uden hjælp. Spise mine måltider uden hjælp Købe noget til mig selv Klare mine pligter Få nok søvn Du kan bruge gaffel, kniv og ske til at spise din mad med, og et krus eller et glas til at drikke af, uden at spilde og uden at du har brug for hjælp. Du kan vælge en ting du vil købe og du ved hvor mange penge du skal betale til ekspedienten. Hvis du havde en tier ville du være i stand til at vide hvordan du kunne købe den ønskede ting. Handelen kunne finde sted i skolen, ved købmanden eller i alle andre steder. Du kan færdiggøre den opgave du er bedt om uden at bede om hjælp. Pligter kunne være opgaver du har derhjemme, i klassen eller andre steder. Du kan få sovet nok så du har tilstrækkelig energi til at gøre det du gerne vil. Have tid nok til at gøre det jeg godt kan lide Du er god til at planlægge din tid så du får lavet dine opgaver så der også er tid til at gøre det du godt kan lide. Passe på mine ting Komme fra et sted til et andet Du holder styr på dit tøj, dine bøger, spil og andre ting så du nemt kan finde det du har brug for. Du kan flytte dig, så du kommer hen til det sted du har brug for (dette udsagn refererer til barnets mobilitet i forhold til omgivelser, snarere end til grovmotoriske færdigheder). Vælge noget jeg gerne vil gøre Koncentrere mig om det jeg er ved at gøre Du kan vælge hvad du vil gøre for at have det sjovt. Du kan bestemme én aktivitet frem for en anden i en relevant situation (fx kan du ikke fravælge at lave dine lektier, men du kan vælge hvilke aktiviteter du vil bruge din fritid på). Du kan blive ved med at tænke på det du lige netop nu er i gang med. Du har ikke behov for én der minder dig om at afslutte. Gøre noget med min familie Gøre noget med mine venner Du kan både arbejde og lege med dine familiemedlemmer. Du har nogen på din alder som du godt kan lide at lave noget sammen med. 19

29 Gøre noget med mine klasse-kammerater Følge reglerne i klassen Du kan enes med de børn der er i den klasse du går i og klare din andel af opgaverne. Du forstår og følger reglerne og skemaet for din klasse. Afslutte mit arbejde i klassen til tiden Få lavet mine lektier Spørge min lærer om hjælp når jeg har brug for det Få andre til at forstå mine ideer Du kan starte på de opgaver dine lærere beder dig om, og du bliver ved med at arbejde med dem så du er færdig til tiden. Du kan lave dine lektier derhjemme så du er færdig til tiden. Du er i stand til at spørge din lærer om hjælp når der er noget du ikke forstår eller hvis du har et problem. Du kan snakke om dine tanker og følelser med andre, så de kan forstå dig. Finde på andre måder at gøre ting på når jeg har et problem Blive ved med at prøve selvom noget er svært Tage det roligt når jeg har et problem Få min krop til at gøre det jeg gerne vil have den til Bruge mine hænder til at arbejde med noget Gøre det færdigt som jeg er i gang med uden at blive træt for hurtigt Du prøver på andre måder når du oplever at noget er svært. Du bliver ved med at arbejde med det du laver, selvom det ikke er lige til (hård/svær). Du kan holde op med at føle dig vred, ked af det eller frustreret når der sker noget ubehageligt. Du ved hvad du skal gøre for at få din vrede, din frustration og det at være ked af det til at forsvinde. Du kan få din krop til at bevæge sig for at lege, arbejde eller gøre det du gerne vil. (Dette item refererer til grovmotoriske færdigheder). Du kan få dine fingre til at flytte/bevæge sig og gøre det du vil have dem til, i for hold til leg, skoleopgaver og andre ting. Du gennemfører det du er i gang med uden at din krop har behov for pauser/hvile. 20

30 Jeg har meget svært ved at gøre det Jeg har svært ved at gøre det Jeg gør det OK Jeg gør det rigtig godt 21

31 Det er ikke vigtigt for mig Det er vigtigt for mig Det er meget vigtigt for mig Det er det vigtigste for mig 22

32 Bilag 3 Spørgsmål til Gertrud Q. Vi sender her som aftalt, en række spørgsmål, så du får en ide om hvilken viden vi søger i vores telefoninterview på mandag Denne viden vil vi benytte i vores baggrund og til at præcisere vores problemformulering. Håber vores liste er i et overkommeligt omfangj 1. Hvor og hvordan hørte du om COSA? - Jeg har hørt om COSA igennem mit arbejde som underviser bla. fordi den er skrevet om i MoHO. - COSA er beskrevet i den nye MoHO bog og er omtalt i Kielhofner oversigter. - Nogle af underviserne på Ålborg skolen(cvu) har oversat OSA. En af mine kollegaer er i gang med en ph.d. i Århus, og havde egentligt planer om et større projekt med flere af MoHO s ting. Og det var i den sammenhæng at jeg tænkte at jeg ville oversætte COSA og så blev det mit lille projekt. OSA har været et længerevarende projekt og er blevet krydsvalideret og har ligget på ergoterapeutforeningens hjemmeside i 2 år. Hele proceduren er beskrevet. OSA er godt valideret i forhold til COSA fordi der var sat flere penge til side på det tidspunkt. - Derefter har jeg valgt at oversætte COSA. Jeg tror også at det mest er undervisere der kender til COSA. I Ålborg har der nok været flere undervisere der har kikket på Moho Hvad fik dig til at interessere dig for COSA? - Jeg har altid bedre kunne lide det canadiske matriale frem for det amerikanske MOHO, det er vigtigt med nogle mere kognitive redskaber. - COPM er ikke egnet. Den viden COSA giver er der mange ergoterapeuter som får på forskellige metoder, men COSA giver en skematisk tilgang til at få systematiseret denne viden. - Underviser omkring børneområde, jeg har været børneergoterapeut i 35 år. - Viden har større værdi hvis det er en ens måde at indsamle den på - Vigtigt med redskaber det lægger vægt på børnenes meninger - Pubmed om cosa, få artikler, OSA og COSA er det samme redskab blot er cosa tilpasset børn. - Coop, ligger i bogform - 3. Hvordan fik du ideen, at COSA ville være gavnlig for dansk børneergoterapi?/ Hvorfor mener du, at lige præcis COSA vil være gavnlig i dansk børneergoterapi og hvordan - da de skulle sammenlægge CVU et i Ålborg var der et overskud som de ville bruge på nogen små projekter - der var en meget kyndig studerende der hjalp med oversættelsen, der skal ske det at den danske oversættelse ligger på clearinghouse som en mulighed hvis man køber manualen. - Det er vigtigt med nogle mere kognitive redskaber. Jeg mener at det bliver enten COOP eller COSA der kommer ind på børneområdet men har svært ved at vurdere hvilket der bliver det dominerende. Jeg skal på kursus i COOP og håber at blive mere afklaret omkring hvilket 23

33 redskab der er bedst, om de supplerer hinanden eller om det er to helt forskellige redskaber hvor det er enten eller, men der er mange overlap. - Der har manglet noget selvevaluering på området og en mere kognitiv tilgang til børnene. Det duer ikke med tillempede COPM og hjemmestrikkede undersøgelser, da den ikke er egnet, vi har behov for noget valideret af en eller anden art og mere systematik. De terapeuter som jeg har haft gang i, som har afprøvet COSA får noget viden som eller er svær at få. Formidlingsmæssigt er det altid nemmere med et redskab. Jeg kan godt lide den topdown tilgang i stedet for bottom-up og meget fokus på krops niveau, men ikke at det kan undværes, men det må være en kombination og at den er et godt udgangspunkt i stedet for de specifikke undersøgelser. Der er ikke nogen standardiserede redskaber i praksis som indeholder det samme som COSA. Jeg mener bestemt at have ret meget kendskab til hvad der findes i Danmark. Det har mere værdi når vi skal formidle videre til vores samarbejdspartnere og mere værdi også i relation til klientcentreringen. Børn i denne alder kan sige utrolig meget selv, hvis man har den rigtige tilgang også fra børn ned i 5 og 6 år. Jeg mener at man kan blive inspireret til at bruge redskabet til yngre børn selvom målgruppen er fra 8 og opefter. Mener det er vigtigt at vi får nogle redskaber der specifikt går på børnenes udsagn. - det ville være dejligt at få det valideret men jeg vil ikke gøre det selv. - Jessica har ikke umiddelbart læst en genoversættelsen. 4. Hvilken viden har du fået om redskabet og hvordan? - MoHO s hjemmeside clearinghouse, men det er begrænset hvad der er af litteratur - Pubmed artikler ellers databaser. Der er ganske få artikler. - Der er fokus på OSA og COSA er det samme slags undersøgelsesredskab, bare lavet til børn. Så viden om OSA er basis for COSA. 5. Hvem i DK kender til COSA - Det er dem på skolerne. Underviserne på Ålborg skolen har i en lang årrække brugt MoHO s redskaber til at bygge en faglighed op omkring. Jeg mener ikke at folk i praksis kender til COSA andet en de to kliniske steder som har været tilknyttet oversættelsen 6. Hvad var din plan med/for COSA inden du oversatte redskabet? 7. lignende redskaber i dk COOP har mange paralleller til COSA. 8. Hvilket arbejde har du gennemgået med COSA? a. Hvordan har du oversat redskabet metoder procedurer? Vi havde en pose penge, da vi røg over i CVU og besluttede at disse skulle gå til nogle for projekter i samarbejde med praksis (ikke forskning eller meget høje krav metodemæssigt), som baggrund for om der var grund til at lave et større projekt. Så det er med udgangspunkt i det som har fastlagt resurser og antal timer. Jeg har oversatte og de to kliniske vejledere på vores børnesteder, med 5 studerende har afprøvet oversættelsen, som afprøvede det på ca. 10 børn. Og de har givet kommentarer tilbage, om hvad børnene ikke forstår, som er rettet ind i oversættelsen. Det er ikke nogen nøjere proces beskrivelse, men det har været et lille stykke udviklingsarbejde. Jeg og en engelsksagkyndig studerende har oversat COSA. 24

34 Den er ikke oversat til engelsk igen. Jessica har ikke set en engelsk genoversættelse. Jeg ved ikke om hun har nogen dansk kyndige der oversætter den tilbage til engelsk, det ved jeg ikke, men hun har umiddelbart vurderet at. Jeg skal sende en ansøgning om jeg må, det er en formsag. Jeg har tilladelse til at give den videre til jer og den bliver lagt ud på clearinghouse hjemmeside. Dette gør at man kan få en dansk udgave hvis man køber manualen. Jeg har ikke brugt tid på om redskabet dækker det og det og det, det har ikke været min intention. b. Hvilket efterarbejde er der udført? Der er ikke lavet noget validering af COSA-DK. c. Hvordan har J. Keller givet grønt lys, har hun set en engelsk genoversættelse eller? 9. Hvad er din vurdering af/ forhåbninger om der skal ske med COSA-DK fremover? a. Hvilke tiltag har du evt. selv tænkt dig at gøre? Jeg har meldt klart ud at jeg ikke vil bruge min tid på det videre arbejde. Der er andet jeg hellere vil bruge min tid på. Så spændende syntes jeg ikke at sådan noget arbejde er, men jeg håber virkelig at der er nogen andre der vil gå videre med det videnskabelige arbejde. Jeg har ikke fået snakket det sidste igennem med Jessica endnu, så den er ikke lagt ud på clearinghouse endnu.. b. Hvilke opgaver du håber andre vil gå i gang med? - Jeg tænker om det er her at jeres bachelor projekt kommer ind og i laver noget validering. (efter hendes oversættelse). Jeg håber at i får skabt en større nysgerrighed. Hvis nu i kunne finde nye ændringer til oversættelsen så den bliver gjort bedre på den og den måde, ville det jo være herligt at få det indarbejdet i COSA. Det ville jo være meget klart hvad andre skulle gå videre med hvis der var en vejledning til det videre valideringsarbejde. Jeg syntes det lyder som en god ide at lave et pilotprojekt på noget af valideringsarbejdet og som en stor hjælp til fortsat valideringsarbejde. Jeg ved ikke i detaljer hvad den mangler udover. Det er jo noget af det, hvis i har brug for, kan i jo gå til de to kliniske undervisere og få uddybet dette. De har begge to sagt at de har lyst til at prøve den videre. Den ene har lavet på to børn og den anden på tre. Det er et meget lille materiale, men det er to garvede børneergoterapeuter, som har stor erfaring med alle mulige andre redskaber, så de vil kunne give jer et mere eksakt svar på hvad der mangler. De to undervisere XXX og XXX, jeg skriver til dem og hører om det er ok jeg giver deres mail til jer. 10. Hvordan er din vurdering af om de 24 items passer overens med et dansk barns hverdagsaktiviteter og hvad er din generelle vurdering af redskabet? - Vi har holdt et par møder i efteråret over det år arbejdet har været i gang, her har begge kliniske undervisere været enige om at den vil aldrig kunne stå alene. Den kræver meget mere, den er ikke dækkende. Den vil aldrig kunne stå alene. - Jeg mener at den godt kan bruges (facevalidity) - Det er svært med sådan noget kvalitativt, de sætter en smily og ved de hvad det betyder og får du spurgt så barnet gerne vil tække dig. Og det er ret væsentlige spørgsmål. For der er validiteten så sværere end hos voksne mennesker. Det er svært med validiteten med de forskellige børnegrupper, og kognitive niveau. XXXX har prøvet på hun arbejder med, børn med generelle problemer og specifikke udviklingsvanskeligheder, Asberger, ADHD. Anna er på et undervisningscenter for fysisk handicappede børn. Børnene hun har prøvet det på er CP børn. Og hvad er børnenes kognitive niveau. Jeg har ikke kendskab til COSA som terapeut men som 25