Lektier Leg Læring. Lektiecaféer i mange miljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lektier Leg Læring. Lektiecaféer i mange miljøer"

Transkript

1 Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer

2 2 3 Lektier Leg Læring Lektiecaféer i mange miljøer, 2011 Udgivet af Kommunernes Skolebiblioteksforening for Brug for alle unge, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. ISBN-nr Publikationen kan hentes elektronisk på og eller bestilles i trykt form pr. til eller Jeg kommer, så jeg kan lave flere lektier og lære mere. Og så behøver jeg ikke lave dem derhjemme hele tiden. Nada, 8 år Det gode ved at være i lektiecafé er, at man kan få hjælp til meget forskelligt, og så kan man spille computer eller være sammen med sine veninder, når man kommer hjem i stedet for. Victoria, 8 år Konsulent Inaam Illahi Sahibzada, Brug for alle unge. Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S Fotos: Lars Sohl, Det Sicilianske Vaskeri. De angivne citater er fremkommet under udarbejdelsen af denne håndbog, men er anvendt som generelle udtalelser og er dermed ikke nødvendigvis placeret i forbindelse med det sted, de er blevet sagt. Det er mest for matematikken, jeg går her, og jeg er blevet bedre. Oscar, 9 år Når jeg har været i lektiecaféen føler jeg mig mere sikker på de ting, jeg afleverer, og jeg synes, jeg forstår mere. Bolette, 18 år, gymnasieelev I lektiecaféen får jeg nogle AHA-oplevelser og kommer et skridt videre. Sofie, 18 år, gymnasieelev 3

3 4 5 Indholdsfortegnelse Forord Introduktion - Lektiecaféer er en succes KAPITEL 1 - Opret en lektiecafé Indledende overvejelser - Hvordan kommer jeg i gang? Lektiecafé på skolen - Hvad skal jeg overveje? Lektiecafé på biblioteket - Hvordan kan jeg samarbejde? Lektiecafé andre steder - Hvad hvis jeg har andre ideer? Samarbejde med forældrene - God kontakt er vigtig for succes Få fat i brugerne - Hvordan markedsfører jeg lektiecaféen? KAPITEL 2 - Samarbejde med frivillige Kom godt fra start - Frivillige er en god hjælp KAPITEL 3 - En lektiecafé er mange ting Forskellige typer lektiecaféer - Målgruppen er afgørende for hvor og hvordan Gode råd KAPITEL 4 - Gode eksempler = 3 - Fodboldklubben tager ansvar for lokalsamfundet Fodboldklubben kan nå de urolige - Ingen er uden for pædagogisk rækkevidde Lektier på spil - Netcaféen belønner med gratis spil Online lektiehjælp - Også Internettet kan hjælpe Et tilbud blandt mange - Etnisk forening har brugerne i forvejen Café i boligforeningen - En social gevinst Mange nationaliteter - Lektiecafé på biblioteket kan rumme alle En god start er vigtig - Vesterbro Ungdomsgård har lang erfaring Hjælpen banker på døren - Eget hjem kan også være rammen Ditte og Sara - Venskab og lektier går hånd i hånd Udvidet lektiehjælp - Gymnasieelever kan også have brug for hjælp Frirum uden drenge - I pigeklubben hjælper de hinanden Ikke kun for børn - Skolen tilbyder hjælp til forældre Links og henvisninger

4 6 7 FORORD Uddannelse er nøglen til at klare sig godt i nutidens samfund og afgørende for at opfylde erhvervslivets behov for veluddannet arbejdskraft. Derfor er det positivt, at flere og flere unge nu begynder på en uddannelse. Desværre er der for mange, som ikke gør deres uddannelse færdig. Frafaldet er særlig højt blandt nydanskere. Det skyldes blandt andet, at mange børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan få hjælp til lektierne af deres forældre. En stor andel af de tosprogede elever forlader også grundskolen med mangelfulde faglige kvalifikationer. Undersøgelser viser, at 38 procent af de tosprogede elever ikke læser godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når de går ud af niende klasse. (PISA 2009.) Det ses tydeligst på erhvervsskolerne, hvor seks ud af ti nydanske elever falder fra, før de har gjort en uddannelse færdig som eksempelvis maler, mekaniker eller murer. Lektiecaféer styrker på mange måder En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund betydeligt sjældnere end danske børn og unge får støtte hjemmefra til lektier. ( Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel 2010 ). For at sikre at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk får den bedste støtte til lektierne og dermed bliver bedre i stand til at holde fast i et uddannelsesforløb, har Integrationsministeriet og Brug for alle unge gennem en årrække støttet over 300 lektiecaféer. Her kan børn og unge få hjælp til lektierne, så de bedre kan følge med i undervisningen, fordi de møder velforberedt op. Lektiecaféerne er dog andet og mere end hjælp til skolearbejdet. Caféerne udgør et frirum, hvor børn og unge møder voksne, som frivilligt vælger at være sammen med dem. For mange børn og unge er denne kontakt den eneste, de har til etniske danskere ud over pædagoger og skolelærere. De frivillige lektiehjælpere er altså med til at udvide børns og unges netværk. Endvidere udgør de en vigtig kilde til viden om dansk kultur. På den måde er lektiecaféerne med til at styrke børnenes sociale og personlige kompetencer. Lektiecaféerne hjælper dem til at forstå uskrevne regler i samfundet og giver dem mod til at træde ind i nye fællesskaber. Mød børn og unge i øjenhøjde For at nå ud til så mange som muligt af de børn og unge, som har brug for ekstra støtte i hverdagen, er det vigtigt hele tiden at udvikle lektiecaféerne, så de matcher målgruppernes behov. De fleste lektiecaféer er placeret på biblioteker og skoler. Men der skyder også caféer op i andre miljøer som for eksempel karateklubber, netcaféer og på Internettet i kraft af hjemmesider som I skolen bruger børn og unge ofte meget energi på at have det dårligt over, at de ikke har lavet lektier. Det er nemmere at få noget ud af undervisningen, når de i stedet kan bruge energien på det nye, der skal ske. Iben Valentin Jensen, cand.pæd., University College Syd Erfaringer tyder på, at den slags alternative lektiecaféer er særligt gode til at fange og fastholde skoletrætte drenge i teenagealderen, som typisk vælger de traditionelle lektiecaféer fra. Det gør de blandt andet, fordi de ikke synes, det er sejt at opsøge hjælp, og fordi en lektiecafé måske minder for meget om skolen. Det kan af nogle opfattes som endnu et nederlag at opsøge en traditionel lektiecafé. Derfor er det rigtig vigtigt at oprette lektiecaféer i miljøer, som drengene har tillid til, og hvor de i forvejen er motiveret til at komme. I denne håndbog giver vi inspiration og praktiske råd til, hvordan du kan oprette og udvikle en lektiecafé. Vi har samlet en række konkrete idéer til, hvordan du kan komme godt i gang, og vi beskriver succesfulde eksempler på forskellige typer caféer og andre former for lektiehjælp. Vi håber, at håndbogen vil være med til at sikre, at der fremover bliver oprettet endnu flere lektiecaféer af alle mulige slags, der møder børn og unge i øjenhøjde. God læselyst!

5 8 9 Introduktion - Lektiecaféer er en succes Niras Analyse & Strategi evaluerede i 2010 de lektiehjælpsordninger, som Integrationsministeriet og Brug for alle unge har støttet fra 2006 til Evalueringen bygger på en undersøgelse af over 300 lektiecaféer. Konklusionen er overordnet, at de børn og unge, som har deltaget i lektiecaféerne, har udviklet sig både socialt, personligt og især fagligt. Derved får de bedre muligheder for at klare sig godt i grundskolen og for på sigt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fælles for næsten alle lektiecaféerne i undersøgelsen er, at de bygger på frivillige lektiehjælpere. Evalueringen viser, at netop frivilligheden motiverer børn og unge i lektiecaféerne, fordi de opfatter det som noget særligt at få hjælp af en person, der ikke får penge for det. For de børn og unge, som har svært ved at koncentrere sig, og som måske har ry som ballademagere i skolen, kan det være lettere at få hul på det faglige, når de får hjælp af en person, som de kan starte på en frisk med. Der er forskel på drenge og piger Selve kontakten mellem elev og lektiehjælper er altså vigtig, og børnene og de unge i lektiecaféerne ender også tit med at se hjælperne som en slags forbilleder. I nogle lektiecaféer er tidligere brugere også senere selv blevet frivillige lektiehjælpere. Lektiecaféens beliggenhed er vigtig i forhold til, hvilken type brugere du ønsker at tiltrække. Hvis lektiecaféen ligger på en skole, er der en tendens til, at der kommer flere piger end drenge. Men det er omvendt, hvis den ligger i for eksempel en fodboldklub. Hvis du vil nå drengene, er det vigtigt at tænke i nye baner og andre vinkler. Det gælder også i forhold til den pædagogiske tilgang. Flere drenge end piger har behov for at kunne røre sig, mens de laver lektier. Det kan ske ved at gå til stoffet på andre måder eller ved at give dem mulighed for indimellem at gå ud og afreagere. Det skal også være sjovt Det er også vigtigt, at du i lektiecaféerne arbejder med børnene og de unge på en positiv måde, så de ikke bare får lavet lektierne, men også begynder at synes, at det er sjovt. Simpelthen fordi de finder ud af, at de godt kan. Her hjælper det at anerkende den enkelte og tage udgangspunkt i det, han eller hun allerede kan, i stedet for at fokusere på det, de ikke kan. Evalueringen konkluderer også, at det kan få flere børn og unge til at komme i lektiecaféen, hvis deres forældre bliver inddraget. Det gælder især op til ca. 5. klasse. Der er brug for flere lektiecaféer Børn og unge fra de ældste klasser i folkeskolen eller fra ungdomsuddannelserne kan have behov for speciel vejledning. Nogle lektiecaféer har succes med et system, hvor brugerne online kan booke en lektiehjælper til et bestemt fag som for eksempel historie. Det er gennemgående vigtigt, at en lektiecafé er et sted, hvor børn og unge befinder sig godt. Det skal være rart for dem at komme, og de skal få hjælpen til lektierne i et tillidsfuldt miljø, hvor de synes, det er sjovt at hive bøgerne frem. Når de får støtte til at finde ud af, at de godt kan, kommer resultaterne. Endelig konkluderer evalueringen, at der blandt både de udad-reagerende drenge og de mere stille børn og unge er stor efterspørgsel efter lektiehjælpsordninger. Det konkluderes desuden, at efterspørgslen er større, end de lektiecaféer, som allerede er der, kan dække. Det er ikke nær så svært at lave lektier, når man får hjælp i lektiecaféen. Og så er det hyggeligt. Jannie, 14 år I skolen bruger børn og unge ofte meget energi på at have det dårligt over, at de ikke har lavet lektier. Det er nemmere at få noget ud af undervisningen, når de i stedet kan bruge energien på det nye, der skal ske. Iben Valentin Jensen, cand.pæd., University College Syd

6 10 11 Lektiehjælpen er god, fordi her er mange voksne. Jeg lærer mest dansk, og så lærer jeg at læse svære ord. Josef, 10 år Det er sjovt at gå til lektiehjælp, for så behøver man ikke lave det derhjemme. Jan, 9 år Opret en lektiecafé Jeg går til lektiehjælp, fordi jeg kan få hjælp til dansk og matematik, og fordi det er sjovere at lave lektier sammen med mine veninder end derhjemme alene. Mariam, 9 år Det bedste ved lektiecaféen er, at man får lavet sine lektier. Og man får ikke bare lavet dem, man forstår også, hvad det går ud på. Mohammed, 12 år Det bedste er at få hjælp til matematikken, for så bliver jeg også bedre ovre i skolen. Jarla, 10 år

7 12 13 Indledende over vejelser - Hvordan kommer jeg i gang? Du kan indrette en lektiecafé på mange måder. Der er ikke nogen facitliste med den bedste model. Inden du opretter en lektiecafé, er der en række generelle spørgsmål, som det kan være en god idé at overveje: Hvilken slags lektiecafé ønsker du? Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvem lektie caféen skal henvende sig til. Skal caféen være åben for alle? For bestemte klassetrin, for bestemte grupper eller for bestemte fag? Du kan også overveje, om den skal være for piger eller drenge eller for alle. Er der andre lektiehjælpsordninger i lokalområdet? Der kan sagtens være behov for flere tilbud i området, men det er en god idé, at lektiecaféerne arbejder sammen. Dermed kan I give forskellige tilbud og tiltrække forskellige brugere i stedet for at konkurrere mod hinanden. Hvornår skal caféen holde åbent? Det er en fordel, at caféen er åben mindst to gange om ugen, så flere har mulighed for at deltage. Her skal du overveje, om den skal være åben tidligt på dagen, så yngre elever kan komme direkte fra sidste time, eller senere, hvor alle har fri. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår andre lektiecaféer i lokalområdet har åbent, så I kan vælge jeres åbningstider på andre dage. På den måde kan de unge få mulighed for at få lektiehjælp de fleste af ugens dage. Hvem skal hjælpe med lektierne? Der er mange muligheder. Det kan være uddannede lærere, det kan være studerende eller ansat personale på for eksempel biblioteket. Det kan også være frivillige fra lokalområdet eller organisationer som Dansk Flygtningehjælp, Red barnet ungdom og Ungdommens Røde Kors. Hvordan er de økonomiske betingelser? Økonomien er vigtig. Du skal derfor overveje nøje, hvor ofte og hvor længe caféen skal være åben. Du skal også overveje, hvor mange lektiehjælpere der skal være. Det kan være en god idé at afsætte penge til at skabe en caféstemning, og du bør også overveje, hvordan du kan påskønne frivillig hjælp. Det kan desuden være en god idé at afsætte penge i budgettet til sociale aktiviteter såsom museumsbesøg, biograf- eller bowlingture. Hvor kan du få penge fra? Det er muligt at få økonomisk støtte til at oprette og/eller drive en lektiecafé. Alt afhængig af hvilken type lektiecafé du har valgt at oprette, kan der være større eller mindre tilskud at hente fra offentlige myndigheder, private fonde eller foreninger. Det kan for eksempel være Socialministeriet, kommunen eller Brug for alle unge. Det kan også være, at det sted, hvor du har valgt at placere din lektiecafé, er villig til at betale noget af regningen, eller at du kan finde lokale sponsorer. Det gode ved at gå til lektiehjælp her er, at der er større frihed. De lukker ikke bare, vi må altid gerne komme. Josef, 13 år

8 14 15 Lektiecafé på skolen - Hvad skal jeg overveje? Hvis du ønsker, at lektiecaféen skal foregå på skolen, er der flere ting, du skal tage i betragtning. Nogle af de spørgsmål, du skal tage stilling til, kan være: Hvor skal lektiecaféen foregå? Du skal beslutte, hvor lektiehjælpen fysisk skal foregå. Det kan ofte være en fordel at bruge skolebiblioteket eller et lokale, der ikke minder om et klasselokale. Derved oplever eleverne et skift fra skole til café. Hvordan kan du fange elevernes interesse? Det er en god idé at gøre en særlig indsats for at fange brugerne. Overvej for eksempel hvordan du kan indrette caféen, så den bliver et hyggeligt værested, hvor eleverne kommer, fordi de har lyst, og ikke fordi de skal. Hvordan kan du inddrage forældrene? Samarbejdet med forældrene er vigtigt, når det drejer sig om elever, som har et særligt behov for at bruge lektiecaféen. Specielt når det drejer sig om tosprogede børn, skal du være opmærksom på, hvordan du kommunikerer. Ofte kan der være både sproglige og kulturelle udfordringer for det vigtige samarbejde med forældrene. Hvordan kan du inddrage faglærerne? Det er også vigtigt, at samarbejdet mellem lektiecaféen og skolens øvrige lærere er godt. Her skal du blandt andet overveje, hvordan arbejdet i lektiecaféen bedst spiller sammen med skolens daglige undervisning. Derved kan lektiehjælpen blive mere målrettet. Hvem skal hjælpe? Hvis skolen vil afsætte penge til, at en eller flere lærere hjælper med lektierne i eller uden for skoletiden, kan du overveje, om det skal være lærere inden for specielle fag og hvilke. Hvis lektiehjælpen foregår i skole- tiden, kan det være lettere at finde de rette fagkombinationer. Skal der personer ind udefra? Du skal overveje, om det kan være en fordel at arbejde sammen med personer, der kommer udefra. Det kan for eksempel være frivillige forældre, personer fra ungdomsskolen eller fra biblioteket. I den sammenhæng handler det ikke kun om hjælp til lektierne, men også om det sociale samvær og den kultur, du ønsker af skabe i lektiecaféen. Jeg kan godt lide at komme i lektiecaféen, fordi man lærer noget. Det er bedre end at læse lektier derhjemme, for her kan de hjælpe rigtig meget. Abdallah, 12 år

9 16 17 Lektiecafé på biblioteket - Hvordan kan jeg samarbejde? Det er også en mulighed, at lade folkebiblioteket være rammen om lektiecaféen. Også i den forbindelse er der flere ting, du skal tage i betragtning. Det kan for eksempel være: Hvor i biblioteket skal lektiehjælpen finde sted? Du skal overveje, om lektiecaféen skal være i udlånsområdet, eller om der er et andet egnet lokale. Nogle biblioteker foretrækker, at det foregår i et særskilt lokale. Andre mener, at det tiltrækker flere børn, når det er synligt. Erfaringer har vist, at lektiehjælpen godt kan foregå i udlånsområdet, hvis caféen fungerer som et rum i rummet. Hvordan skal du indrette lektiecaféen? Ordet café antyder, at det også skal være hyggeligt at være der. Derfor skal du over veje, hvordan indretningen kan tiltrække børn og unge. Måske er der brug for nye møbler. Du skal også overveje, om der skal være computere i lektiecaféen, og om der for eksempel skal være ordbøger eller sprogprogrammer. Andre overvejelser kan være, om der skal være noget at spise og drikke eller spil, som børnene og de unge kan bruge, når de er færdige med lektierne. Hvem skal få fat i hjælperne og sætte lektiecaféen i system? Det er muligt, at biblioteket kan trække på lokale humanitære organisationer eller foreninger og bede dem danne en gruppe af frivillige lektiehjælpere. Derefter kan biblioteket sætte arbejdet i system, sørge for gode rammer og reklamere for tilbuddet, så børnene og de unge får lyst til at bruge det. Skal brugerne komme ind fra gaden, eller skal de tilmelde sig? De fleste biblioteker foretrækker et åbent tilbud for alle. Hvis du vælger en model, hvor den enkelte skal tilmelde sig, er det nødvendigt at indgå en mere fast aftale med skolen og/eller forældrene. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at tilbuddet kan få mere karakter af skal end af lyst, når der er indgået faste aftaler med børnene og de unge. Jeg kommer til lektiehjælp, fordi det er sjovt at lave lektier her, og så behøver man ikke lave dem derhjemme. Anita, 9 år Er det en fordel at samarbejde med andre? Det kan være værd at overveje, om lektiecaféen kan indgå samarbejde med flere skoler, med andre biblioteksfilialer, foreninger, klubber, pædagogisk/psykologisk rådgivning, integrationsråd eller andre parter i lokalområdet. Hvem skal koordinere lektiecaféen? Der er nogen, som skal stå for at markedsføre tilbuddet og sikre den daglige drift. Der kan også være tale om at koordinere samarbejdet mellem bibliotek og de frivillige eller mellem bibliotek og skole osv. Det er vigtigt at afklare, hvem der gør hvad, inden du går i gang.

10 18 19 Lektiecafé andre steder - Hvad hvis jeg har andre ideer? Det er ikke kun skolen eller biblioteket, der kan være rammen om en lektiecafé. Du kan oprette din egen lektiecafé i lige præcis det miljø, du synes, er bedst egnet. Når der ikke er nogen etablerede rammer som skole eller bibliotek at tage udgangspunkt i, er der rigtig meget, du skal overveje på forhånd: Hvor skal lektiehjælpen fysisk ske? Når du har gjort dig klart, hvem du vil hjælpe med lektierne, skal du finde ud af, hvor det vil være bedst at placere lektiecaféen. Det er ikke lige meget, om det er små piger, store drenge eller en bred gruppe, du vil tiltrække. Alt efter hvem målgruppen er, må du finde et egnet lokale. Det skal være let for børnene og de unge at komme derhen, og der skal være plads nok til alle. I kapitel tre og fire kan du finde yderligere inspiration til at afholde lektiecaféer i alternative rammer. Hvordan kommer du i gang? Måske bor du i et boligområde, hvor der er et eller flere lokaler til fælles brug. Her kan du spørge beboerforeningen, om du må bruge dem til at afholde lektiecafé i. Eller måske er du medlem af en sportsklub eller en forening, som har nogle lokaler, der ikke bliver brugt hele tiden. Her kan du spørge ledelsen, om du må bruge lokalerne, når de står tomme. Du kan også tage kontakt til kommunen og spørge, om der er nogle egnede lokaler, du kan indrette som lektiecafé. Hvordan kan du indrette lektiecaféen? Når du indretter lektiecaféen, er det vigtigt at vide, om der er andre, der også bruger lokalet, og hvad de bruger det til. Du kan måske samarbejde med de andre brugere om at gøre det til et hyggeligt sted at være. Det kan være nye farver på væggene, udstilling af børnenes og de unges arbejde eller af klubbens pokaler og andet. Hvem klarer det praktiske? Når du opretter en lektiecafé, er der mange praktiske ting, du skal overveje. Det drejer sig ikke bare om at finde de rigtige lektiehjælpere, der skal også være nogen til at tage sig af alt det andet. Hvem skal åbne og lukke caféen? Hvem skal tage sig af de urolige børn og unge? Hvem skal rydde op? Hvem skal bage kage eller lave saftvand, hvis du vil servere lidt godt? Der er nødt til at være nogen, som koordinerer alle de forskellige ting. Der vil ofte være god hjælp at hente hos dem, der ejer lokalerne, uanset hvem det er. Hvordan samarbejder du med de frivillige? Der er mange organisationer, der har erfaring med at finde frivillige lektiehjælpere, så det kan være en fordel at kontakte en af disse. Organisationerne kan også ofte hjælpe med at lave kontrakter og indhente børneattester, så du er sikker på, at alt er i orden. Hvis jeg ikke gik til lektiehjælp her, men bare ovre på skolen, så ville jeg kun komme nogle gange. Benjamin, 13 år

11 20 21 Samarbejde med forældrene - God kontakt er vigtig for succes Forældre er vigtige, når det drejer sig om børns opdragelse og uddannelse. Det gælder både nydanske og etnisk danske forældre. Mange nydanske forældre kommer fra kulturer, hvor de har en anden tradition for at deltage i børnenes uddannelse. Alle forældre ønsker, at deres børn klarer sig så godt som muligt. På samme måde ønsker børn og unge at leve op til forældrenes forventninger, når de kan. Nydanske forældre vil også gerne hjælpe deres børn med lektierne, men det kan være svært, hvis de ikke er gode til det danske sprog. Forældrene skal medvirke De nydanske børn og unge får styrke og lyst til at uddanne sig, når de mærker støtte og opbakning fra forældrene. De har brug for ro og trygge rammer, når de skal lave deres lektier. Nogle forældre kan ikke selv hjælpe med lektierne, og derfor er det vigtigt at fortælle, at der er andre, der kan hjælpe. Nogle lektiecaféer, som er oprettet i etniske foreninger, har haft succes med at inddrage nydanske mødre. Det har haft en positiv effekt på at tiltrække nye brugere især yngre børn (op til 6. klasse.) Etniske foreninger har ofte i forvejen god kontakt til nydanske familier i lokalområdet. Foreningerne har også ofte andre aktiviteter rettet mod den øvrige del af familien. Derfor kan det være lettere at få kontakt til forældrene, hvis en lektiecafé ligger i en etnisk forening eller har et samarbejde med en etnisk forening. Din lektiecafé kan tiltrække og fastholde flere yngre deltagere, og du kan øge kendskabet til caféen hos en stor gruppe, hvis der er mulighed for at samarbejde ved at der er plads til forældrebesøg og til at udveksle erfaringer inddrage forældrene i forskellige aktiviteter give direkte og målrettet information i form af for eksempel breve, telefonopkald eller hjemmebesøg samarbejde med en etnisk forening i lokalområdet. Du kan også tiltrække forældre ved at give plads og rum til dem i lektiecaféen, så de kan se, hvad der foregår, og så de føler sig som en del af sammenholdet. På samme måde er det vigtigt, at der er arrangementer for både børn og forældre. Jeg kommer til lektiehjælp, fordi jeg gerne vil lave mine lektier, men min mor kan ikke hjælpe, og min søster arbejder. Hilal, 13 år

12 22 23 Få fat i brugerne - Hvordan markedsfører jeg lektiecaféen? Når du har oprettet din nye lektiecafé, er det vigtigt at reklamere for tilbuddet ved at gøre det synligt og sætte fokus på den forskel, lektiecaféen kan gøre. For skolens vedkommende er det også vigtigt at synliggøre det nye lektiecafétilbud i skole-hjem samarbejdet, på forældremøder, i klasserne og på skolens hjemmeside. Jeg har delt sedler ud ovre i skolen, så der måske er flere, der også kommer til lektiehjælp. Osman, 11 år Den mest effektive reklame er mund til mund-anbefalinger uanset om det går via børn, forældre eller andre. Helt overordnet er det derfor vigtigt, at der er en eller flere nøglepersoner, som kan sprede information om lektiecaféen med en vis gennemslagskraft. Nøglepersoner kan for eksempel være børn med en central rolle i en venskabsgruppe, forældrerepræsentanter og lærere. Endvidere kan det være centrale personer i etniske grupper i lokalsamfundet eller frivillige i foreninger, idrætsklubber osv. Specielt for skolen Når der er en lektiecafé på skolen, er det vigtigt at markedsføre den indadtil på skolen. Det er oplagt at dele en folder ud til alle elever og forældre med praktisk information om den nye lektiecafé. Specielt for biblioteket Når lektiecaféen ligger på biblioteket, er der behov for at sætte fokus på at markedsføre den udadtil i lokalområdet. Erfaringer viser, at det kan tage lang tid at komme i gang med en lektiecafé på biblioteket, fordi mange børn holder sig tilbage i starten. En bevidst indsats for at markedsføre lektiecaféen er derfor vigtig allerede fra starten. Det er ikke nok at annoncere i lokalaviserne og på bibliotekets hjemmeside, hvis du vil opnå en bred interesse blandt elever, forældre og lærere. Derfor må du først og fremmest målrette indsatsen over for hver enkelt gruppe. Du må lægge en opfindsom og systematisk plan for at nå hver af grupperne. Det kan også være en god idé at udvælge nogle lokale ambassadører, som vil påtage sig at fortælle om lektiecaféen.

13 24 25 Strategi over for lærerne Lærerne har den direkte kontakt med de børn og unge, som kan have glæde af lektiecaféen - og med deres forældre. Derfor er de vigtige i forbindelse med at markedsføre det nye tilbud. Du kan for eksempel gøre lektiecafétilbuddet synligt over for lærerne ved at skrive et indlæg til skolens hjemmeside eller opslagstavle uddele en folder med information til hver enkelt lærer tage direkte kontakt til de lærere, der bruger biblioteket i forbindelse med undervisningen annoncere målrettet om det nye tilbud i lokalavisen, eller få avisen til at skrive en artikel om lektiecaféen. Strategi over for børn og unge I forbindelse med at markedsføre lektiecaféen kan du målrette din indsats til børn og unge ved at tage fat i dem, som i forvejen kommer på biblioteket, og fortælle om den nye lektiecafé og invitere dem til en åbningsfest foreslå de lærere på skolerne, du har kontakt til, at de skal fortælle eleverne om lektiecaféen og eventuelt uddele bogmærker med reklame for den i klasserne give børnene og de unge gode oplevelser at fortælle om og foreslå dem at invitere venner med lave en SMS-kæde med de faste brugere og bede dem om at sende beskeden videre til deres kammerater, når der skal ske noget særligt som for eksempel forfatterbesøg eller en tur i biografen benytte sociale netværk som for eksempel facebook og twitter, som børnene og de unge allerede gør brug af. I alle tilfælde er det vigtigt at gøre en særlig indsats over for de elever, som har en central rolle i forhold til forskellige grupper af børn og unge. Strategi over for forældrene Forældrene skal give støtte hjemmefra og bakke op om vigtigheden af at lave lektier. Derfor er denne gruppe i mange tilfælde den allervigtigste, når det gælder om at få børn og unge til at tage imod tilbuddet om lektiehjælp. Du kan målrette din indsats over for forældrene ved for eksempel at bede lærerne på skolerne om at dele foldere ud og at fortælle om lektiecaféen på forældremøder og ved skole-hjemsamtaler tage kontakt til skolefritidsordninger, klubber, beboerforeninger og andre, som er i daglig kontakt med forældrene, og bede dem dele foldere ud eller hænge en plakat på opslagstavlen invitere lokalavisen på besøg og give mulighed for at interviewe og fotografere lektiecaféens brugere selv at deltage i forældremøder på skolen og fortælle om lektiecaféens muligheder lave åbent-hus-arrangementer, så forældrene selv kan se, hvad der foregår. Strategi over for forældre med andet modersmål end dansk Nogle nydanske forældre læser ikke altid dansk godt nok til at forstå, hvad der står i de lokale aviser. Det er heller ikke sikkert, at de helt forstår, hvad der er skrevet i de foldere, de får uddelt, som er skrevet på dansk. Derfor må du finde andre metoder til at komme i kontakt med forældrene. Når du skal i kontakt med de etniske forældre, som ikke taler flydende dansk, er det ofte bedre at satse på mundtlig kontakt end på skriftlig. Hvis der er mulighed for det, kan du også kombinere den mundtlige kontakt med at uddele foldere, som er oversat til forældrenes modersmål. I stedet for at reklamere i de lokale aviser kan du satse på at informere om lektiecaféen til modersmålslærere, klasselærere, pædagoger og andre, som er i jævnlig kontakt med tosprogede børn og deres forældre, og bede dem fortælle det videre opslag og information på modersmål i sprogcentre, boligforeninger, lokale indvandrerråd, etniske foreninger, sportsklubber osv. at fortælle de ansatte i de lokale butikker, hvor de etniske grupper handler ind, om lektiecafétilbuddet og bede dem hænge opslag op på de forskellige modersmål eller fortælle det videre mund til mund at få omtale eller annoncere på modersmål i lokalradio, på lokal-tv eller i skrevne medier målrettet etniske mino-riteter. Det bedste ved lektiecaféen er, at vi får hjælp og bliver klogere og har det sjovat og hjælper hinanden. Eda, 9 år

14 26 27 Det er spændende at snakke med børnene og høre om deres forskellige baggrunde. Inger, 66 år, frivillig lektiehjælper Jeg er lektiehjælper, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Jeg er spastiker, så der er mange, der hjælper mig i min hverdag, og jeg er glad for at kunne give noget tilbage. Maria, 34 år, frivillig lektiehjælper Jeg har valgt at være frivillig her, fordi det er hyggeligt, og børnene er søde. Det er kun to timer om ugen, og man får så meget mere igen! Monika, 21 år, frivillig lektiehjælper Jeg vil gerne være gymnasie lærer, og ved at være lektiehjælper her udvikler jeg mine kompetencer. Rent ideologisk foretrækker jeg også at være frivillig i en lektiecafé. Jeg vil hellere hjælpe mange her end hjælpe et par rige forældres børn på timebasis. Rasmus, 27 år, frivillig lektiehjælper Jeg er frivillig, fordi uddannelse er det vigtigste, man overhovedet kan give videre til den generation, der følger vores. Camilla-Dorthea, 27 år, frivillig lektiehjælper Samarbejde med frivillige

15 28 29 Kom godt fra start - Frivillige er en god hjælp Mange lektiehjælpere er frivillige fra humanitære organisationer. Det har en række fordele, blandt andet økonomisk. Skolernes lektiecaféer har som regel satset på at finde hjælpere blandt skolens egne lærere, men også her kan et samarbejde med frivillige være en fordel. Alle, der ønsker at drive en lektiecafé, kan have god gavn af at benytte sig af frivillige hjælpere. De frivillige er typisk ressourcestærke unge, friske pensionister og andre med tid, lyst og overskud. Uanset om du ønsker at oprette en lektiecafé i en boligforening, ungdomsklub, en skole, sportsklub eller andre steder, er her et par gode råd til, hvordan du kan få lektiehjælpen og samarbejdet med frivillige til at fungere godt. Først og fremmest handler det om at erkende, at frivillige ved noget om lektiehjælp, og du ved noget om brugerne. Find en partner Du kan selv stå for at finde de frivillige, men det er ikke altid lige let at finde personer til frivilligt arbejde i lokalområdet. Derfor kan det være en god idé at samarbejde med en humanitær organisation, som ofte har et stort og stabilt netværk af frivillige at trække på. Det kan for eksempel være Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors eller Red Barnet Ungdom. Organisationens opgave er at skaffe de frivillige og klæde dem på til opgaven - kort sagt at stå for at tilrettelægge samarbejdet med de frivillige. Organisationen står for at annoncere efter frivillige, tilbyde dem kurser og indhente børneattester for at sikre, at de frivillige ikke

16 30 31 Jeg er frivillig lektiehjælper, fordi jeg selv er inder og ikke selv kunne få hjælp derhjemme i det omfang, jeg kunne have ønsket mig. Jeg har oplevet den frustration, man mærker, når man går i stå, og det vil jeg gerne forhindre, at andre kommer til. Satnam, 22 år, frivillig lektiehjælper har begået noget strafbart mod børn og unge. Endvidere har organisationen ansvaret for, at der er frivillige nok, at de er dygtige og motiverede, og at de samarbejder godt både med hinanden og med jer. De fleste organisationer kender mulighederne for at skaffe frivillige i et bestemt område og kan derfor fortælle, om det er nemt eller svært at finde nogen med særlige kompetencer. Det kan for eksempel være frivillige med fysikkundskab, mandlige frivillige, frivillige med anden etnisk baggrund end dansk osv. Lektiecaféens opgave Det er din opgave at sørge for, at samarbejdet med de frivillige fungerer, og at rammerne for samarbejdet er i orden. Først og fremmest skal børnene og de unge kende til lektiecaféen og møde op. Den fysiske indretning kommer i anden række. Det vigtigste er brugerne, og de skal være motiveret til at få hjælp til lektierne. Motivationen kan komme på mange måder, for eksempel gennem forældre, lærere, ældre søskende, beboerrådgivere, fodboldtrænere eller andre. Det skal være hyggeligt både at få og at give lektiehjælp. Det er en god idé at sørge for, at der er en kop kaffe og et glas saftevand, at der er ryddet op i lokalet, og at urolige børn har mulighed for at komme udenfor. Du kan også bede en af forældrene eller et bestyrelsesmedlem om at sikre de bedst mulige rammer for lektiehjælpen. Du står også for at reklamere for tilbuddet, så børn og unge får lyst til at gøre brug af det. Endvidere kan der være brug for at holde humøret oppe hos de frivillige i starten, hvor der måske kun kommer få eller ingen brugere. Husk at takke de frivillige De frivillige får ikke løn for deres arbejde i lektiecaféen. Derfor er det en god idé, at du på en anden måde påskønner de frivilliges indsats. Det kan for eksempel være i form af en julegave eller ved at byde på et arrangement, en udflugt eller en sommerafslutning med frokost eller middag. Det er en fordel for både lektiecafé og hjælpere, hvis der er udpeget en bestemt person til at stå for kontakten til de frivillige og alt det praktiske omkring lektiecaféen. Det er også en god idé at udpege en eller to kontaktpersoner blandt lektiehjælperne. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at de frivillige ud over at være kontaktpersoner også er lektiehjælpere, og derfor skal det være så nemt som muligt for dem at administrere. Det, de frivillige er gode til, er samværet med børn og unge. De skal bruge deres tid og kræfter på at være sammen med børnene og de unge, læse lektier, lytte og have ro til at tale om andre ting end lige lektiehjælp. Alt det praktiske udenom må andre tage sig af. Indgå samarbejdsaftaler Et andet godt råd er at indgå en aftale med de frivillige/organisationen om, hvem der er ansvarlig for hvad. På den måde får sam- arbejdet en god start, og det er lettere at afstemme forventningerne. Aftalen udtrykker hensigterne og definerer rammerne. Både brugere og hjælpere deltager frivilligt, men du kan være med til at sikre, at rammerne er de bedst mulige, og at alle kender deres opgaver og ansvar. Samarbejdsaftalen kan indeholde punkter som for eksempel, hvem der leder og organiserer lektiecaféen, tidspunkt for lektiehjælp, målgruppe for hjælpen, og hvem der åbner og lukker caféen. Aftalen kan også definere, hvordan økonomien er bygget op, om der er lektiehjælp i skoleferier, og hvem der er kontaktperson til de frivillige og organisationen. Husk også at beskrive, hvilket ansvar lektiecaféen har, og hvilket ansvar organisationen har. Endelig kan aftalen gøre det klart, hvordan caféen kan blive ændret eller ophøre. Det vigtigste er, at man holder hjernecellerne i gang samtidig med, man gør en forskel. Palle, 65 år, frivillig lektiehjælper

17 32 33 Jeg får bedre styr på matematikken af at komme her, og man får også noget ud af at forklare det for andre, når der er noget, man har forstået. Iris, 18 år, gymnasieelev En lektiecafé er mange ting Det er sjovt at være i lektiecafé, for man kan spille computer og få nye venner. Mie, 10 år Det bedste ved lektiecaféen er, at man får hjælp og lærer nye mennesker at kende. Og man kan også spille computer. Sami, 8 år Jeg kommer i lektiecaféen hver gang. Jeg får hjælp til matematikken, for det er svært, når man ikke er matematisk anlagt. I timerne går det så hurtigt, og her har de en anden tilgangsmåde. Astrid, 18 år, gymnasieelev I lektiecaféen får jeg hjælp til mine afleveringer. Uden lektiecaféen ville jeg ikke kunne lave dem, for der er så mange. Gowana, 19 år, gymnasieelev

18 34 35 Forskellige typer lektiecaféer - Målgruppen er afgørende for hvor og hvordan Lektiehjælp dækker i dag over mere end bare at hjælpe børn og unge med at møde forberedt op i skolen. Begrebet er mere rummeligt, fordi det har vist sig, at en del børn og unge har brug for hjælp i bredere forstand. At opøve deres fællesskabsfølelse og indlevelsesevne er også vigtige elementer. Lektiehjælp kan således bidrage til at styrke selvværdet hos børnene og de unge. Derfor er der både en faglig og en social vinkel på det, der foregår i en lektiecafé. Samtidig kan den hjælpe de unge med at afklare deres uddannelsessituation og fremtidige uddannelsesvalg. Du kan med fordel starte en lektiecafé, hvor børn og unge i forvejen er trygge ved at komme, og med lektiehjælpere, som de allerede kender eller hurtigt kan udvikle et tillidsfuldt forhold til. Få fat i alle Alt afhængig af hvilken gruppe du vil henvende dig til, skal du tænke over, hvor lektiehjælpen skal foregå. Det kan være traditionelt på skolen eller biblioteket, eller det kan være i ungdomsklubben, sportsklubber og andre steder, hvor børn og unge kommer i deres fritid. I den forbindelse skal du huske på, at der for tiden opstår en lang række nye miljøer, hvor børn og unge samles i andre sammenhænge, og hvor det vil være naturligt at starte en lektiecafé, fordi brugerne allerede er der. Det kan for eksempel være på Internetcaféer, i rollespilklubber, på sociale Internetsider som facebook og arto m.v. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvor og hvornår du kan få fat på dem, du ønsker at hjælpe. Hvis der skal være gode tilbud til både piger og drenge i alle aldre, er det vigtigt, at der kommer lektiecaféer alle steder, hvor de færdes i deres dagligdag. I nogle tilfælde kan hjælpen foregå mere uformelt i klubber uden at være en egentlig lektiecafé. Kombination af sport og lektier er ofte godt til ældre teenagedrenge, mens piger kan have mere lyst til at sidde stille ned og udveksle erfaringer. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel at lave en lektiecafé, som kun henvender sig til enten piger eller drenge. Tænk utraditionelt Du skal også tænke over, om du vil nå mindre børn, unge teenagere eller begge dele. Hvis du vil henvende dig til mindre børn, kan du måske lade ældre elever hjælpe. Hvis du vil henvende dig til de ældre elever, kan du overveje at udvide tilbuddet til at omfatte eksamenshjælp. Husk også på, at alle har deres egen måde at lære på. Nogen skal lege det ind, nogen kan bedst lære, når det er uformelt, og nogen skal have faste rammer og retningslinjer. Under alle omstændigheder er det den personlige kontakt mellem barn eller ung og lektiehjælper, der gør en forskel. Erfaringer viser, at det er en fordel at oprette lektiecaféen så tæt på brugerne, som muligt. De viser også, at der bør være en balance mellem leg og pligt, hvis du skal fastholde en stor gruppe af brugere og tiltrække nye. Jo mere utraditionelt du tænker, jo flere børn og unge er det muligt at få fat på. Du kan derfor tage udgangspunkt i hvad som helst i dit lokalmiljø. Det kan være Taekwondoklubben, den lokale ungdomsforening, danseskolen, skaterbanen, svømmehallen, eller hvor børnene og de unge ellers holder til. Lektiecaféen er både et socialt og et fagligt læringsrum Tænk utraditionelt; sportsklubber, boligforeninger, caféer og meget andet kan med fordel danne ramme om en lektiecafé Nogle steder som for eksempel sportsklubber henvender sig bedst til drenge, mens andre steder som for eksempel caféer bedst henvender sig til piger Lek tiecaféen skal være der, hvor de unge er! Det bedste er, at bagefter spiller vi skak! Melek, 10 år

19 36 37 Gode råd Flere lektiecaféer har fungeret længe, og der er derfor gode råd at hente mange steder fra, når du vil starte en ny lektiecafé. Noget af det, du kan gøre for at få det til at glide let, er at samarbejde med etniske foreninger, sports-klubber, eller andre, der er tæt på brugerne inddrage spil, sport eller andre fritidsinteresser i selve lektiecaféen sam arbejde med forskellige grupper af lokale for at markedsføre lektiecaféen indgå sam arbejdsaftaler med en humanitær organisation og de frivillige tilbyde børn og unge en eller anden form for belønning for at deltage i lektiecaféen. I arbejdet med frivillige kan det være en god idé at afsætte tid til jævnlig kontakt tilbyde kurser, debataftener m.v. sætte penge af til aktiviteter som for eksempel skovture, filmaftner med frokost eller middag tilbyde udtalelser, når de frivillige har været fast tilknyttet i for eksempel seks måneder. Det ser godt ud på CV et og kan derfor tiltrække frivillige få andre til at tage sig af det, der ikke er lektier. På de næste sider følger en række eksempler på, hvordan forskellige typer af lektiecaféer er organiseret. Jeg kommer til lektiehjælp, fordi man lærer dansk og matematik, og man læser. Det er bedre end at lave lektier derhjemme, for der skal man spise og passe babyen, hvis ens mor og far har sådan en, og så kan man ikke lave lektier, hvis den græder. Fatima, 8 år

20 = 3 - Fodboldklubben tager ansvar for lokalsamfundet Selvfølgelig kræver det en del af en forening at gå i samarbejde med frivillige om at give et tilbud om lektiehjælp. Uanset om du er i en boligforening, en etnisk forening eller en sportsforening, er det et valg, du skal træffe, fordi du har lyst til at hjælpe. Sådan ser Bent Bonne i hvert fald på sagen. Han er daglig leder af KFUM Fodbold i Herning og blev begejstret, da chancen bød sig for at få en lektiecafé ind i klubben: I Herning og omegn er vi måske ti fodboldklubber, der konkurrerer om børnenes interesse. Derfor er den sociale tilgang meget vigtig for os. Det, at vi har mange tilbud til børnene og de unge, er med til at gøre os til en attraktiv klub og ikke bare endnu en lokal fodboldklub. Til gavn for alle Vi vil gerne være med til at tage ansvar for lokalområdet, men ofte mangler vi som klub redskaberne til at bevæge os uden for vores eget interesseområde. Derfor er det vigtigt, at de personer, som gerne vil i gang med et projekt, husker at tænke på sådan nogen som os. Naturligvis er det vigtigt for os, at vi ikke taber penge på at gå ind i noget nyt. Vi er en lille klub, og det skal ikke gå ud over vores spillere og egne frivillige, at vi også laver andet. Men samtidig er det også sådan, at vores lokaler næsten ikke bliver brugt i dagtimerne - og det er jo ærgerligt. Som repræsentant for huset og foreningen kan jeg se og høre næsten alt. Samarbejdet med de frivillige fungerer. Der er stort set ingen problemer, og der bliver ved med at komme nye børn og unge til. Oprindeligt håbede vi på, at ordningen også kunne give nye medlemmer af klubben, men det er der desværre ikke kommet så meget ud af endnu. Det vigtigste for os er også, at lektiecaféen er et positivt tiltag, som hjælper os til at udnytte vores lokaler bedre. Måske skal forældrene også med Lektiecaféen giver en god stemning og ekstra liv i klubben. Her kommer mange drenge med anden etnisk baggrund end dansk, og med både lektiecafé og fodboldklub har vi Det er rigtig godt at gå i lektiecafé, for så har man lavet sine lektier og er klar til i morgen. Jonas, 10 år mulighed for at få et godt forhold til denne gruppe af unge. Hvis vi skal udvikle projektet endnu mere, kan vi måske i fremtiden inddrage forældrene noget mere. Mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk har ingen erfaringer med foreningslivet og det er trist. Samarbejdet mellem fodboldklubben og lektiecaféen kan måske være en måde til at føre dem ind i foreningslivet, slutter Bent Bonne. En lokal klub kan skille sig ud ved at have lektiehjælp som et ekstra tilbud En lektiecafé skaber liv og gør, at man kan udnytte lokalerne bedre Ved at kombinere tilbud bliver begge parter styrket Kombinationen af lektiecafé og klub kan være med til at føre nye grupper ind i foreningslivet.

Lektier Leg - Læring Lektiecaféer i mange miljøer

Lektier Leg - Læring Lektiecaféer i mange miljøer Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund får en ungdomsuddannelse. Indsatsen arbejder med mange forskellige

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB en del af noget større REKRUTTERING AF PIGER GENNEM PIGERAKETTEN TRIN 1 FØR PIGERAKETTEN Quick guiden er lavet til dig som kontaktperson, så du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

TIL KONTAKTPERSONEN QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB EN DEL AF NOGET STØRRE

TIL KONTAKTPERSONEN QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB EN DEL AF NOGET STØRRE TIL KONTAKTPERSONEN QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB EN DEL AF NOGET STØRRE PIGERAKETTEN SOM REKRUTTERINGSPLATFORM TRIN 1 FØR PIGERAKETTEN Når nye piger skal introduceres til fodbold, kan Pigeraketten

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB en del af noget større PIGERAKETTEN som REKRUTTERINGsplatform Når nye piger skal introduceret til fodbold, kan Pigeraketten give synlighed om fodbold

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

En god sæsonstart. Inspirationsfolder

En god sæsonstart. Inspirationsfolder En god sæsonstart Inspirationsfolder Indholdsfortegnelse FORORD 2 HUSKELISTE 4 Hvilke målgrupper har vi fokus på? 5 Hvilke hold tilbyder vi i næste sæson? 5 Har vi styr på alle træningstider? 6 Har vi

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE

SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE & HJEM PÅ TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE INDLEDNING På Tolstrup-Stenum Friskole er samarbejdet mellem skole og hjem en forudsætning for at lave god skole, og derfor valgte vi, at der

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. Kinesisk ordsprog NYT TLF.: 41 73 67 43 Footbase langbold vinder 2011 - klubfest

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Kontaktinformationer: Administration: Odense SV. Odense S. Områdeleder:

Kontaktinformationer: Administration: Odense SV. Odense S. Områdeleder: Kontaktinformationer: Administration: Dalum Ungdomsskole Bergendals Alle 25 Tlf.: 63 75 30 40 www.min-klub.dk Ungdomsskoleleder: Erik Ravn Nielsen Klubleder: Nina F. Øhlenschlæger Mobil: 29 63 10 26 Odense

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere