U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008

Transkript

1 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2008 Om at gå fra A til B Da de unge begyndte i U-turn blev hver enkelt interviewet. De blev bl.a. spurgt om de kunne genkende en række skoleproblemer fra deres egen tilværelse. Her er listen prioriteret efter hvor mange, der har svaret ja til, at de kunne genkende de nævnte problemer: LISTE A 78 % forstyrrede i klassen 78 % havde prøvet at blive sendt til /irettesat af inspektøren 74 % synes skolen kedede ham/hende 70 % pjækkede regelmæssig fra timerne 69 % havde problemer med læren/lærerne 67 % lavede ikke lektier 67 % brugte sygdom til at komme væk fra skolen 52 % synes ikke der var/er sjovt at gå i skole 48 % var umotiverede til at klare sig godt i skolen 37 % synes timerne var for svære 26 % havde læseproblemer 26 % følte sig fagligt begrænset i skolen (for nemt) Forleden satte de unge i U-turns daggruppe sig sammen for at snakke om, hvad deres bedste erfaringer og oplevelser ved at gå i skole i U-turn var. Hver enkelt kom med sine erfaringer og meninger, som blev hørt og diskuteret og skrevet ned. Så nu har vi også en liste med de unges egne udsagn: LISTE B De voksne er ikke som lærere, de er flinkere, man kan snakke med dem og de melder ikke en til politiet. Hvis man kom på en almindelig skole og fortalte, at man ikke havde røget hash i halvanden dag, ville de kigge mærkeligt på en. Her får man lov til at nyde rusen over sejren. F.eks. en dreng som J han ville ikke holde mange minutter andre steder. Der ville han bare blive opfattet som en problemting. Men her er han okay. Sexundervisning er sjovt. "Man skal ikke sidde på en stol i 6 timer om dagen". "Man møder senere, så man kan komme op om morgenen". "Det er kun to gange om ugen, det giver mindre stress". "Man bliver ikke overset". "Lærerne gider hjælpe dig. I andre skoler, jeg har prøvet, synes lærerne ikke, at det er deres opgave at hjælpe dig, hvis der er noget, du ikke kan finde ud af. Lærerne bliver sure, hvis der er noget, man ikke ved". "Vi får god sund mad, og det gør, at vi bedre kan lære noget". "Der er ingen lektier". "Læreren ved meget også rigtig mange sindssyge ting". "Man gider mere". "Der er tid til individuelle hensyn". "Lærerne ved, at vi tager stoffer, og ved hvordan de skal være overfor os". "Vi får tilpas hjælp i undervisningen. De hjælper med det, der er svært, men de laver ikke tingene for os". U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2008 Side 1 af 6

2 Prøv at se på de to lister i sammenhæng: Liste A indeholder de voksnes udsagn, som de unge er blevet bedt om at forholde sig til. Liste B indeholder de unges egne udsagn. Liste A er blevet til ved at spørge om fastlagte, lukkede kategorier af skoleproblemer. Liste B ved at spørge åbent om bedste erfaringer. Liste A er blevet til gennem individuelle interviews. Liste B er blevet til i en gruppe, hvor erfaringerne har kunnet deles og diskuteres undervejs. Ideen med U-turns skoletilbud kan kort beskrives som at gå fra A til B. Både teoretisk, metodisk og i sit grundlæggende sigte mod at give de unge tro på egne ressourcer og et øget selvværd for derigennem at styrke deres evner til og motivation for at lære. Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største udfordring er at give de unge mod på at lære igen. Der bruges derfor tid på at bearbejde tidligere skoleerfaringer og på at give de unge succesoplevelser, der gør undervisning til noget positivt for dem. Den unge starter med en velkomstsamtale ved første undervisningstime, der skal afdramatisere det at begynde i skole igen samtidig med at den unges faglige udgangspunkt, motivation, mål og ønske. Samtalen munder ud i en individuel undervisningsplan. En vigtig ambition er, at ingen marginaliseres i mødet med skolen. Derfor forsøger U-turn at kombinere det spændende og sjove med det fagligt udviklende. Selve undervisningen er planlagt efter et fast ugeskema. Inden hver undervisning får de unge serveret et sundt måltid - morgenmad eller frokost hvilket har stor betydning for at skabe den optimale mulighed for de unges læring. At skoletilbudet i U-turn også rummer mulighed for en gang imellem at have en lærer for sig selv og få intensiv undervisning er vigtig for de gennembrud de unge ofte oplever i U-turns skoletilbud. Samtidig er det vigtigt at der er behandlere til stede i undervisningen, da de har et godt kendskab til de unge og på den måde ofte kan forebygge konflikter. Tid og omsorg for hver enkelt ung kan være helt afgørende for deres faglige udvikling. Fakta om de unge Mange af de unge i daggruppen har i lang tid været uden et undervisningstilbud eller har reelt ikke fulgt de tilbud, de har været tilknyttet. Dertil kommer ofte en lang række sociale problemer og et højt forbrug af hash og/eller andre stoffer. Knapt ¾ af de unge i daggrupperne er drenge, de øvrige piger. Aldersfordelingen fremgår af nedenstående: U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2008 Side 2 af 6

3 Kønsfordeling, U-turns daggrupper, Aldersfordeling, U-turns daggrupper Piger 31% 17 år 41% 14 år 6% 15 år 20% Drenge 69% 16 år 33% (Alle unge i daggrupper, , n=51) Mange af de unge har en socialt belastet baggrund. Flertallet har været anbragte på institutioner og i plejefamilier. De fleste har kriminalitet i bagagen, og de har ofte svære familierelationer. De er i reglen i forvejen kendte af socialforvaltningen. De har ofte mange skoleskift og nederlag med sig fra folkeskolen. Som det fremgår af nedenstående tabel har næsten halvdelen (47 %) 4 eller 5 skoleskift bag sig, når de starter i U-turn. Antal skoleskift inden U-turn (n=51) Antal sager Uoplyst Antal skoleskift Nogle skoleskift skyldes flytninger, men mange af de unge er blevet smidt ud af skolen en eller flere gange, ligesom en del har oplevet at være blevet bortvist i kortere eller længere periode fra deres skole. Næsten halvdelen af de unge har i deres sidste skoleforløb gået i specialklasse, og knapt en tredjedel har gået en klasse om. Ved indskrivningen i U-turn var ingen af de unge aktive i et skoleforløb og havde ikke været det i kortere eller længere perioder - i nogle tilfælde mere end 12 måneder. Deres faglige niveau er derfor meget ofte ikke alderssvarende. Det ligger typisk mellem klasse, og mange af dem har læsevanskeligheder. I 2005 blev 18 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 9 med eksamen. I 2006 blev 16 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 9 med eksamen. I 2007 blev 17 unge udskrevet af U-turns daggrupper. Heraf 7 med eksamen. U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2008 Side 3 af 6

4 Alle unge i U-turns daggrupper modtager undervisning tirsdag og torsdag i fagene dansk, matematik og engelsk. Mange af daggruppernes unge har i de forløbne par år taget folkeskolens afgangsprøve i Ungdomsskolen. Det er sket i dansk, engelsk og matematik. Prøverne er frugten af et målrettet arbejde, som vi til stadighed udvikler. Disse prøver er både afgørende for, at de unge senere kan få mulighed for at tage en uddannelse, men det er også af stor betydning for de unges identitetsdannelse. Af de 51 unge, der blev udskrevet fra U-turns daggrupper blev 49 % udskrevet efter at have taget en eksamen i U-turn. En enkelt tog Folkeskolens 10. klasses prøve. De øvrige 24 tog Folkeskolens Afgangsprøve (9. klasse) i dansk, engelsk og matematik. De gennemsnitlige standpunktskarakterer og prøvekarakterer fremgår af nedenstående tabel. ('Antal' refererer til det antal personer, den pågælden kategori omfatter). Eksamensresultater : FAG STANDPUNKTSKARAKTERER PRØVEKARAKTERER ANTAL 9. KL. ANTAL 10. KL. ANTAL FSA* ANTAL FS10* DANSK Læsning 2 7, , Retstavn. 11 6, , Skriftligt 4 7,5 8 7,3 19 7,1 1 6,0 Orden 5 6,8 2 8,0 19 7,5 1 7,0 Mundtlig 4 7,8 8 8,0 18 8,6 1 9,0 MATEMATIK Færdighed ** 3 6, , Problemløsn. 3 5, , Skriftlig 2 6,5 6 6,5 12 5, Orden , Mundtlig 2 6,5 6 6,5 13 6, ENGELSK Skriftlig 3 7,3 1 8,0 5 6, Mundtlig 5 8,2 6 7,3 18 8,2 1 10,0 * FSA: Folkeskolens afgangsprøve. FS10: Folkeskolens 10. klasse prøve ** Matematiske færdigheder og matematisk problemløsning afløste i 2007 kategorierne M. skriftlig og M. mundtlig. Orden i matematik indgik ikke i 2006 og Karaktergennemsnittet for U-turns unges afgangsprøver er i nedenstående tabel blevet sammenlignet med resultaterne for alle københavnske folkeskoler (2005). I de mundtlige sprogfag har U- turns unge klaret sig godt i forholdet til gennemsnittet for hele København. Dansk Matematik Engelsk FAG Retstavn Skriftlig Orden Mundtlig Skriftlig Mundtlig Mundtlig U-turn 5,8 7,1 7,5 8,6 5,5 6,4 8,2 Kbh ,7 8,0 7,8 8,4 7,8 8,0 8,3 Kilde: Der er pr. d.d unge indskrevet i daggrupperne. Heraf regner vi med at 8 går til eksamen. Forbrug af hash og andre stoffer Ud over de sociale og personlige belastninger har de alle et massivt forbrug af hash/stoffer og har haft dette gennem flere år, som det fremgår af nedenstående. Alle har prøvet hash og alle undtaget én har prøvet at drikke alkohol. Godt halvdelen har prøvet centralstimulerende stoffer. (Kokain, amfetamin, ecstacy m.fl.). En tredjedel har prøvet at sniffe gas U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2008 Side 4 af 6

5 eller andre inhalater. Kun ganske få har prøvet heroin eller andre opiater samt dopingstoffer. Endelig er alle undtaget én, rygere. For de unge, der svarer bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har prøvet et givet stof, bedes de dernæst om at angive deres alder første gang, de prøvede det pågældende stof. Fordelingen på 4 aldersgrupper gengives i tabellen nedenfor: Alder ved førstegangs brug <7 år 7-10 år år >14 år Ikke prøvet N= Alkohol Hash Amfetamin Sedativer Kokain Hallucinogener Klubstoffer (Ecstacy etc.) Inhalater Heroin/Opiater Steroider Tobak Resultater og forankring Reduktion eller ophør med forbrug af hash/stoffer U-turns helt overordnede mål med de unge fra daggrupperne er, at de reducerer eller ophører med deres forbrug af hash og/eller stoffer. Forbruget fluktuerer almindeligvis ganske meget over tid og det kan derfor være svært at give nøjagtige oplysninger om forbrugsudviklingen. Der opsamles dog løbende data om antal forbrugsdage og ca. forbrugsmængder fra behandlingens begyndelse til kontakten med U-turn ophører. Af de 51 unge, som er udskrevet og hvis data er færdigbehandlede, er 11 unge eller 22 % helt stoppet med at bruge stoffer, 18 unge eller 75 % har reduceret deres forbrug med over 75 %, og 11 unge (22 %) har reduceret med minimum 50 %. Andre 5 unge (10 %) havde ved udskrivningen et uændret forbrug. Der foreligger ikke oplysninger om de sidste 6 unge. Ændring i stofforbrug ved ophør i U-turn Ophørt 22% Uoplyst 12% Uændret 10% Ca. 50% reduktion 22% Ca. 75% reduktion 34% (N=51) U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2008 Side 5 af 6

6 Forankring i en meningsfuld hverdag Sideløbende med reduktion eller ophør med stofforbruget er et helt afgørende mål, at de unge forankres i en meningsfuld hverdag efter U-turn (arbejdsforløb eller uddannelse). Der arbejdes derfor bevist med hele den unge, og ikke snævert med deres forbrug af hash eller stoffer. Når den unge indskrives til behandling gennemføres et omfattende struktureret interview med den unge. På baggrund af dette lægges en fremtidsplan sammen med den unge. Det betyder blandt andet, at der fra starten arbejdes med, hvad den unge skal efter behandlingen i U-turn. Dette understøttes af, at der i behandlingsprogrammet er indlagt forankringsbesøg. Det vil sige, at de unge besøger EGU, produktionsskoler, Ungdomsskolen, Nye Veje, Teknisk skole m.v.. De unge får derved realistiske billeder på drømme og muligheder. Arbejde og uddannelse Af de 51 unge som i dag er registreret som værende helt udskrevet af U-turn, er de 45 (88 %) kommet videre i arbejde eller uddannelse. De fordeler sig som følger: 13 unge kom i lønnet arbejde (26 %) 8 unge kom i arbejdspraktik (16 %) 17 unge påbegyndte uddannelse (33 %) 7 unge kom i anden behandling, (anbringelse, bosted) (13 %) 6 unge var der ikke planer for ved udskrivelsen (12 %) Undervisningen er et helt centralt element i dagbehandlingstilbuddet i U-turn. At U-turn kan tilbyde de unge kvalificeret undervisning, der kan føre til eksamen eller blot give dem mod på at modtage undervisning igen, er helt afgørende for behandlingsresultaterne og er af afgørende betydning for de unges videre liv. Det er U-turn og Ungdomsskolens samlet vurdering, at vi ved samarbejdet omkring daggrupperne har skabt et helt nyt koncept for, hvordan undervisning og behandling kan integreres til stor hjælp for nogle af de mest udsatte unge mennesker i København. Ungdomsskolecenter Nord Preben Gregersen / Linda Herzberg U-turn Unna Madsen U-turn, socialforvaltningen, Københavns Kommune, maj 2008 Side 6 af 6