12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase"

Transkript

1 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Esben Anton Schultz DAMVAD damvad.com Copyright IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

3 Indhold Indledning og sammenfatning Ases forslag til iværksætterlån Analysens resultater 4 Analyse Dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet Dimittendernes nettobidrag Omkostninger ved en iværksætterlåneordning Etablerings- og driftsomkostninger Nettogevinst ved transition fra dimittendledig til iværksætter Følsomhedsberegninger 12 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 3

4 Indledning og sammenfatning Ase foreslår, at der indføres et iværksætterlån til studerende, som ønsker at starte egen virksomhed. Formålet med lånet er at få flere studerende til at stifte virksomhed, før de etablerer sig med fast job. 2. Bidrage med viden om antallet af en dimittendårgang, som bliver iværksættere, samt deres samlede bidrag til de offentlige finanser i de første fem år efter dimission. Analysen tager udgangspunkt i de personer, der dimitterede fra en lang videregående uddannelse i Dimittenderne opdeles som iværksættere, lønmodtagere, dimittendledige eller andre efter deres arbejdsmarkedsstatus efter dimission. For at belyse de økonomiske konsekvenser beregnes iværksætterne, lønmodtagerne og de dimittendlediges offentlige nettobidrag, målt ved de samlede skattebetalinger fratrukket modtagne overførselsindkomster, over en femårig periode efter dimission. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed. Det knytter sig ikke mindst til antagelsen om, hvor stor succes de dimittendledige har som iværksættere. Følsomhedsberegninger viser imidlertid, at resultaterne overordnet ikke er følsomme over for rimelige ændringer i antagelserne. I dette notat belyses de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af at indføre iværksætterlån til kandidater som nærmer sig studieafslutning. Konkret vurderes, hvor mange, der skal benytte lånet, for at iværksætterlåneordningen er selvfinansierende. Analysen er gennemført af DAMVAD på opdrag af Ase. 1.1 Ases forslag til iværksætterlån Den foreslåede iværksætterlåneordning indeholder et iværksætterlån, som den studerende kan søge om til at starte egen virksomhed i relation til sit fagområde. Lånet udbetales månedligt og svarer til et SU-slutlån på kr. (2014-niveau). Lånet betales tilbage efter gældende regler for tilbagebetaling af SU-lån. Analysen har to formål: 1. Belyse konsekvenserne for de offentlige finanser af at øge antallet af studerende, der fortsætter som selvstændige/iværksættere efter endt uddannelse. Låneansøgningen skal indeholde en forretningsplan, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Et af godkendelseskravene er, at det skal være realistisk, at virksomheden kan være levedygtig eller formår at tiltrække investorer inden for 12 måneder. Låntager skal i låneperioden modtage vejledning i basale redskaber inden for iværksætteri og forretningsudvikling. 1.2 Analysens resultater I 2007 var der godt personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse. Heraf var ca. 1,6 pct. selvstændige i løbet af de første to år efter dimission. Disse bliver i analysen kategoriseret som iværksættere. Knap 12 pct. af de dimitterede i 2007 var ledige i mindst et halvt år i året efter afslutningen af uddannelsen. Disse benævnes i denne analyse dimittendledige. Størstedelen af disse finder efterfølgende beskæftigelse. I det lys belyser rapporten, om iværksætterlåneordningen kan give en samfundsmæssig gevinst eksempelvis i form af, at flere beskæftiges ved deres egen virksomhed, frem for som 4 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

5 dimittendledige at skulle modtage dagpenge fra det offentlige. 1 Ordningen vil være selvfinansierende, hvis Set over en femårig periode betaler iværksættere i gennemsnit mere i skat og får færre overførselsindkomster end dimittendledige. De offentlige finanser vil derfor alt andet lige styrkes, hvis en gennemsnitlig dimittendledig flyttes til at blive gennemsnitlig iværksætter. Hvis 50 dimittendledige anvender ordningen og bliver gennemsnitlige iværksættere, vil iværksætterlåneordningen være selvfinansierende i den forstand, at det øgede nettobidrag overstiger omkostningerne ved at etablere og administrere iværksætterlåneordningen. Dette svarer til 3,2 pct. af de dimittendledige fra 2007-årgangen. Hertil kommer den gruppe, som går direkte fra dimission til job, som ligeledes, under forudsætning af en i rapporten nærmere defineret succesrate for deres virksomhed, overstiger omkostningerne ved ordningen. defineret som den halvdel af iværksætterne, der har det største bidrag til de offentlige finanser. Kravene for, at ordningen bliver selvfinansierende, er højere, hvis lønmodtagere bliver iværksættere. Det skyldes, at omtrent hver fjerde iværksætter har et større nettobidrag til de offentlige finanser inden for de første fem år efter dimission end en gennemsnitlig lønmodtager. Analysen viser, at hvis minimum to ud af tre af lønmodtagerne bliver blandt de 25 pct. bedste iværksættere, vil de samlet set øge nettobidraget til de offentlige finanser. Forskellen på bidraget fra iværksættere understreger behovet for at foretage en grundig screening af ansøgningerne til iværksætterlån, således at der alene ydes lån til lovende projekter. Hvis man ved hjælp af en fornuftig screening af låneansøgningerne kan øge andelen af iværksættere, der bliver succesfulde, vil selvfinansieringsgraden blive højere. Der er generelt gevinster at hente ved iværksætterlånet, men Der er betydelig forskel på, hvor meget en iværksætter bidrager til de offentlige finanser. Over en femårig periode bidrager omtrent 57 pct. af iværksætterne mere til de offentlige finanser end en gennemsnitlig dimittendledig. Det betyder omvendt også, at 43 pct. bidrager mindre end dem, der her er kategoriseret som dimittendledige. Analysen viser, at hvis minimum 40 pct. af de dimittendledige bliver succesfulde iværksættere, vil de samlet set øge nettobidraget til de offentlige finanser, dvs. betale mere i skat og modtage færre overførselsindkomster. Succesfulde iværksættere er her 1 De afledte effekter af at starte egen virksomhed, fx innovation og øget beskæftigelse, når virksomheden vokser, er ikke belyst i denne analyse. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 5

6 Analyse 2.1 Dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet Dimittenderne placeres i de fire statusgrupper efter ordenen vist i figur 2.1. Analysen tager udgangspunkt i de personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse i løbet af år Det drejer sig om i alt personer. Ved hjælp af registerdata er det muligt at følge dem i de efterfølgende år, herunder opgøre deres skattebetalinger og overførselsindkomster. I analysen inddeles dimittenderne i fire grupper: dimittendledige, selvstændige/iværksættere, lønmodtagere eller andre. En dimittendledig er defineret som én person, der har været ledig i minimum seks måneder inden for det første år efter dimission. Hvis personen ikke kategoriseres som dimittendledig, kan personen være iværksætter, lønmodtager eller andre. Iværksættere er her afgrænset til dimittender, der på et tidspunkt i løbet af de første to år efter dimission, har været iværksætter som primær beskæftigelse. Det er således ikke et krav, at dimittenden var iværksætter i både år 2008 og De dimittender, der ikke er kategoriseret som dimittendledige eller iværksættere, bliver kategoriseret som lønmodtagere eller andre. Hvis dimittenden er død, udvandret, har beskæftigelse i udlandet, er kategoriseret uden for arbejdsstyrken, er på orlov mv., vil dimittenden være i gruppen andre. Bemærk, at der i gruppen af studerende er en gruppe af personer, som i efterfølgende år, dvs eller 2011, er iværksættere. Årsagen til, at de her ikke kategoriseres som iværksættere, er, at analysens formål er at beregne konsekvenserne af at gennemføre arbejdsmarkedstiltag her iværksætterlåneordningen over for studerende, upåagtet at de senere i karrieren bliver selvstændige. FIGUR 2.1 Arbejdsmarkedsstatus for dimittender JA Dimittend Tabel 2.2 viser antallet af personer i hver statusgruppe. Det fremgår, at 212 af de dimittender i 2007 var iværksættere i løbet af de første to år efter dimission. Det svarer til, at godt 1,6 pct. af 2007-dimittendårgangen blev iværksættere. Knap 12 pct. af dimittendårgangen var dimittendledige, mens knap 77 pct. var lønmodtagere. TABEL 2.2 Antal personer efter statusgruppe JA NEJ JA Lønmodtager? Lønmodtager Antal personer Dimittendledige Iværksættere 212 Lønmodtagere Andre Kilde: Egne beregninger på registerdata. NEJ Dimittendledig? Dimittendledig Iværksætter? Iværksætter NEJ Andre 6 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

7 Ved inddelingen af dimittenderne i de fire grupper iagttages personernes arbejdsmarkedsstatus de første to år efter dimission. Dimittendernes skatteindbetalinger, overførsler til kontanthjælp og dagpenge, samt deres nettobidrag betragtes derimod over en femårig periode efter dimission. Derved er der forsøgt at tage højde for, at nogle iværksættere vil udskyde skat i en periode ved at opspare i egen virksomhed. Dette kan særligt være relevant i de første år efter oprettelsen af en virksomhed. Endvidere vil en del af iværksætterne gå konkurs og modtage offentlige indkomstoverførsler i en periode, hvilket opfanges ved at se på en femårig periode efter dimission. Ligeledes vil de dimittendledige efter et stykke tid (sandsynligvis) få et job som lønmodtager eller iværksætter, hvorfor deres skatteindbetalinger vil stige og deres overførselsindkomster vil falde. Dette fanges igen ved at iagttage en femårig periode efter dimission. Evt. forskelle i gruppernes skattebetalinger og overførselsindkomster efter den femårige periode vil i vid udstrækning være påvirket af lang række andre faktorer, og effekten af en iværksætterlåneordning vil derfor være svær at påvise. Derfor betragtes alene nettobidrag fra dimittenderne i de første fem år efter afslutningen af uddannelsen. Dimittendernes nettobidrag fordelt på arbejdsmarkedsstatus findes i afsnit Dimittendernes nettobidrag For at belyse konsekvensen for de offentlige finanser af at flytte dimittendledige til at blive iværksættere opgøres skatteindbetalingerne og overførselsindkomsterne, der her er afgrænset til kontanthjælp og dagpenge. En række overførselsindkomster er ikke medregnet, fx barselsdagpenge, boligydelse osv., da de ikke direkte vedrører den beskæftigelsesmæssige status dvs. om vedkommende fx er iværksætter eller lønmodtager. Nettobidraget beregnes som skatteindbetalingerne fratrukket overførselsindkomsterne. Tabel 3.1 på næste side indeholder en opgørelse over skatteindbetalinger og overførselsindkomster samt nettobidraget fra 2008 og frem til og med 2012 for dimittender fra Opgørelsen er opdelt på iværksættere, lønmodtagere og dimittendledige. Herudover vises det gennemsnitlige nettobidrag for fire grupper af iværksættere: de 50 pct. mest succesfulde, de 50 pct. mindst succesfulde, de 25 pct. mest succesfulde og de 75 pct. mindst succesfulde iværksættere målt på nettobidraget fra år 2008 til år En succesfuld iværksætter er defineret som den halvdel af iværksætterne med det højeste nettobidrag. - En ikke succesfuld iværksætter er defineret som den halvdel af iværksætterne med det laveste nettobidrag. Ifølge tabel 2.3 har en gennemsnitlig dimittendledig fra år 2008 til år 2012 i alt indbetalt ca kr. i skat og modtaget kr. i overførselsindkomster i 2014-niveau. Dermed har en gennemsnitlig dimittendledig et nettobidrag på kr., hvilket svarer til knap kr. pr. år. En gennemsnitlig iværksætter har et nettobidrag på kr. fra år 2008 til år 2012, hvilket svarer til godt kr. pr. år. En gennemsnitlig lønmodtager, der dimitterede fra en lang videregående uddannelse i år 2007, betalte IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 7

8 kr. i skat og modtog kr. i kontanthjælp og dagpenge i perioden fra år 2008 til år Dette svarer til et nettobidrag på kr. fra år 2008 til år 2012 eller knap kr. pr. år. Tabellen viser, at der er markant forskel på, hvor meget iværksættere bidrager. Fx bidrog de 50 pct. mest succesfulde iværksættere i perioden fra år 2008 til år 2012 med kr., mens de 50 pct. mindst succesfulde bidrog med kr. Ifølge tabel 2.3 er den umiddelbare gevinst ved at flytte én gennemsnitlig dimittendledig til gennemsnitlig iværksætter omtrent kr. pr. år. I denne beregning er der imidlertid ikke taget højde for de offentlige udgifter til etablering af iværksætterlånet, samt de løbende driftsomkostninger. Afsnit 2.3 giver et bud på disse omkostninger. Herudover beregnes det i afsnit 2.4, hvor mange dimittendledige, der skal have succes med iværksætterlånet for, at ordningen vil være rentabel. 2.3 Omkostninger ved en iværksætterlåneordning Iværksætterlånet vil overordnet medføre øgede udgifter for staten på følgende punkter: Etablering af ordningen, herunder også markedsføring og uddannelse af personer, der skal screene ansøgningerne. Løbende drift af ordningen, herunder screening af ansøgninger, rådgivning af brugere og udbetaling af lån. Finansielle omkostninger, herunder mistede renteindtægter og manglende tilbagebetaling af lån. De faktiske omkostninger ved at etablere og drive iværksætterlåneordningen vil først kunne fastsættes, når der foreligger en detaljeret beskrivelse af, hvordan ordningen vil blive administreret. Analysen bygger derfor på et skøn baseret på erfaringer fra andre lignende ordninger. TABEL 2.3 Registeropgørelse Skat over 5 år (A) Overførsler over 5 år (B) Nettobidrag over 5 år (A-B) Gennemsnitlig nettobidrag pr. år Iværksættere - Den gennemsnitlige Den succesfulde (50 % højeste nettobidrag) - Den ikke succesfulde (50 % mindste nettobidrag) De 25 % højeste nettobidrag De 75 % mindste nettobidrag Lønmodtagere og dimittendledige - Lønmodtagere Dimittendledige Kilde: Egne beregninger på registerdata. Anm.: Tabellen viser gennemsnitlig skat, overførsler og nettobidrag for de respektive grupper af iværksættere, lønmodtagere og dimittendledige. De 2,5 pct. af personerne med hhv. de højeste og laveste nettobidrag er ikke medtaget i beregningerne. Alle beløb er angivet i 2014-niveau. 8 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

9 De seneste 20 år har der været indført en række offentlige tiltag med henblik på at øge incitamenterne til at starte egen virksomhed. I 1994 blev klippekortsordningen, der gav nystartede virksomheder 12 timers gratis rådgivning, indført. Denne blev i 1998 erstattet af iværksætterordningen Gratis rådgivning før virksomhedsstart, der skulle gøre det lettere at starte egen virksomhed i Danmark gennem rådgivning. I år 2001 blev FOIN (Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark) etableret. Innovationsmiljøernes opgave er, at investere risikovillig kapital i nystartede virksomheder og hjælpe disse med rådgivning i de tidlige faser af virksomhedsstart Etablerings- og driftsomkostninger Ase foreslår, at dimittendernes projekter skal vurderes i samarbejde mellem erhvervslivet og undervisere på dimittendernes uddannelsessted. Et af godkendelseskravene er, at projektet er realistisk og formår at være levedygtigt eller tiltrække investorer inden 12 måneder. Vurderes det, at projektet lever op til godkendelseskravene, skal Styrelsen for Videregående Uddannelser (SVU) stå for at yde et iværksætterlån svarende til SU-slutlånet til dimittenden. Det vurderes, at driftsomkostningerne til iværksætterlånet alene består af løn til personale, der skal vurdere ansøgningen, løn til medarbejderen i SVU, der skal rekvirere lånet og rådgivning til brugerne af låneordningen. Offentlig nettogevinst Foruden de løbende omkostninger vil der være omkostninger til etablering af ordningen. Det vurderes, at der vil være omkostninger til markedsføring af ordningen, samt uddannelse til personale, særligt undervisere fra universiteterne, så de er i stand til at vurdere bæredygtigheden af dimittendernes forretningsideer. Desuden vil staten i tilfælde af manglende tilbagebetaling af iværksætterlånet opleve tabte indtægter. Der vurderes ikke at være yderligere omkostninger til etablering af låneordningen, idet iværksætterlånet svarer til et SU-slutlån, og der derfor ikke skal etableres en ny låneordning. Statens alternativomkostninger ved at yde et iværksætterlån vurderes at være renten på den 10-årigestatsobligation, der i gennemsnit over perioden fra år 2008 til år 2012 var 2,945 pct. 2 Statens renteindtægter fra SU-slutlånet er diskontorenten plus 1 pct. 3 Den gennemsnitlige diskontorente var fra år 2008 til år ,53 pct. 4 På den baggrund vurderes det, at statens alternativomkostninger ved lånet tilnærmelsesvis vil modsvares af statens renteindtægter af iværksætterlånet. Derfor medtages statens alternativomkostninger og renteindtægter ikke i beregningen. For at vurdere låneordningens selvfinansieringsgrad, vil det således være nødvendigt at foretage et skøn over følgende omkostninger: - Etableringsomkostninger o Uddannelse af personale. o Markedsføring af ordningen. - Driftsomkostninger o Løn til medarbejder i SVU. o Løn til undervisere til screening. o Rådgivning og kurser til brugere. - Andre omkostninger o Tabte indtægter ved manglende tilbagebetaling af iværksætterlån. Omkostningerne til iværksætterlåneordningen er opsummeret i tabel 4.1 nedenfor. 2 Statistikbanken: Tabel MPK3. 3 Borger.dk. 4 Statistikbanken: Tabel MPK3. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 9

10 Udgifterne i tabel 4.1 til markedsføring og uddannelse er baseret på information fra den tidligere ordning Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart. Her er der anvendt markedsføringsomkostninger på kr. (1999-niveau) pr. rådgivningscenter. Dette beløb fremskrives ved brug af nettoprisindekset og gives til de nuværende otte danske universiteter, hvilket giver en samlet udgift til markedsføring på kr. (2014-niveau) og fremskrevet med nettoprisindekset. Der anvendes en timeløn på 360 kr. (2014-niveau). Det antages, at personale fra erhvervslivet vil blive aflønnet med samme takst. En gennemsnitlig medarbejder i en styrelse tjente ifølge Djøfs lønstatistik og fremskrevet med nettoprisindekset 208 kr. (2014-niveau) i timen. Det antages, at det i gennemsnit tager ½ time pr. lån. Det antages, at undervisernes viden inden for dimittendernes projektemner i sig selv vil være tilstrækkelig til at give en vurdering af projekternes kvalitet og levedygtighed. Derfor afsættes kun et mindre beløb til uddannelse af underviserne, der dækker uddannelse inden for forretningsviden, som det må antages, at de fleste af underviserne har begrænset viden om. Dette beløb er anslået til kr. (2014-niveau) 5. Aflønning af personale i forbindelse med screening af projektansøgninger er beregnet ud fra Djøfs lønstatistik for undervisere ved højere læreanstalter fra Rådgivning og kurser til brugerne af lånet skal foregå i den periode, hvor iværksætteren modtager iværksætterlånet. Rådgivningen kan, inden for en ramme af kr., eksempelvis ske gennem kurser i Erhvervsstyrelsen. Omkostningen til rådgivning og kurser til iværksætteren er fastlagt ud fra viden fra ordningen Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart og fremskrevet med nettoprisindekset. Gennemsnitligt 10,8 pct. af de personer, der i perioden fra år 2008 til år 2011 havde et SU-lån, misligholdte dette. 6 Det antages, at der ligeledes vil være TABEL 2.4 Omkostninger ved iværksætterlån Etablerings- og løbende omkostning i kr niveau Etableringsomkostninger Markedsføring i alt Diverse omkostninger, herunder uddannelse af personale i alt Etableringsomkostninger i alt Løbende driftsomkostninger Aflønning i forbindelse med screening af projektansøgning 360 pr time á 7½ timer pr. bruger Aflønning i forbindelse med for lånerekvirering (SVU) 208 pr time á ½ timer pr. bruger 104 Rådgivning og kurser for brugere af låneordningen pr. bruger Misligholdte lån pr. bruger Løbende omkostninger i alt pr. bruger Kilde: Evaluering af Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart 1999, Djøfs Lønstatistik, Styrelsen for Videregående Uddannelser (papir om SU-støtte og SU-gæld fra 2011), 5 Lignende udgifter er fundet i Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart og fremskrevet med nettoprisindekset. 6 Styrelsen for Videregående Uddannelser (papir om SU-Støtte og SUgæld fra 2011) 10 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

11 10,8 pct. af de personer, der modtager iværksætterlånet, som vil misligholde dette. SU-slutlånssatsen er kr og med en antagelse om, at alle modtager lånet i 12 måneder giver dette en enhedsomkostning på kr pr. lån. 1. Hvor mange gennemsnitlige dimittendledige, der succesfuldt skal flyttes til gennemsnitlige iværksættere, for at ordningen vil have en selvfinansieringsgrad på 100 pct. (break-even). De samlede etableringsomkostninger vil i henhold til tabel 4.1 være kr. (2014-niveau), og disse er ens uanset, hvor mange dimittender, der benytter ordningen. Driftsomkostningerne afhænger af antallet af dimittender, der benytter låneordningen, samt hvor mange timer en underviser anvender til at bedømme dimittendernes projekter, og hvor lang tid det tager for SVU-medarbejderen at rekvirere et SU-slutlån. Der foretages følsomhedsberegninger af driftsomkostningerne i afsnit Nettogevinst ved transition fra dimittendledig til iværksætter Ud fra en vurdering af statens indtægter og udgifter til etablering af iværksætterlånet, samt deres løbende driftsomkostninger af iværksætterlånet, er der foretaget en række konsekvensberegninger. Selvfinansieringsgraden er defineret ved de offentlige indtægter ved låneordningen divideret med de samlede offentlige udgifter til etablering og drift. Hvis selvfinansieringsgraden er 100 pct., betyder det, at det øgede nettobidrag fra de nye iværksættere præcis modsvarer de offentlige udgifter til etablering og drift. Hvis nettobidraget er højere end de offentlige udgifter, vil selvfinansieringsgraden være højere end 100 pct. 2. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere. 3. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 100 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere. TABEL 2.5 Konsekvensberegninger 1. Antal gennemsnitlige dimittendledige der skal flyttes til gennemsnitlige iværksættere for at break-even opnås 2. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 gennemsnitlige iværksættere 3. Flytter 100 gennemsnitlige dimittendledige til 100 gennemsnitlige iværksættere 4. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 mindre succesfulde iværksættere 5. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 meget succesfulde iværksættere Antal personer 49 Offentlig nettogevinst Selvfinansieringsgrad kr. 101 % kr. 126 % kr % kr. 350 % Kilde: Egne beregninger på registerdata. Note: Selvfinansieringsgraden er defineret ved de samlede offentlige indtægter divideret med de samlede offentlige udgifter i pct. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 11

12 4. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til mindre succesfulde iværksættere. 5. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til meget succesfulde iværksættere. I alle beregningerne er det antaget, at medarbejderen i SVU bruger en halv time pr. lån, samt at underviseren bruger 7,5 timer på at screene. Dimittendernes skattebetalinger og overførselsindkomster opgøres for en periode på fem år efter dimission. Ved beregningen af selvfinansieringsgraden anvendes det årlige, gennemsnitlige nettobidrag for disse fem år. Dermed skal resultaterne forstås som et gennemsnitligt bidrag over en femårig periode, eller alternativt som det gennemsnitlige årlige bidrag på tværs af dimittendårgange, når ordningen har kørt i fem år eller mere. I henhold til tabel 2.5 er det umiddelbare resultat, at iværksætterlåneordningen er 100 pct. selvfinansierende, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 49 gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere. Det skyldes, at gennemsnitlige iværksættere over en femårig periode har et større nettobidrag end en gennemsnitlig dimittendledig, samt at etablerings- og driftsomkostningerne til låneordningen er relativt beskedne. Lykkes det succesfuldt at flytte 100 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere, vil ordningen have en selvfinansieringsgrad på 126 pct. Det svarer til, at de offentlige indtægter af iværksætterlåneordningen er 1,26 gange større end de offentlige udgifter ved ordningen. Af tabel 2.5 bemærkes det, at der er stor forskel på selvfinansieringsgraden afhængig af, hvor stor succes den dimittendledige har som iværksætter. Bliver eksempelvis 50 gennemsnitlige dimittendledige lige så succesfulde, som de 50 pct. mest succesfulde iværksættere, vil selvfinansieringsgraden være 350 pct. Hvis de 50 gennemsnitlige dimittendledige, der flyttes til at blive iværksættere, opnår samme nettobidrag, som de 50 pct. mindst succesfulde iværksættere, medfører låneordningen en merudgift for staten. Det skyldes, at de dimittendledige i gennemsnit har et større nettobidrag end de mindst succesfulde iværksættere Følsomhedsberegninger Analysens resultater er forbundet med en vis usikkerhed. Det knytter sig ikke mindst til antagelsen om, hvor stor succes de dimittendledige har som iværksættere. Herudover kan resultaterne være følsomme over for fastsættelsen af de offentlige udgifter til etablering og drift af iværksætterlåneordningen. For at teste resultaternes robusthed foretages der derfor følsomhedsanalyser. Succes som iværksættere I henhold til afsnit 2.4 er resultaterne afhængige af, hvor meget succes de dimittendledige har som iværksættere. Hvis de dimittendledige bliver meget succesfulde som iværksættere, er der store gevinster at hente ved iværksætterlåneordningen, mens nettobidraget vil falde betydeligt, hvis de dimittendledige har meget lidt succes som iværksætter. Figur 2.6 angiver fordelingen af iværksætteres nettobidrag, samt nettobidraget for en gennemsnitlig dimittendledig og en gennemsnitlig lønmodtager. Heraf fremgår, hvor meget succes en dimittendledig eller en lønmodtager minimum skal have som iværksætter for, at iværksætterlåneordningen vil blive rentabel på sigt. 12 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

13 FIGUR 2.6 Iværksætteres nettobidrag fordelt over fraktiler Iværksætter Gennemsnitlig dimittendledig Gennemsnitlig lønmodtager Det øgede nettobidrag i forhold til en gennemsnitlig dimittendledig fra en succesfuld iværksætter 7, er i gennemsnit større, end det lavere nettobidrag fra en ikke succesfuld iværksætter. Derfor vil nettobidraget fra de nye iværksættere øges, hvis minimum 40 pct. klarer sig lige så godt, som den succesfulde iværksætter Fraktil Kilde: Egne beregninger på registerdata. Med andre ord skal mindst 40 pct. af iværksætterne være succesfulde for, at iværksætterlåneordningen på sigt vil være selvfinansierende. Hvis man kigger på iværksætterne fra 2007-årgangen er 50 pct. af dem succesfulde det følger af definitionen i kapitel 3. Det vil sige, at det ikke er et krav, at de nye iværksættere fra iværksætterlåneordningen klarer sig lige så godt, som den faktiske gruppe af iværksættere, for at ordningen er selvfinansierende på sigt. Figur 5.2 viser bl.a., at 43 pct. af iværksætterne fra 2007-årgangen havde et lavere nettobidrag inden for en femårig periode til de offentlige finanser end en gennemsnitlig dimittendledig. Hvis en gennemsnitlig dimittendledig, der flyttes til at være iværksætter, klarer sig dårligere end 43 pct.-fraktilen for iværksættere, vil nettobidraget samlet set falde. Dermed vil låneordningen aldrig blive selvfinansierende. Tilsvarende viser figur 5.2, at omtrent hver fjerde iværksætter har et højere bidrag end en gennemsnitlig lønmodtager. Tages der udgangspunkt i lønmodtagerne vil iværksætterlåneordningen være selvfinansierende, hvis to ud af tre iværksættere bliver blandt de 25 pct. bedste. Klarer den dimittendledige sig derimod bedre end 43 pct.-fraktilen, vil iværksætterlåneordningen på sigt blive selvfinansierende. Det er således afgørende, at underviserne formår at screene dimittendernes projekter grundigt og med god forståelse for, hvilke projekter, der er overlevelsesdygtige i markedet. 7 Succesfulde iværksættere i figur 5.2 ligger til højre for 50 pct.-fraktilen. Ikke succesfulde iværksættere ligger til venstre. Se kapitel 3 for definition af succesfulde og ikke succesfulde iværksættere. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 13

14 Undervisernes vurderingstid Det er ikke afgjort, hvor lang tid en underviser skal bruge på at vurdere en dimittends iværksætterprojekt, ligesom det kan være svingende på tværs af projekter og studieretninger. På den baggrund er der foretaget en følsomhedsanalyse af resultaternes robusthed over for ændringer i underviserens vurderingstid. Tabel 2.7 angiver antallet af personer, der skal flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere for at ordningen er selvfinansierende. TABEL 2.7 Robusthed over for ændringer i underviserens vurderingstid Antal personer Det tager 3 timer for en underviser at vurdere et projekt Det tager 7,5 timer for en underviser at vurdere et projekt Det tager 10 timer for en underviser at vurdere et projekt Kilde: Egne beregninger på registerdata. Resultaterne viser sig at være relativt lidt følsomme over for ændringer i den tid, underviseren anvender til at vurdere bæredygtigheden af dimittendernes projekter. For eksempel ses det af tabel 2.7, at 45 personer skal flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere, når underviseren bruger 3 timer på at vurdere holdbarheden af et projekt, for at ordningen er selvfinansierende. Antages det i stedet, at underviseren anvender 10 timer på at vurdere et projekt, skal 53 personer flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere, for at ordningen er selvfinansierende. 14 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

15 Grensen 13 N-0159 Oslo Waterfront Building Klarabergsviadukten 63 SE Stockholm Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet 1. Indledning...2 2. Sammenfatning...3 3. Beskrivelse af analysemetode...6 4. Sygeplejersker...8 4.1. Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt...8 4.2. Beskæftigelse

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2016/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/16832 Fremsat den

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK

BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK 16. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: 19.000 BESKÆFTIGEDE PÅ FOA-OMRÅDET UDEN ØKONOMISK SIKKERHEDSNET Analysen viser, at 8 ud af 10 beskæftigede

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere