Redderen Nr. 2 Marts årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 2 Marts årgang

2 2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 4 Side 10 Stærke prøvekaniner Der blev gået til stålet, da 25 redderelever prøvekørte den nye fysisk test for potentielle ambulanceredder-elever. Bedre værktøjer Redderen kiggede forbi, da en halv snes reddere var på konflikthåndteringskursus hos DAPUC i Silkeborg. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil journalist@redder.dk Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, wv@peoffset.dk, tlf: Side 14 RL Årsmøde 2013 Mødecenter Odense dannede rammen om Reddernes Landsklubs Årsmøde, uddeling af Studierejselegat og generalforsamling i RAV. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Redderelever viste vejen... 4 Seminar om akutberedskabet i Silkeborg Nyhedsbrev fra RUS Hvorfor stiller du op...? Formand gjorde status Stemmer fra debatten: RAV: 2012 var et fantastisk år Studierejselegat til unge USA-farere En redders forsikringer Fransk redder har skrevet religiøs guide for redningsfolk... 23

3 Nr. 2 Marts Leder Sporene skræmmer, men... Sporene skræmmer, når talen falder på tests. De repetitionstests, som ambulanceredderne underkastes i øvrigt som en af meget få faggrupper har i al fald tidligere været en plage for mange. Garvede reddere har ligget søvnløse, og nogle behandlere har frivilligt valgt at blive assistenter. Heldigvis er det i dag i vid udstrækning lykkedes at tvinge en testform med et mere humant ansigt igennem. Men som sagt, sporene skræmmer. Det er nok også en af årsagerne til, at vi fra faglig side har næret en betydelig skepsis over for fysiske tests. Men det skal medgives, at der ligger en god portion sund fornuft bag den fysiske test, som ansøgere fremover skal bestå for at komme i betragtning som ambulanceredder-elever i Falck. Det er hårdt arbejde at køre ambulance tempoet og effektiviteten er høj, patienterne bliver tungere, og der er tunge løft, akavede arbejdsstillinger, bårer og udstyr. Derfor er det synd for de unge mennesker, og ærgerligt for korpset, hvis man ansætter dem i et job, som de viser sig ikke at kunne holde til fysisk. Kan testen spare nogen for den oplevelse, så er det afgjort umagen værd. Inde i bladet omtaler vi en test af testen, som en flok københavnske redderelever gennemførte i en positiv atmosfære. Måske skal der justeres her og der, men generelt viste dagen, at man med en almindelig god fysik og lidt forberedelse fint kan klare sig igennem skærene. Og det gælder også kvinderne. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 36. årgang Ved otte-tiden var eleverne linet op på station Gentofte, klar til dagens strabadser. Redderelever viste vejen Elever fra hovedstaden prøvekørte fysisk test, som fremover er obligatorisk for ansøgere til uddannelsen som ambulanceredderelev Af Flemming F. Kyster - Det var hårdt! Sådan lød det fra en noget opkogt men også smilende Mikkel Vestergaard, da han netop havde gennemført den såkaldte Bronzecirkel. Han var en af de 25 redderelever, som i slutningen af januar var prøvekaniner for en fysisk test. En test, som fremover er obligatorisk for kandidater til uddannelsen som ambulanceredderelev i Falck. Testen omfatter ud over Bronzecirklen også løb, svømning og masteklatring. Men det var aktiviteterne i sportshallen på station Gentofte altså Bronzecirklen som den 22-årige redderelev fra Lyngby havde frygtet mest. - Jeg kunne godt mærke, at der er forskel på at træne Bronzecirklen selv og så gøre det med en instruktør, der har fokus på udførelsen. Men jeg synes, det gik fint, og jeg tilfreds med resultatet, siger Mikkel Vestergaard om sin tid, der landede på 11,30 minutter altså med fin margen til de maksimale 15 minutter. Godt forberedt Selv om de 25 redderelever blev ansat i efteråret 2012, og således ikke havde

5 Nr. 2 Marts noget direkte på spil ved den fysiske test, så havde de forberedt sig særdeles godt. Det gjaldt også for 23-årige Louise Juhl Nielsen fra Helsingør, som siden oktober har slidt i motionscentret og løbetrænet for at være helt klar til testen. For hende var der også en ekstra dimension: - Jeg har gerne villet vise, at piger også kan klare testen det har været en stor motivationsfaktor. I nogle af øvelserne i Bronzecirklen HAR drengene bare bedre forudsætninger, men vi kan altså også være med, lyder det fra Louise Juhl Nielsen. Det udsagn fik de kvindelige elever denne dag i Gentofte cementeret på fineste vis, og selv sluttede Louise Juhl Nielsen på flotte 12 minutter, tre minutter under tidsgrænsen. - Det var hårdt, og jeg fik lagt for hurtigt ud. Men jeg er meget tilfreds, smiler den 23-årige. Instruktion forud for Cooper løbetesten i Gladsaxe. Godt med test, men... Louise Juhl Nielsen er positiv over for, at redderelev-aspiranter skal kunne klare en fysisk test, for det ER et fysisk udfordrende job, de søger ind til. Men hun er lidt bekymret for, om testen og især Bronzecirklen kan afholde især kvinder fra at søge ind. Samme overvejelser har Steen Hjorth- Larsen, personaledirektør i Falck, gjort sig: - Det er en reel risiko. Men omvendt gør vi de unge mennesker en bjørnetjeneste, hvis vi tager dem ind til et job, som de viser sig ikke at kunne klare fysisk og det er uanset køn. Testen anskueliggør, at det ikke er et sygeplejerskejob, man søger ind til. Man skal håndtere bårer, udstyr, trapper, vanskelige skadesteder med videre. Pigerne på holdet klarede Bronzecirklen i flot stil, men de havde også forberedt sig godt. De fleste kan Steen Hjorth-Larsen vil naturligvis holde øje med, hvad testen betyder for rekrutteringen og om især Bronzecirklen skal justeres i forhold til de kvindelige ansøgere. - Men når man kender kravene lang tid i forvejen, så mener jeg som udgangspunkt, at langt de fleste vil kunne træne sig op til at matche dem. Og det synes jeg, dagen i dag viser på fornem vis, lyder det fra personaledirektøren, som selv deltog i de fysiske aktiviteter dagen igennem.

6 6 Redderen 36. årgang Ifølge Steen Hjorth-Larsen er der ikke aktuelle planer på tegnebrættet om at indføre fysiske tests for allerede ansatte medarbejdere. - Men jeg håber selvfølgelig, at dette vil være med til at fremme en kultur, hvor vi holder os i god form, så man har fysikken til at klare strabadserne. Tidligere var redderarbejdet meget afvekslende, men i dag er der specialisering og høj effektivitetsudnyttelse, og det kræver en god fysik, konstaterer han. 200 meters svømning i Gladsaxe Svømmehal. Ønske gået i opfyldelse For Jimmy Hartmann, formand for Falcksport, er de fysiske tests for ansøgere et længe næret ønske, som nu er gået i opfyldelse. Han har været en af hovedkræfterne bag ordningen, som i lang tid mødte modstand fra både A- og B-side i Falck. - Men der er sket en betydelig holdningsændring. Langt de fleste synes i dag, at det er et godt og rigtigt initiativ, fortæller han. Ud over at indikere, om man har fysikken til jobbet, så har testen en række sidegevinster, mener han: - En stærk fysik giver også en mere robust psyke, og man kan jo bare se på dette hold, hvordan de har glæde og sammenhold omkring dette projekt. Så jeg synes, alle vinder ved det, lyder det fra formanden, som til daglig er behandler i Fakse. Han har i øvrigt kunnet glæde sig over massiv opbakning fra kolleger, som gerne vil hjælpe som instruktører. Hele 70 mand, alle ambulancefolk og mange af dem uddannede instruktører, har Jimmy Hartmann på sin liste over hjælpere. Louise Juhl Nielsen Mikkel Vestergaard Den fysisk test Kilde: falck.dk Sidste punkt på dagsordenen: Masteklatring i Gladsaxe - dog ikke hele vejen op... Bronzecirkel 4 kropshævninger. 8 knæbøjninger, venstre 12 mavebøjninger 8 knæbøjninger, højre 10 armstrækninger 10 reaktionsøvelser 12 kropsbøjninger bagud 12 englehop Bronzecirklen skal gennemføres 3 gange på max 15 minutter for at bestå. Testens indhold er ens for M/K. Cooper Løbetest Løb så langt du kan på 12 minutter. Kravene svarer til et middel kondital og er gradueret efter alder og køn. Mænd mellem 20 og 24 år skal mindst kunne løbe 2620 meter på de 12 minutter. I den anden ende af skalaen skal kvinder mellem 30 og 34 år kunne løbe 2000 meter. Svømning Der skal svømmes 200 meter i svømmehal på max 7,5 minutter. Følgende svømmearter må anvendes: Brystsvømning, crawl, rygsvømning og butterfly. Du må ikke røre kanten under udførelsen. Masteklatring Med sikkerhed i fokus, skal du i denne øvelse klatre 20 meter op i et stigeløb og ned igen.

7 Nr. 2 Marts Seminar om akutberedskabet Med afsæt i tre KORArapporter blev der diskuteret præhospitalt arbejde i Regionernes Hus Af Flemming F. Kyster Hvordan designer vi et effektivt akutberedskab i Danmark? Sådan lød overskriften på et velbesøgt seminar, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) afholdt i Regionernes Hus i København i slutningen af januar. Blandt oplægsholderne var senior projektleder Anne Brøcker, KORA, som har analyseret forsøgsordningen med anæstesisygeplejersker i paramedicinerbilen i Thisted samt paramedicinernes effekt generelt i det præhospitale beredskab i Nordjylland. Interviews I den forbindelse har hun gennemført interviews med en lang række relevante aktører, lavet patientinterviews, lavet faglig audit på 50 cases samt studeret responstider, brug af kompetencer, økonomien og forskellig litteratur om emnet. Blandt konklusionerne var det, at anæstesisygeplejerskerne kun få gange brugte faglige kompetencer, som var specifikke for denne faggruppe. Her spillede det også ind, at der samtidig var et overlappende projekt, som tillod paramedicinere at intubere voksne med hjertestop, anførte Anne Brøcker. Hun fandt desuden, at der ikke var nogen synergi mellem faggrupperne, altså, at det ikke tilførte noget ekstra at lade paramedicinere og anæstesisygeplejersker rykke ud sammen. - Så forsøget med anæstesisygeplejersker vurderes overordnet set ikke til at have bidraget væsentligt til kvaliteten, konstaterede projektlederen. Højere kvalitet Til spørgsmålet om, hvorvidt paramedicinernes funktion har givet højere kvalitet i akutberedskabet, var svaret ifølge Anne Brøcker ja. Seminaret i Regionernes Hus var meget velbesøgt.

8 8 Redderen 36. årgang Hun fandt, at PM-bilerne var først på stedet i cirka 12 procent af de potentielt livstruende situationer, og de deltager i knap hver tredje potentielt livstruende situation. I halvdelen af PM-bilernes ture bruger paramedicinerne deres særkompetencer, mens det samme gælder for 17 procent af alle ambulanceture. Paramedicinerne er mest i aktion i kommuner langt fra Aalborg, og en samarbejdspartner som Sygehus Thy-Mors bekræfter, at paramedicinerne løfter den faglige kvalitet. Positive borgere Projektleder Pernille Skovbo Rasmussen, KORA, fortalte om sin undersøgelse af, hvordan borgerne i Region Sjælland har taget imod de præhospitale omlægninger dér. For to år siden indførte regionen en ny struktur, der blandt andet omfattede akutbiler med paramedicinere i yderområder, tilbagetrækning af lægebiler, ambulancer med paramedicinere og sygeplejersker i døgnberedskab på AMKvagtcentralen. Og ifølge Pernille Rasmussens undersøgelse er der ikke udbredt bekymring blandt borgerne over, at der er færre læger i det akutte beredskab. Omkring 80 procent af de adspurgte (spørgeskemaundersøgelse til 2047 relevante personer, hvoraf 870 har afgivet svar) erklærer sig meget tilfredse med hjælpen på skadestedet og transporten til sygehuset. 58 procent var meget tilfredse med overgangen til sygehuset, mens 69 procent var meget tilfredse med vejledningen ved 112-opkaldet. Knap ni ud af ti erklærer sig overordnet meget trygge eller overvejende trygge ved det akutte beredskab, oplyste projektlederen. Hun understregede, at det ikke er kvaliteten eller den nye models betydning for kvaliteten, der er blevet undersøgt, kun borgernes opfattelser. Pris og effekt Som tidligere omtalt har senior projektleder Pia Kürstein Kjellberg og hendes mand Jakob Kjellberg udarbejdet rapporten Præhospital indsats hvem redder dig, hvor de undersøger pris og effekt af de forskellige enheder på det præhospitale område. Fra venstre er det Grethe Gad, RUS, Henning Jans, præhospital leder i Region Sjælland, Grete Christensen, formand i DSR og Mads Koch- Hansen, formand for Lægeforeningen. Deres konklusioner med hensyn til transportformer var blandt andet, at ambulancer er standard/ baseline, at akutbiler giver hurtig respons og ekstra kompetence, og at helikoptere giver hurtig transport til specialiseret behandling, har en sandsynlig effekt på dødelighed men en uklar omkostningseffektivitet. Hvad kompetencer angår, så er ambulancebehandlere baseline, paramedicinere har ekstra kompetence (der savnes dog studier, der dokumenterer effekten), mens anæstesisygeplejersker ikke giver væsentlig ekstra kompetencer eller synergi. Læger: Er bedre til at intubere, men effekten er svær at afgøre på baggrund af de foreliggende studier, konstaterede Pia Kürstein Kjellberg. Hun viste også en prisopgørelse over de forskellige enheder, som nok kunne vække til eftertanke blandt spareivrige regionspolitikere. Efter Kjellbergs beregninger, som skal tolkes med forbehold, understregede hun, står eksempelvis en paramediciner-akutbil i cirka 3,1 millioner kroner, mens en anæstesisygeplejerskebemandet akutbil beløber sig til cirka 7,2 millioner kroner (blandt andet fordi der skal en redder bag rattet). Mangler at tale sammen Fagfolkene fra KORA havde i øvrigt oplevet, at de enkelte led i akutberedskabet nogle steder manglede viden om de andre tandhjul i systemet. Da én havde sat en stor gruppe med reddere, sygehuspersonale etc. stævne til interviews, var deres behov for at tale og diskutere indbyrdes så stor, at KORA-undersøgeren kunne være gået, uden nogen ville lægge mærke til det, som hun smilende formulerede det. - Den enkelte komponents effektivitet og performance er afhængig af samarbejdet med de øvrige i systemet, lød det, og der er måske en intern kommunikationsopgave at tage fat på ude i regionerne. Fokus på borgerne I den efterfølgende paneldebat, hvor blandt andre Grethe Gad fra Reddernes Udviklingssekretariat deltog, var alle enige om, at den bedst mulige hjælp til borgerne er det centrale ikke faggruppe-kampe. Men HVAD den bedst mulige hjælp så er, varierede naturligvis en del alt efter ståsted. Sygeplejerskeformand Grete Christensen erkendte, at de omtalte rapporter havde givet et par spark over skinnebenet, blandt andet i forhold til arbejdet i regeringens akutudvalg. Hun var dog ikke helt overbevist om samtlige konklusioner blandt andet anførte hun, at det var lidt problematisk at undersøge en test-ordning (anæstesisygeplejersker i Nordjylland) samtidig med, at en anden testordning for redderne (vedrørende intubation) rykkede ved hele undersøgelsens præmis.

9 Nr. 2 Marts Hun rejste spørgsmålet, om Dansk Index i tilstrækkelig grad omfavner anæstesisygeplejerskernes kompetencer, og hun fastholdt, blandt andet ud fra erfaringer i det gamle Vestsjællands Amt, at reddere og sygeplejersker kan lære af hinanden og kan bruge hinandens kompetencer til at løfte behandlingen af borgerne. Præhospital indsats hvem redder dig? Pris og effekt af forskellige komponenter i det præhospitale beredskab Oplæg på KORA debatseminar Pia Kürstein Kje lberg Senior projektleder Cand.sc ent.adm. ph d. ia Kü s ein Kjellbe g, Den præhospitale indsats i Region Sjælland - en undersøgelse af borgernes oplevelser og tilfredsh Pernille Skovbo Rasmussen, Helle Max Martin og Kåre Jansbøl Anne Brøcker 30.januar 2013 Anæstesisygeplejersker og paramedicinere i det præhospitale beredskab i Region Nordjylland Nytænkning? Henning Jans, præhospital leder i Region Sjælland, påpegede blandt andet, at de præhospitale systemer i regionerne er udformet på baggrund af en sygehusstruktur, som ikke findes mere. Måske skulle man begynde en nytænkning på området med et mere aktuelt udgangspunkt, mente han. Han kunne i øvrigt fortælle, at Region Sjælland har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til de andre regioner om generelle kvalitetskrav i akutberedskabet. Lægeformand Mads Koch Hansen og Grethe Gad mente samstemmende, at lægerne har en værdi i det præhospitale arbejde. - Vi anerkender, at lægerne har flere kompetencer, og at de har en plads på det præhospitale område, lød det blandt andet fra Grethe Gad. RUS mener, at lægerne er vigtige som sparringspartnere for ambulanceredderne og opfordrer til, at man ser på, hvordan de forskellige ressourcer i det præhospitale beredskab disponeres mest hensigtsmæssigt i forhold til borgerens behov. - Blandt andet derfor har vi opfordret regionerne til at nedsætte samarbejdsudvalg, hvor reddere, læger og mandskab fra vagtcentralerne kan udveksle erfaringer, siger Grethe Gad til Redderen. RUS mener desuden, at vi har et meget velfungerende præhospitalt system i Danmark, som vi skal være varsomme med at lave om på, uden evidensbaserede undersøgelser. - Vi i RUS arbejder målbevidst med at udvikle reddernes uddannelse, samt efter- og videre uddannelsesmuligheder, for at redderne er klædt på til at møde fremtidens udfordringer med mere komplekse patienter. Redderne er den eneste faggruppe, hvis uddannelse er målrettet det præhospitale felt. De spiller derfor også i fremtiden en central rolle i designet af det præhospitale beredskab, fastslår Grethe Gad. Funktionsansvarlig Paramediciner til Præhospitalt Center, Slagelse Præhospitalt Center i Region Sjælland er en travl enhed med dagligt operationelt ansvar for alt i relation til disponering og drift af regionens patienttransport, samt den præhospitale indsats i Region Sjælland. Vi forventer at du er uddannet paramediciner med bred klinisk erfaring fra behandling af akutte- og kritisk syge patienter, har praktisk kendskab til beredskabsarbejde, gerne med afsæt i tidligere job i redningstjenesten. Du har undervisningserfaring og kendskab til udstyr i ambulancetjenesten. Du besidder gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere både i skrift og tale. Du er systematisk og struktureret og projektledelseserfaring er en fordel. Hos os skal du bla. varetager opgaver så som: - Sundhedsfaglig visitering af opkald fra Bemande akutlægebil og akutbil - Varetage koordineringsopgaver og uddannelse Se hele opslaget på Job og karriere, quicknr Region Sjælland er med over medarbejdere regionens største arbejdsplads med et budget på 15 mia kr. Vi varetager opgaver inden for sundhed, regional udvikling og drift af en række sociale institutioner for i alt borgere.

10 10 Redderen 36. årgang 1-1 i Silkeborg En halv snes reddere var i februar på Konflikthåndteringskursus Af Flemming F. Kyster 1-1 er et ønskeresultat, hvis man spørger coach og underviser Glennie Grønne. Det uafgjorte resultat har ikke noget med fodbold at gøre. Det er den score, der opstår, hvis eksempelvis en redder og en patient/pårørende får løst en disput på en måde, så begge parter er tilfredse bagefter. Hvis det bliver 1-0 eller 0-1 hvis eksempelvis en redder tromler en beslutning eller en handling igennem - så er der på en eller anden måde en taber i mødet mellem de to parter. Kon- flikthåndtering bruges, hvor det er muligt, og magt, hvor det er nødvendigt. Ude af den Alt dette var blot en af mange pointer og gode værktøjer, som en halv snes deltagere med hjælp fra Uddannelses- og Kompetencefonden fik med sig fra et tredages kursus i Konflikthåndtering hos DAPUC. Reddere møder som bekendt vidt forskellige mennesker fra alle samfundslag i deres daglige arbejde mennesker som endda i situationen ofte er ude af den på grund af sygdom, ulykke, alkohol, stoffer, psykiske problemer eller andet. Det kan skabe grobund for konflikter, som bare kan være verbale, men i enkelte tilfælde også måske udarte sig til trusler eller ligefrem vold. Det kan være en ophidset pårørende, som blander sig i behandlingen, en aggressiv ungersvend i nattelivet, eller en patient, som nægter at samarbejde. Forskelligheder skal ikke undgås, men håndteres. Afspænde eller optrappe I disse situationer er det bestemt ikke lige meget, hvordan redderne kommunikerer og agerer, fortalte Glennie Grønne, som er coach, sygeplejerske, diplomuddannet i formidling og indehaver af konekt.dk. Hun fortalte blandt andet de 11 kursister, alle ambulancefolk fra Falck, at der findes afspændende og optrappende sprog. Hvis man blandt andet lader folk tale ud, er interesseret, stiller åbne spørgsmål og fokuserer på løsninger samt nutid/fremtid, så skaber det en helt anden nedtrappende atmosfære end at virke ligeglad, lidt bebrejdende, stille ledende spørgsmål og gå efter perso- De 11 reddere fik meget ud af kurset i konflikthåndtering, som RL har været med til at udvikle.

11 Nr. 2 Marts situationer med videre, så kan man bedre skabe overblik, motivere og etablere en sund dialog. Dette bliver på kurset understøttet af nogle rollespil, hvor deltagerne skal spille forskellige scenarier som eksempelvis redder eller patient. Man bytter også roller, så man kan opfatte og forstå situationen fra flere sider. Sjov udfordring Coach og sygeplejerske Glennie Grønne ledede slagets gang i Silkeborg. Ifølge Glennie Grønne er det en sjov udfordring at undervise reddere, blandt andet fordi de har en kontant tone, og dén skal hun være klar til at give igen på, fortæller hun med et smil. - Redderne er helt anderledes at undervise end eksempelvis et hold sygeplejersker. De er direkte og vil godt have konkrete emner på bordet, men de må erkende, at der ikke er nogen facitliste på dette felt. Opgaven er at give dem så meget med i værktøjskassen som muligt, som de så kan trække på og tilpasse i de forskellige situationer, siger Glennie Grønne. nen i stedet for problemet/at fokusere på sagen. Der er, fortæller Glennie Grønne, også forskel på diskussion og dialog. Jeg lytter for at finde fejl er eksempelvis ikke så konstruktivt som Jeg lytter for at forstå. Personlighedsanalyse DAPUC s coach introducerede også begrebet Konflikttrappen for kursisterne. Trappen illustrerer de enkelte trin fra en uoverensstemmelse starter eksempelvis at parterne bliver personlige, at samtale opgives til de øverste trin, som er åben fjendtlighed og polarisering (en af parterne fjerner sig). Hvis man forstår, hvor på trappen man er, jo bedre kan man mestre situationen og få den nedtrappet. Kursisterne får på kurset mulighed for at typebestemme sig selv ud fra en personlighedsanalyse og dermed blive bevidste om deres egne styrker og udfordringer i konfliktsituationer. Dermed tydeliggøres, udvides og nuanceres deres handlekompetencer. Giver overblik - Vi bruger blandt andet analysen til at lære mere om os selv og at forstå andre mennesker bedre, forklarer Glennie Grønne. Hvis man forstår, hvordan man selv og andre reagerer under pres, i spontane Tilfredse kursister ønsker et modul 2 Kursisterne på Konflikthåndteringskurset i februar var yderst tilfredse med kurset faktisk så tilfredse, at de ønskede en toer. - De ønsker at få fulgt op på deres læring, så den lagrer sig og ikke blot bliver endnu en mappe på reolen, fortæller underviser Glennie Grønne. Og det ser ud til, at ønsket kan gå i opfyldelse. Skolen er ved at finde datoer til et modul 2, og Glennie Grønne har forberedt materialet til modulet, som i øvrigt også bliver med introduktion til fysiske, voldsforebyggende greb, som der er udtrykt ønske om fra deltagerside. Blandt deltagerne var ambulanceassistent Ole Rodam, Silkeborg. Han var positivt overrasket over, at kurset ikke blot drejede sig om de konflikter, reddere kan møde i eksempelvis nattelivet, men havde et bredere og mere alment sigte. I evalueringen til Konflikthåndteringskurset var der blandt de otte besvarelser syv meget tilfredse og en tilfreds. Underviseren roses for at være meget kompetent, og der er god variation mellem tavleundervisning og øvelser/ cases, hedder det blandt andet.

12 12 Nyhedsbrev fra RUS Redderen 36. årgang Paramedicinere i helikopterne Som bekendt har regeringen valgt, at der i fremtiden skal være tre akutlægehelikoptere som supplement til det kørende præhospitale beredskab. På det sidste møde i 3F s arbejdsgruppe vedrørende præhospitale spørgsmål var der enighed om, at akutlægehelikopterne i fremtiden skal bemandes af de højeste kompetencer i det præhospitale setup. Det betyder, 3F vil arbejde på at sikre, at paramedicinerne bliver en del af bemandingen, sammen med speciallæger og piloter. Akutlægehelikopterne skal bruges til de mest alvorligt tilskadekomne og kritisk syge patienter, og det er derfor naturligt, at paramedicinernes lange erfaring med disse patientgrupper anvendes i denne sammenhæng. Paramedicinerne bør, efter 3F og arbejdsgruppens mening, uddannes yderligere til at varetage denne højt specialiserede opgave, f.eks. ved deltagelse i særlige kurser for helikoptermandskab. Ambulanceredder i Norge eller England? Reddernes Udviklingssekretariat er i gang med at undersøge mulighederne for at arbejde som ambulanceredder i udlandet. I første omgang har vi koncentreret os om Norge og England, da vi her har tilkendegivelser af, at man mangler ambulancepersonale. Hvis du har lyst til at arbejde som ambulanceredder i Norge, er der en række ting, du skal være opmærksom på: Du skal søge om norsk autorisation som ambulanceredder Dette gøres ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan findes på www. sak.no. Her kan du også finde en vejledning til, hvordan ansøgningsskemaet skal udfyldes. Som dansk statsborger skal vedlægges bekræftet kopi af pas og uddannelsesbevis. Desuden kan det være en god idé at vedlægge en detaljeret oversigt over uddannelsens faglige indhold, hvor teori er udtrykt i antal timer for hvert fag, og praktik er udtrykt i antal uger. Dette kunne f.eks. være i form af en kopi af uddannelsesordningen for det niveau, du er på; hhv. ambulanceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner. Udrykningsbevis i Norge For at behandle en ansøgning om godkendelse af udrykningskompetence fra en anden EØS-stat, kræver det norske Veg-vesen: Kopi af kørekort for og bagside Sundhedscertifikat NA-0202 med tilfredsstillende helbred for kørekort kategori D. Se no/om+statens+vegvesen/aktuelt/ Skjemaer+og+blanketter/Skjemaer cms Dokumentation af kurser, uddannelse af relevans for udrykningskørsel Dokumentation for erhvervserfaring, hvor der er blevet kørt udrykningskørsel. Minimum to års erfaring med fuldtidsbeskæftigelse i løbet af de sidste 10 år. I forhold til mulighederne i England arbejder vi sammen med London Ambulance Service fortsat på at finde en løsning. Danske ambulanceassistenter vil skulle have ca. fem ugers teoretisk og køreteknisk kursus samt fire ugers kørselspraktik for at nå et EMT niveau, som nærmest svarer til vores ambulancebehandlere. Der er endnu ikke fundet en endelig model, og heller ikke en økonomisk løsning på kursusudgifter med mere. London Ambulance Service er villige til at forsøge at finde en uddannelsesvej, som giver danske reddere mulighed for at komme over og tage paramediciner uddannelsen, som man i England kan tage via forskellige indgange. Der arbejdes på at finde en løsning, men det er langt fra sikkert, at det lykkes. Invitation til konference Den 27. maj præsenterer Teknologisk Institut resultaterne fra undersøgelsen af de fremtidige behov for uddannelse af mandskab og indretning af biler i den liggende patientbefordring. Dette foregår i 3F, Forbundshuset i Kampmannsgade 4, København, kl Der vil komme opslag ud på alle stationer med angivelse af tilmelding. Du vil desuden kunne finde invitationen på Facebook og RedderNet.

13 Nr. 2 Marts Ønske om krav til bjærgning og bugsering 3F begynder nu at undersøge mulighederne for at lovgive om certificeringskrav vedrørende bjærgning og bugsering. Vi mener, det er på tide, at vi, ligesom i Norge, skaber et ens grundlag for udførsel af bjærgning og bugsering, så disse arbejdsopgaver udføres fagligt forsvarligt og med fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Der bør i lovgivningen, for eksempel slæbebekendtgørelsen og i arbejdstilsynets regler, være lempelser for certificerede medarbejdere i forhold til ikkecertificerede. Hvorfor stiller du op til valget af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for Falck Danmark A/S? Vagn Flink, formand for RL, opstillet til bestyrelsen: - Min rolle er at fremføre kollegernes interesser over for aktionærerne. Jeg vil gerne være med til at påvirke udviklingen i Falck både i Danmark og i udlandet. Jeg har siddet i bestyrelsen i to perioder og stiller op til en tredje, fordi jeg véd, at vi medarbejderrepræsentanter gør en forskel for kollegerne. Henrik Andersen, FTR København/formand RFK, opstillet til bestyrelsen: - Jeg vil gerne have indsigt i, hvordan det hele fungerer, og prøve at få nogle ideer igennem til gavn for kollegerne. Jeg ønsker at medvirke til at præge Falck, så vi kan sikre arbejdspladser og styrke arbejdsforhold. I det hele taget varetage kollegernes interesser. Hans Jørgen Jensen, FTR Nordjylland, opstillet som suppleant: - Som FTR har jeg fået en større og mere nuanceret indsigt på mange områder, så jeg bedre er i stand til at tage de rigtig kampe for kollegerne på de rigtige tidspunkter. En plads i bestyrelsen vil give mig endnu bedre overblik og værktøjer til at kæmpe for kollegernes interesser. Morten Andersen, FTR Vestsjælland, næstformand RL, opstillet som suppleant: - Jeg vil gerne have indflydelse på reddernes fremtid og være med til at tage de beslutninger, der vedrører os. Det gælder både danske og udenlandske kolleger. Det er vigtigt, at vores stemme bliver hørt på det niveau, hvor man afstikker kursen for firmaet. Se også valgplakat på bagsiden.

14 14 Tema: RL Årsmøde 2013 Redderen 36. årgang Mange havde fundet vej til Årsmødet, som næste år finder sted i Aalborg. Formand gjorde status Vagn Flink fortalte om OK 2012, Kompetencefonden, ambulanceudbud, cancer hos brandmænd og meget andet i sin mundtlige beretning Af Flemming F. Kyster Fremmødet fejlede ikke noget, da Reddernes Landsklub den 26. februar afholdt Årsmøde i Mødecenter Odense. I sin mundtlige beretning konstaterede landsklubformand Vagn Flink, at medlemstallet i RL aktuelt ligger på 3615 reddere. Tilslutningen til RL er således fortsat massiv, men det var den til gengæld ikke, da der skulle stemmes om OK-resultatet, mente formanden. - Det var simpelthen for dårligt, og det har endda aldrig været nemmere at stemme med sms, mail eller på papir, lød det fra Vagn Flink, som konstaterede, at det blev et nej fra de, der stemte. Han fortsatte med at berette om nogle af de fokuspunkter, forhandlerne havde haft under OK-forhandlingerne. Brancheanciennitet Det gjaldt blandt andet brancheanciennitet, som er et vigtigt emne i disse udbudstider. Det er ikke rart at skulle starte på nul, hvis man skifter arbejdsgiver, så derfor har man foreløbig kun i Falck-regi fået gennemført, at man kan beholde sin anciennitet, hvis man vender tilbage til Falck efter have arbejdet hos andre entreprenører.

15 Nr. 2 Marts 2013 Tema: RL Årsmøde En skævhed, som i længere tid har pint formanden, er også blevet rettet, nemlig at elever nu i kroner og ører får samme lønstigninger som udlærte, ikke kun samme procentsats. - Andet kan vi ikke være bekendt. Et rugbrød koster det samme, uanset om man er elev eller udlært, påpegede Vagn Flink. Andre overenskomster Han nævnte, at der er kommet konkurrerende overenskomster på markedet, hvor blandt andet dén mellem FOA og regionerne udmærker sig ved at være klart dårligere for redderne. Også Responce-overenskomsten eller rettere udmøntningen af den er ifølge RL s beregninger lidt billigere for arbejdsgiverne cirka 1000 kroner om måneden pr. medarbejder, mente Vagn Flink. - Det skal vi simpelthen have ryddet op i, så arbejdsgivere ikke kan vinde udbud på grund af dårligere overenskomster, fastslog formanden. Ambivalent Vagn Flink nævnte også serviceredderaftalen, som han erkendte at have et lidt ambivalent forhold til. - Jeg er ikke stolt af den aftale. Men omvendt har den banet vejen for 140 nye job i København og Esbjerg, pointerede han. Vagn Flink nævnte, at man under forhandlingerne havde konsulteret en 3F-leder på turist- og taxaområdet. Hans budskab var blandt andet, at hvis HAN kunne få en OK magen til serviceredderaftalen hjem til sine medlemmer, så ville de være rigtig glade. Det satte ting i perspektiv, mente formanden. SIFU-princippet var et andet område, hvor der var sket ændringer. - Den tidligere praksis gav problemer både for Falck og for de unge reddere, sagde Vagn Flink. Derfor ser man nu både på anciennitet og kvalifikationer, og opfordringen fra formanden var, at man hele tiden opdaterede sine kvalifikationer. En håndfuld job er skabt ved hjælp af seniorordningen, oplyste formanden. Ordningen indebærer, at reddere med under fem år til pensionsalderen kan ombytte pensionsindbetaling til 22 fridage om året, og det har 36 kolleger benyttet sig af. Deler vandene Prøveordningen i Sjælland og København med såkaldte stationsassistenter fik også ord med på vejen i den mundtlige beretning. - Det er noget, der deler vandene: Nogle tænker, vi får en flok stikkere fra egne rækker, andre mener, ideen er ok. Jeg kan konstatere, at mange har søgt stillingerne, og i undersøgelser efterspørger redderne ofte mere nærværende og kvalificeret ledelse. Jeg kan ikke se nogen, der er bedre til at varetage opgaven end jer, lød det fra Vagn Flink. Han tilføjede dog, at det forudsætter noget lederuddannelse at påtage sig hvervet, og dér kæmper landsklubben lidt med Falck. Mange ansøgninger Med hensyn til Uddannelses- og Kompetencefondene, så er der virkelig kommet skub i antallet af ansøgninger, fortalte landsklubformanden. 643 blev det til i 2012, og i år har antallet allerede nået knap 150. Mange kurser er forhåndsgodkendt, og eksempelvis praktikvejlederkurser og mentorkurser er værd at overveje, mente formanden. Også kurser i Word, Powerpoint, Excel og visse sprogkurser står klar "til brug", og det samme gør kurset Energirigtig kørsel. - Falck bruger 12 millioner liter brændstof om året, så kan der spares bare én procent ved at lære energirigtig kørsel, ligger der en besparelse på over en million kroner. Og kan kollegerne spare en eller flere procent i deres privatkørsel, bliver det hurtigt til nogle tankfulde - så det er win-win for alle, sagde Vagn Flink. Mange søger også brandkurser og førstehjælpsinstruktør, men her er fonden noget lunken, blandt andet fordi priserne på disse er steget ganske betydeligt de seneste år. Mavedans, bedemand og fodterapeut, som nogle har søgt kurser inden for, er i al fald uden for skiven, understregede formanden. Knaster før udbud Hvad angår de kommende ambulanceudbud, så skal de første bud sandsynligvis afleveres allerede i sensommeren eller efteråret næste år. RL-formand Vagn Flink aflægger sin mundtlige beretning. SIFU og seniorordning

16 16 Tema: RL Årsmøde 2013 Redderen 36. årgang Vagn Flink vurderede, at regionerne i bedste fald vil sigte mod en prismæssig status quo. Formanden understregede, at han gerne så Falck vinde udbuddene. Men når Falck klager over, at overenskomsten er for stiv og udgiftskrævende, så må man jo forhandle om, hvordan man kan høvle knasterne væk, så man nemmere kan byde og vinde, sagde formanden. Han nævnte som eksempel, at regionerne kan flytte beredskaber med en måneds varsel, og det harmonerer dårligt med, at mange ifølge overenskomsten har krav på seks måneders varsel. I forbindelse med alt dette er der nedsat fem arbejdsgrupper, som skal kigge på henholdsvis ansættelsesformer/ afspadsering, tillidsmands-/fællestillidsmandssystemet, spisepauser/fortæring, døgnvagt og øvrige emner (blandt andet uddannelse, timelønnede, underleverandører og Hems). Desuden er der endnu en gruppe, som kigger på tøj/uniformer. Resultaterne af gruppernes arbejde ventes at blive præsenteret i maj, oplyste Vagn Flink. Nye muligheder udenlands På den udenlandske scene kigges der ifølge formanden blandt andet på, hvordan Nicaragua-projektet kan landes på en fornuftig måde, så kollegerne dér selv kan overtage styringen helt. I samme verdensdel ligger der i øvrigt spændende muligheder for udveksling og samarbejde med blandt andet Falck i Columbia, som Vagn Flink ved selvsyn kunne konstatere arbejder på et ganske højt niveau. Derudover undersøger RL mulighederne for, at danske reddere kan arbejde i USA, hvor der i dag er 2000 Falckkolleger. Troværdig afsender Med hensyn til den behandlingskrævende, liggende patienttransport, så havde en workshop arrangeret af RUS og Teknologisk Institut givet god respons, fortalte formanden. Det er ikke altid, at diverse rapporter og seminarer bringer så meget nyt frem under solen set med redderøjne, men det giver en langt større troværdighed og gennemslagskraft, når uafhængige instanser står bag konklusionerne, sagde landsklubformanden. På brandområdet berørte Vagn Flink blandt andet den seneste tids store tema, nemlig cancer blandt brandfolk. Forskelle i åndedrætssystem kan måske forklare, at Falck tilsyneladende er sluppet lidt lempeligere end kolleger i det kommunale system. Men uanset hvad, så er det et område, der studeres nøje, ikke mindst af sikkerhedsorganisationen. Ny mediepolitik Vagn Flink omtalte også det kommende valg af medarbejderrepræsentanter og nævnte, at det er en lidt træg opgave at få Falck til at informere mere og bedre fra bestyrelsesmøderne. Apropos dette, så er en ny mediepolitik under behandling i HSU, fortalte formanden, som konstaterede, at den nuværende politik forlængst er overhalet af Facebook, Twitter med videre. Som redder skal man være varsom med at skrive på sociale medier om eller fra tjenesten. - Det er heller ikke smart at skrive klokken 22: Gab gab gab der har ikke været en eneste tur, lød det med et smil fra formanden, som tilføjede, at det er et dårligt signal også over for politikerne. Til slut fortalte landsklubformanden, at Redderen vil anslå en lidt mere politisk tone i det kommende kommunale valgår, og generelt opfordrede han alle, som har gode historier eller emner til artikler til at kontakte redaktør Morten Andersen. Stem Erling Fihl: Ville gerne have præciseret formandens bemærkninger omkring OK-afstemningen i den mundtlige beretning. Skulle de forstås sådan, at redderne bare kan stemme, det betyder alligevel ikke noget for udfaldet, spurgte Erling Fihl, som også efterlyste den gamle ordning med at få stemmesedlerne i hånden, så man kunne holde OK-møder med kollegerne og bede dem stemme. Det kunne måske højne stemmeprocenten, mente han. Han tilføjede, at oplevelsen af mindre indflydelse på OK-afstemningen end tidligere også kunne spille ind på den lave stemmeprocent. Hertil svarede Vagn Flink, at sådan skulle det absolut ikke opfattes. Hans budskab var blot, at man uanset om det var ja eller nej skulle STEMME. Han medgav, at redderne kunne føle en mindre indflydelse på OK-afstemningen end før. Men hvis redderne konflikter isoleret, og ikke som del af en generel konflikt, så kan regionerne stemple det som mislighold af kontrakten og måske hjemtage opgaven. Med hensyn til afstemningsform, så kan man aftale det med den lokale 3F-afdeling, man skal bare være i god tid, tilføjede formanden. Lars Corfixen: Efterlyste større imødekommenhed fra RL på brandområdet over for bla. frivillige og ungdomsbrandkorps.

17 Nr. 2 Marts er fra debatten: Det kan blandt andet give goodwill fra kommunernes side at engagere sig i dette, mente han. Desuden udtrykte han bekymring over, at d-brandfolkene i Svendborg og Nyborg har meldt sig ind i Brandfolkenes Organisation, hvilket kan svække sammenholdet, mente han. Vagn Flink var positiv over for ungdomsbrandkorps, men mente principielt ikke, at man skulle lave aftaler omkring frivillige, som ikke modtager honorering af deres arbejde. Han konstaterede dog, at det frivillige element vinder frem mange steder i samfundet; besøgsvenner, hjælpere i børnehaver, first responders og så videre. dan de kan spare? Hvad har man tænkt sig på de andre overenskomstområder? Vagn Flink nævnte blandt andet, at redderne har rigeligt at gøre med at koncentrere sig om deres eget område. Men han var ikke i tvivl om, at Falck også kigger nøje på andre områder, og hvis der hænger nogle lavthængende frugter, så bliver de taget, mente han. Jan Olsen: Mente, at RL burde have fællestillidsfolk med speciale i brand. Kommuner presser på for at indføre en række opgaver uden at ville give noget for det, og her ville en brand-ftr være en gevinst, lige som det kunne være i spørgsmål af teknisk karakter, anførte han. Vagn Flink var uenig i, at der skal røropdeles på faglig side. TR/FTR skal ikke coache på teknik etc., de skal have overblikket og netværket, og så kan de sagtens trække på brandkyndige kolleger i netværket, hvis der er brug herfor. Formanden erkendte, at RL måske burde markere sig stærkere på brandområdet, men omvendt kom der meget få input i det daglige fra kolleger på brandsiden, fortalte han. Ny bilagskontrollant Den tidligere bilagskontrollant-suppleant Søren Rosendahl blev på Årsmødet valgt som ny bilagskontrollant. Som ny suppleant blev valgt Kaj Erik Grinderslev. Både formand Vagn Flink og 3F s forhandlingssekretær Palle Thirstrup mente, at Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk aktuelt har nogle udfordringer i forhold til at servicere og være slagkraftig til fordel for medlemmerne. Palle Thirstrup afviste ikke, at 3F kunne overveje at melde sig på banen med et tilbud om at organisere området det skulle ikke kunne udløse nogle grænsestridigheder i givet fald, da LFDB ikke er LO-medlem, sagde han. Per Green: Når redderne er med til at kigge på, hvor der kan laves besparelser, kigges der så også på andre dele af Falck og på hvor- Lille kontingentstigning RL-kasserer Jan Heine Lauvring fremlagde på Årsmødet forslag om at lade det årlige RL-kontingent stige med 16 kroner til 336 kroner. Årsagen til det lidt skæve tal er, at det går op i 12 der arbejdes nemlig på, at kontingentet fra årsskiftet trækkes månedligt (28 kroner pr. måned) i stedet for årligt.

18 18 Tema: RL Årsmøde 2013 Redderen 36. årgang Fra venstre er det kasserer Stefan Junker Pedersen, formand Jarl Udsen, mødets dirigent Hans Friedrich Fide Carstensen og sekretær Frank Thisgaard. RAV: 2012 var et fantastisk år Redder af Verden holdt generalforsamling i tilknytning til RL s årsmøde. Af Flemming F. Kyster - Redder Af Verden bliver nu fire år. Det er ikke meget, RAV er endnu en ung forening, men vi bliver større og større. Vi har ved årsskiftet et medlemskartotek på 273 medlemmer. Sådan lød det i formandsberetningen fra Jarl Udsen, da RAV afholdt generalforsamling i Mødecenter Odense før RL s årsmøde. - Jeg kan konstatere, at RAV er kommet for at blive, interessen for deltagelse i internationale projekter og studierejser er overvældende, og med Reddernes Landsklub og RFK s støtte og rådgivning, kan vi tegne et 2012 med stor tilgang af medlemmer og dermed kontingent kroner, lød det videre. Flere hænder Jarl Udsen konstaterede, at foreningen har en velordnet struktur og organisation. Men han opfordrede til, at så mange som muligt tog en tørn blandt andet med fundraising, som er en forudsætning for projekterne så der var flere til at dele byrderne: - Vi er nødt til at have flere i arbejdet, i

19 Nr. 2 Marts 2013 Tema: RL Årsmøde udvalgene, nye bestyrelsesmedlemmer, for at familierne ikke lider afsavn. Deltagelse i RAV s projekter og studieture, udvalgsarbejde og bestyrelsesarbejder, tager en væsentlig del af ens fritid. - Arbejdet er ulønnet, det koster formentlig lidt benzin, lidt tid bag en pc derhjemme, lidt ringen og sms, sagde Jarl Udsen. Men det er det hele værd, betonede han: - Man får med sikkerhed et rigere liv, en ny tilgang til hverdagens mange små udfordringer herhjemme i Danmark. Hjælp til Senegal Jarl Udsen konstaterede, at RAV var primus motor bag den personelpulje, som Falck og Beredskabsstyrelsen oprettede i starten af Og så glædede han sig over Ambulanceprojekt Senegal, som var RAV s første projekt i fuld skala. - Civilbefolkningen i kommunen Bignona har fået en ambulancemulighed til nærmeste egnede hospital. Projektet er unikt, fordi det er selvbærende, og det har skabt stor interesse for førstehjælp blandt civilbefolkningen. Et antal reddere har fået diplom på et kursus, så de kan bruge og betjene ambulancens avancerede udstyr, køre ambulancen, og de er blevet bedre til at forflytte patienter, så skader på bevægeapparatet undgås. Projektet er unikt på den måde, at samarbejdspartneren jævnligt holder øje med, om projektet fungerer til fulde. Besøg fra Spanien I foråret 2012 deltog sønderjyske reddere i besøget fra spanske Bomberos En Acción. Jens Cassøe var tovholder, og han arrangerede blandt andet et besøg på Falck Nutec i Esbjerg og deltagelse i en Fullscale øvelse i Aalborg. - De fire spanske kollegaer var indlogerede på Falck i Sædding. Besøget gjorde BEA meget begejstrede over den danske model, og besøget afsluttedes med en hyggelig aften for medlemmer af RAV og alle de involverede, lød det fra Jarl Udsen. Han tilføjede, at BEA var bekymrede for, om de kunne yde samme standard ved genbesøget. - Men det kunne de, for eftersommeren bød på genbesøget i Granada for de involverede RAV medlemmer. De havde en fantastisk tur, hvor der aktuelt havde været skovbrande, som de aflagde besøg til, blandt andet for at se det meget høje beredskab indenfor skovbrande, sagde RAV-formanden. Nye lokaler Jarl Udsen fortalte, at RAV i august indviede nye lokaler på Falcks uddannelsescenter Langvang. Ved samme lejlighed mødtes bestyrelsen med direktør Jens Poul Madsen fra Falck Risc i Holland, som er en ny samarbejdspartner for RAV. I den forbindelse var deltagelse i et USAR-kursus (eftersøgnings- og redningskursus) i Bhutan oppe at vende, men det kunne dog ikke realiseres grundet lokale regler i Bhutan. - Men samarbejdet består, og RAV er at finde i Falck Riscs kompetence katalog, sagde Jarl Udsen, som omtalte yderligere to aktiviteter i årets løb: I samarbejde med TEAM LAOS og Karambenor Danmark blev der i efteråret indsamlet og udsendt pumper og andet materiel til Senegal efter en større oversvømmelse i landet. Samarbejde med LCoE (Little Children on Earth) om udsendelse af en ambulance til Rwanda samt mandskab til at instruere i køretøjet og førstehjælpsuddannelse. Ambulancen var en om- og opbygget Ford Granada, doneret af Silkeborg Begravelsesforretning. Koster penge - Det koster mange penge at gennemføre disse projekter, hvorfor der ligger et stort og vedvarende arbejde i forberedelsen, samt udførelsen af disse, konstaterede Jarl Udsen, som håbede på et endnu stærkere fokus på fundraising fra fonde, virksomheder, legater med videre. En af de gavmilde virksomheder har været Viking Life Saving Equipment, som har doneret 25 helt nye branddragter. Dem håber RAV at kunne anvende i forbindelse med et brandprojekt, foreningen har på tegnebrættet. Nye kriterier Videre fortalte formanden, at RAV har oprettet et medlemsforum på redderafverden.dk, hvor blandt andet udsendte på projekter kan kommunikere med dem derhjemme. Ligeledes er RAV aktiv på Facebook, som ifølge formanden er en velegnet platform til at nå endnu længere ud. Allerede forrige år åbnede foreningen RAV har for alvor fået hul på en række projekter, men det kræver en fortsat stor indsats på fundraisingsiden, konstaterede formand Jarl Udsen på generalforsamlingen. for, at også folk uden for RL/RFK kunne blive medlemmer. - Det har været en stor succes at ændre på kriterierne. Vi har til i dag haft gode muligheder for at hverve de rigtige kompetencer fra medlemmer i en bred vifte fra værn og korps. Vi har derfor taget initiativ til at udvikle denne vedtægt yderligere, så vi faktisk i dag står med et sæt helt nye vedtægter, der er så radikalt ændret, at vi gerne vil have den valgt i sin helhed, sagde Jarl Udsen, som takkede tillidsmand Anders Villadsen for sin hjælp med at formulere de nye vedtægter, som forsamlingen da også tiltrådte. God udvikling Jarl Udsen rundede beretningen af med disse ord: - Redder Af Verden har gennemgået en god udvikling, afgjort på grund af styrkelsen af kompetencerne i medlemstilgangen, men også grundet de succesfulde projekter fortsætter med udvekslingen af kollegaer med spanske kollegaer, vi fortsætter arbejdet med at søge midler til iværksættelse af allerede projekterede projekter. RAV har allerede et Førstehjælpsprojekt Senegal projekteret, og flere er undervejs. - Tak for året der gik, tak for den store interesse fra jer medlemmer, der er med til at holde foreningen i gang. En særlig tak til alle i foreningens bestyrelse og udvalg, der alle hver især, er med til at gøre en forskel, så vi sammen kan være med til at udvikle og forbedre udviklingslandenes rednings-, brand-, og ambulancetjenester.

20 20 Tema: RL Årsmøde 2013 Redderen 36. årgang Studierejselegat til unge USA-farere vores oplevelser og erfaringer med jer, sluttede en glad Mary Petersen. Tekniske hjælpemidler Mary Petersen, Fredensborg, fortalte om tankerne bag studierejsen til New York. Ambulancearbejde i metropolen New York og tekniske hjælpemidler kommer under luppen Af Flemming F. Kyster Traditionen tro blev Reddernes Landsklubs Studierejselegat på kroner uddelt på Årsmødet. Denne gang var der to parter, som delte midlerne, og som noget nyt var de selv på talerstolen for at fortælle om deres studierejseplaner. Mary Petersen fra station Fredensborg drager sammen med studiekammerat Kim Thirstrup fra station Hillerød i slutningen af august til New York for at tilbringe 11 dage dér. Redder i en storby - Vi vil gerne opleve, hvordan det er at være ambulanceredder i en storby med en del vold, kriminalitet og religiøse ekstremer. Mange amerikanere har ikke nogen sygeforsikring, og det bliver også spændende at se, hvordan det påvirker reddernes hverdag, deres samarbejde med sygehusene med videre, fortalte Mary Petersen. Duoen vil i øvrigt også kigge på, hvordan ambulancefolkenes uddannelsesbaggrund ser ud i USA kontra i Danmark. - Det er fantastisk, at vi har fået denne mulighed, og vi glæder os til at dele Michael Skov Hansen, arbejdsmiljørepræsentant fra Falckgården i Aarhus, modtog den anden halvdel af RL s Studierejselegat, og også for ham går turen til USA. Inspireret af projektet Redder uden Skader, som han og stationen deltog aktivt i, vil han undersøge, hvad der findes af tekniske hjælpemidler og løsninger på den anden af Atlanten. Ikke mindst i forhold til håndteringen af overvægtige patienter: - Vi så under projektet, at de i USA har mange bud på løsninger på dette område. De bruger hjælpemidler blandt andet i hjemmeplejen og i ambulancer, og det er deres erfaringer, jeg gerne vil høre nærmere om, sagde Michael Skov Hansen. Begge legatmodtagere laver en beretning fra deres studierejse, og de vil begge som det første sted kunne læses her i Redderen. Michael Skov Hansen fra Aarhus skal kigge på tekniske hjælpemidler i USA.