KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK"

Transkript

1 Dansk Økonomi forår 27 KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK II.1 Indledning Konjunkturerne påvirker os alle Udsving skaber usikkerhed og forhindrer fuld kapacitetsudnyttelse Det kan også gå for hurtigt Den økonomiske aktivitet varierer kraftigt over tid. I højkonjunkturer er virksomhedernes behov for arbejdskraft og kapital stort, mens det i lavkonjunkturer er mindre end normalt. Konjunktursvingninger påvirker befolkningen på en lang række områder. Overvejende er disse påvirkninger negative, og derfor er det relevant at undersøge, hvorvidt den økonomiske politik kan anvendes til at afbøde nogle af økonomiens udsving. Det er emnet i dette kapitel. Lønmodtagerne påvirkes direkte af økonomiens udsving, da det i visse perioder er mere vanskeligt at finde og opretholde beskæftigelse end i andre. Perioder med arbejdsløshed fører for den enkelte til tab af indkomst og dermed dårligere forbrugsmuligheder. Langvarige tilbageslag kan medføre tab af kvalifikationer for de ledighedsberørte og fastlåse dem i ledighed. Herudover forårsager udsvingene usikkerhed, der besværliggør virksomheders og husholdningers planlægning af investeringer og forbrug. På samfundsmæssigt plan fører konjunkturtilbageslag til arbejdsløshed, der repræsenterer spildte ressourcer og dermed tabt velstand. Et mål med stabiliseringspolitikken er at styre økonomien uden om dybe lavkonjunkturer, og hvis økonomien er havnet i en lavkonjunktur sørge for, at vejen tilbage mod en normal konjunktursituation forløber hurtigere og mindre smertefuldt end ellers. Erfaringen viser imidlertid også, at stærke højkonjunkturer med lav ledighed kan fremkalde høje løn- og prisstigninger, der svækker konkurrenceevnen og i sidste ende fører til langvarige lavkonjunkturer. Derfor Kapitlet er færdigredigeret den 14. maj

2 er en målsætning med stabiliseringspolitikken også at tage toppen af et opsving, så det ikke efterfølgende udvikler sig til en længerevarende lavkonjunktur. Såvel kort- som langsigtede opgaver for finanspolitikken Kraftige automatiske stabilisatorer Aktiv finanspolitik kan være regelbaseret eller diskretionær I Danmark benyttes pengepolitikken til at sikre en stabil kronekurs overfor euro og kan ikke samtidig benyttes til at påvirke eksempelvis aktivitetsniveauet eller styre efter inflationen. Derfor er sådanne opgaver reelt overladt til finanspolitikken. Finanspolitikken har langsigtede virkninger på økonomiens strukturer, f.eks. er skattepolitikken afgørende for mange incitamenter og for den økonomiske fordeling. Eksempelvis vil en høj marginalskat trække i retning af større omfordeling mellem høj- og lavindkomstgrupper, men vil samtidig reducere det økonomiske incitament til at øge arbejdstiden. Finanspolitikken planlægges i høj grad ud fra et hensyn til de langsigtede udfordringer, som befolkningsaldringen stiller os overfor. Men der er også et samspil mellem finanspolitikken og økonomien på kort sigt, idet finanspolitikken påvirker aktivitetsniveauet via bidraget fra aktive indgreb (f.eks. ændringer i skatte- og overførselssatser eller offentligt forbrug) og automatiske stabilisatorer. De automatiske stabilisatorer er kraftige i Danmark. Årsagen er skattesystemets progression og en relativt generøs kompensation til ledige. Derfor stiger skattetrykket i højkonjunkturer, samtidig med at overførselsindkomsterne reduceres. De senere år har skattestoppet imidlertid svækket den automatiske stabilisering, primært via boligmarkedet, hvor de markante stigninger i ejendomspriserne og de heraf følgende forbedrede forbrugsmuligheder ikke er blevet modgået af en tilsvarende højere beskatning. Den aktive finanspolitik kan tilrettelægges på to måder. På den ene side står den regelbaserede finanspolitik, hvor finanspolitikken fastlægges mere eller mindre mekanisk ud fra størrelsen på nøgletal, som eksempelvis produktion, ledighed og prisudvikling. På den anden side står de diskretionære indgreb, hvor beslutninger i højere grad er baseret på en subjektiv opfattelse af konjunktursituationen. Der er fordele og ulemper ved hver af de to former for aktiv finanspolitik. Fordelen ved at benytte den diskretionære tilgang frem for en regelbaseret ligger primært i fleksibili- 11

3 teten. Ulempen er imidlertid, at det under en diskretionær politik kan være svært at fastholde forventninger om en lav og stabil inflation. Kydland og Prescott (1977) argumenterer for, at der under diskretionær politik opstår et troværdighedsproblem for myndighederne, således at forsøg på ekspansive økonomiske indgreb blot fører til højere inflation uden at stimulere produktion og beskæftigelse. Sammen med bl.a. Barro og Gordon (1983a, 1983b) anbefaler de derfor, at den økonomiske politik underlægges en mere mekanisk regel, så forbrugere og virksomheder ved, hvad de har at forholde sig til. Finanspolitik på autopilot ikke muligt i praksis Problemer ved at føre en aktiv finanspolitik: Udsving i offentlig service, usikkerhed om konjunktursituationen I praksis er det imidlertid vanskeligt at forestille sig en finanspolitik, der er fuldt regelbaseret. Der vil altid være omstændigheder ved en konjunktursituation, der adskiller sig fra tidligere situationer, hvor nøgletallene ellers udviser den samme information. Selvom der således kan være gode argumenter for at følge en simpel finanspolitisk regel, der er gennemskuelig for forbrugere og virksomheder, så bør en sådan regel ikke følges for mekanisk. I givet fald udelukker myndighederne nemlig sig selv fra at udnytte supplerende relevant information om den konkrete konjunktursituation. Der eksisterer en række argumenter mod brugen af en aktiv økonomisk politik hvad enten den er diskretionær eller regelbaseret. Først og fremmest vil en aktiv finanspolitik indebære, at et eller flere instrumenter f.eks. skattesatser eller antallet af offentligt ansatte bliver mere svingende. Herudover forudsætter en succesfuld finanspolitik et detaljeret kendskab til ikke blot den aktuelle konjunktursituation, men i et vist omfang også til den fremtidige. Flere vigtige statistikker såsom beskæftigelse, lønninger, priser og BNP offentliggøres imidlertid med væsentlige forsinkelser, hvilket gør det vanskeligt at have præcis viden om det aktuelle, endsige det fremtidige, aktivitetsniveau. Hertil kommer, at flere statistikker ofte revideres betragteligt. Et endnu større problem er at fastslå, hvor langt de relevante nøgletal befinder sig fra deres normale, såkaldt strukturelle niveauer, og hermed hvor kraftig høj- eller lavkonjunkturen er. Der eksisterer en lang række metoder, der har til formål at fastlægge økonomiens strukturelle niveau, men som i praksis karakteriserer konjunktursituationen forskelligt. 111

4 og om hvorledes indgrebet påvirker økonomien Stød til økonomien kan stamme fra efterspørgsels- eller udbudssiden Besluttes det trods de nævnte vanskeligheder, at der er behov for at foretage et indgreb, skal det vurderes, hvordan indgrebet skal udformes. Sædvanligvis vil der være ganske stor usikkerhed om, hvor kraftigt og hvor hurtigt indgrebet vil slå igennem. Efter beslutningen om at foretage et indgreb er taget, går der ofte yderligere tid, før det er implementeret. En ændring af finanspolitikken vil kræve lovgivningsarbejde, som skal godkendes i Folketinget, inden det kan implementeres. Herudover svækkes koordineringen af den økonomiske politik af de frihedsgrader, som det kommunale selvstyre indebærer. Eksempelvis kan kommuner selvstændigt, ud fra lokale behov og ønsker, vælge at iværksætte bygge- og anlægsarbejde i perioder, hvor der i forvejen er pres i bygge- og anlægssektoren. Svingninger i økonomien kan grundlæggende siges at stamme fra pludseligt ændrede forhold (herefter kaldet stød) til økonomien. Stødene kan stamme fra såvel efterspørgselssom udbudssiden. Et udbudsstød ændrer virksomhedernes omkostningsniveau. Hvis udbudsstødet er negativt, stiger virksomhedernes omkostningsniveau ved en given produktion. De markante olieprisstigninger i 197 erne, der fordyrede produktionen, er et eksempel herpå. Et efterspørgselsstød ændrer virksomhedernes eller husholdningernes lyst eller evne til at efterspørge en given mængde varer, f.eks. som følge af ændrede forventninger til fremtiden. Et sådant stød kan skyldes indenlandske forhold, men kan også komme fra udlandet i form af en ændret markedsvækst. Hvis efterspørgselsstødet er negativt, falder efterspørgslen efter varer og serviceydelser, hvilket samtidig presser priserne ned. Er efterspørgselsstødet positivt, stiger produktionen, mens priser og lønninger presses op. Herved adskiller sådanne stød sig afgørende fra positive udbudsstød, hvor produktionen også stiger, men prisen falder. Forskellen består i, at det positive udbudsstød frigiver produktionsressourcer, mens positive efterspørgselsstød lægger beslag på produktionsressourcer. Dette har stor relevans i en situation, hvor økonomien befinder sig nær kapacitetsgrænsen; en efterspørgselsdrevet stigning i produktionen taler for en strammere økonomisk politik, mens en udbudsdreven stigning ikke bør modgås. 112

5 På kort sigt er det vanskeligere at styre udbuddet end efterspørgslen Kapitlets indhold Den økonomiske politik kan ændre på såvel økonomiens udbud som efterspørgsel. På kort sigt er det imidlertid vanskeligere at påvirke økonomiens udbudsside end efterspørgselsside. Mulighederne for at påvirke økonomiens udbudsside, eksempelvis gennem ændringer i skattestrukturen eller erhvervslovgivningen, går primært over strukturpolitikken som ofte først slår fuldt igennem efter en længere periode. Mulighederne for at modvirke midlertidige efterspørgselsstød, eksempelvis via ændret offentlig beskæftigelse og varekøb eller afgiftsændringer, er væsentlig bedre. Sådanne tiltag slår typisk hurtigere igennem. I afsnit II.2 ses der på den førte finanspolitik i Danmark med fokus på samvariationen mellem finanspolitikkens aktivitetsbidrag og konjunktursituationen. Herudover illustrerer afsnittet nogle af de problemer, der er forbundet med at afdække den aktuelle konjunktursituation. I afsnit II.3 benyttes Det Økonomiske Råds Sekretariats model, SMEC, og en nyudviklet model til at illustrere mulighederne for at dæmpe udsvingene i nøgletal som BNP, forbrug og inflation ved hjælp af finanspolitikken. Afsnit II.4 diskuterer og konkluderer. II.2 Finanspolitik i historisk perspektiv Konjunktur, offentlig saldo og finanseffekt Output-gap I dette afsnit ses på den førte finanspolitik i Danmark de seneste 3 år, og det vurderes, hvorledes samvariationen mellem finanspolitikken og konjunktursituationen har været. Først redegøres for, at det såkaldte output-gap kan benyttes som mål for konjunktursituationen. Dernæst ses på budgetfølsomheden i den offentlige saldo og på aktivitetsvirkningen af den diskretionære finanspolitik den såkaldte finanseffekt. Til at beskrive den aktuelle konjunktursituation benyttes ofte output-gap, der opgøres som forholdet mellem faktisk BNP og det normale niveau herfor, såkaldt strukturelt BNP, jf. boks II

6 Boks II.1 Konjunkturer og output-gap Den økonomiske aktivitet varierer kraftigt over tid, og i nogle perioder udnyttes produktionsressourcer som arbejdskraft og kapitel mere intensivt end i andre. I en neutral konjunktursituation, hvor udnyttelsen af arbejdskraft og kapital er normal, siges produktionen at ligge på sit strukturelle niveau. Perioder, hvor der er ledig kapacitet, dvs. den faktiske produktion er lavere end den strukturelle, betegnes som lavkonjunktur. Tilsvarende betegner højkonjunktur perioder, hvor der er pres på anvendelsen af produktionsfaktorerne, eksempelvis i form af overarbejde og mangel på ledige lokaler. Forskellen mellem faktisk og strukturel produktion (målt i procent af den strukturelle produktion) benævnes output-gap, jf. (1), hvor Y og Y * er faktisk hhv. strukturelt realt BNP. Dermed er en lavkonjunktur kendetegnet ved et negativt output-gap og en højkonjunktur ved et positivt. For at lukke et negativt output-gap kræves således i en periode BNP-vækstrater, der er højere end det trendmæssige. På tilsvarende vis vil vækstraten sædvanligvis aftage, når økonomien efter flere års høj vækst nærmer sig kapacitetsgrænsen, dvs. når der er et stort positivt output-gap. * Y Y output-gap = 1 (1) * Y I praksis er det vanskeligt at fastlægge, hvilke perioder der er høj- og lavkonjunkturer, idet det forudsætter, at det strukturelle niveau for produktionen er kendt. Et estimat herfor kan opnås ved at tage udgangspunkt i en produktionsfunktion (der som her kan være af Cobb-Douglas-typen) Y A K L α 1 α = (2) hvor Y er produktionens størrelse, K er kapitalanvendelsen, L er beskæftigelsen, α er en teknologiparameter, og A er teknologiniveauet. Kendes det strukturelle niveau for arbejdskraft, kapital og produktivitet, er det på denne baggrund muligt at udregne det strukturelle niveau for produktionen. Med denne tilgang er der endvidere konsistens mellem det strukturelle niveau for produktion og beskæftigelse samt den trendmæssige produktivitet. Det strukturelle niveau for beskæftigelsen er grundlæggende bestemt af den strukturelle ledighed og den strukturelle arbejdsstyrke. 114

7 Boks II.1 Konjunkturer og output-gap, fortsat En mere mekanisk måde at fastlægge produktionens strukturelle niveau på kan være at antage en konstant (gennemsnitlig) årlig vækstrate i produktionen, svarende til at bestemme den strukturelle produktion ved en lineær trend. Alternativt kan benyttes forskellige former for filtrering af BNP, f.eks. Hodrick-Prescottfilteret (HP-filtret), der grundlæggende finder det strukturelle niveau som et tosidet vægtet gennemsnit af den faktiske produktion. Et problem ved HP-filtret er, at det har vanskeligt ved at fastslå størrelsen nær en tidsrækkes endepunkt, da antallet af observationer her er få. Som følge af dette problem foretages ofte en fremskrivning af den pågældende serie, inden trenden beregnes. I figur A er vist output-gap beregnet på baggrund af en fremskrivning af BNP frem til 29. Til sammenligning er vist output-gap beregnet ud fra OECD s bud på strukturelt BNP for Danmark. OECD s beregning baserer sig på den ovenfor beskrevne produktionsfunktionsmetode, jf. Som det fremgår af figuren, kan der være betydelige afvigelser mellem de to beregninger af output-gap, hvilket illustrerer usikkerheden ved at identificere den aktuelle konjunktursituation og dermed problemerne ved at tilrettelægge den økonomiske politik alene ud fra et estimat af output-gap. Figur A Pct To mål for output-gap Output-gap (HP-filter) Output-gap (Produktionsfunktionstilgang) Anm.: Figuren viser dels et simpelt mål for output-gap baseret på en HP-filtrering af BNP (λ = 1) for årene og dels output-gap beregnet ud fra OECD s bud på strukturelt BNP for Danmark. Kilde: OECD Economic Outlook og egne beregninger. I afsnittet benyttes et output-gap beregnet ud fra OECD s bud på strukturelt BNP og den faktiske vækst i realt BNP. 115

8 Lavkonjunktur: Negativt output-gap Et negativt output-gap betyder, at faktisk BNP er lavere end strukturelt BNP og dermed, at økonomien er i en lavkonjunktur med ledig produktionskapacitet i form af ledig arbejdskraft og ufuldstændig udnyttelse af kapitalapparatet. Den historiske udvikling i faktisk hhv. strukturelt BNP er vist i figur II.1. Betragtes perioden fra 198 og frem har der været tre perioder kendetegnet ved lavkonjunktur, hvor BNP lå under sit strukturelle niveau. Den længstvarende lavkonjunktur var fra slutningen af 198 erne til starten af 199 erne, hvor ledigheden nåede op på 35. personer. Figur II.1 BNP og output-gap Mia. 2-kr. 16 BNP, faktisk BNP, strukturelt 14 Output-gap (h.akse) Pct Anm.: Strukturelt BNP er OECD s bud, output-gap er opgjort som forskellen mellem faktisk og strukturelt BNP målt i pct. af strukturelt BNP. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger, jf. boks II Højkonjunktur for tiden Den høje vækst de seneste tre år har bragt økonomien fra en situation, hvor produktionen midlertidigt var under sit strukturelle niveau, til en situation karakteriseret ved højkonjunktur. I den seneste højkonjunktur, der varede til 21, var der et stort efterspørgselspres, men samtidig var der en række strukturelle ændringer, bl.a. på arbejdsmarkedet, der øgede væksten i den strukturelle produktion og sænkede den strukturelle ledighed. Derfor var output-gap ikke lige så stort som under højkonjunkturen i midten af 198 erne. 116

9 Også andre indikatorer Output-gap sammenfatter så at sige konjunktursituationen i ét tal, men giver ikke nødvendigvis et fuldt dækkende billede. Der er således også andre indikatorer for konjunktursituationen, eksempelvis den faktiske ledighed i forhold til den strukturelle. Det er dog forbundet med betydelig usikkerhed at fastlægge det strukturelle niveau for såvel BNP som ledighed, jf. også kapitel III. Derfor er det vigtigt at inddrage andre indikatorer, når den aktuelle konjunktursituation skal beskrives, f.eks. hvorvidt der er et inflationært pres i økonomien. Endvidere bør også forskellige hurtigt tilgængelige nøgletal tages i betragtning. Dette kan f.eks. være tillidsindikatorer for erhverv og forbrugere, detailsalg, betalingsbalance, vækst i import og eksport, der alle offentliggøres hver måned kort tid efter månedens udgang. Budgetfølsomhed Offentlig saldo er konjunkturafhængig Den offentlige saldo varierer med konjunktursituationen, således at der er større offentlige overskud i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur, jf. figur II.2. Der er flere årsager til dette. Den væsentligste er, at en række poster på den offentlige saldo er konjunkturafhængige de såkaldte automatiske stabilisatorer. Eksempelvis er udgifterne til dagpenge større i en lavkonjunktur med høj ledighed selvom satsen til den enkelte er uændret. Det progressive skattesystem medfører tilsvarende, at skatteindtægterne er større i en højkonjunktur, da en større del af den samlede indkomst vil blive beskattet med mellem- og topskat. Udover de automatiske stabilisatorer kan der være en tendens til, at finanspolitikken lempes diskretionært i en lavkonjunktur og omvendt i en højkonjunktur; dette ses der nærmere på senere i afsnittet. 117

10 Figur II.2 Pct. af BNP 15 Offentlig saldo Output-gap (h.akse) Offentlig saldo og output-gap Pct Anm.: Output-gap er bestemt ud fra OECD s beregning af strukturelt BNP for Danmark, jf. boks II.1. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger. -6 Stor budgetfølsomhed Kraftige automatiske stabilisatorer i Danmark Offentlig saldo er skattetryk minus udgiftstryk Historisk set har den offentlige saldo i pct. af BNP i gennemsnit ændret sig med ca. ⅔ pct.point ved en ændring i BNP-væksten på 1 pct.point, jf. boks II.2. Men der er tegn på, at budgetfølsomheden er mindsket fra slutningen af 198 erne til omtrent ½ pct.point. De seneste år har skattestoppets nominalprincip endvidere bidraget til at mindske konjunkturafhængigheden i de offentlige indtægter. De automatiske stabilisatorer er kraftige i Danmark sammenholdt med andre lande, jf. bl.a. Galí og Perotti (23). Den offentlige saldo i Danmark forbedres således godt ¾ pct.point, hvis output-gap vokser 1 pct.point, mens forbedringen kun er ca. ½ pct.point i gennemsnit i de 11 eurolande. Ændringen fra år til år i den faktiske offentlige saldo i pct. af BNP kan deles op i ændringen i skattetrykket minus ændringen i udgiftstrykket. Der er endvidere en række andre poster på den offentlige saldo, f.eks. nettorenteindtægter, afskrivninger, overførsler til og fra EU, som dog kan antages ikke at afhænge af den danske konjunkturudvikling. 118

11 Udgiftstryk stiger i lavkonjunktur Siden midten af 198 erne har de offentlige udgifter til forbrug, investeringer og indkomstoverførsler udgjort omkring 45 pct. af BNP, jf. figur II.3. Udgiftstrykket er stærkt konjunkturafhængigt og stiger, når der er en lav BNP-vækst. Figur II.3 Pct. af BNP 55 Udgiftstryk Skattetryk 5 Output-gap (h.akse) Skatte- og udgiftstryk Pct Anm.: Udgiftstrykket er opgjort som summen af udgifterne til offentligt forbrug, investeringer og indkomstoverførsler i pct. af BNP. Tilsvarende er skattetrykket opgjort som indtægter fra skatter og afgifter i pct. af BNP. Output-gap er bestemt ud fra OECD s beregning af strukturelt BNP for Danmark, jf. boks II.1. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger. -5 Skattetryk falder i lavkonjunktur Det danske skattetryk var stigende frem til slutningen af 198 erne, hvorefter det har været på omtrent 45 pct. af BNP ligesom udgiftstrykket, jf. figur II.3. Det ses, at skattetrykket bevæger sig modsat udgiftstrykket og generelt falder, når der er lav vækst i økonomien. Begge dele trækker således i retning af, at den offentlige saldo forværres i en periode med lav vækst. Indtægterne fra afgifter stiger typisk samme år, som der sker en stigning i BNP-væksten, da afgiftsprovenuet følger forbruget, mens indtægterne fra personskatter typisk stiger med et års forsinkelse, da beskæftigelsen og dermed den skattemæssige indkomst ændres med en vis træghed i forhold til væksten i BNP. 119

12 Boks II.2 Budgetfølsomhed I denne boks undersøges det offentlige budgets konjunkturfølsomhed. Først estimeres sammenhængen mellem BNP-vækst og ændringen i den offentlige saldo, og dernæst sammenhængen mellem BNP-vækst og skatte- hhv. udgiftstrykket. Offentlig saldo Over perioden har en stigning i BNP-væksten på 1 pct.point i gennemsnit øget den offentlige saldo i pct. af BNP med ca. ⅔ pct.point, jf. (1). Endvidere viser estimationen, at den offentlige saldo i pct. af BNP vil være omtrent uændret, hvis BNP-væksten er knap 2¼ pct. set i gennemsnit over årene fra 1972 til 26. Estimation over en kortere periode tyder dog på, at budgetfølsomheden er blevet noget mindre (ca. ½ pct.point), jf. (2). Ses kun på de seneste 15 år, er det en BNPvækst på godt 1½ pct., der er forenelig med en konstant offentlig saldo i pct. af BNP. Δ saldo =,65 BNPvækst 1,42 (1) t t (5,) (-3,8) Δ saldo =,5 BNPvækst,81 (2) t t (2,8) (-1,7) Anm.: Estimationerne er udført med OLS over perioden for (1) og for (2). t-værdi er angivet i parentes under parameterestimatet. Skatte- og udgiftstryk Når BNP-væksten er høj, stiger skattetrykket, om end med en vis forsinkelse. Dette skyldes til dels, at ved en stigning i BNP-væksten kommer stigningen i indtægten fra afgifter samme år, mens stigningen i indtægten fra personskatter i et vist omfang kommer året efter. Når BNP-væksten stiger 1 pct.point, øges skattetrykket således med ca. ⅓ pct.point. Udgiftstrykket er endnu tydeligere afhængigt af BNP-væksten og mindskes med ca. ½ pct.point, når BNP-væksten øges med 1 pct.point. Δ Skattetryk =,16 BNPvækst +,19 BNPvækst,57 t t t 1 (1,6) (1,9) (-1,7) Δ Udgiftstryk =,56 BNPvækst +1,4 t t ( 6,6) (5,7) Anm.: Estimationerne er udført med OLS over perioden Mindre følsomhed på skatte- end udgiftssiden Udgifterne er overordnet set mere konjunkturafhængige end indtægterne. Således øges udgifternes andel af BNP med godt ½ pct., når BNP-vækstraten øges 1 pct.point, mens indtægterne over to år øges ca. ⅓ pct. af BNP, jf. boks II.2. Det er således primært udgiftssiden, der bidrager til den offentlige saldos konjunkturfølsomhed. 12

13 Strukturel saldo Strukturel saldo mål for stramheden i økonomisk politik Praktiske og metodiske vanskeligheder Strukturel saldo stigende Den såkaldte strukturelle saldo er et mål for den underliggende offentlige saldo. Ofte tolkes ændringer i den strukturelle saldo som udtryk for stramheden i den økonomiske politik. En forbedring af den strukturelle saldo vil således som udgangspunkt afspejle enten en finanspolitisk stramning eller arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der øger den strukturelle beskæftigelse. For at beregne den strukturelle saldo skal den faktiske offentlige saldo først og fremmest renses for konjunktureffekter, dvs. for budgeteffekten af de automatiske stabilisatorer. Dette sker med udgangspunkt i en estimeret budgetfølsomhed overfor konjunktursituationen, målt ved f.eks. output-gap. Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med betydelige praktiske og metodiske vanskeligheder. For det første giver vanskelighederne med at fastlægge den strukturelle produktion og dermed output-gap anledning til usikkerhed, jf. diskussion i forbindelse med boks II.1. For det andet er der usikkerhed forbundet med fastlæggelsen af budgetfølsomheden, som enten kan ske på basis af estimationer eller ved hjælp af modelsimulationer. Endelig for det tredje kan det være relevant at korrigere den faktiske saldo for andre forhold end blot konjunkturerne. For Danmarks vedkommende giver midlertidige udsving i oliebeskatning og pensionsafkastbeskatningen eksempelvis anledning til betydelig udsving i den faktiske saldo, som det er relevant at rense ud for at finde den underliggende strukturelle saldo. I henhold til Finansministeriets beregning af strukturel saldo udgør det strukturelle overskud på de offentlige finanser aktuelt omkring 1½ pct. af BNP, jf. figur II.4. Dette implicerer, at godt halvdelen af det aktuelle overskud på den offentlige saldo på ca. 3½ pct. af BNP kan tilskrives den gunstige konjunktursituation og andre midlertidige forhold. Endvidere fremgår det, at den strukturelle saldo løbende er forbedret over de seneste 1 år, hvilket bl.a. skyldes et fald i den strukturelle arbejdsløshed. 121

14 Figur II.4 Strukturel saldo Pct. af BNP 6 Faktisk saldo Strukturel saldo (FM) 4 Output-gap (h.akse) Pct Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 26, OECD, Economic Outlook og egne beregninger. -4 Finanseffekt Finanspolitikken påvirker aktiviteten Kvantificering af aktivitetsvirkningen Aktiviteten i økonomien påvirker den offentlige saldo, og finanspolitikken påvirker aktiviteten i økonomien, f.eks. vil et øget offentligt forbrug eller skattelettelser stimulere aktiviteten på kort sigt. Effekten af en ændring i finanspolitikken afhænger af, hvilken offentlig indtægt eller udgift der ændres. Generelt gælder det, at den kortsigtede effekt på beskæftigelse og BNP af ændringer i de offentlige udgifter til forbrug og investeringer er større end effekten af ændrede skatter eller ændrede overførsler. Dette skyldes, at forbrug og investeringer virker direkte på aktiviteten, mens ændrede skatter eller overførsler påvirker økonomien indirekte gennem den disponible indkomst. Aktivitetsvirkningen af ændringer i de enkelte finanspolitiske instrumenter kan vurderes ud fra modelberegninger. For at kvantificere betydningen af den førte finanspolitik beregnes aktivitetsvirkningen, dvs. effekten på BNP, set i forhold til en neutral finanspolitik. Det er dog langt fra oplagt, hvad en neutral finanspolitik er. I den bredest mulige forstand kan neutral finanspolitik defineres ved, at alle offentlige indtægter og udgifter udgør en fast andel af 122

15 strukturelt nominelt BNP, dvs. at de stiger med ca. 4 pct. om året. Beregning af finanseffekten er imidlertid baseret på en mere detaljeret tilgang, hvor det for de enkelte poster fastlægges, hvad der er en neutral udvikling. I praksis ligger der således en skønsmæssig afvejning bag, hvilke tiltag der kategoriseres som diskretionære. Finanseffekt måler aktivitetsvirkningen af diskretionær finanspolitik Finanspolitikken har været svagt konjunkturudjævnende Ved diskretionær finanspolitik forstås i denne sammenhæng ændringer i satser, f.eks. skattesatser eller satser for indkomstoverførsler. Endvidere er det på udgiftssiden valgt at karakterisere finanspolitikken som neutral, når den offentlige beskæftigelse målt i timer udgør en konstant andel af den strukturelle arbejdsstyrke omregnet til timer. Aktivitetsvirkningen af den diskretionære finanspolitik måles ved finanseffekten. Beregning af finanseffekten er beskrevet i boks II.3. Historisk har finanspolitikken påvirket den økonomiske vækst i væsentligt omfang, og frem til midten af 198 erne var der en udpræget grad af stop-go politik, hvor finanspolitikken skiftevis blev lempet og strammet. De seneste 15 år har vækstbidraget fra den førte finanspolitik dog sjældent oversteget ½ pct.point, jf. figur II.5. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem finanseffekt og output-gap, men overordnet set har vækstbidraget dog været svagt positivt i lavkonjunkturer, dvs. i perioder med et negativt output-gap, og negativt i perioder med et positivt output-gap. 1 Den førte finanspolitik har dermed umiddelbart bidraget til at udjævne konjunkturudsvingene i dansk økonomi om end i beskedent omfang. 1) I gennemsnit har aktivitetsvirkningen af den diskretionære finanspolitik (finanseffekten) været omtrent -,1 pct.point, når output-gap er 1 pct. Effekten er dog ikke statistisk signifikant. 123

16 Boks II.3 Beregning af finanseffekt Beregningen af aktivitetsvirkningen af finanspolitikken tager udgangspunkt i den årlige ændring i de enkelte poster på den offentlige saldo. Aktivitetsvirkning Finanspolitikkens aktivitetsvirkning, finanseffekten, opgjort som finanspolitikkens vækstbidrag til BNP i forhold til en situation med neutral finanspolitik, beregnes ved (1). Beregningen tager udgangspunkt i det direkte provenu, DP i, der er den direkte provenuændring på den i te budgetpost (målt i forhold til nominelt BNP, Y) i forhold til et nulpunkt, der angiver en neutral finanspolitik. ε Y,i er elasticiteten i BNP mht. den pågældende budgetpost. Elasticiteterne er fastlagt som SMEC-multiplikatorer for effekten på realt BNP af at ændre en given post på den offentlige saldo med 1 promille af nominelt BNP. Et positivt tal indikerer en aktivitetsfremmende virkning af finanspolitikken. For udgiftsposterne betyder dette øgede udgifter og for indtægtsposterne mindskede indtægter målt ved det direkte provenu. DPi Finanseffekt = 1 ( 1 εyi, ) i Y (1) Direkte provenu For hver enkelt post på den offentlige saldo beregnes det direkte provenu som forskellen mellem det faktiske provenu og det provenu, der ville have været, hvis finanspolitikken havde været neutral. Det direkte provenu er i princippet modeluafhængigt, men er i praksis begrænset af, hvilke variabler der er til rådighed i SMEC. Tabel A viser de valgte nulpunkter (neutral finanspolitik) for de væsentligste budgetposter og de tilhørende multiplikatorer i DØR s beregning. Beregning af finanseffekt i DØR hhv. Finansministeriet Flere institutioner foretager beregning af finanseffekt, bl.a. DØR og Finansministeriet, jf. figur A. De beregnede effekter afviger af flere årsager. Først og fremmest kan der være forskel på, hvad der defineres som diskretionær finanspolitik eller rettere, hvad neutral finanspolitik er. Hertil kommer, at detaljeringsgraden i beregningerne er forskellig, og at der anvendes forskellige multiplikatorer (i Finansministeriet anvendes multiplikatorer baseret på ADAM). 124

17 Boks II.3 Beregning af finanseffekt, fortsat Tabel A Definition af neutral finanspolitik i DØR s beregning Budgetpost Neutral finanspolitik Mul. a Udgifter Off. beskæftigelse Off. beskæftigelse i timer følger den strukturelle arbejdsstyrke,135 (omregnet til timer med gns. arbejdstid) Off. varekøb b Varekøb (i faste priser) følger strukturelt BNP,127 Off. investeringer Off. investeringer (i faste priser) følger strukturelt BNP,75 Overførsler c Implicit sats pr. person følger satsreguleringen,29 Indtægter Indkomstskat Uændret effektiv sats,43 Ejendomsværdiskat Uændret effektiv sats,57 Punktafgifter Implicitte satser følger trendmæssig udvikl. i nettopriser,41 Arbejdsmarkedsbidrag Uændret sats,37 Selskabsskat Uændret sats,9 a) Multiplikatorerne angiver 1. års effekt i pct. på realt BNP ved at ændre den pågældende post på den offentlige saldo med 1 promille af BNP, jf. Grinderslev og Smidt (27). b) Egentligt offentligt varekøb fratrukket salg af varer og tjenester til privat sektor og tillagt køb af ydelser fra privat sektor leveret direkte til private. c) Der beregnes direkte provenu af folke- og førtidspension, efterløn, dagpenge, orlovsydelser og skattepligtig kontanthjælp (det direkte provenu fra en ændring i antallet af fuldtidspersoner på arbejdsmarkedsorlov og barselsdagpenge medregnes endvidere). Figur A Pct.point Finanseffekt DØR Finansministeriet Kilde: DØR s nuværende beregning af finanseffekt (der også vises i tabel I.13 i kapitel I) dækker årene En tidligere beregning dækker perioden fra 198, jf. Dansk Økonomi, forår Finansministeriets nuværende beregning dækker årene , jf. Økonomisk Redegørelse, december 26, og en tidligere beregning dækker perioden fra 1971, jf. Finansredegørelse, december De to tidligere beregninger af finanseffekt afviger fra de nuværende som følge af revisioner i data, ændrede nulpunktsdefinitioner og genberegnede multiplikatorer. 125

18 Figur II.5 Pct.point Finanseffekt og output-gap Finanseffekt Output-gap (h.akse) Pct Anm.: Figuren viser gennemsnittet af finanseffekten beregnet af Finansministeriet og DØR for årene Output-gap er bestemt ud fra OECD s beregning af strukturelt BNP for Danmark, jf. boks II.1. Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger, jf. boks II Finanspolitik i 199 erne Kartoffelkur og forårspakke Men det er ikke altid tilfældet Den konjunkturmodløbende finanspolitik ses tydeligt i første halvdel af 199 erne, hvor der blev ført en lempelig finanspolitik i år med store negative output-gap. Dog fortsatte finanspolitikken med at være lempelig også i , hvor høj vækst i BNP fra og med 1994 bidrog til at lukke output-gap. Året 1986 var præget af kraftig højkonjunktur med et historisk stort output-gap, hvor boligpriserne var høje, ledigheden lav og underskuddet på betalingsbalancen voksende. Kartoffelkuren i 1986 er således et eksempel på en finanspolitisk stramning på et tidspunkt med et stort positivt output-gap. Et eksempel på en ret kraftig finanspolitisk lempelse samtidig med et relativt stort negativt output-gap er forårspakken i 24. Omvendt har der også været år, hvor finanspolitikken har været konjunkturmedløbende. Eksempelvis var der i 21 et positivt vækstbidrag fra finanspolitikken på ca. ½ pct.point, til trods for at der var et lille positivt output-gap. Dette var 126

19 et år, hvor økonomien var nær kapacitetsgrænsen; BNPvæksten var meget lav efter flere år med ganske høje vækstrater i BNP, syv års fald i ledigheden og markante lønstigningstakter. Den positive finanseffekt skyldtes en ekspansiv finanspolitik på udgiftssiden med en stigning i det offentlige forbrug, der ligesom årene før var over 2 pct., og en stigning i de offentlige investeringer på over 1 pct. Ligeledes blev der ført en ekspansiv finanspolitik i 26, hvor output-gap var knap 1½ pct. Ekspansiv effekt af finanspolitisk stramning? Effekten af dansk finanspolitik i 198 erne har tiltvunget sig international opmærksomhed og er blevet brugt som eksempel på, at kontraktiv finanspolitik kan virke ekspansivt på økonomien. I 1983 blev der således foretaget finanspolitiske stramninger på et tidspunkt, hvor output-gap ellers var stærkt negativt. Men som det også ses, udviklede det kraftigt negative output-gap i sig til et kraftigt positivt output-gap i Umiddelbart trak finanspolitikken altså i den forkerte retning i forhold til konjunktursituationen, men finanspolitiske konsolideringer var påkrævet, da de offentlige finanser udviste underskud i størrelsesordenen 7-1 pct. af BNP, jf. figur II.2. Episoden er analyseret af bl.a. Perotti (1999), som finder såvel teoretisk som empirisk belæg for, at finanspolitiske stramninger kan virke ekspansivt i perioder, hvor de offentlige finanser er under pres. Den efterfølgende kraftige stigning i det private forbrug og investeringerne kan således ses som en konsekvens af, at husholdninger og virksomheder indså, at gældsopbygningen ikke ville få lov at eksplodere. 2 En række andre væsentlige ændringer indtraf dog samtidig med den finanspolitiske stramning ikke mindst introduktionen af fastkurspolitikken og det deraf følgende rentefald. I modsætning til Perotti (1999) finder Bergman og Hutchison (1999) ikke belæg for hypotesen om, at det var en finanspolitisk stramning, der i sig selv virkede ekspansivt. De påpeger i stedet, at stigningen i det private forbrug var forårsaget af et uden- 2) Perottis argument bygger på, at en del af husholdningerne gennemskuer, at såfremt der ikke skrides ind mod den kraftige gældsopbygning, vil drastiske stigninger i skattesatserne før eller siden blive nødvendige. Den positive reaktion i det private forbrug kan således være en konsekvens af, at det indses, at dette scenario ikke bliver aktuelt som følge af den finanspolitiske stramning. 127

20 landsk opsving, en gunstig bytteforholdsudvikling, faldende energipriser samt formuegevinster fremkaldt af bl.a. rentefaldet. Stor budgetfølsomhed og svag konjunkturmodløbende finanspolitik Kort fremstillet kan den danske finanspolitik over de seneste 3 år siges at være karakteriseret ved to perioder. Frem til midten af 198 erne var der en udpræget grad af stopgo politik, hvor finanspolitikken skiftevis blev lempet og strammet. De seneste 2 år har vækstbidraget fra den førte finanspolitik været noget mindre og har de seneste 1-15 år sjældent oversteget ½ pct.point. Overordnet set har vækstbidraget været svagt positivt i lavkonjunkturer, dvs. i perioder med et negativt output-gap, og negativt i perioder med et positivt output-gap. Den førte finanspolitik har dermed umiddelbart bidraget til at udjævne konjunkturudsvingene i dansk økonomi om end i beskedent omfang. II.3 Illustration af finanspolitisk regel Indhold af afsnit: Modelberegninger af finanspolitisk regel Fokus på efterspørgselsstød I dette afsnit opstilles en simpel finanspolitisk reaktionsfunktion, hvor finanspolitikken reagerer systematisk på konjunktursituationen. Formålet er ved hjælp af modelberegninger at undersøge, om en sådan regel kan bidrage til at reducere udsvingene i økonomien. Konkret undersøges effekten af, at de offentlige udgifter til forbrug og investeringer øges, når økonomien er i en lavkonjunktur (dvs. når output-gap er negativt), mens udgifterne tilsvarende reduceres i en højkonjunktur. Modelberegningerne illustrerer først og fremmest effekten af en systematisk finanspolitisk reaktion, når økonomiens efterspørgselsside påvirkes. Da de beregnede effekter i sagens natur er modelafhængige, illustreres effekterne både i en traditionel makroøkonomisk model, SMEC, og i en til formålet konstrueret DSGE-model. 3 Sammenlignet med SMEC er produktionen i DSGE-modellen på kort sigt i højere grad udbudsbestemt. 3) DSGE står for Dynamic Stochastic General Equilibrium (Dynamisk Stokastisk Generel Ligevægt). Modellen er nærmere beskrevet i bilag II

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Beregning af en skattereform 1

Beregning af en skattereform 1 Beregning af en skattereform 1 4. juli 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at en skattereform, som er foreslået af Dansk Erhverv (DE), vil påvirke dansk økonomi. Skattereformen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

og effektiviteten i samfundet, er derfor lige så relevante, som de altid har været. Fra konjunkturkapitlet i Dansk Økonomi, efterår 2012

og effektiviteten i samfundet, er derfor lige så relevante, som de altid har været. Fra konjunkturkapitlet i Dansk Økonomi, efterår 2012 440 Fremskrivningen illustrerer således, at der med de givne forudsætninger ikke er noget akut behov for reformer alene for at styrke de offentlige finanser. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

8. Stabilisering inden for budgetlovens rammer Nyt kapitel

8. Stabilisering inden for budgetlovens rammer Nyt kapitel 8. Stabilisering inden for budgetlovens rammer Nyt kapitel 8.1 Indledning En vigtig opgave for finanspolitikken er at bidrage til stabilisering af de økonomiske konjunkturer inden for de overordnede finanspolitiske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere