Til. Randers Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. 04. juli 2014 RANDERS KOMMUNE ANALYSE AF EJENDOMS- ADMINISTRATIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til. Randers Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. 04. juli 2014 RANDERS KOMMUNE ANALYSE AF EJENDOMS- ADMINISTRATIONEN"

Transkript

1 Til Randers Kommune Dokumenttype Rapport Dato 04. juli 2014 RANDERS KOMMUNE ANALYSE AF EJENDOMS- ADMINISTRATIONEN

2 RANDERS KOMMUNE ANALYSE AF EJENDOMSADMINISTRATIONEN Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 Analyse af ejendomsadministrationen INDHOLD 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering Den nuværende opgaveløsning Den nuværende struktur Miljø og Teknik Sundhed og ældre Social- og arbejdsmarked Børn, Skole og Kultur Økonomi De nuværende styringsprincipper og den økonomiske ramme 9 3. To alternative modeller for organisering Elementer i en strukturændring Model A: Videreudvikling af den nuværende model Administrativt samarbejde og fælles organisering Praktisk udførende samarbejde og fælles organisering Model B: Etablering af ejendomscenter Administrativt samarbejde og fælles organisering Praktisk udførende samarbejde og fælles organisering Anbefaling Organisering og styring Økonomisk potentiale vurdering 21

4

5 Analyse af ejendomsadministrationen 1. INDLEDNING Hermed foreligger Rambølls analyse af ejendomsområdet i Randers Kommune. Rambøll har arbejdet inden for rammerne af det kommissorium, der er fastsat for det samlede projekt. Randers Kommune har i kommissoriet fastlagt, at organiseringen på bygningsområdet skal kunne realisere følgende mål for udvikling af ejendomsområdet: Sigte mod en professionel og økonomisk rationel ejendomsdrift og en reduktion af Randers Kommunes driftsudgifter på området Understøtte kerneopgaverne bedst muligt, tage højde for særlige lokale behov og sikre en høj kvalitet og fleksibilitet for brugerne Udnytte og udvikle de ressourcer, der allerede er i organisationen Sikre de bedste muligheder for fagligt fællesskab og kompetenceudvikling for medarbejderne Sigte mod en optimal udnyttelse af den samlede bygningsmasse med fuld gennemsigtighed omkring driftsudgifter, arealforbrug og vedligeholdelsesniveau på de enkelte bygninger. Rambølls opgave er at bidrage til projektet ved at analysere hele ejendomsområdet, og belyse det økonomiske potentiale i en sammenlægning, beskrive begrænsninger og barrierer samt opstille 2-3 modeller for fremtidig ejendomsdrift efterfulgt af en anbefaling af den mest hensigtsmæssige model. Vurdering af byggetekniske forhold og bygningernes vedligeholdelsesstand er således ikke en del af analysens kommissorium. Rambøll har i rapporten alene set på optimeringsmulighederne ved valg af andre organiserings- og styringsformer og ikke analyseret et muligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Rapporten indeholder i afsnit 2 en gennemgang af den nuværende opgaveløsning og styringsprincipperne på bygningsområdet. Efter beskrivelsen af status opstilles i afsnit 3 to alternative modeller for en ændret organiseringsmåde. Begge modeller vil kunne forbedre mulighederne for at realisere de opstillede mål. I afsnit 4 redegøres for Rambølls anbefaling til valg af fremtidig organisering på området. I samme afsnit beskrives desuden det forventede økonomiske potentiale ved de to modeller. Desuden redegøres for hvorfor der er forskelle mellem modellernes evne til at realisere potentialet, hvilke konsekvenser en ændring kan få og de særlige hensyn der skal tages ved en eventuel gennemførelse. Nærværende rapport omhandler kun den organisatoriske ramme. Der er således ikke taget stilling til omfang af eventuelle udbud. De mulige ændringer der er beskrevet i afsnit 4 kan gennemføres med uændret antal ledere på området. En ændring i organisationsformen og optimering af arbejdsprocesserne forventes ligeledes ikke at medføre et behov for afskedigelser på området. Efter valg af en ny organisationsmodel vil der være behov for at tilrettelægge en systematisk gennemførelsesproces. Analyseprojektets forløb Rambølls del af projektet er igangsat i november 2013 og afsluttet i juni Der har løbende været afholdt møder med projektledelsen i Miljø og Teknik for at koordinere dataindsamling m.v. På økonomiområdet har sagsbehandlere i forvaltningerne været behjælpelige med at indsamle data til analysen. 1

6 Der er desuden gennemført interview med 42 personer, heraf enkelte som gruppeinterview. Alle interview er gennemført i december måned Interviewpersonerne er udvalgt af Projektgruppen og dækker alle forvaltningsområderne, både centralt og decentralt. Endelig har Rambøll i januar 2014 gennemført to workshops med deltagelse af i alt ca. 50 ledere og medarbejdere, som berøres af en eventuel omlægning. Ideer, ønsker og forventninger fra interviewrunde og workshops er her indarbejdet i designet af de mulige organisationsmodeller. Hovedindtrykket fra workshops og interview er, at det især er vigtigt, at indarbejde ønskerne om at servicemedarbejderne fortsat skal være til stede på institutionerne, og at den daglige kontakt tilrettelægges nemt og fleksibelt. Rambøll har ligeledes i januar udsendt et spørgeskema til serviceledere på skoleområdet og ældreområdet, som er de to største bygningsområder. Servicelederne blev bedt om et skøn over tidsforbruget til hovedopgaverne på området.

7 Analyse af ejendomsadministrationen 2. DEN NUVÆRENDE ORGANISERING Ansvaret for vedligeholdelse af bygninger m.v. er i øjeblikket placeret hos de enkelte forvaltninger og institutioner (såkaldt decentral model) kombineret med, at afdelingen Bygninger i Miljø og Teknik fungerer som rådgiver og forvalter af bygningernes udvendige vedligeholdelse. I praksis betyder det, at den indvendige almindelige bygningsvedligeholdelse varetages af aftaleenhederne selv, og udgifterne til vedligeholdelsen afholdes af aftaleenhederne. Den udvendige bygningsvedligeholdelse varetages af Bygninger i Miljø og Teknik. Dette omfatter under et, det man kalder klimaskærmen. Drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer som f.eks. elevatorer, ventilationsanlæg, varmeanlæg, tyverialarmer, ABA-anlæg, belysningsanlæg, IT-netværk m.v., skal som udgangspunkt ligeledes vedligeholdes i et vist omfang af Miljø og Teknik via de centrale puljer. Den grundlæggende dispositionsret omkring ejendommene er således placeret hos institutionerne/aftaleenheden/fagforvaltningerne. I Randers Kommune har følgende konkrete opgaver især været diskuteret i løbet af projektet: Bygningsdrift og vedligehold udvendig Bygningsdrift og vedligehold indvendig Facility Management serviceopgaverne i bred forstand (rengøring, kantinedrift, mødesupport, post, låse-lukke funktioner på fritidsområdet, sikkerhed, planter etc.) Administration af bygningsmassen (eksterne lejemål, forsikringer etc.) Grøn vedligehold, snerydning, særlige haveanlæg ved ældreboliger etc. Tekniske installationer, ventilation og energistyring Porteføljestyring, optimering og beskyttelse af de kommunale værdier, køb og salg etc. Det vil i hovedtræk også være disse opgaver, der er i spil ved overvejelser om ændret organisering. 2.1 Den nuværende opgaveløsning Opgaverne på det kommunale ejendomsområde kan principielt inddeles i seks hovedområder: Investeringsforvaltning (eje/leje, køb/salg, nedrivning, ombygning, nyanlæg) Finansiel administrativ forvaltning på bygnings- og arealområdet (budget, kontrakter, aftaler vedr. ind/udlejning, aftalestyring med leverandører) Areal forvaltning (optimering af m2, lokaleudnyttelse, omflytninger, reduktion af behov for lokaler) Driftsforvaltning bygninger og arealer (drift og vedligehold af bygninger udvendig og indvendig, tekniske installationer, vedligehold af udenomsarealer, energistyring) Serviceforvaltning (rengøring, vægterordning, kantinedrift m.v.) Forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger, der understøtter kerneopgaverne i samarbejde med brugerne. I det følgende beskrives Randers Kommunes nuværende organisering af ejendomsdriften i forhold til denne opdeling. 1. Investeringsforvaltning (eje/leje, køb/salg, nedrivning, ombygning, nyanlæg) Investeringsforvaltning er en samlet betegnelse for styringen af bygningsmassen, og de værdier bygningerne udgør. 3

8 Randers Kommune har en samlet bygningsmasse på ca m 2, og den nuværende samlede ejendomsværdi er ca. 3,5 mia. kr. Det årlige forbrug til at drive bygningsmassen og arealerne omkring er på ca. 126 mio. kr. excl. løn til ansatte på området. Heraf er ca. 54 mio. kr. udgifter til lejeaftaler for bygninger, der ikke er kommunalt ejet. Ansvaret for stillingtagen til om det er bedst af eje eller at bo til leje, om bygninger skal købes eller sælges, om der skal foretages nedrivninger eller ombygninger, og hvilke nyanlæg der er nødvendige, er i øjeblikket placeret hos fagforvaltningerne og med Sekretariatet i Miljø og Teknik, som den enhed der skal forsøge at samle trådene i investeringsforvaltningen. Der træffes typisk beslutninger vedrørende bygninger ud fra en vurdering af det konkrete behov i hver enkelt situation. En samlet forvaltning og prioritering af de valgte bygningsløsninger foretages ikke systematisk i dag. Dette er en naturlig konsekvens af den valgte decentrale organiseringsform og en styringstilgang til bygninger, som er baseret på, at bygninger blot er en enkeltstående ramme for at løse kerneopgaven og ikke et forvaltningsområde i sig selv. 2. Finansiel administrativ forvaltning på bygnings- og arealområdet (budget, kontrakter, aftaler vedr. ind/udlejning, aftalestyring med leverandører) Den finansielle administrative forvaltning af budgetter, kontrakter, ind- og udlejning og aftalestyring i forhold til leverandører styres i dag både i de enkelte forvaltninger og på udvalgte områder ved fælles løsninger placeret hos en enkelt central forvaltningsenhed. Eksempelvis styres både økonomi og praktisk udførelse vedrørende udvendig bygningsvedligeholdelse af Bygninger i Miljø og Teknik, og forsikringsforhold styres i Økonomi. Desuden er der en række fælles rammeaftaler med leverandører, som kan anvendes af institutionerne. Budgetstyringen, aftaler med leverandører og den konkrete aftaleudformning indenfor de fælles rammer udmøntes af institutionslederne indenfor de principper, der er nedfældet i Randers modellen. Randers Kommune har valgt, at den finansielle administrative forvaltning også på bygningsområdet skal være forankret decentralt understøttet af fælles tiltag på delområder.

9 Analyse af ejendomsadministrationen 3. Areal forvaltning (optimering af m 2, lokaleudnyttelse, omflytninger, udfordre behov for lokaler) Areal forvaltning, i form af en samlet optimering og styring af hvordan de nuværende m 2 anvendes bedst muligt, er en vigtig opgave, som ligeledes håndteres i hvert område for sig. Miljø og Teknik arbejder med overordnede tiltag med henblik på koordinering. Især for at kunne koordinere om der findes tomme lokaler et sted, som kunne have været anvendt i stedet for at indgå et eksternt lejemål. 4. Driftsforvaltning bygninger og arealer (drift og vedligehold af bygninger udvendig og indvendig, tekniske installationer, vedligehold af udenomsarealer, energistyring) Driftsforvaltningen af bygninger og arealer er et meget stort udgiftsområde, både i form af indkøb hos eksterne leverandører og i form af antallet af egne ansatte til varetagelse af service og driftsopgaver. Området omfatter drift af bygningerne indvendigt (fx udskiftning af el-pærer) og udvendigt (fx rensning af tagrender), vedligeholdelse af bygningerne indvendigt (fx istandsættelse af rum) og udvendigt (fx udskiftning af vinduer), tekniske installationer (fx ventilationsanlæg), energistyring og vedligehold af udenomsarealer (fx græsslåning). Driftsforvaltningen består af flere elementer; en central styring, udførende funktioner og medarbejdere tilknyttet institutionerne og varetagelse af større opgaver i driftsafdelingen i Miljø og Teknik. Der er i januar 2014 ca. 200 egne medarbejdere, som beskæftiger sig direkte med bygninger og arealer. Hertil kommer eksterne leverandører og Materielgårdens medarbejdere med opgaver inden for især grøn vedligehold. Randers Kommune har herudover et driftssamarbejde med boligselskaber, som i øjeblikket årligt køber bygningsservicetimer og rengøringstimer. Boligselskaberne er samtidig udlejer af lokaler til kommunale institutioner. Bygningernes udvendige vedligeholdelse varetages af Bygninger i Miljø og Teknik. Den indvendige og udvendige drift varetages typisk af institutionerne og den indvendige vedligeholdelse og tekniske installationer varetages af institutionerne med hjælp fra Bygninger og Energisektion i Miljø og Teknik. Energistyring varetages af institutionerne med hjælp fra Energisektion i Miljø og Teknik. Der findes forskellige modeller for varetagelse af arealvedligeholdelsen hos institutionerne. Nogle steder løses opgaven af egne medarbejdere, andre steder er opgaven overladt til en ekstern leverandør, og nogle steder varetager Driftsafdelingen opgaven. På nuværende tidspunkt har Randers Kommune centraliseret den udvendige bygningsvedligeholdelse (klimaskærmen) i Bygninger, således at de decentrale enheder og fagforvaltningerne ikke selv har ansvaret for dette. Desuden har man på ældreområdet og til dels på socialområdet samlet de tekniske servicemedarbejdere i teams, der sammen sørger for drift og indvendigt vedligehold af flere bygninger. 5. Serviceforvaltning (rengøring, vægterordning, kantinedrift m.v.) Serviceområderne rengøring, vægterordning og kantinedrift er ligeledes udgiftsområder med en vis tyngde. Rengøring er med ca. 300 medarbejdere det største område, og medarbejderne er i dag ansat på de enkelte institutioner. Det har tidligere forgæves været forsøgt at samle styringen og optimere det samlede rengøringsområde. Der er desuden et større antal forskellige eksterne leverandører på rengøringsområdet i dag. 5

10 Randers Kommune har gennemført en række udbud inden for serviceområdet. Det drejer sig bl.a. om: Udbud af madlavning Udbud af forsikringsområdet Udbud af service på alarmer, elevatorer og solceller Udbud vedr. grøn drift, måtte-service m.v. Udbud af rengøring i de administrative bygninger Udbud af rengøring i de administrative/kommunale serviceområder på de tyve ældrecentre, hvor rengøringen nogle steder er outsourcet. Institutionerne løser opgaverne ved enten selv at forestå opgaverne, overlade opgaverne til Driftsafdelingen eller ved at indgå i de afholdte udbud. Servicemedarbejderen løser de resterende opgaver ved enten selv at forestå løsningen eller tilkalde en privat leverandør. Der er ikke en ensartet organisering af ejendomsdriften. Selv inden for ét forvaltningsområde kan organiseringen variere. Inden for enkelte forvaltningsområder er servicemedarbejderne organiseret, så de er backup for hinanden. Men på en række områder er der ikke et formaliseret tværgående service-samarbejde på området. 6. Forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger, der understøtter kerneopgaverne i samarbejde med brugerne Det specielle ved kommunal ejendomsforvaltning er, at formålet både er at optimere bygningsanvendelse og drift og samtidig skabe gode rammer for, at brugerne kan løse deres kerneopgaver. Der er et stort behov for innovative løsninger på hele bygningsområdet, og at facilitere udviklingen af gode løsninger på bygningsområdet Randers Kommune i samarbejde med brugerne er en vigtig opgave. Der er flere eksempler på gennemførte vellykkede udviklingsprojekter i den nuværende organisation. 2.2 Den nuværende struktur Randers Kommune har i øjeblikket organiseret ejendomsdriften med et decentralt ejerskab kombineret med en forvaltermodel, hvor afdelingerne Bygning, Klima og Energi samt Sekretariatet i Miljø og Teknik fungerer som rådgiver og forvalter ejendomsdriften. Bygninger er ansvarlig for bygningernes udvendige vedligeholdelse. De enkelte enheder i organiseringen gennemgås herunder Miljø og Teknik Miljø og Teknik forestår dels opgaver for eget område dels opgaver for hele kommunen efter forvaltermodellen. Forvalteropgaverne i Miljø og Teknik forestås af Sekretariatet, som bl.a. er ansvarlig for Køb og salg af fast ejendom Udlejning af ejendomme og rådgivning i forbindelse med leje af ejendomme Klima og energi sektionen, som bl.a. er ansvarlig for Rådgivning og vedligehold af tekniske installationer Energi projekter, udrulning af energistyringsværktøjer Bygninger, som bl.a. er ansvarlig for

11 Analyse af ejendomsadministrationen Bygningsvedligeholdelse og bygningsoptimering Projektering af kommunale byggeopgaver Projektledelse ved byggeopgaver Hertil kommer Driftsafdelingen, som løser budgetlagte opgaver samt opgaver efter aftale med forvaltninger og institutioner i Randers Kommune. Rådhusservice, som står for kantinedriften i de administrative bygninger, vagt m.v Sundhed og ældre I Sundhed og ældre forestås institutioners ejendomsdriftsopgaver af egne servicemedarbejdere, som enten selv løser opgaver eller køber sig til assistance. Ældreområdet Ældreområdet er opdelt i tre geografiske områder. I område Nord og område Syd refererer servicemedarbejderne til den administrative leder; mens de i område Vest refererer til centerlederen på Borupvænget. Alle rengøringsmedarbejdere refererer til de respektive centerledere. Servicemedarbejderne (pedellerne) er knyttet til én institution; men organiseret i de tre ældreområder og forventes at hjælpe hinanden indenfor hvert område, således at de i fællesskab dækker 6 7 ældrecentre. Langt størstedelen af ældrecentrene er opført som almene ældreboliger, der er ejet helt eller delvist af kommunen. Kommunen har pt. ansat boligselskabet Lejerbo som administrator. Herudover er der 2 selvejende ældrecentre, samt to ejendomme, som er ejet af pensionskasser, men drives på fremlejebasis af kommunen. Sundhedscenteret Sundhedscenteret er en ny kommunalt ejet bygning på m 2 og er karakteriseret ved flere forskellige lejere og mange daglige brugere. Centeret er også åbent aften og weekend. Opgaven løses af en servicemedarbejder på deltid. Øvrige opgaver løses ved eksternt køb af serviceydelser. Rådhusservice driver kantinen i Sundhedscenteret Social- og arbejdsmarked I Social- og arbejdsmarked forestås institutioners ejendomsdriftsopgaver af egne servicemedarbejdere, som enten selv løser opgaver eller køber sig til assistance. For to af institutionerne forestår servicemedarbejderne også andre opgaver: Børnecenter Randers Stort set alle bygnings- og praktiske opgaver klares med eget servicepersonale. Servicemedarbejderne arbejder også med morgenoptag, kørsel med brugerne, mindre specialløsninger vedr. hjælpemidler, flytning af beboere, IT installationer m.v. 7

12 Det skønnes, at ca. 50 % af servicemedarbejdernes tid er relateret til kerneopgaverne på institutionen. Voksen Bo Servicemedarbejderne forestår selv den indvendige vedligeholdelse, energistyring og ventilation. Servicemedarbejderne deltager i institutionernes kerneopgaver. De hjælper om morgenen og håndterer kørestole, lifte m.v. Det specialiserede dagområde Store dele af driften, eksempelvis rengøring og grønne arealer, forestås af brugerne, som en del af det socialpædagogiske tilbud de modtager Børn, Skole og Kultur I Børn, Skole og Kultur forestås institutioners ejendomsdriftsopgaver af egne servicemedarbejdere, som enten selv løser opgaver eller køber sig til assistance. Skolerne Der er stor forskel på, hvordan de enkelte skoler har valgt at løse de bygningsmæssige og praktiske opgaver. Der er ikke et formaliseret tværgående service-samarbejde på området. Der er 1 serviceleder på hver af de 24 skoler og i alt omkring 55 medarbejdere tilknyttet området, heraf en del i flexjob o.l. Servicelederne refererer til skolens leder. Der er 3 ansatte vagter til aften og weekend lukning plus vandprøver i svømmehallerne. Pasning af de grønne områder er et mix af selv at forestå opgaven, driftsafdelingen eller udliciteret. Børn/dagtilbud Dagtilbuddene har typisk ikke ansat servicemedarbejdere. Der er dog enkelte steder, hvor der anvendes kombinationsstillinger; pædagogisk medhjælper praktiske service opgaver. De fem store dagtilbud omfattende institutioner med i alt 800 børn har dagtilbuddet ansat 1 servicemedarbejder til at servicere dagtilbuddet. Der er fælles udbud af rengøring på daginstitutioner på vej. Der er gennemført fælles udbud af madlavning. Institutionslederne har typisk selv styringen af den indvendige bygningsvedligeholdelse og de praktiske opgaver. Ca. 1/3 af institutionerne bor til leje.

13 Analyse af ejendomsadministrationen Kultur og Fritid De fleste af bygninger på kultur- og fritidsområdet er indrettet specielt til formålet, og stiller særlige krav vedrørende tekniske installationer, indeklima, sikring, åbningstid mv. Kulturområdet omfatter markante kulturbygninger som Kulturhuset, Kejsergården og Værket og medborgerhuse som Fritidscentret, Helligåndshuset og Kulturhuset Langå. Hertil kommer et antal mindre filialer, magasiner, arkiver mv. Kulturhuset deles af Biblioteket, Museum Østjylland og Randers Kunstmuseum (lejemål). Biblioteket administrerer bygningsdriften, og fordeler udgifterne efter målere og kvadratmeter. Biblioteket er selv ansvarlig for ejendomsservicefunktionerne for hele Kulturhuset og de institutioner, der er placeret her. De seks medarbejdere løser både bibliotekets ejendomsdriftsopgaver og driftsopgaver samt opgaver, der vedrører biblioteksdrift. Rengøring i Kulturhuset varetages af egne medarbejdere, mens rengøring i de tre filialer varetages af rengøringsfirma. Kantinedriften er bortforpagtet og snerydning varetages ligeledes af ekstern leverandør. To bygninger på Værket er permanent udlejet til henholdsvis Randers Egnsteater og Randers Musikskole. Værkets egne bygninger og installationer er ikke en del af den fælles bygningsvedligeholdelse, og der stilles krav om høj standard af hensyn til publikum og den fortsatte udvikling af scene- og lyd-/lysudstyr. Fritidsområdet omfatter Randers Stadion, Kærsmindebadet, Udbyhøj Lystbådehavn, tre idrætshaller og en række omklædningsbygninger og klubhuse. Faciliteterne i gammel Randers Kommune er ikke en del af den fælles bygningsvedligeholdelse. Parkdriften omfatter også et antal toilethuse og aktivitetsrum. Skoler og andre kommunale lokaler anvises efter folkeoplysningsloven til fritidsbrugere. Lukning af skoler efter fritidsbrugere om aftenen og i weekender sker ved en kombination af ansat personale, bistand fra halinspektører og vagtfirmaer. Der ydes endvidere driftstilskud til 19 selvejende idrætshaller og til over 100 foreningsejede eller lejede bygninger og lokaler efter folkeoplysningslovens regler. Rengøringsopgaven på kultur- og fritidsområder løses nogle steder af eget personale, nogle steder af driftsafdelingen, nogle steder af private firmaer og nogle steder af foreningerne Økonomi Økonomi varetager administrationen af forsikringer vedrørende bygninger. Alle skader under kr. betales af kommunen selv; mens skader over kr. anmeldes til Gensidige, som der i øjeblikket er aftale med. Præmien for hele kommunens forsikringsaftale vedrørende bygninger er p.t. på 3,2 mio. kr. 2.3 De nuværende styringsprincipper og den økonomiske ramme Randers Kommunes forvaltning af ejendomsdriften er funderet i Randers-modellen, som beskriver den måde, hvorpå Randers Kommunes økonomiske decentralisering af ansvaret er tilrettelagt. Randersmodellen hviler på to søjler: aftalestyring og økonomisk decentralisering. 9

14 Det centrale i Randers-modellen er, at Byrådet skal indgå aftaler med samtlige arbejdspladser, herunder selvejende institutioner, afdelinger samt centrale afdelinger og stabe. Styringen af Randers Kommune sker på grundlag af en mål- og rammestyringsmodel, som har til formål at sikre: byrådets rolle som politikskaber inddragelse af brugere og personale fokus på opfølgning og resultater fokus på tværgående politikker helhed sammenhæng mellem mål/vision og budget/handling Der er tale om aftalestyring, hvor byrådets overordnede vision og politik bindes sammen med aftaleenhedernes udviklingsmål gennem indgåelse af aftaler. Det er formålet med Randersmodellen, at den skal understøtte en vidtgående decentralisering. Hovedprincippet i Randersmodellen er således, at lederen af aftaleenheden har kompetence til f.eks. at ansætte og - inden for nogle personalepolitiske retningslinjer - afskedige medarbejdere samt forhandle løn. På det økonomiske område betyder Randersmodellen økonomisk decentralisering, dvs. adgang til at foretage overførsler fra løn til øvrig drift og fra øvrig drift til løn samt adgang til overførsel af over- og underskud mellem årene. Budgetterne for udvendig bygningsvedligeholdelse omfatter Anlægsbevillingerne: Central pulje til bygningsvedligehold Pulje til energibesparende foranstaltninger Solcelleenergi Driftsbevillingerne: Administrationsbygninger Driftsafdelingen Udvendig vedligeholdelse finansieres via en central pulje, som er en skattefinansieret anlægskonto. De centrale puljer administreres af Miljø og Teknik (Bygninger og Klima og Energi), som er ansvarlig for vedligeholdelse af ca etage-m 2 kommunale bygninger 1. Dette omhandler primært den udvendige bygningsvedligeholdelse, men også i et vist omfang den indvendige vedligeholdelse, primært i form af større reparationer på de tekniske anlæg og primære bygningsdele. Puljerne benyttes til vedligeholdelse af ejendomme tilhørende både Randers Kommune og de selvejende institutioner, der er indgået driftsaftaler med. Den almindelige daglige vedligeholdelse og reparation af mindre akutte skader varetages af institutionen selv. 1 Den samlede ejendomsportefølje er betydeligt større. Men de ca m 2 boligarealer på kommunes ældrecentre administreres og vedligeholdes af de boligforeninger, hvortil opgaven er udliciteret. Samtidig er det aftalt, at vedligeholdelsesopgaverne på Værket, driftsafdelingens bygninger, flere haller, biblioteket m.v. forestås af institutionerne inden for institutionernes budget.

15 Analyse af ejendomsadministrationen I forbindelse med budgetforhandlingerne i oktober 2012, blev det besluttet, at institutionerne fremover, grundet manglende budgetmidler til den centrale pulje i 2013, skulle overtage den planlagte indvendige bygningsvedligeholdelse inden for egne budgetmidler. Som led i analysen af ejendomsdriften er der foretaget en regnskabsanalyse for årene På bygningsområdet er der i 2012 anvendt i alt t.kr. Analysen viser følgende udgifter opdelt på udgiftsarter eksklusiv løn til personale: Art Udgift t.kr Køb, salg, leje og leasing 1) Rengøring Vedligeholdelse af bygninger (Indvendig vedligeholdelse samt udvendig vedligeholdelse for de institutioner, som har eget budget hertil) Indvendigt vedligehold (Miljø og Teknik) Udvendigt vedligehold (Miljø og Teknik) Alarm og sikring Renovation Skatter og afgifter på bygninger Øvrige driftsudgifter I alt Note 1: Teksten er fra den autoriserede kontoplan, men reelt vedrører det alene leje og leasing 11

16 3. TO ALTERNATIVE MODELLER FOR ORGANISERING Foranstående gennemgang viser bredden i opgaveløsningen og organiseringen på bygningsområdet. Som nævnt indledningsvis skal en ændret organisering af bygningsområdet kunne realisere følgende mål: Sigte mod en professionel og økonomisk rationel ejendomsdrift og en reduktion af Randers Kommunes driftsudgifter på området Understøtte kerneopgaverne bedst muligt, tage højde for særlige lokale behov og sikre en høj kvalitet og fleksibilitet for brugerne Udnytte og udvikle de ressourcer, der allerede er i organisationen Sikre de bedste muligheder for fagligt fællesskab og kompetenceudvikling for medarbejderne Sigte mod en optimal udnyttelse af den samlede bygningsmasse med fuld gennemsigtighed omkring driftsudgifter, arealforbrug og vedligeholdelsesniveau på de enkelte bygninger. 3.1 Elementer i en strukturændring De organisatoriske byggeklodser, det kan overvejes at ændre på, kan illustreres således: Administrativt samarbejde og fælles organisering Investeringsforvaltning Finansiel og administrativ forvaltning Areal forvaltning Drifts forvaltning Service forvaltning Facilitere særlige udviklingsbehov Praktisk udførende samarbejde og fælles organisering Der kan således arbejdes hen imod ændringer på alle områder samtidig, eller ændringer på udvalgte områder ud fra en stillingtagen til: Hvordan kan det overordnede administrative samarbejde tilrettelægges; skal der vælges en fælles organisering, eller skal det baseres på et øget samarbejde uden at ændre grundlæggende på den nuværende organisering? Hvordan kan det praktisk udførende samarbejde mellem institutionerne tilrettelægges; via en fastere fælles organisering eller eksempelvis via øget frivilligt samarbejde mellem institutioner i et geografisk område eller indenfor samme institutionstype? Hvilke af de seks opgaveområder er det hensigtsmæssigt at samarbejde om på tværs henholdsvis fortsat lade aftaleenhederne løse selv? På baggrund af dialogen i projektforløbet vil Rambøll pege på to mulige modeller for organisering af ejendomsadministrationen i Randers Kommune:

17 Analyse af ejendomsadministrationen Videreudvikling af den nuværende decentrale organisationsmodel Etablering af et selvstændigt ejendomscenter Byggeklodserne og oversigten herunder illustrerer dog samtidig, at der er mulighed for at vælge mellem flere forskellige sammensætninger af opgaveplaceringerne, således at der reelt kan findes flere forskellige alternativer indenfor det viste udfaldsrum. Rambøll har valgt at pege på de to modeller som de bedste alternativer. I det efterfølgende beskrives de to alternative modeller for den fremtidige organisering af ejendomsdriften i Randers Kommune. Krav og ønsker identificeret under interview med ledere og medarbejdere er søgt indarbejdet i beskrivelsen af de to modeller, der således er tilpasset de specifikke forhold i Randers kommune. Som følge af de identificerede krav og ønsker bygger begge modeller på; at institutionerne beholder de servicemedarbejdere, som støtter varetagelsen af institutionernes kerneopgaver at der er lokal tilstedeværelse af servicemedarbejdere i forhold til bygningsdriften at der er fleksibilitet i udførelsen af opgaverne at ejendomsdriften er en servicefunktion i forhold til kerneydelserne, hvorfor brugervenlighed og fleksibilitet er et væsentligt fokusområde i en eventuel omlægning af ejendomsdriften. I oversigten herunder vises de to modeller sammenholdt med de seks opgaveområder. Opgaveområderne og de to modeller Videreudvikling af den nuværende model på ejendomsområdet Etablering af selvstændigt ejendomscenter Investeringsforvaltning (eje, leje, køb/salg, nedrivning, ombygning, nyanlæg) I denne model udvikles den tværgående koordinering og der opbygges fælles ekspertise på området. I denne model samles ejerskab til bygningerne og dispositionsretten ét sted i organisationen. Opgaven løses i dialog med brugerne. Finansiel administrativ forvaltning på bygnings- og arealområdet (budget, kontrakter, aftaler vedr. ind/udlejning, aftalestyring af leverandører) Arealforvaltning (optimering af kvm., lokaleudnyttelse, omflytninger) Driftsforvaltning for bygninger og arealer (drift og vedligehold af bygninger indvendig og udvendig, tekniske installationer, vedligehold af udenomsarealer, energistyring) Serviceforvaltning (rengøring, vægterordning, kantinedrift m.v.) Forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger Videreudvikling af kontraktstyringen og styringen af leverandøraftaler for hele bygningsområdet og alle forvaltninger vil være et naturligt næste skridt baseret på frivillige aftaler mellem forvaltningerne. Her kan f.eks en lokalebørs, hvor ledige lokaler bliver synlige for andre være en mulighed. Næste skridt i udviklingen på driftsområdet vil være at give forvalteren adgang til at koordinere og styre området mere end nu. Der kan mellem institutionerne indgås frivillige aftaler om samarbejder om de praktisk udførende opgaver. Serviceopgaverne kan puljes, og der kan eksempelvis skabes samarbejdsløsninger mellem institutioner i samme geografiske område. Frivillig fælles styring af rengøring og vagt er oplagt at samle hos en fælles forvalter. Udvikling af nye bygningsløsninger foregår allerede nu tæt på brugerne. Her placeres kompetencen til at styre alle former for aftaler på bygnings- og arealområdet hos ejendomscentret. Ejendomscentret vil styre lokaleudnyttelsen på tværs af forvaltningerne, tage ansvaret for ledige lokaler og sammen med brugerne udfordre behovet for lokaler. Driftsansvaret for bygninger og arealer samles og styres centralt. Det aftales med brugerne, hvordan den løbende kontakt og serviceniveauet skal være. Ansvaret for vagt og sikring for alle kommunale bygninger samles i ejendomscentret. Rengøringsstyring er ligeledes en fælles opgave her. Et ejendomscenter vil samle ekspertisen på bygningsområdet og vil kunne bidrage med innovative løsningsforslag. 13

18 3.2 Model A: Videreudvikling af den nuværende model Administrativt samarbejde og fælles organisering Udgangspunktet i denne model er at bygge videre på den nuværende organisering og igangsætte tilpasninger på de områder, der kan skabes enighed om at drive i fællesskab, men stadig indenfor rammerne af en decentral beslutningsmodel. I praksis vil det administrative og praktiske samarbejde kunne øges ved at samle flere opgaver hos forvalteren i Miljø og Teknik og ved at øge samarbejdet på udførende niveau på tværs af forvaltningsområderne. På det administrative niveau kan dette ske ved, at institutionen/aftaleenheden selv vælger at overlade opgaver til Bygninger/Energisektion/Driftsafdelingen o.a. med henblik på et frivilligt samarbejde om en bedre fælles ressourceudnyttelse. Dispositionsretten og budgettet vil fortsat være hos institutionen, men forvalteren vil kunne stille betingelser for samarbejdet for at kunne løse opgaverne optimalt. Der kan principielt indgås aftaler inden for alle de områder, der er nævnt foran. Det kan være i form af generelle fælles spilleregler eller en aftale mellem den enkelte institution og forvalteren. Derefter vil den konkrete opgaveløsning typisk foregå i et samspil mellem institution og forvalter. Hvis institutionen ikke er tilfreds med forvalterens opgaveløsning, kan opgaven tages retur til institutionen. Fordelen ved at videreudvikle den nuværende model er, at den nuværende styringsmodel bevares, og at der kun sker mindre ændringer baseret på frivillige aftaler mellem institutionerne. Ulempen vil være, at der kun vanskeligt kan realiseres stordriftsfordele og udnyttes synergier på tværs af forvaltningerne på kort sigt. Den nuværende organisering af opgaverne i Miljø og Teknik påvirkes kun, hvis der indgås frivillige aftaler om, at Miljø og Teknik skal forestå nye opgaver. Det vil således være en del af aftalen at fastlægge i hvilket omfang, Miljø og Teknik skal kompenseres for at påtage sig nye opgaver. Ved videreudviklingen af den nuværende model oplever brugerne som udgangspunkt ingen ændringer sammenlignet med den nuværende dagligdag. Institutionslederen vil fortsat have ansvaret, og servicemedarbejderne vil fortsat være til stede på institutionen som i dag Praktisk udførende samarbejde og fælles organisering Som eksempel på konkret øget praktisk samarbejde kan nævnes ældreområdet. I dag er servicemedarbejderne knyttet til én institution; men organiseret i de tre ældreområder og det er aftalt, at servicemedarbejderne skal hjælpe hinanden indenfor hvert område, således at de i fællesskab dækker 6 7 ældrecentre. Dette kan eksempelvis udbygges ved at samle alle servicemedarbejdere i én organisation, der bliver mere fleksibel og kunne løse flere lidt større opgaver på tværs af områderne. Tilsvarende kan samarbejdet inden for Social- og arbejdsmarked området udbygges, så servicemedarbejderne løser opgaver for flere institutioner, end den de er ansat ved. Det samme vil være muligt på skoleområdet, hvor der i dag ikke er etableret et samarbejde på tværs af skolerne. Daginstitutionerne har generelt ikke ansatte servicemedarbejdere og ville kunne få stor gavn af at få bistand fra andre kommunale institutioners servicemedarbejdere i samme geografiske område. Interviewene med servicemedarbejderne viser, at der vil være en vis opbakning til ved frivillige aftaler at organisere serviceopgaverne i lokale teams i et område. Skolelederne har også givet udtryk for, at de naturligvis vil kunne forestå opgaven for de institutioner, de i øvrigt samarbejder med og som ligger tæt på. Eksempelvis daginstitutioner i samme lokalområde.

19 Analyse af ejendomsadministrationen En ulempe ved videreudvikling af den nuværende decentrale model kan være, at det er vanskeligt at få overblik over og optimere alle bygninger og lejemål og prioritere ressourceanvendelsen på tværs af organisationen. Bygningsområdet er ikke et selvstændigt fokusområde i en decentral organisering, og der foregår således ikke en samlet overordnet drøftelse og styring af eksempelvis bygnings- og pladsbehov. Modellen vil kunne bidrage til at opfylde besparelsesmålet og de langsigtede mål i kommissoriet i det omfang, der overføres opgaver til forvalteren, og forvalteren dernæst får mulighed for at arbejde med optimering af opgaverne i sammenhæng. Effekten kan afhænge af institutionernes ønsker til variationer i serviceniveauet. Effekten kan påvirkes af, om forvalteren skal administrere mange særordninger. Det vil være muligt at videreudvikle organisationen, så der på sigt bliver et bedre grundlag for at kunne hente effektiviseringsgevinster ved fælles tiltag. Gevinsterne opstår primært ved samling af driftsopgaverne i større puljer hos forvalteren. Effektiviseringsgevinsten bliver størst i det omfang dispositionsretten overlades til forvalteren, og forvalteren får mulighed for at fastlægge et fælles serviceniveau og vælge en fælles udfører til samme opgavetype på tværs af institutioner. Interviewene har vist en vis opbakning til at overlade flere opgaver til Miljø og Teknik. Det drejer sig primært om indvendig vedligeholdelse, dele af administrationen af bygningsmassen samt bygningsporteføljestyring. I forhold til indvendig vedligeholdelse kan det primært henføres til de manglende budgetter på området. Det har tidligere være forsøgt at samle rengøringsområdet under en fælles forvalter; men ændringen blev opgivet igen. Hvis en såden videreudvikling af den nuværende model skal give resultater også på kort sigt kræver det, at der tages initiativ til igangsætning og styring af de frivillige samarbejder mellem institutionerne. Det er ikke givet at et sådant initiativ kommer fra institutionerne selv. Institutionernes fokus er typisk på kerneopgaverne og ikke på støttefunktionerne som der er tale om her. En metode til at understøtte det frivillige samarbejde kan være at træffe en beslutning om, at der skal etableres en bygnings-netværks-organisation med deltagelse af både forvalter og repræsentanter fra institutionerne i et geografisk område på tværs af forvaltningsområderne. Forvalteren kan stå for den løbende opfølgning og koordinere netværksaktiviteterne. 3.3 Model B: Etablering af ejendomscenter Administrativt samarbejde og fælles organisering I modellen med det selvstændige ejendomscenter udpeges bygningerne m.v. til et primært forvaltningsområde, ansvaret samles, og der opbygges en organisation med faglig ekspertise og beslutningsret på hele bygningsområdet. I modellen bliver der fokus på og mulighed for at varetage opgaver, som typisk ikke bliver eller kan varetages i den første model. Det drejer sig eksempelvis om at kunne etablere en sammenhængende styring og prioritering på tværs af forvaltningsområderne indenfor: Investeringsforvaltning (eje/leje, køb/salg, nedrivning, ombygning, nyanlæg) Finansiel administrativ forvaltning (budget, kontrakter, ind/udlejning, aftalestyring med leverandører) Areal forvaltning (optimering af m 2, lokaleudnyttelse, omflytninger, udfordre behov for lokaler) Driftsforvaltning bygninger og arealer (leverandørstyring, drift og vedligehold af bygninger udvendig og indvendig, tekniske installationer, vedligehold af udenoms arealer, energistyring) Serviceforvaltning (rengøring, vægterordning, kantinedrift m.v.) Forvaltning af særlige udviklingsbehov og behov for innovative løsninger, der understøtter kerneopgaverne i samarbejde med brugerne. 15

20 Modellen bygger således på, at samtlige områder overflyttes til ejendomscenteret, hvor ejendomscenteret vil have eget budget samt kompetence og ansvar indenfor de ovennævnte områder. Rådhusservice vil således her være en del af ejendomscentret; mens Driftsafdelingen typisk vil være leverandør af de specialopgaver ejendomscentret bestiller; medmindre der vælges en helhedsorienteret driftsmodel som organisatorisk ramme for samarbejdet. Denne model vil påvirke fagforvaltninger og institutioner, hvis det besluttes at overføre opgaver til ejendomscenteret. Ejendomscenteret vil for at kunne fungere skulle tilføres budgetterne og råderetten på hele ejendomsområdet fra fagforvaltningerne samt tildeles administrative ressourcer fra fagforvaltningerne i forhold til den tid, der anvendes på området i dag Praktisk udførende samarbejde og fælles organisering Ved at bruge ejendomscenter-modellen oplever brugerne, at ca. halvdelen af servicemedarbejderne kommer til at indgå i ejendomscentrets organisation, men fortsat vil være fysisk tilstede på institutionerne. Den anden halvdel af servicemedarbejderne forbliver på institutionen, hvor de tager sig af de opgaver, der relaterer sig institutionens kerneopgaver. Opgaver, der ikke flyttes. De tilbageværende servicemedarbejdere arbejder således uændret videre på institutionen og med institutionslederen, centerchefen eller adm. chefen som daglig leder. Alle institutioner får en daglig kontaktperson i det lokale ejendomscenter-team, og medarbejderne fra ejendomscenteret kommer dagligt på de største institutioner for at kontrollere installationer og bygninger eller udføre vedligeholdelsesopgaver. De institutioner, der ikke tidligere har haft en servicemedarbejder, får også nu muligheden for at blive serviceret fra ejendomscentret. Der indgås en serviceniveauaftale mellem institutionen og ejendomscenteret, hvori det beskrives, hvad institutionen kan forvente, hvilke daglige kontaktpersoner der står til rådighed, døgnvagt, langsigtet vedligeholdelsesplan, aftale om projekter, ændrede lokalebehov m.v. En videreudvikling af modellen med et selvstændigt ejendomscenter kan være, at brugerne/institutionerne får status af lejere, der betaler husleje til Ejendomscentret for det aktuelle lokalebehov. Dette giver blandt andet mere fokus på at tilpasse lokalebehovet, og Ejendomscenteret får et ansvar for anvendelsen af tomme lokaler. Indførelse af en huslejemodel kan dog først indføres efter en dyberegående analyse, idet en huslejedel har både fordele og ulemper. Dette er ikke en del af denne analyse; men nævnes blot som en mulig videreudvikling af ejendomscentret til senere beslutning. Institutionslederne er især bekymrede for, om en samling af de udførende medarbejdere i et Ejendomscenter skaber for lang afstand i det daglige mellem institutionerne og de tekniske servicemedarbejdere. Der løses i dag serviceopgaver, som understøtter løsningen af institutionernes kerneopgaver; eksempelvis at en teknisk servicemedarbejder på biblioteket også kører bogbussen. Bogbuskørsel er ikke en ejendomscenter opgave, og derfor skal opgaven fortsat kunne løses på institutionen. Derfor skal der, hvis model B vælges, omorganiseres så de nuværende tekniske servicemedarbejder-ressourcer deles i to organisatoriske dele, således at nogle fortsat løser serviceopgaver for institutionen med reference til institutionslederen, og andre overføres til de udførende team i ejendomscentret opdelt i geografiske områder. Samtidig skal de tekniske servicemedarbejdere fortsat være fysisk til stede på de lokale institutioner til daglig, parallelt med at de indgår i ejendomscenterets faglige organisation. Dette vil imødekomme behovet for nærhed og tæt kontakt til institutionerne, samtidig med at fordelene ved en samlet ejendomsorganisering udnyttes.

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Beskytte værdien af de kommunale bygninger samtidig med at rammerne for at løse kommunens kerneopgaver bliver bedst mulige

Beskytte værdien af de kommunale bygninger samtidig med at rammerne for at løse kommunens kerneopgaver bliver bedst mulige NOTAT Projekt Analyse af Ejendomsdriften Kunde Randers Kommune Dato 31. juli 2014 Til Randers Kommune Fra Rambøll 1. Principper for fremtidig organisering af ejendomsdriften Rambøll foreslår at etablere

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

Høring om ændrede principper for ejendomsadministration i Holstebro Kommune.

Høring om ændrede principper for ejendomsadministration i Holstebro Kommune. .1 Til alle fagudvalg og høringsberettigede bestyrelser i Holstebro Kommune Dato: 14-12-2012 Sagsnr.: 041801-2007 Henv. til: Poul Munk-Poulsen Tlf.: 9611 7660 Høring om ændrede principper for ejendomsadministration

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Budgetområde: 825 Ejendomme og Bygningsforbedring

Budgetområde: 825 Ejendomme og Bygningsforbedring Regnskab Indsatserne på Ejendomme og Bygningsforbedring omfatter: Investeringsforvaltning (udvikling og optimering af ejendomsporteføljen via køb/salg, nybyggeri, ombygning/renovering). Administrativ og

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Viborg Kommune Januar 2015

Viborg Kommune Januar 2015 Viborg Kommune Januar 2015 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Facility Management enheden i Viborg Kommune... 3 Facility Management enhedens funktioner... 3 Ejendomme & Energi... 3 Rådhusbetjente og drift

Læs mere

Notat. Centralisering af Servicefunktionen. (pedeller) og den indvendige bygningsvedligeholdelse. Torben Gregersen/ Lars-Bo Johansen.

Notat. Centralisering af Servicefunktionen. (pedeller) og den indvendige bygningsvedligeholdelse. Torben Gregersen/ Lars-Bo Johansen. Notat Centralisering af Servicefunktionen (pedeller) og den indvendige bygningsvedligeholdelse. Udarbejdet af: Torben Gregersen/ Lars-Bo Johansen Dato: 20. juli 2012 Sagsnummer.: 00.16.02-A00-2-22 Version:

Læs mere

Forslag til indførelse af Facilities Management i Silkeborg Kommune

Forslag til indførelse af Facilities Management i Silkeborg Kommune Forslag til indførelse af Facilities Management i Silkeborg Kommune 9. november 2010 Indledning Facilities Management (FM) er en måde at organisere ejendomsdriften på, hvor ansvar og kompetencer er samlet

Læs mere

Chef for Ejendomme, Aarhus Kommune

Chef for Ejendomme, Aarhus Kommune December, 2014 Job- og personprofil vedrørende stillingen som Chef for Ejendomme, Aarhus Kommune Den hidtidige chef for Ejendomme har fået nyt job i en anden kommune. Vi søger derfor en ny chef til et

Læs mere

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion

Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion Principper for fordeling af budget vedrørende central organisering af bygningsvedligeholdelse og servicefunktion (Revideres løbende) Udarbejdet af: Sagsnummer.: Version nr.: Morten Sørensen / Lis Christiansen

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

CAS Service Leverance Aftale

CAS Service Leverance Aftale CAS Service Leverance Aftale INDHOLDSFORTEGNELSE CAS SERVICE LEVERANCE AFTALE...3 1.0 DEFINITIONER...3 1.1 AFTALEN...3 1.1.1 AFTALEGRUNDLAG...3 1.1.2 AFTALENS FORMÅL...3 1.1.3 AFTALEN...4 1.1.4 IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT...4

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Kommunal ejendomsadministration

Kommunal ejendomsadministration Eli Nørgaard, Simon Hartwell Christensen og Kasper Lemvigh Kommunal ejendomsadministration Foranalyse af mulighederne for benchmarking, beregning af produktivitetspotentiale og inspiration til realisering

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Temperaturmålingen af den ny organisation for teknisk service i Viborg Kommune er iværksat af den bredt sammensatte referencegruppe,

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet

Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet Job- og kravprofil Driftsleder - daglig ledelse og udvikling af driftsområdet til Vitus Bering Innovation Park i Horsens Indledning VitusBering Innovation Park er ejet af VIA University College og Insero

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Job- og personprofil Centerchef. Center for Arealer og Ejendomme

Job- og personprofil Centerchef. Center for Arealer og Ejendomme Job- og personprofil Centerchef Center for Arealer og Ejendomme April 2013 Side 1 af 8 1. Om Lyngby-Taarbæk Kommune og den nye administrative hovedstruktur Lyngby-Taarbæk Kommune har ca. 52.000 indbyggere

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk

Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov. Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk Københavns Ejendomme (KEjd) Det kommunale vedligeholds- og renoveringsbehov Gyrithe Saltorp ZU15@kff.kk.dk KØBENHAVNS 1 Om Københavns Ejendomme (KEjd) KØBENHAVNS 2 Porteføljen er vores omdrejningspunkt

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

En innovativ vej til effektiv drift

En innovativ vej til effektiv drift En innovativ vej til effektiv drift Boligkontoret Danmark Ida Ravnholdt Poulsen Maj 2015 Introduktion Ida Ravnholdt Poulsen Ansat i Sekretariatet i Boligkontoret Danmark Projektleder på projektet En innovativ

Læs mere

Optimeret ejendomsdrift

Optimeret ejendomsdrift Optimeret ejendomsdrift Hvad er fordelene ved optimeret ejendomsdrift? Optimeret ejendomsdrift er: Skarp planlægning. Konstruktiv dialog med fagfolk. Gode relationer mellem ejer, brugere, håndværkere og

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Centerchef Center for Ejendomme Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med ansættelse af en ny centerchef til Center for

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Gældende fra Indhold 1. Formål 2. Generelle bestemmelser 3. Drift og vedligehold 4. Adgang til idrætsfaciliteterne 5. Budget

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Analyse af kommunal ejendomsdrift

Analyse af kommunal ejendomsdrift Analyse af kommunal ejendomsdrift Spørgeskemaundersøgelse gennemført af KTCs faggruppe for kommunal ejendomsdrift Efterår 2012 Formand Morten Hallgreen, faggruppen Kommunal ejendomsdrift 1 1. Hvordan var/er

Læs mere

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning

mer kompetent FM COWI og Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Samarbeid for økt effektivitet og mer kompetent FM Poul Henrik Due COWI og Dansk Facilities Management netværk Disposition Præsentation Kan danske erfaringer bruges i Norge? - sammenligning Resultater

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Vedligeholdelse af haller Info til selvejende og selvadministrerende

Vedligeholdelse af haller Info til selvejende og selvadministrerende Vedligeholdelse af haller Info til selvejende og selvadministrerende haller VÆKST OG BÆREDYGTIGHED JANUAR 2015 Vedligeholdelse af selvejende og selvadministrerende haller Hallerne I Holbæk Kommune er der

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold

Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Planlægning og styring af bygningsdrift og -vedligehold Lidt historik SKI koordinerede i 2011, på vegne af en række skoler, udbud på byggesyn og vedligeholdelsesplaner. Flere end 20 skoler indgik samme

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Gymnasiefællesskabet i Roskilde

Gymnasiefællesskabet i Roskilde Gymnasiefællesskabet i Roskilde Samarbejdsmodel Vi har samarbejder på personaleadministration, jura, It, løn, Bogholderiområdet og Bygningsområdet. 2007 6 Selvstændige Gymnasier 2013-15 Gymnasier Lokal

Læs mere

Notat. Fremtidig drift af hjælpemiddeldepot i Middelfart Kommune

Notat. Fremtidig drift af hjælpemiddeldepot i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4690 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Forslag til ny organisering af Randers Kommune

Forslag til ny organisering af Randers Kommune Forslag til ny organisering af Randers Kommune Randers kommune skal spare 150 millioner kroner heraf er de 60 millioner kroner med henblik på et forhøjet anlægsniveau. Økonomiudvalget har besluttet at

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program Facility Management Ernst & Young Benchmarking Program 1 Agenda Facility Management i TDC Organisering Nøgletal Genudbud Erfaringer med E & Y benchmarking program Ledelsesrapportering Løbende optimering

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT

EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT EN INNOVATIV VEJ TIL EFFEKTIV DRIFT KONFERENCE 28. SEPTEMBER 2015 BOLIGKONTORET DANMARK KLAUS KRAMSHØJ, SENIORKONSULENT IDA RAVNHOLDT POULSEN, PROJEKTLEDER En innovativ vej til effektiv drift Udlændinge-,

Læs mere

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse

Notat. 1. Etablering af den sammenlagte hjemmepleje på én adresse Til: Kopi til: ØKU og KMB MADB og INKR BALLERUP KOMMUNE Dato: 10. juni 2015 E-mail: kcs@balk.dk Kontakt: Karsten Schrøder Sagsid: 82.25.00-P20-2-15 Notat Sammenlægning af Hjemmeplejen på Telegrafvej 4

Læs mere

1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. 2 af 28. Hvilket forvaltningsområde hører din aftaleenhed under? * Sundhed og Ældre. Social og Arbejdsmarked

1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. 2 af 28. Hvilket forvaltningsområde hører din aftaleenhed under? * Sundhed og Ældre. Social og Arbejdsmarked 1 af 28. Velkommen til spørgeskemaet. I det følgende vil du blive stillet en række spørgsmål om, hvordan du oplever en række administrative arbejdsopgaver primært inden for økonomi - og personaleområdet.

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Budget 2015-2018. CEIS - LokaludvalgMED Rengøring

Budget 2015-2018. CEIS - LokaludvalgMED Rengøring 000-08 Udlicitering eller nye samarbejdsformer Dato: 22. september 2014 Dok. Id. 219303/14 LokaludvalgMED Rengøring har drøftet ovennævnte effektiviseringsforslag, der har stor betydning for 155 ansatte

Læs mere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Mere værdiskabelse med right-sourcing Aktiviteterne stiger. Omkostningerne følger ikke med

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Driftsaftale. mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og x

Driftsaftale. mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og x Driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og x Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem dialogbaseret aftalestyring. I den

Læs mere

Datarapport. - Undersøgelse af de decentrale lederes oplevelse af administrative arbejdsopgaver samt deres forslag til forenklinger

Datarapport. - Undersøgelse af de decentrale lederes oplevelse af administrative arbejdsopgaver samt deres forslag til forenklinger Datarapport - Undersøgelse af de decentrale lederes oplevelse af administrative arbejdsopgaver samt deres forslag til forenklinger Version 4, d. 14. maj, 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Aftale for Socialpædagogisk enhed

Aftale for Socialpædagogisk enhed Aftale for Socialpædagogisk enhed Overskrifter for aftalens mål 1 Nye borgere på Frøgård Allé 2 Opstart Taastrup Torv Dato: [ ] Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Grete Ringgaard Leder Underskrift

Læs mere