Fair Finansiering. MVU-netværkets udspil til finansiering af professionsuddannelserne

Transkript

1 Fair Finansiering MVU-netværkets udspil til finansiering af professionsuddannelserne

2

3 #FairFinansiering Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Indledning 7 2. Uddannelsesinstitutionerne skal have bedre kendskab 8 til deres fremtidige økonomi 3. Politisk og økonomisk prioritering af uddannelse 11 skal gå hånd i hånd 4. Unge skal fastholdes i uddannelsessystemet Mindre markedsføring, mere undervisning Flere konfrontationstimer Tilskudssystemet skal tage højde for sociale udfordringer Konklusion 22 Bilag 23 3

4 4

5 #FairFinansiering Forord Hvis vi også i fremtiden skal have veluddannede og kompetente medarbejdere i den offentlige sektor, kræver det, at de uddannelsesinstitutioner, der uddanner fremtidens sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og de øvrige professionsuddannelser, prioriteres fra politisk side også økonomisk. Og at vi gentænker, hvordan tilskuddene til uddannelserne tildeles, så de i højere grad end i dag understøtter kvalitet i uddannelserne. MVU-netværket ønsker at være en aktiv spiller i udviklingen af et uddannelsessystem, som både uddanner i tæt samspil med samfund og praksis. Det er vigtigt, at professionsuddannelserne fortsat medvirker til at mindske uligheden i samfundet og styrke den sociale løfteevne, mere end uddannelserne allerede i dag gør det. Samtidig skal uddannelserne også i endnu højere grad være med til at øge kvaliteten af vores fælles velfærd. Men det nuværende taxametersystem og de vedvarende besparelser i uddannelsessektoren hænger ikke sammen med ambitionen om fortsat at uddanne kompetente velfærdsmedarbejdere, der kan sikre kvalitet i velfærden. Den nuværende underfinansiering af professionsuddannelserne udgør en væsentlig udfordring for fremtidens velfærdssamfund. Derfor ønsker vi med dette udspil, udarbejdet i samarbejde med Tænketanken Cevea, at skabe debat om, hvordan vi gennem en række konkrete forslag til Finansloven 2015 sikrer en fair finansiering af vores fælles uddannelsessystem, så fremtidens velfærd kan bestå med højt kvalificerede medarbejdere. Bob Bohlbro Formand Lærerstuderendes Landskreds Sanne Fuglsang Nyquist Formand Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Mie Backmann Formand Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Kim Them Simonsen Faglig sekretær Pædagogstuderendes Landssammenslutning 5

6

7 #FairFinansiering 1. Indledning Professionsuddannelserne står i dag overfor en række udfordringer, som kalder på politisk handling. Denne rapport lægger op til debat om, hvordan vi med Finansloven 2015 kan skrue tilskuddene til professionsuddannelserne sammen på en mere smart måde, der kan bidrage til at modvirke de udfordringer beskrevet nedenfor, som uddannelserne døjer med i dag. Rapporten består af seks delanalyser, som dels kortlægger de udfordringer, vi i dag står overfor i forhold til finansieringen af de mellemlange videregående uddannelser, og dels kommer med bud på, hvordan vi kan fjerne nogle af disse barrierer for at allokere ressourcerne optimalt. Det nuværende taxametersystem er baseret på vilkårlighed og bygger ikke i tilstrækkeligt omfang på kvalitetsparametre. Det nuværende taxametersystem fordeler midlerne ud fra en række vilkårlige parametre i stedet for at fordele dem efter kvaliteten af de uddannelser, professionshøjskolerne leverer. Selvom der er brug for en klar og gennemsigtig finansieringsmodel, så er der også brug for en mere intelligent, fleksibel og kvalitetsfokuseret model. Det første problem, vi analyserer i afsnit 2, handler om de usikkerheder, der forbundet med at have en økonomi, der svinger ganske betragteligt år for år. Uforudsigeligheden i udviklingen af de generelle aktivitets- og studenterårsværksafhængige taxametre samt svingende indtægter fra færdiggørelsesbonussen betyder, at uddannelsesinstitutionerne oplever betydelig usikkerhed om professionsuddannelsernes økonomi frem i tiden. Problemet med de store usikkerheder og det manglende økonomiske overblik forstærkes ydermere, når vi i afsnit 3 retter fokus på, hvordan undervisningstaksterne er faldet massivt over de senere år. Det udsætter professionsuddannelserne for et massivt pres, og man bør igen begynde at løfte det samlede investeringsniveau. I afsnit 4 adresseres de problemer, som et finansieringssystem baseret på studentertal og færdiggørelsesbonusser giver, og som betyder, at professionshøjskolerne er meget sårbare over for ændringer i frafaldet. Tallene viser, at hver fjerde studerende på professionsuddannelserne falder fra undervejs i uddannelsesforløbet og over halvdelen af disse går ikke i gang med en anden uddannelse. Særligt stort er frafaldet på første år af studiet, hvorfor der er behov for en ekstra indsats målrettet førsteårsstuderende for at undgå, at de falder helt ud af uddannelsessystemet. Mens frafaldet sættes i centrum i afsnit 4, så sætter afsnit 5 fokus på professionshøjskolernes stigende udgifter til markedsføring. Professionshøjskolerne brugte i 2013 knap 70 mio. kr. tilsammen på markedsføring, svarende til 1,7 pct. af statstilskuddet. Ved at indføre et loft over markedsføringsudgifterne kan man frigøre omkring 50 mio. kr. til f.eks. undervisning og vejledning. Afsnit 6 analyserer, hvordan tilskudssystemet kan indrettes, så professionshøjskolerne i højere grad stræber efter at øge antallet af konfrontationstimer. Det faldende timetal som har været tendensen på de fleste professionsuddannelser udgør en væsentlig udfordring for læring og kvalitet. Endelig kigger afsnit 7 på muligheden for at skabe et tilskudssystem, der tager højde for de sociale udfordringer blandt de studerende. De nuværende sociale forskelle institutionerne imellem er baggrunden for at foreslå tildeling af et mertilskud til institutioner med mange studerende, der kommer fra ikke-uddannelsesvante hjem. 7

8 2. Uddannelsesinstitutionerne skal have bedre overblik over deres fremtidige økonomi Tilskudssystemet er i dag indrettet på en måde, der kan skabe betydelig usikkerhed om professionsuddannelsernes økonomi frem i tiden. Aktivitets- og studenterårsværksafhængige taxametre udgør langt hovedparten af statstilskuddet til uddannelserne og svinger derfor fra år til år. Samtidig bidrager faldende taxametertakster til usikkerheden. Og endelig betyder færdiggørelsesbonussen, at det fremtidige tilskud er særligt usikkert for de uddannelser, som i forvejen kæmper med frafaldsproblemer. Professionshøjskolerne ved ikke, hvilken økonomisk ramme de kan regne med mere end ét år ud i fremtiden. Når økonomien er så usikker, skyldes det, at langt hovedparten af de statslige tilskud til professionshøjskolerne gives som aktivitetsafhængige taxametertilskud, som gør tilskuddets størrelse enormt studenterårsværksafhængigt og dermed uforudseeligt fra år til år. Som figur 2.1 viser, så udgør de aktivitets- og studenterårsværksafhængige tilskud undervisningstaxameter, færdiggørelsesbonus, fællestaxameter og bygningstaxameter 77 pct. af det samlede statslige tilskud til professionshøjskolerne. Undervisningstaxameteret og bygningstaxameteret er aktivitetsafhængigt, dvs. afhængigt af det såkaldte antal STÅ, og udbetales bagudrettet hvert år. STÅ dækker over den årlige opgørelse af alle beståede eksamener, som omregnes til årsstuderende, mens færdiggørelsesbonussen udbetales for hver færdiguddannet studerende. Der er således forskel på udbetalingstidspunktet i forhold til færdiggørelsesbonussen, der udbetales det år, hvor de studerendes uddannelse afsluttes, og de aktivitetsafhængige taxametre (bygning og undervisning), der ud fra STÅ udbetales bagudrettet hvert år. En del af fællesudgiftstilskuddet, som i alt udgør 12 pct. af det samlede statstilskud, udbetales også afhængig af aktiviteten på den pågældende professionsuddannelse, hvorfor også størrelsen på denne del af tilskuddene kan variere år for år. FIGUR 2.1: Samlet statstilskud fordelt på tilskudstyper, i pct., Undervisningstaxameter ekskl. færdiggørelsesbonus Forsknings- og udviklingsaktiviteter Særlige tilskud Bygningstaxameter 12 Fællesudgiftstilskud Færdiggørelsesbonus 64 4 Kilde: Cevea pba. Regnskabsportalen & Uddannelses- og Forskningsministeriet 8

9 #FairFinansiering Men udover at økonomien er usikker, fordi den er afhængig af svingende aktivitet, så udbetales en del af tilskuddet også først, når de studerende er færdige på studiet. Færdiggørelsesbonussen udløses nemlig, som navnet indikerer, først når og hvis de studerende gennemfører studiet. Som figur 2.1. viser, så udgjorde færdiggørelsesbonussen i pct. af det statslige tilskud. Hvis man kigger på professionshøjskolerne, så svarer det til sammenlagt 175 mio. kr. af tilskuddet til de syv professionshøjskoler, som figur 2.2. opregner. Færdiggørelsesbonussen er problematisk i den forstand, at man risikerer at skabe målforskydning fra fokus på kvalitet i uddannelsen til at få flest studerende hurtigst muligt igennem uddannelsen. Men den rammer også socialt skævt, idet at de uddannelser, hvor frafaldet er størst, får det mindste tilskud. Det rammer de uddannelsesinstitutioner, som har de største sociale udfordringer og samtidig har det største antal studerende med en mindre uddannelsesvant baggrund. Dermed hersker der størst usikkerhed omkring økonomien hos de uddannelser, der i forvejen har andre udfordringer at kæmpe med. Behovet for at tilskudssystemet i højere grad tager højde for sociale udfordringer behandles særskilt i den sidste delanalyse. FIGUR 2.2: Færdiggørelsesbonussens størrelse i Mio. kr ,2 16,6 23,1 13, Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet 9

10 Endelig skaber det usikkerhed, at professionsuddannelsernes tilskud beskæres år for år, som delanalyse 2 vil vise. Fordi professionsuddannelserne dermed ikke engang har sikkerhed for at få samme tilskud pr. studerende (korrigeret for pris- og lønudvikling) to på hinanden følgende år. Der er således et udtalt behov for større stabilitet omkring professionshøjskolernes økonomi, så professionshøjskolerne har et bedre billede af, hvor mange midler de har at gøre godt med flere år i ud i fremtiden og kan indrette sig derefter. Det vil lette planlægningsarbejdet og usikkerheden for uddannelsesinstitutionerne og give dem mulighed for at tænke mere langsigtet til gavn for de studerende og for kontinuiteten i uddannelsen. For at sikre dette foreslås derfor for det første, at 50 pct. af tilskuddene til professionsuddannelserne gives som et grundtilskud med bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden. Grundtilskuddets størrelse skal være et bevillingsminimum i den forstand, at grundtilskuddets størrelse ikke bliver mindre, selvom færre søger ind på studiet et år frem for et andet i den treårige periode. Men til gengæld skal det ikke være mere fastlåst, end at det udløser en merbevilling til uddannelsesinstitutionerne, hvis antallet af studiestartere omvendt vokser markant ift. det antal, som grundtilskuddet er beregnet ud fra i første omgang. For det andet bør der også være en bevillingsstabilitet ift. taxametertilskuddenes størrelse på tre år af gangen, så de som minimum ligger på samme niveau i tre på hinanden følgende år, korrigeret for pris- og lønudviklingen, men med mulighed for i løbet af perioden at hæve taxametertilskuddene. FIGUR 2.3: Forslag til at skabe mere stabilitet omkring professionshøjskolernes økonomi 50 pct. af statstilskuddet gives som grundtilskud med en bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden. Grundtilskuddets størrelse skal være et bevillingsminimum, som ikke nedsættes i perioden, selvom antallet af studerende falder et af årene, men med mulighed for opjustering såfremt antallet af studerende markant overstiger det antal, grundtilskuddet i første omgang er fastsat efter. Treårig bevillingsstabilitet ift. taxametertilskuddenes størrelse, så de som minimum ligger på samme niveau i tre på hinanden følgende år, korrigeret for pris- og lønudviklingen. Afskaffelse af færdiggørelsesbonussen, fællestaxameter og bygningstaxameteret, som overføres til undervisningstaxameteret eller grundtilskuddet. 10

11 #FairFinansiering 3. Politisk og økonomisk prioritering af uddannelse skal gå hånd i hånd Mens antallet af studerende på professionsuddannelserne vokser, skæres der i tilskuddene til uddannelserne. Fra 2008 til 2014 er undervisningstaksterne i faste priser faldet, og fremadrettet står taksterne til at blive beskåret yderligere med 2 pct. årligt. Men en politisk prioritering af professionsuddannelserne kræver også en økonomisk prioritering, der sikrer midlerne til at drive ordentlige uddannelser. Derfor bør tilskuddene til professionshøjskolerne øges med 10 pct. frem mod I løbende priser er taxametertaksterne til professionsuddannelserne generelt steget i en årrække, men omregnet til faste priser, der tager højde for pris- og lønudviklingen, har der reelt været tale om faldende takster. Det samme konkluderer en rapport fra tænketanken DEA Taxametersystemet under lup fra Figur 3.1 viser undervisningstaksterne for sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen i faste 2014-priser. Og som tabellen viser, så er undervisningstaksterne til alle fire uddannelser reelt faldet fra 2008 til For sygeplejerskeuddannelsen svarer faldet i faste 2014-priser til, at der siden 2008 er blevet 1200 kr. mindre til undervisning pr. studerende. På pædagoguddannelserne er taksterne blevet beskåret med 1000 kr. i faste priser. Og lærer- og socialrådgiveruddannelserne er beskåret henholdsvis 900 og 800 kr. FIGUR 3.1: Udvikling i undervisningstakster pr. studerende, faste 2014-priser, kr. Sygeplejerske (2008) Pædagog (2007) Folkeskolelærer Socialrådgiver Kilde: Cevea pba. Uddannelses- og Forskningsministeriets takstkataloger og Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen Note: Priserne er udregnet pba. af takstkataloger for og Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen. Beløbene er afrundet til hele hundrede. Se bilag. Og der er pt. ingen udsigter til, at denne udvikling skulle ændre sig. Tværtimod er der fra næste år og frem yderligere nedskæringer i taksterne på menuen. Fra 2014 og frem har man besluttet at skære 2 pct. af taksterne årligt og henlægge dem i den såkaldte omstillingsreserve. Samtidig udhules de faldende undervisningstakster, så ressourcerne skal fordeles på stadig flere opgaver, der ikke er direkte rettet mod undervisning. Som et eksempel har antallet af prøver, eksaminer og obligatoriske opgaver været tydeligt stigende for en række professionsuddannelser, hvor f.eks. socialrådgiveruddannelsen i den gamle studieordning af september 2006 (revideret 2009, 2010 og 2011) havde 6 eksaminer og prøver plus obligatoriske opgaver, så har man med den nye studieordning af august eksaminer og prøver foruden de obligatoriske opgaver. Det bidrager til at forstærke presset på de i forvejen faldende takster til undervisning

12 Med Finansloven 2014 blev det dog vedtaget, at den planlagte besparelse på 2 pct. blev tilbageført til tilskuddene ved forhøjelse af taksterne, så uddannelsesinstitutionerne ikke behøver skære ned. Men fra 2015 og frem til 2017 vil der igen være en 2 pct. nedskæring af taksterne hvert år. Det vil betyde, at taksterne ift. det nuværende niveau i 2015 vil blive beskåret med 2 pct., 2016 med 4 pct. og fra 2017 med 6 pct. Vil politikerne reelt opprioritere uddannelse til de kommende ungdomsårgange og sikre fremtidige kompetente og veluddannede velfærdsmedarbejdere, så må den politiske prioritering gå hånd i hånd med en tilstrækkelig økonomisk prioritering af uddannelserne. Derfor bør den årlige nedskæring på 2 pct. afvikles, ressourcerne tilbageføres til sektoren og bevillingerne til professionsuddannelserne generelt opjusteres. Derudover foreslår MVU-netværket samtidig, at den samlede bevilling til professionsuddannelserne frem mod 2020 stiger med 10 pct. FIGUR 3.2: Forslag om at øge bevillingerne til professionsuddannelserne Den årlige nedskæring på 2 pct. afvikles og tilbageføres til professionsuddannelserne fra 2015 og frem. Det samlede statstilskud til professionsuddannelserne øges frem mod 2020 med 10 pct. 12

13 #FairFinansiering 4. Unge skal fastholdes i uddannelsessystemet Hver fjerde studerende på professionsuddannelserne falder fra undervejs i uddannelsesforløbet, og blandt de frafaldne er 67 pct. ikke gået i gang med en ny videregående uddannelse fem år efter. Frafaldet sker først og fremmest i løbet af første studieår. Derfor er der behov for en ekstra indsats målrettet førsteårsstuderende for at sikre, at de ikke falder helt ud af uddannelsessystemet. 27 pct. af de studerende på professionsuddannelserne er faldet fra fem år efter studiestart. Det viser figur 4.1., som illustrerer hvor stor en andel af de studerende, der er faldet fra 1, 2, 3, 4 og 5 år efter at være påbegyndt studiet. Som det også ses, så falder den største andel fra i løbet af de to første år på studiet, og særligt i løbet af første år er frafaldet stort. I de første to år er frafaldet på 21 pct., og herudaf falder de 14 pct. fra allerede inden første år er omme. FIGUR 4.1: Procent frafaldne studerende antal år efter studiestart ,3 25, Pct. frafaldne år 2. år 3. år 4. år 5. år Kilde: Cevea pba. Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik Note: Gennemsnit for studiestartere på professionsuddannelserne fra Idet man kan være indskrevet i længere tid end den normerede studietid, kan der ske frafald efter normeret studietid, hvorfor opgørelsen går helt op til fem år efter studiestart. Studievalg handler naturligvis om at finde rette hylde, og dette sker ikke nødvendigvis i første forsøg, selvom det selvfølgelig skal tilstræbes gennem god studievejledning på ungdomsuddannelserne. Men et vist frafald er i sig selv ikke nødvendigvis et stort problem, hvis den frafaldne studerende stopper for at skifte til en anden uddannelse. 4 Opgørelsen bygger på tilgangsårene For frafald efter første år er andelen af frafaldne således et gennemsnit for studiestartere fra et år frem. For frafald efter andet år er der tale om et gennemsnit for studiestartere fra For frafald efter 3 år for studiestartere fra For frafald efter fjerde år for studiestartere fra Og for femte år er der udelukkende tale om frafald for studiestartere fra

14 Men som figur 4.2. viser, så er dette desværre undtagelsen frem for reglen, idet hovedparten af de frafaldne unge fra professionsuddannelserne ikke kommer i anden videregående uddannelse. Et år efter frafaldet er blot 25 pct. af de frafaldne i gang med en videregående uddannelse. Og tre ud af fire er således ikke påbegyndt en anden uddannelse umiddelbart efter at være faldet fra. Kigger man lidt længere ud i fremtiden, så er majoriteten af de frafaldne stadig ikke kommet i gang med en videregående uddannelse fem år efter frafaldet. Fem år efter er andelen, der har påbegyndt en videregående uddannelse, således kun nået op på 1/3, nemlig 33 pct., mens de resterende 2/3, nemlig 67 pct., heller ikke efter fem år er gået i gang med en videregående uddannelse. FIGUR 4.2: Procent af frafaldne i gang med videregående uddannelse 5 100% 90% 80% 70% Pct. af frafaldne 60% 50% 40% 30% 20% 10% I gang med en videregående uddannelse Ikke i gang med en videregående uddannelse 0% Efter 1 år Efter 5 år Note: Tallene omhandler udelukkende frafaldne fra professionsuddannelserne. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. Danmarks Statistik Vi står derfor med en udfordring ift. at sikre, at unge, der har været i berøring med uddannelsessystemet og professionsuddannelserne, ikke falder helt uden for uddannelsessystemet. Både ved at mindske frafaldet inden for de enkelte uddannelser og ved at gøre en større indsats for at hjælpe dem, der vælger at stoppe på én uddannelse, videre i uddannelsessystemet. Frafald hænger naturligvis blandt andet sammen med kvaliteten i uddannelsen, og for at sikre og hæve den må professionsuddannelserne økonomisk opprioriteres frem for beskæres, som forrige afsnit kiggede på og ved at sikre et tilstrækkeligt timeantal, som afsnit seks kigger nærmere på. Men i kraft af det store frafald blandt førsteårsstuderende og den betydelige andel af frafaldne, der ikke kommer i gang med en anden uddannelse, er der behov for en særlig ekstra indsats målrettet studerende på første år for at sikre, at de ikke falder helt ud af uddannelsessystemet. Eksempelvis viser en analyse af årsagerne til frafald på læreruddannelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA fra 2009, at de studerende, der falder tidligt fra i studiet, angiver et utilfredsstillende introforløb og manglende hjælp og vejledning fra studievejledningen og/eller kontaktlærere, som blandt årsagerne til frafaldet 6. Således vurderer 34 pct. af de unge, der falder fra lærerstudiet inden for det første halve år, at årsagen Introforløbet var samlet set utilfredsstillende havde stor eller nogen betydning for deres beslutning om at Frafald på læreruddannelsen, EVA,

15 #FairFinansiering stoppe på læreruddannelsen. Mens 28 pct. angiver, at de savnede hjælp og vejledning fra studievejledningen og deres kontaktlærere som havende stor eller nogen betydning for deres frafald. Derfor foreslås det, at undervisningstaxameteret for førsteårsstuderende på professionsuddannelserne ganges med 1,05, og at denne ekstra bevilling målrettes indsatser, der kan vejlede og fastholde de unge i uddannelse. Indsatsen skal således ikke alene fokusere på at fastholde de unge på den pågældende uddannelse, men sikre at de unge ikke falder helt ud af uddannelsessystemet. Den konkrete fastholdelsesindsats bør i praksis fastsættes på den enkelte uddannelsesinstitution, men man kunne forestille sig forslag og aktiviteter i stil med følgende: Tidligere og mere møde med praksis end normalt Mere vejledning Intro til studiet og studielivet Mere tværprofessionelt samarbejde Flere timer med undervisere og kontaktlærere. Støtte til studie- og projektgrupper Bedre sociale miljøer på uddannelsesstedet Dette nye mertilskud kan ses som en investering, der vil tjene sig ind på den lange bane, idet man investerer i, at færre påbegynder en uddannelse uden at færdiggøre den, og en investering i, at flere unge får en videregående uddannelse frem for at falde helt ud af uddannelsessystemet. FIGUR 4.3: Forslag til at øge indsatsen for at fastholde unge i uddannelsessystemet Undervisningstaxameteret for første årsstuderende på professionsuddannelserne ganges med 1,05. Denne nye ekstra bevilling går til indsatser målrettet vejledning og fastholdelse af de unge i uddannelse. 15

16 5. Mindre markedsføring, mere undervisning Professionshøjskolerne brugte i 2013 knap 70 mio. kr. på markedsføring, svarende til 1,7 pct. af statstilskuddet. Ved at indføre et loft på 0,5 pct. af statstilskuddet over, hvor stor en andel af statstilskuddet professionshøjskolerne må bruge på markedsføring, kan man frigøre omkring 50 mio. kr. Penge, der kan gå til uddannelsesinstitutionernes kerneopgaver, nemlig undervisning, vejledning mv. Professionshøjskolerne brugte samlet set 67,8 mio. kr. på markedsføring i Som figur 5.1 viser, så svarer det til 1,7 pct. af det samlede statslige tilskud til professionshøjskolerne. Den mindste andel blev brugt på VIA University College, som brugte 0,7 pct. af statsstilskuddet på markedsføring, svarende til 8,4 mio. kr., hvorimod man på Metropol brugte 2,3 pct. af statstilskuddet på markedsføring, svarende til 14 mio. kr. FIGUR 5.1: Professionshøjskolernes udgifter til markedsføring, mio. kr., 2013 Professionshøjskole Udgifter til markedsføring, i kroner Andel af statstilskud, pct. Capital Metropol Sjælland Syddanmark Lillebælt VIA Nordjylland Samlet set 11,5 14,0 7,1 7,7 8,7 8,4 10,4 67,8 2,1 2,3 1,7 2,1 2,0 0,7 2,1 1,7 Kilde: Cevea pba. Regnskabsportalen, Undervisningsministeriet, 2013 I 2013 var der på de syv professionshøjskoler samlet set studenterårsværk. Udregner man, hvor stor udgiften til markedsføring er pr. studenterårsværk, så brugte professionshøjskolerne tilsammen, hvad der svarer til kr. pr. studenterårsværk på markedsføring i FIGUR 5.2: Udgifter til markedsføring pr. studenterårsværk Samlede udgifter til markedsføring Studenterårsværk Udgifter til markedsføring pr. studenterårsværk 67,8 mio. kr kr kr. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. Danmarks Statistik MVU-netværket foreslår et loft på 0,5 pct. af statstilskuddet over, hvor stor en andel af statstilskuddet professionshøjskolerne må bruge på markedsføring. Ved at indføre dette loft kan man frigøre midler til mere og bedre undervisning, vejledning mv. på uddannelserne og dermed øge kvaliteten af uddannelsesinstitutionernes kerneopgaver. 16

17 #FairFinansiering I 2013 brugte professionshøjskolerne, som før nævnt, samlet 67,8 mio. kr. på markedsføring. Ved et loft på 0,5 pct. ville professionshøjskolerne i 2013 maksimalt have haft mulighed for at bruge 20,5 mio. kr. på markedsføring. Dette ville frigøre 47,3 mio. kr., forudsat at ansøgertallet ikke ville falde grundet mindre markedsføring. FIGUR 5.3: Midler at hente ved loft på udgifter til markedsføring 0,5 pct. af statstilskud Midler frigjort ved maxgrænse på 0,5 pct. statstilskud Midler frigjort pr. studenterårsværk ved maxgrænse på 0,5 pct. 20,5 mio. kr. 47,3 mio. kr. 843 kr. Kilde: Cevea pba. Regnskabsportalen, Undervisningsministeriet, 2013 I 2013 var der samlet set studenterårsværk på de syv professionshøjskoler. Omregnet til studenterårsværk ville et loft på 0,5 pct. i 2013 således have frigjort, hvad der svarer til 843 kr. pr. studenterårsværk. FIGUR 5.4: Forslag til mindre markedsføring, mere undervisning Et loft på 0,5 pct. over, hvor stor en andel af det samlede statstilskud professionshøjskolerne må bruge på markedsføring. 17

18 6. Flere konfrontationstimer Debatten om hvordan man bedst opgør antallet af timer på professionsuddannelserne, og hvor stort timetallet egentlig er, bølger frem og tilbage. Men der synes at være enighed om, at antallet af konfrontationstimer er et blandt flere væsentlige parametre på kvalitet i uddannelsen, og at et meget lavt timetal derfor er uønskeligt. Derfor bør tilskudssystemet indrettes, så det understøtter, at professionsuddannelserne stræber efter at sikre deres studerende gennemsnitligt 20 konfrontationstimer om ugen. Der har været og er stor debat om, hvor mange timer de studerende på professionshøjskolerne har, og hvordan dette bedst opgøres og måles. Men der tegner sig generelt et billede af, at der er betydelige forskelle uddannelser og uddannelsesinstitutioner imellem. Og i 2011 viste en undersøgelse foretaget af FTF, at 40 pct. af de studerende selv efterlyser flere undervisningstimer. 7 FIGUR 6.1: Gennemsnitligt timetal, udvalgte professionsuddannelser 2011 Uddannelse Antal timer Pædagog 11,5 Lærer 13 Sygeplejerske 14 Fysioterapeut 16,5 Kilde: Professionshøjskolernes Rektorkollegium 2011 Uanset hvordan man vender og drejer opgørelsesmetoderne og debatten, så synes der dog fra politisk side, fra professionsuddannelserne og fra de studerendes side at være enighed om, at timetallet er et væsentligt parameter ift. at sikre kvaliteten af uddannelserne og sikre, at de færdiguddannede er så dygtige som muligt. Indholdet af de ekstra undervisningstimer er selvfølgelig også afgørende. MVU-netværkets ønske er, at de studerende på professionsuddannelserne gennemsnitligt mødes med 20 konfrontationstimer om ugen, svarende til halvdelen af deres arbejdsuge. Ved konfrontationstimer forstås ikke blot deciderede undervisningstimer, men også vejledning både på studiet og i klinik/praktik. Det vil sige timer, hvor den studerende er konfronteret af en underviser, vejleder eller andre ansatte på uddannelsesstedet. Professionsuddannelsernes økonomiske råderum og incitament til at øge og sikre et tilstrækkeligt antal konfrontationstimer til de studerende kan understøttes på følgende måde:

19 #FairFinansiering Færdiggørelsesbonussen, som vi kender den i dag, giver incitament til at få de studerende igennem uddannelsen, og det vel at mærke så hurtigt som muligt. Der er behov for, at tilskudssystemet i højere grad giver incitament til at øge kvaliteten undervejs i uddannelsen. Derfor bør færdiggørelsesbonussen afskaffes og kan i stedet erstattes med et mertilskud til professionsuddannelserne, som udløses, når deres studerende gennemsnitligt har modtaget 20 konfrontationstimer om ugen over året. På den måde kan institutionerne planlægge at højne kvaliteten ved at højne mødet mellem studerende og undervisere og være sikre på at have finansieringen hertil. FIGUR 6.2: Forslag til at understøtte flere konfrontationstimer Modtager de studerende på en professionsuddannelse gennemsnitligt 20 konfrontationstimer om ugen over året, udløses et mertilskud til uddannelsen. 19

20 7.Tilskudssystemet skal tage højde for sociale udfordringer Uddannelsesinstitutionernes sociale løfteevne skal styrkes. Skal dette lykkes, så kræver det et uddannelsessystem, der er gearet til at tage bedre hånd om studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem, som kan have sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse. Som tilskudssystemet er indrettet i dag, tager det ikke højde for sociale udfordringer. Der bør derfor indføres et mertilskud til de uddannelsesinstitutioner med flest studerende med studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem. Det bliver stadig sværere for unge at bryde den negative sociale arv på uddannelsesområdet. Det viser bl.a. tal fra Danmarks Statistik fra 2012, der ser på sammenhængen mellem forældrebaggrund og hvorvidt man får en ungdomsuddannelse. 8 Tallene viser, at næsten 40 pct. af unge 25-årige, hvis forældre ikke har anden uddannelse end grundskolen, ikke selv har fået en ungdomsuddannelse, mens tallet for 25-årige, som er børn af forældre med en lang videregående uddannelse, er nede på godt 10 pct. Og får unge fra ikke-uddannelsesvante hjem ikke en ungdomsuddannelse, så kommer de heller ikke i gang med en videregående uddannelse, såsom en professionsbachelor. Den sociale mobilitet står altså i stampe, når det kommer til uddannelse. Skal der laves om på denne tendens, kræver det et uddannelsessystem, der er gearet til at tage bedre hånd om studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem. Men som tilskudssystemet er indrettet i dag, med samme taxameter til alle slags studerende, så tager det ikke højde for sociale udfordringer på professionsuddannelserne. Alle studerende, uanset om de måtte have brug for en ekstra hjælpende hånd eller ej for at komme igennem en uddannelse, udløser samme tilskud. Dermed er der ikke indbygget noget incitament for uddannelsesinstitutionerne til at løfte en større del af den sociale opgave, og der tages ikke højde for, at forskelle i sammensætningen af studerende stiller forskellige krav til uddannelserne. Hvis vi skal gøre alvor af de politiske målsætninger om at opnå den bedst uddannede generation nogensinde og om, at alle skal med på vognen, så skal dette også afspejles i den måde, vi tildeler ressourcer til uddannelserne. Ressourcerne skal således allokeres til de uddannelsesinstitutioner, hvor udfordringerne er størst. Dette vil samtidig bidrage til at gøre tilskuddene til professionshøjskolerne mere omkostningsnære. En undersøgelse fra UNI-C, der kortlægger udgifterne til folkeskoleelever, dokumenterer, at der er større udgifter forbundet med at undervise ressourcesvage frem for ressourcestærke elever. Ifølge UNI-C-undersøgelsen stiger udgiften pr. elev med gennemsnitligt 800 kr. årligt, hver gang andelen af elever med én ledig forælder stiger med et procentpoint. Der er altså stor forskel på udgifter, alt afhængigt af om man uddanner studerende fra uddannelsesvante eller ikke-uddannelsesvante hjem

21 #FairFinansiering I dag er bl.a. færdiggørelsesbonussen problematisk i den forstand, at den rammer socialt skævt, idet de uddannelser, hvor frafaldet er størst, får det mindste tilskud. Og det til trods for, at netop de uddannelser har behov for ekstra ressourcer til at gøre en ekstra indsats for at mindske frafaldet, særligt blandt studerende med dårligere forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Der er flere mulige veje til at sikre et tilskudssystem, der tager højde for sociale udfordringer. Ift. ungdomsuddannelserne har der været meget snak om muligheden for at indføre et socialt taxameter, således at taxametertilskuddet er større for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem. Vores bud for professionsuddannelsernes vedkommende er at operere med en social faktor i udbetaling af undervisningstaxameteret, således at de studerende, der lever op til en række fastlagte kriterier, vil udløse et taxametertilskud ganget med 1,1. Og de uddannelser, der optager mange unge med en ikke-uddannelsesvant baggrund, tildeles ekstra ressourcer for at understøtte disse unges vej gennem uddannelsessystemet. Studerende, som kommer fra hjem, hvor en eller flere af forældrene ikke har gennemført en videregående uddannelse, har langt sværere ved at gennemføre en uddannelse end studerende, som kommer fra uddannelsesvante hjem. En analyse fra Undervisnings- og Forskningsministeriet i 2014 viser, at chancen for at få en videregående uddannelse er ca. 3 gange så stor, hvis ens forældre også har en videregående uddannelse, end hvis ens forældre er ufaglærte. 10 Og studerende fra hjem hvor forældrene kun har en folkeskolebaggrund, har samtidig endnu større chance for at falde fra på uddannelsen. Det er umiddelbart positivt, at flere unge tager en uddannelse, men uddannelsesinstitutionerne skal også kunne rumme og sikre kvalitet for de mange nye studerende. Desuden ønsker vi, at studerende som kommer ind på uddannelsen via et uddannelsespålæg fra enten kontanthjælpsreform e.l., også skal støttes på vej igennem uddannelsen. Ekstrabevillingerne til udligning af sociale forskelle mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner kunne f.eks. anvendes til følgende aktiviteter: Flere studievejledere / mere vejledning Flere undervisningstimer Bedre sociale miljøer Ekstra frivillige kurser for studerende med specifikke ønsker FIGUR 7.1: Forslag til at styrke uddannelsesinstitutionernes løfteevne Indførsel af et socialt taxameter som en del af undervisningstaxameteret, der betyder, at undervisningstaxameteret ganges med 1,1 for studerende med specielle forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Kriterierne for udbetaling af det sociale taxameter til uddannelsesinstitutionerne skal være 1) forældrenes uddannelsesbaggrund, og 2) om den studerende påbegynder professionsuddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg

22 8. Konklusion I figuren nedenfor er alle rapportens forslag til Finansloven 2015 samlet. Forslag der, hvis de implementeres, ikke kun kommer professionsuddannelserne til gode. Derimod vil flere ressourcer og en bedre fordeling af ressourcerne være med til at øge kvaliteten i professionsuddannelserne og dermed sikre, at fremtidens velfærdsmedarbejdere er kompetente og klædt ordentligt på til at forbedre og udvikle velfærden. En større indsats for at fastholde unge i uddannelsessystemet vil medvirke til, at flere unge får en uddannelse, og et tilskudssystem der tager højde for og hånd om sociale udfordringer, og kan bidrage til at styrke uddannelsesinstitutionernes løfteevne. Derfor kan alle forslagene forhåbentlig indgå i debatten om, hvordan vi med Finansloven 2015 former tilskuddene til professionsuddannelserne, så de får en større effekt. FIGUR 8.1: Samlede forslag til Finansloven 2015 Større stabilitet omkring professionshøjskolernes økonomi 50 pct. af statstilskuddet gives som grundtilskud med en bevillingsstabilitet tre år ud i fremtiden. Grundtilskuddets størrelse skal være et bevillingsminimum, som ikke nedsættes i perioden, selvom antallet af studerende falder et af årene. Men med mulighed for opjustering, såfremt antallet af studerende markant overstiger det antal, grundtilskuddet i første omgang er fastsat efter. Treårig bevillingsstabilitet ift. taxametertilskuddenes størrelse, så de som minimum ligger på samme niveau i tre på hinanden følgende år, korrigeret for pris- og lønudviklingen. Afskaffelse af færdiggørelsesbonussen, fællestaxameter og bygningstaxameteret, som overføres til undervisningstaxameteret eller grundtilskuddet. Øgede bevillinger til professionsuddannelserne Den årlige nedskæring på 2 pct. afvikles og tilbageføres til professionsuddannelserne. Det samlede statstilskud til professionsuddannelserne øges frem mod 2020 med 10 pct. Større indsats for at fastholde unge i uddannelsessystemet Undervisningstaxameteret for førsteårsstuderende på professionsuddannelserne ganges med 1,05. Den ekstra bevilling går til indsatser for at vejlede og fastholde de unge i uddannelse. Mindre markedsføring, mere undervisning Et loft på 0,5 pct. over, hvor stor en andel af det samlede statstilskud professionshøjskolerne må bruge på markedsføring. Flere konfrontationstimer Modtager de studerende på en professionsuddannelse gennemsnitligt 20 konfrontationstimer om ugen over skoleåret, udløses et mertilskud til uddannelsen. Styrkelse af den sociale løfteevne på uddannelsesinstitutionerne Indførsel af et socialt taxameter som en del af undervisningstaxameteret, der betyder, at undervisningstaxameteret ganges med 1,1 for studerende med særlige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Kriterierne for udbetaling af det sociale taxameter til uddannelsesinstitutionerne skal være 1) forældrenes uddannelsesbaggrund, og 2) om den studerende påbegynder professionsuddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg. 22

23 #FairFinansiering Bilag 1 Bilag til afsnit 3: Politisk og økonomisk prioritering af uddannelse skal gå hånd i hånd Undervisningstakster pr. STÅ, ekskl. moms, løbende priser Sygeplejerske Pædagog Folkeskolelærer Socialrådgiver Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets takstkataloger Finansministeriets forbrugerpris- og lønindeks Lønninger Forbrugerpriser Generel pris- og lønstigning Indeks for beregning af faste 2014-priser ,8 3,4 3,6 91, ,2 1,3 3,0 94, ,1 2,3 2,2 96, ,3 2,8 1,3 97, ,0 2,4 1,6 99, ,3 0,8 0,5 99, ,3 0,9 0,5 100,0 Kilde: Undervisningstakster pr. STÅ, ekskl. moms, faste priser Sygeplejerske Pædagog Folkeskolelærer Socialrådgiver

24 Vi står ikke alene! Alle uddannelserne i professionshøjskolesektoren har i flere år været underfinansieret og har haft en socialt skæv tilskudsfordeling. Nedenstående organisationer mener, at Fair Finansiering fra MVU-netværket er et kvalificeret oplæg til en nødvendig diskussion om fremtidens løft og finansiering af uddannelserne på professionshøjskolerne. Landsforeningen for Socialpædagoger Formand Britt Petersen BUPL Formand Henning Pedersen Dansk Socialrådgiverforening Formand Majbrit Berlau Dansk Sygeplejeråd Formand Grete Christensen Handelsskolernes Lærerforening Formand Christoffer Jørgensen Frie Skolers Lærerforening Formand Uffe Rostrup Danmarks Lærerforening Formand Anders Bondo Christensen Dansk Magisterforening, Professionshøjskoler Formand Hans Beksgaard