U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007

Transkript

1 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2007 Baggrund for U-turns skoletilbud Børne og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har gennem en årrække samarbejdet om at skabe en arbejds- og uddannelsesgaranti for samtlige unge under 18 år i København, også kaldet Fælles Ansvar. Som et vigtigt bidrag til indfrielse af denne garanti indgik Ungdomsskolen og den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning i november 2003 en overordnet samarbejdsaftale med henblik på at udvide et vellykket samarbejde omkring alternative skoletilbud til de mest socialt udsatte unge i Københavns Kommune. Den overordnede samarbejdsaftale blev blandt andet udmøntet i en konkret aftale med Socialforvaltningens specialinstitution U-turn, der blev etableret medio U-turn er Københavns Kommunes center for udvikling af arbejdet med unge mellem 15 og 23, som har et problemgivende forbrug af hash eller andre stoffer. U-turn tilbyder rådgivning, behandling og oplysning til de unge, til familier og til professionelle, der arbejder med målgruppen. Et af U-turns behandlingstilbud er daggrupperne for de yngste på år. Det er disse unge, Ungdomsskolen og U-turn samarbejder om. I daggrupperne deltager de unge i et 6-8 måneders forløb, hvor de mandag til fredag går til undervisning, besøger uddannelsessteder, dyrker sport og går til gruppesamtaler m.v.. Sigtet med dette intensive forløb er dobbelt: Ophør med forbrug af hash og/eller andre stoffer Forankring i uddannelse eller arbejde Baggrunden herfor er, at alle af de unge, der indskrives i daggrupperne, har en meget sporadisk eller helt manglende tilknytning til skolesystemet samtidigt med, at de alle har et stort forbrug af rusmidler. Formål med U-turns skoletilbud De unge i daggruppen er, når de starter, marginaliserede. De har ofte mange skoleskift og nederlag med sig fra folkeskolen. De fleste har i lang tid været uden et reelt undervisningstilbud eller har reelt ikke fulgt de tilbud, de har været tilknyttet. Dertil kommer ofte en lang række sociale problemer og et højt forbrug af hash og/eller andre stoffer. Med den integrerede behandlings- og uddannelsesindsats skaber daggrupperne en sammenhængende hverdag for de unge. Undervisningen sigter på, at give de unge tro på egne ressourcer og et øget selvværd for derigennem at styrke deres evne til og motivation for at lære. Ved at finde nogle veje til at styrke fagligheden hos den gruppe af unge i Københavns Kommune, der måske er mest marginaliserede, gør forvaltningerne en vigtig indsats både for disse unge men også for kommunens borgere i almindelighed. Helt konkret er formålet med samarbejdet mellem U-turn og Ungdomsskolen ved Ungdomsskolecenter Nord, at flere socialt udsatte unge får gennemført en 9. klasses afgangsprøve og at flere unge får en uddannelse. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 1 af 7

2 Fakta om de unge Der er pr. 1. maj unge indskrevet i daggrupperne. I alt har vi registreret 52 unge indskrevet i daggrupperne i perioden fra maj 2004 til maj Heraf har vi opsamlet og bearbejdet information om 46 til dato. Det er oplysningerne om disse unge, der danner grundlag for nedenstående. Køns- og aldersfordeling Ca. ¾ er af de unge i daggrupperne har været drenge og ¼-del piger. De unge i daggrupperne er i gennemsnit 16 år gamle. Køns- og aldersfordelingen fremgår i øvrigt nedenstående. 1 Kønsfordeling 28% 72% Mænd Kvinder Aldersfordeling - alle Antal år 15 år 16 år 17 år Alder 1 Køns- og aldersfordeling samt øvrige data om de unge baseres på EuroADAD tests samt andre statistiske oplysninger. Der haves valide data for 46 af de 52 unge, (svarende til 88,5 %). U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 2 af 7

3 Social baggrund Mange af de unge har en socialt belastet baggrund. Flertallet (60 %) har været anbragte på institutioner og i plejefamilier. De fleste har kriminalitet i bagagen, og de har ofte svære familierelationer. De er i reglen i forvejen kendte af socialforvaltningen. Antal anbringelser - hele livet 3% 40% 38% Aldrig 1-2 gange 3-4 gange 5-6 gange Forbrug af hash og andre stoffer Ud over de sociale og personlige belastninger har de alle et massivt forbrug af hash/stoffer og har haft dette gennem flere år, som det fremgår af nedenstående. Alle har prøvet hash og alle undtaget én har prøvet at drikke alkohol. Godt halvdelen har prøvet centralstimulerende stoffer. (Kokain, amfetamin, ecstacy m.fl.). En tredjedel har prøvet at sniffe gas eller andre inhalater. Kun ganske få har prøvet heroin eller andre opiater samt dopingstoffer. Endelig er alle undtaget én, rygere. For de unge, der svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har prøvet et givet stof, bedes de dernæst om at angive deres alder første gang, de prøvede det pågældende stof. Fordelingen på 4 aldersgrupper gengives i tabellen nedenfor Alder ved førstegangs brug <7 år 7-10 år år >14 år Ikke prøvet N= Alkohol Hash Amfetamin Sedativer Kokain Hallucinogener Klubstoffer (Ecstacy etc.) Inhalater Heroin/Opiater Steroider Tobak U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 3 af 7

4 De unges skoleerfaringer De unges skoleerfaringer er sjældent positive. De fleste kan således rapportere om en række skoleproblemer, som de jævnligt har oplevet, jævnfør nedenstående: Skoleproblemer, som de unge har oplevet dem (n=46): 32 pjækkede regelmæssig fra timerne 34 synes skolen kede ham/hende 17 synes timerne var for svære 22 var umotiverede til at klare sig godt i skolen 24 synes ikke der var/er sjovt at gå i skole 32 havde problemer med læren/lærerne 35 havde prøvet at blive sendt til /irettesat af inspektøren 12 havde læseproblemer 31 brugte sygdom til at komme væk fra skolen 12 følte sig fagligt begrænset i skolen (for nemt) 36 forstyrrede i klassen 31 lavede ikke lektier Alle de unge har oplevet at skifte skole. En opgørelse heraf viser, at 40 % har haft mellem 1-2 skoleskift og 60 % mellem 4 og 8 skoleskift. En gennemsnits ung i daggrupperne har skiftet skole 4 gange. Antal skoleskift - hele livet 3% 38% 40% 1-2 gange 3-4 gange 5-6 gange 7-8 gange Nogle skoleskift skyldes flytninger, men 37 % af de unge er blevet smidt ud af skolen en eller flere gange, ligesom 38 % har oplevet at være blevet bortvist i kortere eller længere periode fra deres skole. Næsten halvdelen af de unge har i deres sidste skoleforløb gået i specialklasse, og knapt 14 % har gået en klasse om. Ved indskrivningen i U-turn var ingen af de unge aktive i et skoleforløb og havde ikke været det i kortere eller længere perioder - i nogle tilfælde mere end 12 måneder. Deres faglige niveau er derfor meget ofte ikke alderssvarende. Det ligger typisk mellem klasse, og mange af dem har læsevanskeligheder. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 4 af 7

5 Undervisningstilbudet i U-turn Alle unge i U-turns daggrupper modtager undervisning tirsdag og torsdag i fagene dansk, matematik og engelsk. Mange af daggruppernes unge har i de forløbne par år taget folkeskolens afgangsprøve i Ungdomsskolen. Det er sket i dansk, engelsk og matematik. Prøverne er frugten af et målrettet arbejde, som vi til stadighed udvikler. Disse prøver er både afgørende for, at de unge senere kan få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også af stor betydning for de unges identitetsdannelse. Skoletilbudet er individuelt tilrettelagt Skoletilbudet varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Samarbejdet om at sikre det ideelle rum for læring i forståelse af hver enkeltes unges livssituation kræver god koordinering og lydhørhed lærere og daggruppemedarbejdere imellem. Der deltager altid både lærere og daggruppemedarbejdere i undervisningen. Den største udfordring er at give de unge mod på at lære igen. Der bruges derfor tid på at bearbejde tidligere skoleerfaringer og på at give de unge succesoplevelser, der gør undervisning til noget positivt for dem. Når en ny ung starter i daggruppen, kommer de til en velkomstsamtale ved første undervisningstime. I samtalen deltager de to lærere, den unges kontaktperson og den unge selv. Her gør vi os meget umage for at afdramatisere det at begynde i skole igen samtidig med at vi begynder at vurdere den unges faglige udgangspunkt og ikke mindst den unges motivation, drømme, mål og ønsker. Samtalen munder ud i en individuel undervisningsplan, som evalueres mindst en gang om måneden. De fleste unge oplever mødet med skolesituationen overraskende fattet og falder hurtigt til, men nogle unge oplever det at sidde på skolebænken igen som grænseoverskridende. En vigtig ambition for U-turns skoletilbud er, at ingen marginaliseres yderligere i mødet med skolen. Derfor skaber vi i samarbejde med den unge en plan for undervisningen, der forsøger at kombinere det spændende og sjove med det fagligt udviklende. Selve undervisningen er planlagt efter et fast ugeskema udarbejdet af lærerne, således at de unge hele tiden kan orientere sig i, hvad der skal ske den pågældende dag. Inden hver undervisning får de unge serveret et sundt måltid - morgenmad eller frokost hvilket har stor betydning for at skabe den optimale mulighed for de unges læring. At skoletilbudet i U-turn også rummer mulighed for en gang imellem at have en lærer for sig selv og få intensiv undervisning er vigtig for de gennembrud de unge ofte oplever i U-turns skoletilbud. Samtidig er det vigtigt at der er behandlere til stede i undervisningen, da de har et godt kendskab til de unge og på den måde ofte kan forebygge konflikter. Når de unge har oplevet deres hidtidige skolegang så fyldt med konflikter og nederlag, er tid og omsorg for hver enkelt ung afgørende for deres faglige udvikling. Samarbejdet mellem lærerne og daggruppens medarbejdere Samarbejdet mellem lærere og behandlere er således noget, der både foregår i den konkrete undervisningssituation og ved ugentlige møder. Lærerne har i det forløbne år oplevet en større grad af inddragelse i daggruppens pædagogiske udvikling og i den konkrete planlægning. Lærerne har f.eks. deltaget i et internat og en temadag, hvor de har bidraget væsentligt til evaluering og erfaringsopsamling i forbindelse med skoletilbudet. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 5 af 7

6 Både U-turns og lærernes tilgang til de unge er anerkendende, ressourcefokuseret og løsningsorienteret. Denne tilgang er vigtig i styrkelsen af de unges selvværd, hvilket igen påvirker for at muliggøre deres faglige udvikling. Resultater og forankring Reduktion eller ophør med forbrug af hash/stoffer U-turns helt overordnede mål med de unge fra daggrupperne er, at de reducerer eller ophører med deres forbrug af hash og/eller stoffer. Forbruget fluktuerer almindeligvis ganske meget over tid og det kan derfor være svært at give nøjagtige oplysninger om forbrugsudviklingen. Der opsamles dog løbende data om antal forbrugsdage og ca. forbrugsmængder fra behandlingens begyndelse til kontakten med U-turn ophører. Af de 32 unge, som er udskrevet og hvis data er færdigbehandlede, er 7 unge eller 22 % helt stoppet med at bruge hash, 13 unge eller 40 % har reduceret deres hashforbrug med over 75 %, og 6 unge (19 %) har reduceret med minimum 50 %. Andre 6 unge havde ved udskrivningen et uændret forbrug. 22% 40% Uændret forbrug Reduceret ca. 50 % Reduceret ca. 75 % Ophørt (N=32) Forankring i en meningsfuld hverdag Sideløbende med reduktion eller ophør med stofforbruget er et helt afgørende mål, at de unge forankres i en meningsfuld hverdag efter U-turn (arbejdsforløb eller uddannelse). Der arbejdes derfor bevist med hele den unge, og ikke snævert med deres forbrug af hash eller stoffer. Når den unge indskrives til behandling gennemføres et omfattende struktureret interview med den unge. På baggrund af dette lægges en fremtidsplan sammen med den unge. Det betyder blandt andet, at der fra starten arbejdes med, hvad den unge skal efter behandlingen i U-turn. Dette understøttes af, at der i behandlingsprogrammet er indlagt forankringsbesøg. Det vil sige, at de unge besøger EGU, produktionsskoler, Ungdomsskolen, Nye Veje, Teknisk skole m.v.. De unge får derved realistiske billeder på drømme og muligheder. I indeværende skoleår, har vi endvidere fået tilknyttet en vejleder fra OBS-team et under Center for Vejledning. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 6 af 7

7 Folkeskolens afgangsprøve For så vidt angår afgangsprøverne forholder det sig således, at der i foråret 2005 blev tilmeldt 9 unge til 9. klasse afgangsprøve. Året efter blev 12 unge tilmeldt afgangsprøven. Alle bestod med et samlet gennemsnit svarende til landsgennemsnittet. I indeværende skoleår er der blevet gennemført en række prøveeksamener, der har givet de unge et indtryk af hvad der skal til for at bestå 9. eller i enkelte tilfælde 10. Klasse. Lærerne gør meget ud af, at prøveeksamener ikke må blive en nederlagsoplevelse, men en mulighed for positiv feedback, så de unge kan målrette deres skolegang endnu mere i forhold til det de skal forbedre. 10 unge er blevet tilmeldt en eller flere eksamener på 9. eller 10. klasses niveau i maj/juni Prøverne bliver afholdt både på Ungdomsskolens Dagkursus og på U-turn. Arbejde og uddannelse Af de 32 unge som i dag er registreret som værende helt udskrevet af U-turn, er de 23 (72 %) kommet videre i arbejde eller uddannelse, som følger: 7 i lønnet arbejde 2 i arbejdspraktik 9 uddannelse 5 i Spydspidsen 4 er kommet i anden behandling og 5 er udskrevet til ingenting. Samlet vurdering Ved indskrivning i daggruppe i U-turn interviewes den unge systematisk, Blandt andet skal den unge give udtryk for på hvilke områder de mener at have størst hjælpebehov på syv områder (fysisk og psykisk helbred, sociale forhold, familie, skole/uddannelse/arbejde, kriminalitet samt stoffer og alkohol). Af disse besvarelser fremgår det klart, at hjælpebehov/problemer på områderne stoffer samt skole/uddannelse/arbejde er de mest påtrængende. Undervisningen er således kernen i dagbehandlingstilbuddet i U-turn. At U-turn kan tilbyde de unge kvalificeret undervisning, der kan føre til eksamen eller blot give dem mod på at modtage undervisning igen, er helt afgørende for behandlingsresultaterne og er af afgørende betydning for de unges videre liv. Det er U-turn og Ungdomsskolens samlet vurdering, at vi ved samarbejdet omkring daggrupperne har skabt et helt nyt koncept for, hvordan undervisning og behandling kan integreres til stor hjælp for nogle af de mest udsatte unge mennesker i København. Ungdomsskolecenter Nord Preben Gregersen / Linda Herzberg U-turn Unna Madsen U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2007 Side 7 af 7