Rapport om Træning af svage patienter OPI Platform. Produktion, Forskning og Innovation Maj 2015

Transkript

1 Rapport om Træning af svage patienter OPI Platform Produktion, Forskning og Innovation Maj 2015

2 Rapport om Træning af svage patienter OPI Platform Indholdsfortegnelse 1 Resume 3 2 Hvorfor og hvordan 4 3 Resultater 6 4 Kravspecifikation 10 5 Ønsker 12 6 Procesevaluering 13 7 Konklusion 18 Bilag 1: Produktbeskrivelse 19 Bilag 2: Resultater af gennemført test 34 Bilag 3: Præsentation af projektet 45 Bilag 4: Musiktest 51 Bialg 5: En case 52 Rapporten er udarbejdet af Marlene Schneekloth og Erik Rishøj Jensen, PFI. Der er modtaget bidrag fra Fys/Ergo Afdelingen på Næstved sygehus, Slagelse kommune og Icura, der har medvirket til at gennemføre projektet. 2

3 1. Resume Enkel, nem og overskuelig træning er en nødvendighed for at holde regionens borgere raske. Den udfordring har Næstved Sygehus, Slagelse kommune, Sundhedsinnovation Sjælland, Capnova og virksomheden Icura taget op i dette projekt om udvikling af træningsmetoder til svage patienter. Målgruppen er patienter eller borgere, som har en væsentlig funktionsnedsættelse i dagligdagen, men som gennem let daglig træning kan genvinde funktioner og blive bedre til at mestre eget liv. I projektet er undersøgt, hvordan svage, inaktive patienter og borgere engageres til at holde sig i gang og motionere på eget initiativ. Værktøjerne i projektet er en smartphone, en app og en sensor, der tilsammen skaber mulighed for, at patienterne/borgerne kan træne hvor som helst og når som helst. I praksis udfærdiges et dagligt træningsprogram af det sundhedsfaglige personale, som patienten så følger. Patienterne og de behandlende terapeuter kan følge med i deres aktivitet dagligt, og derved skabe tilpassede og realiserbare øvelsesprogrammer til den enkelte patient/borger. En testgruppe af borgere i eget hjem og patienter på sygehusene, har afprøvet en aktivitetsmåler og et øvelsesprogram udviklet af Icura. Testgruppen bestod af 25 personer i alderen år. Resultatet af den første afprøvning af metoden viser, at aktivitetstræneren er et godt supplement til den eksisterende indsats. Med baggrund i det gennemførte projekt, er der opstillet 3 anbefalinger for det videre arbejde med løsningen: 1. Fokuser på mere oplevelsesbaseret træning, da det kan bidrage til motivation i et ellers fagligt sygehusmiljø. 2. Arbejd med forbedring af øvelsesspecifikke aktivitetsmålere, som ikke er i vejen for patienten. Sensorerne skal ikke udgøre en forhindring for patienten i at udføre træningen. Der skal fokuseres på en nem montering og en ubemærket tilstedeværelse. 3. Overvej udvikling af en mere enkel skærm til ældre, som ikke er vant til smartphones. Selv for trænede smartphone-brugere er overskuelighed og enkelt opsætning væsentlig for anvendelse. App en må ikke være en forhindring. 3

4 2. Hvorfor og hvordan Hvorfor Inaktivitet kan være årsag til sygdom, komplikationer under sygdom og gentagne indlæggelser, hvorimod øget aktivitet kan bidrage til en hurtigere helingsproces. Øget aktivitet kan derfor forhindre eller bryde en dårlig spiral, hvor patienten bliver mere syg pga. inaktivitet og mere inaktiv pga. sygdom. Denne spiral medfører store forringelser i patienternes livskvalitet, og har selvsagt også store økonomiske konsekvenser for sundhedsvæsenet både til pleje, behandling og rehabilitering. Hospitalerne stiller fysioterapeuter og ergoterapeuter til rådighed til at træne med patienterne, mens plejepersonale mobiliserer patienten, men der er ikke nok ressourcer til at kunne træne med patienten hver dag og slet ikke som anbefalelsesværdigt flere gange om dagen. Der er i sygehusvæsenet et stærkt ønske om, at skabe mere effektive indlæggelses- og genoptræningsforløb for svage borgere og patienter gennem udvikling af motiverende, sikker, enkel og tilgængelig selvtræning. Hvad Projektets mål var at udvikle motiverende, sikker, enkel og effektiv selvtræning til den åndsfriske, men inaktive og svækkede patient. Projektet sigtede mod en løsning, der kunne tilbydes til patienten både før, under og efter indlæggelse. De indledende undersøgelser viste, at en IT-baseret løsning ikke længere var en væsentlig hindring for den ældre patient/borgergruppe 1. Derfor er der i samarbejde med virksomheden Icura udviklet en prototype bestående af en sensor, der fastgøres i et bælte på patienten og en smartphone med en app, der kan opfange og registrere aktivitet samt guide i øvelser, der er egnet til selvtræning. Produktet er inddelt i 3 niveauer. Niveau 1 er den simple aktivitetsmåling, der hjælper behandler og patient med at få indsigt i det reelle aktivitetsniveau, og dermed udgangspunkt for at fastlægge træningsniveau. Niveau 2 er 4 lette øvelser: Almindelig gang, gang på trapper, rejse/sætte sig og ligge/rejse sig. Niveau 3 er en række øvelser, der kan udføres uden hjælpemidler. Prototypen visualiserer aktiviteten på forskellige måder og giver mulighed for, at behandleren kan få indblik i patientens faktiske aktivitet og på baggrund af dette sammensætte realistiske øvelsesprogrammer og mål sammen med patienten. Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af app en. Hvordan Projektet er udvalgt af Styregruppen for sundhedsinnovation i Region Sjælland, og er et af de projekter, der gennemføres under OPI Platform, der er et projekt, hvor regionen og 1 Kommunen refererer til deres indbyggere. Tilsvarende refererer sygehuse til deres patienter. 4

5 kommunerne i Region Sjælland samarbejder med private virksomheder for at udvikle løsninger til en bedre behandling og pleje. OPI-samarbejdet 2 blev valgt som metode ud fra et ønske om at udvikle og skabe et holdbart produkt, som havde værdi for både patienter og sundhedspersonalet. I samarbejde med virksomheden Icura er der udviklet og testet en aktivitetsmåler egnet til både indlagte patienter og borgere i kommunen. Processen var tilrettelagt og styret af CapNova og Sundhedsinnovation Sjælland. Der har været skabt et udviklingsrum for at det sundhedsfaglige personale (fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker m. fl.) og private aktører (indehaveren, udviklere og researchere) kunne skabe og udvikle en løsning baseret på brugernes oplevelser og erfaringer. 2 OPI er en forkortelse af Offentlig Privat Innovation, og tager afsæt i en udviklingsramme, som er udviklet under Erhvervsministeriet, og bl.a. sikre, at reglerne for EU-udbud efterleves. 5

6 3. Resultater Projektets løsning er testet både i en kommune og på et sygehus, og i alt 5 fysio- og ergoterapeuter har været involveret i afprøvningen. 10 patienter i alderen fra år har været med til at teste prototypen. Det var planlagt, at 15 deltagere skulle indgå. Der blev indsamlet 12 deltagere, men to deltagere faldt fra. I dette kapitel præsenteres de væsentligste fund og erfaringer i forbindelse med gennemførelse af testen angivet fra henholdsvis behandlere og patienter/borgere. Der er vedlagt en fuld version af testresultaterne i bilag 2. Ved begyndelsen af projektet blev succeskriterier og krav til løsningen fastlagt. Projektets succeskriterier og krav er fremhævet med fed i forbindelse med gennemgangen af resultaterne. Succeskriterie til løsningen: Der skal ved afslutning af projektet foreligge en positiv pilottest, hvor 80 pct. af brugerne mener, at løsningen er motiverende, sikker og enkel. Resultater af test af succeskriterie 1 Test 1: Spørgsmål til patienter/borgere Var det svært eller let anvende udstyret? Svært at anvende Anvendeligt Let at anvende Meget let at anvende Gav aktivitetsmålere Slet ikke En smule I nogen grad I høj grad dig mere lyst til at lave øvelserne? Har du lyst til at bruge Slet ikke En smule I nogen grad I høj grad udstyret fremover? Resultat: 7 ud af 10 tilkendegiver, at de gerne vil bruge aktivitetsmåleren fremover. 6

7 Test 2 : Spørgsmål til patienter/borgere Har deltager anvendt rejse- og sætte-sigmodulet (altså Test dig selv-knappen )? Ja Nej Har deltager anvendt gang-modulet? 9 Ja Nej Har deltager kunnet administrere to sensorer (behandlers overordnede vurdering af, om deltager har kunnet holde styr på begge sensorer, hvilket inkluderer opladning, opbevaring osv.)? Har deltager anvendt aktivitetstælleren (timetælleren, der i tidsformat angiver deltagers aktive timer)? Har deltager uafhængigt af behandlers tilstedeværelse anvendt aktivitetsmåleren på egen hånd? 9 Ja Nej 9 Ja Nej 6 3 Ja, flere Ja, en gang Nej gange 8 1 Resultat: Anvendelsesdata i test 2 indikerer, at patienten/borgeren overvejende har brugt og kan håndtere brugen af aktivitetsmåleren. Det kan tyde på, at produktet i sin færdige version i højere grad end vil blive anvendt end angivet i test 1. Test 3 : Spørgsmål til behandlere Hvor anvendeligt er udstyret for dig som behandler? Meget let Let Enkel Svær Meget svær 2 2 Ønsker du at anvende udstyret fremover i dit arbejde? Ja Nej 3 1 Resultat:Behandlerne opfatter løsningen som let og enkel af anvende, og er overvejende indstillet på at inddrage den i arbejdet fremover. Grundlaget for vurderingen er dog spinkelt. Vurdering af samarbejdet under OPI: Både O- og P-parterne tilkendegiver, at samarbejdet har været givtigt for udvikling af løsningen, og at udviklingen af en brugbar løsning er gået hurtigere end ved en traditionelt samarbejde om udvikling af en løsning. Der har været stor tilfredshed med samarbejdet, specielt i de tilfælde, hvor parterne har haft mulighed for at arbejde tæt sammen. Der er dog ikke tvivl om, at det fortsat kræver noget oversættelsesarbejde både fra behandler til udvikler og den anden vej før den ønskede brugervenlighed er opnået. Der skal jævnligt sikres gensidig forventningsafstemning. 7

8 Krav til løsningen: Patientbehov: Enkel og let tilgængelig træning Motivation Er tilpasset til evne Er inspirerende Sundhedspersonalets behov: Træning, der kan motivere Nemt at introducere Evt. mulighed for at registrere træningen med positiv feedback (belønning) På den baggrund er der formuleret følgende kriterier for den udviklede løsning, som i testfasen er en prototype: a) Individuelt overkommeligt Hellere hyppig træning/bevægelse end komplet træning. Aktivitetsmåleren måler patientens aktivitetsniveau, og man tager derfor udgangspunkt i den enkeltes situation og muligheder. b) Let intuitivt at forstå Minimal introduktion og så nem at bruge, at det ikke er en hindring i sig selv, at skulle sætte sig ind i det. Ikke alle brugere har smartphones og introduktionen er i disse tilfælde krævende. Sensorteknologien er forbedret og reduceret til 1-2 sensorer, i forhold til tidligere 5 sensorer. Valgmuligheder i app en er bragt ned til minimum, hvilket gør produktet enkelt og overskueligt. c) Solidt produkt Her menes i forhold til kvalitet, sikkerhed og anvendelse. Prototypen er endnu ikke færdigudviklet, og der mangler arbejde med specielt sensorerne i forhold til kvalitet og sikkerhed. d) Skal kunne anvendes både før, under og efter indlæggelse såvel nationalt som internationalt Der er intet til hinder for, at prototypen kan udvikles med programmer til optræning fx før en operation. De indledende tests tyder på, at patienten kan anvende udstyret både under og efter indlæggelse. Problematikken er ikke kun gældende for Region Sjælland eller Danmark. Der er allerede planer for at udvide markedet til Tyskland. 8

9 Test 4: Spørgsmål til behandlere Vurderer du at udstyret kan anvendes før behandling? Ja Nej 4 Vurderer du at udstyret kan anvendes under behandling? Ja Nej 4 Vurderer du at udstyret kan anvendes efter behandling? Ja Nej 4 Resultat:Behandlerne vurderer, at aktivitetsmåleren med en enkelt introduktion kan anvendes før, under og efter indlæggelse af flertallet af brugere, fordi øvelserne er enkle at forstå og fordi aktivitetsmåleren løbende guider brugerne i anvendelsen. e) Billig og flytbar Løsningen skal kunne følge borgeren hjem. Der er endnu ikke fastsat en pris, men løsningen er ikke dyrere end andre simple hjælpemidler og kan let flyttes fra sygehus til hjemmet/kommunen. f) Kunne give adspredelse fra patientens/ borgerens bekymringer og smerter Denne del lever løsningen ikke op til i sin nuværende form. Behandlerne har i indeværende test ikke haft mulighed for at svare på dette. Dog er der skabt et produkt med et enkelt og intuitivt setup, der gør det overkommeligt for brugeren (både behandler og patient) at bruge det. Dette var et stort ønske fra både projektejer (ledende overfysioterapeut Lisbeth Schrøder) og behandlere, og der skal derfor fortsat være fokus på at inkooperere dette i produktet. Se også kapitel om Ønsker. g) Dosere korrekt træning Både ved starten af et træningsforløb og undervejs i træningen. Fysioterapeuten skal kunne sætte barren tilstrækkelig højt, så patienten/ borgeren rykker sig fysisk og mentalt. Aktivitetsmåleren kan samle data om patientens fysiske aktivitet, hvilket giver behandleren mulighed for at dosere den rette mængde bevægelse/træning til patienten. Dette kan gøres løbende i hele forløbet. h) Løsningen skal sætte fokus på succes frem for fiasko Test 4: Spørgsmål til behandlere Sætter udstyret fokus på succes frem for fiasko ifølge din vurdering? Ja 4 Nej 9

10 Statistik og push-beskeder til petienten giver mulighed for at sætte fokus på træningssucces er, der kan vende billedet og motiverer til at blive bedre. Selv en lille træningsmængde kan vendes til en succes. 4. Kravspecifikation Behandlerne ønsker en løsning, hvor det er muligt at sammenligne den fysiske udvikling hos den enkelte patient eller borger over tid, samt giver et dagligt prioriteret overblik over nuværende patienter og borgeres aktivitetsniveau. Det er et krav, at løsningen måler og giver overblik over følgende: Antal skridt per dag. Antal rejse/sætte sig bevægelser per dag. Antal forcerede trappetrin per dag. Antal ligge/rejse sig bevægelser per dag. Løsningen bør yderligere imødekomme krav om: Layout og øvelser skal udvikles i tæt samarbejde med behandlerne i projektgruppen. Backend sorterer deltagere ud fra præsteret aktivitetsniveau eller anden øvelse. Tilstrækkelig levetid på batteriet, så deltager ikke skal skifte sensor gennem dagen eller vente på opladning. Fejlsikring af forbindelse mellem telefon og sensor, da der i seneste testperiode har været deltagere, der har haft problemer med at slå kontakt på sensor helt til. Øvelsesdatabase med 10 øvelser eller flere (både basisøvelser og elastikøvelser), som kan skræddersys til deltager. Øvelsesguide ved avatar (en animeret figur). Hukommelse i sensor, så deltager kan få registreret fysisk aktivitet uden at have telefon med sig. FAQ-modul på telefonen, hvor deltager kan få svar på de mest kendte problemer. Fjernsupport af telefon, såfremt der er behov for geninstallering eller lignende, hvis deltager ikke selv kan ordne det (jf. seneste testperiode, hvor behandler havde meget lang instruktionstid over telefon). Numeriske værdier på alle grafer. Patienter og borgere ønsker en løsning, som er let at anvende i dagligdagen, og ikke eksisterer i vejen for dem, samt giver et dagligt overblik over udviklingen i deres aktivitet, så de kan sammenligne sig selv og andre over tid. 10

11 Mulighed for at downloade app en til egen smart phone, så borgere og patienter slipper for to telefoner i dagligdagen. Dette ønskes især af borgere og patienter, som finder det besværligt, og nogle gange umuligt, at bære på en telefon. Udførlig og samtidig intuitiv introduktion til app en, som borgere og patienter kan gense, og behandlerne kan henvise til. Aktivitetsmåler formet som armbånd til at måle skridt og generel aktivitet. Effektiv tilbagemelding på deres aktivitet evt. i form af push-beskeder. Lang batteritid gerne en uge eller mere. Let at lære at anvende. 11

12 5. Ønsker Som en del af opfølgningen på testen, er der indsamlet ønsker fra de forskellige testpersoner til udbygning af løsningen. Det er et stort ønske fra det sundhedsfaglige personale, at der skal tilknyttes audio- og visioapplikationer til løsningen, således at udstyret bedre kan motivere patienten til træning. Der er endvidere fremsat ønsker til at udbygge løsningen med følgende muligheder: Oplevelsesbaseret træning fx i form af legende interaktion med teknologien (konkret idé: Gå-/løbebånd med aktivering af landskab/museum/bytur). Inkorporere sensoren i tøj (ikke stramtsiddende tøj af hensyn til patientgruppen). Musik til før, under og efter træning, evt. også til de perioder, hvor patienten skal slappe af til understøttelse af døgnrytmen. Default træningsprogrammer, i eksempelvis niveau 1, 2 og 3, for hurtig opsætning til deltager. Mulighed for at deltagerne kan være en del af en træningsgruppe, hvor deltagerne kan følge med i hinandens resultater, for at øge konkurrenceniveauet, motivationen og fællesskabsfølelsen, som eksempelvis vil være hensigtsmæssigt ved udlevering af løsning på hold eller lignende. Desuden kan man overveje om nedenstående vil kunne bidrage til en gavnlig udnyttelse af løsningen: Backend som app, så behandlere har overblik over deltagere på tlf / tablet, som sygehus / kommune udleverer. Chat-funktion, så patient og behandler nemt kan få kontakt med hinanden. Anbefalinger Med baggrund i det gennemførte projekt, er der opstillet 3 anbefalinger for det videre arbejde med løsningen: 1. Fokusér på mere oplevelsesbaseret træning, da det kan bidrage til motivation i et ellers fagligt sygehusmiljø. 2. Arbejd med forbedring af øvelsesspecifikke aktivitetsmålere, som ikke er i vejen for patienten. Sensorerne skal ikke udgøre en forhindring for patienten i at udføre træningen. Der skal fokuseres på en nem montering og en ubemærket tilstedeværelse. 3. Overvej udvikling af en mere enkel skærm til ældre, som ikke er vant til smartphones. Selv for trænede smartphone-brugere er overskuelighed og enkelt opsætning væsentlig for anvendelse. App en må ikke være en forhindring. 12

13 6. Procesevaluering Processen for projekt Træning af svage patienter til udvikling af en prototype til en løsning er oprindeligt blev designet som beskrevet i figur 1. Efter gennemførelse af faserne har det vist sig efter fasen test og business case, at der er brug for yderligere et udviklingsforløb i form af en fase 2, før prototypen er klar til fasen udbud og indkøb. Dette projekt stopper efter testning af den første prototype. Nedenfor er der under hver fase nævnt de 3 væsentligste opmærksomhedspunkter (what) for hver fase og derefter en ultrakort beskrivelse af disse (why + how). Formålet med gennemgangen er at opnå viden og læring om de enkelte faser i projektet, som er gennemført under konceptet for OPI Plaftorm. Der er tale om en summarisk opsamling. Figur 1: Plan for Træning af svage patienter FORUNDER- SØGELSE OPSTART AF OPI- FORLØB EKSPERT- PANEL VIRKSOM HEDS- SEMINAR UDVIKLING OG SPRING- BOARD TEST OG BUSINESS CASE UDBUD OG INDKØB Opstart af OPI-forløb Opstart af O-gruppen: Det er i opstarten, at man har mulighed for at sætte et godt hold. Hvis man får trukket meningen med de forskellige deltageres bidrag frem og sikrer dialog, involvering og indflydelse, kommer det til udtryk i resten af projektet. Brugerundersøgelse: Det er væsentligt for resultatet, at man får det rette udgangspunkt fra starten. Dette sikres bl.a. ved, at undersøge behov, problemer og ønsker i den virkelighed produktet efterfølgende skal fungere i. Spørgeguiden blev lavet i fællesskab med SIS-medarbejdere, og behandlerne udførte interview ene. Det har sikret en fælles indsigt, der har været gældende igennem hele forløbet. Husk også at lave en brugerundersøgelse blandt behandlere og om muligt også repræsentanter for organisationen. Research: Den indledende research blev ligeledes udført i fællesskab og behandlerne har alle bidraget til at undersøge, hvilke faktorer og perspektiver, der var interessante for denne udfordring. Dette støtter internaliseringen af viden, som derved kommer til 13

14 udtryk igennem hele projektforløbet. Den indledende research gav samtidig en indsigt i, hvilke virksomheder, der var interessante at invitere. Ekspertpanel Mange perspektiver: Ekspertpanelet skal sikre, at man får bred indsigt i det projekt, man står overfor. Det er derfor væsentligt at komme så bredt omkring som muligt. Det vil sige, at der ikke kun er tale om at invitere eksperter i eksempelvis fysioterapi, men i dette tilfælde også diætister, sygeplejersker, læger, musikterapeuter, social- og sundhedsassistenter, adfærdsdesignere, patienter, pårørende, virksomheder og projektledere, der har arbejdet med lignende projekter. Ekspertpanelet, der blev afholdt i Træningsprojektet, var ikke tilstrækkeligt, hvorfor vi inviterede adskillige eksperter på forskellige områder til idé-workshoppen, der blev afholdt efter virksomhedsseminaret. Start i god tid: Det er en langsommelig proces at få lokaliseret og inviteret eksperter. I god tid betyder minimum 2 mdr. før ekspertpanelet. Få hjælp af O-gruppen: O-gruppen har på baggrund af deres faglighed, erfaring og brugerundersøgelsen indsigt i, hvilke eksperter der er eller de kan spørge nogen i deres netværk. Dette letter arbejdet med at finde og invitere eksperter markant. Virksomhedsseminar Vis behov, problemer og ønsker: Træk på brugerundersøgelsen og øvrig research for at sikre at både behov, problemer og ønsker bliver vist. Vedhæftet denne rapport er en del af den præsentation, jf. bilag 3, der blev lavet til virksomhedsseminaret. Behovene og problemerne giver et indblik i hvilke løsninger, der kunne være relevante, mens ønsker kan vise, hvor målgruppen, behandlerne og organisationen er løsningsmæssigt. Dette er ikke ensbetydende med, at det er det man skal vælge, men det giver virksomhederne en indsigt i niveauet for en løsning. Virksomhederne har brug for en redegørelse for præmisserne for projektet blev også præsenteret, og på denne baggrund indleverede 5 virksomheder en interessetilkendegivelse. Fakta og følelse: Der er brug for fakta til at beskrive behov, effekt og størrelse af problemstillinger, belyse størrelsen af målgruppen. For at skabe en så dyb forståelse af, hvorfor det er vigtigt at fokusere på disse behov, problemstillinger og ønsker har vi haft god effekt af at bruge forskellige fremlæggelsesmetoder og skiftet perspektiv fra behandler, patient og organisation. I dette projekt er det primært behandlerne, der har fremført oplæggene og vi har brugt live-interview, video og dialog. Kontraktskrivning: Til udvælgelse af virksomhederne blev der afholdt en idéworkshop, hvor de 5 virksomheder kom med idéer til at håndtere forskellige behov i forhold til problemstillingerne. Ulempen ved denne form var, at det var svært at få en indsigt i, hvad de forskellige virksomheder kunne både i forhold til produkt og proces, og virksomhedernes interne konkurrence havde også en begrænsende effekt på dagens resultater. Efterfølgende gennemgik en investeringsmanager de 5 virksomheder. På baggrund af disse input og input fra behandlere og projektejer, valgte projektledelsen at involvere 2 14

15 virksomheder Icura og Bandcizer 3. Der blev brugt meget tid på at klarlægge fremgangsmåden for udarbejdelse og underskrivelse af kontrakten i den offentlige organisation, hvorfor kontraktskrivningen endte med at tage forholdsvis meget af projektets tid. Udvikling Brobygning mellem O- og P-parter: Idéen med at lave et OPI-projekt er primært, at få skabt et produkt, der bygger på den nyeste viden/teknologi og samtidig er skabt til den virkelighed, det skal fungere i. Derfor er det vigtigt at gemme idéudviklingen og den efterfølgende proces til den offentlige og private part er samlet og der kan opstå synergi, spørgsmål og afklaringer. Små tests: Når idéer opstår, kan det være nyttigt, at teste dem på en større gruppe evt. blandt andre behandlere, ledere og patienter. Dette blev gjort løbende på personalemøder, i konsultationerne med patienterne og i behandlernes øvrige netværk. Disse mange input hjalp til at gøre idéerne mere robuste og virkelighedsnære. Vi lavede et enkelt mindre testsetup for at undersøge om musik/stilhed kunne være en del af produktet, jf. bilag 4. Testen skulle alene vise om patienterne kunne bruge headsets, og om de umiddelbart mente, at det kunne have en effekt på deres motivation for at træne. Små tests skal ikke dokumentere effekt/antallet af patienter, der ville have gavn af det, men blot være en indikator på om denne idé er mulig, og om den skal være en del af det endelige produkt. Hav fokus på det hele produkt 4 : Ofte udvikler virksomheder et produkt til sundhedsvæsenet eller sundhedsvæsenet beder om at få udviklet noget specifikt. I dette projekt har vi gjort nogle indledende øvelser i forhold til at se på ikke bare hvad, der skulle udvikles, men også hvorfor og hvordan. Dvs. vi har set på arbejdsgange, beslutnings- og indkøbsstrukturer, og har derved ikke bare set på hvorfor (brugerundersøgelse blandt behandlere, patienter og organisation), hvad (skabt et produkt), men også hvordan dette produkt skal fungere, når det bliver introduceret i organisationen blandt behandlere og patienter. Eksempelvis er der identificeret en problematisk arbejdsgang i forhold til, når patienten skifter fra hospitalet til kommunen. Hvis produktet kan tilgodese denne problematik har det større markedsværdi. På den måde sikrer man, at produktet er helt (har alle de funktioner det skal have til hele processen) samt at det er mere interessant at indkøbe og nemmere at implementere. Test Gør det muligt: Der er afholdt indledende møder i O- og P-gruppen for at sikre at testen giver svar på vedkommende spørgsmål, holder sig til det oprindelige opdrag samt er muligt at gennemføre både i forhold til tid, aktører og organisation. Planlæg detaljer: Der er i projektet brugt tid på at planlægge så mange detaljer som muligt, men samtidig stillet personale til rådighed til at løse opståede problemer i forbindelse med testen, så der hurtigt de hurtigt kunne overkommes. En godt planlagt test har 3 Bandcizer var med i projektets opstart, men deltog ikke i test. Det er tanken, at Bandcizers sensorteknologi fremover skal inkoopereres i løsningen. 4 Inspireret af Geoffrey A. More, Crossing the Chasm (1991) om at introducere et produkt på markedet ved at skabe det hele produkt (fortolket i forhold til offentlige behov og ikke den gængse forbruger). 15

16 større fokus på selve produktet end på de vanskeligheder, der kan være i forhold til at gennemføre en test (og derved bias i testresultatet). Fokus på dataindsamling/analyse: Specielt observations/spørgeskemaer blev grundigt gennemarbejdet i forhold til at undersøge det, der var aktuelt i forhold til både produkt og den oprindeligt stillede opgave. Såfremt man ikke får lavet en god observation/spørgeguide bliver analysen svær at lave og resultaterne bliver i værste fald irrelevante. Anbefalinger Kommunikation: Vi har løbende igennem projektet informeret projektejer, relevante ledere, projektgruppen og de afdelinger, der har været tilknyttet projektet, dog ikke altid i tilstrækkelig grad. Det ville være hensigtsmæssigt at planlægge kommunikationsindsatsen i detaljer og sikre et jævnt flow af information igennem hele processen. Forventningsafstemning: Det har vist sig nødvendigt at gøre en stor indsats for at sikre, at alle har indsigt i konsekvens af og mening med de valg, der bliver truffet i løbet af processen ikke bare mundtligt, men også skriftligt, og det er anbefalelsesværdigt at starte og slutte workshops med en kort forventningsafstemning. Når der træffes valg, skal der hver gang kort argumenteres for, hvad man får og hvad man ikke får, når man træffer den beslutning. Søg kritik: Det er væsentligt ikke at undgå modstand, men at lytte til den modstand der er og bruge den konstruktivt i sit udviklingsarbejde. Det skaber både dybere involvering fra parterne, men samtidig er det en unik mulighed for at gøre sit produkt bedre, favne bredere og undgå fremtidige komplikationer i forbindelse med implementering. Som tidligere nævnt har vi spurgt behandlere, ledere, patienter og pårørende løbende i processen. Der er selvfølgelig dukket ting op, hvor vi ikke har kunnet tilgodese alle synspunkter i projektet, men i de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre har vi haft mulighed for at skabe mening for de interessenter, der har modstand/kritik. Udvælgelse og kontraktskrivning: Set i bakspejlet havde det været interessant at involvere O-gruppen mere i udvælgelsesprocessen, da der træffes mange beslutninger samtidig med at man vælger virksomhed. Det anbefales, at der afholdes individuelle møder med de forskellige virksomheder for at skabe større indsigt i potentiale for idéer og samarbejde. Det er ikke hensigtsmæssigt at trække kontraktskrivning ud over 3 mdr. en alternativ metode kunne være at samle parterne til et indledende møde, hvor kontrakten gennemgås og det aftales, hvor den skal tilrettes. I den følgende uge tilrettes kontrakten, budget m.m. udarbejdes, hvorefter man afslutter med et møde, hvor kontrakten underskrives efter en kort gennemgang med eventuelle små tilretninger. Eksempel på tidsplan for en sådan proces kunne være som følgende: Dag 1: Indledende møde med deltagelse af parter samt jurist. Dag 2-7: Gennemskrivning af kontrakt med hjælp fra jurist og økonomi (møder er booket i forvejen). Dag 8-13: Kontrakten til gennemlæsning hos parterne. 16

17 Dag 14: Afsluttende møde med underskrivelse af kontrakten. Dette fordrer selvfølgelig, at man kan arbejde koncentreret med opgaven i dette tidsrum. Behovsafdækning sammen med virksomheden: Der var rigtig god effekt af at behandlerne var med til at lave behovsafdækningen i projektet. En viden der blev udtrykt gennem hele projektet. Samtidig oplevede vi, at virksomheden ikke havde den samme indsigt (til trods for at viden var til rådighed). Det var først da flere repræsentanter fra virksomheden havde været ude og se patienter og hospital med fysioterapeuten, at de havde fuld forståelse for problemstillinger og arbejdsgange. Derfor kunne det være interessant at involvere virksomheden mere eventuelt i en yderligere behovsafdækning eller på anden måde møde målgruppen og setup et tidligt i forløbet. 17

18 7. Konklusion Gennemgørelse af projektet med udvikling og test er forløbet godt. Af hensyn til mulighederne for at udvikle videre på produtypen er der lagt op til at virksomheden gennemfører en fase 2 af projekt. I skrivende stund er det ukart hvilken rolle regionen vil få i denne fase 2. Aktivitetstræneren kan blive et værdifuldt værktøj for både patienter og behandlere. Projektet har samtidig skabt stor viden om håndtering af et OPI-projekt, der bl.a. vil bidrage til udvikling af strukturer for innovative indkøb. Samarbejdsformen har skabt større forståelse og indsigt mellem parterne til gavn for udvikling af en brugbar løsning. Det har bidraget til, at der på relativt kort tid er udviklet et produkt, der giver mening for brugere og sundhedspersonale. Den indledende brugerundersøgelse og undersøgelse af feltet bidrog med rigtig mange muligheder for forbedring, og til trods for, at vi ikke har kunnet opfylde alle ønsker nævnt i kapilet 5 med indeværende projekt, har vi skabt et godt fundament til at bygge videre på. Projektet har bidraget med værdifulde erfaringer om at drive den slags projekter og om at udvikle løsninger mellem flere parter. Til brug for det videre arbejde med en fase 2 af projektet er der opstille et par anbefalinger: Ved fremtidig test af produktet, skal der udarbejdes og testes arbejdsgangstilrettelæggelse. Det er specielt væsentligt, når patient og produkt går fra hospital til en kommune. Hvis projektet fortsætter til fase 2, anbefales det, at kravspecifikationen overholdes. Udgangspunktet for videreudvikling og test ikke giver mening, medmindre disse krav er opfyldt. Ligeledes vil det gavne brugerne, hvis der bliver arbejdet mere med motivation, adspredelse og mindske bekymringerne hos patienterne. Evt. kunne der arbejdes videre med den indledende research og forudgående brugerundersøgelser, hvor der blev fundet en del muligheder for at forbedre sygehusindretning og -atmosfære blot ved enkle og nemt implementerede handlinger, justeringer og produkter. Fx ved brug af musik til at understøtte søvn, træning, nedtoning af stress og larm fra teknologi og medpatienter. 18

19 Bilag 1: Produktbeskrivelse ICURA trainer 19

20 Fremtidens hjemmetræning er mobil, fleksibel og motiverende ICURA trainer er en interaktiv, fjernmonitoreret træningsplatform, der nemt indpasses i dagligdagen. ICURA trainer består af bevægelsessensorer, som kan registrere og analysere kvantitet og kvalitet i træningen og en mobilapplikation, som vejleder patienten og giver visuel respons. ICURA trainer kan bruges af patienter, som står overfor at skulle i gang med behandlingsforløb hvor der er fokus på kvalitet i hjemmetræningen. Det kan f.eks. være genoptræning af specifikke kropsdele eller vedligeholdende træning med særlige øvelser. ICURA er udviklet i fællesskab med terapeuter og patienter. ICURA trainer platformen kan skræddersyes med forskellige moduler efter behov. 20

21 Til patienten Brugervenlig og intuitiv Med ICURA kan patienter træne på egen hånd uafhængigt af tid og sted. Øvelser og træningsresultater visualiseres på den medfølgende mobiltelefon, så patienten selv kan følge med i egen udvikling såvel som det samlede træningsprogram. 21

22 Sensortræning Træning med bevægelsessensorer med lydlig og visuel feedback. Træningskalender Individuelt tilpasset træningsprogram med kalenderfunktion. Gang Telefonens GPS måler patientens gåture. 22

23 Videnbank Information om operationen samt diverse praktiske spørgsmål. Opslagstavle og chat Chat med andre patienter og med behandleren. Statistik Patienten kan følge udviklingen i egen træning. 23

24 24

25 Til behandleren Overblik og faglighed Med ICURA manager kan behandleren let og hurtigt overvåge sine patienters træningsresultater. Kvantitet og kvalitet er visualiseret i en letforståelig brugergrænseflade, hvor behandleren også kan sammensætte træningsprogrammer, ændre sværhedsgrader og udskifte enkelte øvelser. ICURA manager sikrer at hjemmetræningen så vidt muligt udføres i overensstemmelse med behandlerens ønske. Er træningen mangelfuld eller forkert udført har behandleren mulighed for hurtigt at se hvilken øvelser og hvilke elementer af øvelserne der skal rettes op på. Behandleren kan ligeledes ændre i patientens træningsprogram efter behov. 25

26 Øvelsesbank Indeholder en række øvelser. Disse øvelser kan tilpasses. Træningskalender Patientens personlige træningskalender sammensættes af terapueten. Skabeloner Træningsskabeloner sparer tid, når der skal oprettes en ny patient. Skabelonerne kan tilpasses. 26

27 Træningsresultater Grafisk overblik over kvantitative og kvalitative træningsresultater. Beskedsystem Behandleren kan modtage og skrive beskeder til patienter. Nye øvelser ICURA platformen gør det let for behandlere at udvikle nye øvelser i fælleskab med ICURA teamet. 27

28 Kommunikation mellem patient og behandler Al data overføres automatisk mellem patient og behandler. Data krypteres i overensstemmelse med gældende datalovgivning. Der sendes ingen personfølsomme data mellem de forskellige ICURA enheder. 28

29 ICURA activity 29

30 Motivation og selvhjulpenhed Med ICURA activity er det muligt at måle en patients aktivitetsniveau. Gennem en letforståelig brugergrænseflade opfordres patienten til at være mere fysisk aktiv og til at gennemføre en række simple øvelser. Aktivitetsniveau og træningsresultater visualiseres på den mobile enhed, så patienten selv kan følge med i sin personlige udvikling samt det samlede behandlings- og træningsforløb. Med ICURA manager kan behandleren let og hurtigt evaluere sine patienters aktivitetsniveau og træningsresultater online. Patientens data visualiseres i en letforståelig brugergrænseflade, hvor behandleren også kan sammensætte aktivitetsprogrammer samt ændre i igangværende forløb efter behov. ICURA activity platformen kan skræddersyes med forskellige moduler efter behov. Brugervenlig mobilapplikation En simpel mobilapplikation vejleder og motiverer patienten. 30

31 Individuelt program Behandleren konfigurerer aktivitetsprogram til den enkelte patient på den enkelte mobilenhed. Skridttælling og gang Mobilapplikationen måler antal skridt samt tilbagelagt afstand og tid. Beskedsystem Behandler og patient kan skrive til hinanden med det indbyggede beskedsystem. 31

32 Funktionstests Patienter kan løbende teste sig selv med indbyggede funktionsstests. Videnbank Mobilapplikationen indeholder en videnbank med information og tips til patienten. 32

33 33

34 Bilag 2 Resultater af gennemført test Opsummering af test af aktivitetsmåler For projekt Træning af svage patienter under OPI Platformen. Testperiode: 24.november - 5.december Borgere og patienter Generelt oplevede alle testdeltagere følgende: - Begejstring for aktivitetstæller og skridttæller og indblikket i egen aktivitet. - Øget engagement for at bevæge sig mere på baggrund af indblikket. - Begejstring for konceptets muligheder Flertallet af testdeltagerne er vant til smart phones, fysisk i stand til at udføre øvelsen, forstår konceptet, og kan se bort fra problemer som specifikt var relateret til prototypens mangler. Disse borgere og patienter ønskede ofte flere øvelser, samt anvendte aktivitetsmåleren på egen hånd og på eget initiativ. 1 testdeltager var ikke vant til smart phones, og havde derfor svært ved at skelne mellem problemer relateret til prototypen eller konceptet. Testdeltagerne forstod dog konceptet og var fysisk i stand til udføre øvelsen, men havde behov for mere instruktion ifht. anvendelse og var mindre motiveret for at anvende aktivitetsmåleren på egen hånd. Grundlæggende er der en række sammenhænge mellem brugernes kognitive og fysiske kompetencer og deres motivation og engagement for at bevæge sig og anvende en aktivitetsmåler. Brugernes kognitive og fysiske kapacitet har vist sig afgørende for lysten til at bevæge sig, og brugernes erfaring med smart phones har vist sig afgørende for motivationen for at anvende udstyret på egen hånd, samt behovet for instruktion. Flertallet af testdeltagerne oplevede besvær ved at have smart phonen på sig hele tiden. 34

35 Behandlere Generelt har alle behandlere været begejstrede for konceptet, og motiveret for at anvende det i deres arbejde. Men behandlerne i kommunen har ikke anvendt muligheden for at følge borgernes aktivitet i behandlermodulet, og forklarer at dette skyldes manglende tid. Behandlerne på Næstved Sygehus har været begejstrede for at følge patienternes aktivitet og har doseret træningsmængde og drøftet fremskridt med flere patienter. TESTFASE 1 Ved introduktion af konceptet Introduktionens varighed Deltagers forståelse og interesse for konceptet og dets muligheder <5 min min min min. 2 Dårlig 3 Tilstrækkelig 2 God 4 Rigtig god 2 Deltagers forståelse af funktion og anvendelse Dårlig 2 Deltagers motivation og fysisk funktionsevne 7 Tilstrækkelig 4 Motiveret og fysisk kompetent God 3 Rigtig god 2 2 Motiveret, men ikke fysisk kompetent 1 Ikke motiveret, men fysisk kompetent 2 Ikke motiveret og ikke fysisk kompetent Deltagers funktionsniveau Kan forflytte sig selv 10 Kan stå 9 Kan gå 9 Kan gå på trapper 7 Evt. spørgsmål fra deltager som du har bemærket Evt. andet du bemærket 35

36 Efter brug af konceptet Hvor ofte har du anvendt udstyret? > 2 gange gange gange gange 4 Var det svært eller let anvende udstyret? Svært at anvende 2 Anvendeligt 1 Let at anvende 4 Meget let at anvende 2 Var det svært eller let at forstå hvad du skulle gøre? Svært at forstå 2 Hvordan var det at udføre øvelserne? Svært 2 Gav aktivitetsmålere dig mere lyst til at lave øvelserne? Forståeligt 2 Anvendeligt 1 Slet ikke 4 En smule 2 Let at forstå 6 Meget let at forstå Let 2 Meget let 2 I nogen grad 1 I høj grad 3 Hvad gjorde at du fik lavet øvelserne? Hvad var det bedste? Har du lyst til at bruge udstyret fremover? Slet ikke 3 En smule 1 Hvad kunne du evt. ikke finde ud af? Hvad har ikke fungeret med udstyret? I nogen grad 2 I høj grad 4 Hvordan fungerede det at genoplade udstyret? Fik ikke opladt udstyret 3 Opladte udstyret få gange 1 Opladede udstyret ofte 3 Opladede udstyret altid 3 Har du genstartet aktivtitsmåleren? 0 gange gange 3-5 gange 5-10 gange 1 Oplevede du andre problemer med aktivitetsmåleren? 36

37 Hvad var godt ved introduktionen? Manglede du information ved introduktionen? Hvad har du brugt fra introduktionen? TESTFASE Udfyldes sammen med deltager Er deltager vant til at bruge en smartphone? Ja - 8 Nej - 1 Kan deltager selv komme ind- og ud af seng? Kan deltager selv rejse sig og stå, uden personstøtte? (må gerne støtte sig til hjælpemiddel) Ja - 9 Ja -9 Nej Nej Andet (fritekst udfyldes kun ved behov) 2 - Udfyldes efter første instruktion / løbende undervejs Vurderer du som behandler at deltager er motiveret for at deltage i brug af aktivitetssensor? Hvad er deltager umiddelbart begejstret for ved aktivitetsmåleren (eller hele konceptet)? Ja - 9 Aktivitetsmåling: 4 Skridttæller: 4 Point score: 2 Rejse/sætte sig øvelse: 2 Konkurrenceelementet: 1 Nej 37

38 Hvad er deltager umiddelbart utilfreds med ved aktivitetsmåleren (eller hele konceptet)? 2 sensorer: 1 Opladning ofte: 5 Bære rundt på tlf.: 1 Forkerte målinger: 3 Dårlig forbindelse: 1 Kommunikation ml. pt. og beh.: 1 Instruktion: Udfyldes efter indsamling af udstyr, sammen med deltager Dato for indhentning af udstyr Har deltager benyttet ICURAS guide? Ja - 7 Nej - 2 Hvordan har deltager anvendt pointsystemet? (fritekst) Ikke anvendt: 2 Anvendt: 7 Generelt anvendt til at forbedre sig fra dag til dag, ved at sammenligne scores for hver dag. Har deltager anvendt rejse- og sætte-sig-modulet? (altså Test dig selv-knappen ) Ja - 9 Nej Har deltager anvendt gang-modulet? Ja - 9 Nej Har deltager kunnet administrere to sensorer? (behandlers overordnede vurdering af, om deltager har kunnet holde styr på begge sensorer, hvilket inkluderer opladning, opbevaring osv.) Ja - 9 Nej Har deltager anvendt aktivitetstælleren? (timetælleren, der i tidsformat angiver deltagers aktive timer)? Ja - 6 Nej - 3 Ja, flere gange 8 Ja, en gang Nej

39 Har deltager uafhængigt af behandlers tilstedeværelse anvendt aktivitetsmåleren på egen hånd? Har deltager oplevet problemer med følgende? (Sæt kun kryds i felt ved ja ) Batterilevetid på telefon - 3 Batterilevetid på sensor - 5 Påsætning af sensor på krop - 1 De fysiske knapper på selve telefonen Selve dét, at anvende touchskærm Dårlig forbindelse mellem telefon og sensor - 6 At aktivitetsmåleren gentagne gange viser forkert - 4 Andet: Andet (Fritekst udfyldes såfremt deltager eller behandler har andre bemærkninger) TEST 1: SVAR FRA BEHANDLERE Velkommen og opsummering af dagsorden Præsentation af interviews, spørgeskemaer og observationer i forbindelse med testforløbet Evalueringsparametre samt anden evaluering Yodana gennemgår dagsorden. Kort opsummeret: 9 sensorer afprøvet i sygehus regi 4 i kommunalt regi. Der er overordnet set to typer af patienter; dem som kan finde ud af at anvende udstyret og dem som ikke kan. Feedback fra patienterne er samlet i et dokument (se Powerpoint-slide fra Yodana); de sværeste og nemmeste erfaringer samt de ting, patienter og borgere har været med begejstrede for utilfredse med er beskrevet her. Let at anvende for behandlere? - Ja. Instruktionstiden er dog for langtrukken, hvilket gør, at behandlere ikke har tid til eksempelvis at vurdere backend og lignende. Let at anvende for patienter? - Ja. Dog i større grad for de kognitivt mere friske patienter/borgere. - Ældre patienter/borgere har store vanskeligheder med rent praktisk at anvende smartphones. Introduktionstid for behandler sammen med patient/borger minutter for behandler sammen med patient / borger Introduktionstid for behandler efter patient/borger-tid (backend, opladning, service og andet) - Behandlere fra kommunen har ikke anvendt backend; der har været for travlt med andet. - Ønsker til ændringer i backend er anført nedenfor (se Prioritering af ønsker for ændring til FASE 2-testen, som ICURA skal kigge på ) 39

40 Ønsker behandlere at anvende aktuelle løsning? - Ja Ønsker patienter/borgere at anvende aktuelle løsning? - Ja de fleste patienter og borgere ønsker at anvende løsningen Driftsikkerhed, patientsikkerhed, andre praktiske overvejelser - Udstyrets strøm holder ikke længe nok - Knappen på sensoren er (måske) for lile - Det skal være muligt at anvende udstyret uden at have telefonen med sig altid - Der mangler en key-hanger eller taske til opbevaring af telefon - Udstyret virker (overordnet set) stabilt - Brugervejledning kunne være god (både til patienter/borgere og pårørende) Korrekthed af målinger, kommentarer til display-visninger - Skridttælleren skal nulstilles dagligt - Pointscoren gav ikke mening for patienterne; der manglende en værdi at sammenligne med. - Der er blandt behandlerne et ønske om, at telefonen er i stand til at kunne give feedback om hvor langt patienten er ift. at nå dagens mål - Skridttælleren virker ikke helt korrekt (siger de kommunale behandlere) - Rejse-sætte-sig-appen har problemer med indimellem at følge med - Skridttælleren fungerer ikke optimalt, såfremt patient/borger, går foroverbøjet Input og kommentarer Hvad har overordnet set været mindre godt? - Instruktionstiden er for lang - Patienter og borgere har for svært ved at anvende smartphones Forbedringsmuligheder: Hvad kan ændres af ICURA til FASE 2-testen? Praktiske og tekniske udfordringer blandt patienter og borgere - Svært for patienter at anvende smartphone (touchskærm, fysiske knapper) - Problemer med at telefonen har enkelte pop-up -menuer Hvad har overordnet set været godt? - Udstyret virker til at motivere til mere bevægelse - Patienterne er glade for at afprøve udstyret Ikke-prioritet liste af ønsker for ændringer, til FASE 2-testen, som ICURA skal kigge på 1. Forbedring af strømniveau 2. Cover til telefonen, for at undgå, at der fejlagtigt bliver trykket på forkerte knapper 3. Ændring af backend (prioritering af patienter/borgere ift. udført aktivitet fra dagen før og tal på, hvor meget patient/borger har udført, i stedet for blot en graf) 4. Nulstille alle data i telefon (gangmodul og skridttæller) (MEN NULSTILLER AKTI- VITET OG POINT???) 5. Key-hanger / taske til telefon 6. Samlet laderstation til både telefon og sensor 7. Ændring af defaultværdi for aktivitetsniveau 8. Afklaring af, om sensor virker andre steder end blot på ryggen 9. Brugermanual 10. Udlevering af to sensorer til hver patient / borger, for at fjerne kravet om tvungen opladningstid 11. Låse tandhjulet, så patient/borger ikke kommer til at trykke på knappen.. Endvidere er der også ønske om, at der blandt andet; 1. kommer flere øvelser i telefonen (gangtræning, 6MWT, op- og ned fra gulv plus evt. elastikøvelser) 2. kan gemmes data på sensoren indtil man er i nærheden af telefonen selv (forudsat at der er hukommelse i sensoren og at patienterne efter ønske kan lade telefonen blive hjemme indimellem eller lade den ligge på natbordet på sygehuset eller lignende) Forbedringsmuligheder Brugervejledning På dansk 40

41 som brugeren kan se når behandleren er gået, eller de pårørende kan se. Gerne video. Visuel Meget udførlig Anvendes både til introduktion af udstyr til borgeren og af borgeren selv. Prioriteret liste over patienter i backend Feks. prioriteret ud fra mindst aktivitet Numeriske værdier i graf i backend Både graf og numeriske værdier To sensorer tilknyttet hver telefon Pga. korte batteritid Teste hele dagens aktivitet Cover til smart phone som dækker for knapperne til de brugere som ikke kender smart phones Key holder til smart phonen. Pose om halsen eller lign. Ændret default værdi for dagens aktivitet Nulstille skridttæller og aktivitetsmåler, og rejse/sætte sig test, samt pointscore hvert døgn. En samlet ladestation til smart phone og sensor evt. 14 timer På afdelilngerne er der kun et strømstik. Og ingen opbevaringsmulighed for patienten generelt. Testforløb i uge Udstyr skal være opladt ved levering til sygehus / kommune - Kommunalt regi; - Tester 9 borgere - Bør teste et par stykker der er gengangere - Sygehus regi; - Tester færre borgere (4-6 stykker), for at give bedre tid til løbende opfølgninger og træningstilretninger for behandler - 2 behandlere på sygehus frem for én (Casper hiver lige fat i Mulle på sygehuset) - Samtykkeerklæring skal rettes til, så den passer til både kommune og.. Og så diskuterer vi hvorvidt der er behov for at ordinere øvelser til patienter / borgere fremover. Dette vælges selv, afhængigt af patienter. Opsamling og afrunding Godt møde! Vi har lavet aftaler til næste gang. Jerker / andre fra ICURA og SIS ringer sammen henover de næste 14 dage. Vi udsender dette dokument til alle involverede, samt til dagens afbud. 41

42 TEST 2: SVAR FRA BEHANDLERE Velkommen og opsummering af dagsorden Den umiddelbare vurdering af det netop overstående testperiode Generelt om deltagerne Hvad har deltagere og behandlere været særligt begejstrede for? Hvad har deltagere og behandlere været særligt utilfredse med? Yodana gennemgår dagsorden. Der har været testet blandt 9 patienter i 2. fase Sygehus regi: - Folk er stadig begejstrede for aktivitetsmåleren og skridttælleren Kommunalt regi: - Indeværende testperiode var ikke lige så god som sidste (der var flere udfordringer med teknikken) Der har været testet blandt 9 patienter i 2. test heraf har 8 erfaring med smartphones Alle testdeltagere oplevede følgende: - Stor begejstring for aktivitetstæller og skridttæller. - Stor begejstring for øget kendskab til egen aktivitet - Større engagement til at øge egen aktivitet på baggrund af målinger - Generel begejstring for konceptet, og ønskede i flere tilfælde flere øvelser. Alle testdeltagere oplevede følgende: - Utilstrækkelig batteritid på ml. 2-6 timer - Problemer med at forbinde sensor og telefon - manglende optælling af aktivitet Testdeltagere som ikke er vant til smart phones oplevede desuden følgende: - stort besvær ved at håndtere knapper og pop ups på smart phone - Stort besvær ved at trykke på en touch screen på smart phone Evalueringsparametre samt anden evaluering Let at anvende for deltagere? For behandlere? Enkelte har stadig svært ved konceptet. Vi taler om evt. at der laves en instruktionsbog til smartphone/øvrig teknik Anvendelse: Ønsker deltagere og behandlere fortsat at anvende løsningen? Teknologien skal være mere stabil. Til trods føler patienterne sig fortsat motiverede. Introduktionstid: Hvor lang tid har det taget, at sætte deltagere ind i at anvende løsningen? På sygehus har Casper forsøgt at nedbringe introduktionstiden til 10 og samlet hold af 4 ambulante, hvilket virkede fint for 3 ud af de 4 Der kommer forslag om FAQ i telefonen/manuelt. Alle 4 havde haft nogle tekniske udfordringer, men var glade for det, når det virkede. Fremadrettet er det interessant at finde den rette salgstale. Overveje intro-film. Backend: Hvor lang tid har behandlerne brugt på at vurdere deltagere i backenden? Og hvordan har deltagerne brugt backenden? Behandlerne i kommunen har ikke haft tid til at gå ind i backend en Der ønskes fortsat prioriteret rækkefølge. Dem med laveste point skal øverst. Teknisk drift, korrekthed af målinger og andre praktiske overvejelser: Hvad har fungeret? Hvad har ikke fungeret? - Flere irriterede over at teknikken ikke fungerede den viser ikke korrekt dataopsamling - Denne testperiode har været mere frustrerende bl.a. fordi sensorerne ikke opfanger aktiviteten eller ikke får det videre til telefonen - Problemer med genstart hvor sensorerne ikke kunne koble til telefonen igen - Skridttælleren talte selvom de stod stille 42

43 - Værdierne blev ikke talt sammen (patienterne blev snydt for 2/3-dele af deres gåtur) - Aktiviteten ikke talte - Kort batteri-tid - Kan man få en sensor, der selv kan vågne fra dvaletilstand. - Lagring i sensor, der først sendes til telefonen, når den er i nærheden. ICURA-guiden: Har deltagerne benyttet den? Og hvordan? Det var nemmere at introducere med den korte manual. Intro-tid er fortsat min. inkl. salgstalen om, hvorfor de skal bruge produktet. Pointsystemet: Hvordan har deltagerne benyttet det? I forhold til første test arbejder Icura på at lave mere forståelig score. Der er fortsat brug for en intro til, hvordan der tælles point, men det var ikke noget, der fyldte så meget i denne testfase. Aktivitetstæller, gangmodul samt sit-to-stand-øvelse: Hvordan har deltagerne benyttet det? Aktivitetstæller og gangmodul er blevet brugt flittigt. Der er stor forskel på om man introducerer Rejse/sætte sig testen som en kan eller skal øvelse bliver kun brugt, hvis der bliver sagt du skal lave den her så og så mange gange. Igen ville det være godt med en nærmere undersøgelse af, hvordan man taler om produktet og træningen. Andre kommentarer og erfaringer, der kommer frem på dagen Ønsker til kravspecifikation til testperiode i 2015 (Fritekst): Vi har også oplevet, at Icura har haft 2 fysioterapeuter til at se på træningsøvelser Trappegang bliver i første omgang lavet til en øvelse. Der er lavet en katalog over øvelser, der kan laves med 1 sensor i patientens eget hjem. Jakob sender kataloget til os, så Casper, Charlotte og Carina kan kommentere. Jakob og Fanny har været med Casper ude hos patienter De har i Icura lavet en interessentanalyse og fokuserer ind på patienten og terapeuten, og arbejder videre med at kunne motivere gennem interface n og eventuelt visualisere hele træningsprocessen for den enkelte patient. Det er interessant at finde ud af, hvornår, hvordan og hvor meget skal man introducere hvordan skal man gøre det i henhold til hvilken slags patienter Samlet liste over funktioner, som løsningen skal kunne tilgodese i næste testfase: Behandlerne ønsker en løsning, hvor det er muligt at sammenligne den fysiske udvikling hos den enkelte patient eller borger over tid, samt giver et dagligt prioriteret overblik over nuværende patienter og borgeres aktivitetsniveau. Det er et krav at løsningen måler og giver overblik over følgende: Aktivitet - automatisk Antal skridt per dag - automatisk Antal rejse/sætte sig bevægelser per dag som tilvalgt øvelse Antal forcerede trappetrin per dag som tilvalgt øvelse Antal ligge/rejse sig bevægelser per dag som tilvalgt øvelse Yderligere stilles der krav om: Layout og øvelser skal udvikles i tæt samarbejde med behandlere og patienter Backend der sorterer deltagere ud fra præsteret aktivitetsniveau eller anden øvelse Batterilevetid, så deltager ikke skal skifte sensor gennem dagen / vente på opladning Fejlsikring af forbindelse mellem telefon og sensor, da der i seneste testperiode har været deltagere, der har haft problemer med at slå kontakt på sensor helt til Øvelsesdatabase med 10 øvelser eller flere, som kan skræddersys til deltager Hukommelse i sensor, så deltager kan få registreret fysisk aktivitet uden at have telefon med sig FAQ-modul på telefonen, hvor deltager kan få svar på de mest kendte problemer Numeriske værdier på alle grafer. 43

44 Patienter og borgere ønsker en løsning som er let at anvende i dagligdagen, og ikke er i vejen for dem, samt giver et dagligt overblik over udviklingen i deres aktivitet, så de kan sammenligne sig selv og andre over tid. Mulighed for at downloade app en til egen smart phone, så borgere og patienter slipper for to telefoner i dagligdagen. Dette ønskes især af borgere og patienter, som finder det besværligt, og nogle gange umuligt, at bære på en telefon måske ikke muligt i fase 2 Udførlig og samtidig intutitiv introduktion i app en som borgere og patienter kan gense, og behandlerne kan henvise til. Aktivitetsmåler formet som armbånd til at måle skridt og generel aktivitet. Effektiv tilbagemelding på deres aktivitet Lang batteritid gerne en uge eller mere. Let at lære at anvende Antal rejse/sætte sig bevægelser per dag automatisk Antal forcerede trappetrin per dag automatisk Antal ligge/rejse sig bevægelser per dag automatisk Ønsker - Default træningsprogrammer, i eksempelvis niveau A, B og C, for hurtig opsætning til deltager - Backend som app (så behandlere har overblik over deltagere på tlf / tablet, som sygehus / kommune udleverer) - Chat-funktion, så deltager og behandler nemt kan få kontakt med hinanden - Mulighed for deltager for at være del af en træningsgruppe, hvor det er muligt at følge med i hinandens resultater, for at øge konkurrenceniveauet, som eksempelvis vil være hensigtsmæssigt ved udlevering af løsning på hold eller lignende - Oplevelsesbaseret træning feks i form af legende interaktion med teknologien. - Mulighed for at afspille musik til træningen. - Fjernsupport af telefon, såfremt der er behov for geninstallering eller lignende, hvis deltager ikke selv kan ordne det (jf. seneste testperiode, hvor behandler havde meget lang instruktionstid over telefon) - Holder til telefonen. Holderen skal sikre at patienten kan have telefonen med sig og modstå stød og vandskade. 44

45 Bilag 3: Præsentation af projektet 45

46 46

47 47