UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

Transkript

1 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS EFTERSKOLEFORENINGEN NOTAT PÅ BAGGRUND AF DATA FRA EVALUE- RING AF UNGEPAKKE 2 DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF TV@EPINION.DK EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF SAIGON@EPINION.VN

2 . INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. UNGDOMSGRUPPENS KARAKTERISTIKA 5 3. GRUPPENS OMFANG 8 4. HVAD LAVER DE UNGE? 8 5. FORSLAG TIL TILTAG 9 De prfessinelle aktørers bud 9 De unges bud 9 BILAG 1. TABELLER OG FIGURER 11 2 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

3 1. INDLEDNING Eftersklefreningen ønsker viden m, hvad der karakteriserer den gruppe unge, sm har behv fr, at vi påtager s et større scialt ansvar herunder mfang, karakteristika g hvad de laver når de ikke er på efterskle. Dernæst viden m hvad der synes at befrdre at denne ungdmsgruppe får succes i livet. Ntatet bygger på data indsamlet i frbindelse med henhldsvis baselinemåling g midtvejsevaluering af Ungepakke 2, sm gennemføres af Epinin, Pluss Leadership g Center fr Ungdmsfrskning fr Ministeriet fr Børn g Undervisning (MBU). Særligt vil ntatet bygge på data fra: Survey med unge i alderen år, sm ikke har gennemført eller er i gang med en ungdmsuddannelse eller en kmpetencegivende uddannelse i Registerdata fra Ungedatabasen Kvalitative interview med unge årige, sm ikke er i gang med en ungdmsuddannelse eller en kmpetencegivende uddannelse Kvalitative interview med relevante prfessinelle aktører ii Det er en udfrdring at lave en entydig definitin g klar afgrænsning af ungdmsgruppen der har behv fr, at vi påtager s et større scialt ansvar. I frbindelse med evalueringen af Ungepakke 2 skelnes mellem de unge i risikznen g de unge, der ikke er i gang. Grupperne defineres sm følger: De unge i RISIKOZONEN. Gruppen af unge i risikznen bestemmes af det frhld, at de aktuelt er i gang med en rdinær ungdmsuddannelse, men at de har en høj risik fr at falde fra. De unge der IKKE ER I GANG. Denne gruppe unge er karakteriseret ved ikke at være i gang med en rdinær kmpetencegivende ungdmsuddannelse. Med den nye uddannelsesparathedsvurdering kan desuden skelnes mellem unge, der erklæres parate til erhvervs- eller gymnasial uddannelse g unge, sm erklæres ikke-parate til en erhvervsg/eller en gymnasial uddannelse. Denne pdeling tager dg ikke højde fr de unge, sm ikke vurderes. Ud af en 9. klasseårgang vil unge, der vælger måske i samråd med deres vejleder fx at tage 10. klasse inden de søger ungdmsuddannelse, således ikke blive vurderet g ikke indgå i tallene fr henhldsvis parate g ikke-parate. 3 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

4 Der er således t grupper, der kan være relevante at se på: 1. Unge i risikznen unge der er i gang med uddannelse, men har øget frafaldsrisik 2. Unge der ikke er i gang med uddannelse kan yderligere pdeles i unge, der er vurderet uddannelsesparate er vurderet ikke-uddannelsesparate ikke er uddannelsesparathedsvurderet Der er væsentlig frskel på, hvr meget viden g hvilken viden, vi har m de tre grupper. I frbindelse med evaluering af Ungepakke 2 har vi parbejdet en grundig viden m de unge, sm ikke har gennemført g ikke er i gang med en ungdmsuddannelse eller en kmpetencegivende uddannelse - dvs. gruppe 2 venfr - g det vil derfr særligt være den gruppe, sm dette ntat frhlder sig til. På baggrund af viden fra de freløbige evalueringer af Ungepakke 2, vil dette ntat således indehlde: 1. Karakteristik af gruppen af unge, sm ikke er i gang med eller har gennemført en ungdmsuddannelse elle en kmpetencegivende uddannelse Tentativ beskrivelse af unge i risikznen baseret på eksisterende litteratur 2. Et estimat på den pågældende gruppes mfang 3. Beskrivelse af hvad den pågældende gruppe af unge laver, når de ikke er på efterskle 4. Bud på hvad der kunne øge sandsynligheden fr, at den pågældende gruppe af unge kan påbegynde g gennemføre en ungdmsuddannelse eller kmpetencegivende uddannelse 4 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

5 2. UNGDOMSGRUPPENS KARAKTERISTIKA Den eksisterende litteratur beskriver de unge i risikznen sm unge, der er i gang med en rdinær ungdmsuddannelse, men har høj risik fr frafald de kan have p til pct. statistisk sandsynlighed fr frafald, g at der er en snæver sammenhæng mellem risiken fr frafald g følgende velkendte karakteristika iii : Køn Etnicitet Familietype Frældres indkmst- g uddannelsesniveau Således er unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk, sm ikke lever i en kernefamilie, g hvis far g/eller mr har grundsklen sm højeste gennemført uddannelse, de unge, sm har størst sandsynlighed fr at falde fra på deres ungdmsuddannelse. De unge, der ikke er i gang med en kmpetencegivende ungdmsuddannelse deler de væsentligste sciøknmiske karakteristika med de unge i risikznen iv, g der er betydelig mbilitet mellem dem g de unge i risikznen, da mange af de unge, der ikke er i gang, på et tidspunkt har været det g vice versa. En frløbsundersøgelse baseret på PISA Lngitudinal v peger på en række karakteristika, der i særlig grad præger de unge, der ikke går i gang med eller ikke magter at gennemføre en ungdmsuddannelse: Faglige prblemstillinger (svage læsefærdigheder) Ringe faglig selvvurdering Dårlige skleerfaringer Ringe(re) frældrekntakt Opvkset i enefrsørgerfamilier Fra andre undersøgelser ved vi, at unge med handicap (i alt udgørende 7 % af en årgang) i sammenligning med unge uden handicap, er stærkt verrepræsenterede i begge venstående grupper. Tilstedeværelsen af et handicap er således samvarierende med vennævnte sciøknmiske frhld mv. Ungesurveyen viser at: 94 % af de unge, der ikke er i gang, men sm er vurderet uddannelsesparate mener, at de på et tidspunkt kmmer til at gennemføre en ungdmsuddannelse. Det tilsvarende gælder 87 % af de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate g 83 % af de unge, der ikke er blevet uddannelsesparathedsvurderet 5 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

6 Knap en femtedel (19 %) af de unge årige, der ikke er i gang, svarer, at de fagligt klarede sig dårligt i grundsklen g knap en fjerdedel (23 %) angiver, at de havde det dårligt generelt med at gå i grundskle. Fr begge spørgsmål gælder, at andelen, der svarer dårligt, er størst blandt de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparat (30 %), tæt efterfulgt af de unge, der ikke er blevet vurderet (henhldsvis 21 % g 26 %) g mindst blandt dem, der er vurderet uddannelsesparate (henhldsvis 9 % g 10 %). Ca. en tredjedel begrunder det med, at de var skletrætte, blev mbbet eller havde svært ved at følge med fagligt. De åbne besvarelser peger bl.a. på, at der var fr lidt interesse fr den enkelte elev, fr lidt frståelse fr persnlige behv, at de trivedes dårligt scialt, fr mange elever i klassen, prblemer med at enes med lærerne, manglende verskud fra lærernes side samt psykiske prblemer, rdblindhed, ikke-diagnsticeret ADHD g kncentratinsbesvær. Knap en fjerdedel (24 %) af de unge årige, sm ikke er i gang med en uddannelse, har været i gang med en (20 %) eller flere (4 %) uddannelser siden de gik ud af grundsklen. Blandt de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate gælder det dg kun 13 %. Der er særligt tale m erhvervsuddannelser, men i nget mindre grad gså gymnasiale uddannelser. Frafaldet fra uddannelsen begrundes særligt med, at det ikke var sjvt, ikke var dem, at de ikke kunne få en praktik/læreplads, eller at de hellere ville have en anden uddannelse. Enkelte angiver i de åbne besvarelser, at de stppede pga. helbreds- eller persnlige prblemer, eller frdi de var skletrætte. 20 % af de unge angiver at have en langvarig sygdm, handicap eller anden langvarig lidelse, sm gør det svært fr dem at tage en uddannelse eller have et arbejde. Frdelt på grupperne er det 15 % af de unge, der er vurderet uddannelsesparate, 17 % af de unge der er vurderet ikke-uddannelsesparate g 22 % af de unge, sm ikke er uddannelsesparathedsvurderet. Der er særligt tale m udviklingsfrstyrrelser (19 %, heraf 11 % med ADHD/ADD), rygprblemer (15 %), rdblindhed (9 %). Der er generelt en ligelig frdeling mellem smatiske g psykiske prblematikker. 68 % vurderer, at deres liv mest er gdt lige nu, 28 % at det er ngenlunde g 3 % at det er dårligt. Andelen, der vurderer deres liv psitivt er størst blandt de unge, der er vurderet uddannelsesparate, lidt mindre blandt de unge, der ikke er vurderet g mindst blandt de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparat. Der er dg stadig kun tale m 4 % (1 persn!) sm vurderer deres liv dårligt lige nu. 19 % vurderer dg, at de har flere prblemer end andre på deres egen alder. De 19 % dækker ver væsentlige frskelle på de tre grupper: 6 % af de unge, der er vurderet uddannelsesparate, 22 % af de unge, der ikke er vurderet g 26 % af de unge, der er vurderet ikke-parate. Sm det fremgår af figur 1 i bilag 1 afviger særligt gruppen af unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, fra den samlede gruppe af unge årige, sm ikke er i gang med en ungdmsuddannelse. På alle prblemtyper undtagen alkhl g helbred er der en væsentligt større andel, der angiver at have det nævnte prblem. 17 % af de unge føler, at de altid eller fte har prblemer, sm gør det svært fr dem at 6 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

7 klare hverdagen. Blandt de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparat gælder det 30 % g blandt de unge, der ikke er vurderet, gælder det 18 %, mens det blandt de unge, der er vurderet uddannelsesparate gælder 8 %. Tilsvarende er det kun 9 % af de unge ikke-parate, sm aldrig plever at have prblemer, sm gør det svært fr dem at klare hverdagen, mens det er ca. en tredjedel af de t øvrige grupper. Strt set samme billede gør sig gældende, når man spørger de unge, hvr fte de føler, at de ting, de fretager sig i hverdagen, er uden mening: 29 % af de unge, der er vurderet uddannelsesparate g de unge, der ikke er vurderet, svarer aldrig, mens det kun er 9 % af de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate. 7 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

8 3. GRUPPENS OMFANG I 2011 søgte lidt ver elever fra 9. g 10. klasse en ungdmsuddannelse. Heraf blev 2.738, svarende til under 5 % vurderet ikke-uddannelsesparate af deres vejledere. Blandt de unge er det 52 % sm efterfølgende vurderes uddannelsesparat af den aftagende uddannelsesinstitutin. Blandt de revurderede ikke-uddannelsesparate fylder ansøgere til de gymnasiale uddannelser langt størstedelen (94 %). Omstødelsesraten på de gymnasiale uddannelser ligger samlet set på 52 % md 48 % på erhvervsuddannelserne. Blandt de 600 unge årige, sm har besvaret ungesurveyen i efteråret 2011, er det 18 %, der er vurderet parate til en ungdmsuddannelse, 4 % der er vurderet ikke-parate g 60 %, der ikke er blevet vurderet vi. Ifølge analyse af Arbejderbevægelsen Erhvervsråd vii er andelen af en ungdmsårgang, der ikke har fået en ungdmsuddannelse 10 år efter de frld flkesklen på 21 %. Samme undersøgelse viser, at det i 2008 var knap 14 % af de unge i alderen år der hverken var i uddannelse eller jb i 2010 var andelen steget til 17 % 4. HVAD LAVER DE UNGE? De mest anvendte aktiviteter til de unge, der ikke er i gang, er ifølge ungesurveyen prduktinsskle (25 %) g arbejde (22 %) (se alle besvarelser i tabel 1 i bilag 1). Blandt de åbne andet -besvarelser nævnes andre uddannelser (bl.a. danseskle, danseinstruktør, ksmetlguddannelse), TAMU, SPVV, multicenter, rdblindeskle, kmpetencefrløb, hushldningsskle, tilbud under flkeplysningslven, arbejdsevneafklaring, hspitalsundervisning, frsvaret, barsel, særlige frløb fr unge sm har svært ved at kmme i gang m.fl. 38 % af de unge svarer, at deres nuværende aktivitet er en del af deres uddannelsesplan. Blandt de unge, sm er vurderet ikke-uddannelsesparate har en femtedel svaret, at de ikke ved m det er en del af deres uddannelsesplan, hvilket kun gælder 9 % af den samlede gruppe. Knap t tredjedele af de unge (74 %) mener, at deres nuværende aktivitet i større eller mindre grad kan hjælpe dem videre md uddannelse. Andelen er dg mindre blandt de unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate (65 %), hvr der til gengæld er en væsentlig større andel, der har svaret ved ikke. 8 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

9 5. FORSLAG TIL TILTAG I frbindelse med evaluering af Ungepakke 2, bliver både de prfessinelle aktører g de unge, der ikke er i gang med uddannelse, spurgt, hvad der kunne hjælpe de unge i gang. DE PROFESSIONELLE AKTØRERS BUD Eksisterende litteratur fremhæver, at uddannelsesvalget fr mange unge ikke er definitivt afgjrt med valget af ungdmsuddannelse d. 15. marts, g at valget er en prces, der kan indebære en række frsøg (eller besøg) på frskellige uddannelser. Praktikken kan være en måde at afsøge flere muligheder g/eller blive mere sikker på, m den uddannelses- g jbretning man har valgt, nu gså er den rigtige viii. Det er lærere g vejlederes plevelse, at aktiviteter målrettet grundskleelever med særligt vejledningsbehv kan være udslagsgivende både i frhld til at vende eleverne i døren g få dem til at skifte mening m at søge uddannelse eller m, hvilken uddannelse de vil søge g i frhld til den mtivatinsfaktr, sm kan gøre eleven uddannelsesparat. Eksempelvis nævnes frskellige frmer fr praktik sm tiltag, der kan mtivere eleverne til at arbejde mere målrettet md at blive uddannelsesparat, frdi det gennem praktik bliver tydeligere fr dem, hvad der er på den anden side. Det gælder fx skletrætte elever. Da mange kmmuner i fråret 2011, hvr dataindsamlingen er gennemført endnu ikke havde etableret særlige tilbud til de unge, er der endnu begrænsede erfaringer med, hvad der virker. I frhld til de unge, der vurderes ikke-uddannelsesparate anvendes i dag ftest 10. klasse g prduktinsskle, men ifølge de prfessinelle aktører imødekmmer det ikke behvene hs følgende grupper af unge: Skletrætte unge, sm fagligt gdt kan gennemføre en uddannelse, men sm har brug fr mtivatinsskabende aktiviteter. Gruppen af unge, sm fx gerne vil være pædagger, men først skal have en gymnasial uddannelse, men sm ikke rykker sig g derfr ikke bliver parate. Psykisk sårbare unge. Der pleves et behv fr psyklgfrløb, men sådanne tilbud eksisterer kun på sklerne g dermed ikke til dem, der er imellem grundskle g ungdmsuddannelse. DE UNGES BUD De kvalitative interview peger på, at flere elever plever hjælp til det faglige sm vigtigt i frhld til at kunne blive vurderet uddannelsesparat. Herunder at lærerne giver løbende tilbagemeldinger på elevernes faglige niveau g klare bud på, hvr de skal sætte ind fr at fylde faglige huller ud. Her 9 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

10 ptræder dg et centralt dilemma, idet flere unge efterspørger hjælp g støtte til det faglige, men samtidig kun i mindre mfang gør brug af de tilbud, der er, fx lektiehjælp. I ungesurveyen er de unge årige blevet spurgt, hvad de selv vurderer, kunne hjælpe dem videre. Svarene kncentrerer sig i særlig grad m mere vejledning (37 %), hjælp med det faglige (22 %) g hjælp til at finde en praktik/læreplads (21 %). Hele 15 % svarer dg ved ikke på spørgsmålet. Adspurgt m, hvad der kunne gøre det nemmere fr dem at gennemføre en uddannelse, svarer de unge særligt garanti fr praktikpladser (22 %), mere persnlig støtte (16 %), højere SU (15 %) g flere ikke-bglige uddannelser (13 %). En tredjedel (31 %) svarer dg ved ikke. De unge har haft mulighed fr at svare åbent, g svarene kan pdeles i t typer: Støtte g hjælp Tilbud til dem der har svært ved at gå i skle Mere vejledning, ngen der snakker med én m, hvilke muligheder der er, mere infrmatin gså når man er gået ud af flkesklen Mere støtte, fx støttepersn i frhld til udfrdrede børn g unge Udgangspunkt i at finde nget sm den enkelte har lyst til g kan uden at presse ngen ud i nget, de ikke har lyst til, da det resulterer i frafald Hjælp til at gennemføre flkesklens afgangseksamen Faglig støtte At lærerne tager mere hånd m den enkelte At få hjælp til at strukturere det, der skal laves, g transprt til g fra uddannelsesstedet Flere praktikmuligheder, så man kan afprøve sine muligheder, fx mere brbygning/studiepraktik eller arbejde hs fx en mekaniker fr at prøve branchen af g finde ud af m det er det rigtige Hjælp til rdblindhed, flere uddannelsesmuligheder fr rdblinde Hjælp til dem, der er gået ud af flkesklen, men ikke kan kmme ind ngen steder Et gdt scialt miljø Mindre pres g frventninger m, at alle skal blive til nget strt g vigtigt Tilbud/uddannelsesmuligheder: Lettere at få praktikpladser, garanti fr praktikplads, at sklerne/lærerne hjalp med at skaffe praktikplads Flere praktiske, ikke-bglige, krtere uddannelser, fx flere mesterlæreuddannelser Flere kreative uddannelser med ffentlig støtte Mere fleksible uddannelser, fx mulighed fr at tage uddannelse på deltid Uddannelsesmuligheder fr unge med ADHD, fleksible uddannelsesmuligheder fr unge med fx sygdm En skle med få elever, hvr undervisning er tilpasset eleverne, g hvr faglighed kmbineres med adgang til fitness center 10 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

11 BILAG 1. TABELLER OG FIGURER Figur 1. Nu læser jeg en række typiske prblemer p. Jeg vil bede dig svare ja eller nej til, m de gælder fr dig. Har du prblemer med... At få pengene til at slå til At regne At læse g skrive Din familie Psykiske prblemer Din uddannelse Dit helbred At finde venner Ttal Ikke vurderet Ikke parat Parat At finde et sted at b Dine venner Din kæreste Stffer Alkhl Har ingen af verstående prblemer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 11 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

12 Tabel 1. Hvad er du i gang med i øjeblikket? Parat Ikke parat Ikke vurderet Ttal Arbejde 30 % (32) 4 % (1) 21 % (76) 22 % (108) Arbejdsløs 6 % (6) 4 % (1) 6 % (23) 6 % (30) Virksmhedspraktik 0 % (0) 0 % (0) 2 % (6) 1 % (6) AVU-frløb 3 % (3) 9 % (2) 4 % (14) 4 % (18) Udlandsphld 4 % (4) 0 % (0) 1 % (2) 1 % (6) Erhvervspraktik 1 % (1) 0 % (0) 2 % (6) 1 % (7) Højsklephld 2 % (2) 0 % (0) 1 % (4) 1 % (6) Prduktinsskle 25 % (26) 52 % (12) 24 % (86) 25 % (123) VUC 3 % (3) 9 % (2) 3 % (11) 3 % (15) Ungdmsskle 0 % (0) 0 % (0) 1 % (3) 1 % (3) Efterskle 4 % (4) 0 % (0) 7 % (25) 6 % (29) Venter på at kmme i gang med planlagt aktivitet 2 % (2) 0 % (0) 2 % (8) 2 % (10) Er sygemeldt 0 % (0) 0 % (0) 1 % (2) 0 % (2) Ikke nget 2 % (2) 9 % (2) 5 % (18) 4 % (21) Andet 19 % (20) 13 % (3) 20 % (73) 20 % (96) Ttal 100 % (105) 100 % (23) 100 % (360) 100 % (483) 12 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS

13 i Der er i alt 600 besvarelser på surveyen. Der skelnes i ntatet mellem unge, der er erklæret uddannelsesparate (n = 105), unge der er erklæret ikke-uddannelsesparate (n = 23) g unge der ikker blevet uddannelsesparathedsvurderet (n = 360). Grundet det relativt lave antal besvarelser fra unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate skal tallene tlkes med en vis frsigtighed, hvrfr de kvalitative, åbne besvarelser inddrages kntinuerligt. ii Fx frvaltningsmedarbejdere, UU-ledere g vejledere, ledere af uddannelsesinstitutiner mv. iii Jensen, Trben Pilegaard g Maria Knth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF iv Fx Jensen, Ulla Højmark & Trben Pilegaard Jensen (2005): Unge uden uddannelse. Hvem er de, g hvad kan der gøres fr at få dem i gang?, SFI v Andersen, Dines (2005): 4 år efter grundsklen. 19 årige m valg g veje i ungdmsuddannelserne, AKF-Frlaget vi De resterende har svaret ved ikke g er dermed sandsynligvis ikke blevet vurderet. vii Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2011: unge er hverken i jb eller i gang med uddannelse, viii Brwn, Vestergaard & Katznelsn (2010): Ungdm på erhvervsuddannelserne. Delrapprt m valg, elever, læring g fællesskaber, CEFU, DPU, AAU Pless (2009): Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet, Phd.-afhandling, CEFU, DPU Pless & Katznelsn (2007): Unges veje md ungdmsuddannelserne. Tredje rapprt m unges uddannelsesvalg g vergang fra grundskle til ungdmsuddannelse g arbejde, CEFU, DPU 13 UNGE MED BEHOV FOR SOCIAL INDSATS