BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan Bilag 2

Transkript

1 BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel Næstved Kommune Bilag 2

2

3 Bilag 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 MÅLOPFYLDELSE Mål Udviklingen i mængder 1999 til Initiativer 9 4 OPGØRELSE OG BESKRIVELSE AF KOMMUNENS AFFALDSORDNINGER Husholdninger Indsamling af restaffald Frivillig hjemmekompostering Indsamling af haveaffald Indsamling af storskrald Indsamling af papir Indsamling af glas Indsamling af bygge- og anlægsaffald Indsamling af farligt affald Øvrige ordninger Erhverv Indsamling af papir, karton, pap, PE-plast Indsamling af CFC-holdige kølemøbler Indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr Indsamling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald Indsamling af dagrenovationslignende affald og madaffald Anvisningsordninger for diverse fraktioner PVC affald Trykimprægneret træ Tværgående initiativer Nærgenbrugsstation 27 5 KORTLÆGNING Oversigt over affaldsdannelsen Fordelingen på affaldskilder sammenlignet med I/S FASAN s opland og hele landet Indsamlingen af kommunens affald Affaldsdannelsen sektorvis Husholdningerne Servicevirksomhed Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Eksport af affald Farligt affald Kommunens omkostninger ved håndtering af affald 39 6 FREMTIDIGE AFFALDSMÆNGDER Forudsætninger Sigtelinjer for år Affaldsmængder fordelt på kilder, typer og behandlingsform 42 Side 1

4 Bilag 2 7 PLANENS ØKONOMISKE KONSEKVENSER 52 8 GRÆNSEOVERSKRIDENDE TRANSPORT 53 9 FORBRÆNDINGS- OG DEPONERINGSKAPACITET Behov og kapacitet ANLÆG TIL SORTERING, BEHANDLING, GENANVENDELSE MV. 55 APPENDIKSER Appendiks A Appendiks B Appendiks C Appendiks D Prognosetabeller Borgerinddragelse Den nationale affaldsstrategi Affaldsstrategiens sigtelinjer og mål Side 2

5 Bilag 2-1 Indledning 1 INDLEDNING Dette bilag 2 til Næstved Kommunes affaldsplan indeholder en redegørelse for opfyldelsen af målene i kommunens sidste affaldsplan. Der findes detaljerede beskrivelser af prognoser for de fremtidige affaldsmængder og udgifterne forbundet med håndteringen af disse. Derudover er bl.a. de nuværende ordninger for håndtering af affald beskrevet, og mængderne af affald i kommunen kortlagt. Bilaget er udgangspunktet for beskrivelserne af status og affaldsprognose i bilag 1. Side 3

6 Bilag 2-2 Affaldsplanens opbygning 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING Næstved Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. kommunens målsætninger, korte resumeer af planens forslag til initiativer Kommunens handleplan i korte træk og en samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Næstved Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: - Hvilke initiativer der er tale om - Hvilke krav der skal opfyldes - Hvor vi står i dag - Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) - Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Nærværende bilag 2 er den såkaldte prognose- og kortlægningsdel. Bilag 2 indeholder målopfyldelse i forhold til tidligere affaldsplan, affalds- og regnskabsprognoser, redegørelse for kapaciteter, status for affaldsordninger og kortlægning af affaldsmængder og kommunens omkostninger ved håndtering af affald mv. Affaldsplanen med bilag findes på kommunens hjemmeside: Den findes også i en trykt udgave i 3 dele, som fås i Borgerservice og Erhvervsservice eller ved henvendelse til Miljøsektionen, tlf Side 4

7 Bilag 2-3 Målopfyldelse MÅLOPFYLDELSE Mål I Næstved Kommunes Affaldsplan opstillede kommunen, inspireret af Affald 21, følgende overordnede mål for affaldshåndteringen i perioden : 1. at disponere og håndtere affaldet ud fra helhedsvurderinger og bæredygtige løsninger 2. at stabilisere og i videst muligt omfang begrænse mængden af affald 3. at begrænse mængden af miljøbelastende stoffer i affaldet 4. at udnytte affaldets ressourcer optimalt 5. at øge materialegenanvendelse ved at forbedre sortering af affaldsfraktioner 6. at udvikle og gennemføre affaldsordninger, der i videst muligt omfang inddrager borgere og virksomheders behov og ønsker De overordnede mål var suppleret med en række delmål samt en handleplan, som mere specifikt angav, hvordan kommunen f.eks. ville disponere og håndtere affaldet ud fra helhedsvurderinger og bæredygtige løsninger. De konkrete initiativer i handleplanen er listet i afsnit 3.3. På baggrund af kortlægningen af kommunens affaldsmængder i 1999 og de planlagte initiativer i affaldsplanen, havde kommunen udarbejdet en prognose for udviklingen i de fremtidige affaldsmængder fra husholdninger. Affaldsplanen indeholdt ingen prognose for udviklingen i mængderne af erhvervsaffald. Tabel 1 viser prognosen. Tabel 1 Prognose for udviklingen i mængderne af affald fra husholdninger, 2002, 2004 og Næstved Kommune. Kilde/type Ton % Ton % Ton % Dagrenovation Storskrald (inkl. byggeaffald og dæk) Haveaffald Farlig affald I alt Det ses, at forventningen var en stigning i mængden og andelen af storskrald. Andelen af dagrenovation og haveaffald blev skønnet konstant, med svagt stigende mængder. 3.2 Udviklingen i mængder 1999 til 2002 Tabel 2 viser den faktiske udvikling i affaldsmængden fra 1999 til Den samlede affaldsmængde faldt i perioden med knap ton, fra at udgøre godt ton i 1999 til at udgøre godt ton i Side 5

8 Bilag 2-3 Målopfyldelse Tabel 2 Affaldsmængde fordelt på genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling. Faktisk udvikling. Næstved Kommune, ton. Behandlingsform Genanvendeligt affald Affald til forbrænding Affald til deponering Affald til specialbehandling I alt Opgørelserne er ekskl. affald fra forbrændingsanlægget (slagger, flyveaske og røggasaffald) og jord og sten til afgiftsfri deponering. Faldet i den samlede affaldsmængden er slået igennem på mængden til forbrænding. Tabel 3 viser den procentvise fordeling af affaldsmængderne på behandlingsformer. Faldet i den samlede affaldsmængde betyder, at andelen til genanvendelse stiger til 74% i 2002 mod 68% i Tabel 3 Affaldsmængdens fordeling efter behandlingsform. Faktisk udvikling. Næstved Kommune. Procent. Behandling Genanvendelse Forbrænding Deponi 6 5 Specialbehandling 0 0 I alt Genanvendelse, husholdningsaffald Det ses af tabellen, at andelen til forbrænding er faldet med 5%. Tabel 4 viser affaldsmængderne fordelt på husholdninger og erhverv. Det ses, at det er mængden af erhvervsaffald, der er faldet, mens mængden af affald fra husholdninger er steget med knap 14% siden Tabel 4 Affaldsmængde fordelt på husholdninger og erhverv. Udvikling Næstved Kommune. Ton. Affaldstyper Husholdninger Erhverv 1) I alt Note: Opgørelserne er ekskl. affald fra forbrændingsanlægget. 1) Inkl. slam/ristestof fra det kommunale renseanlæg. Side 6

9 Bilag 2-3 Målopfyldelse Tabel 5 viser udviklingen i mængden af affald fra husholdninger. Bortset fra emballageaffald ses der stigninger for alle affaldstyper. Størst er stigningen i mængden af storskrald, mens haveaffaldet også er steget med 23% siden Den samlede stigning i mængden af husholdningsaffald har været knap 14% mod en forventet stigning på knap 11%. Tabel 5 Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper. Faktisk udvikling overfor plan. Næstved Kommune. Ton. Affaldstyper Affaldsplan mål 2002 Dagrenovation Emballageaffald 1) Storskrald ) Haveaffald Farligt affald I alt ) Mængden af glas og pap fra husholdninger. 2) Inkl. byggeaffald og dæk I affaldsplan blev der i forlængelse af Affald 21 sat fokus på flere af de otte prioriterede fraktioner (organisk affald, pap og papir, papemballage, PVC, imprægneret træ, elektrisk og elektronisk udstyr, biler samt batterier). Der blev dog ikke opstillet konkrete målsætninger for behandlingen af disse fraktioner. For papir og pap samt papemballager er det muligt at sammenholde de indsamlede mængder med Miljøstyrelsens udmeldte potentiale for husholdninger. Affaldsbekendtgørelsens krav for 2002 om indsamling af 55% af alt papir og pap fra husholdninger blev opfyldt, idet kommunen indsamlede 74%. Figur 1 viser indsamlingseffektiviteten for pap og papir i Det ses, at indsamlingen af papir og pap var betydelig højere end Affaldsbekendtgørelsens krav. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Næstved Kommune 2002 Fasans opland 2002 Hele landet 2001 Figur 1 Indsamlingseffektivitet for papir og pap. Side 7

10 Bilag 2-3 Målopfyldelse Potentialet for genanvendeligt papir og pap fra husholdninger i Næstved Kommune udgør ifølge Miljøstyrelsens opgørelse ton pr. år (3.871 ton papir og 561 ton pap), mens den indsamlede mængde i 2002 var ton (3.061 ton papir og 217 ton pap). Genanvendelsen for papir var således 79% og for pap 27% i Tabel 6 viser indsamlingen af prioriterede fraktioner. Mængden af papir og pap fra erhverv til genanvendelse er øget med knap 46%, mens der er indsamlet mere elektrisk og elektronisk udstyr end forventet ifølge Affaldsplan Tabel 6 Indsamling af prioriterede fraktioner. Næstved Kommune. Ton. Fraktion Affaldsplan mål 2002 Papir og pap fra husholdninger Papemballage fra husholdninger Papir og pap fra erhverv Elektrisk/elektron. udstyr 71 1) ) 1) Kun fra husholdninger. For de øvrige prioriterede fraktioner gælder det, at affaldet ikke er registreret særskilt, eller at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til, at der kan udarbejdes en egentlig opgørelse. Tabel 7 viser udviklingen fra 1999 til 2002 i indsamlingen af affald fordelt på ordninger. Mængden indsamlet af kommunen er steget med 17% fra godt ton til ca ton. Størst er væksten i mængden, der indsamles via kommunens nærgenbrugsstation. Mængden af affald indsamlet via private aftaler er faldet fra godt ton til knap ton. Tabel 7 Affaldsmængde fordelt på indsamlingsordninger. Næstved Kommune. Ton Dagrenovationsordning Haveaffaldsordning Indsamlingsordning (glas og papir) Indsamlingsordning, EE-udstyr 0 4 Nærgenbrugsstation Storskraldsordning Kommunale indsaml. i alt ) Indsamling i privat regi Affald i alt Note: Opgørelserne er ekskl. affald fra forbrændingsanlægget og jord og sten til afgiftsfri deponering. 1) Inkl. 4 ton batterier fra SamBat-ordningen og 2 ton malerrester fra detailhandelsordningen. Side 8

11 Bilag 2-3 Målopfyldelse Farligt affald Tabel 8 viser den faktiske udvikling i mængden af farligt affald fra husholdninger og erhverv fra 1999 til Tabel 8 Udviklingen i mængden af farligt affald. Næstved Kommune. Ton. Affaldskilder Genanvendelse Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt I 1999 blev størstedelen af det farlige affald i Næstved Kommune registreret som specialbehandlet. Genanvendelsen af det farlige affald er steget fra 0% i 1999 til 38% i Fraktioner der genanvendes fremgår af Tabel Initiativer I Affaldsplan blev der opstillet en række målsætninger og delmål i forlængelse af planens overordnede mål. Disse målsætninger og delmål resulterede i en række initiativer og handlingsplaner. I skemaet er initiativerne nævnt. Efter hvert initiativ er angivet, om initiativet er gennemført eller ikke, eller om det evt. er delvist gennemført. Som det fremgår, har der i perioden været fokus på erhvervsaffaldet, hvor der er store affaldsmængder. Dette har medført, at næsten alle initiativer for erhvervsaffaldet er gennemført, mens det ikke er nået for husholdninger. Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej GENERELT Affaldsforebyggelse 1 Igennem information og Agenda 21 arbejdet at gøre borgerne beviste om sammenhængen mellem forbrug og affaldsdannelsen 2 Udbygge skolernes undervisningshåndbog om affald med et målrettet afsnit om affaldsminimering 3 Vurdere muligheden af en kampagne for "Nej tak til reklamer" 4 I forbindelse med offentlige indkøb vurdere produkters affaldsdannelse ved bortskaffelse og lade det indgå som parameter ved valg af produkt (grøn indkøbspolitik) 5 Igennem Agenda 21- og aktiveringsarbejdet medvirke til, at der oprettes genbrugsbutikker med klargøringsværksteder i de forskellige bydele og/eller i forbindelse med Nærgenbrugsstationen således at brugsgenstandes levetid forøges. Herved udskydes eller undgås nyindkøb og affaldsmængden mindskes Borgerinddragelse 6 Oprette debatforum om affald på internettet Side 9

12 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej 7 Oprette frivillige referencegrupper evt. områder (som f.eks. Grønt Markkvarter), hvor der kan gennemføres forsøg med affaldssortering m.m. 8 Gennemføre brugerundersøgelser Information 9 Løbende forbedre og udvide informationsmaterialet 10 Løbende at informere om relevante fraktioner 11 Udarbejde information til etageboliger og bymidten 12 Udarbejde information til ejere af ovenstående 13 Udarbejde servicedeklaration for alle dele af affaldsområdet 14 Udarbejde Information om indsamlingsordningerne for farligt affald, eventuelt fællesinformation for Fasan 15 Informere om ordningerne for pap, papir og karton 16 Informere om PE-plastfolie 17 Informere om trykimprægneret træ HUSHOLDNINGER Aviser og andet papir 1 Resultatet fastholdes ved løbende information og offentliggørelse af resultater 2 Udarbejde projekt til vurdering af udnyttelse af containerkapaciteten og om øget indsamling er mulig. Resultatet af projektet danner grundlag for beslutning om eventuel ændring. Glas 3 Den høje indsamlingsmængde fastholdes ved løbende information og regelmæssig offentliggørelse af resultater 4 Udarbejde projekt til vurdering af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved opstilling af container til emballageglas ved siden af nuværende glascontainere (der så benyttes til flasker) og direkte transport af denne fraktion til Holmegård i Fensmark. Resultatet af projektet danner grundlag for beslutning om eventuel ændring. 5 Farveseparering undersøges i sammenhæng med ovenstående projekt. 6 Undersøge konsekvensen - såvel lovmæssigt som økonomisk - ved ophævelse af forbud mod konkurrerende ordninger, således at foreninger m.fl. uden kommunens mellemkomst kan indsamle glas direkte hos eller tæt ved kilden.. Undersøges og vurderes i sammenhæng med ovenstående projekter. Tøj 7 Hjælpeorganisationernes nuværende indsamling forsøges fastholdt. 8 Undersøge behovet for flere tøjcontainere 9 Undersøge om nuværende tøjcontainere kan udskiftes med containere af samme type som kommunens øvrige containere på de centrale pladser, således at helhedsindtrykket kan forskønnes Organisk affald/restaffald Side 10

13 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej 10 Fortsatte kampagner for at få flere husstande til at tilmelde sig den frivillige ordning for hjemmekompostering og 14-dages tømning 11 Fortsat salg af kompostbeholdere til konkurrencedygtig pris efter EU-udbud 12 Fortsat afholdelse af "Store ormedag" og salg af kompostorm i forbindelse hermed 13 I samarbejde med Agenda 21-arbejdet rådgive flerfamilieboliger om muligheden for frasortering af det organiske affald til fælleskompostering - eventuelt frivillige forsøg 14 Opfordre børneinstitutioner og skoler til at hjemmekompostere det organiske affald 15 Undersøge (spørgeskemaer) hvor mange af Næstveds haveboliger, der hjemmekomposterer 16 Undersøges om det er muligt at give større prisreduktion end nu på 14-dages tømning og hjemmekompostering i forhold til almindelig ugetømning 17 Undersøge behovet og konsekvenserne ved også at tilbyde større containervolumen end det nuværende 140 l hver 14. dag i forbindelse med hjemmekompostering, sammenhæng med ovenstående projekt. 18 Vurdere fordele og ulemper for hjemmekompostering og indsamling til centralbehandling, samt opstilles økonomisk sammenligning Storskrald 19 Undersøge de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved afhentning af storskrald 12 gang om året fra alle ejendomme i Næstved Kommune - alternativt visse ejendomme. 20 I sammenhæng med ovenstående vurdere effekten af indsamling i flere fraktioner, samt forsortering inden aflevering til behandlingsanlæg 21 Informere flerfamilieejendomme - med speciel vægt på større samlede bebyggelser - om sortering af storskrald 22 Opstille speciel container til PVC- holdigt affald på Nærgenbrugsstationen, alternativt lindsamlingsordning senere (se ovenfor). 23 Opstille speciel container til trykimprægneret træ på Nærgenbrugsstationen, alternativt indsamlingsordning senere (se ovenfor). 24 Undersøge hvilke plastdunke og -flasker, der kan genanvendes og i takt med genanvendelsesmulighederne opstille containere til denne fraktion på Nærgenbrugsstationen, alternativt indsamlingsordning (se ovenfor). 25 Undersøge om der findes egnet indsamlingsudstyr til pap til opstilling på de centrale genbrugspladser Haveaffald 26 Fortsatte kampagner for hjemmekompostering af haveaffald 27 Undersøge tilbud om flishugning i grundejerforeninger m.m. 28 Vurdere betaling for aflevering af haveaffald på Nærgenbrugsstationen, såfremt mængderne stadig stiger og målene ikke kan overholdes Side 11

14 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej 29 I samarbejde med Kloakforsyningen og FASAN vurdere samkompostering af haveaffald og spildevandsslam 30 Arbejde for at fremme hjemmekomposteringen i samlede bebyggelser Byggeaffald 31 Fastholde den høje genanvendelse 32 Fastholde den gode sortering 33 Opstille speciel container til PVC- holdigt affald på Nærgenbrugsstationen 34 Opstille speciel container til trykimprægnere træ på Nærgenbrugsstationen 35 Informere om miljørigtig projktering og brug af erstatningsmaterialer for miljøbelastende materialer og stoffer (positiv/negativ-liste) 36 Informere om selektiv nedrivning og mulighed for genbrug af nedrivningsmaterialer Dæk 37 Fortsætte ordningen uændret 38 Indarbejde i regulativet for husholdningsaffald 39 Informere om ordningen i forbindelse med ovenstående Farligt affald 40 Fortsat afhentning af kølemøbler og hårde hvidevarer direkte ved kilden 41 Løbende informationer og kampagner om farligt affald i planperioden og offentliggørelse af resultater 42 Revurdering batteriindsamlingsordningerne (SamBat), samt løbende orientering om resultater 43 Undersøge muligheden for indsamling af farligt affald sammen med storskrald 44 Vurdere de miljø- og risikomæssige aspekter, samt økonomien ved at farligt affald indsamles i større samlede bebyggelser og afhentes samlet - i lighed med ordningen for elektronikaffald eller under "Slatordningen". 45 Informere om sortering og ordninger for farligt affald, evt. i sammenhæng med opfølgning på kampagnen om elektronikaffald 46 Igennem Agenda-21 arbejdet sætte særlig fokus på farligt affald fra husholdninger, samt indkøb af miljøvenlige produkter - såvel i driftperioden som ved bortskaffelse (positiv-/negativliste) 47 Undersøge økonomi i forbindelse med indsamling på bestemte dage fra centrale pladser rundt omkring i kommunen under "Slatordningen". Nærgenbrugsstationen 48 Fastholde Nærgenbrugsstationens imagé, som en grøn virksomhed, som aktivt vil medvirke til fortsat fremme af genanvendelsen af affald for forbedring af miljøet samt sikre, at affald der ikke genanven Side 12

15 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej des, enten bortskaffes via miljørigtig behandling, eller til deponi på miljøgodkendte lossepladser. 49 Arbejde på sortering af affaldet i flere affaldstyper, med henblik på øget genanvendelse. 50 Arbejde på nedsættelse af andelen af affald der går til deponi. 51 Vurdere effekt og økonomi ved komprimering af pap, aviser og papir. 52 Forsøge at presse affaldet i containerne yderligere så de indeholder flere kg. pr. tømning. 53 Forbedring/indkøb af flere ramper ved containere. 54 Stadig at holde stationen pæn og ryddelig. 55 Indføre miljøledelse i forbindelse med driften af stationen 56 Undersøge behovet for udvidelse af Nærgenbrugsstationen eller etablering af en Nærgenbrugsstation et andet sted i kommunen ERHVERV Farligt affald 1 Fortsætte indsamlingsordningen for farligt affald 2 Fortsætte med at indsamle alle typer af batterier 3 Forbedring i logistikken i indsamlingsordningen resulterer i revidering af tillæg for farligt affald i erhvervsregulativet. 4 Udarbejde retningslinier for opbevaring af farligt affald til erstatning for reglerne i erhvervsregulativet. 5 Indarbejde tømningsordning for olie- og benzinudskillere i tillæg for farligt affald i erhvervsregulativet. 6 Vurdere behovet for tømningsordning for sandfang. 7 Øget tilsyn 8 Afvente resultatet af Miljø- og Energiministeriets vurdering af tilskudsordningen for spildolie. Pap, papir og karton. 9 Fortsætte med indsamling af pap, papir og karton. 10 Revidering af tillægget udvidet indsamlingsordning for papir, karton og pap. 11 Kampagne målrettet til virksomheder med over 50 kg af pap og papir om måneden. 12 Undersøge om grænsen på 50 kg om måneden skal fjernes eller særskilt kampagne til virksomheder med små mængder af papir og pap. Resultatet af undersøgelsen danner grundlag for eventuel ændring af grænsen 13 Tilsyn indeholdende vejledning og information om ordningerne. 14 Forbedring af indsamlingen af papir og pap i offentlige institutioner undersøges og har sammenhæng med Agenda 21 - projektet " Fej for egen dør ". Transportemballage af PE-plast(plastfolie). Side 13

16 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej 15 Fortsætte med indsamling af PE-plastfolie. 16 Revidering af tillægget udvidet indsamlingsordning for PEplastfolie. 17 Kampagne målrettet til virksomheder med over 100 kg af PEplastfolie om måneden. 18 Undersøge om grænsen på 100 kg om måneden skal ændres. Resultatet af undersøgelsen danner grundlag for eventuel ændring af grænsen. 19 Tilsyn indeholdende vejledning og information om ordningen. 20 I sammenhæng med Agenda 21 projekt " Fej for egen dør " arbejde for forebyggelse af plastfolie i indkøb til offentlige institutioner PVC-affald 22 Indarbejdelse af nye krav i erhvervsregulativet. 23 Informere om kravet om indsamling af PVC-affald. 24 Tilsyn indeholdende vejledning og information om PVC-affald. 25 Arbejder for at FASAN indretter særskilt celle på lossepladsen til modtagelse af PVC-affald Imprægneret træ. 26 Fortsætter med eksisterende anvisningsordning 27 Tilsyn indeholdende vejledning og information. 28 Afvente at der bliver udviklet bedre behandlingsmetoder til imprægneret træ 29 Arbejde for at FASAN indretter særskilt celle på lossepladsen Bilskrot (udtjente biler) 30 I miljøgodkendelser til autoophuggere m.m. indarbejdes fastsatte regler i bekendtgørelsens bilag 1, 2 og 3 31 Fortsætte med anvisning af bilskrot til certificeret virksomheder. 32 Føre tilsyn med at bilskrot afleveres til certificeret virksomheder. Forbrændingsegnet affald. 33 Fortsætte med anvisning af forbrændingsegnet affald til FASANs forbrændingsanlæg i Næstved.I samarbejde med FASAN fortsat, at kontrollere sorteringen af affaldet, der afleveres på forbrændingsanlægget. 34 Minimere mængden af forbrændingsegnet affald ved gennemførelse af kampagner for at øge genanvendelsen af papir, pap, karton og plastfolie. 35 Undersøge muligheden for at frasortere andre fraktioner til genanvendelse. 36 Tilsyn indeholdende information og vejledning bl.a. om forebyggelse af affald. 37 I samarbejde med evt. erhvervsforeningen at undersøge muligheden for at kasserede produktionsenheder kan anvendes som råmateriale i anden virksomhedsproduktion. (Affaldsbørs). Side 14

17 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej Ikke forbrændingsegnet affald( affald til deponering). 38 Fortsat anvises ikke forbrændingsegnet affald til FASANs losseplads i Fakse. 39 I samarbejde med FASAN fortsat, at kontrollere sorteringen af affaldet, der afleveres til lossepladsen. 40 Tilsyn indeholdende information og vejledning. 41 Arbejder for at FASAN indretter særskilt celle på lossepladsen til modtagelse af PVC-affald. 42 Arbejder for at FASAN evt. indretter særskilt celle på lossepladsen til modtagelse af imprægneret træ. 43 Undersøger muligheden for at flere af fraktioner i ikke forbrændingsegnet affald kan sorteres til genanvendelse. Madaffald fra storkøkkener m.m. (organisk affald) 44 Fortsætte med eksisterende udvidet indsamlingsordning 45 Tilsyn indeholdende vejledning og information. 46 Afventer Miljø og Energistyrelsens revurdering af ordningen og lovgrundlaget. Klinisk risikoaffald. 47 Fortsætte med eksisterende indsamlingsordning 48 Tilsyn indeholdende vejledning og information Kølemøbler 49 Fortsætte med eksisterende indsamlingsordning 50 Tilsyn indeholdende vejledning og information Dæk 51 Fortsætte med eksisterende anvisningsordning 52 Tilsyn indeholdende vejledning og information. 53 Ordningen udbygges til også at omfatte store dæk. Glas 54 Fortsætte med eksisterende anvisningsgsordning 55 Tilsyn indeholdende vejledning og information Støberisand 56 Fortsætte med eksisterende anvisningsgsordning 57 Tilsyn indeholdende vejledning og information. 58 Afvente resultatet af samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og branchen Shredderaffald 59 Fortsætte med anvisningsordningen. 60 Afvente bekendtgørelsen om håndtering af shredderaffald. 61 Tilsyn indeholdende vejledning og information. Side 15

18 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej Bygge- og anlægsaffald 62 Fortsætte med anvisningsordningen og benyttelse af anmeldelsesskemaer. 63 Tilsyn indeholdende vejledning og information. 64 Undersøge muligheden for at påvirke bygherre, rådgivere, arkitekter og entreprenører til at benytte miljørigtig projektering 65 Undersøge muligheden for at påvirke bygherre, rådgivere, arkitekter og entreprenører til at benytte selektiv nedrivning. 66 I samarbejde med Agenda 21 - "Fej for egen dør" arbejde for at Næstved Kommunes egne projekter benytter miljørigtig projektering og selektiv nedrivning 67 Afvente nye tiltag med udsortering af andre miljøbelastende fraktioner Restprodukter og jord 68 Revidering af erhvervsregulativet. 69 Indarbejde den nye opgave i administrationen, fastlægge procedure for håndtering af sagerne. 70 Tilsyn indeholdende vejledning og information. 71 Undersøge muligheden for at påvirke bygherre, rådgivere, arkitekter og entreprenører til at forberede anmeldelsesskemaerne i projekteringsfasen 72 Afvente nye tiltag med udsortering af andre miljøbelastende fraktioner Affald fra renseanlæg 73 Fastholde den høje genanvendelse 74 Den økonomiske og miljømæssige konsekvens ved samkompostering af spildevandsslam haveaffald, samt afsætning af produktet undersøgses Affald fra forbrændingsanlæg 75 I samarbejde med Fasan undersøge alternativ anvendelse af slaggen og mulighed for anvendelse af flyveasken MODTAGE-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG Generelt 1 Udarbejde og kontollere modtageaftaler 2 Udarbejde oversigt over affaldsflowet igennem samtlige modtage- /behandlingsled indtil slutbehandling for samtlige affaldstyper Forbrændingsanlæg 3 Undersøge forbrændingsbehovet i Fasanområdet på baggrund af kommunernes forventede mængder 4 Undersøge muligheden for fordeling af forbrændingskapaciteten kommunerne imellem med det formål at minimere de tilførte mængder (har sammanhæng med kommunernes ordninger) Deponeringsanlæg Side 16

19 Bilag 2-3 Målopfyldelse Aktivitet Gennemført Nr. Beskrivelse Ja Delvist Nej 5 Undersøge deponeringsbehovet i Fasanområdet på baggrund af kommunernes forventede mængder 6 Undersøge muligheden for fordeling af deponeringskapaciteten kommunerne imellem med det formål at minimere de tilførte mængder (har sammanhæng med kommunernes ordninger) Biogas-/biogasfællesanlæg 7 Undersøge muligheden for aflevering af restaffald til fælles bioforgasning med gylde? ØKONOMI Budget 1 Budgettets høje detailleringsgrad fastholdes 2 Økonomien i nye tiltag behandles sammen med forslag til ny ordning og indarbejdes i budgettet, når de er vedtaget 3 Beregningerne for de økonomiske konsekvenser for planen handlinger forbedres i 2001 Takst 4 Vurdere det volumenbaserede takstsystem i forhold til andre takstsystemer 5 Undersøge udgiftsfordelingsnøglens fortsatte egnethed 6 Vurdere anden takstafregning i forbindelse med de konkrete forsøg 7 Foretage benchmarking når egnede metoder er til rådighed 8 Offentliggøre taksterne umiddelbart efter vedtagelse i takstblad Side 17

20 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger 4 OPGØRELSE OG BESKRIVELSE AF KOMMUNENS AFFALDSORDNINGER Denne del af kortlægningen giver en status over de eksisterende affaldsordninger i kommunen pr fordelt på husholdninger og erhverv. Der sondres mellem type af ordning, dvs. indsamlings- eller anvisningsordning. En indsamlingsordning kan være udformet som enten en hente- eller bringeordning. Det beskrives, hvordan ordningerne er organiseret, hvornår de er iværksat, og hvilket regulativ der dækker ordningen. Ordninger og regulativer er løbende blevet optimeret og opdateret i perioden. Af afsnittet fremgår udviklingen i mængden af de indsamlede fraktioner i perioden fra Affald, der frembringes i Næstved Kommune, er omfattet af følgende ordninger: Husholdninger Indsamling af restaffald Frivillig hjemmekompostering Indsamling af haveaffald Indsamling af storskrald Indsamling af papir Indsamling af glas Indsamling af bygge- og anlægsaffald Indsamling af farligt affald Øvrige ordninger Erhverv Indsamling af PE-plast, papir, karton og papirmaterialer Indsamling af CFC-holdige kølemøbler Indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr Indsamling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald Indsamling af dagrenovationslignende affald Indsamling af madaffald fra storkøkkener Anvisningsordninger for diverse fraktioner Tværgående initiativer Indsamling via Nærgenbrugsstationen I det følgende gennemgås ordningerne enkeltvis. 4.1 Husholdninger Indsamlings- og anvisningsordninger for husholdninger er reguleret gennem Regulativ for bortskaffelse af husholdningsaffald i Næstved Kommune af med sene ændringer, samt bilag og tillæg. Hvis affaldets art eller mængde ikke er omfattet af regulativet, skal der tages kontakt til Teknisk Forvaltning Indsamling af restaffald Ordningen for restaffald fra husholdninger og husholdningslignende affald fra erhverv er en henteordning. Side 18

21 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Restaffald er det affald der bliver til overs, når alt genanvendeligt og farligt affald, samt storskrald og haveaffald er sorteret fra. Husholdningslignende affald fra erhverv er Ved restaffald forstås affald, der naturligt fremkommer fra private husholdninger eller tilsvarende affald fra virksomheder, og som ikke er omfattet af særskilte genanvendelsesordninger. Ordningen gælder både for restaffald fra husholdninger og dagrenovationslignende affald fra erhverv. Alle grundejere i kommunen har pligt til at benytte ordningen. Grundejere skal benytte og vedligeholde opsamlingsmateriel til dagrenovation, og opsamlingsmateriellet skal placeres således, at affaldet nemt kan afhentes. Afhentning af restaffald sker i 110 l papirsække, 140 l minicontainere eller fællescontainere ved tæt-lav bebyggelse. Der er mod betaling mulighed for at få afhentet ekstra affald. Opsamlingsmateriellet tømmes hver uge eller hver 14. dag på samme ugedag. Ved tilmelding til ordningen for 14. dags afhentning er grundejeren pligtig til at hjemmekompostere, se afsnit I sommerhusområderne er tømningsfrekvensen hver uge i perioden april til september. I perioden oktober til marts afhentes affaldet månedligt. Sommerhuse der benyttes som helårsbolig får affaldet hentet hver uge. Til- og afmelding til de forskellige ordninger for afhentning af restaffald kan ske løbende over året. Gebyret er afhængig af den afhentede mængde affald. Der er en frivillig ordning for hjemmekompostering af organisk affald, herunder haveaffald, se afsnit Frivillig hjemmekompostering Grundejere kan frasortere komposteringsegnet, organisk affald til hjemmekompostering. Udgifter til kompostbeholder betales af grundejeren. Grundejere må kun kompostere vegetabilsk materiale. Affald af tilberedt mad må ikke hjemmekomposteres. Kommunen kan forbyde hjemmekompostering på ejendomme, hvis komposteringen medfører forurening, uhygiejniske forhold eller skadedyr. Fælleskompostering af affald fra flere husstande kræver kommunens tilladelse. Haveaffald kan komposteres sammen med vegetabilsk køkkenaffald Indsamling af haveaffald Haveaffald er omfattet af både af en hente- og en bringeordning. Mod betaling kan haveaffald afhentes ved husstanden. Afhentningen sker en gang om måneden i perioden april til november. Der er begrænsning i mængderne der afhentes. Side 19

22 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger I bringeordningen afleveres affaldet på Nærgenbrugsstationen. Haveaffaldet kan alternativt afbrændes efter særlige bestemmelser. Der er også mulighed for at kompostere affaldet sammen med organisk restaffald, se afsnit Haveaffald Nærgenbrugsstation Haveaffaldsordning Figur 2 Udviklingen i indsamlede mængder haveaffald fra husholdninger ton. Af figuren ses, at mængden af indsamlet haveaffald fra husholdninger er steget fra ton i 1999 til ton i Desuden ses, at størstedelen indsamles via Nærgenbrugsstationen. Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel Indsamling af storskrald Indsamlingsordningen for storskrald består af en hente- og en bringeordning. I henteordningen skal storskrald sorteres i brændbart, ikke-brændbart, metal, pap og EE-affald. Affaldet afhentes to gange årligt i marts og oktober, i sommerhusområder dog i maj og oktober. Hårde hvidevarer og kølemøbler medtages ikke, men afhentes gratis af Nærgenbrugsstationen efter aftale. Borgerne kan bringe affaldet til Nærgenbrugsstationen, hvor affaldet sorteres i fraktioner efter den aktuelle sorteringsvejledning, se afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Side 20

23 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Figur 3 Storskrald Udviklingen i indsamlede mængder storskrald ton Af figuren ses, at mængden af indsamlet storskrald er steget fra ton i 1999 til ton i Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel Indsamling af papir Papir indsamles i tre særskilte fraktioner: Aviser, andet papir og pap. Indsamlingen sker som hhv. hente- og bringeordning I henteordningen afhentes aviser og andet papir i en to-delt minicontainer på180. Minicontaineren tømmes en gang hver måned. Pap hentes sammen med storskrald 2 gange om året. år. Som bringeordning kan avisor og andet papir afleveres ved containerpladserne i de opstillede avis- og papircontainere på 130, 240, 360, 660 l. Containerne tømmes hver 14. dag. Papir kan også bringes til Nærgenbrugsstationen Papir og pap Papir Husholdningsindsamling Papir Nærgenbrugsstation Pap Nærgenbrugsstation Pap Storskraldsordning Figur 4 Udviklingen i indsamlede mængder papir og pap ton Side 21

24 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Af figuren ses, at mængden af papir og pap er steget lidt i perioden. Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel Indsamling af glas Glas indsamles i en bringeordning. Alle husstande i kommunen har pligt til at sortere glas og til at benytte ordningen. Glas omfatter hverken vinduesglas, keramik eller porcelæn. Opsamlingsmateriellet til glas er containere på containerpladser rundt omkring i kommunen, pallerammer eller i sommerhusområder glasbure. Indsamling i pallerammer og glasbure varetages af foreninger. Containerne på containerpladserne tømmes hver anden uge, og pallerammerne og glasburene tømmes efter behov. Nærgenbrugsstationen modtager også glas Glas Figur Husstandsindsamling Nærgenbrugsstation Udviklingen i indsamlede mængder glas ton Af figuren ses, at mængden af indsamlet glas er faldet fra ton til 957 ton i perioden I 1999 blev mængden fra Nærgenbrugsstationen og husstandsindsamlingen opgjort samlet. Mængden for 2002 fremgår af bilag 2, Tabel Indsamling af bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald indsamles i en bringeordning. Affaldet skal sorteres i fraktionerne: Murbrokker Beton og asfalt Gipsplader, toilet- og vaskekummer Restprodukt og jord Asbest Det sorterede affald bringes til Nærgenbrugsstationen. Side 22

25 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Indsamling af farligt affald Farligt affald er omfattet af en bringeordning. Farligt affald fra husholdninger består af Batterier Akkumulatorer Lyskilder Farlige kemiske stoffer og produkter Malingsrester Medicinrester Asbest Det farlige affald bringes af borgeren til Nærgenbrugsstationen til videre håndtering. Malerforretninger modtager tom emballage, kanyler kan afleveres på apotekerne og batterier kan bortskaffes via SAM-BAT- og RETUR-BAT-ordningerne. Der blev indsamlet 437 ton farligt affald fra husholdninger i 2002 mod 418 ton i Udviklingen for den samlede mænge farligt affald fra husholdninger og erhverv fremgår af bilag 2, Tabel Øvrige ordninger Udover de ovenfor beskrevne indsamlingsordninger er der en række initiativer, hvis formål også er at indsamle affald. Detailforretninger kan have en tilbagetagningsordning for elektrisk og elektronisk affald. Planglas, autoglas, dæk samt tøj og sko kan afleveres på Nærgenbrugsstationen. Dæk er yderligere omfattet af en returtagningsordning, og tøj og sko kan også afleveres i privat organiserede tøjcontainere eller i genbrugsforretninger. 4.2 Erhverv Hvor andet ikke er anført, gælder, at de beskrevne ordninger for erhverv er reguleret gennem Regulativ for bortskaffelse af affald fra virksomheder i Næstved Kommune af 1. september 1997med senere reguleringer og tillæg. Alle virksomheder i Næstved Kommune er omfattet af regulativet. Ved anvisningsordning forstås en ordning, hvor affaldet sorteres på virksomheden, transporteres af en registreret transportør til et anvist modtageanlæg. Det er virksomhedens ansvar, at affaldet bortskaffes i overensstemmelse med regulativets bestemmelser. Side 23

26 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger For indsamlingsordninger gælder, at Næstved Kommune foranstalter håndtering af affald fra virksomheder, og at virksomheder har sorteringspligt. Det vil sige at kommunen som hovedregel indgår aftaler med en given transportør og modtageanlæg om en ordning for den pågældende affaldsfraktion, og at virksomheder skal sortere affaldet i hovedgrupperne: Genanvendelse Specialbehandling Forbrænding Deponering Enkelte fraktioner er omfattet af en minimumsgrænse. Fra 2003 er genindført tilladelse til afbrænding af have- og parkaffald på betingelser. Virksomheder har pligt til at benytte de etablerede indsamlingsordninger Indsamling af papir, karton, pap, PE-plast Papir, karton, pap og PE-plast indsamles gennem en henteordning og en bringeordning. Såfremt mængderne er over minimumsgrænserne på 50 kg pr. måned for pap, karton og papir samt 100 kg pr. måned for PE-plast, sker afhentning ved en transportør, eller virksomheden forestår selv transporten til et anvist modtageanlæg. Producerer virksomheden mindre end 50 kg aviser og papir pr. måned, kan virksomheden tilmelde sig indsamlingsordningen for husholdninger, se afsnit Indsamling af CFC-holdige kølemøbler Indsamlingen af CFC-holdige kølemøbler er omfattet af en bringeordning. CFC-holdige kølemøbler er bestemt som køleskabe og frysere med CFC i kølesystemet og i isoleringsmaterialet. Er kølemøblet mindre end cm og vægten højest 100 kg, skal disse afleveres på Nærgenbrugsstationen. Bortskaffelse af øvrige kølemøbler sker efter aftale med kommunen Indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr Elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af en indsamlingsordning. Elektrisk og elektronisk udstyr er defineret i regulativets tillæg 9. Afhentning varetages af en af de udpegede transportører. Side 24

27 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Mindre mængder kan afleveres på Nærgenbrugsstationen. Hvis mængden er større end 500 kg i forbindelse med midlertidige aktiviteter, for eksempel nedrivnings-, demonterings-, eller udskiftningsaktiviteter, har virksomheden pligt til at anmelde dette, ligesom hvis den producerede mængde overstiger 500 kg om året. Elektrisk og elektronisk affald kan også være omfattet af en tilbagetagningsordning, hvor forhandlere modtager affaldet Indsamling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald Indsamling af farligt affald fungerer som henteordning. Alle virksomheder der producerer farligt affald har anmeldelsespligt. Virksomheden kan ved at tilmelde sig ordningen enten få affaldet afhentet lejlighedsvis eller få det afhentet rutinemæssigt. Der er indgået aftale med flere modtageanlæg som kan håndtere virksomheders farlige affald, uden at der skal søges om fritagelse. Virksomheden afregner direkte med I/S FASAN eller anden transportør for afhentning. Ved mindre mængder kan virksomheden benytte den såkaldte Slatordning, hvor mindre mængder farligt affald efter aftale afhentes ved kilden. Spildolie, batterier og PCB-holdigt affald er også omfattet af ordningen for farligt affald. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald er omfattet af en henteordning. Ved klinisk risikoaffald menes smittebærende affald, skarpe og spidse genstande, biologisk affald mv. Emballeret klinisk risikoaffald skal leve op til de fastsatte bestemmelse herfor. En transportør forestår at hente affaldet og bringe det til et modtageanlæg. Afhentning sker efter aftale mellem virksomhed og transportør, dog mindst en gang årligt. Virksomheden afregner direkte med transportøren. Side 25

28 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Farligt affald Genanvendelse Forbrænding Deponering Special Behandling Note: Mængden til genanvendelse i 1999 var så lille, at den ikke ses på figuren. Figur 6 Udviklingen i indsamlede mængder farligt affald ton Opgørelsen omfatter både mængden fra husholdninger og erhverv. Kommunen har opgjort mængden fra husholdninger til 437 ton i Da den totale mængde farligt affald er opgjort til ton, udgør mængden fra erhverv 678 ton i Af figuren ses, at mængden af farligt affald er steget fra 1035 ton i 1999 til ton i Desuden ses, at affaldsmængden til specialbehandling faldet betydeligt, mens mængden til genanvendelse er steget markant. Udviklingen fremgår af bilag 2, Tabel Indsamling af dagrenovationslignende affald og madaffald Virksomheder har pligt til at være tilknyttet en regelmæssig indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald. Se beskrivelse af ordningerne under Husholdninger, afsnit Ligesom husstande kan virksomheder vælge at kompostere det organiske affald. Vælger virksomheden dette, vil opsamlingsmateriellet blive tømt hver 14. dag, hvis ikke mængden af affald kræver hyppigere afhentning. Madaffald i større mængder anvises til særskilt indsamling Anvisningsordninger for diverse fraktioner Håndtering af følgende fraktioner fra erhverv er regulativsat som anvisningsordninger: Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal håndteres til anvist modtageanlæg. Ordningerne omfatter alle virksomheder i kommunen. Affaldet skal sorteres til genanvendelse, specialbehandling, forbrænding eller deponi. De nærmere regler for yderligere håndtering af affaldet fremgår af regulativets anvisningsliste. Side 26

29 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Ordningerne er organiseret således, at kommunen anviser, hvor affaldet skal behandles, jf. anvisningslisten. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet håndteres i overensstemmelse med kommunens anvisninger. Kommunen foretager en konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet af anvisningslisten. Ud over ovenfor nævnte mulighed for at aflevere affald på Nærgenbrugsstationen, se afsnit 4.3.1, har virksomheder mulighed for under særlige bestemmelser at brænde haveaffald. Virksomheden kan også kompostere affaldet eller tilmelde sig en henteordning, hvor affaldet afhentes otte gange om året. Dæk er udover anvisningsordningen omfattet af en returtagningsordning PVC affald Næstved Kommune har valgt at etablere anvisningsordning for PVC-affald. PVC skal sorteres separat fra øvrigt affald. PVC-affald anvises til genanvendelse. Det der ikke kan genanvendes, bliver anvist til deponering i særskilt celle på I/S FA- SAN s losseplads med henblik på evt. på et senere tidspunkt at føre affaldet til behandling, når bedre behandlingsmetoder er udviklet Trykimprægneret træ Næstved Kommune har valgt at etablere anvisningsordning for trykimprægneret træ. Trykimprægneret træ sorteres separat fra øvrigt affald og anvises til deponi i særskilt celle på I/S FASAN. 4.3 Tværgående initiativer Nærgenbrugsstation Nærgenbrugsstationen for Næstved Kommune, beliggende Ved Fjorden 7, Ydernæs, 4700 Næstved, er åben for private og erhverv. Adgang til pladsen kan ske i biler med eller uden trailer med en totalvægt op til kg. Virksomheder må månedligt aflevere indtil et ton affald til deponering og højst 10 m 3 øvrigt affald. Opkrævning hos private sker over renovationstaksten, der opkræves via ejendomsskattebilletten. Erhverv betaler gebyr. På Nærgenbrugsstationen kan afleveres følgende affaldsfraktioner og affaldstyper. Restaffald (dagrenovation) og let fordærveligt affald modtages ikke. Affaldet skal sorteres i rene kategorier efter de til en hver tid gældende regler. Papir, herunder aviser Jord Ikke-brændbart Brændbart, hhv. stort og småt Murbrokker Jern og metal Haveaffald Tøj og sko Farligt affald, herunder kviksølvholdige lyskilder Asbest, hårde plader, kun efter aftale Hårde hvidevarer, herunder CFC-holdige kølemøbler Glas Side 27

30 Bilag 2-4 Opgørelse og beskrivelse af kommunens affaldsordninger Dæk Dæk, store Fortroligt papir Planglas Autoruder Elektrisk og elektronisk udstyr. PVC Gulvtæpper Imprægneret træ Borgerne kan gratis hente kompost og flis af det afleverede haveaffald Nærgenbrugsstation 2002 Særlig behandling Deponering Forbrænding Genanvendelse Note: Mængden til særlig behandling er så lille, at den ikke ses på figuren. Figur 7 Indsamlet mængde affald på genbrugsstationen ton Den samlede mængde affald indsamlet på Nærgenbrugsstationen var ton i Af figuren ses, at størstedelen af den indsamlede affaldsmængde blev genanvendt. Antal besøg på Nærgenbrugsstationen er stadig stigende fra i 1999 til i Der er flest besøg om lørdagen og i forbindelse med helligdage. Side 28

31 Bilag 2-5 Kortlægning KORTLÆGNING Oversigt over affaldsdannelsen Tabel 9 viser den samlede affaldsmængde i kommunen i 2002 fordelt på kilder og behandling. Den samlede mængde udgjorde godt ton, hvoraf godt ton blev genanvendt. Dette svarer til en andel til genanvendelse på knap 74%. Det fremgår, at affald fra husholdninger udgør knap ton, mens godt ton kommer fra, hvad der bredt kan betegnes som erhverv. Husholdningsaffaldet udgør således knap 27% af den samlede affaldsmængde i kommunen, mens husholdningerne tegner sig for knap 20% af mængden til genanvendelse. Tabel 9 Affaldskilder Affald fordelt efter kilde og behandling Næstved Kommune. Ton. Forbræn ding Deponering Genanvendelse Specialbehandling Husholdninger Service Industri ) Byggeri og anlæg Offentlige renseanlæg I alt I alt Note: 1) Heraf ton papirslam fra en enkelt virksomhed - Dalums afsværtningsanlæg. Der er endvidere registreret ton jord og sten til afgiftsfri deponering og knap ton affald fra forbrændingsanlæg. Disse mængde optræder ikke i tabellen. Indenfor erhverv er det industrien, der tegner sig for den største mængde affald. Forbrændingsegnet affald, som er midlertidigt oplagret med henblik på senere forbrænding, er i alle opgørelser inkluderet i mængden til forbrænding. Tabel 10 viser, at behandlingen af affald i kommunen fordeler sig med 74% til genanvendelse, 21% til forbrænding, 5% til deponering og 0% til specialbehandling. Tabel 10 Affaldskilder Affald fordelt efter kilde og behandling Næstved Kommune. Procent. Genanvendelse Forbrænding Deponering Specialbehandling Husholdninger Service Industri Byggeri og anlæg Offentlige renseanlæg I alt Side 29