KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK"

Transkript

1 Dansk Økonomi forår 27 KAPITEL II KONJUNKTURER OG FINANSPOLITIK II.1 Indledning Konjunkturerne påvirker os alle Udsving skaber usikkerhed og forhindrer fuld kapacitetsudnyttelse Det kan også gå for hurtigt Den økonomiske aktivitet varierer kraftigt over tid. I højkonjunkturer er virksomhedernes behov for arbejdskraft og kapital stort, mens det i lavkonjunkturer er mindre end normalt. Konjunktursvingninger påvirker befolkningen på en lang række områder. Overvejende er disse påvirkninger negative, og derfor er det relevant at undersøge, hvorvidt den økonomiske politik kan anvendes til at afbøde nogle af økonomiens udsving. Det er emnet i dette kapitel. Lønmodtagerne påvirkes direkte af økonomiens udsving, da det i visse perioder er mere vanskeligt at finde og opretholde beskæftigelse end i andre. Perioder med arbejdsløshed fører for den enkelte til tab af indkomst og dermed dårligere forbrugsmuligheder. Langvarige tilbageslag kan medføre tab af kvalifikationer for de ledighedsberørte og fastlåse dem i ledighed. Herudover forårsager udsvingene usikkerhed, der besværliggør virksomheders og husholdningers planlægning af investeringer og forbrug. På samfundsmæssigt plan fører konjunkturtilbageslag til arbejdsløshed, der repræsenterer spildte ressourcer og dermed tabt velstand. Et mål med stabiliseringspolitikken er at styre økonomien uden om dybe lavkonjunkturer, og hvis økonomien er havnet i en lavkonjunktur sørge for, at vejen tilbage mod en normal konjunktursituation forløber hurtigere og mindre smertefuldt end ellers. Erfaringen viser imidlertid også, at stærke højkonjunkturer med lav ledighed kan fremkalde høje løn- og prisstigninger, der svækker konkurrenceevnen og i sidste ende fører til langvarige lavkonjunkturer. Derfor Kapitlet er færdigredigeret den 14. maj

2 er en målsætning med stabiliseringspolitikken også at tage toppen af et opsving, så det ikke efterfølgende udvikler sig til en længerevarende lavkonjunktur. Såvel kort- som langsigtede opgaver for finanspolitikken Kraftige automatiske stabilisatorer Aktiv finanspolitik kan være regelbaseret eller diskretionær I Danmark benyttes pengepolitikken til at sikre en stabil kronekurs overfor euro og kan ikke samtidig benyttes til at påvirke eksempelvis aktivitetsniveauet eller styre efter inflationen. Derfor er sådanne opgaver reelt overladt til finanspolitikken. Finanspolitikken har langsigtede virkninger på økonomiens strukturer, f.eks. er skattepolitikken afgørende for mange incitamenter og for den økonomiske fordeling. Eksempelvis vil en høj marginalskat trække i retning af større omfordeling mellem høj- og lavindkomstgrupper, men vil samtidig reducere det økonomiske incitament til at øge arbejdstiden. Finanspolitikken planlægges i høj grad ud fra et hensyn til de langsigtede udfordringer, som befolkningsaldringen stiller os overfor. Men der er også et samspil mellem finanspolitikken og økonomien på kort sigt, idet finanspolitikken påvirker aktivitetsniveauet via bidraget fra aktive indgreb (f.eks. ændringer i skatte- og overførselssatser eller offentligt forbrug) og automatiske stabilisatorer. De automatiske stabilisatorer er kraftige i Danmark. Årsagen er skattesystemets progression og en relativt generøs kompensation til ledige. Derfor stiger skattetrykket i højkonjunkturer, samtidig med at overførselsindkomsterne reduceres. De senere år har skattestoppet imidlertid svækket den automatiske stabilisering, primært via boligmarkedet, hvor de markante stigninger i ejendomspriserne og de heraf følgende forbedrede forbrugsmuligheder ikke er blevet modgået af en tilsvarende højere beskatning. Den aktive finanspolitik kan tilrettelægges på to måder. På den ene side står den regelbaserede finanspolitik, hvor finanspolitikken fastlægges mere eller mindre mekanisk ud fra størrelsen på nøgletal, som eksempelvis produktion, ledighed og prisudvikling. På den anden side står de diskretionære indgreb, hvor beslutninger i højere grad er baseret på en subjektiv opfattelse af konjunktursituationen. Der er fordele og ulemper ved hver af de to former for aktiv finanspolitik. Fordelen ved at benytte den diskretionære tilgang frem for en regelbaseret ligger primært i fleksibili- 11

3 teten. Ulempen er imidlertid, at det under en diskretionær politik kan være svært at fastholde forventninger om en lav og stabil inflation. Kydland og Prescott (1977) argumenterer for, at der under diskretionær politik opstår et troværdighedsproblem for myndighederne, således at forsøg på ekspansive økonomiske indgreb blot fører til højere inflation uden at stimulere produktion og beskæftigelse. Sammen med bl.a. Barro og Gordon (1983a, 1983b) anbefaler de derfor, at den økonomiske politik underlægges en mere mekanisk regel, så forbrugere og virksomheder ved, hvad de har at forholde sig til. Finanspolitik på autopilot ikke muligt i praksis Problemer ved at føre en aktiv finanspolitik: Udsving i offentlig service, usikkerhed om konjunktursituationen I praksis er det imidlertid vanskeligt at forestille sig en finanspolitik, der er fuldt regelbaseret. Der vil altid være omstændigheder ved en konjunktursituation, der adskiller sig fra tidligere situationer, hvor nøgletallene ellers udviser den samme information. Selvom der således kan være gode argumenter for at følge en simpel finanspolitisk regel, der er gennemskuelig for forbrugere og virksomheder, så bør en sådan regel ikke følges for mekanisk. I givet fald udelukker myndighederne nemlig sig selv fra at udnytte supplerende relevant information om den konkrete konjunktursituation. Der eksisterer en række argumenter mod brugen af en aktiv økonomisk politik hvad enten den er diskretionær eller regelbaseret. Først og fremmest vil en aktiv finanspolitik indebære, at et eller flere instrumenter f.eks. skattesatser eller antallet af offentligt ansatte bliver mere svingende. Herudover forudsætter en succesfuld finanspolitik et detaljeret kendskab til ikke blot den aktuelle konjunktursituation, men i et vist omfang også til den fremtidige. Flere vigtige statistikker såsom beskæftigelse, lønninger, priser og BNP offentliggøres imidlertid med væsentlige forsinkelser, hvilket gør det vanskeligt at have præcis viden om det aktuelle, endsige det fremtidige, aktivitetsniveau. Hertil kommer, at flere statistikker ofte revideres betragteligt. Et endnu større problem er at fastslå, hvor langt de relevante nøgletal befinder sig fra deres normale, såkaldt strukturelle niveauer, og hermed hvor kraftig høj- eller lavkonjunkturen er. Der eksisterer en lang række metoder, der har til formål at fastlægge økonomiens strukturelle niveau, men som i praksis karakteriserer konjunktursituationen forskelligt. 111

4 og om hvorledes indgrebet påvirker økonomien Stød til økonomien kan stamme fra efterspørgsels- eller udbudssiden Besluttes det trods de nævnte vanskeligheder, at der er behov for at foretage et indgreb, skal det vurderes, hvordan indgrebet skal udformes. Sædvanligvis vil der være ganske stor usikkerhed om, hvor kraftigt og hvor hurtigt indgrebet vil slå igennem. Efter beslutningen om at foretage et indgreb er taget, går der ofte yderligere tid, før det er implementeret. En ændring af finanspolitikken vil kræve lovgivningsarbejde, som skal godkendes i Folketinget, inden det kan implementeres. Herudover svækkes koordineringen af den økonomiske politik af de frihedsgrader, som det kommunale selvstyre indebærer. Eksempelvis kan kommuner selvstændigt, ud fra lokale behov og ønsker, vælge at iværksætte bygge- og anlægsarbejde i perioder, hvor der i forvejen er pres i bygge- og anlægssektoren. Svingninger i økonomien kan grundlæggende siges at stamme fra pludseligt ændrede forhold (herefter kaldet stød) til økonomien. Stødene kan stamme fra såvel efterspørgselssom udbudssiden. Et udbudsstød ændrer virksomhedernes omkostningsniveau. Hvis udbudsstødet er negativt, stiger virksomhedernes omkostningsniveau ved en given produktion. De markante olieprisstigninger i 197 erne, der fordyrede produktionen, er et eksempel herpå. Et efterspørgselsstød ændrer virksomhedernes eller husholdningernes lyst eller evne til at efterspørge en given mængde varer, f.eks. som følge af ændrede forventninger til fremtiden. Et sådant stød kan skyldes indenlandske forhold, men kan også komme fra udlandet i form af en ændret markedsvækst. Hvis efterspørgselsstødet er negativt, falder efterspørgslen efter varer og serviceydelser, hvilket samtidig presser priserne ned. Er efterspørgselsstødet positivt, stiger produktionen, mens priser og lønninger presses op. Herved adskiller sådanne stød sig afgørende fra positive udbudsstød, hvor produktionen også stiger, men prisen falder. Forskellen består i, at det positive udbudsstød frigiver produktionsressourcer, mens positive efterspørgselsstød lægger beslag på produktionsressourcer. Dette har stor relevans i en situation, hvor økonomien befinder sig nær kapacitetsgrænsen; en efterspørgselsdrevet stigning i produktionen taler for en strammere økonomisk politik, mens en udbudsdreven stigning ikke bør modgås. 112

5 På kort sigt er det vanskeligere at styre udbuddet end efterspørgslen Kapitlets indhold Den økonomiske politik kan ændre på såvel økonomiens udbud som efterspørgsel. På kort sigt er det imidlertid vanskeligere at påvirke økonomiens udbudsside end efterspørgselsside. Mulighederne for at påvirke økonomiens udbudsside, eksempelvis gennem ændringer i skattestrukturen eller erhvervslovgivningen, går primært over strukturpolitikken som ofte først slår fuldt igennem efter en længere periode. Mulighederne for at modvirke midlertidige efterspørgselsstød, eksempelvis via ændret offentlig beskæftigelse og varekøb eller afgiftsændringer, er væsentlig bedre. Sådanne tiltag slår typisk hurtigere igennem. I afsnit II.2 ses der på den førte finanspolitik i Danmark med fokus på samvariationen mellem finanspolitikkens aktivitetsbidrag og konjunktursituationen. Herudover illustrerer afsnittet nogle af de problemer, der er forbundet med at afdække den aktuelle konjunktursituation. I afsnit II.3 benyttes Det Økonomiske Råds Sekretariats model, SMEC, og en nyudviklet model til at illustrere mulighederne for at dæmpe udsvingene i nøgletal som BNP, forbrug og inflation ved hjælp af finanspolitikken. Afsnit II.4 diskuterer og konkluderer. II.2 Finanspolitik i historisk perspektiv Konjunktur, offentlig saldo og finanseffekt Output-gap I dette afsnit ses på den førte finanspolitik i Danmark de seneste 3 år, og det vurderes, hvorledes samvariationen mellem finanspolitikken og konjunktursituationen har været. Først redegøres for, at det såkaldte output-gap kan benyttes som mål for konjunktursituationen. Dernæst ses på budgetfølsomheden i den offentlige saldo og på aktivitetsvirkningen af den diskretionære finanspolitik den såkaldte finanseffekt. Til at beskrive den aktuelle konjunktursituation benyttes ofte output-gap, der opgøres som forholdet mellem faktisk BNP og det normale niveau herfor, såkaldt strukturelt BNP, jf. boks II

6 Boks II.1 Konjunkturer og output-gap Den økonomiske aktivitet varierer kraftigt over tid, og i nogle perioder udnyttes produktionsressourcer som arbejdskraft og kapitel mere intensivt end i andre. I en neutral konjunktursituation, hvor udnyttelsen af arbejdskraft og kapital er normal, siges produktionen at ligge på sit strukturelle niveau. Perioder, hvor der er ledig kapacitet, dvs. den faktiske produktion er lavere end den strukturelle, betegnes som lavkonjunktur. Tilsvarende betegner højkonjunktur perioder, hvor der er pres på anvendelsen af produktionsfaktorerne, eksempelvis i form af overarbejde og mangel på ledige lokaler. Forskellen mellem faktisk og strukturel produktion (målt i procent af den strukturelle produktion) benævnes output-gap, jf. (1), hvor Y og Y * er faktisk hhv. strukturelt realt BNP. Dermed er en lavkonjunktur kendetegnet ved et negativt output-gap og en højkonjunktur ved et positivt. For at lukke et negativt output-gap kræves således i en periode BNP-vækstrater, der er højere end det trendmæssige. På tilsvarende vis vil vækstraten sædvanligvis aftage, når økonomien efter flere års høj vækst nærmer sig kapacitetsgrænsen, dvs. når der er et stort positivt output-gap. * Y Y output-gap = 1 (1) * Y I praksis er det vanskeligt at fastlægge, hvilke perioder der er høj- og lavkonjunkturer, idet det forudsætter, at det strukturelle niveau for produktionen er kendt. Et estimat herfor kan opnås ved at tage udgangspunkt i en produktionsfunktion (der som her kan være af Cobb-Douglas-typen) Y A K L α 1 α = (2) hvor Y er produktionens størrelse, K er kapitalanvendelsen, L er beskæftigelsen, α er en teknologiparameter, og A er teknologiniveauet. Kendes det strukturelle niveau for arbejdskraft, kapital og produktivitet, er det på denne baggrund muligt at udregne det strukturelle niveau for produktionen. Med denne tilgang er der endvidere konsistens mellem det strukturelle niveau for produktion og beskæftigelse samt den trendmæssige produktivitet. Det strukturelle niveau for beskæftigelsen er grundlæggende bestemt af den strukturelle ledighed og den strukturelle arbejdsstyrke. 114

7 Boks II.1 Konjunkturer og output-gap, fortsat En mere mekanisk måde at fastlægge produktionens strukturelle niveau på kan være at antage en konstant (gennemsnitlig) årlig vækstrate i produktionen, svarende til at bestemme den strukturelle produktion ved en lineær trend. Alternativt kan benyttes forskellige former for filtrering af BNP, f.eks. Hodrick-Prescottfilteret (HP-filtret), der grundlæggende finder det strukturelle niveau som et tosidet vægtet gennemsnit af den faktiske produktion. Et problem ved HP-filtret er, at det har vanskeligt ved at fastslå størrelsen nær en tidsrækkes endepunkt, da antallet af observationer her er få. Som følge af dette problem foretages ofte en fremskrivning af den pågældende serie, inden trenden beregnes. I figur A er vist output-gap beregnet på baggrund af en fremskrivning af BNP frem til 29. Til sammenligning er vist output-gap beregnet ud fra OECD s bud på strukturelt BNP for Danmark. OECD s beregning baserer sig på den ovenfor beskrevne produktionsfunktionsmetode, jf. Som det fremgår af figuren, kan der være betydelige afvigelser mellem de to beregninger af output-gap, hvilket illustrerer usikkerheden ved at identificere den aktuelle konjunktursituation og dermed problemerne ved at tilrettelægge den økonomiske politik alene ud fra et estimat af output-gap. Figur A Pct To mål for output-gap Output-gap (HP-filter) Output-gap (Produktionsfunktionstilgang) Anm.: Figuren viser dels et simpelt mål for output-gap baseret på en HP-filtrering af BNP (λ = 1) for årene og dels output-gap beregnet ud fra OECD s bud på strukturelt BNP for Danmark. Kilde: OECD Economic Outlook og egne beregninger. I afsnittet benyttes et output-gap beregnet ud fra OECD s bud på strukturelt BNP og den faktiske vækst i realt BNP. 115

8 Lavkonjunktur: Negativt output-gap Et negativt output-gap betyder, at faktisk BNP er lavere end strukturelt BNP og dermed, at økonomien er i en lavkonjunktur med ledig produktionskapacitet i form af ledig arbejdskraft og ufuldstændig udnyttelse af kapitalapparatet. Den historiske udvikling i faktisk hhv. strukturelt BNP er vist i figur II.1. Betragtes perioden fra 198 og frem har der været tre perioder kendetegnet ved lavkonjunktur, hvor BNP lå under sit strukturelle niveau. Den længstvarende lavkonjunktur var fra slutningen af 198 erne til starten af 199 erne, hvor ledigheden nåede op på 35. personer. Figur II.1 BNP og output-gap Mia. 2-kr. 16 BNP, faktisk BNP, strukturelt 14 Output-gap (h.akse) Pct Anm.: Strukturelt BNP er OECD s bud, output-gap er opgjort som forskellen mellem faktisk og strukturelt BNP målt i pct. af strukturelt BNP. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger, jf. boks II Højkonjunktur for tiden Den høje vækst de seneste tre år har bragt økonomien fra en situation, hvor produktionen midlertidigt var under sit strukturelle niveau, til en situation karakteriseret ved højkonjunktur. I den seneste højkonjunktur, der varede til 21, var der et stort efterspørgselspres, men samtidig var der en række strukturelle ændringer, bl.a. på arbejdsmarkedet, der øgede væksten i den strukturelle produktion og sænkede den strukturelle ledighed. Derfor var output-gap ikke lige så stort som under højkonjunkturen i midten af 198 erne. 116

9 Også andre indikatorer Output-gap sammenfatter så at sige konjunktursituationen i ét tal, men giver ikke nødvendigvis et fuldt dækkende billede. Der er således også andre indikatorer for konjunktursituationen, eksempelvis den faktiske ledighed i forhold til den strukturelle. Det er dog forbundet med betydelig usikkerhed at fastlægge det strukturelle niveau for såvel BNP som ledighed, jf. også kapitel III. Derfor er det vigtigt at inddrage andre indikatorer, når den aktuelle konjunktursituation skal beskrives, f.eks. hvorvidt der er et inflationært pres i økonomien. Endvidere bør også forskellige hurtigt tilgængelige nøgletal tages i betragtning. Dette kan f.eks. være tillidsindikatorer for erhverv og forbrugere, detailsalg, betalingsbalance, vækst i import og eksport, der alle offentliggøres hver måned kort tid efter månedens udgang. Budgetfølsomhed Offentlig saldo er konjunkturafhængig Den offentlige saldo varierer med konjunktursituationen, således at der er større offentlige overskud i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur, jf. figur II.2. Der er flere årsager til dette. Den væsentligste er, at en række poster på den offentlige saldo er konjunkturafhængige de såkaldte automatiske stabilisatorer. Eksempelvis er udgifterne til dagpenge større i en lavkonjunktur med høj ledighed selvom satsen til den enkelte er uændret. Det progressive skattesystem medfører tilsvarende, at skatteindtægterne er større i en højkonjunktur, da en større del af den samlede indkomst vil blive beskattet med mellem- og topskat. Udover de automatiske stabilisatorer kan der være en tendens til, at finanspolitikken lempes diskretionært i en lavkonjunktur og omvendt i en højkonjunktur; dette ses der nærmere på senere i afsnittet. 117

10 Figur II.2 Pct. af BNP 15 Offentlig saldo Output-gap (h.akse) Offentlig saldo og output-gap Pct Anm.: Output-gap er bestemt ud fra OECD s beregning af strukturelt BNP for Danmark, jf. boks II.1. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger. -6 Stor budgetfølsomhed Kraftige automatiske stabilisatorer i Danmark Offentlig saldo er skattetryk minus udgiftstryk Historisk set har den offentlige saldo i pct. af BNP i gennemsnit ændret sig med ca. ⅔ pct.point ved en ændring i BNP-væksten på 1 pct.point, jf. boks II.2. Men der er tegn på, at budgetfølsomheden er mindsket fra slutningen af 198 erne til omtrent ½ pct.point. De seneste år har skattestoppets nominalprincip endvidere bidraget til at mindske konjunkturafhængigheden i de offentlige indtægter. De automatiske stabilisatorer er kraftige i Danmark sammenholdt med andre lande, jf. bl.a. Galí og Perotti (23). Den offentlige saldo i Danmark forbedres således godt ¾ pct.point, hvis output-gap vokser 1 pct.point, mens forbedringen kun er ca. ½ pct.point i gennemsnit i de 11 eurolande. Ændringen fra år til år i den faktiske offentlige saldo i pct. af BNP kan deles op i ændringen i skattetrykket minus ændringen i udgiftstrykket. Der er endvidere en række andre poster på den offentlige saldo, f.eks. nettorenteindtægter, afskrivninger, overførsler til og fra EU, som dog kan antages ikke at afhænge af den danske konjunkturudvikling. 118

11 Udgiftstryk stiger i lavkonjunktur Siden midten af 198 erne har de offentlige udgifter til forbrug, investeringer og indkomstoverførsler udgjort omkring 45 pct. af BNP, jf. figur II.3. Udgiftstrykket er stærkt konjunkturafhængigt og stiger, når der er en lav BNP-vækst. Figur II.3 Pct. af BNP 55 Udgiftstryk Skattetryk 5 Output-gap (h.akse) Skatte- og udgiftstryk Pct Anm.: Udgiftstrykket er opgjort som summen af udgifterne til offentligt forbrug, investeringer og indkomstoverførsler i pct. af BNP. Tilsvarende er skattetrykket opgjort som indtægter fra skatter og afgifter i pct. af BNP. Output-gap er bestemt ud fra OECD s beregning af strukturelt BNP for Danmark, jf. boks II.1. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger. -5 Skattetryk falder i lavkonjunktur Det danske skattetryk var stigende frem til slutningen af 198 erne, hvorefter det har været på omtrent 45 pct. af BNP ligesom udgiftstrykket, jf. figur II.3. Det ses, at skattetrykket bevæger sig modsat udgiftstrykket og generelt falder, når der er lav vækst i økonomien. Begge dele trækker således i retning af, at den offentlige saldo forværres i en periode med lav vækst. Indtægterne fra afgifter stiger typisk samme år, som der sker en stigning i BNP-væksten, da afgiftsprovenuet følger forbruget, mens indtægterne fra personskatter typisk stiger med et års forsinkelse, da beskæftigelsen og dermed den skattemæssige indkomst ændres med en vis træghed i forhold til væksten i BNP. 119

12 Boks II.2 Budgetfølsomhed I denne boks undersøges det offentlige budgets konjunkturfølsomhed. Først estimeres sammenhængen mellem BNP-vækst og ændringen i den offentlige saldo, og dernæst sammenhængen mellem BNP-vækst og skatte- hhv. udgiftstrykket. Offentlig saldo Over perioden har en stigning i BNP-væksten på 1 pct.point i gennemsnit øget den offentlige saldo i pct. af BNP med ca. ⅔ pct.point, jf. (1). Endvidere viser estimationen, at den offentlige saldo i pct. af BNP vil være omtrent uændret, hvis BNP-væksten er knap 2¼ pct. set i gennemsnit over årene fra 1972 til 26. Estimation over en kortere periode tyder dog på, at budgetfølsomheden er blevet noget mindre (ca. ½ pct.point), jf. (2). Ses kun på de seneste 15 år, er det en BNPvækst på godt 1½ pct., der er forenelig med en konstant offentlig saldo i pct. af BNP. Δ saldo =,65 BNPvækst 1,42 (1) t t (5,) (-3,8) Δ saldo =,5 BNPvækst,81 (2) t t (2,8) (-1,7) Anm.: Estimationerne er udført med OLS over perioden for (1) og for (2). t-værdi er angivet i parentes under parameterestimatet. Skatte- og udgiftstryk Når BNP-væksten er høj, stiger skattetrykket, om end med en vis forsinkelse. Dette skyldes til dels, at ved en stigning i BNP-væksten kommer stigningen i indtægten fra afgifter samme år, mens stigningen i indtægten fra personskatter i et vist omfang kommer året efter. Når BNP-væksten stiger 1 pct.point, øges skattetrykket således med ca. ⅓ pct.point. Udgiftstrykket er endnu tydeligere afhængigt af BNP-væksten og mindskes med ca. ½ pct.point, når BNP-væksten øges med 1 pct.point. Δ Skattetryk =,16 BNPvækst +,19 BNPvækst,57 t t t 1 (1,6) (1,9) (-1,7) Δ Udgiftstryk =,56 BNPvækst +1,4 t t ( 6,6) (5,7) Anm.: Estimationerne er udført med OLS over perioden Mindre følsomhed på skatte- end udgiftssiden Udgifterne er overordnet set mere konjunkturafhængige end indtægterne. Således øges udgifternes andel af BNP med godt ½ pct., når BNP-vækstraten øges 1 pct.point, mens indtægterne over to år øges ca. ⅓ pct. af BNP, jf. boks II.2. Det er således primært udgiftssiden, der bidrager til den offentlige saldos konjunkturfølsomhed. 12

13 Strukturel saldo Strukturel saldo mål for stramheden i økonomisk politik Praktiske og metodiske vanskeligheder Strukturel saldo stigende Den såkaldte strukturelle saldo er et mål for den underliggende offentlige saldo. Ofte tolkes ændringer i den strukturelle saldo som udtryk for stramheden i den økonomiske politik. En forbedring af den strukturelle saldo vil således som udgangspunkt afspejle enten en finanspolitisk stramning eller arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der øger den strukturelle beskæftigelse. For at beregne den strukturelle saldo skal den faktiske offentlige saldo først og fremmest renses for konjunktureffekter, dvs. for budgeteffekten af de automatiske stabilisatorer. Dette sker med udgangspunkt i en estimeret budgetfølsomhed overfor konjunktursituationen, målt ved f.eks. output-gap. Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med betydelige praktiske og metodiske vanskeligheder. For det første giver vanskelighederne med at fastlægge den strukturelle produktion og dermed output-gap anledning til usikkerhed, jf. diskussion i forbindelse med boks II.1. For det andet er der usikkerhed forbundet med fastlæggelsen af budgetfølsomheden, som enten kan ske på basis af estimationer eller ved hjælp af modelsimulationer. Endelig for det tredje kan det være relevant at korrigere den faktiske saldo for andre forhold end blot konjunkturerne. For Danmarks vedkommende giver midlertidige udsving i oliebeskatning og pensionsafkastbeskatningen eksempelvis anledning til betydelig udsving i den faktiske saldo, som det er relevant at rense ud for at finde den underliggende strukturelle saldo. I henhold til Finansministeriets beregning af strukturel saldo udgør det strukturelle overskud på de offentlige finanser aktuelt omkring 1½ pct. af BNP, jf. figur II.4. Dette implicerer, at godt halvdelen af det aktuelle overskud på den offentlige saldo på ca. 3½ pct. af BNP kan tilskrives den gunstige konjunktursituation og andre midlertidige forhold. Endvidere fremgår det, at den strukturelle saldo løbende er forbedret over de seneste 1 år, hvilket bl.a. skyldes et fald i den strukturelle arbejdsløshed. 121

14 Figur II.4 Strukturel saldo Pct. af BNP 6 Faktisk saldo Strukturel saldo (FM) 4 Output-gap (h.akse) Pct Kilde: Danmarks Statistik, ADAM s databank, Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, december 26, OECD, Economic Outlook og egne beregninger. -4 Finanseffekt Finanspolitikken påvirker aktiviteten Kvantificering af aktivitetsvirkningen Aktiviteten i økonomien påvirker den offentlige saldo, og finanspolitikken påvirker aktiviteten i økonomien, f.eks. vil et øget offentligt forbrug eller skattelettelser stimulere aktiviteten på kort sigt. Effekten af en ændring i finanspolitikken afhænger af, hvilken offentlig indtægt eller udgift der ændres. Generelt gælder det, at den kortsigtede effekt på beskæftigelse og BNP af ændringer i de offentlige udgifter til forbrug og investeringer er større end effekten af ændrede skatter eller ændrede overførsler. Dette skyldes, at forbrug og investeringer virker direkte på aktiviteten, mens ændrede skatter eller overførsler påvirker økonomien indirekte gennem den disponible indkomst. Aktivitetsvirkningen af ændringer i de enkelte finanspolitiske instrumenter kan vurderes ud fra modelberegninger. For at kvantificere betydningen af den førte finanspolitik beregnes aktivitetsvirkningen, dvs. effekten på BNP, set i forhold til en neutral finanspolitik. Det er dog langt fra oplagt, hvad en neutral finanspolitik er. I den bredest mulige forstand kan neutral finanspolitik defineres ved, at alle offentlige indtægter og udgifter udgør en fast andel af 122

15 strukturelt nominelt BNP, dvs. at de stiger med ca. 4 pct. om året. Beregning af finanseffekten er imidlertid baseret på en mere detaljeret tilgang, hvor det for de enkelte poster fastlægges, hvad der er en neutral udvikling. I praksis ligger der således en skønsmæssig afvejning bag, hvilke tiltag der kategoriseres som diskretionære. Finanseffekt måler aktivitetsvirkningen af diskretionær finanspolitik Finanspolitikken har været svagt konjunkturudjævnende Ved diskretionær finanspolitik forstås i denne sammenhæng ændringer i satser, f.eks. skattesatser eller satser for indkomstoverførsler. Endvidere er det på udgiftssiden valgt at karakterisere finanspolitikken som neutral, når den offentlige beskæftigelse målt i timer udgør en konstant andel af den strukturelle arbejdsstyrke omregnet til timer. Aktivitetsvirkningen af den diskretionære finanspolitik måles ved finanseffekten. Beregning af finanseffekten er beskrevet i boks II.3. Historisk har finanspolitikken påvirket den økonomiske vækst i væsentligt omfang, og frem til midten af 198 erne var der en udpræget grad af stop-go politik, hvor finanspolitikken skiftevis blev lempet og strammet. De seneste 15 år har vækstbidraget fra den førte finanspolitik dog sjældent oversteget ½ pct.point, jf. figur II.5. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem finanseffekt og output-gap, men overordnet set har vækstbidraget dog været svagt positivt i lavkonjunkturer, dvs. i perioder med et negativt output-gap, og negativt i perioder med et positivt output-gap. 1 Den førte finanspolitik har dermed umiddelbart bidraget til at udjævne konjunkturudsvingene i dansk økonomi om end i beskedent omfang. 1) I gennemsnit har aktivitetsvirkningen af den diskretionære finanspolitik (finanseffekten) været omtrent -,1 pct.point, når output-gap er 1 pct. Effekten er dog ikke statistisk signifikant. 123

16 Boks II.3 Beregning af finanseffekt Beregningen af aktivitetsvirkningen af finanspolitikken tager udgangspunkt i den årlige ændring i de enkelte poster på den offentlige saldo. Aktivitetsvirkning Finanspolitikkens aktivitetsvirkning, finanseffekten, opgjort som finanspolitikkens vækstbidrag til BNP i forhold til en situation med neutral finanspolitik, beregnes ved (1). Beregningen tager udgangspunkt i det direkte provenu, DP i, der er den direkte provenuændring på den i te budgetpost (målt i forhold til nominelt BNP, Y) i forhold til et nulpunkt, der angiver en neutral finanspolitik. ε Y,i er elasticiteten i BNP mht. den pågældende budgetpost. Elasticiteterne er fastlagt som SMEC-multiplikatorer for effekten på realt BNP af at ændre en given post på den offentlige saldo med 1 promille af nominelt BNP. Et positivt tal indikerer en aktivitetsfremmende virkning af finanspolitikken. For udgiftsposterne betyder dette øgede udgifter og for indtægtsposterne mindskede indtægter målt ved det direkte provenu. DPi Finanseffekt = 1 ( 1 εyi, ) i Y (1) Direkte provenu For hver enkelt post på den offentlige saldo beregnes det direkte provenu som forskellen mellem det faktiske provenu og det provenu, der ville have været, hvis finanspolitikken havde været neutral. Det direkte provenu er i princippet modeluafhængigt, men er i praksis begrænset af, hvilke variabler der er til rådighed i SMEC. Tabel A viser de valgte nulpunkter (neutral finanspolitik) for de væsentligste budgetposter og de tilhørende multiplikatorer i DØR s beregning. Beregning af finanseffekt i DØR hhv. Finansministeriet Flere institutioner foretager beregning af finanseffekt, bl.a. DØR og Finansministeriet, jf. figur A. De beregnede effekter afviger af flere årsager. Først og fremmest kan der være forskel på, hvad der defineres som diskretionær finanspolitik eller rettere, hvad neutral finanspolitik er. Hertil kommer, at detaljeringsgraden i beregningerne er forskellig, og at der anvendes forskellige multiplikatorer (i Finansministeriet anvendes multiplikatorer baseret på ADAM). 124

17 Boks II.3 Beregning af finanseffekt, fortsat Tabel A Definition af neutral finanspolitik i DØR s beregning Budgetpost Neutral finanspolitik Mul. a Udgifter Off. beskæftigelse Off. beskæftigelse i timer følger den strukturelle arbejdsstyrke,135 (omregnet til timer med gns. arbejdstid) Off. varekøb b Varekøb (i faste priser) følger strukturelt BNP,127 Off. investeringer Off. investeringer (i faste priser) følger strukturelt BNP,75 Overførsler c Implicit sats pr. person følger satsreguleringen,29 Indtægter Indkomstskat Uændret effektiv sats,43 Ejendomsværdiskat Uændret effektiv sats,57 Punktafgifter Implicitte satser følger trendmæssig udvikl. i nettopriser,41 Arbejdsmarkedsbidrag Uændret sats,37 Selskabsskat Uændret sats,9 a) Multiplikatorerne angiver 1. års effekt i pct. på realt BNP ved at ændre den pågældende post på den offentlige saldo med 1 promille af BNP, jf. Grinderslev og Smidt (27). b) Egentligt offentligt varekøb fratrukket salg af varer og tjenester til privat sektor og tillagt køb af ydelser fra privat sektor leveret direkte til private. c) Der beregnes direkte provenu af folke- og førtidspension, efterløn, dagpenge, orlovsydelser og skattepligtig kontanthjælp (det direkte provenu fra en ændring i antallet af fuldtidspersoner på arbejdsmarkedsorlov og barselsdagpenge medregnes endvidere). Figur A Pct.point Finanseffekt DØR Finansministeriet Kilde: DØR s nuværende beregning af finanseffekt (der også vises i tabel I.13 i kapitel I) dækker årene En tidligere beregning dækker perioden fra 198, jf. Dansk Økonomi, forår Finansministeriets nuværende beregning dækker årene , jf. Økonomisk Redegørelse, december 26, og en tidligere beregning dækker perioden fra 1971, jf. Finansredegørelse, december De to tidligere beregninger af finanseffekt afviger fra de nuværende som følge af revisioner i data, ændrede nulpunktsdefinitioner og genberegnede multiplikatorer. 125

18 Figur II.5 Pct.point Finanseffekt og output-gap Finanseffekt Output-gap (h.akse) Pct Anm.: Figuren viser gennemsnittet af finanseffekten beregnet af Finansministeriet og DØR for årene Output-gap er bestemt ud fra OECD s beregning af strukturelt BNP for Danmark, jf. boks II.1. Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, ADAM s databank, OECD, Economic Outlook og egne beregninger, jf. boks II Finanspolitik i 199 erne Kartoffelkur og forårspakke Men det er ikke altid tilfældet Den konjunkturmodløbende finanspolitik ses tydeligt i første halvdel af 199 erne, hvor der blev ført en lempelig finanspolitik i år med store negative output-gap. Dog fortsatte finanspolitikken med at være lempelig også i , hvor høj vækst i BNP fra og med 1994 bidrog til at lukke output-gap. Året 1986 var præget af kraftig højkonjunktur med et historisk stort output-gap, hvor boligpriserne var høje, ledigheden lav og underskuddet på betalingsbalancen voksende. Kartoffelkuren i 1986 er således et eksempel på en finanspolitisk stramning på et tidspunkt med et stort positivt output-gap. Et eksempel på en ret kraftig finanspolitisk lempelse samtidig med et relativt stort negativt output-gap er forårspakken i 24. Omvendt har der også været år, hvor finanspolitikken har været konjunkturmedløbende. Eksempelvis var der i 21 et positivt vækstbidrag fra finanspolitikken på ca. ½ pct.point, til trods for at der var et lille positivt output-gap. Dette var 126

19 et år, hvor økonomien var nær kapacitetsgrænsen; BNPvæksten var meget lav efter flere år med ganske høje vækstrater i BNP, syv års fald i ledigheden og markante lønstigningstakter. Den positive finanseffekt skyldtes en ekspansiv finanspolitik på udgiftssiden med en stigning i det offentlige forbrug, der ligesom årene før var over 2 pct., og en stigning i de offentlige investeringer på over 1 pct. Ligeledes blev der ført en ekspansiv finanspolitik i 26, hvor output-gap var knap 1½ pct. Ekspansiv effekt af finanspolitisk stramning? Effekten af dansk finanspolitik i 198 erne har tiltvunget sig international opmærksomhed og er blevet brugt som eksempel på, at kontraktiv finanspolitik kan virke ekspansivt på økonomien. I 1983 blev der således foretaget finanspolitiske stramninger på et tidspunkt, hvor output-gap ellers var stærkt negativt. Men som det også ses, udviklede det kraftigt negative output-gap i sig til et kraftigt positivt output-gap i Umiddelbart trak finanspolitikken altså i den forkerte retning i forhold til konjunktursituationen, men finanspolitiske konsolideringer var påkrævet, da de offentlige finanser udviste underskud i størrelsesordenen 7-1 pct. af BNP, jf. figur II.2. Episoden er analyseret af bl.a. Perotti (1999), som finder såvel teoretisk som empirisk belæg for, at finanspolitiske stramninger kan virke ekspansivt i perioder, hvor de offentlige finanser er under pres. Den efterfølgende kraftige stigning i det private forbrug og investeringerne kan således ses som en konsekvens af, at husholdninger og virksomheder indså, at gældsopbygningen ikke ville få lov at eksplodere. 2 En række andre væsentlige ændringer indtraf dog samtidig med den finanspolitiske stramning ikke mindst introduktionen af fastkurspolitikken og det deraf følgende rentefald. I modsætning til Perotti (1999) finder Bergman og Hutchison (1999) ikke belæg for hypotesen om, at det var en finanspolitisk stramning, der i sig selv virkede ekspansivt. De påpeger i stedet, at stigningen i det private forbrug var forårsaget af et uden- 2) Perottis argument bygger på, at en del af husholdningerne gennemskuer, at såfremt der ikke skrides ind mod den kraftige gældsopbygning, vil drastiske stigninger i skattesatserne før eller siden blive nødvendige. Den positive reaktion i det private forbrug kan således være en konsekvens af, at det indses, at dette scenario ikke bliver aktuelt som følge af den finanspolitiske stramning. 127

20 landsk opsving, en gunstig bytteforholdsudvikling, faldende energipriser samt formuegevinster fremkaldt af bl.a. rentefaldet. Stor budgetfølsomhed og svag konjunkturmodløbende finanspolitik Kort fremstillet kan den danske finanspolitik over de seneste 3 år siges at være karakteriseret ved to perioder. Frem til midten af 198 erne var der en udpræget grad af stopgo politik, hvor finanspolitikken skiftevis blev lempet og strammet. De seneste 2 år har vækstbidraget fra den førte finanspolitik været noget mindre og har de seneste 1-15 år sjældent oversteget ½ pct.point. Overordnet set har vækstbidraget været svagt positivt i lavkonjunkturer, dvs. i perioder med et negativt output-gap, og negativt i perioder med et positivt output-gap. Den førte finanspolitik har dermed umiddelbart bidraget til at udjævne konjunkturudsvingene i dansk økonomi om end i beskedent omfang. II.3 Illustration af finanspolitisk regel Indhold af afsnit: Modelberegninger af finanspolitisk regel Fokus på efterspørgselsstød I dette afsnit opstilles en simpel finanspolitisk reaktionsfunktion, hvor finanspolitikken reagerer systematisk på konjunktursituationen. Formålet er ved hjælp af modelberegninger at undersøge, om en sådan regel kan bidrage til at reducere udsvingene i økonomien. Konkret undersøges effekten af, at de offentlige udgifter til forbrug og investeringer øges, når økonomien er i en lavkonjunktur (dvs. når output-gap er negativt), mens udgifterne tilsvarende reduceres i en højkonjunktur. Modelberegningerne illustrerer først og fremmest effekten af en systematisk finanspolitisk reaktion, når økonomiens efterspørgselsside påvirkes. Da de beregnede effekter i sagens natur er modelafhængige, illustreres effekterne både i en traditionel makroøkonomisk model, SMEC, og i en til formålet konstrueret DSGE-model. 3 Sammenlignet med SMEC er produktionen i DSGE-modellen på kort sigt i højere grad udbudsbestemt. 3) DSGE står for Dynamic Stochastic General Equilibrium (Dynamisk Stokastisk Generel Ligevægt). Modellen er nærmere beskrevet i bilag II

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017

Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE

KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE 3. juni af Louise A. Hansen og Martin Madsen (tlf. 3355771) KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE Konjunkturerne er toppet, og vi kan med stor sandsynlighed se frem til minimum to års lavkonjunktur, hvilket

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik

Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik John Smidt Det Økonomiske Råds Sekretariat Disposition Kort om vismandsinstitutionen Konjunktursituationen og prognoser

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD

EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD 27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 41 Produktionspotentialet i dansk økonomi Asger Lau Andersen og Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Begreberne potentiel produktion og produktionsgabet hører til

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere