12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12/08/14. Iværksætterlån. Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase"

Transkript

1 12/08/14 Iværksætterlån Fra studerende til iværksætter Udarbejdet af DAMVAD for Ase

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Esben Anton Schultz DAMVAD damvad.com Copyright IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

3 Indhold Indledning og sammenfatning Ases forslag til iværksætterlån Analysens resultater 4 Analyse Dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet Dimittendernes nettobidrag Omkostninger ved en iværksætterlåneordning Etablerings- og driftsomkostninger Nettogevinst ved transition fra dimittendledig til iværksætter Følsomhedsberegninger 12 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 3

4 Indledning og sammenfatning Ase foreslår, at der indføres et iværksætterlån til studerende, som ønsker at starte egen virksomhed. Formålet med lånet er at få flere studerende til at stifte virksomhed, før de etablerer sig med fast job. 2. Bidrage med viden om antallet af en dimittendårgang, som bliver iværksættere, samt deres samlede bidrag til de offentlige finanser i de første fem år efter dimission. Analysen tager udgangspunkt i de personer, der dimitterede fra en lang videregående uddannelse i Dimittenderne opdeles som iværksættere, lønmodtagere, dimittendledige eller andre efter deres arbejdsmarkedsstatus efter dimission. For at belyse de økonomiske konsekvenser beregnes iværksætterne, lønmodtagerne og de dimittendlediges offentlige nettobidrag, målt ved de samlede skattebetalinger fratrukket modtagne overførselsindkomster, over en femårig periode efter dimission. Vurderingen af de økonomiske konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed. Det knytter sig ikke mindst til antagelsen om, hvor stor succes de dimittendledige har som iværksættere. Følsomhedsberegninger viser imidlertid, at resultaterne overordnet ikke er følsomme over for rimelige ændringer i antagelserne. I dette notat belyses de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af at indføre iværksætterlån til kandidater som nærmer sig studieafslutning. Konkret vurderes, hvor mange, der skal benytte lånet, for at iværksætterlåneordningen er selvfinansierende. Analysen er gennemført af DAMVAD på opdrag af Ase. 1.1 Ases forslag til iværksætterlån Den foreslåede iværksætterlåneordning indeholder et iværksætterlån, som den studerende kan søge om til at starte egen virksomhed i relation til sit fagområde. Lånet udbetales månedligt og svarer til et SU-slutlån på kr. (2014-niveau). Lånet betales tilbage efter gældende regler for tilbagebetaling af SU-lån. Analysen har to formål: 1. Belyse konsekvenserne for de offentlige finanser af at øge antallet af studerende, der fortsætter som selvstændige/iværksættere efter endt uddannelse. Låneansøgningen skal indeholde en forretningsplan, som skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Et af godkendelseskravene er, at det skal være realistisk, at virksomheden kan være levedygtig eller formår at tiltrække investorer inden for 12 måneder. Låntager skal i låneperioden modtage vejledning i basale redskaber inden for iværksætteri og forretningsudvikling. 1.2 Analysens resultater I 2007 var der godt personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse. Heraf var ca. 1,6 pct. selvstændige i løbet af de første to år efter dimission. Disse bliver i analysen kategoriseret som iværksættere. Knap 12 pct. af de dimitterede i 2007 var ledige i mindst et halvt år i året efter afslutningen af uddannelsen. Disse benævnes i denne analyse dimittendledige. Størstedelen af disse finder efterfølgende beskæftigelse. I det lys belyser rapporten, om iværksætterlåneordningen kan give en samfundsmæssig gevinst eksempelvis i form af, at flere beskæftiges ved deres egen virksomhed, frem for som 4 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

5 dimittendledige at skulle modtage dagpenge fra det offentlige. 1 Ordningen vil være selvfinansierende, hvis Set over en femårig periode betaler iværksættere i gennemsnit mere i skat og får færre overførselsindkomster end dimittendledige. De offentlige finanser vil derfor alt andet lige styrkes, hvis en gennemsnitlig dimittendledig flyttes til at blive gennemsnitlig iværksætter. Hvis 50 dimittendledige anvender ordningen og bliver gennemsnitlige iværksættere, vil iværksætterlåneordningen være selvfinansierende i den forstand, at det øgede nettobidrag overstiger omkostningerne ved at etablere og administrere iværksætterlåneordningen. Dette svarer til 3,2 pct. af de dimittendledige fra 2007-årgangen. Hertil kommer den gruppe, som går direkte fra dimission til job, som ligeledes, under forudsætning af en i rapporten nærmere defineret succesrate for deres virksomhed, overstiger omkostningerne ved ordningen. defineret som den halvdel af iværksætterne, der har det største bidrag til de offentlige finanser. Kravene for, at ordningen bliver selvfinansierende, er højere, hvis lønmodtagere bliver iværksættere. Det skyldes, at omtrent hver fjerde iværksætter har et større nettobidrag til de offentlige finanser inden for de første fem år efter dimission end en gennemsnitlig lønmodtager. Analysen viser, at hvis minimum to ud af tre af lønmodtagerne bliver blandt de 25 pct. bedste iværksættere, vil de samlet set øge nettobidraget til de offentlige finanser. Forskellen på bidraget fra iværksættere understreger behovet for at foretage en grundig screening af ansøgningerne til iværksætterlån, således at der alene ydes lån til lovende projekter. Hvis man ved hjælp af en fornuftig screening af låneansøgningerne kan øge andelen af iværksættere, der bliver succesfulde, vil selvfinansieringsgraden blive højere. Der er generelt gevinster at hente ved iværksætterlånet, men Der er betydelig forskel på, hvor meget en iværksætter bidrager til de offentlige finanser. Over en femårig periode bidrager omtrent 57 pct. af iværksætterne mere til de offentlige finanser end en gennemsnitlig dimittendledig. Det betyder omvendt også, at 43 pct. bidrager mindre end dem, der her er kategoriseret som dimittendledige. Analysen viser, at hvis minimum 40 pct. af de dimittendledige bliver succesfulde iværksættere, vil de samlet set øge nettobidraget til de offentlige finanser, dvs. betale mere i skat og modtage færre overførselsindkomster. Succesfulde iværksættere er her 1 De afledte effekter af at starte egen virksomhed, fx innovation og øget beskæftigelse, når virksomheden vokser, er ikke belyst i denne analyse. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 5

6 Analyse 2.1 Dimittendernes tilknytning til arbejdsmarkedet Dimittenderne placeres i de fire statusgrupper efter ordenen vist i figur 2.1. Analysen tager udgangspunkt i de personer, der afsluttede en lang videregående uddannelse i løbet af år Det drejer sig om i alt personer. Ved hjælp af registerdata er det muligt at følge dem i de efterfølgende år, herunder opgøre deres skattebetalinger og overførselsindkomster. I analysen inddeles dimittenderne i fire grupper: dimittendledige, selvstændige/iværksættere, lønmodtagere eller andre. En dimittendledig er defineret som én person, der har været ledig i minimum seks måneder inden for det første år efter dimission. Hvis personen ikke kategoriseres som dimittendledig, kan personen være iværksætter, lønmodtager eller andre. Iværksættere er her afgrænset til dimittender, der på et tidspunkt i løbet af de første to år efter dimission, har været iværksætter som primær beskæftigelse. Det er således ikke et krav, at dimittenden var iværksætter i både år 2008 og De dimittender, der ikke er kategoriseret som dimittendledige eller iværksættere, bliver kategoriseret som lønmodtagere eller andre. Hvis dimittenden er død, udvandret, har beskæftigelse i udlandet, er kategoriseret uden for arbejdsstyrken, er på orlov mv., vil dimittenden være i gruppen andre. Bemærk, at der i gruppen af studerende er en gruppe af personer, som i efterfølgende år, dvs eller 2011, er iværksættere. Årsagen til, at de her ikke kategoriseres som iværksættere, er, at analysens formål er at beregne konsekvenserne af at gennemføre arbejdsmarkedstiltag her iværksætterlåneordningen over for studerende, upåagtet at de senere i karrieren bliver selvstændige. FIGUR 2.1 Arbejdsmarkedsstatus for dimittender JA Dimittend Tabel 2.2 viser antallet af personer i hver statusgruppe. Det fremgår, at 212 af de dimittender i 2007 var iværksættere i løbet af de første to år efter dimission. Det svarer til, at godt 1,6 pct. af 2007-dimittendårgangen blev iværksættere. Knap 12 pct. af dimittendårgangen var dimittendledige, mens knap 77 pct. var lønmodtagere. TABEL 2.2 Antal personer efter statusgruppe JA NEJ JA Lønmodtager? Lønmodtager Antal personer Dimittendledige Iværksættere 212 Lønmodtagere Andre Kilde: Egne beregninger på registerdata. NEJ Dimittendledig? Dimittendledig Iværksætter? Iværksætter NEJ Andre 6 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

7 Ved inddelingen af dimittenderne i de fire grupper iagttages personernes arbejdsmarkedsstatus de første to år efter dimission. Dimittendernes skatteindbetalinger, overførsler til kontanthjælp og dagpenge, samt deres nettobidrag betragtes derimod over en femårig periode efter dimission. Derved er der forsøgt at tage højde for, at nogle iværksættere vil udskyde skat i en periode ved at opspare i egen virksomhed. Dette kan særligt være relevant i de første år efter oprettelsen af en virksomhed. Endvidere vil en del af iværksætterne gå konkurs og modtage offentlige indkomstoverførsler i en periode, hvilket opfanges ved at se på en femårig periode efter dimission. Ligeledes vil de dimittendledige efter et stykke tid (sandsynligvis) få et job som lønmodtager eller iværksætter, hvorfor deres skatteindbetalinger vil stige og deres overførselsindkomster vil falde. Dette fanges igen ved at iagttage en femårig periode efter dimission. Evt. forskelle i gruppernes skattebetalinger og overførselsindkomster efter den femårige periode vil i vid udstrækning være påvirket af lang række andre faktorer, og effekten af en iværksætterlåneordning vil derfor være svær at påvise. Derfor betragtes alene nettobidrag fra dimittenderne i de første fem år efter afslutningen af uddannelsen. Dimittendernes nettobidrag fordelt på arbejdsmarkedsstatus findes i afsnit Dimittendernes nettobidrag For at belyse konsekvensen for de offentlige finanser af at flytte dimittendledige til at blive iværksættere opgøres skatteindbetalingerne og overførselsindkomsterne, der her er afgrænset til kontanthjælp og dagpenge. En række overførselsindkomster er ikke medregnet, fx barselsdagpenge, boligydelse osv., da de ikke direkte vedrører den beskæftigelsesmæssige status dvs. om vedkommende fx er iværksætter eller lønmodtager. Nettobidraget beregnes som skatteindbetalingerne fratrukket overførselsindkomsterne. Tabel 3.1 på næste side indeholder en opgørelse over skatteindbetalinger og overførselsindkomster samt nettobidraget fra 2008 og frem til og med 2012 for dimittender fra Opgørelsen er opdelt på iværksættere, lønmodtagere og dimittendledige. Herudover vises det gennemsnitlige nettobidrag for fire grupper af iværksættere: de 50 pct. mest succesfulde, de 50 pct. mindst succesfulde, de 25 pct. mest succesfulde og de 75 pct. mindst succesfulde iværksættere målt på nettobidraget fra år 2008 til år En succesfuld iværksætter er defineret som den halvdel af iværksætterne med det højeste nettobidrag. - En ikke succesfuld iværksætter er defineret som den halvdel af iværksætterne med det laveste nettobidrag. Ifølge tabel 2.3 har en gennemsnitlig dimittendledig fra år 2008 til år 2012 i alt indbetalt ca kr. i skat og modtaget kr. i overførselsindkomster i 2014-niveau. Dermed har en gennemsnitlig dimittendledig et nettobidrag på kr., hvilket svarer til knap kr. pr. år. En gennemsnitlig iværksætter har et nettobidrag på kr. fra år 2008 til år 2012, hvilket svarer til godt kr. pr. år. En gennemsnitlig lønmodtager, der dimitterede fra en lang videregående uddannelse i år 2007, betalte IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 7

8 kr. i skat og modtog kr. i kontanthjælp og dagpenge i perioden fra år 2008 til år Dette svarer til et nettobidrag på kr. fra år 2008 til år 2012 eller knap kr. pr. år. Tabellen viser, at der er markant forskel på, hvor meget iværksættere bidrager. Fx bidrog de 50 pct. mest succesfulde iværksættere i perioden fra år 2008 til år 2012 med kr., mens de 50 pct. mindst succesfulde bidrog med kr. Ifølge tabel 2.3 er den umiddelbare gevinst ved at flytte én gennemsnitlig dimittendledig til gennemsnitlig iværksætter omtrent kr. pr. år. I denne beregning er der imidlertid ikke taget højde for de offentlige udgifter til etablering af iværksætterlånet, samt de løbende driftsomkostninger. Afsnit 2.3 giver et bud på disse omkostninger. Herudover beregnes det i afsnit 2.4, hvor mange dimittendledige, der skal have succes med iværksætterlånet for, at ordningen vil være rentabel. 2.3 Omkostninger ved en iværksætterlåneordning Iværksætterlånet vil overordnet medføre øgede udgifter for staten på følgende punkter: Etablering af ordningen, herunder også markedsføring og uddannelse af personer, der skal screene ansøgningerne. Løbende drift af ordningen, herunder screening af ansøgninger, rådgivning af brugere og udbetaling af lån. Finansielle omkostninger, herunder mistede renteindtægter og manglende tilbagebetaling af lån. De faktiske omkostninger ved at etablere og drive iværksætterlåneordningen vil først kunne fastsættes, når der foreligger en detaljeret beskrivelse af, hvordan ordningen vil blive administreret. Analysen bygger derfor på et skøn baseret på erfaringer fra andre lignende ordninger. TABEL 2.3 Registeropgørelse Skat over 5 år (A) Overførsler over 5 år (B) Nettobidrag over 5 år (A-B) Gennemsnitlig nettobidrag pr. år Iværksættere - Den gennemsnitlige Den succesfulde (50 % højeste nettobidrag) - Den ikke succesfulde (50 % mindste nettobidrag) De 25 % højeste nettobidrag De 75 % mindste nettobidrag Lønmodtagere og dimittendledige - Lønmodtagere Dimittendledige Kilde: Egne beregninger på registerdata. Anm.: Tabellen viser gennemsnitlig skat, overførsler og nettobidrag for de respektive grupper af iværksættere, lønmodtagere og dimittendledige. De 2,5 pct. af personerne med hhv. de højeste og laveste nettobidrag er ikke medtaget i beregningerne. Alle beløb er angivet i 2014-niveau. 8 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

9 De seneste 20 år har der været indført en række offentlige tiltag med henblik på at øge incitamenterne til at starte egen virksomhed. I 1994 blev klippekortsordningen, der gav nystartede virksomheder 12 timers gratis rådgivning, indført. Denne blev i 1998 erstattet af iværksætterordningen Gratis rådgivning før virksomhedsstart, der skulle gøre det lettere at starte egen virksomhed i Danmark gennem rådgivning. I år 2001 blev FOIN (Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark) etableret. Innovationsmiljøernes opgave er, at investere risikovillig kapital i nystartede virksomheder og hjælpe disse med rådgivning i de tidlige faser af virksomhedsstart Etablerings- og driftsomkostninger Ase foreslår, at dimittendernes projekter skal vurderes i samarbejde mellem erhvervslivet og undervisere på dimittendernes uddannelsessted. Et af godkendelseskravene er, at projektet er realistisk og formår at være levedygtigt eller tiltrække investorer inden 12 måneder. Vurderes det, at projektet lever op til godkendelseskravene, skal Styrelsen for Videregående Uddannelser (SVU) stå for at yde et iværksætterlån svarende til SU-slutlånet til dimittenden. Det vurderes, at driftsomkostningerne til iværksætterlånet alene består af løn til personale, der skal vurdere ansøgningen, løn til medarbejderen i SVU, der skal rekvirere lånet og rådgivning til brugerne af låneordningen. Offentlig nettogevinst Foruden de løbende omkostninger vil der være omkostninger til etablering af ordningen. Det vurderes, at der vil være omkostninger til markedsføring af ordningen, samt uddannelse til personale, særligt undervisere fra universiteterne, så de er i stand til at vurdere bæredygtigheden af dimittendernes forretningsideer. Desuden vil staten i tilfælde af manglende tilbagebetaling af iværksætterlånet opleve tabte indtægter. Der vurderes ikke at være yderligere omkostninger til etablering af låneordningen, idet iværksætterlånet svarer til et SU-slutlån, og der derfor ikke skal etableres en ny låneordning. Statens alternativomkostninger ved at yde et iværksætterlån vurderes at være renten på den 10-årigestatsobligation, der i gennemsnit over perioden fra år 2008 til år 2012 var 2,945 pct. 2 Statens renteindtægter fra SU-slutlånet er diskontorenten plus 1 pct. 3 Den gennemsnitlige diskontorente var fra år 2008 til år ,53 pct. 4 På den baggrund vurderes det, at statens alternativomkostninger ved lånet tilnærmelsesvis vil modsvares af statens renteindtægter af iværksætterlånet. Derfor medtages statens alternativomkostninger og renteindtægter ikke i beregningen. For at vurdere låneordningens selvfinansieringsgrad, vil det således være nødvendigt at foretage et skøn over følgende omkostninger: - Etableringsomkostninger o Uddannelse af personale. o Markedsføring af ordningen. - Driftsomkostninger o Løn til medarbejder i SVU. o Løn til undervisere til screening. o Rådgivning og kurser til brugere. - Andre omkostninger o Tabte indtægter ved manglende tilbagebetaling af iværksætterlån. Omkostningerne til iværksætterlåneordningen er opsummeret i tabel 4.1 nedenfor. 2 Statistikbanken: Tabel MPK3. 3 Borger.dk. 4 Statistikbanken: Tabel MPK3. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 9

10 Udgifterne i tabel 4.1 til markedsføring og uddannelse er baseret på information fra den tidligere ordning Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart. Her er der anvendt markedsføringsomkostninger på kr. (1999-niveau) pr. rådgivningscenter. Dette beløb fremskrives ved brug af nettoprisindekset og gives til de nuværende otte danske universiteter, hvilket giver en samlet udgift til markedsføring på kr. (2014-niveau) og fremskrevet med nettoprisindekset. Der anvendes en timeløn på 360 kr. (2014-niveau). Det antages, at personale fra erhvervslivet vil blive aflønnet med samme takst. En gennemsnitlig medarbejder i en styrelse tjente ifølge Djøfs lønstatistik og fremskrevet med nettoprisindekset 208 kr. (2014-niveau) i timen. Det antages, at det i gennemsnit tager ½ time pr. lån. Det antages, at undervisernes viden inden for dimittendernes projektemner i sig selv vil være tilstrækkelig til at give en vurdering af projekternes kvalitet og levedygtighed. Derfor afsættes kun et mindre beløb til uddannelse af underviserne, der dækker uddannelse inden for forretningsviden, som det må antages, at de fleste af underviserne har begrænset viden om. Dette beløb er anslået til kr. (2014-niveau) 5. Aflønning af personale i forbindelse med screening af projektansøgninger er beregnet ud fra Djøfs lønstatistik for undervisere ved højere læreanstalter fra Rådgivning og kurser til brugerne af lånet skal foregå i den periode, hvor iværksætteren modtager iværksætterlånet. Rådgivningen kan, inden for en ramme af kr., eksempelvis ske gennem kurser i Erhvervsstyrelsen. Omkostningen til rådgivning og kurser til iværksætteren er fastlagt ud fra viden fra ordningen Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart og fremskrevet med nettoprisindekset. Gennemsnitligt 10,8 pct. af de personer, der i perioden fra år 2008 til år 2011 havde et SU-lån, misligholdte dette. 6 Det antages, at der ligeledes vil være TABEL 2.4 Omkostninger ved iværksætterlån Etablerings- og løbende omkostning i kr niveau Etableringsomkostninger Markedsføring i alt Diverse omkostninger, herunder uddannelse af personale i alt Etableringsomkostninger i alt Løbende driftsomkostninger Aflønning i forbindelse med screening af projektansøgning 360 pr time á 7½ timer pr. bruger Aflønning i forbindelse med for lånerekvirering (SVU) 208 pr time á ½ timer pr. bruger 104 Rådgivning og kurser for brugere af låneordningen pr. bruger Misligholdte lån pr. bruger Løbende omkostninger i alt pr. bruger Kilde: Evaluering af Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart 1999, Djøfs Lønstatistik, Styrelsen for Videregående Uddannelser (papir om SU-støtte og SU-gæld fra 2011), 5 Lignende udgifter er fundet i Gratis Rådgivning før Virksomhedsstart og fremskrevet med nettoprisindekset. 6 Styrelsen for Videregående Uddannelser (papir om SU-Støtte og SUgæld fra 2011) 10 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

11 10,8 pct. af de personer, der modtager iværksætterlånet, som vil misligholde dette. SU-slutlånssatsen er kr og med en antagelse om, at alle modtager lånet i 12 måneder giver dette en enhedsomkostning på kr pr. lån. 1. Hvor mange gennemsnitlige dimittendledige, der succesfuldt skal flyttes til gennemsnitlige iværksættere, for at ordningen vil have en selvfinansieringsgrad på 100 pct. (break-even). De samlede etableringsomkostninger vil i henhold til tabel 4.1 være kr. (2014-niveau), og disse er ens uanset, hvor mange dimittender, der benytter ordningen. Driftsomkostningerne afhænger af antallet af dimittender, der benytter låneordningen, samt hvor mange timer en underviser anvender til at bedømme dimittendernes projekter, og hvor lang tid det tager for SVU-medarbejderen at rekvirere et SU-slutlån. Der foretages følsomhedsberegninger af driftsomkostningerne i afsnit Nettogevinst ved transition fra dimittendledig til iværksætter Ud fra en vurdering af statens indtægter og udgifter til etablering af iværksætterlånet, samt deres løbende driftsomkostninger af iværksætterlånet, er der foretaget en række konsekvensberegninger. Selvfinansieringsgraden er defineret ved de offentlige indtægter ved låneordningen divideret med de samlede offentlige udgifter til etablering og drift. Hvis selvfinansieringsgraden er 100 pct., betyder det, at det øgede nettobidrag fra de nye iværksættere præcis modsvarer de offentlige udgifter til etablering og drift. Hvis nettobidraget er højere end de offentlige udgifter, vil selvfinansieringsgraden være højere end 100 pct. 2. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere. 3. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 100 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere. TABEL 2.5 Konsekvensberegninger 1. Antal gennemsnitlige dimittendledige der skal flyttes til gennemsnitlige iværksættere for at break-even opnås 2. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 gennemsnitlige iværksættere 3. Flytter 100 gennemsnitlige dimittendledige til 100 gennemsnitlige iværksættere 4. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 mindre succesfulde iværksættere 5. Flytter 50 gennemsnitlige dimittendledige til 50 meget succesfulde iværksættere Antal personer 49 Offentlig nettogevinst Selvfinansieringsgrad kr. 101 % kr. 126 % kr % kr. 350 % Kilde: Egne beregninger på registerdata. Note: Selvfinansieringsgraden er defineret ved de samlede offentlige indtægter divideret med de samlede offentlige udgifter i pct. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 11

12 4. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til mindre succesfulde iværksættere. 5. Selvfinansieringsgraden, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 50 gennemsnitlige dimittendledige til meget succesfulde iværksættere. I alle beregningerne er det antaget, at medarbejderen i SVU bruger en halv time pr. lån, samt at underviseren bruger 7,5 timer på at screene. Dimittendernes skattebetalinger og overførselsindkomster opgøres for en periode på fem år efter dimission. Ved beregningen af selvfinansieringsgraden anvendes det årlige, gennemsnitlige nettobidrag for disse fem år. Dermed skal resultaterne forstås som et gennemsnitligt bidrag over en femårig periode, eller alternativt som det gennemsnitlige årlige bidrag på tværs af dimittendårgange, når ordningen har kørt i fem år eller mere. I henhold til tabel 2.5 er det umiddelbare resultat, at iværksætterlåneordningen er 100 pct. selvfinansierende, hvis det lykkes succesfuldt at flytte 49 gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere. Det skyldes, at gennemsnitlige iværksættere over en femårig periode har et større nettobidrag end en gennemsnitlig dimittendledig, samt at etablerings- og driftsomkostningerne til låneordningen er relativt beskedne. Lykkes det succesfuldt at flytte 100 gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere, vil ordningen have en selvfinansieringsgrad på 126 pct. Det svarer til, at de offentlige indtægter af iværksætterlåneordningen er 1,26 gange større end de offentlige udgifter ved ordningen. Af tabel 2.5 bemærkes det, at der er stor forskel på selvfinansieringsgraden afhængig af, hvor stor succes den dimittendledige har som iværksætter. Bliver eksempelvis 50 gennemsnitlige dimittendledige lige så succesfulde, som de 50 pct. mest succesfulde iværksættere, vil selvfinansieringsgraden være 350 pct. Hvis de 50 gennemsnitlige dimittendledige, der flyttes til at blive iværksættere, opnår samme nettobidrag, som de 50 pct. mindst succesfulde iværksættere, medfører låneordningen en merudgift for staten. Det skyldes, at de dimittendledige i gennemsnit har et større nettobidrag end de mindst succesfulde iværksættere Følsomhedsberegninger Analysens resultater er forbundet med en vis usikkerhed. Det knytter sig ikke mindst til antagelsen om, hvor stor succes de dimittendledige har som iværksættere. Herudover kan resultaterne være følsomme over for fastsættelsen af de offentlige udgifter til etablering og drift af iværksætterlåneordningen. For at teste resultaternes robusthed foretages der derfor følsomhedsanalyser. Succes som iværksættere I henhold til afsnit 2.4 er resultaterne afhængige af, hvor meget succes de dimittendledige har som iværksættere. Hvis de dimittendledige bliver meget succesfulde som iværksættere, er der store gevinster at hente ved iværksætterlåneordningen, mens nettobidraget vil falde betydeligt, hvis de dimittendledige har meget lidt succes som iværksætter. Figur 2.6 angiver fordelingen af iværksætteres nettobidrag, samt nettobidraget for en gennemsnitlig dimittendledig og en gennemsnitlig lønmodtager. Heraf fremgår, hvor meget succes en dimittendledig eller en lønmodtager minimum skal have som iværksætter for, at iværksætterlåneordningen vil blive rentabel på sigt. 12 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

13 FIGUR 2.6 Iværksætteres nettobidrag fordelt over fraktiler Iværksætter Gennemsnitlig dimittendledig Gennemsnitlig lønmodtager Det øgede nettobidrag i forhold til en gennemsnitlig dimittendledig fra en succesfuld iværksætter 7, er i gennemsnit større, end det lavere nettobidrag fra en ikke succesfuld iværksætter. Derfor vil nettobidraget fra de nye iværksættere øges, hvis minimum 40 pct. klarer sig lige så godt, som den succesfulde iværksætter Fraktil Kilde: Egne beregninger på registerdata. Med andre ord skal mindst 40 pct. af iværksætterne være succesfulde for, at iværksætterlåneordningen på sigt vil være selvfinansierende. Hvis man kigger på iværksætterne fra 2007-årgangen er 50 pct. af dem succesfulde det følger af definitionen i kapitel 3. Det vil sige, at det ikke er et krav, at de nye iværksættere fra iværksætterlåneordningen klarer sig lige så godt, som den faktiske gruppe af iværksættere, for at ordningen er selvfinansierende på sigt. Figur 5.2 viser bl.a., at 43 pct. af iværksætterne fra 2007-årgangen havde et lavere nettobidrag inden for en femårig periode til de offentlige finanser end en gennemsnitlig dimittendledig. Hvis en gennemsnitlig dimittendledig, der flyttes til at være iværksætter, klarer sig dårligere end 43 pct.-fraktilen for iværksættere, vil nettobidraget samlet set falde. Dermed vil låneordningen aldrig blive selvfinansierende. Tilsvarende viser figur 5.2, at omtrent hver fjerde iværksætter har et højere bidrag end en gennemsnitlig lønmodtager. Tages der udgangspunkt i lønmodtagerne vil iværksætterlåneordningen være selvfinansierende, hvis to ud af tre iværksættere bliver blandt de 25 pct. bedste. Klarer den dimittendledige sig derimod bedre end 43 pct.-fraktilen, vil iværksætterlåneordningen på sigt blive selvfinansierende. Det er således afgørende, at underviserne formår at screene dimittendernes projekter grundigt og med god forståelse for, hvilke projekter, der er overlevelsesdygtige i markedet. 7 Succesfulde iværksættere i figur 5.2 ligger til højre for 50 pct.-fraktilen. Ikke succesfulde iværksættere ligger til venstre. Se kapitel 3 for definition af succesfulde og ikke succesfulde iværksættere. IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM 13

14 Undervisernes vurderingstid Det er ikke afgjort, hvor lang tid en underviser skal bruge på at vurdere en dimittends iværksætterprojekt, ligesom det kan være svingende på tværs af projekter og studieretninger. På den baggrund er der foretaget en følsomhedsanalyse af resultaternes robusthed over for ændringer i underviserens vurderingstid. Tabel 2.7 angiver antallet af personer, der skal flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til gennemsnitlige iværksættere for at ordningen er selvfinansierende. TABEL 2.7 Robusthed over for ændringer i underviserens vurderingstid Antal personer Det tager 3 timer for en underviser at vurdere et projekt Det tager 7,5 timer for en underviser at vurdere et projekt Det tager 10 timer for en underviser at vurdere et projekt Kilde: Egne beregninger på registerdata. Resultaterne viser sig at være relativt lidt følsomme over for ændringer i den tid, underviseren anvender til at vurdere bæredygtigheden af dimittendernes projekter. For eksempel ses det af tabel 2.7, at 45 personer skal flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere, når underviseren bruger 3 timer på at vurdere holdbarheden af et projekt, for at ordningen er selvfinansierende. Antages det i stedet, at underviseren anvender 10 timer på at vurdere et projekt, skal 53 personer flyttes fra at være gennemsnitlige dimittendledige til at være gennemsnitlige iværksættere, for at ordningen er selvfinansierende. 14 IVÆRKSÆTTERLÅN DAMVAD.COM

15 Grensen 13 N-0159 Oslo Waterfront Building Klarabergsviadukten 63 SE Stockholm Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige

19/03/15. Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige 19/03/15 Byrder for mikrovirksomheder ved digitale indberetninger til det offentlige For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

11/07/13. Udenlandske dimittenders værdiskabelse, VIA UC. Udarbejdet af DAMVAD

11/07/13. Udenlandske dimittenders værdiskabelse, VIA UC. Udarbejdet af DAMVAD 11/07/13 Udenlandske dimittenders værdiskabelse, VIA UC Udarbejdet af DAMVAD 2 UDENLANDSKE DIMITTENDERS VÆRDISKABELSE, VIA UC DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies, permission to reprint

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Dato 14. juli 2014 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 14/09216-2 Side 1/6 PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Regelgrundlag 1. Projekter skal gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere