August Midtvejsnotat. Nyfleks forsøgsprogram

Transkript

1 August 212 Midtvejsnotat Nyfleks forsøgsprogram

2 Indhold INDLEDNING 3 KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER 4 Forsøgsprogrammets elementer... 6 DEL 1. RESULTATER OG ERFARINGER FREM TIL 1. AUGUST Implementering af forsøgsprogrammet Deltagere i Nyfleks forsøget Tidlige og intensive samtaleforløb Jobsøgningstilbud Virksomhedsrettet indsats Fleksjob DEL 2. DE 13 INSPIRATIONSPROJEKTER 31 Brøndby Progression fra ledig til fleks Gladsaxe På plads i fleksjob Hedensted Dit Fleksjob, søg og få et fleksjob København Fleksværket Lyngby-Taarbæk Tidlig tværfaglig indsats... 4 Norddjurs og Syddjurs Projekt Fleks Security Næstved Hurtigt i fleksjob Odense Projekt Flex-Ud Silkeborg FleksJOBfokus Sønderborg Fleksjob i en fart... 5 Thisted Hurtigt i gang, for fleksjobbere Aabenraa Fleks Fokus Aarhus Hurtig FleksJOBindsats BILAG 1: EVALUERING AF NYFLEKS FORSØGET 58 Datagrundlag og metode

3 Indledning Dette er et midtvejsnotat for inspirationsforsøget Nyfleks Udvikling af indsats til ledige nyvisiterede til fleksjob. Midtvejsnotatet gør status på foreløbige resultater, erfaringer og effekt af det samlede forsøgsprogram. Og nøgletal for de 13 projektkommuner vedrørende deltageroptag, forløb og effekt præsenteres. Notatet er baseret på kvantitative data fra forsøgets webregistreringssystem og DREAM samt på kvalitative data fra møder med indsatsgrupperne, workshops og seminarer med de 13 projektjobcentre. Kort om Nyfleks Nyfleks er et inspirationsforsøg igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i foråret 211, siden flyttet til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Forsøget skal skabe større viden om, hvilken indsats, der virker for ledige nyvisiterede til fleksjob og nyledige, der har haft fleksjob. Målet er at forbedre indsatsen for ledige, der er tilkendt fleksjob, så flere finder job - og så ledighedsperioden bliver så kort som mulig. Der er i alt 13 inspirationsprojekter i Nyfleks fordelt på 14 jobcentre i store, mellemstore og mindre kommuner i alle fire Beskæftigelsesregioner. De deltagende jobcentre er: Aabenraa, Brøndby, Gladsaxe, Hedensted, København, Lyngby-Taarbæk, Norddjurs/Syddjurs (sammen), Næstved, Odense, Silkeborg, Sønderborg, Thisted og Aarhus. De 14 jobcentre har selv fastlagt indsatsen for målgruppen inden for en forsøgsramme med fire overordnede elementer. Elementerne i forsøgsrammen er: 1. intensive samtaleforløb, der igangsættes tidligt efter visitering til fleksjob 2. jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende 3. tidlig aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrager til, at den ledige får et fleksjob 4. eventuel en parallel sundhedsfaglig eller behandlingsmæssig indsats Fakta om Nyfleks forsøgsprogrammet Forsøget består af i alt 13 forskellige projekter Den samlede pulje er på ca. 2 millioner kr. 1.9 borgere forventes at deltage Gennemsnitsprisen pr. deltager (forsøgsmidler)er kr. Forsøgsperioden er fra 1. maj 211 til 31. marts 213 Læsevejledning Først opridses evalueringens konklusioner og perspektiver for sidste del af forsøgsperioden. I del 1 tegnes en profil af deltagerne i forsøgsprogrammet, og de foreløbige resultater samt erfaringer med det samlede forsøgsprogram præsenteres. I del 2 beskrives projektgennemførelsen og de foreløbige resultater i hvert af de 13 inspirationsprojekter

4 Konklusioner og perspektiver Status her midtvejs i forsøgsperioden viser, at elementerne i inspirationsforsøget implementeres som beskrevet i forsøgsrammen, og at indsatsen skaber resultater. I de 13 forskellige inspirationsprojekter er der en tidlig kontakt til nyvisiterede og nyledige. Deltagerne tilbydes tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbud rettet mod at klæde de ledige på til selv at være mere aktivt jobsøgende samt en tidlig virksomhedsrettet indsats. I fire projekter suppleres med en parallel sundhedsmæssig indsats til alle deltagere, og i fem projekter med en parallel sundhedsmæssig indsats ud fra en individuel vurdering af behovet. En foreløbig konklusion midtvejs er, at indsatsen i forsøgsprogrammet virker. Det er evaluators vurdering, at de tre elementer - tidlige og intensive samtaleforløb, relevante jobsøgningstilbud og tidlig virksomhedsrettet indsats - virker hver for sig, men det er især kombinationen af elementerne i et fleksibelt forløb tilpasset den enkelte deltagers behov, der for alvor giver resultater. Den største succes er dér, hvor individuelle samtaler, jobsøgningstilbud og virksomhedstilbud foregår parallelt og med et klart mål om fleksjob, så der på samme tid er adgang til samtaler og hjælp til jobsøgningsaktiviteter - og hjælp til etablering af virksomhedspraktik eller af fleksjob hurtigst muligt. Samtalerne er typisk baseret på coachende og anerkendende metoder. De bruges generelt til at motivere og (gen)skabe arbejdsidentitet, til afklaring og sparring på kompetencer og jobmuligheder. Jobsøgningstilbuddene er særligt udviklet til forsøgsprogrammets målgruppe og rummer en række delelementer, der i tidsafgrænsede forløb kan sammensættes individuelt ud fra den enkelte deltagers aktuelle behov. De korte, individuelt målrettede virksomhedspraktikker virker, både for de ledige, som blot skal finde et fleksjob og for de deltagere, der har brug for at afprøve en ny branche eller nye arbejdsopgaver. Til deltagere længst væk fra arbejdsmarkedet er der gode erfaringer med længerevarende praktikker af afklarende og udviklende karakter. Halvdelen af deltagerne deltager i jobsøgningstilbud sideløbende med virksomhedspraktik. Sundhedstilbuddene ligger generelt i starten af deltagernes forløb som indgang til eller parallelt med/integreret i jobsøgningstilbuddet. Der er blandede erfaringer med sundhedstilbuddene. Enkelte kommuner har taget planlagte sundhedstilbud ud af projektindsatsen, da de ikke fik den ønskede beskæftigelsesmæssige effekt. Tværtimod forstærkede tilbuddene fokus på sygdom og begrænsninger. Andre kommuner har bibeholdt planlagte tilbud, og enkelte har udviklet tilbud særligt til deltagere langt fra arbejdsmarkedet med gode erfaringer. Sundhedstilbuddene kan styrke helhedsindsatsen, inkludere og fastholde deltagere i en aktiv indsats, og kan medvirke til at skabe motivation og synliggøre ressourcer, som deltagerne kan bruge på arbejdsmarkedet

5 Deltageroptaget Der er optaget 5 % flere deltagere end forventet i Nyfleks. Det samlede deltageroptag er tilfredsstillende. Samlet deltager 2.3 nyvisiterede og nyledige i inspirationsforsøget. Der er optaget deltagere i de første 12 måneder af forsøgsperioden og deltageroptaget sluttede 1. august 212. Dermed er der optaget 1 deltagere mere end forventet ved forsøgets start. Deltageroptaget varierer i de 13 projekter nogle projekter har optaget en del flere end forventet og andre færre. Deltageroptaget har været påvirket af to faktorer: flere opsagte fra fleksjob i nogle af de deltagende kommuner end forventet ved forsøgets start færre tilkendelser af fleksjob i nogle af de deltagende kommuner end forventet ved forsøgets start. Kort om deltagerne Deltagergruppens baggrund ligner den samlede gruppe af fleksjobvisiterede. Flere i deltagergruppen er tilkendt fleksjob pga. psykisk lidelse. (Fleksjobanalyse, DISCUS 21). 4 ud af 5 er visiteret til fleksjob på grund af en eller flere fysiske lidelser. 2 ud af 5 på grund af psykiske lidelser. 1 ud af 5 har både fysiske og psykiske lidelser 2 ud af 3 har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse 3 ud af 4 har mere end 1 års erfaring på arbejdsmarkedet Halvdelen af deltagerne forventer, når de starter projektdeltagelsen, at kunne arbejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste ordinære job. Og halvdelen forventer stort set eller delvist at kunne løse de samme arbejdsopgaver. De første resultater tyder på, at forsøgsprogrammet virker både for jobparate deltagere og for deltagere længere fra arbejdsmarkedet. Deltagerne har forskellige forudsætninger for at finde fleksjob. Der tegner sig tre deltagergrupper. Den foreløbige status her midtvejs i forsøget viser, at forsøgsprogrammet fungerer for alle tre grupper: En mindre gruppe deltagere har brug for viden om fleksjobordningen og senere for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads - og kan ellers selv søge og finde et fleksjob. Størstedelen af deltagerne har brug for at afklare, hvilke kompetencer de har, og hvilke opgaver de kan løse, viden om fleksjobsøgning og støtte til den opsøgende virksomhedskontakt. En mindre gruppe har ifølge projekterne ikke tilstrækkelig stor arbejdsevne inden for den nuværende ordning til at kunne opnå ansættelse i fleksjob, når de starter pro

6 jektdeltagelsen. Her skal indsatsen sigte på at udvikle deltagerens arbejdsevne, så at de tilegner sig kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver - og dermed også kan øge deres mulige arbejdstid. I de to sidstnævnte grupper har mange deltagere svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet. En del mangler også motivation for fleksjob, når de starter projektdeltagelsen. De har brug for en indsats, der støtter dem i at få fokus på ressourcer og kompetencer - og på mulighederne for at udnytte dem på arbejdsmarkedet. Forsøgsprogrammets elementer Tidlige og intensive samtaleforløb målrettet fleksjob 2.3 deltagere er i gang med eller har afsluttet et samtaleforløb. Forløbet starter ved visitation til projekterne. En foreløbig konklusion er, at projekterne lykkes med en tidlig og mere intensiv kontakt, der giver et godt grundlag for hurtigt at igangsætte en aktiv indsats og understøtte jobsøgning. Deltagerne kommer hurtigt ind i projekterne. De første allerede i 1. eller 2. uge efter de er tilkendt fleksjob senest 13 uger efter tilkendelsen eller opsigelse fra fleksjob. Enkelte, der har mistet deres fleksjob, kontaktes i opsigelsesperioden, og de tager positivt imod dette. I projekterne er der positive erfaringer med den tidlige kontakt: de fleste borgere er glade for, at der hurtigt sker noget det giver motivation og fokus på ressourcer og muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Projektindsatsen indledes typisk med et informationsmøde og herefter individuelle samtaler. Senere varierer hyppigheden af samtaler fra projekt til projekt, mellem ugentlige og månedlige samtaler. Samtalerne er typisk baseret på coachende og anerkendende metoder. De bruges generelt til at motivere og (gen)skabe arbejdsidentitet, til at afklare kompetencer og jobønsker, til sparring på søgning af virksomhedspraktik og fleksjob og i sammenhæng med dette at vælge rette indsats, sætte delmål, aftale konkrete handlinger og evaluere undervejs. Samlet er erfaringerne, at de tidlige og intensive samtaler virker. De deltagere, der selv kan søge fleksjob, kan hurtigt og præcist få informationer om fleksjobordningen. Og de kan om nødvendigt få opbakning til at få jobsøgningen hurtigt gang, og til at den ikke går i stå. Jobcentret opnår hurtigt viden om de deltagere, der har brug for en ekstra indsats for at kunne søge og få et fleksjob. Samtalerne giver mulighed for tidligt at igangsætte udviklingsforløb for de deltagere, der umiddelbart er langt fra at kunne opnå en ansættelse i fleksjob

7 Jobsøgningstilbud tidlig aktiv indsats 1.46 deltagere har været eller er i gang med en aktiv indsats, primært jobsøgningsforløb. En foreløbig konklusion er, at projekterne lykkes med at implementere en tidlig aktiv indsats i form af et jobsøgningstilbud. Tilbuddene gør deltagerne selvaktive i jobsøgningsprocessen. Den første aktive indsats varierer i projekterne. Indsatsen er, på tværs af projekterne, tilbud om undervisning i jobsøgning, fleksjobcafé, jobklub, netværksmøder og jobdage. Jobsøgningstilbuddene er udviklet særligt til målgruppen. De rummer en række forskellige delelementer og ofte mulighed for individuel tilpasning. Nogle jobcentre fokuserer snævert på jobsøgning, andre kombinerer jobsøgning med sundhedsindsatser. Sundhedstilbud i projektregi er typisk motion/træning, samtaler om sundhed, samtaler med erhvervspsykolog, ergoterapeut m.v. Der er igangsat indsatser i sundhedssystemet for 1/5 af deltagerne. Kun for få deltagere igangsættes parallelle sociale indsatser. Udover jobsøgningstilbud har knap 1/5 af deltagerne deltaget i faglig opkvalificering i form af fx FVU, 6 ugers selvvalgt uddannelse eller kursus. Projekterne har forskellig tilgang til faglig opkvalificering. I nogle projekter er tilgangen, at det forlænger ledighedsperioden, og at der skal fokuseres på jobsøgning og evt. praktik. I andre ser man faglig opkvalificering som et vigtigt redskab, især for ufaglærte, der ikke kan arbejde med samme opgaver som tidligere. Der er forskellige erfaringer med selvaktivering: nogle projekter har stor succes med at klæde deltagerne på til selv at opsøge virksomheder, aftale praktik og finde jobåbninger. I andre projekter er det i højere grad jobcentret, der åbner dørene til virksomhederne. Der er også forskellige erfaringer med sundhedstilbud (se afsnittet parallel sundhedsindsats ). Der er generelt gode erfaringer med jobsøgningstilbuddene. De ledige klædes på til aktivt at søge fleksjob, bl.a. gennem afklaring af hvilke kompetencer, der kan være attraktive for en virksomhed, ved forberedelse af virksomhedskontakt evt. inden for en ny branche og ved at definere klare delmål om og med virksomhedspraktik. Netværk/jobklub mellem ledige giver mulighed for gensidig inspiration samt brug af hinandens erfaringer og netværk; fx hvis en deltager finder en jobåbning, som han/hun ikke selv kan bruge, men som andre deltagere kan udnytte. Der er erfaringer med - men også behov for videreudvikling af - jobsøgningstilbud til ledige. Det gælder i de tilfælde, hvor arbejdsevnen er meget lav set inden for rammerne af den nuværende fleksjobordning, og hvor motivation og tro på fleksjob mangler og hvor der kan være behov for opkvalificering gennem kursus/uddannelse og virksomhedspraktik. Slutevalueringen af forsøgsprogrammet vil afdække, hvilke faktorer der gør sig gældende i de jobcentre, hvor man har størst succes med, at deltagerne selv finder og aftaler både virksomhedspraktikforløb og fleksjob

8 Virksomhedsindsats 845 deltagere har gennemført eller er i gang med en virksomhedspraktik. Det er først og fremmest korte og målrettede, individuelle praktikker. De første erfaringer viser, at virksomhedspraktik er et meget vigtigt redskab til fleksjob. Dels som vej til job, når der er enighed om ansættelse, dels som mulighed for at afklare fremtidigt jobområde og opgaver og dels til udvikling af arbejdsevne. Det har vist sig nødvendigt at gå i dialog med de ledige om mulighederne i at bruge virksomhedspraktik som et led i jobsøgning. Og at synliggøre, hvordan virksomhedspraktik adskiller sig fra tidligere afprøvningsforløb i forbindelse med tilkendelse af fleksjob. Jobcentrene har gode erfaringer med at formidle faktuel viden om, at vejen til fleksjob for mange går via virksomhedspraktik, både ved at synliggøre, hvad man kan få ud af virksomhedspraktik, og suppleret med klar deadline for, hvornår jobcentret forventer, at deltageren starter i virksomhedspraktik. En del af projekterne har udviklet det generelle virksomhedssamarbejde for derigennem at hjælpe de ledige med at få åbnet dørene til virksomhederne. Samlet er erfaringen i forsøget, at deltagerne bruger virksomhedspraktikforløb til: en vej til job: kontakt til potentielle arbejdsgivere, foden indenfor, opbygge netværk at afstemme forventninger forud for ansættelse og designe det konkrete fleksjob med opgaver, hensyn og arbejdstid at afklare kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet i fleksjob afprøve nye arbejdsopgaver eller en ny branche uden det får konsekvenser for forsørgelsen at udvikle kompetencer og arbejdsevne, så mulighederne for at få et fleksjob forbedres Halvdelen af praktikkerne er inden for en ny branche. For halvdelen af deltagerne er opgaverne kun i mindre grad eller slet ikke de samme, som de har løst i tidligere ordinære job. Halvdelen deltager i andre tilbud samtidig med virksomhedspraktikken, oftest individuelle jobsøgningsforløb eller jobklub. Der er størst succes, når deltagerne selv finder praktikplads. Flere projekter har gode erfaringer med at klæde deltagerne på til selv at søge praktik. Andre projekter har haft vanskeligere ved at få deltagerne i gang selv. Her er det typisk jobcentrets virksomhedskonsulenter eller anden aktør, der finder praktikpladserne. Længerevarende praktik, evt. via faste pladser, er primært anvendt til deltagere med behov for at øge arbejdsevnen. Virksomhedsindsatsen virker, og den bør prioriteres højt: korte individuelt målrettede praktikker til ledige, som kan selv eller har brug for en ekstra indsats fx afklaring af branche og arbejdsopgaver. Til deltagere længst væk fra arbejdsmarkedet kan anvendes længerevarende praktikker af afklarende og kompetenceudviklende karakter. I den resterende del af forsøget forventes der at kunne indhentes erfaring med de nye rammer for fleksjob fra medvirkende jobcentre

9 Parallel sundhedsindsats Parallelle tilbud af sundheds- eller behandlingsmæssig karakter foregår i sundhedssystemet, eller i kommunalt projektregi - i jobcentret eller i samarbejde med kommunens sundhedscenter. Fire projekter tilbyder systematisk sundhedstilbud til alle deltagere og yderligere fem projekter tilbyder sundhedstilbud ud fra en individuel vurdering. Tilbuddene er typisk motion/træning, samtaler om sundhed eller med specialister som erhvervspsykolog, ergoterapeut, sociallæge m.v.. Tilbuddene er dels afklarende (screening/ sundhedssamtaler ved visitation til projekterne til brug for planlægning af indsats) og dels (genop)trænende tilbud til at sætte ind over for konkrete barrierer, understøtte jobparathed (fx erhvervspsykologforløb, coachende samtaler om håndtering af sygdom/livssituation) og/eller opbygge motivation og funktionsevne. Deltagelse i sundhedstilbud sker tit sideløbende med opstart af jobsøgningsforløb og forud for virksomhedspraktik. Der har været to hovedudfordringerne i projekternes sundhedstilbud: 1)at få lagt en klar linje ift. deltagelse og 2) at få etableret det tværfaglige samarbejde fx mellem jobcentret og kommunens sundhedscenter idet der er forskellige tilgange, rammer for tilbud og kulturer i forskellige sektorer. Desuden er det en udfordring i projekter, hvor alle deltagere modtager sundhedstilbud, at udvikle tilbud, der kan rumme den brede målgruppe. Jobcentrene har varierende erfaringer med sundhedstilbud. Enkelte jobcentre har taget deres planlagte sundhedstilbud ud af forsøgsindsatsen, da der kom for stort fokus på sygdom/begrænsninger. Andre har bibeholdt sundhedsindsatsen, og igen andre har gode erfaringer med at udbygge projektindsatsen med sundhedstilbud til deltagere, der umiddelbart er langt fra at kunne søge og få et fleksjob. Der er iværksat tilbud i sundhedssystemet for 1 ud af 5 deltagere - hos egen læge, psykolog, psykiatrisk eller somatisk udredning og behandling samt fysio- eller ergoterapi. Samlet set vurderes det her midtvejs, at sundhedstilbud kan fungere godt. Sundhedstilbud har deres styrke over for deltagere med behov for at udvikle arbejdsevnen, før de kan opnå ansættelse i fleksjob. De kan medvirke til generelt at skabe motivation for aktivitet, som en vej til at få de deltagere i gang, der ellers ikke er motiverede for eller kan medvirke i en beskæftigelsesrettet indsats. Og endelig kan de være vejen til at fastholde deltagere med risiko for sygemelding fra en aktiv indsats Der skal være tæt kontakt og samarbejde samt fælles mål om job Tilbuddene skal varetages af fagpersoner med både sundhedsfaglige kompetencer og kvalifikationer, der relaterer sig til målgruppen. Der skal være kendskab til beskæftigelsessystemet og det sociale system hos sundhedsaktørerne; jobcentret skal være klædt på til dialog om sundhedstilbud med borgerne med positivt salg af tilbud og motivation for deltagelse. Det er endnu ikke muligt at konkludere på sundhedstilbuddenes beskæftigelsesmæssige effekt. Det vil blive belyst i slutevalueringen

10 Afsluttet projektdeltagelse 83 deltagere har afsluttet projektdeltagelsen. 549 deltagere, svarende til 68 %, fordi de er blevet ansat i fleksjob. 254 er afmeldt af andre årsager. 1 ud af 3 er blevet ansat i fleksjob uden at have været i virksomhedspraktik. Flest, 2 ud af 3, var i virksomhedspraktik før ansættelsen Knap 1/2 af deltagerne har skiftet branche, og knap 1/2 løser andre arbejdsopgaver end i deres sidste ordinære job. De afgørende faktorer, for at deltagerne har fået fleksjob, er - efter jobcentrenes vurdering: 1. jobcentrenes indsats 2. deltagernes egen indsats 3. virksomhedspraktik 4. deltagernes personlige netværk Sociale indsatser efter Serviceloven og indsatser i sundhedssystemet vurderes ikke til at have haft nogen betydning. Når projektdeltagelse afbrydes, uden at der er fundet et fleksjob, skyldes det oftest sygdom. En foreløbig konklusion på resultaterne er, at det er lykkedes at gøre deltagerne mere aktivt jobsøgende. Jobcentrenes erfaringer er, at det er lykkedes at få en konstruktiv kontakt og relation til deltagerne med fokus vendt mod ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet, og hvor jobcenter og ledig samarbejder om jobsøgning og jobskabelse. Virksomhedspraktik er et meget vigtigt redskab til at få skabt og aftalt fleksjob, og til at ledige kan afklare muligheder på arbejdsmarkedet og erobre nye kompetenceområder. Kvantitative effektmålinger med udgangspunkt i DREAM databasen Metrica har som en del af midtvejsevalueringen lavet effektmåling for alle på ledighedsydelse i de 13 projektjobcentre fra projektstart i uge 31 i 211 til uge 7 i 212. Metrica opsummerer de samlede konklusioner på effektmålingerne for de 13 projektjobcentre således: Det overordnede billede af indsatsen er, at der ikke kan spores den store effekt på afgangen fra ledighedsydelse. I 9 ud af 13 jobcentre er effekten nul. Hvad angår aktiveringsomfanget er der i flertallet af jobcentrene sket en stigning, der ligger ud over udviklingen i de respektive klyngekommuner. Det tyder således på, at indsatsen har haft en effekt på aktiveringsomfanget. Med hensyn til overgangen til fleksjob er billedet, at der enten er en svag negativ effekt eller ingen effekt. Det skal bemærkes, at effektmålingerne kun omfatter perioden fra uge 31 i 211 til uge 7 i 212, og således ikke omfatter de seneste knap 6 måneder af forsøgsprogrammet. I del 2 af midtvejsnotatet redegøres for effektmålingerne for hvert projektjobcenter

11 Del 1. Resultater og erfaringer frem til 1. august 212 I del 1 redegøres for de samlede resultater og erfaringer midtvejs i Nyfleks forsøget. Først ses på implementeringen af forsøgsprogrammet. Derefter tegnes en profil af deltagergruppen. Dernæst belyses, hvordan forsøgets overordnede elementer udmøntes og hvilke resultater og erfaringer, der er midtvejs i forsøget. Endelig beskrives de foreløbige resultater af deltagelse i forsøgsprogrammet. Forsøgsrammen Målgruppen er ledige, nyvisiterede til fleksjob og ledige fra fleksjob, der igen skal i job med højst 13 ugers ledighed. Jobcentret skal udvikle og gennemføre en ekstra indsats for borgere i målgruppen, hvor målet er at flest muligt, hurtigst muligt, kommer i fleksjob. Indsatsen skal omfatte minimum 5 borgere. Hvis der ikke forventes så mange nyvisiterede i projektperioden, kan et jobcenter samarbejde med et nabojobcenter. Indsatsperioden er 1½ år med optag af deltagere i de første 12 måneder. Den ekstra indsats bør bestå af: Tidlige og intensive samtaleforløb Aktive tilbud/jobsøgningstilbud, der klæder deltagerne på til selv at blive mere aktivt jobsøgende Tidlig aktiv virksomhedsrettet indsats, der bidrager til, at den ledige får et fleksjob og som bl.a. tager hensyn til, at mange fleksjobvisiterede ledige skal skifte branche og/eller arbejdsopgaver Eventuelt parallelle sundhedsfaglige eller behandlingsmæssige tilbud Projekternes mål 213 Projekterne mål er forskellige mellem 5 % og 9 % af projektdeltagerne forventes i fleksjob ved forsøgsprogrammets udløb Projekternes nulpunkt Kvantitative dataudtræk fra DREAM viser, at der i 21 i gennemsnit kom 3 % i fleksjob i løbet af de første 4 uger på ledighedsydelse tallet svinger mellem 2 % og 45 % i de 13 projektkommuner Implementering af forsøgsprogrammet I alle 13 inspirationsprojekter tilbydes tidlige og intensive samtaleforløb, jobsøgningstilbud rettet mod at klæde deltagerne på til selv at være mere aktivt jobsøgende samt en tidlig virksomhedsrettet indsats. I fire af projekterne suppleres med en parallel sundhedsmæssig indsats til alle deltagere, og i fem inspirationsprojekter suppleres med en parallel sundhedsmæssig indsats ud fra en individuel vurdering af behovet (se fig. 1)

12 Brøndby Gladsaxe Hedensted København Lyngby-Taarbæk Nord/Syddjurs Næstved Odense Silkeborg Sønderborg Thisted Aabenraa Aarhus Midtvejsnotat Fig. 1: Indsats for ledige i målgruppen i inspirationsprojekterne Projektindsats Tidligt, intensivt samtaleforløb x x X x x x x x x x x x x Jobsøgning x x x x x x x x x x x x x Virksomhedsrettet indsats x x x x x x x x x x x x x Sundhed alle x x x x Sundhed - individuel vurdering x x x x x I nogle projekter er målgruppen udelukkende ledige nyvisiterede til fleksjob, andre projekter har også målgruppen af ledige, der har haft et fleksjob. Flest projekter er for alle ledige i målgruppen, enkelte projekter er for et begrænset antal borgere i målgruppen (se de enkelte projekters målgruppe i del 2). Deltagere i Nyfleks forsøget Deltageroptag Der er registreret i alt 2.3 deltagere i de 13 projekter, svarende til 15 % af det forventede samlede antal deltagere på 1.9 pr. 1. august 212, hvor deltageroptaget sluttede. Dermed er der 5 % flere deltagere end forventet i Nyfleks forsøget. Der har været variation i projekternes deltageroptag, hvor nogle projekter har optaget en del flere deltagere end forventet, og enkelte har optaget færre. Alle inspirationsprojekter har optaget minimum 5 deltagere. De enkelte inspirationsprojekters deltageroptag evalueres i notatets del 2. Deltageroptaget har undervejs været påvirket af færre tilkendelser af fleksjob og dermed færre deltagere end forventet i nogle af de deltagende kommuner. Baggrunden er, ifølge kommunerne, dels et fokus på generelt at begrænse tilgangen til fleksjob og dels en yderligere opbremsning i foråret 212, hvor kommunerne afventede de politiske forhandlinger om reform af fleksjob- og førtidspensionsordningerne. En anden faktor, der har påvirket deltagerantallet i modsat retning, er, at flere i en del af de deltagende kommuner er blevet opsagt fra deres fleksjob, så der har været en større tilgang af nyledige end forventet. Samlet set har deltageroptaget været jævnt og som forventet gennem forsøgets første år, og deltagerantallet i forsøget er tilfredsstillende

13 aug-11 okt-11 dec-11 feb-12 apr-12 jun-12 aug-12 okt-12 dec-12 feb-13 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 Midtvejsnotat Fig. 2: Udviklingen i antal deltagere i Nyfleks forsøget Antal deltagere Forventet antal deltagere Forsøgsindsatsen for deltagerne I løbet af forsøgets første år frem til 1. august 212 er de foreløbige resultater i implementeringen af inspirationsprojekterne, at: 1.46 deltagere (7 %) er eller har været i deres første aktive tilbud langt oftest et jobsøgningstilbud 845 (42 %) er eller har været i virksomhedspraktik 83 (4 %) har afsluttet deres projektdeltagelse. Heraf er 549 (66 %) ansat i fleksjob. Fig. 3 viser udviklingen fra praksisperiodens start (1. maj 211 for 3 projekters vedkommende og 1. august 211 for hovedgruppen på 1 projekter) og frem til 1. august 212. Heraf ses, at deltagerne jævnt og hurtigt er kommet i gang i det første aktive tilbud, og jævnt også startet i virksomhedspraktikforløb og blevet ansat i fleksjob. Fig. 3: Udviklingen i deltagere i første aktive tilbud, virksomhedspraktik og fleksjob Første aktive tilbud Antal påbegyndte virksomhedsforløb Afmeldt til fleksjob Gennemsnit

14 Deltagerprofil Knap 2 ud af 3 er kvinder. 3 ud af 4 er over 4 år. Køn 64 % af deltagerne er kvinder, 36 % er mænd. Alder 6 % af deltagerne er 3 eller derunder, 22 % er 31 4 år, 34 % er 41-5 år, 34 % er 51 6 år, 4 % er over 6 år. Hovedparten af deltagere modtager ledighedsydelse. 4 ud af 5 er visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse. 2 ud af 5 pga. psykisk lidelse. 2 ud af 3 har en uddannelse og en del års erfaring på arbejdsmarkedet. Forsørgelse 89 % modtager ledighedsydelse, og 11 % modtager kontanthjælp eller særlig ydelse. Årsag til fleksjob Uddannelse 78 % er visiteret til fleksjob pga. fysisk lidelse, 41 % pga. psykisk lidelse. 19 % af deltagerne har både fysiske og psykiske lidelser. 65 % har en kompetencegivende uddannelse, heraf har 47 % en erhvervsuddannelse og 18 % en videregående uddannelse. 7 % har en ungdomsuddannelse. 23 % har alene afsluttet folkeskolen, og de resterende 5 % har ikke afsluttet folkeskolen. Erhvervserfaring 7 % af deltagerne har mere end 1 års erhvervserfaring. 31 % har 1-2 års erhvervserfaring, mens 39 % har mere end 2 års erhvervserfaring. 3 % af deltagerne har under 1 års erhvervserfaring. Halvdelen af deltagerne forventer ikke - eller ved ikke - om de kan arbejde i samme branche og med samme arbejdsopgaver i et kommende fleksjob, som ved det seneste job. Forventning om branche 51 % vurderer, at de i det kommende fleksjob kan arbejde i samme branche. 23 % mener ikke, de kan. Og 26 % ved ikke, om de kan arbejde inden for samme branche. Forventning om arbejdsopgaver 51 % forventer at kunne løse samme type arbejdsopgaver i et kommende fleksjob som i seneste ordinære job. En tredjedel (35 %) vurderer kun i mindre grad eller slet ikke at kunne løse samme type arbejdsopgaver. De resterende 14 % ved ikke, om de kan løse samme type arbejdsopgaver

15 Sammenlignet med Fleksjobanalyse 21 (DISCUS) ligner deltagergruppen i Nyfleks forsøget den samlede gruppe, der er tilkendt fleksjob hvad angår køn, alder, uddannelse og erhvervserfaring. Gennemsnitligt er deltagergruppen lidt yngre, lidt flere har en kompetencegivende uddannelse og knap så lang erhvervserfaring. Flere i deltagergruppen er visiteret til fleksjob på grund af en psykisk lidelse alene eller kombineret med en fysisk lidelse (41 % i deltagergruppen mod 28 % blandt samtlige, der er tilkendt fleksjob i 21-analysen). Projekternes erfaringer med deltagergruppen En bred målgruppe Variationen blandt ledige, der er tilkendt fleksjob, er så stor, at det er vanskeligt at tale om én gruppe. Dels rummer fleksjobordningen i sig selv en bred gruppe af borgere, der blot har det til fælles, at deres arbejdsevne er nedsat. Og dels er der forskel på tilkendelsespraksis (imellem de deltagende jobcentre samt før og under forsøgsperioden). Derfor er der ikke en enkel opskrift på, hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Tre delgrupper med forskellige forudsætninger for at søge og få et fleksjob Forsøgets første år har vist, at deltagerne oplever en række forskellige udfordringer i forbindelse med at finde et fleksjob: En mindre gruppe deltagere har blot brug for viden om fleksjobordningen og senere for en hurtig indsats fra jobcentret for at få fleksjobaftalen på plads, og kan ellers selv søge og finde et fleksjob Størstedelen af deltagerne har brug for kompetenceafklaring, viden om fleksjobsøgning og støtte til virksomhedskontakten En mindre gruppe har ifølge projekterne ikke tilstrækkelig stor arbejdsevne (inden for den nuværende ordning) til at kunne opnå ansættelse i fleksjob, når de starter projektdeltagelsen. Her skal indsatsen bidrage til at udvikle deltagerens arbejdsevne ved at de tilegner sig kompetencer til at løse nye typer arbejdsopgaver og dermed også kan øge deres mulige arbejdstid. På tværs af grupper har deltagerne brug for hurtig og fleksibel hjælp fra jobcentret, både hvis der opstår barrierer undervejs og til at få en fleksjobaftale i stand, når jobåbningen er fundet I de to sidstnævnte grupper har hovedparten af deltagerne svært ved at se sig selv på arbejdsmarkedet, og en del af deltagerne mangler også motivation for fleksjob, når de starter projektdeltagelsen. De har brug for en indsats, der støtter dem i at få fokus på ressourcer og kompetencer, og muligheder for at udnytte dem på arbejdsmarkedet

16 Tidlige og intensive samtaleforløb Resultater og erfaringer med tidlige intensive s amtaleforløb. 2.3 deltagere er i gang med eller har afsluttet et samtaleforløb. Deltagerne påbegynder typisk deres første aktive tilbud efter 1-2 samtaler i jobcentret eller hos anden aktør. Der er til gengæld stor spredning i behovet for samtaler før virksomhedspraktikforløb. Samtaler før første aktive tilbud 76 % har haft 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, til de begyndte i deres første tilbud, 13 % har deltaget i 3-5 samtaler, og 3 % har deltaget i 6 samtaler eller flere. 8 % har ikke deltaget i samtaler, før de påbegyndte deres første tilbud. Samtaler før virksomhedspraktik 32 % har haft 1-2 samtaler, fra de blev visiteret til projektet, og frem til de påbegyndte en virksomhedspraktik. 33 % har haft 3-5 samtaler, og 35 % har haft 6 samtaler eller flere. Fig. 4: Hvor mange samtaler har deltagerne haft behov for inden den første aktive indsats og virksomhedspraktik Ingen samtaler 1-2 samtaler 3-5 samtaler 6 eller flere samtaler 76% 32% 33% 35% 8% 13% 3% % Samtaler før aktivt tilbud Samtaler før virksomhedspraktik Projekternes erfaringer med det tidlige og intensive samtaleforløb Deltagerne visiteres tidligt Enkelte visiteres til projekterne og har den første samtale allerede i den 1. eller 2. uge efter tilkendelsen af fleksjob, eller i opsigelsesperioden for nyledige. Alle er visiteret til inspirationsprojekterne inden den 13. uge

17 Tidligt i gang virker Kort opsummeret er jobcentrenes erfaring, at tidligt i gang virker, men at nyvisiterede ledige kan have svært ved skiftet fra et afklarende forløb, hvor deres nedsatte arbejdsevne og udtømte muligheder på det ordinære arbejdsmarked har været i fokus, til deltagelse i inspirationsprojekterne og fleksjobsøgning. En stor del af de deltagende jobcentre afholder derfor fælles informationsmøder med grundig information om projektforløbet, fleksjobordningen samt ret og pligt for ledige, der er tilkendt fleksjob. Jobcentrene har gode erfaringer med disse møder. Enkelte af projekterne har udviklet samarbejdet med sygedagpengeafdelingen, der tilkender fleksjob og sikrer ad den vej en bedre forberedelse og forventningsafstemning, så borgeren ved, hvad der skal ske efter tilkendelse af fleksjob. I projekterne er der positive erfaringer med den tidlige kontakt: de fleste borgere er glade for, at der hurtigt sker noget det giver motivation og fokus på ressourcer og muligheder for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Samtaleforløb De lediges forløb starter typisk med et informationsmøde og herefter planlægning af deltagerens forløb ved den første samtale, der enten afholdes i direkte forlængelse af informationsmødet eller kort efter. Erfaringen er, at det er vigtigt med grundig information om det forløb, de ledige tilbydes af jobcentret. Dels giver det en hurtig forventningsafstemning, hvor deltagerne informeres om jobcentrets forventninger til aktiv fleksjobsøgning, og dels giver det mulighed for, at deltagerne kan få hurtigt svar på spørgsmål om fleksjobordningen, så manglende viden ikke bliver en barriere for at gå i gang med jobsøgningen. Herefter varierer hyppigheden af samtaler fra projekt til projekt, mellem ugentlige og månedlige samtaler og oftest også afstemt efter den enkelte deltagers behov. Samtalerne er typisk baseret på coachende og anerkendende metoder. De bruges generelt til at motivere og (gen)skabe arbejdsidentitet, til afklaring af kompetencer og jobønsker, til sparring på søgning af virksomhedspraktik og fleksjob og i sammenhæng med dette at vælge rette indsats, sætte delmål, aftale konkrete handlinger og evaluere undervejs i deltagernes forløb. De ovennævnte kvantitative resultater for samtaler i jobcentret eller hos anden aktør skal ses i lyset af, at der i projekterne iværksættes tilbud, fx jobklub, hvor der også afholdes en del samtaler med deltagerne, som ikke indgår i de registrerede samtaler. I nogle tilbud er der således daglige eller ugentlige samtaler udover de ovennævnte registrerede samtaler. I mange af projekterne er der også er kontakt med deltagerne via telefon, sms, mails. Deltagerne kan også kigge ind og få hjælp til forberedelse af fx en henvendelse til en virksomhed eller en jobsamtale. Jobcentermedarbejdernes kompetencer En del af de deltagende jobcentre har uddannet medarbejderne i coachende og motiverende samtaleteknikker, samt i at arbejde konstruktivt med modstand hos deltagere mod deltagelse i aktive tilbud. Den coachende metode giver bl.a. mulighed for at arbejde med at få an

18 svaret for jobsøgningen placeret hos den ledige, og der er gode erfaringer med opkvalificeringen af medarbejderne. Samlet set er de kvalitative erfaringer i Nyfleks forsøget, at der er en både tidligere, hyppigere og mere fleksibel kontakt mellem ledig og jobcenter/anden aktør - sammenlignet med de deltagende jobcentres indsats forud for forsøget og med lovgivningens minimumsindsats. De tidlige og hyppige samtaler virker Deltagere, der selv kan søge fleksjob, kan hurtigt og præcist få informationer om fleksjobordningen. Og de kan om nødvendigt få opbakning til at få jobsøgningen hurtigt i gang, og til at den ikke går i stå. Jobcentret opnår hurtigt viden om de deltagere, der har brug for en ekstra indsats for at kunne søge og få et fleksjob. Og samtalerne giver mulighed for tidligt at igangsætte udviklingsforløb for deltagere, der umiddelbart er langt fra at kunne opnå en ansættelse i fleksjob. Jobsøgningstilbud Resultater og erfaringer med jobsøgningstilbud deltagere er i gang med eller har afsluttet deres første aktive tilbud. Tilbuddene er (ligeligt fordelt) organiseret som særligt tilrettelagte forløb, korte vejlednings- og afklaringsforløb og projekttilbud i jobcentret, der ikke bevilges efter LAB Organisering af tilbud 34 % har deltaget i et særligt tilrettelagt projekt, 35 % i korte vejlednings- og afklaringsforløb, og 3 % har deltaget i projekttilbud i jobcentret, der ikke bevilges efter LAB. Kun 5 af de 1.46 deltagere har deltaget i særligt tilrettelagt uddannelse efter LAB, og 2 har deltaget i andet. Tilbuddene er oftest rettet mod jobsøgning. 1/3 har deltaget i forløb rettet mod håndtering af sygdom/livssituation. Knap 1/5 har deltaget i faglig opkvalificering. Indhold i det første aktive tilbud Indholdet i det første aktive tilbud er primært rettet mod jobsøgning. Som fig. 5 viser, rummer det første aktive tilbud oftest forskellige elementer, gennemsnitligt 4,4 elementer. For 75 % af deltagerne indgår individuel jobsøgning som i tilbuddet 1. For 68 % indgår et gruppeforløb rettet mod selvaktivering, og for 68 % et individuelt forløb rettet mod selvakti- 1 Med individuel jobsøgning menes generel vejledning i jobsøgning (udarbejdelse af cv, skrive ansøgninger, præsentationsteknik mv.) og hjælp til jobsøgning (eks. hjælp fra jobkonsulent til at finde konkrete job). I jobklub mødes ledige og har mulighed for professionel hjælp til jobsøgning. Med netværk med andre ledige menes et netværkstilbud efter hjælp til selvhjælp princippet. Individuelle og gruppebaserede forløb rettet mod selvaktivering er eksempelvis coaching- eller samtaleforløb for borgeren rettet mod, at borgeren selv bliver mere aktiv ift. at finde fleksjob. Med individuelle eller gruppebaserede forløb rettet mod håndtering af sygdom/ livssituation menes et forløb, hvor der eksempelvis er en indsats fra ergoterapeut, fysioterapeut, (erhvervs)psykolog, ernæringsvejledning, motion o.a.. Afklaring af fremtidigt jobområde/vejledning i brancheskift

19 vering 54 % deltager i jobklub ledet af jobcentermedarbejder eller anden aktør. For 5 % er afklaring af fremtidigt jobområde/vejledning i brancheskift et element i tilbuddet. For 3 % indgår netværk med andre ledige uden professionel ledelse. For 17 % indgår præsentation af virksomheder ved oplæg eller virksomhedsbesøg. 17 % har deltaget i faglig opkvalificering. Derudover er indholdet i tilbuddene rettet mod håndtering af sygdom og/eller livssituation. Omkring en fjerdedel har deltaget i hhv. individuelt forløb (29 %) eller gruppeforløb (25 %) rettet mod håndtering af sygdom / livssituation. Fig. 5: Indhold i det første aktive tilbud til projektdeltagerne 75% Individuel jobsøgning Gruppeforløb - selvaktivering Afklaring af branche/opgaver Individuelt - sygdom/livssituation Præsentation af virksomheder Andet 68% 68% 54% 5% Individuelt - selvaktivering Jobklub med ledelse Netværk uden ledelse Gruppeforløb - sygdom/livssituation Faglig opkvalificering 3% 29% 25% 17% 17% 9% Gennemsnitligt indgår 4,4 elementer i hver deltagers forløb. Der er i begrænset omfang igangsat tilbud efter Serviceloven eller tilbud i sundhedssystemet. Igangsættelse af tilbud efter Serviceloven eller i sundhedssystemet For 5 % er der i samme periode igangsat tilbud efter serviceloven. For 19 % er der i samme periode igangsat behandling /tilbud i sundhedssystemet. Tilbud efter Serviceloven er psykologsamtaler, bostøtte/støtte-kontaktperson og for enkelte deltagere misbrugsbehandling eller andre tilbud. Tilbud i sundhedssystemet er udredning eller behandling hos egen læge, psykolog, psykiatrisk eller somatisk udredning og behandling samt fysio- eller ergoterapi eller andet. dækker rådgivning af borgere, der ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme arbejdsopgaver som før, om mulige nye jobområder. Faglig opkvalificering er eksempelvis FVU-forløb, kurser, uddannelse mv

20 Projekternes erfaringer med jobsøgningstilbud Succes med en tidlig, kombineret indsats Samlet er der gode erfaringer med at igangsætte en differentieret indsats kort efter visitationen til fleksjob. Intensiv undervisning i starten af forløbet kickstarter jobsøgningsprocessen og er med til at synliggøre, hvem der har udfordringer. Kombinationen af gruppebaserede og individuelle forløb giver deltagerne mulighed for gensidig inspiration samt at bruge hinandens erfaringer og netværk (fx finder ledige, der søger job, måske jobåbninger de ikke selv kan bruge, men som andre deltagere kan udnytte); samtidig gives individuel sparring med udgangspunkt i den enkelte deltagers situation. Form og indhold Jobsøgningstilbuddene i Nyfleks forsøget er variationer over fleksjobcafé, jobklub, netværksmøder, jobdage og undervisnings/kursusforløb. I en del af projekterne sammensættes indholdet individuelt ud fra den enkelte deltagers behov, fx via moduler, der kan vælges til og fra. I nogle projekter kombineres det med sundhedstilbud. Formen i tilbuddene er typisk fremmøde 2-3 dage om ugen á ca. 2 timer evt. med hjemmearbejde. I en stor del af projekterne er der holdundervisning. Tilgangen er en blanding af oplæg, dialog og gruppearbejde/gruppediskussioner, kombineret med individuelle forløb med sparring, planlægning og målsætning omkring jobsøgning. Ofte indlægges også foredrag/oplæg og virksomhedsbesøg for ad forskellige veje at give input til jobsøgningen og understøtte selvaktivitet. Metodisk kombinerer de fleste projekter klare krav om aktiv jobsøgning og milepæle for virksomhedspraktik med anerkendende og coachende teknikker og motivationsarbejde. Indholdet i jobsøgningsforløbene dækker typisk: afklaring af kompetencer, der kan bruges i et fleksjob, og afklaring af mulige fremtidige arbejdsområder (branche/opgavetyper) forberedelse/hjælp til fleksjobsøgning (cv og ansøgning, personlig præsentation og herunder at gå i dialog om hensyn) viden om fleksjobordningen og præsentation af ordningen for virksomheder virksomhedskontakt og jobsøgningsstrategier, herunder muligheder og formål med virksomhedspraktik konkret planlægning af jobsøgning, og som et led heri, virksomhedspraktiksøgning i nogle projekter indgår sundhedstilbud som en del af jobsøgningskurserne. Enten systematisk for alle deltagere eller målrettet deltagere, der har meget vanskeligt ved at se sig selv på arbejdsmarkedet. Enkelte deltagere har brug for en helt individuel indsats Enkelte deltagere er, når de starter projektdeltagelsen, ikke i stand til at deltage i, eller profitere af de gruppebaserede elementer i jobsøgningstilbuddene - fx fordi de er sent udviklede eller ikke kan være i en gruppe pga. en psykisk lidelse. Her tilbydes typisk en helt individuel indsats. Fokus på ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet - 2 -

21 Erfaringerne er, at hovedparten af de nyvisiterede har brug for hjælp til at rette fokus mod deres ressourcer og arbejdsmarkedet (genvinde arbejdsidentitet og motivation) for at komme i gang med selv at søge job. Og de har brug for viden om fleksjobordningen, og hvordan de kan præsentere ordningen for virksomhederne. Alle jobcentre opnår resultater, men der er forskellige resultater, når det gælder selvaktivering: Nogle jobcentre har stor succes med at klæde deltagerne på til selv at opsøge virksomheder og aftale praktikker og finde jobåbninger, mens det i andre jobcentre i højere grad er jobcentret, der åbner dørene til virksomhederne. Forudsætninger for succes er ifølge jobcentrene: jobcentrets positive holdning til udviklingsmuligheder for den enkelte, muligheder for samarbejde på tværs i indsatsen, at jobcentret stiller klare krav om selvaktivitet i jobsøgningsprocessen. Den ledige skal samtidig have mulighed for indflydelse på, hvilken indsats der igangsættes, og skal - ved behov - kunne få hjælp fra jobcentret til konkrete opgaver i jobsøgningsprocessen. De største vanskeligheder oplever jobcentrene med at skabe ejerskab til dét, der skal ske hos ledige, som ikke er motiverede for fleksjob; fx når ledige har meget lav arbejdsevne, når ledige ikke har erkendt eller accepteret at have en ny (nedsat) arbejdsevne/livssituation, og når der er sygemeldinger, fordi den ledige bliver skræmt af jobcentrets krav. I nogle projekter har man oplevet en ændret visitationspraksis undervejs i forsøgsperioden, eller at deltagergruppen ikke helt var som forventet. Konsekvensen har i begge tilfælde været, at flere deltagere end forventet ved projektstart ikke er umiddelbart job(søgnings)parate, og der har derfor været brug for at justere projektindsatsen så jobsøgningstilbuddet i højere grad også retter sig mod ledige, der ikke umiddelbart kan søge eller opnå ansættelse i et fleksjob, men har brug for et udviklingsforløb, hvor de kan søge at forbedre deres arbejdsevne. Fokus på ressourcer og muligheder For en del af deltagerne er der behov for at udvide mulighederne for fleksjob. Det sker i projekterne gennem brug af den tidlige indsats, virksomhedspraktik og gennem faglig opkvalificering. En ud af 5 deltagere, der er kommet i fleksjob, har deltaget i faglig opkvalificering. I projekterne er der forskellige tilgange til brug af faglig opkvalificering, eksempelvis via 6 ugers selvvalgt uddannelse, og der er forskellige erfaringer. I nogle projekter er der en positiv indstilling til brugen af kurser og efteruddannelse her ses det som ét redskab særligt for ufaglærte, der ikke længere kan arbejde inden for samme branche eller med samme opgaver som før. I andre projekter mener man, at faglig opkvalificering forlænger ledighedsperioden, og at fokus bør holdes på konkret jobsøgning. Både for jobcentret og for den enkelte ledige kan faglig opkvalificering være vanskeligt at håndtere. Jobcentrene oplever eksempelvis, at de lediges ønsker til opkvalificering kan være styret af personlig interesse snarere end af mulighederne for efterfølgende ansættelse i fleksjob, og her er der brug for sparring og rådgivning. Jobcentrene kan opleve, at ledige bruger 6 ugers selvvalgt uddannelse som en vej til at undgå jobsøgningskurser; da ledige, der er tilkendt fleksjob, har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse på fuld tid, bliver uddannelsesforløbet eksempelvis 12 uger for ledige, der kan deltage halv tid og dermed forholdsvis langvarigt

22 De ledige kan på deres side have svært ved at finde kurser, der matcher deres ressourcer, idet de fleste kurser er tilrettelagt efter fuldtids deltagelse, hvilket for langt hovedparten af deltagerne ikke er muligt. De har behov for fleksible kursusforløb, herunder kurser på nedsat tid, ligesom de har behov for job på nedsat tid. Parallelle eller integrerede sundhedstilbud Parallelle tilbud af sundheds- eller behandlingsmæssig karakter igangsættes enten i sundhedssystemet eller er integreret i projekterne. Der er forskellige modeller for organisering af sundhedstilbud i projekterne: sundhedsfaglige projektmedarbejdere, brug af sundhedsfaglige specialister ansat i jobcentret, samarbejde med kommunens sundhedscenter og køb af tilbud hos eksterne aktører. Sundhedstilbuddene er typisk motion/træning, samtaler om sundhed, samtaler med erhvervspsykolog, ergoterapeut m.v.. Tilbuddene af enten afklarende (screening/ sundhedssamtaler ved visitation til projekterne, der bruges i planlægning af indsats) eller (genop) trænende tilbud (fx erhvervspsykologforløb, coachende samtaler om håndtering af sygdom/livssituation), der bruges til at sætte ind over for konkrete barrierer, understøtte jobsøgning og/eller opbygge motivation og arbejdsevne. Deltagelse i sundhedstilbud sker generelt som indgang til og sideløbende med opstart af jobsøgningsforløb - forud for virksomhedspraktikforløb. Jobcentrene har forskellige erfaringer med sundhedstilbud. Enkelte jobcentre har taget deres planlagte sundhedstilbud ud af forsøgsindsatsen, da der kom for stort fokus på sygdom/ begrænsninger. Andre jobcentre har positive erfaringer med, at sundhedstilbud kan understøtte beskæftigelsesindsatsen for deltagerne ved at medvirke til at sætte fokus på ressourcer og skabe selvtillid og motivation for aktivitet; og at de kan være en vej til at inkludere og fastholde deltagere, som jobcentret ellers kunne have svært ved at få i gang med og fastholde i aktivitet. Det tværgående samarbejde med sundhedsaktører giver jobcentermedarbejderne og deltagerne større viden om muligheder for (genop)træning og kompensation både jobcentermedarbejder og ledig får kvalificeret viden om, hvad der kan lade sig gøre. Blandt andet får den ledige information fra specialister om, at job er muligt mange tror det modsatte. Det har vist sig, at det for nogle ledige i målgruppen er muligt at lave en målrettet genoptræning mod arbejdsmarkedet, der øger arbejdsevnen. Endelig oplever jobcentrene, at gruppebaserede tilbud giver mulighed for netværk for deltagerne, der også bruges til at tale job. Udfordringerne for projekterne har været at få lagt en klar linje for deltagelse og finde ud af, hvordan sundhedstilbud til målgruppen skal gives: At få etableret en tværfaglig indsats i kommunen igennem samarbejde med kommunens sundhedscenter, idet der er forskellige tilgange, rammer for tilbud og kulturer inden for beskæftigelse og sundhed. Desuden er det, i projekter med gruppebaserede sundhedstilbud en udfordring at udvikle tilbud, der kan rumme alle deltagere. Forudsætninger for succes med sundhedstilbud er, ud fra de foreløbige erfaringer, at der er et tæt samarbejde mellem de fagpersoner, der varetager sundhedstilbud og jobcentret, og