SEPTEMBER 2017 HJØRRING KOMMUNE DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE ANALYSER OG RESULTATER I DETALJER

Transkript

1 SEPTEMBER 2017 HJØRRING KOMMUNE DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE ANALYSER OG RESULTATER I DETALJER 3

2 2 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

3 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Om detailhandelsanalysen 5 2 Plangrundlag 7 3 Tendenser og rammevilkår 11 4 Den regionale konkurrencesituation 14 5 Centerstrukturen i Hjørring Kommune 19 6 Butikker, kæder og areal 23 7 Omsætning og handelsbalancer 31 8 Udviklingen ifølge de butiksdrivende 37 9 Turisternes andel af omsætningen Butikker med webshops Kundeorienterede servicetilbud Analyse af butiksprofiler Manglende kædebutikker Oplandsanalyse Forbrugsudvikling og arealbehov Udvikling af detailhandlen langs Frederikshavnsvej 85 Bilag 1 Manglende kæder i Hjørring 98 Bilag 2 Ordforklaring 102 Bilag 3 Branchefortegnelse 105

4 4 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

5 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 5 1. OM DETAILHANDELSANALYSEN Hjørring Kommune igangsatte i starten af 2017 en analyse af detailhandlen. Resultaterne af analysen er sammenlignet med en tilsvarende analyse fra 2012, og der trækkes tråde tilbage til Detailhandelsanalysen er afrapporteret i tre dele Detailhandlen i Hjørring Kommune kort fortalt, som er en kort afrapportering af hovedresultaterne, Detailhandlen i Hjørring Kommune resultater og anbefalinger, som afrapporterer resultaterne af analyserne i deres helhed, Detailhandlen i Hjørring Kommune analyser og resultater i detaljer, som går i dybden med analysens enkelte dele og indeholder alle analyser, tal og beskrivelser af metoder. Detailhandelsanalysen bidrager med detaljeret viden om detailhandlen i kommunens byer og skal bruges som grundlag for kommuneplanen, den fremtidige detailhandelsplanlægning, byudviklingsplaner, stillingtagen til butiksprojekter mv. Der er gennemført analyser af, hvordan detailhandlen ser ud nu i kommunens byer, og hvordan udviklingen har været, og borgerne er blevet spurgt om deres indkøbsvaner. Herefter er der set fremad. Der er lavet beregninger af arealbehovet 12 år frem, og af effekterne af at udvide aflastningsområdet ved Frederikshavnsvej i Hjørring. Forud for detailhandelsanalysen har der været en indledende debat med repræsentanter fra handelslivet, som har bidraget med værdifulde informationer og synspunkter. Tak til alle, der har bidraget undervejs, og en særlig tak til detailhandlerne for den store imødekommenhed under vores besøg i butikkerne. Uden de mange gode informationer, vi fik, havde det ikke været muligt at gennemføre analysen.

6 6 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

7 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 7 2. PLANGRUNDLAG Plangrundlaget udgøres af Planlovens bestemmelser samt Hjørring Kommunes planstrategi og kommuneplan. Plangrundlaget påvirker mulighederne for udvikling af detailhandlen i Hjørring Kommune. PLUS15 FOR HJØRRING KOMMUNE Hjørring Byråd vedtog den 25. juni 2015 kommunens nye plan- og udviklingsstrategi PLUS15. Strategien har til formål at fastlægge byrådets strategiske indsatser og sætter kursen for kommunens udvikling i årene fremover. PLUS15 er derfor et vigtigt styrings- og prioriteringsredskab for såvel det politiske som administrative niveau. I PLUS15 er der fremhævet fem overordnede temaer, som er bosætning, erhverv og jobskabelse, unge og uddannelse, sundhedsfremme og rehabilitering, byens roller og funktioner. Ifølge PLUS15 vil Hjørring kommune: Tage initiativ til, at der udarbejdes helhedsplaner for byerne Hjørring, Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og Løkken. Arbejde med de enkelte byers attraktivitet i samarbejde med byernes indbyggere. Afklare byernes, store som små, indbyrdes roller og pege på områder, hvor der forventes et grundlag for vækst og hvor udvikling kan ske uden vækst. Udarbejde en ny landdistriktsstrategi, der fokuserer på et solidt samarbejde mellem by og land og mellem kommune og borgere. Realiseringen af helhedsplanerne for områdebyerne kan bidrage til at områdebyerne fastholdes som lokale handelsbyer til gavn for borgere, beboerne i oplandene samt besøgende og turister. Hjørring vil forsat være det naturlige hovedhandelssted i kommunen. Detailhandlen i Hjørring tiltrækker forbrugere fra hele Vendsyssel, ligesom mange af turisterne i Nordjylland besøger detailhandel i Hjørring. Byernes butikker kan slå sig op på indkøbsoplevelsen i konkurrencen med den voksende e-handel. Samarbejdet med borgerne, herunder de butiksdrivende, om de enkelte byers attraktivitet er derfor et vigtigt element i at udvikle byerne som handelsbyer. De enkelte handelsbyer i Hjørring Kommune har hver deres karakteristika. Ved at arbejde aktivt med handelsbyernes styrker og identiteter kan de udvikles som attraktive indkøbssteder, som forbrugerne i højere grad vælger at handle i. Lønstrup er et godt eksempel på en handelsby, som har en klar profil og som i kraft at den hyggelige bymidte med bl.a. mange gallerier og kunsthåndværkere kan tilbyde en særlig oplevelse.

8 8 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Strukturudviklingen i detailhandlen går generelt mod færre og større butikker, men det har vist sig muligt at fastholde dagligvarebutikker i selv mindre landsbyer. I nogle tilfælde har de lokale borgere været aktive i arbejdet for at fastholde den lokale dagligvareforsyning. Borgernes købemønstre sætter i høj grad rammerne for detailhandlen. KOMMUNEPLAN 2016 FOR HJØRRING KOMMUNE Kommuneplan 2016 fastlægger retningslinjerne for arealanvendelsen i Hjørring Kommune på baggrund af en samlet vurdering af den hidtidige udvikling og byrådets mål for fremtiden. Kommuneplan 2016 blev vedtaget i april, før den nye Planlov trådte i kraft. Detailhandelsanalysen skal danne udgangspunkt for et tillæg om detailhandel til Kommuneplan I Kommuneplan 2016 er Hjørring udpeget som kommunens væsentligste handelsby, og områdebyerne Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken samt lokalbyerne Bindslev, Lønstrup og Tversted er nævnt som vigtige udviklingsområder for byudvikling og detailhandel. Kommuneplan 2016 har som mål at styrke og fastholde detailhandlen i Hjørring som by, hvor både det brede og det specialiserede vareudbud er til stede. Hjørring skal sammen med og i naturlig konkurrence med Frederikshavn og Aalborg tilbyde et detailhandelsudbud og et shoppingmiljø, der er i stand til at tiltrække kunder fra hele Vendsyssel og turister fra især Norge. Af Kommuneplan 2016 fremgår i øvrigt, at der skal etableres et nyt bydelscenter ved Ringvejen- Vandværksvej i Hjørring og derudover kun planlægges for nye enkeltstående dagligvarebutikker i det omfang, at andre butikker lukker.

9 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 9 I områdebyerne Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken er målet at fastholde og styrke et bredt udbud af dagligvarer og en vifte af udvalgsvarer af hensyn til forsyningen af lokalområdet og de omkringliggende landsbysamfund og landområder. Hirtshals og Løkken spiller også vigtige roller for de store sommerhusområder, som ligger tæt på de to byer. I kystbyerne Lønstrup og Tversted skal der sikres et udbud af dagligvarer og udvalgsvarer med mulighed for gallerier og andre specialbutikker. Ifølge Kommuneplan 2016 skal boligudbygningen primært ske i Hjørring og områdebyerne på baggrund af det forventede behov i den enkelte by. I lokalbyer og landsbyer skal boligudbygningen ske indenfor den eksisterende byafgrænsning. Kommuneplanen fastlægger rammerne for boligbyggeri. I Hjørring er der udpeget følgende arealer til boliger: Ved Skagensvej og Golfparken på ca m². Ved Spangkærvej på ca m². Vest for Svendsvej på ca m². Vest for Friskbækvej på ca m². Syd for Halvorsmindevej på ca m². Nord for Vellingshøjvej på ca m². I Vrå er der udlagt et boligområde på m² ved Galgebakkevej. Boligudbygningen og de nye borgere vil skabe et behov for yderligere detailhandel. Behovet for yderligere dagligvarehandel vil stige lokalt i tilknytning til de nye boligområder, mens behovet for yderligere udvalgsvarehandel vil være koncentreret i de større handelsbyer. Størrelsen af behovet for yderligere detailhandel afhænger også af udviklingen i bl.a. e-handlen og privatforbruget. DEN NYE PLANLOVS BESTEMMELSER OM DETAILHANDEL Den nye Planlov blev vedtaget i Folketinget 1. juni 2017 og trådte i kraft 15. juni Med den nye Planlov er der sket en række ændringer af bestemmelserne om detailhandelsplanlægning. Den nye Vejledning om detailhandelsplanlægning er i offentlig høring frem til 14. august I vejledningen klarlægges, hvordan der planlægges i overensstemmelse med de nye bestemmelser Planloven. HENSYNET TIL VELFUNGERENDE MARKEDER OG EN EFFEKTIV BUTIKSSTRUKTUR Velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur indgår nu som en del af formålsbestemmelserne for detailhandelsplanlægningen på lige fod med hensynet til at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer og i de enkelte bydele i de større byer samt hensynet til at sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Det er op til Hjørring Kommune at afveje hensynene i den konkrete planlægning.

10 10 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE MULIGHED FOR STØRRE BUTIKKER De nye bestemmelser i Planloven ophæver størrelsesbegrænsningerne for udvalgsvarebutikker, og dagligvarebutikker kan nu være m² i bymidter og bydelscentre og m² i aflastningsområder. Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker kan være op til m² inkl. personalefaciliteter. De nye bestemmelser om maksimale butiksstørrelser betyder, at butikker som Føtex på Bispetorvet og Kvickly i Metropol har mulighed for at udvide til op til m². De forhøjede størrelsesbegrænsninger for dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker fra m² ekskl. 200 m² personalefaciliteter til m² inkl. personalefaciliteter har i realiteten ikke stor betydning. Ophævelsen størrelsesbegrænsningen på m² for udvalgsvarebutikker uanset bystørrelse giver mulighed for store udvalgsvarebutikker i byerne i Hjørring Kommune. STATISTISK METODE OPHÆVES Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter og bydelscentre er ophævet, men der er fortsat et krav om, at en bymidte eller et bydelscenter skal udvides indefra og ud og med udgangspunkt i tilstedeværelsen af en koncentrationen af detailhandel og en række andre byfunktioner. MULIGHED FOR UDVIDELSE AF EKSISTERENDE OG UDLÆG AF NYE AFLASTNINGSOMRÅDER Lovændringerne giver også mulighed for udvidelse af eksisterende og udlæg af nye aflastningsområder, men en række redegørelseskrav til opfyldes. Der skal bl.a. redegøres for at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, og hvad effekterne for den eksisterende detailhandel vil blive. Mulighederne for planlægning for et udvidet aflastningsområde i Hjørring Kommune behandles i kapitel 16. DEFINITIONEN AF SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER ER OPBLØDT De nye bestemmelser i Planloven indeholder en liste over, hvad der er særligt pladskrævende varegrupper, men listen er ikke udtømmende. Særlig pladskrævende varegrupper er således eksempelvis motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler. NY VEJLEDNING OM DETAILHANDELSPLANLÆGNING Som led i moderniseringen af Planloven er der udstedt en vejledning om detailhandelsplanlægning. Vejledningen uddyber, hvordan de nye bestemmelser skal fortolkes og beskriver f.eks. mulighederne for aflastningsområder, hvad der er særligt pladskrævende varegrupper mv. Udkastet til vejledningen om detailhandelsplanlægning er sendt i høring indtil d. 14. august 2017.

11 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE TENDENSER OG RAMMEVILKÅR Udviklingen i Hjørring Kommune påvirkes af en række tendenser, som både kommer udefra og er et resultat af udviklingen i kommunen. Lige nu er der svage tegn på vækst i privatforbruget, og fortsat vækst i e-handlen. I Hjørring Kommune som helhed forventes et faldende indbyggertal frem mod 2029, men i Hjørring by er det udsigt til vækst. Alt sammen påvirker detailhandlen. UDVIKLINGEN I FORBRUGET Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som konsekvens af den økonomiske krise. Især udvalgsvarehandlen er gået tilbage. Tilbagegangen fra har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca % på landsplan. Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer er faldet med knap 10 %. Dagligvareomsætningen er også faldet med ca. 10 %. Discountbutikkerne har haft markant fremgang under lavkonjunkturen. Samlet set er omsætningen i detailhandlen faldet med ca. 11 % fra på landsplan. Omsætningen ligger i dag lidt under niveauet i 2004 og Kun øvrige udvalgsvarer ligger over niveauet i 2004 og Forbruget nåede et lavpunkt omkring De seneste tendenser er, at forbruget igen stiger svagt. Det er siden 2012 det steget med ca. 1,5 %, men stigningen er uens fordelt. Forbruget af dagligvarer og øvrige udvalgsvarer er steget, mens forbruget af beklædning fortsat er faldet. Det forventes, at privatforbruget fremover vil vokse moderat i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra Det vurderes altså, at opbremsningen i forbruget langsomt vender, og at der igen bruges flere penge i de fysiske butikker. 1 Bygger på udviklingen i det sæsonkorrigerede mængdeindeks ved sammenligning af det gennemsnitlige niveau i 2004 og 2005 med det gennemsnitlige niveau i de sidste 12 måneder.

12 12 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE UDVIKLINGEN I DANSK DETAILHANDEL FIGUR 1 Det sæsonkorrigeret mængdeindeks viser udviklingen i den danske detailhandel i faste priser. Her er der taget udgangspunkt i 2010 som indeks Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer NETHANDLEN VINDER FREM Siden 2009 er omsætningen i nethandlen tredoblet. I 2016 rundede den samlede e-handel 100 mia. kr., hvilket er næsten dobbelt så meget som i Nethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca % af den samlede omsætning i detailhandlen i I nethandlen indgår både ikke-fysiske varer som rejser, flybilletter og underholdning, og fysiske varer som tøj, elektronik og bøger. Nethandlen forventes at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. Nethandlen er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en meget stor del af forbrugerelektronik, bøger, tøj og sko handlet online, mens det stadig kun er under 5 % af dagligvarerne, der handles online. Hvor netbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for netbutikker. Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de fysiske butikker og netbutikker. Kombinationen af den fysiske oplevelse med showrooms og et højt serviceniveau med den lavere webpris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for detailhandlen. Den stigende e-handel skærper kravene til de fysiske butikker, som i dag ikke blot konkurrerer med butikkerne i nabokommunerne, men også med netbutikker i både Danmark, Europa og resten af verdenen. STRUKTURUDVIKLINGEN MOD FÆRRE MEN STØRRE BUTIKKER FORTSÆTTER Strukturudviklingen er i mange år gået mod færre men større butikker og ser ud til at fortsætte. Udviklingen har været tydelig inden for dagligvarer, hvor mindre og selvstændige købmænd er blevet erstattet af større og mere effektive discountbutikker. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på nettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. De seneste tendenser er, at forbrugerne efter mange års prioritering af lave priser igen er begyndt at efterspørge lidt dyrere dagligvarer og er mere kvalitetsbevidste, og det kan, hvis tendenserne fortsætter skabe behov for en ændret planlægning. Supermarkeder som Meny og SuperBrugsen melder om

13 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 13 fremgang. Kiwi har besluttet at stoppe i Danmark og Aldi og Fakta har bebudet butikslukninger. Der bygges igen nye supermarkeder. Betjente slagter- og fiskeafdelinger mv. er for alvor på vej tilbage til de større dagligvarebutikker og skaber behov for udvidelser. Handlen med økologiske varer er i vækst og satte i 2016 omsætningsrekord for 10. år i træk. Vi går mere ud at spise og køber mere take away og færdigretter. Der dukker nye nichebutikker op og flere byer har fået street food-markeder. Alt sammen viser, at dagligvarebranchen er dynamisk og under konstant udvikling. Udvalgsvarehandlen går fortsat mod mere handel i de store handelscentre og på nettet, men der er også en tendens til at mere udvalgsvarehandel flytter til de mellemstore byer tæt på forbrugerne. Mange af de varer, som forbrugerne tidligere var villige til at køre langt efter til de store byer, er typisk standardvarer, som i stor udstrækning kan købes på nettet i dag. Flere kæder har tilpasset deres koncepter til mellemstore og mindre byer. Det gælder eksempelvis H&M, Jysk og Jem&Fix, og det giver forbrugerne mulighed for det lette lokale valg, som kan konkurrere med handel på nettet. OMSÆTNINGEN I INTERNETHANDEL I mia. kr. pr. år FIGUR 2 Nethandlen er vokset med ca. 80 mia. kr. i perioden , hvilket svarer til en femdobling på knap 10 år. Kilde: Foreningen for Dansk Nethandel (FDIH). ANDELEN AF KÆDEBUTIKKER STIGER BYERNE BLIVER MERE ENS Kædernes andel af bymidternes udvalgsvarebutikker stiger. Udviklingen mod flere kædebutikker betyder, at kæderne bidrager til bymidtens udvikling. Kæderne har en stærk økonomi, høj huslejeevne, fælles hjemmesider, webshop, ressourcer til at uddanne personale mv., men udviklingen betyder også, at bymidterne bliver mere ens. Klynger af unikke butikker og et charmerende bymiljø med mange oplevelser bliver vigtigere som konkurrenceparametre. BUTIKSCENTRENE VINDER MARKEDSANDELE Butikscentrene, der bl.a. har fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder, har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. Butikscentrenes markedsandel vokser fortsat med ca. 0,5 % om året. Deres andel af den samlede detailomsætning udgør i dag ca. 25 %, men butikscentrene er også under pres af det lave forbrug og e-handlen. Der har været udlejningsvanskeligheder i flere butikscentre. Friis i Aalborg omdannes til bl.a. Magasin, og etableringen af nye butikscentre er gået i stå. Butikscentrenes modtræk har været at omstille sig til et bredere udbud med spisesteder, fitness, biografer, biblioteker, kunst og et attraktivt og appellerende miljø at opholde sig i.

14 14 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE BORGERNE ER BLEVET MERE MOBILE, MINDRE LOYALE OG KØRER GERNE EFTER DET RIGTIGE BUTIKSUDBUD Borgerne er blevet mere mobile og kører gerne langt efter en større bymidte eller et indkøbscenter. Antallet af personbiler i Danmark steg fra 1993 til 2016 fra 1,6 til knap 2,4 mio. Samtidig er kunderne blevet mindre loyale og handler gerne i flere forskellige butikker inden for samme branche alt efter tilgængelighed, åbningstider, tilbud, serviceniveau mv. Udviklingen betyder, at de store butikskoncentrationer har øget deres markedsandele. Omvendt kan selv mindre byer tiltrække mange tusinde besøgende udefra til populære events. BYMIDTERNE BLIVER MERE BLANDEDE Et langsomt skifte i sammensætningen af bymidternes funktioner er undervejs. Butikker kommer til at fylde relativt lidt mindre, mens bl.a. caféer, restauranter, take-away, fitness og andre funktioner med services forbundet med kroppens skønhed og sundhed gradvist kommer til at fylde mere i bybilledet. Tendensen er allerede i dag tydelig i bybilledet. Der er typisk mindst lige så mange restaurationer og servicevirksomheder, som butikker i en bymidte. Detailhandlen kan digitaliseres, men det kan fitness, wellness, skønhedspleje, spisning og overnatning ikke i samme grad, og efterspørgslen på netop den slags ydelser er i vækst. Pop op-butikker, -cafeer og -restauranter er også blevet en del af bybilledet. Tomme lokaler kan indrettes i en kortere periode til f.eks. at få et parti varer solgt, for at teste en forretningside eller udnytte julehandlen. NEGATIV BEFOLKNINGSUDVIKLING ER EN UDFORDRING FOR DETAILHANDEL Befolkningsudviklingen har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningstallet at stige med ca. 11 % frem mod Frem mod 2028 forventes befolkningstallet på landsplan at stige med ca. 5,2 %. Hjørring Kommunes befolkningsprognose fra 2017 viser, at indbyggertallet forventes at falde fra ca personer i 2017 til ca personer i Det svarer til et samlet fald i indbyggertallet på personer eller ca. 4 %. Faldet i indbyggertallet vil med de nuværende forbrugstal svare til et fald i det årlige forbrug i de fysiske butikker på i størrelsesordenen mio. kr. (2016-priser) frem mod NETTOINDPENDLINGEN ER FORBLEVET NEGATIVT I PERIODEN Mange pendlere foretager indkøb af især dagligvarer i forbindelse med turen mellem arbejde og bopælen. Dermed har pendlingen betydning for detailhandlen. Færre personer pendler dagligt ind til arbejdspladser i Hjørring Kommune end personer, der pendler til arbejdspladser uden for kommunen. Tal fra 2015 viser,

15 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 15 at ca personer dagligt pendler ind i Hjørring Kommune for at arbejde, mens der pendler ca personer ud af kommunen. Pendlingsunderskuddet har haft en række udsving i perioden Det var størst i 2008 og mindst i I 2008 var underskuddet ca pendlere. I 2012 var underskuddet ca pendlere. Siden 2012 er pendlingsunderskuddet igen steget. I dag pendler ca flere ud af Hjørring Kommune end ind. Hvis pendlerne i gennemsnit handler for ca kr. om ugen i den kommune, de pendler til, så svarer pendlingsunderskuddet til i størrelsesordenen mio. kr. pr. år. Til sammenligning omsætter en typisk dagligvarebutik på m² for ca mio. kr. pr. år. HVER SYVENDE BESKÆFTIGEDE ER BESKÆFTIGET I HANDELSSEKTOREN Der er ca ansatte i handelssektoren (både detail- og engroshandel) i Hjørring Kommune. Det svarer til, at ca. hver syvende beskæftigede i Hjørring Kommune er ansat i handelssektoren. Udviklingen i antallet af beskæftigede i handelsbranchen har været negativ i perioden Handel er Hjørring Kommunens største branche målt på antallet af beskæftigede, og sammenlignet med nabokommunerne (Brønderslev, Frederikshavn og Jammerbugt Kommuner) har Hjørring Kommune flest ansatte inden for handel. Beskæftigelsen i detailhandlen er ofte et overset element i forbindelse med iværksætteri og erhversudvikling. Detailhandlen er en vigtig faktor for den lokale beskæftigelse og kan være et fokusområde for jobskabelse. UDVIKLINGEN I TURISMEN Turismen i Danmark er gået frem de senere år, og det ser ud som om, den positive udvikling fortsætter. Undersøgelser fra VisitDenmark viser, at turismen betydning for detailhandlen i kommuner, og at en positiv udvikling inden for turismen vil også have positive effekter på detailhandlen. I 2015 var Hjørring Kommune på en 7. plads blandt danske kommuner med flest overnatninger. Især overnatningstallene for udenlandske turister har udviklet sig positivt i Hjørring Kommune. Årsagen ifølge VisitDenmark er den stigende trussel fra terror og turisternes ønske om tryghed og fred i turistdestinationerne. Udvikling afspejles i udviklingen i overnatning i feriehuse. Fra er antallet af overnatninger pr. år i feriehuse i Hjørring Kommune steget med knap svarende til ca. 20 %. Ifølge VisitDenmarks prognose forventes der 3-5 % flere overnatninger i 2017 i forhold til Udviklingen efter 2017 forventes, at være fortsat positiv. Inden for kyst- og naturturisme, der er den mest relevante turismeform for Hjørring Kommune, forventes en vækst på ca. 2,2 %. Inden for erhvervs- og mødeturisme, som til en vis grad også er relevant for Hjørring Kommune, forventes en vækst på ca. 3,9 %.

16 16 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

17 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE DEN REGIONALE KONKURRENCESITUATION Den regionale konkurrence i og omkring Hjørring Kommune er kendetegnet ved, nærheden til Aalborg og god tilgængelighed via motorvejen er god. Hjørring Kommune med havnen i Hirtshals fungerer for mange færgerejsende som udgangspunkt og ankomststed. Fra Hirtshals er der færgeforbindelser til Norge, Island og Færøerne. Hjørring Kommune er omgivet af Frederikshavn, Brønderslev og Jammerbugt Kommuner, og der er kort afstand og god tilgængelighed til Aalborg Kommune via motorvejen. Detailhandlen i Hjørring Kommune er hovedsageligt i konkurrence med detailhandlen i Aalborg og i oplandet konkurreres der med Frederikshavn og Brønderslev. FLERE KONKURRERENDE BUTIKSCENTRE Hjørring ligger ved Hirtshalsmotorvejen, som gør det muligt at nå en række butikscentre inden for forholdsvis korte afstande. Eksempelvis er der kun ca. 50 km fra Hjørring bymidte til Friis og Salling i Aalborg bymidte, og ca. 60 km fra Hjørring bymidte ligger Aalborg Storcenter i City Syd. Det tager ca. 40 min. kørsel af nå Aalborg fra Hjørring. Følgende er de største butikscentre i Aalborg, som konkurrerer om kunderne i Hjørring Kommune. Aalborg Storcenter ligger i aflastningsområdet City Syd i Aalborg SV i tilknytning til Nordjyske Motorvej, ca. 60 km fra Hjørring. Butikscentret blev opført i Der ligger i dag ca. 75 butikker og servicefunktioner samt et Danmarks største hypermarkeder, Bilka, i Aalborg Storcenter. I Aalborg Storcenter ligger flere udvalgsvarekæder, herunder beklædningsbutikker, som ikke findes i Hjørring Kommune. Aalborg Storcenter har næsten 7 mio. besøgende pr. år og er Nordjyllands største butikscenter målt på både besøgende og butiksareal (ca m²). I tilknytning til Aalborg Storcenter ligger der ca gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning. Aalborg Storcenter blev udvidet i 2012 med 12 butikker og en café fordelt på ca m². Butikscentret Shoppen ligger ved siden af Aalborg Storcenter. I Shoppen ligger 5 udvalgsvarebutikker, herunder Elgiganten og én af de 4 H&M-butikker i Aalborg. Shoppen har også en række spisesteder og servicefunktioner, herunder en biograf med 6 sale, som åbnede i Desuden er der i februar 2017 åbnet Nordjyllands første H&M Home, og i efteråret planlægger tøjbutikken Kings & Queens at åbne. Aflastningsområdet City Syd i Aalborg rummer også flere store udvalgsvarebutikker, som ikke findes i Hjørring Kommune, Heriblandt Plantorama, Ilva, Møblér, Biltema samt IKEA, som åbnede i 2010.

18 18 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Friis i Aalborg rummer knap 25 butikker og servicefunktioner med et samlet areal på ca m². Centret har ca. 3 mio. besøgende pr. år. Friis blev opført i 2010 og gennemgår efter en periode med udlejningsvanskeligheder en større ombygning frem til Der vil åbne række nye butikker samt stormagasinet Magasin. Derudover har Aalborg bymidte allerede et stormagasin, Salling, på ca m² fordelt på 3 etager. DETAILHANDLEN I AALBORG I TAL Detailhandlen i Aalborg har haft en positiv udvikling over de senere år og Aalborg Kommune har igangsat en række initiativer for at understøtte den positive udvikling. I 2013 var der over butikker i Aalborg Kommune, svarende til en stigning på ca. 4 % over en 3-årig periode. Inden for detailhandlen var der ca ansatte i 2013, hvilket svarer til en stigning på 3 % over en 3-årig periode. Detailhandlen i Aalborg Kommune omsatte for ca. 11,3 mia. kr. i 2012, svarende til en stigning på 9 % over en 3-årig periode. Antallet af arbejdspladser i Aalborg Kommunes handelssektor under ét er siden 2010 steget med 720, svarende til en stigning på 4,5 %.

19 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE CENTERSTRUKTUREN I HJØRRING KOMMUNE Centerstrukturen er en inddeling af kommunens byer på baggrund af deres størrelse, funktioner, forudsætninger og potentialer og fastlægger deres roller som handelsbyer. BYMØNSTRET OG CENTERSTRUKTURE Hjørring Kommunes bymønster og centerstruktur består af Hjørring som hovedby og Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken som områdebyer. Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted og Åbyen er lokalbyer. BYMIDTER Der er bymidter i Hjørring, i områdebyerne Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken samt i lokalbyerne Bindslev, Lønstrup og Tversted. I bymidterne i Hjørring, Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt m² for den enkelte butik. I bymidterne i Bindslev, Lønstrup og Tversted må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt m² for den enkelte butik. Afgrænsningen af bymidterne i Hirtshals, Vrå og Sindal er reduceret i forhold til Kommuneplan 2013 med henblik på at koncentrere og styrke bymidterne. I Hirtshals er afgrænsningen reduceret øst for Banegårdspladsen. I Vrå er afgrænsningen reduceret øst for Mejerigade og Korsgade samt nord for stationen og ved Svendsvej. I Sindal er er afgrænsningen reduceret i den nordlige del af Nørregade og ved Hjørringgade. Afgrænsningen af bymidten i Tversted er udvidet i forhold til Kommuneplan 2013 langs Tannisbugtvej med henblik på, at dele af Tversted Kros lokaler kan tages i brug til butiksformål. BYDELSCENTRE Der er tre bydelscentre i Hjørring Kommune. De tre bydelscentre ligger i Hjørring i Højene ved Skagensvej-Vellingshøjvej, ved Kvægtorvet ved Åstrupvej og ved Bispensgade.

20 20 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Der kan i hver af de tre bydelscentre etableres i alt m² bruttoetageareal, herunder maksimalt m² for den enkelte dagligvarebutik og maksimalt m² for den enkelte udvalgsvarebutik. I bydelscenteret i Højene er arealrammen for udvalgsvarebutikker 500 m². I februar 2014 blev der offentliggjort et forslag til plangrundlag for etablering af et bydelscenter i den sydlige del af Hjørring ved Ringvejen-Vandværksvej ved A-Z. Formålet med var at give mulighed for at opgradere A-Z til Bilka ved at etablere en dagligvarebutik på op til m² ved siden af den eksisterende udvalgsvarebutik. Endelig vedtagelse af plangrundlaget blev stillet i bero på grund af en indsigelse fra Naturstyrelsen. LOKALCENTRE Der er udpeget tre lokalcentre i Hjørring. Lokalcentrene ligger ved Idræts Allé, Frilandsvej og Nordens Allé. Der er udpeget to lokalcentre i Hirtshals ved hjørnet af Fanøgade og Margrethevej og ved rundkørslen Søndergade og Margrethevej. I Løkken er der udpeget ét lokalcenter, som ligger ved rundkørslen Industrivej og Løkkensvej. Desuden er der udpeget lokalcentre i følgende lokalbyer: Astrup, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Vrensted og Åbyen. Arealrammerne for lokalcentrene er som udgangspunkt m². Den enkelte dagligvare- eller udvalgsvarebutik må maksimalt have et bruttoetageareal på m². Afgrænsningen af lokalcentret i Løkken er udvidet i forhold til Kommuneplan 2013, så det er muligt at etablere i alt m² butiksareal i området. Med henblik på at brugerne af sommerhusene understøtter detailhandelen i byerne, udlægges der ikke lokalcentre i sommerhusområderne, men eksisterende butikker i sommerhusområderne kan udvides. UDPEGEDE HANDELSGADER I Horne, Hørmested, Hundelev, Lørslev, Rakkeby, Sønderlev, Vrensted og Åbyen er der ikke udpeget egentlige centerområder. Der er udpeget en række gader, der kan placeres butikker langs med. I Horne gives mulighed for etablering af butikker med facade til Stendyssevej. I Hørmested gives mulighed for etablering af butikker med facade til Hørmestedvej. I Hundelev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Løkkensvej og Vennebjergvej. I Lørslev gives mulighed for etablering af butikker med facade til Ugiltvej.

21 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 21 I Rakkeby gives der mulighed etablering af butikker med facade til Rakkebyvej, Harkensvej og Munkedalsvej. I Sønderlev gives der mulighed etablering af butikker med facade til Skallerupvej. I Vrensted gives der mulighed etablering af butikker med facade til Vrenstedvej, Brønderslevvej, Bådstedhedevej og Stationsvej. I Åbyen gives mulighed for etablering af butikker med facade til Allingdamvej. OMRÅDER TIL PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Der er udpeget områder til særlig pladskrævende varegrupper i Hjørring i områdebyerne og i lokalbyen Bindslev. I Hjørring er der udpeget områder til særlig pladskrævende varegrupper på begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogøvej i øst til Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i vest. Den vestlige del af området til særligt pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej er samtidig udlagt som aflastningsområde. Desuden gælder, at ejendommen på Sct. Cathrine Vej 23 i tilknytning til bydelscenter Kvægtorvet kan anvendes til salg af biler. I Hirtshals er der udpeget et område til særlig pladskrævende varegrupper på vestsiden af Dalsagervej nær Aalborgvej og toldcentret. I Sindal er der udpeget et område til særlig pladskrævende varegrupper på den vestlige del af Ved Banen, syd for Hjørringvej og direkte vest for bymidten. Der er udpeget et område til særlig pladskrævende varegrupper i den sydlige del af Vrå ved Sdr. Alle og Vester Ringvej. I Tårs er der udpeget et område til særlig pladskrævende varegrupper omkring Industrivej, Damhusvej og Tykskovvej i den nordlige del af byen. Området til særlig pladskrævende varegrupper i Løkken ligger på begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til rundkørslen ved Løkkensvej i nord. Området ligger i direkte tilknytning il lokalcentret. I Bindslev er området på begge sider af Industrivej samt øst- og nordsiden af Vesterå udpeget som område til særlig pladskrævende varegrupper.

22 22 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Endeligt er ejendommen på Hørmestedvej 342 i Hørmested udpeget som område til særlig pladskrævende varegrupper som en mulighed for udvidelse af en eksisterende møbelbutik. AFLASTNINGSOMRÅDET VED FREDERIKSHAVNSVEJ Aflastningsområdet i Hjørring omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej fra Ringvejen i øst til Lille Østergade i vest. Aflastningsområdet er samtidig udlagt som område til særligt pladskrævende varegrupper. Der er i området over tid udviklet et butiksområde, der i en vis udstrækning fungerer som aflastning for bymidten. I området ligger en større dagligvarebutik og butikker, der forhandler varer, der tidligere var omfattet af Planlovens bestemmelser om særlig pladskrævende varegrupper, samt større specialbutikker bl.a. kontor- og bilartikler, køkkener samt tæpper og gulve. I et vist omfang er der også etableret almindelige udvalgsvarebutikker i området. Aflastningsområdet ved Frederikshavnsvej har en arealramme til dagligvarebutikker på m² og en arealramme til udvalgsvarebutikker på m². De m² til dagligvarebutikker er knyttet til Frederikshavnsvej 42 (matr. nr. 26-a og 26-au, Hjørring Markjorder) og kan hverken helt eller delvist flyttes til anden lokalitet. ENKELTSTÅENDE BUTIKKER Der kan i Hjørring, områdebyerne, lokalbyerne og landsbyerne etableres enkeltstående butikker, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning med et bruttoetageareal på maksimalt m². bymidte, bydelscenter, lokalcenter og andre enkeltstående butikker med et lignende vareudbud og et bruttoetageareal større end 250 m². Enkeltstående butikker må jf. planloven alene tjene til lokalområdets daglige forsyning. For at der reelt er tale om enkeltstående butik, betyder det i praksis, at nye enkeltstående butikker som udgangspunkt skal placeres med en indbyrdes afstand på mindst 500 m i luftlinje til alle andre enkeltstående butikker eller til områder udlagt til butiksformål. Afstandskravet kan mindskes i situationer, hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større for biler, cyklende og gående f.eks. større vej eller jernbane uden mulighed for krydsning. BUTIKKER I TILKNYTNING TIL SÆRLIGE ANLÆG OG MED SALG AF EGEN PRODUKTION Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktion og lignende, der ligger uden for områder udlagt til bymidte, bydelscenter og lokalcenter, og til brug for de kunder, der benytter det pågældende anlæg på grund af dets primære funktion, etableres butik med et bruttoetageareal på maksimalt 200 m². Ophører driften af det særlige anlæg, skal driften af butikken samtidig ophøre. I tilknytning til Hirtshals Transport Center er der mulighed for en butik med bruttoetageareal på 500 m², dog med et butiksareal på maksimalt 250 m². Nye enkeltstående butikker med et bruttoetageareal større end 250 m² skal etableres i en afstand på min. 500 m til

23 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE BUTIKKER, KÆDER OG AREAL Der er blevet ca. 5 % færre butikker i Hjørring Kommune, og butikkernes bruttoetageareal er faldet med ca. 3 %. Andelen af kædebutikker er steget inden for alle hovedbrancher. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Hjørring Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) efterfulgt af en grundig kvalitetssikring via internetopslag, telefonopkald, besigtigelse mv. Kortlægningen af butikker i Hjørring Kommune giver et overblik over butikker i kommunen og deres fordeling på byerne. Der kan på de væsentligste områder sammenlignes med en tilsvarende kortlægning fra HJØRRING BY ER SUPPLERET AF LOKALE HANDELSBYER Detailhandlen i Hjørring Kommune er koncentreret i Hjørring by, som er det naturlige midtpunkt for handlen i kraft af sin centrale beliggenhed, størrelse og tradition som købstad og overordnet handelsby. Afstandene til konkurrerende handelsbyer betyder, at Hjørring ( indbyggere) har et stort opland med Frederikshavn ( indbyggere), Brønderslev ( indbyggere) og Aalborg ( indbyggere) som de naturlige primære konkurrenter. Afgrænsningen mod Skagerrak skaber et opland som mod nord og vest er endeligt defineret. Oplandsgrænserne mod Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg er sandsynligvis relativt faste og f.eks. påvirket af Jyske Ås mod øst, men de er også under konstant påvirkning af byernes udvikling som detailhandelscentre og ændringer i tilgængeligheden, som eksempelvis motorvejen har påvirket. Som det største udbudspunkt er Hjørring by drivkraften for detailhandelsudviklingen i kommunen. De øvrige handelsbyer forsyner i højere grad de lokale oplande og har i kystbyerne specialiseret sig i turismen. Særligt på udvalgsvaresiden er Hjørring hovedhandelsbyen. Nogle af områdebyerne har et vist udbud af udvalgsvarebutikker grundet byernes størrelser som Hirtshals eller grundet turismen i f.eks. Lønstrup og Løkken, som også spiller en rolle i Hirtshals.

24 24 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE ANTAL BUTIKKER I 2017 Der er i alt ca. 378 butikker i Hjørring Kommune fordelt på ca. 30 % dagligvarebutikker, ca. 25 % beklædningsbutikker, ca. 35 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 10 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. I forhold til andre kommuner har Hjørring en høj andel af udvalgsvarebutikker. Det skyldes både kommunens stærke position inden for handlen i regionen og sin rolle som turistkommune. Detailhandlen i Hjørring Kommune er koncentreret i hovedbyen Hjørring, men andelen har ikke ændret sig. Ca. 53 % af alle butikker ligger i dag Hjørring by. Sådan var det også i Ca. 9 % ligger langs Frederikshavnsvej. Hver af kystbyerne Hirtshals, Løkken, og Lønstrup rummer omkring 10 % af kommunens butikker. De øvrige byer (Sindal, Vrå, Bindslev, Tversted og Tårs) rummer hver mindre end 5 % af butikkerne. Knap 10 % af Hjørring Kommunes butikker ligger uden for de byafgrænsningerne. Hjørring by, uden centerområderne langs Frederikshavnsvej, har med i alt 164 registrerede butikker et stort udbud, som dækker bredt inden for alle hovedbrancher. Udbuddet vidner om byens styrke og betydning som handelsby for et større opland. Centerområderne langs med Frederikshavnsvej rummer 35 butikker og har en tydelig specialisering inden for butikker med øvrige udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer, mens bymidten har en bred dækning inden for dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Hjørring har stor bredde i dagligvareudbuddet, der strækker sig fra de større varehuse Meny, Kvickly og Føtex med et bredt sortiment til en række

25 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 25 FIGUR 3 Dagligvareforsyningen i Hjørring by. De store dagligvarebutikkers placeringer er angivet med gule punkter. Til hver dagligvarebutik er angivet en bufferzone med en radius på 500 m i luftlinje. Den nu lukkede Kiwi og kommende, men endnu ikke realiserede dagligvarebutikker fremgår ikke af kortet. discountbutikker og flere mindre specialbutikker. Nørregade har en klynge af special-dagligvareforretninger, der forhandler ost, vin, fisk mv. Hjørring har god geografisk dækning med dagligvarebutikker. Der er dagligvarebutikker i alle dele af byen og ved alle større indfaldsveje fra oplandet. Inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer har Hjørring bred dækning med butikker som A-Z, H&M, Elgiganten, Toys R Us, Harald Nyborg og Bauhaus. Hirtshals er med 42 butikker kommunens næststørste handelsby målt på antal butikker. Der er fuldt dækkende dagligvaresortiment i form af et supermarked og en række discountbutikker, og der er specialdagligvarebutikker som slagter, fiskehandlere og bager. Der er et vist udbud af butikker inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer, som dækker tøj, sko, bøger, byggemarked mv., men der er ikke tale om et fuldt dækkende butiksudbud. Turistbyerne, Løkken, Lønstrup og Tversted, har mange butikker i forhold til indbyggertallene. Især Lønstrup har væsentligt flere butikker end gennemsnittet. Det skyldes i høj grad byens markante profil inden for kunsthåndværk og gallerier. Der er i alt kortlagt 22 gallerier og kunsthåndværkere i Lønstrup. Løkken har markant flere beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker, mens Tversted især løftes af god dækning med dagligvarebutikker i forhold til byens indbyggertal. Løkken har et stort udbud af dagligvarer med to supermarkeder og flere discountbutikker. Antallet af butikker i de øvrige byer, Sindal, Vrå, Bindslev og Tårs, afspejler stort set byernes indbyggertal. Der er mellem 4 og 6 butikker pr indbyggere i de 4 byer flest i Bindslev og færrest i Tårs. Sindal har relativt mange store dagligvarebutikker og har sammen med Vrå et vist udbud inden for udvalgsvarer. Både Sindal, Vrå og Tårs har et supermarked med fuldt dagligvaresortiment. Bindslev har et minimarked. I de mindre byer er der dagligvarebutik i form af minimarked eller discountbutik i Vrensted, Hundelev, Bjergby, Åbyen, Tornby, Mosbjerg og Lendum. Siden den sidste analyse i 2011 er der lukket en dagligvarebutik i Vittrup, Poulstrup og Astrup.

26 26 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER SIDEN 2011 Antallet af butikker i Hjørring Kommune er faldet fra 394 registrerede butikker i 2011 til 378 butikker i 2017 svarende til en reduktion på omkring 4 %. Samlet set vurderes tilbagegangen i butiksbestanden i Hjørring Kommune i stor udstrækning at have fulgt tendensen på landsplan de seneste 6 år. Siden 2011 er antallet af butikker faldet med ca. 15 svarende til en tilbagegang på 5 %. I perioden er fordelingen af butikker rykket mod en lidt mindre andel af dagligvarebutikker og en lidt højere andel udvalgsvarebutikker. Tilbagegangen i antallet af butikker kan næsten udelukkende tilbageføres til lukninger af dagligvarebutikker. Hjørring by har mistet ca. 6 % af sine butikker i perioden Antallet af butikker i centerområderne langs med Frederikshavnsvej er uændret sammenlignet med Tversted og Vrå har hver mistet knap 1/3 af deres butikker. I Bindslev og Sindal er der 13 % og 6 % færre butikker end i Det skal nævnes, at der er etableret flere nye butikker omkring Sindal by, men da de ligger uden for byafgrænsningen, tæller de ikke med i opgørelsen. I Tårs er antallet af butikker uændret siden den sidste detailhandelsanalyse. Turistbyerne Løkken, Lønstrup og Hirtshals har øget antallet af butikker med 19 %, 15 % og 8 %. UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER BY INDB. DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVR. UDV. VARER SÆRLIG PLADSK. TOTAL DAGLIG-VARER BEKLÆD-NING ØVR. UDV. VARER SÆRLIG PLADSK. TOTAL ANDEL PR INDBYGGERE UDV. i % 2017 ÅR 2011 ÅR HIRTSHALS % 7 8 % TVERSTED % % BINDSLEV % 6-13 % SINDAL % 6-6 % TÅRS % 4 0 % LØNSTRUP % % VRÅ % 4-29 % LØKKEN % % HJØRRING % -6 % FR-HAVNSVEJ* % 0 % ØVRIGE % 1-26 % I ALT * % 6-4 % Oplysninger om antal af butikker stammer fra detailhandelsanalyse 2012 samt fra besigtigelsen i *I detailhandelsanalysen fra 2012 blev butikkerne Jem & Fix og Bauhaus kategoriseret som øvrige udvalgsvarer. I denne analyse er butikkerne, jf. Planlovens bestemmelser, kategoriseret som butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Det forklarer ændringen i antallet butikker inden for øvrige udvalgsvarer og butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

27 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 27 Den overordnede tendens er ligesom på landsplan, at antallet af butikker falder. Hjørring by har fået færre butikker. Forklaringen kan være, at Hjørring har fået flere store butikker, og da de især henter deres omsætning fra de nærmeste butikker, er der samlet set blevet færre butikker i Hjørring. I de øvrige byer er der et varieret mønster. Flere af byerne med mange turister er gået frem. Løkken og Lønstrup er gået meget frem, og også Hirtshals har fået flere butikker. Tversted har tabt butikker, men reelt er der kun tale om to butikker ud af syv i Vrå og Bindslev har mistet butikker, men Tårs har fastholdt antallet. Kategorien Øvrige, som er butikker uden for byafgrænsnigerne, er også gået tilbage. KORTLÆGNING AF BUTIKKER Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af butikkerne i Hjørring Kommune i marts Butikkerne er kortlagt med afsæt i et udtræk fra CVR-registret, som er kvalitetssikret af COWI og via internetopslag, opslag på OIS mv. Data om areal, omsætning mv. er indhentet via samtale med de butiksdrivende i maj Hvor det ikke har været muligt at få oplyst de nødvendige data, er data blevet indhentet via BBR, registre om butikkernes finansielle data og en kvalitativ og erfaringsmæssig vurdering på stedet. KÆDER I HJØRRING KOMMUNE I 2017 Butikkernes tilknytning til især kapitalkæder er normalt et udtryk for butikkernes styrke og for interesse i at investere i butikker i området, men det er også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Områder med stor turismehandel har typisk en høj andel af butikker uden for kædesamarbejde, da turisterne i højere grad prioriterer at besøge butikker, de ikke kender i forvejen. Det giver grobund for flere selvstændige butikker og for iværksætteri inden for detailhandel, kunsthåndværk mv. KÆDETILKNYTNING, 2017 HOVEDBRANCHE DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV.UDV. VARER I ALT ÅR KAPITALKÆDE 42 % 54 % 25 % 33 % 31 % 36 % 34 % 42 % FRIVILLIG KÆDE 23 % 10 % 12 % 9 % 11 % 9 % 16 % 9 % UDEN FOR KÆDE 35 % 36 % 63 % 58 % 58 % 55 % 50 % 49 % Analysen viser, at 42 % af butikkerne i Hjørring Kommune indgik i en kapitalkæde i 2017, 9 % var med i en frivillig kæde og 49 % var uden for kædesamarbejde. Andelen af butikker, der er med i et kædesamarbejde i Hjørring Kommune, ligger under landsgennemsnittet. Især dagligvarebutikkerne har høj andel kapitalkædebutikker. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence og fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse, og samtidigt er eksempelvis minimarkeder, der typisk indgik i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Hjørring Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, slagtere, vinbutikker og etniske fødevarebutikker.

28 28 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Godt 55 % af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde, hvilket afspejler, at der her er et større spillerum til at starte og drive selvstændig forretning. UDVIKLINGEN I KÆDETILKNYTNING SIDEN 2011 Sammenlignet med kædernes tilstedeværelse i 2011 er der for både dagligvare-, beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker sket en markant udvikling mod større andele af kapitalkædebutikker. Inden for dagligvarer er især andelen af butikker i frivillige kæde reduceret, mens det inden for beklædning er andelen af uafhængige butikker, der er reduceret. Inden for øvrige udvalgsvarer er andelen af butikker i frivillige kæder og andelen af uafhængige butikker reduceret i omtrent samme grad. AREAL 2017 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UDVALGSVARER SÆRLIG PLADSKRÆVENDE I ALT ANDEL I 2017 UDVALGSVARER BY (m²) (%) HIRTSHALS % -7% TVERSTED % - 11% BINDSLEV % -37 % SINDAL % 10 % TÅRS % 30 % LØNSTRUP % -11 % VRÅ % -30 % LØKKEN % 46 % HJØRRING % -9 % FR.-HAVNSVEJ* % -1 % ØVRIGE % 4 % HJØRRING KOMMUNE % -3 % Bruttoetagearealet omfatter butikkernes samlede areal, herunder salgsareal, lager, kontor mv. I alle opsummeringer er arealerne afrundet til hele 100 m². Bruttoetagearealet af varehuse som Kvickly og Føtex er fordelt på dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. *I den detailhandelsanalysen fra 2012 blev butikkerne Jem & Fix og Bauhaus kategoriseret som øvrige udvalgsvarer. I denne analyse er butikkerne, jf. Planlovens bestemmelser, kategoriseret som butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Det forklarer ændringen i antallet butikker inden for øvrige udvalgsvarer og butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper.

29 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 29 BRUTTOETAGEAREALET I 2017 Der er i 2017 registreret et samlet bruttoetageareal til butikker på ca m² i Hjørring Kommune. Arealet er fordelt med ca. 65 % i Hjørring. Centerområderne langs Frederikshavnsvej står alene for ca. 28 % af det samlede areal i kommunen. Ca. 8 % af det samlede bruttoetageareal udgøres af butikkerne i Hirtshals, ca. 6 % i Løkken, ca. 4 % i Sindal, ca. Tårs, ca. 2 % i Bindslev, ca. 2 % i Lønstrup og 1 % i Vrå og Tversted. Ca. 8 % af det samlede butiksareal ligger uden for de nævnte byer. Set på hovedvaregrupper er arealet fordelt med ca. 30 % til dagligvarer, ca. 15 % til beklædning, ca. 30 % til øvrige udvalgsvarer og ca. 25 % til særlig pladskrævende varegrupper. UDVIKLINGEN I BRUTTOETAGEAREALET SIDEN 2011 Bruttoetagearealet blev også kortlagt i Det aktive bruttoetageareal er reduceret fra ca m² i 2011 til ca m² i Tilbagegangen i butiksarealet er især sket inden for øvrige udvalgsvarer, hvor bruttoetagearealet er reduceret med knap 20 %. Bruttoetagearealet til dagligvare- og beklædningsbutikker er gået lidt frem og arealet til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er vokset med ca. 10 %. Forklaringen på tilbagegangen i arealet til øvrige udvalgsvarer kan være, at Hjørring ved detailhandelsanalysen i 2011 netop havde udvidet butiksarealet med store udvalgsvarebutikker som Bauhaus, Elgiganten og Toys R Us, og at effekterne efterfølgende har vist sig i form af en tilbagegang i arealet til øvrige udvalgsvarebutikker.

30 30 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

31 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE OMSÆTNING OG HANDELSBALANCER Detailhandlen i Hjørring Kommune omsatte i 2016 for ca. 3,8 mia. kr. Der har været en vækst på ca. 0,5 mia. kr. eller ca. 15 % siden Hjørring by har øget omsætningen med ca. 275 mio. kr. Også Hirtshals, Sindal og Lønstrup har haft vækst, men der er også byer, som har haft tilbagegang. OMSÆTNINGEN I HJØRRING KOMMUNE ER STEGET En direkte sammenligning af omsætningsudviklingen fra viser, at omsætningen er steget fra ca. 3,36 mia. kr. i 2010 til ca. 3,83 mia. kr. i 2016 svarende til en stigning på ca. 15 %. Hvis der tages højde for inflationen, er der fortsat vækst med i mindre omfang. OMSÆTNINGEN I DE ENKELTE BYER Butikkerne i Hjørring by, inkl. Frederikshavnsvejsområdet, stod for 63 % af den registrerede omsætning i kommunen. Frederikshavnsvejsområdet alene står for 17 %. Herefter følger Hirtshals med 10 %, Løkken med 8 % og Sindal med 6 % af omsætningen. De øvrige byer står for 1-2 % af omsætningen. Styrkeforhold blandt byerne i kommunen er stort set det sammen som i 2010, men styrkeforholdet i Hjørring by er rykket lidt til området langs Frederikshavnsvej fra resten af byen. Området langs Frederikshavnsvej har øget sin andel i kommunens omsætning med ca. 5 %. Der er forholdsvis stor forskel på den gennemsnitlige omsætning pr. butik i byerne. Den høje gennemsnitlige omsætning pr. butik på Frederikshavnsvej vidner om områdets sammensætning med større og omsætningstunge butikker. Den høje omsætning pr. butik i Tårs og Sindal vidner i højere grad om, at dagligvarebutikkerne, der typisk har høj omsætning, vejer tungt i det samlede billede. Omsætningen pr. butik er lav i Lønstrup, hvilket vidner om en butikssammensætning med mange mindre butikker, herunder butikker som f.eks. kunsthåndværkere med større egenproduktion af varer, som skaber mulighed for rentabilitet ved lavere omsætning.

32 32 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE OMSÆTNING 2016 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER TOTAL ANDEL I 2016 PR. BUTIK BY mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. % mio. kr./butik HIRTSHALS % 9,3 TVERSTED * - * 32 1 % 6,4 BINDSLEV * * * 49 1 % 7 SINDAL 227 * * % 14,2 TÅRS * * * 83 2 % 11,9 LØNSTRUP * * % 1,9 VRÅ * * * 63 2 % 6,3 LØKKEN % 9,1 HJØRRING EKSKL. FR. HAVNSVEJ % 10,7 FR.- HAVNSVEJ * * % 18,2 ØVRIGE % 8,1 I ALT 1.935* % 10,1 * Omsætningerne er anonymiseret, hvis der er 3 eller færre sammenlignelige butikker i kategorien. Beløbene er inkl. moms. Omsætningen fra salg til private for byggemarkeder mv. er inkluderet i omsætningen for øvrige udvalgsvarer. Omsætningen fra bilforhandlere er ikke inkluderet. Omsætningen i varehuse som Føtex og Kvickly er opdelt på dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. *Dagligvarebutikken i Lendum ikke er tilknyttet et af de lokale oplande, hvorfor butikken kun indgår i antallet for hele kommunen. UDVIKLINGEN I PERIODEN Omsætningen i detailhandlen i Hjørring Kommune er vokset med 15 % fra , men der har været store forskelle blandt byerne. De største omsætningsstigninger har fundet sted i Frederikshavnsvejs-området, hvor omsætningen er steget med 60 %. Omsætningen i resten af Hjørring by er kun vokset med 2 %. Sindal, Løkken og i landområderne uden for byerne har også haft større vækst i omsætningen. Sindal og Løkken har begge øget omsætningen med ca. 40 %, og butikkerne uden for byerne har øget deres samlede omsætning med ca. 55 %. Det skal nævnes, at der omkring Sindal er etableret flere nye butikker, som har bidraget til omsætningsvæksten, men som ikke er omfattet af Sindals byafgrænsning og derfor indgår i kategorien Øvrige. I Hirtshals er omsætningen steget med ca. 8 % siden I Tversted, Vrå, Bindslev, Lønstrup og Tårs er omsætningen gået tilbage med mellem 8 % til 38 %. Tversted, Vrå og Bindslev er samtidig de byer, hvor antallet af butikker er reduceret mest.

33 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 33 Der er forskellige årsager til omsætningsudviklingerne i de enkelte byer. I de mindre byer kan små ændringer i butiksstrukturen medføre en stor procentmæssig ændring. Opgørelsesmetoden spiller også en rolle. I den forrige analyse blev en række iskiosker i Tversted registreret som detailhandel, mens iskiosker i denne analyse ikke er registreret som detailhandel. I Lønstrup er antallet af butikker steget med 15 %, men arealet er reduceret med 11 %, og omsætningen er faldet med 12 %. I Lønstrup er antallet af øvrige udvalgsvarebutikker steget med 5 butikker, mens antallet af beklædningsbutikker er uændret, og der er åbnet yderligere én lille dagligvarebutik. En del af forklaringen på de varierende udviklinger i Lønstrup kan være at et større antal kunsthåndværkere har etableret sig, uden at det har afspejlet sig i større vækst i omsætningen. Væksten i omsætningen i Sindal kan både tilskrives de butikker, der er etableret siden 2010, men også at en række af de butikker, som eksisterende i 2010, har øget deres omsætning. Omsætningsstigningen i Frederikshavnsvejsområdet er sket ved at flere butikker har øget omsætningen. OMSÆTNING DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVR. UDV. VARER TOTAL DAGLIG-VARER BEKLÆDNING ØVR. UDV. VARER TOTAL ANDEL UDV. i % BY mio. kr. mio. kr. % % HIRTSHALS % 8 % TVERSTED * * * 52 * - * 32 1 % -38 % BINDSLEV * * * 56 * * * 49 1 % -13 % SINDAL 156 * * * * % 41 % TÅRS * * * 90 * * * 83 2 % -8 % LØNSTRUP * * * * % -12 % VRÅ 67 * * 87 * * * 63 2 % -28 % LØKKEN % 37 % HJØRRING % 2 % FR- HAVNSVEJ * * * * % 60 % ØVRIGE 104 * * % 55 % I ALT * % 15 % Oplysninger om antal af butikker stammer fra detailhandelsanalyse 2012 samt fra besigtigelsen i Da dagligvarebutikken i Lendum ikke er tilknyttet et lokalt opland, indgår butikken kun i omsætningen for hele kommunen. Omsætningerne er anonymiseret, hvis der er 3 eller færre jævnbyrdige butikker i én gruppe. Beløbene er inkl. moms. Omsætningen fra salg til private for byggemarkeder mv. er inkluderet i omsætningen for øvrige udvalgsvarer. Omsætningen i varehuse som Føtex og Kvickly er opdelt på dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer.

34 34 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE FORBRUG De ca indbyggere i Hjørring Kommune har et samlet forbrug, som er beregnet til 2,9 mia. kr. i 2016 ved hjælp af udtræk fra Danmarks Statistik. Forbruget i nethandlen er trukket ud af beregningerne, så forbruget udtrykker borgernes forbrug i fysiske butikker. I 2010 var forbruget i Hjørring Kommune også ca. 2,9 mia. kr. og blev skabt af de daværende ca indbyggere. Det skal nævnes, at internethandlen ikke blev fratrukket i Den gang udgjorde internethandlen ca. 5 % (2017: 9 %) af borgernes forbrug, fordelt med 1 % inden for dagligvarer, 8 % inden for beklædning og 10 % inden for øvrige udvalgsvarer. Uden internethandlen var forbrugsgrundlaget knap 2,8 mia. kr. Hvis handelsbalancerne i 2010 var blevet beregnet på samme måde som nu ville den være højere. Indbyggertallet i Hjørring Kommune er faldet med ca personer svarende til 1,8 % over de 6 år mellem de to analyser. Det uændrede forbrug skyldes en kombination af prisudvikling, realvæksten i privatforbruget og befolkningsudviklingen. Prisudviklingen og udviklingen i privatforbruget har løftet forbruget, mens det faldende indbyggertal har virket reducerende på forbruget. HANDELSBALANCE Handelsbalancen er beregnet som butikkernes omsætning divideret med borgernes forbrug. Der er beregnet handelsbalancer for kommunen som helhed, for lokaloplandene omkring byerne. Lokaloplandene er afgrænset ligesom i Handelsbalancen er et udtryk for kommunens og byernes styrker. En høj handelsbalance over 100 % udtrykker en stærk detailhandel med et opland uden for kommunen eller lokaloplandet eller turisme, der bidrager til overskud på handlen. I en del tilfælde har det af anonymitetshensyn været nødvendigt, at anonymisere handelsbalancen for byer. HANDELSBALANCE I HJØRRING KOMMUNE Detailhandlen i Hjørring Kommune havde en omsætning i 2016, der var knap 1 mia. kr. større end borgernes forbrug svarende til en handelsbalance på ca. 130 %. Tallene viser, at Hjørring Kommune har en særdeles stærk detailhandel og har en stærk position som handelsby i Vendsyssel. Set på varegrupper er overskuddet på handlen knap 20 % for dagligvarer, 50 % for øvrige udvalgsvarer og 50 % for beklædning. Der er to hovedårsager til det store overskud. Det ene er den omfattende turisme i Hjørring Kommune, som giver ekstra omsætning i butikkerne både fra overnattende turister i kommunen, fra endagsgæster i Hirtshals, Løkken, Lønstrup, Tversted mv. og fra turister, der kommer ind med færgerne til Hirtshals. Det andet er, at indbyggerne i Hjørring Kommune er loyale og handler langt størstedelen af deres varer i butikker inden for kommunegrænsen.

35 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 35 HANDELSBALANCER SAMMENLIGNING MED 2010 Detailhandlen i Hjørring Kommune set under ét har haft en særdeles positiv udvikling siden Handelsbalancen for Hjørring Kommune er steget fra 121 % i 2010 til 131 % i Den høje handelsbalance svarer til, at alle borgere i Hjørring Kommune udelukkende handler i butikker i kommunen samtidig med, at godt personer udefra også køber alle deres varer i Hjørring Kommune, men det er blot et billede på Hjørring Kommunes styrke. Virkeligheden er mere sammensat, hvor også turisterne bidrager, og hvor borgerne i Hjørring Kommune handler uden for i mindre omfang, og borgere uden for handler mere i butikker i Hjørring Kommune. Ser vi på hovedbrancherne er der sket forskydninger. Handelsbalancen for dagligvarer er faldet beskedent med ca. 4 %-point, mens beklædning og øvrige udvalgsvarer er steget markant med omkring 30 %-point. HANDELSBALANCE I LOKALOPLANDENE Løkken, Hjørring, Lønstrup, Sindal og Hirtshals har med høje handelsbalancer betydelige overskud på handlen. Der er forskellige forklaringer. Løkken, Lønstrup og Hirtshals er byer med omfattende turisme, som i høj grad er med til at løfte byernes detailhandel. Sindal har etableret sig som en stærk dagligvareby, og Hjørring er oplandsby med stort opland og stor styrke inden for alle varegrupper. Ser vi på udviklingen fra 2010 til 2016 er Løkken, Sindal og Hjørring gået stærkt frem, og også Hirtshals har haft fremgang. Tversted har haft en større tilbagegang, mens Vrå, Lønstrup, Bindslev har haft en mindre tilbagegang. HANDELSBALANCE 2016 OPLAND DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØV. UDV. VARER I ALT, 2016 I ALT, 2010 HIRTSHALS TVERSTED * - * BINDSLEV * * * SINDAL 164 * * TÅRS * * * LØNSTRUP * * VRÅ * * * LØKKEN HJØRRING KOMMUNE KOMMUNE *Handelsbalancen er anonymiseret, hvis der er 3 eller færre jævnbyrdige butikker i kategorien. Omsætningen fra salg til private for byggemarkeder mv. er inkluderet i omsætningen for øvrige udvalgsvarer og indgår i beregningen af handelsbalancen. Omsætningen fra bilforhandlere er ikke inkluderet. Omsætningen i varehuse som Føtex og Kvickly er opdelt på dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer.

36 36 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

37 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE UDVIKLINGEN IFØLGE DE BUTIKSDRIVENDE De butiksdrivende er blevet spurgt om deres forventninger til fremtiden, og hvordan det er gået de sidste par år. Væksten har været på ca. 6 % de sidste to år, og der er en forventning om at væksten fortsætter med 2 %, når der kikkes to år frem. DEN ANVENDTE METODE Detailhandlernes meldinger om omsætningsudviklingen fra og den forventede udvikling fra giver et godt billede af den aktuelle udvikling i detailhandlen og forventningerne til fremtiden. Dagligvarebutikkerne udgør ca. 30 % af de adspurgte butikker. Udvalgsvarebutikkerne og forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper ekskl. bilforhandlere udgør ca. 70 % af de adspurgte butikker. Butikker, der er åbnet inden for den pågældende periode eller forventer at lukke, indgår ikke i opgørelsen. Den gennemsnitlige udvikling i omsætningerne er beregnet som et simpelt gennemsnit og er ikke vægtet i forhold til størrelsen af de butiksdrivendes omsætninger. Det skal nævnes, at de butikker, som er lukket de i løbet af de sidste to år, i sagens natur ikke er spurgt, og at det påvirker vurderingen af omsætningen de sidste to år. UDVIKLINGEN DE SIDSTE TO ÅR Samlet melder de detailhandlerne om en vækst i omsætningen på ca. 6 % i perioden Til sammenligning var væksten i omsætningen i detailhandlen på landsplan ca. 1 % i perioden % af detailhandlerne havde oplevet vækst fra % havde tilbagegang, og 30 % oplevede uændret omsætning. Vækstbutikkernes gennemsnitsvækst på ca. 11 %. Det gennemsnitlige fald blandt butikkerne med tilbagegang var ca. 10 %. Generelt har særligt dagligvarebutikkerne klaret sig godt. Gennemsnitsvæksten for alle adspurgte var på ca. 4 % fra Til sammenligning var væksten i omsætningen i dagligvarehandlen på landsplan ca. 0,5 % i perioden % meldte om vækst med et gennemsnit på ca. 9 %. 25 % havde uændret omsætning. De resterende ca. 15 % havde et fald på gennemsnitligt ca. 9 %.

38 38 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Beklædningsbutikkerne har som helhed oplevet en vækst på ca. 6 % fra På landsplan havde beklædningsbutikkerne et fald på ca. 1 % fra % af beklædningsbutikkerne i Hjørring Kommune melder om vækst fra Deres gennemsnitlige vækst var på ca. 12 %. 24 % har haft uændret omsætning. De resterende 16 % har oplevet et fald i omsætning på gennemsnitligt 10 %. Butikkerne med øvrige udvalgsvarer har gennemsnitligt oplevet en vækst på ca. 6 % fra På landsplan var væksten knap 2 % fra % af de butikkerne i Hjørring Kommune har haft vækst fra Deres gennemsnitsvækst var på ca. 12 %. 38 % har haft uændret omsætning. 7 % har haft omsætningsfald med et gennemsnit på ca. 10 %. Butikkerne, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, meldes om en gennemsnitlig vækst i omsætningen på ca. 10 %. UDVIKLING I OMSÆTNING IFØLGE DETAILHANDLERNE FRA Hovedbranche Antal svar Udvikling Dagligvarer % Beklædning % Øvrige udvalgsvarer % Særligt pladskrævende varegrupper % I alt % UDVIKLINGEN DE NÆSTE PAR ÅR Samlet forventer detailhandlerne en vækst i omsætningen på ca. 2 % i perioden % af de butiksdrivende forventer vækst. Gennemsnittet for dem er en vækst på ca. 9 %. 58 % forventer uændret omsætning. De ca. 9 %, der forventer fald, regner med en gennemsnitlig tilbagegang på ca. 9 %. Detailhandlerne inden for dagligvarer forventer en gennemsnitlig vækst ca. 2 % fa Ca. 36 % forventer vækst fra på ca. 8 %. Ca. 50 % forventer uændret omsætning. Ca. 14 % forventer et omsætningsfald på gennemsnitligt ca. 9 %. Detailhandlerne inden for beklædning forventer en vækst på gennemsnitligt ca. 3 %. Ca. 38 % af detailhandlerne forventer vækst, og deres forventning er på ca. 9 %. Ca. 55 % forventer uændret omsætning. Ca. 6 % forventer tilbagegang med et gennemsnit på ca. 5 %.

39 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 39 Detailhandlerne inden for øvrige udvalgsvarer forventer en vækst på gennemsnitligt ca. 2 %. Ca. 27 % forventer en vækst og deres vækstforventning er på ca. 10 %. Ca. 65 % forventer uændret omsætning. Ca. 8 % forventer et fald. Deres forventning er en tilbagegang på ca. 10 %. Detailhandlerne inden for særligt pladskrævende varegrupper forventer en vækst i omsætningen på ca. 1 % fra DETAILHANDLERNES FORVENTNINGER OM OMSÆTNINGSVÆKST FOR Branche Antal svar Forventning for Dagligvarer % Beklædning % Øvrige udvalgsvarer % Særligt pladskrævende varegrupper % I alt % SAMLET SET ET POSITIVT BILLEDE Analyserne af omsætning og handelsbalancer viste en positiv udvikling i detailhandlen som helhed i Hjørring Kommune. Det billede bekræftes, når detailhandlerne bliver spurgt. Som helhed har detailhandlerne oplevet en vækst, der ligger klart over udviklingen på landsplan. Det høje niveau over landsgennemsnittet gælder alle hovedbrancher. Detailhandlernes vurdering af fremtiden er positiv, og det gælder alle hovedbrancher, men forventningerne til vækst de næste par år er lavere end væksten, som detailhandlerne har oplevet de seneste par år. Den positive stemning vil være et godt udgangspunkt for fortsat udvikling af detailhandlen i Hjørring Kommune.

40 40 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

41 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE TURISTERNES ANDEL AF OMSÆTNINGEN Turismens forbrug i butikkerne i Hjørring Kommune er beregnet til i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. svarende til 13 % af butikkernes samlede omsætning. I turistbyer er turisternes andel meget højere. ANVENDTE METODER Turismen er vigtig for detailhandlen i Hjørring Kommune. Derfor har der været ekstra fokus på at få mere viden om, hvor meget turisterne bidrager med. Der er anvendt forskellige metoder, herunder undersøgelser fra VisitDenmark, detailhandlerne er blevet spurgt om turismes andel af omsætningen, og der er gennemført en interviewundersøgelse. Ved brug af de tre metoder i kombination er det muligt, at tegne et billede af turismens andel af detailhandelsomsætningen i Hjørring Kommune. Ved hjælp af VisitDenmarks undersøgelser er det muligt at få overnatningstal for kommuner. Overnatningstallene er opgjort for både danske og udenlandske turister, og der er døgnforbrug pr. person for de forskellige nationaliteter. Ud fra det kan der beregnes forbrug, der bliver skabt af de overnattende turister i Hjørring Kommune. Detailhandlerne er blevet bedt om at vurdere, hvor stor en andel af omsætningen, der kan tilbageføres til kunder, der er turister. Dermed er det muligt, at beregne den samlede turismeafledte omsætning, som også inkluderer omsætning fra endagsturisterne. Telefoninterviewundersøgelsen giver et billede af, hvor borgere i Hjørring Kommune køber ind, og hvor stor en andel af forbruget de lægger i og uden for kommunen. Forbruget, som kommunens borgere placerer i butikker i Hjørring Kommune, kan trækkes fra butikkernes samlede omsætning. Resten må være udefrakommende omsætning fra turister både de overnattende og endagsgæsterne og fra oplandet uden for kommunen. BEREGNING AF DE OVERNATTENDE TURISTERS FORBRUG I 2016 blev der registreret i alt knap 1,6 mio. turistovernatninger i Hjørring Kommune. Ca. 42 % af overnatningerne kan tilskrives danske turister, og ca. 58 % er fra udenlandske turister. Det samlede forbrug fra overnattende turister i Hjørring Kommune er beregnet til ca. 310 mio. kr. pr. år. Heraf bidrager danske turister med ca. 80 mio. kr. og udenlandske turister med ca. 230 mio. kr.

42 42 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE OVERNATTENDE TURISTERS FORBRUG I DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE, 2016 ANTAL OVERNATNINGER GST. DØGNFORBRUG TURISTERNES FORBRUG PR. ÅR DANSKE TURISTER kr. 78 mio. kr. UDENLANDSKE TURISTER kr. 233 mio. kr. I ALT mio. kr. Overnatningerne dækker kun over kommercielle overnatninger i hotel, vandrehjem m.fl. eller i feriehuse, der blev udlejet gennem danske udlejningsbureauer. En del feriehuse er ejet af danskere, der selv overnatter i feriehusene eller låner feriehusene ud. Der findes ca feriehuse i Hjørring Kommune. Heraf er knap 30 % ejet af borgere bosat i Hjørring Kommune og godt 70 % af borgere, der bor uden for Hjørring Kommune. Det vurderes, at et feriehus er udnyttet i ca. 111 dage om året. Hvis der regnes med tre personer pr. hus, så er der i alt ca. 334 overnatninger pr. udlejet feriehus og i alt godt 2 mio. overnatninger pr. år i kommunens feriehuse. Heraf udgør overnatninger i feriehuse, der ikke er ejet af Hjørringborgere, ca. 1,5 mio. pr. år. Hvis vi trækker antallet af kommercielle overnatninger fra samtlige overnatninger i feriehuse, der er ejet af borgere, der bor uden for Hjørring Kommune, så når vi frem til, at der er ca private overnatninger pr. år af ikke Hjørring-borgere i feriehuse i Hjørring Kommune. Hvis det forudsættes, at alle private overnatninger udgøres af dansker, så kan der beregnes et forbrug på ca. 80 mio. kr. pr. år. Når vi lægger de ca. 80 mio. kr. fra private overnatninger oven i de ca. 311 mio. kr. fra kommercielle overnatninger, så når vi frem til, at de overnattende turister i Hjørring Kommune bidrager med knap 400 mio. kr. pr. år til detailhandlen. Samlet set vurderes det ud fra beregningerne af de overnattende turisters forbrug, at de sammen med endagsgæsterne står for omkring 0,5 mia. kr. pr. år. TURISTERNES FORBRUG IFØLGE DETAILHANDLERNE Detailhandlerne i ca. 275 butikker svarende til knap 75 % svarede, at de har turister som kunder. Gennemsnitligt udgjorde turisternes forbrug ca. 11 % af omsætningen svarende til en samlet omsætning fra turisterne på ca. 420 mio. kr. pr. år. Detailhandlernes svar omfatter al turisme under et, dvs. både overnattende og endagsturister og udtrykker deres bedste skøn.

43 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 43 TURISMENS ANDEL AF OMSÆTNINGEN DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE, 2016 OMSÆTNING TURISMES ANDEL Ca mio. kr. Ca. 419 mio. kr. 11 % Ekskl. omsætningen i bilforhandlere. Der er store lokale forskelle. Kyst- og turistbyerne som Lønstrup, Løkken, Bindslev og Hirtshals har en turismeandel på ca %, men andelen i byer som Vrå, Sindal og Tårs er under 5 %. I Hjørring udgør turismens andel knap 6 % af butikkernes omsætning. Andelen er lavere end i kystbyerne, men Hjørring er en større by og voluminet er med 135 mio. kr. pr. år betydeligt. Turisternes forbrug i detailhandlen i Hjørring udgør ca. 35 % af den samlede turismeafledte omsætning i detailhandlen i Hjørring Kommune. TURISMENS ANDEL AF OMSÆTNINGEN I LOKALOPLANDE, 2016 LOKALOPLANDE OMSÆTNING (mio. kr. pr. år) TURISMES ANDEL (mio. kr. pr. år) TURISMENS ANDEL (%) HIRTSHALS TVERSTED BINDSLEV SINDAL TÅRS LØNSTRUP VRÅ 63 0,1 0,2 LØKKEN HJØRRING HJØRRING KOMMUNE Turismens andele af omsætningerne inden for hovedbrancherne er forskellige. Turismens andel af dagligvareomsætningen er knap 13 %, inden for beklædning er andelen knap 17 %, og inden for øvrige udvalgsvarer er andelen ca. 6 %. TURISMEANDELEN FORDELT PÅ HOVEDBRANCHER DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UDVALGSVARER TURISMES ANDEL 12,7 % 16,7 % 6,1 % 246 mio. kr. 91 mio. kr. 82 mio. kr.

44 44 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Det vurderes, at de overnattende turister har et højere dagligvareforbrug end endagsturisterne, som sandsynligvis lægger en større andel af deres forbrug i restauranter, caféer og lignende, men det er også sandsynligt, at endagsturister shopper tøj, sko, kunsthåndværk o.lign. Turismens bidrag til omsætningen i beklædningsbutikkerne er høj og særlig høj i butikkerne, der står uden for et kædesamarbejde. I ca. 30 % af de uafhængige beklædningsbutikker udgør turismens andel af omsætningen mindst halvdelen af butikkens samlede omsætning. Kun i 12 % af beklædningsbutikkerne i kapitalkæder og i frivillige kæder udgør turismens andel af omsætningen mindst halvdelen af butikkens omsætning. Samme tendens gælder for øvrige udvalgsvarer. I 38 % af de uafhængige øvrige udvalgsvarebutikker udgør turismens andel af omsætningen mindst halvdelen af butikkens samlede omsætning. Kun i ca. 2 % af de øvrige udvalgsvarebutikker inden for kapitalkæder og i frivillige kædesamarbejder udgør turismens andel af omsætningen mindst end halvdelen af butikkens samlede omsætning. Tendensen er særlig tydelig i kystbyer som Løkken og Lønstrup. ANDEL AF BUTIKKER HVOR TURISMEANDEL ER MINDST HALVDELEN KÆLDEFORHOLD DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVRIGE UDVALGSVARER KAPITALKÆDE OG FRIVILLIG KÆDE 3 % 12 % 2 % UDEN FOR KÆDESAMARBEJDE 20 % 30 % 38 % Turismens andel af den samlede omsætning inden for øvrige udvalgsvarer er forholdsvis lav. Årsagen er de forskelligartede butikker i Hjørring Kommune inden for hovedbranchen. Mindre og selvstændige kunsthåndværkere, butikker med ting til hjemmet o.lign. appellerer til turister på bytur og har generelt høj andel omsætning fra turister, mens store byggemarkeder, elektronikbutikker o.lign. har lavere andel fra turisterne. De appellerer i mindre grad under en bytur, men de har salg til sommerhusejere og turister på længere ophold. Turisternes andel er bare lavere i de store butikker. Turisternes bidrag ses f.eks. tydeligt i Lønstrup. Klyngen af kunsthåndværkere, gallerier mv. har en turismeandel på over 80 % af omsætningen og er meget afhængige af udviklingen i turismen. Det samme ses i Løkken inden for klyngen af beklædningsbutikker.

45 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 45 TURISTERNES FORBRUG BEREGNET UD FRA TELEFONINTERVIEWENE Ifølge telefoninterviewene bruger Hjørring Kommunes borgere ca. 9 % af deres forbrug uden for Hjørring Kommune. Opdelt på hovedbrancher går ca. 6 % af dagligvareforbruget ud af Hjørring Kommune, ca. 16 % af forbruget for beklædning og ca. 13 % af forbruget for øvrige udvalgsvarer. Den samlede omsætning i Hjørring Kommune fratrukket beløbet, der går ud af kommunen, svarer til beløbet, der kommer fra turister (overnattende og endagsturister) og fra oplandet udenfor Hjørring Kommune. I alt er det ca. 1,2 mia. kr. pr. år, der kommer fra turister og oplandet uden for Hjørring Kommune. VURDERING AF TURISTERNES DEL AF OMSÆTNINGEN Forskellige kilder er blevet brugt til at vurdere turisternes andel af butikkernes omsætning. Detailhandlerne vurderer, at i størrelsesordenen 420 mio. kr. pr. år kommer fra turisterne. Beregningerne ud fra overnatningstal giver et resultat på omkring 400 mio. kr. pr. år, men hertil skal lægges omsætning fra endagsturister, herunder grænsehandlere fra Norge. Det kan der ikke sættes tal på, men omfanget må være betydeligt. Samlet vurderes det ud fra de forskellige beregninger, at turisterne bidrager med et sted mellem 400 og 600 mio. kr. pr. år. Det betyder også, at mellem 600 og 800 mio. kr. vil komme fra oplandet i de omkringliggende kommuner, der vælger at handle i butikkerne i Hjørring Kommune.

46 46 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

47 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE BUTIKKER MED WEBSHOPS Det har stor betydning for butikkerne at være til stede på nettet. 35 % af butikkerne i Hjørring Kommune har tilknyttet en webshop til deres butik. KORTLÆGNING AF BUTIKKER MED WEBSHOP Under dataindsamlingen er det kortlagt, hvilke butikker, der har en webshop. Det kan både være i kapitalkædebutikker, som har en fælles hjemmeside, eller i en uafhængig af butik, der har sin egen hjemmeside. Undersøgelsen viser, at ca. 35 % af butikkerne i Hjørring Kommune har en webshop tilknyttet butikken. Der er en klar sammenhæng mellem kædetilknytning og tilknytning af webshop. Omkring 50 % af kapitalkæderne og de frivillige kæder har webshops. Blandt de selvstændige butikker har kun ca. hver femte butik en webshop. Undersøgelsen viser, at ca. 85 % af butikkerne i Hjørring Kommune har egen hjemmeside med eller uden salg af varer eller er tilstede på de sociale medier. De ca. 15 %, som ikke har en hjemmeside, er uafhængige butikker uden kædetilknytning. FORDELE VED WEBSHOP, HJEMMESIDE OG BRUG AF SOCIALE MEDIER Butikker med egen webshop står stærkere i konkurrencen, og i fremtiden bliver e-handel en endnu vigtigere salgskanal. Der er et potentiale for mange af de mindre og selvstændige butikker i at etablere egen webshop sammen med deres butik. Udviklingen af butikkernes webshops er et muligt indsatsområde for at styrke detailhandlen i Hjørring Kommune. Butikker, der er aktive på sociale medier, står også stærkere i konkurrencen. Sociale medier kan benyttes til at nå ud til en større og bredere kundekreds og til at interagere med kunder mv. Vedvarende brug af sociale medier kan også bidrage til at opbygge en mere loyal kundekreds.

48 48 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

49 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE KUNDEORIENTEREDE SERVICETILBUD Servicefunktioner som spisesteder, frisører og klinikker spiller en stigende rolle for bylivet og er en del af den attraktive handelsby. Sammen med butikkerne er service- og kulturtilbud vigtige bidragsydere til det, der gør bymidterne attraktive for kunderne. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for indbyggere, turister og tilflyttere medfører en konstant udvikling af byernes service- og kulturtilbud. Mens detailhandlen på landsplan har været i tilbagegang på grund af lavkonjunktur, nethandlen og konkurrence fra de store byer, så har der været vækst i andre brancher. Madvanerne er under forandring. Mange flere spiser i dag ude eller tager færdigmad med hjem. På samme måde er der i dag mange flere, der motionerer, og prioriterer sundhed, skønhed og velvære. Restaurationsbranchen har gennem en årrække haft betydelig vækst inden for alt fra klassiske restauranter til grillbarer, pizzeriaer, caféer, barer, take away steder, cateringfirmaer og mobile madenheder. En opgørelse fra Horesta viser, at antallet af spisesteder voksede med 8 % eller ca fra 2008 til Væksten svarer til ca. 15 ekstra spisesteder i en gennemsnitskommune. Spisestederne fylder i dag mere i gadebilledet end tidligere og bidrager mere til bylivet. Motion, sundhed og skønhed er i stærk vækst og har også sat sit præg på byer og bymidter. Der er ikke samlede tal for væksten i hele branchen, men antallet af fitnesscentre er ifølge Dansk Idrætsforbund fordoblet fra 2006 til Alene fra 2013 til 2014 var der en tilvækst på 40 centre. Fitnesscentre er blot ét eksempel. Der er vækst over et bredt felt af forretninger, som baserer sig på kroppens sundhed, skønhed og velvære. Speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktikere, alternative behandlere, terapeuter, frisører, skønhedsklinikker, tatovører mv. er andre eksempler. De ændrede vaner og efterspørgselsmønstre viser sig ikke kun som nye virksomheder. De senere år er motion flyttet ud i byerne og naturen. Aktive motionister fylder i dag meget gadebilledet. Der er mange spændende eksempler på, at byerne udbygger deres tilbud og faciliteter til de mange, der ønsker at være aktive i byens rum. Alt sammen bidrager til at forandre og udvikle bylivet. For at få et indblik i udviklingen i Hjørring bymidte er en række byfunktioner undersøgt under en besigtigelse i marts Her blev stueetagerne undersøgt for andre servicefunktioner end butikker. Der er ikke indsamlet data om areal, omsætning mv. for servicefunktionerne.

50 50 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE SERVICEFUNKTIONER I HJØRRING BYMIDTE Der i alt er ca. 130 servicefunktioner og ca. 115 butikker inden for bymidteafgrænsningen i Hjørring. Forholdet mellem antal butikker og antal servicefunktioner svarer stort set til fordelingen af i andre sammenlignelige byer, hvor COWI har gennemført tilsvarende analyser. Der er registreret ca. 40 funktioner inden for personlig pleje og sundhed (frisør, solcenter, skønhedssalon, læge, fysioterapeut mv.) svarende til ca. 30 % af servicefunktionerne. Ca. 55 funktioner er spisesteder (café, bar, restaurant, take-away mv.) svarende til knap 45 %. Ca. 25 funktioner svarende til knap 20 % hører til den finansielle sektor. De resterende ca. 10 funktioner er offentlige funktioner eller forskellige typer af private virksomheder. Tilsammen rummer Hjørring bymidte ca. 245 butikker og servicefunktioner. Der er lidt flere servicefunktioner end butikker. Det er kendetegnede, at butikker og servicefunktioner ligger delvist blandet i de centrale handelsgader i Hjørring. ANTAL SERVICEFUNKTIONER I HJØRRING BYMIDTE Personlig pleje Restauration Forretningsservice Offentlige erhverv Andet erhverv TOMME LOKALER Andelen af tomme lokaler i Hjørring Kommune er relativ høj. Der er registreret ca. 65 tomme lokaler, hvor der kan etableres detailhandel, i Hjørring Kommune svarende til en tomgang på ca. 15 %. Til sammenligning blev der registreret ca. 55 tomme lokaler i I Hjørring er der registreret ca. 48 tomme lokaler. Ca. 18 ligger i de centrale handelsgader Jernbanegade, Stokbrogade og Strømgade. Både Hirtshals og Løkken har 6 tomme lokaler. I de andre byer er der færre end 2 tomme lokaler. I mange tilfælde er tidligere butikker sandsynligvis overgået til andre funktioner, slået sammen med andre lokaler eller måske overgået til boliger.

51 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE ANALYSE AF BUTIKSPROFILER HJØRRING BUTIKSPROFILANALYSE Som led i detailhandelsanalysen er prisprofil, kundegrupper og attraktion kortlagt for butikker i Hjørring bymidte. Resultatet er sammenfattet og gengivet for de enkelte delområder i bymidten. PRISPROFIL Butikkernes prisprofil er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget lav og 5 er meget høj pris. Prisprofilen for den enkelte butik er vurderet efter bedste overbevisning i forhold til branche og dens generelle prisprofil. Flere butikker dækker mere end én prisprofil, hvorfor analysens datamængde ikke svarer til antallet af butikker i bymidten. Den gennemsnitlige prisprofil for alle butikker er 2,75, hvilket derfor er tæt på en gennemsnitlig middelpris på 3. Det vurderes, at der er en god differentiering på begge sider af middelprisgruppen, og generelt er der god variation af prisprofilen af butikkerne i bymidten, men med en klar overvægt af butikker med en middel prisprofil. PRISPROFIL Lavpris Lav Middel Høj Meget høj

52 52 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE KUNDEGRUPPE Butiksprofilanalysen inkluderer også en vurdering af butikkernes kundegruppesegment. Her er butikkerne vurderet ud fra 8 kategorier. Flere butikker dækker mere end én kundegruppe. Derfor er analysens datamængde ikke tilsvarende antallet af butikker i bymidten, men skal ses som forholdet mellem butikkernes kundegrupper under ét. Generelt giver analysen et billede af en god differentiering af kundegrupperne. Der er en mindre overvægt af butikker, som henvender sig til kvinder over 20 år og en lavere andel, der henvender sig til børn og unge. KUNDEGRUPPE Børn 0-13 år Teenagere år Yngre kvinder år Yngre mænd år Kvinder år Mænd år Modne kvinder 50+ Modne mænd 50+ BUTIKKERNES ATTRAKTIVITET Butikkernes attraktionsværdi, både udvendig og indvendig, er blevet vurderet for at give et billede af bymidtens butiksstandard. Butikkernes attraktivitet i Hjørring bymidte er vurderet ud fra en skala mellem 1 og 5, hvor 1 er uattraktiv og i meget dårlig stand og 5 er meget flot og attraktiv. Den udvendige butiksprofilanalyse er vurderet på baggrund af den enkelte butiks fremtræden i forhold til generel vedligehold, visuel præsentation, renlighed samt materialer og dets standard. Indvendigt er der vurderet på indretning, præsentation af varer, orden og butikkens indvendige stand og renlighed. Graferne illustrerer et flot gennemsnit for butikkerne i Hjørring bymidte, udvendigt såvel som indvendigt. Gennemsnittet for butikkernes udvendige fremtræden er på 4,1 og den udvendige på 4,2, dvs. klart over middel både udvendigt og indvendigt. Det høje gennemsnit skyldes bl.a., at butikkerne i Metropol næsten alle scorer 5, både udvendigt og indvendigt, og det trækker gennemsnittet op. Også butikkerne på det centrale strøg i Østergade omkring Metropol scorer højt.

53 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 53 Kun enkelte butikker scorer under middel. De ligger primært i de sekundære handelsgader, som f.eks. i Korsgade og Jernbanegade. Ser man også på bylivet er denne centreret omkring Metropol, og langs Østergade op til Springvandspladsen, hvor også den højeste butiksstandard er placeret. Bymidtens udtrækning ud til gader som Korsgade og Jernbanegade giver et ulige billede af bymidtens byliv og butikkernes fremtræden, hvor der er større forskel på disse indenfor bymidtens afgrænsning. BUTIK UDVENDIG Uttraktiv 8 Under middel Middel Over middel Meget flot BUTIK INDVENDIG Uttraktiv 3 Under middel 11 Middel Over middel Meget flot

54 54 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

55 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE MANGLENDE KÆDEBUTIKKER Mere end halvdelen af de over 300 kæder i Danmark har valgt at etablere sig i Hjørring by, men der er fortsat mulighed for at trække flere til og styrke Hjørring i den regionale konkurrence. KÆDEBUTIKKERNES BETYDNING FOR BYERNES ATTRAKTION Byernes attraktion som handelsbyer er i stigende grad bestemt af tilstedeværelsen af især kapitalkæder. Kapitalkædernes stigende betydning skyldes, at de generelt er gode til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse, markedsføring mv., og de er som oftest mere strømlinede og hurtigere til at opfange nye forbrugertendenser end andre butikker. Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i oplandet. Især de arealmæssigt store kædebutikker er i stand til at tiltrække kunder fra et stort opland. KÆDEBUTIKKER I HJØRRING I Hjørring by er der knap 115 kædebutikker. Kæderne er en blanding af større og mindre dagligvarebutikker, mindre tøjbutikker samt større og mindre udvalgsvarebutikker. Der er en høj koncentration af kædebutikker inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer i bymidten langs gågaden og i Metropol. Det er især de mindre udvalgsvarebutikker. Langs Frederikshavnsvej er der en høj koncentration af større kædebutikker inden for øvrige udvalgsvarer. MANGLENDE KÆDEBUTIKKER I HJØRRING Gennemgangen af kæder viser, at flere kæder, som typisk har butikker i byer af samme størrelse som Hjørring, ikke har en butik i netop Hjørring. I alt er der identificeret ca. 140 kæder, som kunne etablere sig i Hjørring. De ca. 140 kæder spænder fra mere nicheorienterede kæder med få butikker på landsplan til udbredte og velkendte kæder. Eksempler på kæder, som i dag ikke findes i Hjørring men i andre tilsvarende byer er, Bilka, Sportigan, Punkt1, Selected, XL-Byg og Vinoble. Listen over manglende kæder i Hjørring fremgår af bilag 1.

56 56 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE KÆDERNES LOKALISERINGSØNSKER Kæderne har typisk en række ønsker til lokalisering af nye butikker. Kæderne inden for beklædning efterspørger typisk placeringer på de primære strøggader, ved centrale pladser i bymidten eller i butikscentre. De store udvalgsvarebutikker på over m² placerer sig typisk uden for den centrale del af bymidten. Det er ofte vanskeligt at indpasse store butikker i en bymidte, hvor der ofte er bevaringshensyn, eller hvor det er vanskeligt at etablere et tilstrækkeligt antal lettilgængelige p-pladser. De store udvalgsvarekæder efterspørger typisk en placering i tilknytning til det overordnede vejnet, hvor der er god tilgængelighed for bilister og gode parkeringsmuligheder. De store udvalgsvarebutikker etablerer sig derfor ofte i kanten af byerne, ved indfaldsveje og nær områder til pladskrævende varegrupper. Muligheden for samlokalisering med andre kæder inden for samme branche vægtes også højt af butikskæderne. ANBEFALINGER OM EN STYRKET INDSATS FOR AT TILTRÆKKE KÆDEBUTIKKER En styrket indsats for at tiltrække kædebutikker kan evt. ske som et samarbejde mellem Hjørring Kommune, handelsstandsforeninger, grundejere, lokale ejendomsmæglere og butikskæderne. Det afgørende er, at relevante placeringer løbende synliggøres over for kæderne, og at der skabes tillid til, at Hjørring er en velfungerende handelsby. Hjørring Kommune har været i dialog med en række butikskæder, som kan være nævnt på listen over manglende kædebutikker.

57 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE OPLANDSANALYSE Når borgerne i Hjørring Kommune bliver spurgt, så bekræfter de, at Hjørring Kommune som helhed har særdeles godt tag i de lokale kunder. Aalborg, Frederikshavn og Brønderslev spiller en mindre rolle for borgerne i Hjørring Kommune. Formålet med telefoninterviewundersøgelsen er at få svar på, om borgerne i Hjørring Kommune handler lokalt eller i Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev eller andre steder uden for kommunen, og hvad der er årsagerne til at vælge at handle i Hjørring eller lokalt, og hvad der er årsagen, når borgerne i Hjørring Kommune vælge at handle uden for kommunen. De 308 interviews er fordelt geografisk med omkring halvdelen i Hjørringområdet og den anden halvdel i de lokale oplande omkring de øvrige byer. Antallet af interviews er vægtet efter bystørrelse. Interviewene giver god dækning, når indkøbsmønstrene vurderes generelt. De er også brugt til at beskrive de lokale indkøbsmønstre i de enkelte byer, men her er det klart, at det begrænsede antal interviewede i de mindre byer må betragtes som en stikprøve, der ikke repræsenterer lokalbefolkningen generelt. Hjørring by er i nogle af spørgsmålene delt op i bymidten, området langs Frederikshavnsvej og resten af byen. Bispetorvet indgår som en del af bymidten. RESPONDENTERNES FORDELING PÅ OPRINDELSE LOKALOPLAND ANTAL (%) Hjørring 150 (49%) TABEL 1 De 308 respondenter i oplandsanalysen fordelt på oprindelse. Hirtshals 43 (14%) Vrå 26 (8%) Sindal 24 (8%) Løkken 19 (6%) Tårs 16 (5%) Bindslev 14 (5%) Tversted 5 (2%) Lønstrup 4 (1%) Andre 7 (2%)

58 58 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE INDKØBSMØNSTER FOR DAGLIGVARER Dagligvarer købes meget lokalt. De interviewede svarer, at de køber 94 % af deres dagligvarer i butikker i Hjørring Kommune. Kun 6 % bruges uden for. Indkøb af dagligvarer i de konkurrerende kommuner er stort set ubetydelig. 2 % købes i Brønderslev Kommune, 1 % i Frederikshavn Kommune og 1 % i Aalborg Kommune. Afstand og lokalt udbud spiller en tydelig rolle, når borgerne i Hjørring Kommune køber dagligvarer uden for kommunen. De interviewede i Hjørring-, Lønstrup- og Hirtshals-området køber 95 % eller mere i butikker i kommunen. Brønderslev Kommune har naturligt sin største andel i Vrå- og Løkken-området med en andel på 16 og 6 %. Tilsvarende har Frederikshavn Kommune størst andel i Sindal med en andel på 6 %. Afstand og udbud spiller også en stor rolle for, hvor der købes dagligvarer internt i Hjørring Kommune. De interviewede, der bor i Hjørring-området, køber 91 % af deres dagligvarer i Hjørring by. Lønstrup, som ligger tæt på Hjørring og har et begrænset udvalg, indtager andenpladsen med en andel på 52 %. Hirtshals, Sindal og Løkken, som har et godt lokalt udbud af dagligvarebutikker, har lav andel dagligvarekøb i Hjørring, men de har samtidig høj andel, der købes i resten af kommunen, og det er i langt overvejende grad indkøb i egen by, men det vender vi tilbage til senere. TABEL 2 Gennemsnitlig pct. af forbruget på dagligvarer fordelt på overordnede oplande. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) DAGLIGVARER Lokalopland Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Frederikshavn Brønderslev Aalborg Anden by uden for Hjørring Kommune Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet Ser vi nærmere på, hvordan dagligvareindkøbene fordeler sig i Hjørring by på bymidten, Frederikshavnsvej og resten af byen, så viser interviewene, at Hjørring bymidte generelt er et stærkt indkøbssted for dagligvarer uanset, hvor de interviewede kommer fra. 27 % af dagligvarerne købes i bymidten, 7 % langs Frederikshavnsvej og 18 % i dagligvarebutikker i resten af byen. Hjørring bymidte er især de lokale Hjørring-borgeres indkøbssted for dagligvarer. Her er andelen 49 %. Forbrugerne uden for Hjørring by fordeler i højere grad deres dagligvareindkøb mellem de forskellige områder i Hjørring by. Det handler sandsynligvis om, at Hjørring har en ret decentral dagligvarestruktur med dagligvarebutikker fordelt på det samlede byområde, og at forbrugerne uden for Hjørring by bruger en dagligvarebutik, der ligger praktisk i forhold til

59 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 59 nærhed og andre gøremål i Hjørring. Forbrugerne i Sindal har eksempelvis Frederikshavnsvej, som deres foretrukne indkøbssted for dagligvarer i Hjørring. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) DAGLIGVARER Butikkerne ved Lokalopland Hjørring bymidte Frederikshavnsvej Andre steder i Hjørring by TABEL 3 Gennemsnitlig fordeling af forbruget på dagligvarer fordelt på bydele i Hjørring. Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet Fordelingen af dagligvareindkøb i lokalbyerne viser, at dagligvarer i høj grad sker lokalt. I alle byer købes mindst 45 % af dagligvarerne lokalt. I flere byer købes mere end 75 % af dagligvarerne lokalt. Køb af dagligvarer i andre lokalbyer end egen by er meget beskeden og viser sig stort set kun hos de interviewede i Tversted, som også køber dagligvarer i Hirtshals, Sindal og Bindslev, og i Bindslev, der også køber dagligvarer i Sindal. Begge steder sker indkøbene i en naboby med et godt udvalg af dagligvarebutikker. GENNEMSNIT ANDEL AF FORBRUGET (%) DAGLIGVARER Lokalopland Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Lønstrup TABEL 4 Gennemsnitlig andel af forbruget på dagligvarer i kommunens oplandsbyer. Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet

60 60 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Figur 4 giver et overblik over, hvor stor en del af dagligvareforbruget de interviewede placerer i Hjørring by. Kortet viser bl.a., at borgerne i Hjørring er særdeles loyale over for byens egne dagligvarebutikker. Der er også kunder omkring Hjørring by, som placerer en større del af deres dagligvareindkøb i Hjørring, men andelen falder mod syd og øst, hvor der også er mulighed for at handle dagligvarer i Brønderslev og Frederikshavn. Dagligvareoplandet omkring Hjørring er intenst i Hjørring by og tynder ret hurtigt ud med afstanden. FIGUR 4 Andel af dagligvareindkøb, der foretages i Hjørring by. Figur 5 illustrerer, at borgerne foretrækker at købe dagligvarer lokalt i egen by. Kortet viser også, at de interviewede i Hjørring by kun i meget begrænset omfang køber dagligvarer i andre byer i kommunen end Hjørring. Det er også interessant at se, at de interviewede i landområderne i høj grad køber dagligvarer i de lokale indkøbsbyer. Eksempelvis dækker de lokale indkøbsbyer en betydelig del af dagligvarekøbene i den østlige og sydlige del af kommunen langs kommunegrænsen til Frederikshavn Kommune.

61 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 61 Figur 6 viser kun med al tydelighed, at Aalborg stort set ikke spiller nogen rolle som indkøbssted for dagligvarer. FIGUR 5 Andel af dagligvareindkøb, der foretages i andre byer i Hjørring Kommune end Hjørring by.

62 62 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE FIGUR 6 Andel af dagligvareindkøb, der foretages i Aalborg. INDKØBSMØNSTER FOR BEKLÆDNING Beklædning købes i høj grad i Hjørring Kommune og i mindre grad i de konkurrerende kommuner. De interviewede svarer, at de køber 84 % af deres beklædning i butikker i Hjørring Kommune. 16 % bruges uden for. Aalborg er med 7 % den største konkurrent. Frederikshavn og Brønderslev spiller en mindre rolle, begge med en andel på 2 %. Indkøbene af beklædning i Aalborg er i det store hele fordelt over hele kommunen. De interviewede fra Hjørringområdet køber i lige så høj grad beklædning i Aalborg som gennemsnittet for hele kommunen. Brønderslev spiller en rolle i Vrå og Løkken, og Frederikshavn spiller en rolle i Sindal. Nærhed spiller en rolle for, hvor der købes beklædning, men i mindre grad end for dagligvarer. Det lokale køb af beklædning er højest i Hirtshals, hvor 92 % af forbruget af beklædning sker i butikker i kommunen. Vrå, Sindal og Tårs ligger lavest med andele købte varer i kommunen på %. Fordelingen af køb af beklædning mellem Hjørring og resten af kommunen er kendetegnet af, at de interviewede i alle byer med undtagelse af Hirtshals har Hjørring som den foretrukne by for indkøb af beklædning. Mellem 40 og 69 % af forbruget placeres i beklædningsbutikkerne i Hjørring. I Hirtshals køber de interviewede 52 % af deres beklædning i kommunen uden for Hjørring by og 40 % i Hjørring, og det er, som det vil fremgå senere helt overvejende lokalt i Hirtshals. Der er et spring til Sindal og Løkken, hvor de interviewede fortæller, at de køber % af deres beklædning i kommunen uden for Hjørring by.

63 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 63 GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) BEKLÆDNING Lokalopland Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Frederikshavn Brønderslev Aalborg Anden by uden for Hjørring Kommune Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet Ser vi nærmere på, hvordan indkøb af beklædning fordeler sig i Hjørring by på bymidten, Frederikshavnsvej og resten af byen, så viser interviewene, at bymidten med 56 % spiller den klart største rolle. Bymidten er med 73 % meget dominerende hos de lokale fra Hjørring by, og mindre hos de interviewede i resten af kommunen, men bymidten er alle steder det klart foretrukne indkøbssted for beklædning. Frederikshavnsvej og resten af Hjørring spiller mindre roller med andele på 3 og 7 %. TABEL 5 Gennemsnitlig fordeling af forbruget på beklædning fordelt på overordnede oplande. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) BEKLÆDNING Butikkerne ved Lokalopland Hjørring bymidte Frederikshavnsvej Andre steder i Hjørring by TABEL 6 Gennemsnitlig fordeling af forbruget på beklædning fordelt på bydele i Hjørring. Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet

64 64 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Fordelingen af indkøb af beklædning i lokalbyerne viser, at beklædning ud over Hjørring købes lokalt. Der købes stort set ikke beklædning i andre lokalbyer end i egen by. Hirtshals, Sindal og Løkken har med 52, 31 og 31 % køb af beklædning i egen by bedst tag i de lokale kunder. TABEL 7 Gennemsnitlig andel af forbruget på beklædning i kommunens oplandsbyer. GENNEMSNITLIGT ANDEL AF FORBRUGET (%) BEKLÆDNING Lokalopland Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Lønstrup Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet FIGUR 7 Andel af beklædningsindkøb, der foretages i Hjørring by. Figur 7 giver et overblik over, hvor stor en del af forbruget af beklædning de interviewede foretager i Hjørring by. Kortet viser, at borgerne i Hjørring by i høj grad lægger deres forbrug i byens egne beklædningsbutikker. Kortet viser også, at Hjørring by har stor andel af forbruget blandt de interviewede i hele kommunen. Der er en antydning af lavere andel indkøb i Hjørring i de yderste dele af kommunen mod syd og vest, men kortet illustrerer også, at Hjørring har et godt opland for beklædning, og at Hjørrings rækkevidde må strække sig ud over kommunegrænsen.

65 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 65 Figur 8 illustrerer, at indkøb af beklædning i lokalbyerne kun spiller en synlig rolle i Hirtshals, og at der i Løkken, Sindal og andre steder er mere spredte markeringer på, at køb af beklædning lokalt spiller en rolle. Figur 9 illustrerer, at Aalborg spiller en beskeden rolle som indkøbsby for beklædning, som ellers er en varegruppe, der typisk sker i de store byer. Der er kun få og sprede markeringer af, at indkøb af beklædning i Aalborg spiller en rolle hos de interviewede. Kortene illustrerer derfor også Hjørrings stærke position indenfor beklædning suppleret af gode lokale indkøbsmuligheder i Hirtshals, Løkken, Sindal m.fl. FIGUR 8 Andel af beklædningsindkøb, der foretages i andre byer i Hjørring Kommune end Hjørring by.

66 66 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE FIGUR 9 Andel af beklædningsindkøb, der foretages i Aalborg. INDKØBSMØNSTER FOR ØVRIGE UDVALGSVARER Øvrige udvalgsvarer købes i høj grad i Hjørring Kommune og i mindre grad i de konkurrerende kommuner. Indkøbsmønstrene for øvrige udvalgsvarer ligner beklædning, men øvrige udvalgsvarer står med 87 % køb i butikker i Hjørring Kommune lidt stærkere end beklædning, hvor 84 % købes i butikker i kommunen. De interviewede i Hjørring, Hirtshals og Lønstrup køber mere end 90 % af deres øvrige udvalgsvarer i butikker i kommunen. Andelen, der købes i kommunen, er lavest i Vrå og Løkken med 76 og 77 %. Aalborg er med 7 % den største konkurrent som indkøbsby for øvrige udvalgsvarer. Frederikshavn og Brønderslev spiller en mindre rolle med 2 og 1 % af købene. Indkøbene af øvrige udvalgsvarer i Aalborg er i det store hele fordelt over hele kommunen. De interviewede fra Hjørring-området køber i næsten lige så høj grad øvrige udvalgsvarer i Aalborg som gennemsnittet for hele kommunen. Brønderslev spiller en rolle i Vrå og Løkken, og Frederikshavn spiller en rolle i Sindal. Nærhed spiller en rolle for, hvor der købes øvrige udvalgsvarer, men i mindre grad end for dagligvarer. Indkøbsmønstrene for øvrige udvalgsvarer ligner mønstrene for beklædning men med Hjørring i en lidt stærkere rolle. Fordelingen af køb af øvrige udvalgsvarer mellem Hjørring by og resten af kommunen kendetegnes af, at de interviewede i alle byer har Hjørring som den foretrukne by for indkøb af øvrige udvalgsvarer. Mellem 52 og 95 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer i lokalbyerne placeres i butikker i Hjørring. Lønstrup ligger i top, og Sindal ligger lavest med køb af øvrige udvalgsvarer i Hjørring.

67 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 67 GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) ØVRIGE UDVALGSVARER Lokalopland Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Frederikshavn Brønderslev Aalborg Anden by uden for Hjørring Kommune Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet Fordelingen af indkøb af øvrige udvalgsvarer i Hjørring by kendetegnes af, at bymidten spiller den største rolle som indkøbssted uanset, hvor de interviewede kommer fra, men sammenlignet med beklædning, så spiller bymidten en lidt mindre rolle, og området langs Frederikshavnsvej spiller en noget større rolle, når der købes øvrige udvalgsvarer. Bymidten er især dominerende som indkøbssted for de lokale forbrugere fra Hjørring- og Lønstrup-området med andele på 65 og 74 %. Ellers er andelen, som de interviewede køber i de forskellige dele af Hjørring, fordelt ret jævnt mellem byerne, og der er ikke et klart mønster i variationerne i mellem byerne. TABEL 8 Gennemsnitlig fordeling af forbruget på øvrige udvalgsvarer fordelt på overordnede oplande. GENNEMSNITLIGT FORBRUG (%) ØVRIGE UDVALGSVARER Butikkerne ved Hjørring bymidte Lokalopland Frederikshavnsvej Andre steder i Hjørring by TABEL 9 Gennemsnitlig fordeling af forbruget på øvrige udvalgsvarer fordelt på bydele i Hjørring. Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet

68 68 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Fordelingen af indkøb af øvrige udvalgsvarer i lokalbyerne viser, at øvrige udvalgsvarer, når der ses bort fra Hjørring, købes lokalt men i et lavere omfang end for beklædning. Der købes stort set ikke øvrige udvalgsvarer i andre lokalbyer end i egen by. Sindal og Hirtshals har med 28 og 25 % køb af øvrige udvalgsvarer i egen by den største lokale andel. Vrå, Tårs, Bindslev og Lønstrup ligger lavt med andele på 1-8 %. TABEL 10 Gennemsnitlig andel af forbruget på øvrige udvalgsvarer i kommunens oplandsbyer. GENNEMSNITLIGT AFNDEL AF FORBRUGET (%) ØVRIGE UDVALGSVARER Lokalopland Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Lønstrup Hjørring Hirtshals Vrå Sindal Løkken Tårs Bindslev Tversted Lønstrup Andre Samlet FORMÅL MED TUR TIL HJØRRING BYMIDTE Indkøb er det langt overvejende formål, når turen går til Hjørring bymidte, og indkøb er lige vigtigt for interviewede fra Hjørring by og for interviewede i resten af kommunen. Herefter følger i tæt rækkefølge en hyggetur eller et arrangement eller aktivitet i byen, sundhed og sygdomsbehandling og andet, men også private servicetilbud og personlig pleje og sport fylder som formål med turen til Hjørring bymidte. Indkøb var også det klart største formål med turen til Hjørring bymidte i den seneste analyse fra 2011, men indkøb fylder mindre i det samlede billede i dag end dengang. I 2011 var indkøb 6-7 gange hyppigere som formål end det næst hyppigste formål. I 2017 er indkøb kun omkring 3 gange hyppigere som formål end det næst hyppigste formål, som er hyggetur eller et arrangement eller aktivitet i byen. Udviklingen kan tages som udtryk for, at formålet med en tur til bymidten er blevet bredere. Indkøb er fortsat det klart hyppigste formål med en tur til bymidten, men borgerne tager i stigende grad en tur til bymidten af andre årsager end indkøb. Der er kun små forskelle i formålet for folk fra Hjørring by og for folk fra oplandet. AKTIVITETER UNDER EN INDKØBSTUR TIL HJØRRING BYMIDTE Indkøbsture til Hjørring bymidte sker i overvejende grad som adskilte ture efter enten dagligvarer eller udvalgsvarer. Ture hvor indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer sker på samme tur sker sjældnere. De kombinerede ture udgør omkring 10 % af turene og er omkring fire gange mindre hyppige end ture udelukkende efter udvalgsvarer og omkring tre en halv gange mindre hyppige end ture udelukkende efter dagligvarer. Hjørring-borgerne kombinerer i lidt højere grad indkøbene end oplands-borgerne. Det skyldes hovedsageligt, at oplandsborgerne har høj anden af ture til Hjørring bymidte udelukkende efter udvalgsvarer.

69 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 69 Andet Personlig pleje og sport Offentlige servicetilbud Private servicetilbud Sundhed og sygdomsbehandling Hyggetur eller arrangement/aktivitet i byen Indkøb 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt FIGUR 12 Respondenternes angivelse af det vigtigste formål med den seneste tur til Hjørring bymidte. Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i 2011 er andelen af kombinerede ture faldet. I 2011 var der flere kombinerede ture end ture udelukkende efter dagligvarer. Sammenlignes der med andre byer, hvor COWI har lavet tilsvarende undersøgelser ligger de bedste byer med en andel af kombinerede ture på omkring 20 %. Tilbagegangen i kombinerede indkøb er uheldig for bymidtens handelsliv, da det vil mindske de spontane indkøb, men risikoen for at købet vil ske i en konkurrerende by er begrænset, da Hjørring har en særdeles stærk position i den regionale konkurrence. Baggrunden kan være, at detailhandelsstrukturen i Hjørring er blevet mere spredt over årene, og at borgerne i dag har vænnet sig til at købe ind i en by med flere større koncentrationer af indkøbsmuligheder. Ændringen afspejler sandsynligvis også, at der har været tilbagegang i dagligvarehandlen i bymidten over perioden. AKTIVITETER UNDER EN INDKØBSTUR TIL FREDERIKSHAVNSVEJOMRÅDET Ved ikke fylder meget i svarerne for Frederikshavnsvej-området. Når der ses bort fra det, så er det tydeligt, at indkøbsturene til Frederikshavnsvejområdet i meget høj grad foregår som adskilte ture efter enten dagligvarer eller udvalgsvarer. Ture udelukkende efter dagligvarer eller udvalgsvarer er mere end 10 gange så hyppige som ture, hvor der både handles dagligvarer og udvalgsvarer. Muligheden for at handle dagligvarer i Meny udnyttes kun i begrænset omfang af kunderne, når de handler udvalgsvarer i området. Ture til butikker i Frederikshavnsvej-området betragtes i høj grad som adskilte ture.

70 70 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Ved ikke Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer Kun udvalgsvarer Kun dagligvarer FIGUR 13 Respondenternes angivelse af, hvordan deres seneste indkøbstur til Hjørring bymidte så ud. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Ved ikke / Intet nyligt køb Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer Kun udvalgsvarer FIGUR 14 Respondenternes angivelse af, hvordan deres seneste deres seneste indkøbstur til aflastningsområdet ved Frederikshavnsvej så ud. Kun dagligvarer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt AKTIVITETER UNDER EN INDKØBSTUR TIL A-Z Ture udelukkende efter udvalgsvarer fylder i sagens natur meget på en tur til A-Z. Det begrænsede køb af dagligvarer på ture til A-Z er et udtryk for at A-Z har stærkt begrænset udbud af dagligvarer, og at afstanden til nærmeste dagligvarebutik begrænser mængden af dagligvareindkøb og kombinerede indkøb af dagligvarer og udvalgsvarer.

71 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 71 Ved ikke / Intet nyligt køb Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer Kun udvalgsvarer Kun dagligvarer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt FIGUR 15 Respondenternes angivelse af, hvordan deres seneste deres seneste indkøbstur til A-Z så ud. HANDEL I NABOKOMMUNER Aalborg er den foretrukne indkøbsby uden for Hjørring Kommune, men borgerne i Hjørring Kommune handler i høj grad i butikker i egen kommune. Derfor er mængden af indkøbsture til Aalborg, herunder City Syd af begrænset omfang. Mere end 60 % handler aldrig eller sjældnere end en gang i kvartalet i Aalborg. Knap 20 % handler i Aalborg en gang i kvartalet, og omkring 15 % handler i Aalborg 1-2 gange om måneden. Hyppigere indkøb i Aalborg er stærkt begrænset. Der er ikke markant forskel på hyppigheden af indkøbsture til Aalborg blandt borgerne fra Hjørring og borgerne fra resten af kommunen. Ved ikke Aldrig Sjældnere En gang pr. kvartal 1-2 gange om måneden En gang om ugen 2-3 gange om ugen 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt FIGUR 16 Respondenternes angivelse af, hvor ofte de handler i butikkerne i og omkring Aalborg, herunder også City Syd.

72 72 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Når indkøbsturen går til Aalborg handler det i langt overvejende grad om indkøb af udvalgsvarer. Indkøbsture, hvor der udelukkende købes dagligvarer, eller hvor køb af udvalgsvarer og dagligvarer kombineres er omkring 7 gange mindre hyppige end de rene ture efter udvalgsvarer. Der er heller ikke her nævneværdig forskel på svarene fra borgerne fra Hjørring by og fra resten af kommunen. Ved ikke / Intet nyligt køb Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer Kun udvalgsvarer Kun dagligvarer FIGUR 17 Respondenternes angivelse af, hvad de handlede på deres seneste indkøbstur til Aalborg. 0% 10% 20% 30% 40% 50% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Borgerne fra Hjørring Kommune handler sjældent i Brønderslev. Knap 90 % handler aldrig eller sjældnere end en gang i kvartalet i Brønderslev. Omkring 8 % handler i Brønderslev 1-2 gange om måneden. Hyppigere indkøb er stærkt begrænsede. De få, der handler 1-2 gange om måneden eller hyppigere i Brønderslev, kommer alle fra områder uden for Hjørring by. Ved ikke Aldrig Sjældnere En gang pr. kvartal 1-2 gange om måneden En gang om ugen FIGUR 18 Respondenternes angivelse af, hvor ofte de handler i butikkerne i og omkring Brønderslev. 2-3 gange om ugen 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Indkøbene i Frederikshavn er også begrænsede. De sker lidt hyppigere end indkøbsture til Brønderslev men væsentligt sjældnere end indkøbsture til Aalborg. Knap 85 % handler aldrig eller sjældnere end en gang i kvartalet i Frederikshavn. Knap 10 % handler i Frederikshavn 1-2 gange om måneden. Hyppigere indkøb er stærkt begrænsede. Også her kommer de få, der handler hyppigt i Frederikshavn, fra områder i kommunen uden for Hjørring by.

73 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 73 Ved ikke Aldrig Sjældnere En gang pr. kvartal 1-2 gange om måneden En gang om ugen 2-3 gange om ugen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt FIGUR 19 Respondenternes angivelse af, hvor ofte de handler i butikkerne i og omkring Frederikshavn. De hyppigst besøgte butikker uden for Hjørring Kommune er IKEA, BILKA, Biltema og Plantorama i Aalborg City Syd og Salling i Aalborg midtby. IKEA og BILKA er de mest besøgte. BUTIKKER DER HANDLES MEST I UDEN FOR HJØRRING KOMMUNE Butik Pct. af respondenter IKEA 26% TABEL 9 De fem butikker uden for Hjørring Kommune, som respondenterne handler mest i, fordi butikkerne ikke findes i Hjørring Kommune. BILKA 14% Biltema 8% Salling 6% Plantorama 3% ÅRSAGER TIL AT VÆLGE ELLER FRAVÆLGE HJØRRING De vigtigste årsager til at vælge Hjørring som indkøbsby er, at der er et godt udvalg af varer, og at der er nærhed fra bopæl til indkøbsmulighederne. De interviewede uden for Hjørring by lægger lidt mere vægt på udbud end de interviewede i Hjørring by. Det er vigtigt, at borgerne i oplandet uden for Hjørring by oplever, at der er et godt udbud, da det især er her, at valg af en anden indkøbsby er en mulighed. Konkurrencedygtige priser har også betydning men nævnes kun halvt så ofte som nærhed og udbud og har lige stor betydning i Hjørring by og uden for. Mulighederne for at kombinere indkøb med andre ærinder har også betydning især for de interviewede i oplandet. De samlede muligheder af indkøb, service mv. har betydning for oplandsborgernes valg af Hjørring som indkøbssted. Nærhed til indkøbsmuligheder fra arbejdsplads eller uddannelsessted spiller en mindre men ikke uvæsentlig rolle.

74 74 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Andet Højt serviceniveau i butikkerne Åbningstider Kombination med noget andet i bymidten (f.eks. brug af servicefunktioner) Konkurrencedygtige priser Udvalg af varer Afstand til arbejds-/uddannelsessted FIGUR 20 Respondenternes angivelse af de vigtigste årsager, når de vælger at handle i Hjørring by. Afstand til bopæl 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt Når Hjørring fravælges som indkøbssted så skyldes det i høj grad, at kunderne ønsker adgang til et større udbud af varer. Især de interviewede i Hjørring by nævner det som årsag. Det forekommer logisk, at muligheden for at købe specielle varer i Aalborg er hovedårsagen til at Hjørring-borgerne vælger at handle et andet sted end i Hjørring by. De interviewede uden for Hjørring by nævner meget naturligt afstanden til bopælen som vigtigste årsag, når de vælger en anden indkøbsby end Hjørring. Dårlig tilgængelighed, Ingen mulighed for at kombinere indkøb med andet og For høje priser spiller en mindre men rolle men er ikke uden betydning. De interviewede i oplandet nævner dårlig tilgængelighed oftere end interviewede fra Hjørring by. Andet Dårlig tilgængelighed (f.eks. parkering og kollektiv transport) For lavt serviceniveau i butikkerne For korte åbningstider Ingen mulighed for at kombinere indkøb med noget andet i bymidten For høje priser Utilstrækkeligt udvalg af varer FIGUR 21 Respondenternes angivelse af de vigtigste årsager, når de vælger at handle i Hjørring by. Respondenternes angivelse af de vigtigste årsager, når de fravælger at handle i Hjørring by. Afstand til arbejds-/uddannelsessted Afstand til bopæl 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Alle Hjørring by Hjørring Kommune, i øvrigt INDKØB I DE LOKALE HANDELSBYER Der er meget entydige svar på, hvad der sker på en indkøbstur til de lokale handelsbyer Hirtshals, Bindslev, Tversted, Sindal, Tårs, Vrå, Løkken og Lønstrup. I næsten 85 % af tilfældene består indkøbsturen udelukkende af dagligvareindkøb. Godt 5 % af turene er efter udvalgsvarer og kun i omkring 5 % af turene kombineres dagligvareindkøb med udvalgsvareindkøb. Årsagerne til at vælge den lokale handelsby er i helt overvejende grad, at indkøbsmuligheden er tæt på bopælen. En stor grupper nævner en anden årsag, og under det nævner mange, at de vælger at handle lokalt for at støtte de lokale butikker.

75 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 75 Ved ikke / Intet nyligt køb Kombination af dagligvarer og udvalgsvarer Kun udvalgsvarer Kun dagligvarer 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle uden for Hjørring by FIGUR 22 Respondenternes (bosat uden for Hjørring) angivelse af, hvad de købte på deres seneste indkøbstur i deres lokale by. Som årsager til at fravælge de lokale byer nævner et stort flertal Utilstrækkeligt udvalg af varer som årsag. Der er et spring ned til den næst hyppigste årsag, som er For høje priser, men det nævnes kun en tredjedel så hyppigt som Utilstrækkeligt udvalg af varer. Åbningstider og serviceniveau spiller stort set ikke nogen rolle for at fravælge de lokale handelsbyer. Andet Tilgængelighed Højt serviceniveau i butikkerne Åbningstider Kombination med noget andet i bymidten (f.eks. brug af servicefunktioner) Konkurrencedygtige priser Udvalg af varer Afstand til arbejds-/uddannelsessted Afstand til bopæl 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle uden for Hjørring by FIGUR 23 Respondenternes (bosat uden for Hjørring) angivelse af de vigtigste årsager, når de vælger at handle i deres lokale by. Andet Dårlig tilgængelighed (f.eks. For lavt serviceniveau i butikkerne For korte åbningstider Ingen mulighed for at kombinere For høje priser Utilstrækkeligt udvalg af varer Afstand til arbejds-/uddannelsessted Afstand til bopæl 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle uden for Hjørring by FIGUR 24 Respondenternes (bosat uden for Hjørring) angivelse af de vigtigste årsager, når de fravælger at handle i deres lokale by.

76 76 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

77 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV Det er svært at spå om fremtiden. Afhængigt af udviklingen i privatforbruget, væksten i e-handlen mv. kan der forventes alt mellem et større behov for areal til detailhandel til, at fremtidens forbrug kan ske på et detailhandelsareal, der er mindre end det nuværende. De seneste ca. 10 år har budt på en stigende urbanisering mod de store byer, økonomisk afmatning, udvikling i e-handlen og stigende konkurrence mellem kommunernes detailhandel. Nye tal tyder på, at den økonomiske afmatning er stoppet, og at privatforbruget langsomt stiger igen, men det er usikkert. Meget andet vil også have indflydelse på udviklingen i handelslivet i Hjørring Kommune. Følgende faktorer har betydning: Kommunens og erhvervslivets engagement i udviklingen af detailhandlen. Befolkningsudviklingen. Udviklingen i privatforbruget. Udviklingen i internethandlen. Udvikling i handelsbalancen overfor nabokommunerne. Udviklingen i turismen. Udviklingen i butikkernes omsætning pr. m². Der opstilles to scenarier for udviklingen. Maksimumsscenariet beskriver en fremtidig udvikling, hvor alle parametre har udviklet sig positivt for detailhandlen i Hjørring Kommune. Minimumsscenariet udtrykker den omvendte situation. KOMMUNENS ENGAGEMENT I UDVIKLINGEN AF DETAILHANDLEN Kommunens engagement i udviklingen af detailhandlen har stor betydning. Det gælder f.eks. lokalisering af dagligvarebutikker, et attraktivt bymiljø, fortætning af bymidterne med flere boliger, en indsats for at styrke butiksudbuddet ved aktiv kontakt til kæder og små specialbutikker mv. Flere af tiltagene kan med fordel gennemføres i tæt samarbejde med handelslivet og grundejerne, som ligeledes er med til at sætte rammerne for detailhandlens udvikling. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Vækst i indbyggertallet betyder flere kunder og har stor betydning for detailhandlen. Ifølge Hjørring Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet falde med ca personer fra 2017 til 2029 svarende til et fald på ca. 4 %. Samlet set svarer tilbagegangen til et fald i det årlige forbrugspotentiale på i størrelsesordenen 125 mio. kr. i 2016-priser, heraf et fald på i størrelsesordenen 70 mio. kr. til dagligvarer og 55 mio. kr. til udvalgsvarer. Der regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Hjørring Kommunes prognose.

78 78 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE UDVIKLINGEN I PRIVATFORBRUGET Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af lavkonjunkturen. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. Siden 2007 er omsætningen i handlen med tøj og andre beklædningsvarer faldet med ca %, omsætningen i øvrige udvalgsvarer er faldet med ca %, og for dagligvarer er omsætningen faldet med ca %. I et 12-årigt fremtidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvordan de økonomiske konjunkturer udvikler sig. På den baggrund er det i minimumsscenariet forudsat, at forbruget stiger svagt frem til 2029, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. I maksimumsscenariet antages forbruget i 2029 at være steget til et niveau, der svarer til det niveau, som forbruget havde, da det nåede højdepunktet i NETHANDLEN E-handlen vinder frem. Siden 2007 er omsætningen femdoblet, og i 2016 nåede internethandlen et omfang på ca. 100 mia. kr. I nethandlen indgår både ikke-fysiske varer som rejser, flybilletter og underholdning, men også fysiske varer som tøj, elektronikvarer og bøger. Nethandlen forventes at fortsætte sin vækst, og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. Nethandlen er meget brancheafhængig. Eksempelvis bliver en stor del af forbrugerelektronik, bøger og børnetøj handlet online, mens det stadig kun er under 5 % af dagligvarerne, der handles online. Væksten forventes især at ske inden for brancher som elektronik og beklædning, men også handel inden for nye brancher som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på nettet. Hvis væksten primært sker i rene netbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder. Sker omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i nogle tilfælde direkte medvirke til at øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre eksistensen af fysiske butikker. I de to scenarier forudsættes det, at nethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumsbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at nethandlen vil fortsætte sin kraftige vækst. Eksempelvis forventes den at dække 40 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer i I maksimumsscenariet forventes nethandlen at vokse mere beskedent og dække 27 % af forbruget af øvrige udvalgsvarer i UDVIKLINGEN I HANDELSBALANCEN OVERFOR OMVERDENEN Hjørring Kommunes og handelslivets engagement i udviklingen af detailhandlen kan påvirke handelsbalancen over for de konkurrerende kommuner. Detailhandlen i Hjørring Kommune vil udvikle sig. Opgradering af A-Z til Bilka og fortsat udbygning

79 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 79 af aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej indgår i det, der skal arbejdes med i analysen, og er planer, som vil kunne styrke Hjørrings position i den regionale konkurrence yderligere, ligesom vækst i turismen vil styrke Hjørring Kommunes detailhandel, men de konkurrerende byer vil også udvikle deres detailhandel. Byernes styrkeforhold som indkøbsbyer ændrer sig over tid. Hjørring har de sidste mange år styrket sin position som overordnet handelsby i Vendsyssel suppleret af en række byer med et lokalt handelsliv. Spørgsmålet er, hvordan styrkeforholdet vil udvikle sig 12 år frem. Scenarierne udtrykker et spænd af udvikling i handelsbalancen, som anses som mulig. I minimumsscenariet er det forudsat, at Hjørring Kommunes andele af handlen med dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer vil forblive på de nuværende niveauer. Scenariet udtrykker, at Hjørring Kommune har nået grænsen for, hvor meget det er muligt at styrke sin oplandseffekt. Måske viser det sig vanskeligt at realisere planerne om fortsat udbygning af detailhandlen. Måske er mætningspunktet nået. Måske stopper væksten i turismen, og måske lykkes det for de konkurrerende kommuner at styrke deres detailhandel. Alt det forsøger vi at udtrykke med minimumsscenariet. I maksimumscenariet forudsættes at Hjørring fortsætter med at styrke sin regionale position, vinde yderligere markedsandele og skabe vækst i turismen. Derfor forudsættes det, at handelsbalancen fortsat vil stige. SCENARIER FOR AREALBEHOVET I 2029 Fremtiden for detailhandlen i Hjørring Kommune handler også om udefrakommende tendenser, som sammen med den lokale udvikling vil afgøre, hvor store behov der bliver for udvikling. MINIMUMSSCENARIET Minimumsscenariet, hvor der er mindst behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at lavkonjunkturen fortsætter i mange år endnu, og at borgerne ikke bruger flere penge på privatforbrug, end de gør i dag, at nethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra byernes butikker i 2029, at handelsbalancerne forbliver på det nuværende niveau, hvilket svarer til at Hjørring Kommune hverken vinder eller taber markedsandele til andre handelsbyer i regionen, at nethandlen vokser kraftigt og tager større andele fra byernes butikker i 2029, at indbyggertallet falder med ca personer i perioden at turismen forbliver på det nuværende niveau. Minimumsscenariet indebærer, at dagligvare- og udvalgsvarehandlen i Hjørring Kommune udvikler sig i takt med befolknings- og forbrugsudviklingen. Resultatet af minimumsscenariet er, at omsætningen i 2029 vil kunne ske på et areal, der er ca m² mindre end i dag. Der vil blive et mindre behov for dagligvarebutiksareal på ca m², og behovet for udvalgsvareareal vil være ca m² mindre end i dag. Især væksten i nethandlen vil reducere behovet for udvalgsvareareal i minimumsscenariet.

80 80 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE MAKSIMUMSSCENARIET Maksimumsscenariet, hvor der er maksimalt behov for areal til detailhandel, kan beskrives ved: at forbruget igen vil vokse og i 2029 nå niveauet fra , hvilket vil betyde vækst i forbruget af både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, at væksten i nethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de fysiske butikker, at handelsbalancen for dagligvarer vil stige lidt til ca. 126 % at handelsbalancen for beklædning vil stige til ca. 155 % at handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer stiger til 158 % at indbyggertallet falder med ca personer i perioden Maksimumsscenariet indebærer en større udvikling af detailhandlen frem til 2029, som f.eks. kan være en udvikling af aflastningsområdet ved Frederikshavnsvej med detailhandel og andre initiativer som betyder, at detailhandlen i Hjørring Kommune erobrer markedsandele fra de konkurrerende kommuner i det regionale opland. Samlet set vil der i maksimumsscenariet blive behov for en udvidelse af butiksarealet med ca m². Tallet dækker over et behov for yderligere areal til dagligvarebutikker 2 på ca m², et behov for yderligere areal til beklædningsbutikker på ca m² og et behov for yderligere areal til butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer på ca m². Om udviklingen bliver som i maksimums- eller minimumsscenariet kan ikke afgøres fagligt. Det afhænger af holdninger til og tro på, hvordan udviklingen bliver og vil være op til den enkelte læser at afgøre. BEHOV FOR AREAL TIL BUTIKKER MED SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VARER Det er forbundet med stor usikkerhed at anslå et forventet arealbehov til nye butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Ifølge Planlovens detailhandelsbestemmelser fastlægger kommunen i stor udstrækning selv arealrammen til butikker med særlig pladskrævende varer. Med den nye Planlov er definitionen af særlig pladskrævende varer opblødt, og der kan placeres butikker med særlig pladskrævende varer i erhvervsområder. 2 De tre Kiwi-butikker i Vrå, Hirtshals og Hjørring, der nu er lukkede og havde et samlet butiksareal på ca m², indgår i det registrerede butiksareal. Behovet for yderligere dagligvarebutiksareal er derfor reelt m². De to kommende store dagligvarebutikker i Hjørring vil have et samlet areal på ca m². Dermed vil der blive et behov for i omegnen af m².

81 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 81 SAMLET VURDERING Samlet set viser beregningerne, at forbrugsvæksten i de to scenarier bliver ganske forskellige. Det skyldes især udviklingen i nethandlen og privatforbruget, hvor kun ganske små forskelle i forudsætningerne slår stærkt igennem over en længere årrække. Afhængig af om udviklingen vil læne sig op af minimums- eller maksimumsscenariet, vil dagligvarehandlen i 2029 kunne ske på et areal der er mellem ca m² mindre end det nuværende eller ca m² større end det nuværende. Behovet for areal til udvalgsvarebutikker spænder fra et areal, der er ca m² mindre end det nuværende til et areal, der er ca m² større end i dag og m² større, hvis udviklingen kommer til at ske som store udvalgsvarebutikker med lav omsætning pr. m². Beregningerne af arealbehovet i de to scenarier ikke tager højde for, at en del af den forventede forbrugstilvækst også vil kunne omsættes i de eksisterende butikker ved en højere omsætning pr. m² og derved ikke give anledning til et øget behov for nyt butiksareal. Modsat forventes der at være behov for en vis omfordeling af butiksarealer, hvor nogle utidssvarende butikker lukker, mens der etableres nyt butiksareal andre steder. Omfordelingen kan bl.a. ske som følge af et ønske om at udvide eller flytte en butik for at opnå et tidssvarende butikskoncept og -indretning. Der vil derfor også være behov for nyt butiksareal på trods af, at der ikke er sket en vækst i omsætningen. MINIMALT BEHOV FOR YDERLIGERE AREAL TIL DETAILHANDEL I 2029 Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Handelsbalance 118 % 148 % 149 % Forbrugstilvækst -6 % -11 % -24 % Andel til nethandel 6 % 25 % 40 % Dagligvarer Udvalgsvarer Arealbehov ca m² ca m² MAKSIMALT BEHOV FOR YDERLIGERE AREAL TIL DETAILHANDEL I 2029 Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer Handelsbalance 126 % 155 % 158 % Forbrugstilvækst 8 % 16 % 6 % Andel til nethandel 3 % 18 % 27 % Dagligvarer Udvalgsvarer Arealbehov ca m² ca m²

82 82 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE FORSLAG TIL RAMMER FOR NYT BUTIKSAREAL FREM TIL 2029 Bruttoetagearealerne af den eksisterende detailhandel i hvert centerområde er opgjort. Bruttoetagearealerne er sammenholdt med arealrammerne for hvert centerområde, hvorved restrummeligheden i hvert centerområde er opgjort. Resultaterne fremgår af tabellen på næste side. Opgørelserne viser, at der er en relativt stor samlet restrummelighed i centerstrukturen i Hjørring Kommune. Den samlede restrummelighed til nybyggeri og omdannelse til butiksformål i bymidterne, bydelscentrene og lokalcentrene er ca m², hvilket svarer til en restrummelighed i denne del af centerstrukturen på ca. 30 %. Til sammenligning har den eksisterende detailhandel i denne del af centerstrukturen et samlet bruttoetagereal på ca m². Restrummeligheden overstiger i betydelig grad det beregnede behov for yderligere areal i maksimumsscenariet på ca m². Restrummeligheden i Hjørring bymidte er ca m². Restrummeligheden alene i Hjørring bymidte svarer således til godt 60 % af det beregnede behov for yderligere dagligvare- og udvalgsvarebutikker i maksimumscenariet. Restrummeligheden i centerområderne langs Frederikshavnsvej kan pga. manglende oplysninger om arealrammerne ikke opgøres. I en række centerområder er restrummeligheden relativt lav. Restrummeligheden er relativt lav i lokalcentrene i Hjørring, lokalcentrene i Hirtshals, Tårs og Løkken bymidter, lokalcentret i Løkken samt lokalcentrene i en række af de mindre byer. Det kan overvejes, at hæve arealrammerne i Tårs og Løkken bymidter. Det kan også overvejes, at hæve arealrammerne i nogle af lokalcentrene. En forøgelse af arealrammerne i lokalcentrene kan i nogle tilfælde bane vejen for en udbygning af en decentral butiksstruktur med en funktionsudtømning af bymidterne eller bydelscentrene til følge. Udflytningen af dagligvarehandel fra bymidterne og bydelscentrene er ikke hensigtsmæssig, da dagligvarehandlen skaber en kundestrøm og et byliv i bymidterne og bydelscentrene. Samtidig er der et behov for tilstrækkelig fleksibilitet i planlægningen. Det betyder, at der er behov for en væsentligt større samlet arealramme end arealbehovet. Derved sikres rimelige udviklingsmuligheder i alle byer og områder. Meget af rammen vil ikke blive brugt på grund af manglende efterspørgsel, men det er nødvendigt at have en rimelig ramme, hvis behovet skulle opstå.

83 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 83 RESTRUMMELIGHEDER I BYMIDTER, BYDELSCENRE OG LOKALCENTRE, 2017 By Centerområde Bruttoetageareal 2017 (m²) Arealramme 2017 (m²) Restrummelighed 2017 (m²) Hjørring Bymidte ca ca Bydelscenter Kvægtorvet ca ca Bydelscenter Højene ca ca Hjørring Bydelscenter Bispensgade ca ca Lokalcenter Idræts Alle ca ca. 200 Lokalcenter Nordens Alle ca ca. 73 Lokalcenter Frilandsvej ca ca. 850 Hirtshals Bymidte ca ca Hirtshals Lokalcenter Fanøgade / Margrethevej Lokalcenter Søndergade / Margrethevej ca ca. 100 ca ca. 310 Sindal Sindal Bymidte ca ca Vrå Vrå Bymidte ca ca Tårs Tårs Bymidte ca ca. 500 Løkken Løkken Bymidte ca ca Lokalcenter Industrivej / Løkkensvej ca ca Bindslev Bindslev Bymidte ca ca Lønstrup Lønstrup Bymidte ca Tversted Tversted Bymidte ca ca Hørmested Lokalcenter Hørmested ca ca. 350 Bjergby ca ca. 250 Hundelev ca ca. 150 Lendum ca ca. 350 Lokalcenter Mosbjerg ca ca. 350 Tornby ca ca. 50 Vrensted ca ca. 450 Åbyen ca ca. 450 Total ca Hjørring Aflastningsområde ca Uden for centerstruktur ca

84 84 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE RESTRUMMELIGHEDER I OMRÅDER TIL SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER, 2017 By Centerområde Bruttoetageareal 2017 (m²) Arealramme 2017 (m²) Restrummelighed 2017 (m²) Hirtshals Pladskrævende Dalsagervej ca ca Sindal Pladskrævende Ved Banen ca Vrå Pladskrævende Sdr. Alle / Vestre Ringvej ca Tårs Pladskrævende Industrivej ca Løkken Pladskrævende Industrivej ca ca Bindslev Pladskrævende Industrivej og Vesterå ca ca Hørmested Pladskrævende Hørmestedvej ca Total ca Hjørring Pladskrævende Frederikshavnsvej ca Pladskrævende Kvægtorvet 0 Uden for centerstruktur ca

85 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE UDVIKLING AF DETAILHANDLEN LANGS FREDERIKSHAVNSVEJ Udvidelsen af aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej kan bidrage til at imødekomme efterspørgslen på arealer til store udvalgsvarebutikker, som ikke kan rummes i de nuværende områder til detailhandel. Samtidig kan en udvikling af detailhandlen langs Frederikshavnsvej styrke Hjørrings position i den regionale konkurrence. NYE MULIGHEDER FOR UDVIKLINGEN AF FREDERIKSHANVSVEJ Hjørring Kommune har fået flere forespørgsler om tilladelse til etableringen af store udvalgsvarebutikker. På grund af butikkernes størrelse, koncept og varesortiment, krav om parkering og til- og frakørselsmuligheder vil det være hensigtsmæssigt at planlægge for de nye store udvalgsvarebutikker i områder uden for bymidten. Indtil videre har det været vanskeligt at planlægge for nye store udvalgsvarebutikker, da det hidtil ikke har været muligt at udvide aflastningsområdet ved Frederikshavnsvej. Med ændringen af Planloven er det nu muligt at udvide eksisterende aflastningsområder samt at udlægge nye aflastningsområder, såfremt der kan redegøres herfor. For at imødekomme udviklingen og give mulighed for nye store butikker i Hjørring er mulighederne for en udvikling af detailhandlen langs med Frederikshavnsvej vurderet. På tidspunktet for vurderingens udarbejdelse er den nye Vejledning om detailhandelsplanlægning i høring. Denne vurdering er således baseret på Vejledningen som sendt i høring d. 14. juni 2017 frem til d. 14. august BEHOV FOR YDERLIGERE RUMMELIGHED VED FREDERIKSHAVNSVEJ I den nye Planlov er hensynet til en effektiv butiksstruktur tilføjet til formålsbestemmelserne i Planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Kommunerne skal i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver rum til f.eks. større butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser. Beregningerne af arealbehovet i Hjørring Kommune viser, at der vil være et behov for yderligere knap m² udvalgsvarebutiksareal i 2028, hvis udviklingerne bliver som i maksimumscenariet.

86 86 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Allerede planlagte og besluttede, men endnu ikke realiserede butiksprojekter vil optager en del af behovet for yderligere areal. Teknik- og Miljøudvalget har i juni 2017 godkendt, at der udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg, som skal danne grundlag for en udvalgsvarebutik på ca m² ved Frederikshavnsvej. Det beregnede behov for yderligere udvalgsvarebutiksareal i maksimumscenariet bygger på de gennemsnitlige omsætninger pr. m² for beklædningsbutikker og øvrige udvalgsvarebutikker i Hjørring Kommune. Det vurderes, at det største behov for yderligere udvalgsvarebutiksareal vil være i Hjørring, herunder særligt langs Frederikshavnsvej. Omsætningen pr. m² i de store udvalgsvarebutikker langs med Frederikshavnsvej er lavere end gennemsnittet i de øvrige udvalgsvarebutikker i Hjørring Kommune. Hvis udbygningen af udvalgsvarehandlen i Hjørring Kommune udelukkende sker som store udvalgsvarebutikker inden for butikskæder, som i type og koncept ligner de butikskæder, der har rettet henvendelse til Hjørring Kommune om etablering af nye butikker langs med Frederikshavnsvej, så bliver arealbehovet større. I beregningen af behovet for yderligere areal til øvrige udvalgsvarebutikker forudsættes en arealintensitet på ca kr. pr. m² pr. år svarerende til arealintensiteten i butikker som dem, der har rettet henvendelse til Hjørring Kommune Antal udvalgsvarebutikker i Hjørring bymidte inkl. Bispetorvet fordelt efter størrelsesgrupper. Der er 10 udvalgsvarebutikker i Hjørring bymidte, som er over 500 m², heraf ligger 4 ved Bispetorvet m² m² m² m² m² m² over m² En udvikling af butiksstrukturen langs Frederikshavnsvej med store udvalgsvarebutikker vil i særlig grad bidrage til at styrke Hjørrings oplandseffekt. Det skyldes, at arealmæssigt store kædebutikker med et stort varesortiment og et kendt koncept og brand tiltrækker kunder fra et stort opland. I beregningerne af behovet for yderligere udvalgsvarebutiksareal i maksimumscenariet er det forudsat at handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer stiger fra ca. 149 % i 2016 til ca. 158 % i 2028, hvilket afspejler en udvikling, hvor udvalgsvarehandlen udbygges flere steder i kommunen, herunder langs Frederikshavnsvej. Hvis udbygningen af udvalgsvarehandlen i Hjørring Kommune udelukkende sker som store udvalgsvarebutikker langs med Frederikshavnsvej så er det muligt,

87 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE m² m² m² m² over m² Antal udvalgsvarebutikker fordelt efter størrelsesgrupper i aflastningsområdet og området til særlig pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej. Ca. halvdelen af butikkerne er under m² og ca. halvdelen af butikkerne er over m². at handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer stiger mere, end hvad forudsat i maksimumscenariet. Det forudsættes således, at handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer stiger fra ca. 149 % i 2016 til ca. 160 % i 2028 ved en udbygning udelukkende langs Frederikshavnsvej. Hvis den lavere arealintensitet og højere handelsbalance lægges til grund for beregningerne, så stiger behovet for areal til udvalgsvarebutikker i maksimumsscenariet til ca m². Efter realiseringen af en udvalgsvarebutik på ca m² ved Frederikshavnsvej vil der være et behov for op mod m² yderligere udvalgsvarebutiksareal i form af store udvalgsvarebutikker ved Frederikshavnsvej. Det betyder altså, at hvis udviklingerne læner sig op ad maksimumscenariet, så vurderes det, at der er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale på lang sigt, dvs. frem mod 2028, til en forøgelse af arealrammen til udvalgsvarer i aflastningsområdet med ca m². ANBEFALINGE OM MINIMUMSBUTIKSSTØRRELSE For at sikre, at de udvalgsvarebutikker, som der gives mulighed for langs Frederikshavnsvej i videst mulig omfang supplerer den eksisterende detailhandel i Hjørring bymidte, anbefales det, at der fastsættes en minimumsbutiksstørrelse for nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet. En minimumsbutiksstørrelse for nye udvalgsvarebutikker i aflastningsområdet kan sammenholdes med størrelserne af de 96 nuværende udvalgsvarebutiksstørrelser i Hjørring bymidte. Den gennemsnitlige størrelse af udvalgsvarebutikkerne, dvs. beklædningsbutikkerne og de øvrige udvalgsvarebutikker under ét, i Hjørring bymidte er ca. 290 m². Bispetorvet er en del af den afgrænsede bymidte. I Bispetorvet ligger bl.a. Elgiganten, Toys R Us og Harald Nyborg, som er væsentligt større end udvalgsvarebutikkerne i de øvrige dele af Hjørring bymidte. Den gennemsnitlige størrelse af udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte ekskl. butikkerne på Bispetorvet er ca. 235 m².

88 88 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Som det fremgår af figuren nedenfor, så er 59 af udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte, svarende til ca. 60 %, op til 200 m², og 27 af udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte svarende til ca. 30 %, er mellem 200 m² og 500 m². Der er 10 udvalgsvarebutikker i Hjørring bymidte, svarende til ca. 10 %, som er større end 500 m², og heraf ligger de 4 største ved Bispetorvet. Oplandet til udvalgsvarehandlen i Hjørring. Kommunegrænsen er angivet med hvid. Den omtrentlige udstrækning af oplandet er angivet med orange. Til sammenligning er den gennemsnitlige størrelse af udvalgsvarebutikkerne og butikkerne med særlig pladskrævende varegrupper, herunder 8 bilforhandlere, i aflastningsområdet og området til særlig pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej ca m². Den gennemsnitlige størrelse af udvalgsvarebutikkerne i aflastningsområdet og området til særlig pladskrævende varegrupper er ca. 960 m².

89 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 89 Det anbefales, at der fastsættes en minimumsbutiksstørrelse på ca m 2 for evt. nye udvalgsvarebutikker i den del af aflastningsområdet, som udgør udvidelsen af aflastningsområdet. Dermed sættes rammerne for en tydelig rollefordeling mellem Hjørring bymidte og det udvidede aflastningsområde. Selv om udvalgsvarebutikkerne i det udvidede aflastningsområde og udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte vil adskille sig fra hinanden på butiksstørrelserne, kan det ikke undgås, at der vil blive overlappende varegrupper. Store udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varegrupper med en butiksdel til øvrige udvalgsvarer har ofte et bredt sortiment, og vil derfor på nogle varegrupper blive konkurrenter til Hjørring bymidtes mindre udvalgsvarebutikker. Graden af overlap vil dog blive mindre med minimumsbutiksstørrelsen end uden minimumsbutiksstørrelsen. Minimumsbutiksstørrelsen på ca m² på udvalgsvarebutikkerne vil f.eks. betyde, at der i det udvidede aflastningsområde ikke vil blive etableret mindre beklædningsbutikker, som er en kernebranche i Hjørring bymidte, men at der samtidig vil være mulighed for at etablere større udvalgsvarebutikker, som ikke findes i Hjørring i dag. OPLANDET TIL FREDERIKSHAVNSVEJ Oplandet defineres som det geografiske område, som det udvidede aflastningsområde forventes at henvende sig til og tiltrække kunder fra. Borgere der bor i oplandet lægger størstedelen af deres forbrug i oplandets butikker. Aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej henvender sig imidlertid til en kundegruppe i et geografisk område, der strækker sig ud over byens og kommunens geografiske udstrækning. Den øvrige udvalgsvarehandel i Hjørring, herunder den øvrige udvalgsvarehandel langs Frederikshavnsvej, tiltrækker kunder fra den øvrige del af Hjørring Kommune og dele af nabokommunerne. Den øvrige udvalgsvarehandel har derfor en rækkevidde, som er længere en oplandets udstrækning. Udstrækningen af Hjørrings opland er bestemt af fremkommeligheden til konkurrerende indkøbssteder og attraktiviteten, herunder butiksudbuddet og tilgængeligheden til de konkurrerende indkøbssteder. Kortet på næste side viser den omtrentlige udstrækning af oplandet for udvalgsvarer til Hjørring. Reelt er forbrugernes købemønstre dog mere komplekse og ikke så skarpt afgrænsede som her. Af kortet fremgår bl.a., hvordan oplandet er afgrænset i forhold til oplandene til Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg. Fælles for byerne er, at de har udbud af butikker, som medfører, at borgerne i de respektive kommuner, køber en stor del af deres øvrige udvalgsvarer i den kommune de er bosiddende i. Aalborg har Nordjyllands absolut største udbud af udvalgsvarebutikker og byen har dermed et stort regionalt opland. Aalborg bymidte ligger imidlertid ca. 50 km fra Hjørring og City Syd ligger ca. 60 km fra Hjørring. Detailhandlen i Hjørring kan inden for flere brancher matche detailhandlen i Aalborg. Oplandsanalysen viser dog, at IKEA og Biltema er butikker, som Hjørringenserne kører til Aalborg efter. Brønderslev har et udbud af øvrige udvalgsvarebutikker, som er væsentligt mindre end Hjørrings, hvorfor en del af Brønderslevboerne køber udvalgsvarer i Hjørring.

90 90 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Fremkommeligheden til Frederikshavnsvej fra Brønderslev er bedre end fremkommeligheden til City Syd fra Brønderslev. Via motorvejen er der ca. 26 km fra Brønderslev til Frederikshavnsvej mens der er ca. 42 km fra Brønderslev til City Syd. Udbygningen af udvalgsvarehandlen i Hjørring så den i højere grad matcher udvalgsvarehandlen i Aalborg betyder, at incitamentet for at køre den længere strækning til Aalborg reduceres, og at Hjørrings opland udvides. Det vurderes, at Brønderslevboerne køber størstedelen af deres øvrige udvalgsvarer i Brønderslev, men at de også køber en stor del af deres øvrige udvalgsvarer i Hjørring. Området mellem Hjørring og Frederikshavn er relativt tyndt befolket. Oplandsanalysen viser, at Hjørringenserne kun i meget begrænset omfang køber udvalgsvarer i Frederikshavn. Analyserne tegner et samlet billede af, at borgerne i Frederikshavn Kommune køber markant flere udvalgsvarer i Hjørring end borgerne i Hjørring Kommune køber i Frederikshavn. Andelen af borgere i Hjørring Kommune, der køber udvalgsvarer i Frederikshavn vurderes at være højst i den østlige del af Hjørring Kommune som udgøres af områderne øst for Sindal. Oplandet til Hjørring er således afgrænset mod øst og syd af oplandene til konkurrerende indkøbssteder. Mod nord og vest er oplandet afgrænset naturligt af Skagerrak. Oplandet til den øvrige udvalgsvarehandel i Hjørring, herunder den øvrige udvalgsvarehandel langs Frederikshavnsvej, har en udstrækning, der omtrent følger kommunegrænsen. Rækkevidden af den øvrige udvalgsvarehandel er dog større end oplandets udstrækning. Det betyder, at mange borgere uden for Hjørring Kommune, herunder mange turister, fra tid til anden køber øvrige udvalgsvarer i Hjørring. Rækkevidden af de den øvrige udvalgsvarehandel i Hjørring afspejles i bl.a. handelsbalancen for Hjørring Kommune, som viser at Hjørring er Vendsyssels hovedhandelsby. FORVENTET NY DETAILHANDEL I UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET Det er kun de færreste beklædningsbutikker, der er større end m². Desuden er tøj- og skobutikker kendetegnet ved en stor mængde spontane indkøb og er derfor afhængige af en stor kundestrøm, som kan opnås i bymidten eller i et butikscenter. På den anden side vil kæder med store butikker, der sælger øvrige udvalgsvarer, som oftest efterspørge placeringer nær det overordnede vejnet, da købene er mere planlagte, og da de handlende typisk ankommer i bil. Det vurderes derfor, at minimumsbutiksstørrelserne for udvalgsvarebutikkerne vil betyde, at udvidelsen aflastningsområdet fortrinsvist vil blive udnyttet som øvrige udvalgsvarebutikker og kun i mindre grad som beklædningsbutikker. Den forventede nye detailhandel vil sandsynligvis bestå af butikstyper svarende til de boksbutikker 3, der allerede i dag ligger langs Frederikshavnsvej. Det er også muligt, at eksisterende butikker i bl.a. Hjørring, som efterspørger større lokaler, vil være interesserede i af flytte til aflastningsområdet. 3 Fritliggende udvalgsvarebutikker, der typisk forhandler øvrige udvalgsvarer og typisk har et bruttoetageareal på over m².

91 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 91 For at vurdere effekterne for den eksisterende detailhandel og byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner er det vurderet, hvilken omsætning, der vil kunne henføres til udvidelsen af aflastningsområdet med i alt ca m². Den potentielle omsætning er vurderet med udgangspunkt i de butikstyper, som forventes, at blive etableret i det udvidede aflastningsområde. For det udvidede aflastningsområde er det forudsat, at arealudlægget vil blive udnyttet som store udvalgsvarebutikker på mindst m². Som nævnt vurderes det, at minimumsbutiksstørrelserne vil medføre, at arealudlægget i langt overvejende grad udnyttes som udvalgsvarebutikker inden for hovedbranchen øvrige udvalgsvarer. På grund af beliggenhederne forventes det, at udvalgsvarebutikkerne vil være mere arealekstensive og have koncepter og varesortimenter, der ikke kan indpasses i bymidten eller i et bydelscenter. Eksempler på udvalgsvarebutikker, der vil kunne etableres i det udvidede aflastningsområde er køkken-, tæppeeller hårde hvidevarebutikker, hvor varerne er af særlig pladskrævende karakter. Det vurderes, at der generelt vil være tale om butiksstørrelser, der er væsentligt større end de butiksstørrelser, der generelt findes i Hjørring bymidte. OMSÆTNINGEN I DEN NYE DETAILHANDEL Arealintensiteten, dvs. den årlige omsætning pr. m², i den nye detailhandel er vurderet med udgangspunkt i arealintensiteten i tilsvarende detailhandel. Det vurderes, at den årlige omsætning, som vil kunne henføres til en forøgelse af arealrammen med ca m², vil være i størrelsesordenen 145 mio. kr. i EFFEKTER FOR DEN EKSISTERENDE DETAILHANDEL I det følgende vurderes effekterne for de eksisterende dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker på kort sigt, dvs. ift. den eksisterende butiksstruktur med omsætningstal på et 2016-niveau, og på lang sigt, dvs. ultimo 2028, ved udviklinger i omsætningen og forbrugspotentialet, der følger et middelscenarie og et maksimumscenarie. EFFEKTER PÅ KORT SIGT Etableringen af ny detailhandel medfører som udgangspunkt ikke, at borgerne bruger flere penge i detailhandlen. Hvis den nye detailhandel etableres på kort sigt, så vil den hente sin omsætning fra den eksisterende detailhandel. Det vurderes, at omtrent 50 % af omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker vil blive hentet fra lignende butikker med et tilsvarende varesortiment og med placeringer langs Frederikshavnsvej og ved Ringvejen, herunder fra A-Z. Det vurderes således, at de nye udvalgsvarebutikker henter ca. 70 mio. kr. fra de eksisterende udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer i aflastningsområdet, området til særlig pladskrævende varegrupper, butikkerne på hjørnet af Ringvejen og Farøvej samt A-Z. Butikkerne i disse områder omsætter øvrige udvalgsvarer for ca. 660 mio. kr. pr. år. Dermed svarer reduktionen i den årlige omsætning på ca. 70 mio. kr. til en omsætningsreduktion på ca. 11 %, hvis alle de nye butikker etableres inden for en kort tidshorisont.

92 92 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Butikkerne i Hjørring bymidte er generelt mindre end de forventede nye butikker i det udvidede aflastningsområde. Desuden er ca. halvdelen af udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte beklædningsbutikker. Det vurderes derfor, at den nye detailhandel kun i mindre grad vil konkurrere med detailhandlen i Hjørring bymidte. Det vurderes, at de nye udvalgsvarebutikker vil hente ca. 15 % af deres omsætning, svarende til ca. 20 mio. kr. pr. år, fra butikkerne i Hjørring bymidte. De eksisterende butikker i Hjørring bymidte omsætter øvrige udvalgsvarer for ca. 435 mio. kr. pr. år. Det svarer, til at den øvrige udvalgsvareomsætning i de eksisterende butikker i Hjørring bymidte reduceres med ca. 5 %. Udvalgsvarebutikkerne på Bispetorvet består af en række store kædebutikker med salg af øvrige udvalgsvarer, mens udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte er væsentligt mindre. Blandt udvalgsvarebutikkerne i Hjørring bymidte, vurderes det derfor især at være udvalgsvarebutikkerne på Bispetorvet, som vil være i konkurrence med de nye udvalgsvarebutikker i det udvidede aflastningsområde. Etableringen af den nye detailhandel vil bidrage til, at Hjørring styrker sin position i den regionale konkurrence. Det vurderes, at ca. 35 % af de nye udvalgsvarebutikkers omsætning, svarende til ca. 50 mio. kr. pr. år, hentes fra butikker uden for Hjørring by, herunder uden for Hjørring Kommune. Det er ikke muligt at vurdere mere præcist, hvorfra de ca. 50 mio. kr. hentes, herunder hvor stor en andel af de ca. 50 mio. kr., der hentes fra butikker i Hjørring Kommune, og hvor stor en andel, der hentes fra butikker uden for Hjørring Kommune. Den mere præcise fordeling vil afhænge af de konkrete butikker, som etableres i det udvidede aflastningsområde. De væsentligste konkurrerende indkøbssteder til detailhandlen i Hjørring er detailhandlen i Aalborg, Frederikshavn og Brøndslev. Der foreligger ingen detailhandelsanalyser for Frederikshavn og Brønderslev Kommuner og ingen nyere detailhandelsanalysen for Aalborg Kommune, hvorfor det ikke er muligt, at vurdere effekterne for den detailhandel mere præcist. I den seneste detailhandelsanalyse for Aalborg Kommune fra 2009 er udvalgsvareomsætningen i detailhandlen i Aalborg i 2007 opgjort til ca. 4,5 mia. kr. Den spredte omsætningsreduktion vil betyde, at effekterne vil være begrænsede og som udgangspunkt ikke-mærkbare. Dog kan der blive tale om mærkbare effekter for den enkelte butik, afhængig af de konkrete butikker og kæder, som etableres i det udvidede aflastningsområde. EFFEKTER PÅ LANG SIGT Hvis udviklingen frem mod 2028 læner sig op ad maksimumscenariet, så vil der ske en stigning i forbrugspotentialet i Hjørring Kommune som følge af bl.a. stigningen i privatforbruget. Hvis udviklingen følger maksimumscenariet vil effekterne af den nye detailhandel på den eksisterende detailhandel være afbødet i 2028 af en stigning i forbrugspotentialet, der svarer til omsætningen i den nye detailhandel. Hvis udviklingerne ikke følger maksimumscenariet, men i stedet følger minimumscenariet eller middelscenariet, så vil etableringen af den nye detailhandel have effekter for den eksisterende detailhandel. Omsætningen i den nye detailhandel vil da i høj grad blive hentet fra den eksisterende detailhandel.

93 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 93 Middelscenariet udtrykker udviklinger i indbyggertallet, privatforbruget, nethandlen og handelsbalancerne, som tilsammen betyder, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i Hjørring Kommune falder med ca. 6 %, og at behovet for udvalgsvarebutiksareal falder med ca m². Det reducerede behov skyldes bl.a., at nethandlen med øvrige udvalgsvarer forudsættes at vokse markant. Omsætningen med øvrige udvalgsvarer falder med ca. 10 % i middelscenariet. En udbygning af udvalgsvarebutiksstrukturen vil da alt andet lige medføre at effekterne for den eksisterende udvalgsvarehandel vil være større idet den eksisterende udvalgsvarehandel udsættes for større konkurrence fra den nye detailhandel samtidig med en generel tilbagegang i branchen. Der forventes, at en udbygning af butiksstrukturen langs Frederikshavnsvej vil bestå af store boksbutikker med en høj andel af kædebutikker. Brancheglidningen i detailhandlen har gået og går fortsat mod netop mod denne type detailhandel, hvorfor det er sandsynligt, at der også i et middelscenarie vil være en efterspørgsel for at udvikle store udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej. EFFEKTER PÅ KORT OG LANG SIGT VED UDVIDELSE AF AFLASTNINGSOMRÅDET LANGS FREDERIKSHAVNSVEJ Udvidelsen af aflastningsområdet Hjørring bymidte Øvrige dele af Hjørring* Uden for Hjørring Øvrig udvalgsvareomsætning i mio. kr. pr. år 660 mio. kr. pr. år ** Øvrig udvalgsvareomsætning ved realisering udvidelse af aflastningsområde på kort sigt 145 mio. kr. pr. år 415 mio. kr. pr. år 590 mio. kr. pr. år ** Udvikling i øvrig udvalgsvareomsætning +145 mio. kr. pr. år -20 mio. kr. pr. år -75 mio. kr. pr. år -50 mio. kr. pr. år Effekt ved realisering udvidelse af aflastningsområde på kort sigt Øvrig udvalgsvareomsætning i 2028 i middelscenarie - -5 % -11 % ** 130 mio. kr. pr. år 370 mio. kr. pr. år 530 mio. kr. pr. år ** Udvikling i øvrig udvalgsvareomsætning +130 mio. kr. pr. år -65 mio. kr. pr. år -130 mio. kr. pr. år ** Effekt i 2028 i middelscenarie % -20 % ** Øvrig udvalgsvareomsætning i 2028 i maksimumscenarie 145 mio. kr. pr. år 435 mio. kr. pr. år 660 mio. kr. pr. år ** Udvikling i øvrig udvalgsvareomsætning +145 mio. kr. pr. år 0 kr. 0 kr. ** Effekt i 2028 i maksimumscenarie - 0 % 0 % ** Tallene er udtryk for niveauer og ikke eksakte tal. *Inkl. det eksisterende aflastningsområde og ekskl. udvidelsen af aflastningsområdet. **manglende datagrundlag.

94 94 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE AFLASTNINGSOMRÅDETS OPLANDSEFFEKT Forskellen på handelsbalancen for Hjørring før og efter udviklingen af det udvidede aflastningsområde defineres som aflastningsområdets oplandseffekt. Det er et krav, at der redegøres for aflastningsområdets oplandseffekt. Som nævnt vurderes det, at ca. 35 % af de nye butikkers omsætning svarende til ca. 50 mio. kr. pr. år i maksimumscenariet hentes fra detailhandel uden for Hjørring by. Oplandseffekten vurderes altså, at blive ca. 50 mio. kr. pr. år i maksimumscenariet. Oplandseffekten i absolutte tal afhænger bl.a. af de generelle udviklinger i detailhandlen. Hvis udviklingen læner sig op ad middelscenariet, så vurderes oplandseffekten nærmere at være ca. 45 mio. kr. pr. år. AFLASTNINGSOMRÅDETS EFFEKT PÅ VAREUDBUDDET Det forventes, at den nye detailhandel vil adskille sig fra den eksisterende detailhandel i Hjørring. Den nye detailhandel vil bestå af butikker, der generelt er større end de eksisterende butikker i Hjørring Kommune. Derudover er det sandsynligt, at den nye detailhandel vil bestå af butikskæder, som i dag ikke findes i Hjørring. Den nye detailhandel kommer dermed til at føre nogle af de samme varer såvel som andre varer end de eksisterende butikker. Udvidelsen af aflastningsområdet vil derfor medføre at udbuddet af øvrige udvalgsvarer øges. AFLASTNINGSOMRÅDETS PRISEFFEKT Beregningerne af behovet for yderligere areal til detailhandel i Hjørring Kommune viser, at behovet forventes at stige frem mod 2028, hvis udviklingen læner sig op ad maksimumscenariet. Udviklingen i forbrugspotentialet for udvalgsvarer på lang sigt (2028) er usikker, men hvis forbrugspotentialet vil stige, så vil efterspørgslen på varer alt andet lige også stige. En stigning i forbrugspotentialet uden en tilsvarende udbygning af butiksstrukturen eller stigning i arealintensiteten indebærer en stigning i efterspørgslen på varer uden en tilsvarende stigning i udbuddet af varer. Dette vil, alt andet lige, føre til en stigning i priserne på varer. Med planlægningen for en udvidelse af det eksisterende aflastningsområde tilføres en arealramme til detailhandel på op mod m². En udbygning af butiksstrukturen kan medføre en øget konkurrence mellem butikkerne til gavn for bl.a. forbrugerne i form af lavere priser. Et af formålene med udlæg af aflastningsområder er at skabe øget konkurrence i detailhandlen og dermed et større vareudbud og lavere priser for forbrugerne. For at vurdere dette forhold, er Erhvervsstyrelsens økonomiske model benyttet. Resultaterne giver en indikation af effekten på prisniveauet af udvidelsen af aflastningsområdet i kraft af, at et aflastningsområdet forudsættes at bidrage til øget produktivitet og til mere effektiv konkurrence. Modellen viser, at det kan forventes, at prisniveaus-ændringen ligger i omegnen af -4,5 %.

95 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 95 Med udvidelsen af aflastningsområdet kan der også skabes bedre mulighed for etableringen af webshops med mindre butiksdel og virksomheder med både engros- og detailsalg. I takt med den voksende internethandel er det af stigende betydning for de fysiske butikker også at være til stede på internettet. Butikker med salg af varer igennem flere kanaler, f.eks. igennem fysisk butik og webshop, vurderes at være bedre rustede i det fremtidige marked præget af stigende konkurrence. Det vurderes desuden, at butikker med både engros- og detailsalg er i stand til at sprede deres risiko som følge af salg til forskellige kundegrupper. På den baggrund vurderes det, at planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet kan give mulighed for butikstyper, som er mere robuste ift. til struktur- og brancheudviklingen i detailhandlen og som i højere grad matcher forbrugernes behov.

96 96 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE

97 BILAG

98 98 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE BILAG 1: MANGLENDE KÆDER I HJØRRING Liste over manglende kædebutikker i Hjørring by. Kæder, hvis produkter allerede bliver forhandlet igennem autoriserede forhandler, indgår ikke i listen. NAVN BRUTTOETAGEAREAL (M²) BRANCHE Telekommunikation Aldo Shoes Tekstil Aubo Køkken og Bad Køkken og Bad Bad & Design Køkken og Bad Bang & Olufsen Radio&TV Beckers Farvehandel Bianco Shoes Tekstil Bilka Kolonial Biltema Biludstyr Bo Grønt Plantecenter Boconcept Møbler Bog&Idé Boghandel Botex Boligtekstil Buddy Legetøj Legetøj Build-a-Bear Legetøj B-Young Tekstil Bøger & Papir Boghandel Click Fotohandel Companys Tekstil Daells Bolighus Møbler Dan-Bo Møbler Møbler Decorate Shop Boligtekstil Design Cykler Cykler Designa Køkken Køkken og Bad Designers Market Tekstil Din Isenkræmmer Isenkræmmer Dope Tekstil Drømmeland Møbler Duxiana Møbler Ecco Sko Tekstil EL Plus Elektronik EL Salg Elektronik

99 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 99 NAVN BRUTTOETAGEAREAL (M²) BRANCHE Esprit Tekstil Femilet Tekstil Fokus på dyr Dyrehandel Fotokæden Fotohandel Fransa Tekstil Fri Bike Shop Cykler Friluftsland Sport og Fritid From s Conditorier Bager Gardinfagmanden Boligtekstil Gerry Weber Tekstil Gina Tricot Tekstil Gine Mode Tekstil GolfStore Sport og Fritid Guldbageren Bager Gundtoft Tekstil Havanna Shoes Tekstil Helsemin Helsekost HiFi Klubben Radio&TV Holte Vinlager Vinhandler Horze Sport og Fritid Hööks Hestesport Sport og Fritid Ilse Jacobsen - Hornbæk Tekstil ILVA Møbler Inspiration Isenkræmmer InWear Tekstil Jack&Jones Tekstil Jan og Bo s Lystfiskershop Sport og Fritid Japan Photo Fotohandel JKE Design Køkken og Bad Jupiter Cykler Kaufmann Tekstil Kings&Queens Tekstil

100 100 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE NAVN BRUTTOETAGEAREAL (M²) BRANCHE Kon-Tur Boghandel Kære Børn Børneudstyr Lagkagehuset Bager Lege-Kæden Legetøj Levis Tekstil Lilly Tekstil Louise Tekstil Lurifax Tekstil Lysmesteren Elektronik Løberen Sport og Fritid Løvbjerg Kolonial Mad med Mere Slagter Mikkel Tekstil Modström Tekstil Monki Tekstil Mulberry Tekstil Multiform Køkken og Bad Møbelkæden Møbler Møblér Møbler Name It Tekstil Nanna XL Tekstil Nettoline Køkken og Bad New Yorker Tekstil Noa Noa Tekstil Ny Form Sport og Fritid Optik Hallmann Optiker Panduro Hobby Hobbyartikler Part Two Tekstil Paw Sko Tekstil Peak Performance Tekstil Peter Beier Chokolade Konfekture Pieces Accesories Pilgrim Accesories Plantorama Plantecenter Plaza Ure & Smykker Ure og Smykker Punkt Hårde Hvidevarer Quintess Tekstil RedGreen Tekstil

101 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 101 NAVN BRUTTOETAGEAREAL (M²) BRANCHE RedOffice / Zap In Kontorforsyning Sahva Detail Ortopædiske produkter Saint Tropez Tekstil Sam S Menswear Tekstil Samsøe Samsøe Tekstil Schmidt Køkkener Køkken og Bad Selected Tekstil Sengespecialisten Møbler Silvan Byggecenter Sinnerup Isenkræmmer Sisters Point Tekstil Solid Tekstil Solo Clothing Company Tekstil Sparkz Tekstil Spejder Sport Sport og Fritid Sportigan Sport og Fritid Stark Byggecenter Stof Boligtekstil Summerbird Konfekture Super Brugsen Kolonial Superdry Tekstil Surf&Ski Sport og Fritid Telekæden Telekommunikation The Body Shop Kosemtik Tiger of Sweden Tekstil Tippy Tekstil Tops Tekstil Trævarefabrikkernes Udsalg Møbler Tvis Køkkener Køkken og Bad United Colors of Benetton Tekstil Uno Tekstil Vila Tekstil Vinoble Vinhandler Vinspecialisten Vinhandler VVS Comfort Køkken og Bad WestWind Sport og Fritid Wolford Tekstil Wunderwear Tekstil XL Byg Byggecenter

102 102 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE BILAG 2: ORDFORKLARING BUTIK En butik er en fast forretningsenhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af f.eks. film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. HOVEDBRANCHER DAGLIGVARER Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som f.eks. madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. BEKLÆDNING Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, stof og børnetøj. ØVRIGE UDVALGSVARER Udvalgsvarer er f.eks. smykker, cykler og bøger, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som en butik med øvrigt udvalgsvarer. PLADSKRÆVENDE VAREGRUPPER Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbelbutikker, der alene forhandler møbler. KÆDEBUTIKKER Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om det pågældende udbudspunkts detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Tilstedeværelsen af kædebutikker siger også noget om, hvor attraktiv en by er at investere i for detailhandlen. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. I undersøgelsen betragtes franchisekæder som kapitalkæder. KAPITALKÆDER En kæde defineres ved at være centralt ejet og drevet (person eller selskab), og indeholder mindst fire enheder. Eksempler på kapitalkæder: Jysk, Elgiganten, Fakta, Jack & Jones, Bauhaus mv. Franchisekæder er en kæde, hvor en franchisegiver stiller et fuldt butikskoncept til rådighed for en franchisetager mod royalties. Franchisegiver udstikker retningslinjer for indkøb, markedsføring, butiksindretning m.m., mens franchisetager varetager driften. Eksempler på franchisekæder er Rema 1000, 7-eleven, Pilgrim.

103 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 103 FRIVILLIGE KÆDER Frivillige kæder er selvstændige lokale forretningsdrivende, der går sammen i et samarbejde om f.eks. markedsføring, branding og koncept. Eksempler på frivillige kæder: GuldBageren, XL-byg, Sadolin Farveland, Intersport, Tøjeksperten, Bog og Idé mv. UDEN FOR KÆDE Butikker uden for kædesamarbejde er selvstændige butikker, hvor ejeren maksimalt ejer 3 enheder. Butikker uden for kæde indgår ikke i samarbejde med andre. BRUTTOETAGEAREAL Butiksarealerne er defineret som butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, personale- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på data oplyst af de butiksdrivende, via besigtigelse og de tilgængelige oplysninger fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Det registrerede bruttoetageareal er udtryk for et øjebliksbillede af detailhandlen. OMSÆTNING Butikkernes omsætning er fra 2013 og inkl. moms. Omsætningsoplysninger for butikkerne er indhentet ved kontakt til de enkelte butikker eller besigtigelse undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er den del af omsætningen fratrukket. F.eks. vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil f.eks. omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhandelsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. HANDELSBALANCE Handelsbalancen er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis handelsbalancen for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en handelsbalance over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Handelsbalancen er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft.

104 104 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE DAGLIGVAREFORRETNINGER VAREHUSE Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer, med betjente afdelinger (f.eks. Føtex). LAVPRISVAREHUS Butikker med meget bredt varesortiment både inden for fødevarer og non-food varer. Stort sortiment af discountvarer (f.eks. Bilka). SUPERMARKED Bredt udvalg i dagligvarer, især fuldt fødevaresortiment. Selvbetjening, men høj grad af service. Flere betjente afdelinger f.eks. med slagtervarer, kioskvarer mv. (f.eks. Super Brugsen). DISCOUNTBUTIK Butikker med lavprisvarer og sparsom indretning. Sortimentsbredden og dybden er begrænset. (Rema 1000, Fakta, Netto, Aldi, LIDL). MINIMARKED Fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment, dog med ringe dybde, for eksempel på området fersk kød. (Lokal Brugsen, Nærkøb). KIOSK Mindre butikker der sælger aviser, blade, tobak, konfekture, drikkevarer og et begrænset antal fødevarer. (7-eleven, tankstationer). UDDRAG AF PLANLOVENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Planlovens seneste detailhandelsbestemmelser trådte i kraft 15. juni Hovedreglen i detailhandelsreglerne er fortsat, at detailhandelsbutikker skal placeres i den centrale del af en by, dvs. i bymidten. Der kan udlægges arealer i et lokalcenter, der udgør og forsyner mindre dele af en by, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i et lokalcenter må ikke overstige m². Endeligt kan der uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre placeres enkeltstående butikker, der tjener til lokalområdets daglige forsyning. Jf. bemærkningerne til lovgrundlaget står det beskrevet, at der primært er tale om dagligvarebutikker, som kan etableres som enkeltstående butikker. Planloven fastsætter de maksimale bruttoetagearealer for den enkelte butik til m² for dagligvarebutikker, mens der ikke er maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker i lokalcentre er m² i lokalcentre og for enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning.

105 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE 105 BILAG 3: BRANCHEFORTEGNELSE DAGLIGVARER Fremstilling af friske bageriprodukter Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer Detailhandel med drikkevarer Tobaksforretninger Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger Servicestationer Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Detailhandel med kosmetikvarer og produkter til personlig pleje Blomsterforretninger Udlejning af videobånd og videodisks BEKLÆDNING Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger Detailhandel med stof, garn, broderier mv. Tøjforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Skotøjsforretninger Babyudstyrs og børnetøjsforretninger Skotøjsforretninger Detailhandel med brugte varer i forretninger Øvrige udvalgsvarer El-installation VVS- og blikkenslagerforretninger Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning Glarmestervirksomhed Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil Detailhandel med computere, ydre enheder og software Detailhandel med telekommunikationsudstyr Radio- og tv-forretninger

106 106 DETAILHANDLEN I HJØRRING KOMMUNE Farve- og tapetforretninger Byggemarkeder og værktøjsmagasiner Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning Detailhandel med elektriske husholdningsapparater Møbelforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv. Forhandlere af musikinstrumenter Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler I.A.N. Detailhandel med bøger Detailhandel med musik- og videooptagelser Forhandlere af sports- og campingudstyr Cykel- og knallertforretninger Detailhandel med spil og legetøj Lædervareforretninger Dyrehandel Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer Optikere Fotoforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med andre varer I.A.N. Detailhandel med brugte varer i forretninger Detailhandel fra postordreforretninger Reparation af andre varer til personligt brug og husholdningsbrug SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engros- og detailhandel med campingkøretøjer, små trailere mv. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteforhandlere og havecentre Planteformering

107