12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

Transkript

1 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Esben Anton Schultz DAMVAD damvad.com Copyright IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

3 Indhold Indledning og sammenfatning Ases forslag til iværksætterlån Analysens resultater 4 Analyse Dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet Dimittendernes nettobidrag Omkostninger ved en iværksætterlåneordning Etablerings- og driftsomkostninger Nettogevinst ved transition fra dimittendledig til iværksætter Følsomhedsberegninger 12 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 3

4 Indledning og sammenfatning Ase foreslår, at der indføres et iværksætterlån til studerende, som ønsker at starte egen virksomhed. Formålet med lånet er at få flere studerende til at stifte virksomhed, før de etablerer sig med fast job. 2. Bidrage med viden om antallet af en dimittendårgang, som bliver iværksættere, samt deres samlede bidrag til de offentlige finanser i de første fem år efter dimission. Analysen tager udgangspunkt i de personer, der dimitterede fra en lang videregående uddannelse i Dimittenderne opdeles som iværksættere, lønmodtagere, dimittendledige eller andre efter deres arbejdsmarkedsstatus efter dimission. For at belyse de økonomiske konsekvenser beregnes iværksætterne, lønmodtagerne og de dimittendlediges offentlige nettobidrag, målt ved de samlede skattebetalinger fratrukket modtagne overførselsindkomster, over en femårig periode efter dimission. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed. Det knytter sig ikke mindst til antagelsen om, hvor stor succes de dimittendledige har som iværksættere. Følsomhedsberegninger viser imidlertid, at resultaterne overordnet ikke er følsomme over for rimelige ændringer i antagelserne. I dette notat belyses de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af at indføre iværksætterlån til kandidater som nærmer sig studieafslutning. Konkret vurderes, hvor mange, der skal benytte lånet, for at iværksætterlåneordningen er selvfinansierende. Analysen er gennemført af DAMVAD på opdrag af Ase. 1.1 Ases forslag til iværksætterlån Den foreslåede iværksætterlåneordning indeholder et iværksætterlån, som den studerende kan søge om til at starte egen virksomhed i relation til sit fagområde. Lånet udbetales månedligt og svarer til et SU-slutlån på kr. (2014-niveau). Lånet betales tilbage efter gældende regler for tilbagebetaling af SU-lån. Analysen har to formål: 1. Belyse konsekvenserne for de offentlige finanser af at øge antallet af studerende, der fortsætter som selvstændige/iværksættere efter endt uddannelse. Låneansøgningen skal indeholde en forretningsplan, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Et af godkendelseskravene er, at det skal være realistisk, at virksomheden kan være levedygtig eller formår at tiltrække investorer inden for 12 måneder. Låntager skal i låneperioden modtage vejledning i basale redskaber inden for iværksætteri og forretningsudvikling. 1.2 Analysens resultater I 2007 var der godt personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse. Heraf var ca. 1,6 pct. selvstændige i løbet af de første to år efter dimission. Disse bliver i analysen kategoriseret som iværksættere. Knap 12 pct. af de dimitterede i 2007 var ledige i mindst et halvt år i året efter afslutningen af uddannelsen. Disse benævnes i denne analyse dimittendledige. Størstedelen af disse finder efterfølgende beskæftigelse. I det lys belyser rapporten, om iværksætterlåneordningen kan give en samfundsmæssig gevinst eksempelvis i form af, at flere beskæftiges ved deres egen virksomhed, frem for som 4 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

5 dimittendledige at skulle modtage dagpenge fra det offentlige. 1 Ordningen vil være selvfinansierende, hvis Set over en femårig periode betaler iværksættere i gennemsnit mere i skat og får færre overførselsindkomster end dimittendledige. De offentlige finanser vil derfor alt andet lige styrkes, hvis en gennemsnitlig dimittendledig flyttes til at blive gennemsnitlig iværksætter. Hvis 50 dimittendledige anvender ordningen og bliver gennemsnitlige iværksættere, vil iværksætterlåneordningen være selvfinansierende i den forstand, at det øgede nettobidrag overstiger omkostningerne ved at etablere og administrere iværksætterlåneordningen. Dette svarer til 3,2 pct. af de dimittendledige fra 2007-årgangen. Hertil kommer den gruppe, som går direkte fra dimission til job, som ligeledes, under forudsætning af en i rapporten nærmere defineret succesrate for deres virksomhed, overstiger omkostningerne ved ordningen. defineret som den halvdel af iværksætterne, der har det største bidrag til de offentlige finanser. Kravene for, at ordningen bliver selvfinansierende, er højere, hvis lønmodtagere bliver iværksættere. Det skyldes, at omtrent hver fjerde iværksætter har et større nettobidrag til de offentlige finanser inden for de første fem år efter dimission end en gennemsnitlig lønmodtager. Analysen viser, at hvis minimum to ud af tre af lønmodtagerne bliver blandt de 25 pct. bedste iværksættere, vil de samlet set øge nettobidraget til de offentlige finanser. Forskellen på bidraget fra iværksættere understreger behovet for at foretage en grundig screening af ansøgningerne til iværksætterlån, således at der alene ydes lån til lovende projekter. Hvis man ved hjælp af en fornuftig screening af låneansøgningerne kan øge andelen af iværksættere, der bliver succesfulde, vil selvfinansieringsgraden blive højere. Der er generelt gevinster at hente ved iværksætterlånet, men Der er betydelig forskel på, hvor meget en iværksætter bidrager til de offentlige finanser. Over en femårig periode bidrager omtrent 57 pct. af iværksætterne mere til de offentlige finanser end en gennemsnitlig dimittendledig. Det betyder omvendt også, at 43 pct. bidrager mindre end dem, der her er kategoriseret som dimittendledige. Analysen viser, at hvis minimum 40 pct. af de dimittendledige bliver succesfulde iværksættere, vil de samlet set øge nettobidraget til de offentlige finanser, dvs. betale mere i skat og modtage færre overførselsindkomster. Succesfulde iværksættere er her 1 De afledte effekter af at starte egen virksomhed, fx innovation og øget beskæftigelse, når virksomheden vokser, er ikke belyst i denne analyse. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 5

6 Analyse 2.1 Dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet Dimittenderne placeres i de fire statusgrupper efter ordenen vist i figur 2.1. Analysen tager udgangspunkt i de personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse i løbet af år Det drejer sig om i alt personer. Ved hjælp af registerdata er det muligt at følge dem i de efterfølgende år, herunder opgøre deres skattebetalinger og overførselsindkomster. I analysen inddeles dimittenderne i fire grupper: dimittendledige, selvstændige/iværksættere, lønmodtagere eller andre. En dimittendledig er defineret som én person, der har været ledig i minimum seks måneder inden for det første år efter dimission. Hvis personen ikke kategoriseres som dimittendledig, kan personen være iværksætter, lønmodtager eller andre. Iværksættere er her afgrænset til dimittender, der på et tidspunkt i løbet af de første to år efter dimission, har været iværksætter som primær beskæftigelse. Det er således ikke et krav, at dimittenden var iværksætter i både år 2008 og De dimittender, der ikke er kategoriseret som dimittendledige eller iværksættere, bliver kategoriseret som lønmodtagere eller andre. Hvis dimittenden er død, udvandret, har beskæftigelse i udlandet, er kategoriseret uden for arbejdsstyrken, er på orlov mv., vil dimittenden være i gruppen andre. Bemærk, at der i gruppen af studerende er en gruppe af personer, som i efterfølgende år, dvs eller 2011, er iværksættere. Årsagen til, at de her ikke kategoriseres som iværksættere, er, at analysens formål er at beregne konsekvenserne af at gennemføre arbejdsmarkedstiltag her iværksætterlåneordningen over for studerende, upåagtet at de senere i karrieren bliver selvstændige. FIGUR 2.1 Arbejdsmarkedsstatus for dimittender JA Dimittend Tabel 2.2 viser antallet af personer i hver statusgruppe. Det fremgår, at 212 af de dimittender i 2007 var iværksættere i løbet af de første to år efter dimission. Det svarer til, at godt 1,6 pct. af 2007-dimittendårgangen blev iværksættere. Knap 12 pct. af dimittendårgangen var dimittendledige, mens knap 77 pct. var lønmodtagere. TABEL 2.2 Antal personer efter statusgruppe JA NEJ JA Lønmodtager? Lønmodtager Antal personer Dimittendledige Iværksættere 212 Lønmodtagere Andre Kilde: Egne beregninger på registerdata. NEJ Dimittendledig? Dimittendledig Iværksætter? Iværksætter NEJ Andre 6 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

7 Ved inddelingen af dimittenderne i de fire grupper iagttages personernes arbejdsmarkedsstatus de første to år efter dimission. Dimittendernes skatteindbetalinger, overførsler til kontanthjælp og dagpenge, samt deres nettobidrag betragtes derimod over en femårig periode efter dimission. Derved er der forsøgt at tage højde for, at nogle iværksættere vil udskyde skat i en periode ved at opspare i egen virksomhed. Dette kan særligt være relevant i de første år efter oprettelsen af en virksomhed. Endvidere vil en del af iværksætterne gå konkurs og modtage offentlige indkomstoverførsler i en periode, hvilket opfanges ved at se på en femårig periode efter dimission. Ligeledes vil de dimittendledige efter et stykke tid (sandsynligvis) få et job som lønmodtager eller iværksætter, hvorfor deres skatteindbetalinger vil stige og deres overførselsindkomster vil falde. Dette fanges igen ved at iagttage en femårig periode efter dimission. Evt. forskelle i gruppernes skattebetalinger og overførselsindkomster efter den femårige periode vil i vid udstrækning være påvirket af lang række andre faktorer, og effekten af en iværksætterlåneordning vil derfor være svær at påvise. Derfor betragtes alene nettobidrag fra dimittenderne i de første fem år efter afslutningen af uddannelsen. Dimittendernes nettobidrag fordelt på arbejdsmarkedsstatus findes i afsnit Dimittendernes nettobidrag For at belyse konsekvensen for de offentlige finanser af at flytte dimittendledige til at blive iværksættere opgøres skatteindbetalingerne og overførselsindkomsterne, der her er afgrænset til kontanthjælp og dagpenge. En række overførselsindkomster er ikke medregnet, fx barselsdagpenge, boligydelse osv., da de ikke direkte vedrører den beskæftigelsesmæssige status dvs. om vedkommende fx er iværksætter eller lønmodtager. Nettobidraget beregnes som skatteindbetalingerne fratrukket overførselsindkomsterne. Tabel 3.1 på næste side indeholder en opgørelse over skatteindbetalinger og overførselsindkomster samt nettobidraget fra 2008 og frem til og med 2012 for dimittender fra Opgørelsen er opdelt på iværksættere, lønmodtagere og dimittendledige. Herudover vises det gennemsnitlige nettobidrag for fire grupper af iværksættere: de 50 pct. mest succesfulde, de 50 pct. mindst succesfulde, de 25 pct. mest succesfulde og de 75 pct. mindst succesfulde iværksættere målt på nettobidraget fra år 2008 til år En succesfuld iværksætter er defineret som den halvdel af iværksætterne med det højeste nettobidrag. - En ikke succesfuld iværksætter er defineret som den halvdel af iværksætterne med det laveste nettobidrag. Ifølge tabel 2.3 har en gennemsnitlig dimittendledig fra år 2008 til år 2012 i alt indbetalt ca kr. i skat og modtaget kr. i overførselsindkomster i 2014-niveau. Dermed har en gennemsnitlig dimittendledig et nettobidrag på kr., hvilket svarer til knap kr. pr. år. En gennemsnitlig iværksætter har et nettobidrag på kr. fra år 2008 til år 2012, hvilket svarer til godt kr. pr. år. En gennemsnitlig lønmodtager, der dimitterede fra en lang videregående uddannelse i år 2007, betalte IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 7

8 kr. i skat og modtog kr. i kontanthjælp og dagpenge i perioden fra år 2008 til år Dette svarer til et nettobidrag på kr. fra år 2008 til år 2012 eller knap kr. pr. år. Tabellen viser, at der er markant forskel på, hvor meget iværksættere bidrager. Fx bidrog de 50 pct. mest succesfulde iværksættere i perioden fra år 2008 til år 2012 med kr., mens de 50 pct. mindst succesfulde bidrog med kr. Ifølge tabel 2.3 er den umiddelbare gevinst ved at flytte én gennemsnitlig dimittendledig til gennemsnitlig iværksætter omtrent kr. pr. år. I denne beregning er der imidlertid ikke taget højde for de offentlige udgifter til etablering af iværksætterlånet, samt de løbende driftsomkostninger. Afsnit 2.3 giver et bud på disse omkostninger. Herudover beregnes det i afsnit 2.4, hvor mange dimittendledige, der skal have succes med iværksætterlånet for, at ordningen vil være rentabel. 2.3 Omkostninger ved en iværksætterlåneordning Iværksætterlånet vil overordnet medføre øgede udgifter for staten på følgende punkter: Etablering af ordningen, herunder også markedsføring og uddannelse af personer, der skal screene ansøgningerne. Løbende drift af ordningen, herunder screening af ansøgninger, rådgivning af brugere og udbetaling af lån. Finansielle omkostninger, herunder mistede renteindtægter og manglende tilbagebetaling af lån. De faktiske omkostninger ved at etablere og drive iværksætterlåneordningen vil først kunne fastsættes, når der foreligger en detaljeret beskrivelse af, hvordan ordningen vil blive administreret. Analysen bygger derfor på et skøn baseret på erfaringer fra andre lignende ordninger. TABEL 2.3 Registeropgørelse Skat over 5 år (A) Overførsler over 5 år (B) Nettobidrag over 5 år (A-B) Gennemsnitlig nettobidrag pr. år Iværksættere - Den gennemsnitlige Den succesfulde (50 % højeste nettobidrag) - Den ikke succesfulde (50 % mindste nettobidrag) De 25 % højeste nettobidrag De 75 % mindste nettobidrag Lønmodtagere og dimittendledige - Lønmodtagere Dimittendledige Kilde: Egne beregninger på registerdata. Anm.: Tabellen viser gennemsnitlig skat, overførsler og nettobidrag for de respektive grupper af iværksættere, lønmodtagere og dimittendledige. De 2,5 pct. af personerne med hhv. de højeste og laveste nettobidrag er ikke medtaget i beregningerne. Alle beløb er angivet i 2014-niveau. 8 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

9 De seneste 20 år har der været indført en række offentlige tiltag med henblik på at øge incitamenterne til at starte egen virksomhed. I 1994 blev klippekortsordningen, der gav nystartede virksomheder 12 timers gratis rådgivning, indført. Denne blev i 1998 erstattet af iværksætterordningen Gratis rådgivning før virksomhedsstart, der skulle gøre det lettere at starte egen virksomhed i Danmark gennem rådgivning. I år 2001 blev FOIN (Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark) etableret. Innovationsmiljøernes opgave er, at investere risikovillig kapital i nystartede virksomheder og hjælpe disse med rådgivning i de tidlige faser af virksomhedsstart Etablerings- og driftsomkostninger Ase foreslår, at dimittendernes projekter skal vurderes i samarbejde mellem erhvervslivet og undervisere på dimittendernes uddannelsessted. Et af godkendelseskravene er, at projektet er realistisk og formår at være levedygtigt eller tiltrække investorer inden 12 måneder. Vurderes det, at projektet lever op til godkendelseskravene, skal Styrelsen for Videregående Uddannelser (SVU) stå for at yde et iværksætterlån svarende til SU-slutlånet til dimittenden. Det vurderes, at driftsomkostningerne til iværksætterlånet alene består af løn til personale, der skal vurdere ansøgningen, løn til medarbejderen i SVU, der skal rekvirere lånet og rådgivning til brugerne af låneordningen. Offentlig nettogevinst Foruden de løbende omkostninger vil der være omkostninger til etablering af ordningen. Det vurderes, at der vil være omkostninger til markedsføring af ordningen, samt uddannelse til personale, særligt undervisere fra universiteterne, så de er i stand til at vurdere bæredygtigheden af dimittendernes forretningsideer. Desuden vil staten i tilfælde af manglende tilbagebetaling af iværksætterlånet opleve tabte indtægter. Der vurderes ikke at være yderligere omkostninger til etablering af låneordningen, idet iværksætterlånet svarer til et SU-slutlån, og der derfor ikke skal etableres en ny låneordning. Statens alternativomkostninger ved at yde et iværksætterlån vurderes at være renten på den 10-årigestatsobligation, der i gennemsnit over perioden fra år 2008 til år 2012 var 2,945 pct. 2 Statens renteindtægter fra SU-slutlånet er diskontorenten plus 1 pct. 3 Den gennemsnitlige diskontorente var fra år 2008 til år ,53 pct. 4 På den baggrund vurderes det, at statens alternativomkostninger ved lånet tilnærmelsesvis vil modsvares af statens renteindtægter af iværksætterlånet. Derfor medtages statens alternativomkostninger og renteindtægter ikke i beregningen. For at vurdere låneordningens selvfinansieringsgrad, vil det således være nødvendigt at foretage et skøn over følgende omkostninger: - Etableringsomkostninger o Uddannelse af personale. o Markedsføring af ordningen. - Driftsomkostninger o Løn til medarbejder i SVU. o Løn til undervisere til screening. o Rådgivning og kurser til brugere. - Andre omkostninger o Tabte indtægter ved manglende tilbagebetaling af iværksætterlån. Omkostningerne til iværksætterlåneordningen er opsummeret i tabel 4.1 nedenfor. 2 Statistikbanken: Tabel MPK3. 3 Borger.dk. 4 Statistikbanken: Tabel MPK3. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 9

10 Udgifterne i tabel 4.1 til markedsføring og uddannelse er baseret på information fra den tidligere ordning Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart. Her er der anvendt markedsføringsomkostninger på kr. (1999-niveau) pr. rådgivningscenter. Dette beløb fremskrives ved brug af nettoprisindekset og gives til de nuværende otte danske universiteter, hvilket giver en samlet udgift til markedsføring på kr. (2014-niveau) og fremskrevet med nettoprisindekset. Der anvendes en timeløn på 360 kr. (2014-niveau). Det antages, at personale fra erhvervslivet vil blive aflønnet med samme takst. En gennemsnitlig medarbejder i en styrelse tjente ifølge Djøfs lønstatistik og fremskrevet med nettoprisindekset 208 kr. (2014-niveau) i timen. Det antages, at det i gennemsnit tager ½ time pr. lån. Det antages, at undervisernes viden inden for dimittendernes projektemner i sig selv vil være tilstrækkelig til at give en vurdering af projekternes kvalitet og levedygtighed. Derfor afsættes kun et mindre beløb til uddannelse af underviserne, der dækker uddannelse inden for forretningsviden, som det må antages, at de fleste af underviserne har begrænset viden om. Dette beløb er anslået til kr. (2014-niveau) 5. Aflønning af personale i forbindelse med screening af projektansøgninger er beregnet ud fra Djøfs lønstatistik for undervisere ved højere læreanstalter fra Rådgivning og kurser til brugerne af lånet skal foregå i den periode, hvor iværksætteren modtager iværksætterlånet. Rådgivningen kan, inden for en ramme af kr., eksempelvis ske gennem kurser i Erhvervsstyrelsen. Omkostningen til rådgivning og kurser til iværksætteren er fastlagt ud fra viden fra ordningen Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart og fremskrevet med nettoprisindekset. Gennemsnitligt 10,8 pct. af de personer, der i perioden fra år 2008 til år 2011 havde et SU-lån, misligholdte dette. 6 Det antages, at der ligeledes vil være TABEL 2.4 Omkostninger ved iværksætterlån Etablerings- og løbende omkostning i kr niveau Etableringsomkostninger Markedsføring i alt Diverse omkostninger, herunder uddannelse af personale i alt Etableringsomkostninger i alt Løbende driftsomkostninger Aflønning i forbindelse med screening af projektansøgning 360 pr time á 7½ timer pr. bruger Aflønning i forbindelse med for lånerekvirering (SVU) 208 pr time á ½ timer pr. bruger 104 Rådgivning og kurser for brugere af låneordningen pr. bruger Misligholdte lån pr. bruger Løbende omkostninger i alt pr. bruger Kilde: Evaluering af Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart 1999, Djøfs Lønstatistik, Styrelsen for Videregående Uddannelser (papir om SU-støtte og SU-gæld fra 2011), 5 Lignende udgifter er fundet i Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart og fremskrevet med nettoprisindekset. 6 Styrelsen for Videregående Uddannelser (papir om SU-Støtte og SUgæld fra 2011) 10 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

11 10,8 pct. af de personer, der modtager iværksætterlånet, som vil misligholde dette. SU-slutlånssatsen er kr og med en antagelse om, at alle modtager lånet i 12 måneder giver dette en enhedsomkostning på kr pr. lån. 1. Hvor mange gennemsnitlige dimittendledige, der succesfuldt skal flyttes til gennemsnitlige iværksættere, for at ordningen vil have en selvfinansieringsgrad på 100 pct. (break-even). De samlede etableringsomkostninger vil i henhold til tabel 4.1 være kr. (2014-niveau), og disse er ens uanset, hvor mange dimittender, der benytter ordningen. Driftsomkostningerne afhænger af antallet af dimittender, der benytter låneordningen, samt hvor mange timer en underviser anvender til at bedømme dimittendernes projekter, og hvor lang tid det tager for SVU-medarbejderen at rekvirere et SU-slutlån. Der foretages følsomhedsberegninger af driftsomkostningerne i afsnit Nettogevinst ved transition fra dimittendledig til iværksætter Ud fra en vurdering af statens indtægter og udgifter til etablering af iværksætterlånet, samt deres løbende driftsomkostninger af iværksætterlånet, er der foretaget en række konsekvensberegninger. Selvfinansieringsgraden er defineret ved de offentlige indtægter ved låneordningen divideret med de samlede offentlige udgifter til etablering og drift. Hvis selvfinansieringsgraden er 100 pct., betyder det, at det øgede nettobidrag fra de nye iværksættere præcis modsvarer de offentlige udgifter til etablering og drift. Hvis nettobidraget er højere end de offentlige udgifter, vil selvfinansieringsgraden være højere end 100 pct. 2. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere. 3. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 100 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere. TABEL 2.5 Konsekvensberegninger 1. Antal gennemsnitlige dimittendledige der skal flyttes til gennemsnitlige iværksættere for at break-even opnås 2. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 gennemsnitlige iværksættere 3. Flytter 100 gennemsnitlige dimittendledige til 100 gennemsnitlige iværksættere 4. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 mindre succesfulde iværksættere 5. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 meget succesfulde iværksættere Antal personer 49 Offentlig nettogevinst Selvfinansieringsgrad kr. 101 % kr. 126 % kr % kr. 350 % Kilde: Egne beregninger på registerdata. Note: Selvfinansieringsgraden er defineret ved de samlede offentlige indtægter divideret med de samlede offentlige udgifter i pct. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 11

12 4. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til mindre succesfulde iværksættere. 5. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til meget succesfulde iværksættere. I alle beregningerne er det antaget, at medarbejderen i SVU bruger en halv time pr. lån, samt at underviseren bruger 7,5 timer på at screene. Dimittendernes skattebetalinger og overførselsindkomster opgøres for en periode på fem år efter dimission. Ved beregningen af selvfinansieringsgraden anvendes det årlige, gennemsnitlige nettobidrag for disse fem år. Dermed skal resultaterne forstås som et gennemsnitligt bidrag over en femårig periode, eller alternativt som det gennemsnitlige årlige bidrag på tværs af dimittendårgange, når ordningen har kørt i fem år eller mere. I henhold til tabel 2.5 er det umiddelbare resultat, at iværksætterlåneordningen er 100 pct. selvfinansierende, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 49 gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere. Det skyldes, at gennemsnitlige iværksættere over en femårig periode har et større nettobidrag end en gennemsnitlig dimittendledig, samt at etablerings- og driftsomkostningerne til låneordningen er relativt beskedne. Lykkes det succesfuldt at flytte 100 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere, vil ordningen have en selvfinansieringsgrad på 126 pct. Det svarer til, at de offentlige indtægter af iværksætterlåneordningen er 1,26 gange større end de offentlige udgifter ved ordningen. Af tabel 2.5 bemærkes det, at der er stor forskel på selvfinansieringsgraden afhængig af, hvor stor succes den dimittendledige har som iværksætter. Bliver eksempelvis 50 gennemsnitlige dimittendledige lige så succesfulde, som de 50 pct. mest succesfulde iværksættere, vil selvfinansieringsgraden være 350 pct. Hvis de 50 gennemsnitlige dimittendledige, der flyttes til at blive iværksættere, opnår samme nettobidrag, som de 50 pct. mindst succesfulde iværksættere, medfører låneordningen en merudgift for staten. Det skyldes, at de dimittendledige i gennemsnit har et større nettobidrag end de mindst succesfulde iværksættere Følsomhedsberegninger Analysens resultater er forbundet med en vis usikkerhed. Det knytter sig ikke mindst til antagelsen om, hvor stor succes de dimittendledige har som iværksættere. Herudover kan resultaterne være følsomme over for fastsættelsen af de offentlige udgifter til etablering og drift af iværksætterlåneordningen. For at teste resultaternes robusthed foretages der derfor følsomhedsanalyser. Succes som iværksættere I henhold til afsnit 2.4 er resultaterne afhængige af, hvor meget succes de dimittendledige har som iværksættere. Hvis de dimittendledige bliver meget succesfulde som iværksættere, er der store gevinster at hente ved iværksætterlåneordningen, mens nettobidraget vil falde betydeligt, hvis de dimittendledige har meget lidt succes som iværksætter. Figur 2.6 angiver fordelingen af iværksætteres nettobidrag, samt nettobidraget for en gennemsnitlig dimittendledig og en gennemsnitlig lønmodtager. Heraf fremgår, hvor meget succes en dimittendledig eller en lønmodtager minimum skal have som iværksætter for, at iværksætterlåneordningen vil blive rentabel på sigt. 12 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

13 FIGUR 2.6 Iværksætteres nettobidrag fordelt over fraktiler Iværksætter Gennemsnitlig dimittendledig Gennemsnitlig lønmodtager Det øgede nettobidrag i forhold til en gennemsnitlig dimittendledig fra en succesfuld iværksætter 7, er i gennemsnit større, end det lavere nettobidrag fra en ikke succesfuld iværksætter. Derfor vil nettobidraget fra de nye iværksættere øges, hvis minimum 40 pct. klarer sig lige så godt, som den succesfulde iværksætter Fraktil Kilde: Egne beregninger på registerdata. Med andre ord skal mindst 40 pct. af iværksætterne være succesfulde for, at iværksætterlåneordningen på sigt vil være selvfinansierende. Hvis man kigger på iværksætterne fra 2007-årgangen er 50 pct. af dem succesfulde det følger af definitionen i kapitel 3. Det vil sige, at det ikke er et krav, at de nye iværksættere fra iværksætterlåneordningen klarer sig lige så godt, som den faktiske gruppe af iværksættere, for at ordningen er selvfinansierende på sigt. Figur 5.2 viser bl.a., at 43 pct. af iværksætterne fra 2007-årgangen havde et lavere nettobidrag inden for en femårig periode til de offentlige finanser end en gennemsnitlig dimittendledig. Hvis en gennemsnitlig dimittendledig, der flyttes til at være iværksætter, klarer sig dårligere end 43 pct.-fraktilen for iværksættere, vil nettobidraget samlet set falde. Dermed vil låneordningen aldrig blive selvfinansierende. Tilsvarende viser figur 5.2, at omtrent hver fjerde iværksætter har et højere bidrag end en gennemsnitlig lønmodtager. Tages der udgangspunkt i lønmodtagerne vil iværksætterlåneordningen være selvfinansierende, hvis to ud af tre iværksættere bliver blandt de 25 pct. bedste. Klarer den dimittendledige sig derimod bedre end 43 pct.-fraktilen, vil iværksætterlåneordningen på sigt blive selvfinansierende. Det er således afgørende, at underviserne formår at screene dimittendernes projekter grundigt og med god forståelse for, hvilke projekter, der er overlevelsesdygtige i markedet. 7 Succesfulde iværksættere i figur 5.2 ligger til højre for 50 pct.-fraktilen. Ikke succesfulde iværksættere ligger til venstre. Se kapitel 3 for definition af succesfulde og ikke succesfulde iværksættere. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 13

14 Undervisernes vurderingstid Det er ikke afgjort, hvor lang tid en underviser skal bruge på at vurdere en dimittends iværksætterprojekt, ligesom det kan være svingende på tværs af projekter og studieretninger. På den baggrund er der foretaget en følsomhedsanalyse af resultaternes robusthed over for ændringer i underviserens vurderingstid. Tabel 2.7 angiver antallet af personer, der skal flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere for at ordningen er selvfinansierende. TABEL 2.7 Robusthed over for ændringer i underviserens vurderingstid Antal personer Det tager 3 timer for en underviser at vurdere et projekt Det tager 7,5 timer for en underviser at vurdere et projekt Det tager 10 timer for en underviser at vurdere et projekt Kilde: Egne beregninger på registerdata. Resultaterne viser sig at være relativt lidt følsomme over for ændringer i den tid, underviseren anvender til at vurdere bæredygtigheden af dimittendernes projekter. For eksempel ses det af tabel 2.7, at 45 personer skal flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere, når underviseren bruger 3 timer på at vurdere holdbarheden af et projekt, for at ordningen er selvfinansierende. Antages det i stedet, at underviseren anvender 10 timer på at vurdere et projekt, skal 53 personer flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere, for at ordningen er selvfinansierende. 14 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

15 Grensen 13 N-0159 Oslo Waterfront Building Klarabergsviadukten 63 SE Stockholm Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K