Afsluttende Hovedopgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende Hovedopgave"

Transkript

1 HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan Andersen Antal anslag: Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag: 89

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning og opgavens formål Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Struktur... 9 Kapitel 2 Skattesystemet og de generelle regler Skattesystemet generelt Indkomstprincipper Generelle regler for erhvervsdrivende Definition af erhvervsdrivende og lønmodtager Fradragsregler Afskrivninger Kapitel 3 Personskatteloven Indledning Hovedreglerne Indkomstopgørelsen Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Aktieindkomst Delkonklusion Kapitel 4 Virksomhedsskatteordningen Indledning Hovedformålene med Virksomhedsordningen Kriterier for anvendelse af Virksomhedsordningen Indskudskonto Fast Ejendom

3 4.2.2 Driftsmidler Varelager Negativ indskudskonto Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast Rentekorrektion Den selvkontrollerende effekt Beregning af rentekorrektion Opsparet overskud Hensat til senere hævning Mellemregningskonto Hæverækkefølgen Beløb eller andre værdier der faktisk overføres Beløb eller andre værdier der anses for overført Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere hævning Underskud Modregning i opsparet overskud Modregning i positiv kapitalindkomst Modregning i anden personlig indkomst Indkomstopgørelse ved virksomhedsskatteordningen Blandet benyttede driftsmidler (Bil) Beskatning af værdien af fri bil Kørselsgodtgørelse Forholdsmæssig afregning af omkostninger Delkonklusion Kapitel 5 Kapitalafkastordningen Hvem kan anvende kapitalafkastordningen? Regnskabsmæssige krav Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkast

4 5.4.1 Maksimeringsreglen Indkomstopgørelse ved kapitalafkastordningen Konjunkturudligningskonto Delkonklusion Kapitel 6 Cases Case Præsentation Privatøkonomi Virksomhedens økonomi Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Sammenligning af Personskatteloven, virksomhedsskatte- og kapitalafkastordningen Case Præsentation Privatøkonomi Virksomhedens økonomi Bil i selvstændig virksomhed Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Sammenligning af Personskatteloven, virksomhedsskatte- og kapitalafkastordningen Case Præsentation Privatøkonomi Virksomhedens økonomi Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Sammenligning af Personskatteloven, virksomhedsskatte- og kapitalafkastordningen

5 Kapitel 7 Analyse af Personskatteloven, virksomhedsskatte- og kapitalafkastordningen Personskatteloven Fordele og ulemper ved Personskatteloven Konklusion på Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Fordele og ulemper ved virksomhedsskatteordningen Konklusion på virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Fordele og ulemper ved kapitalafkastordningen Konklusion på kapitalafkastordningen Opsummering af beskatningsformerne Kapitel 8 Konklusion Kapitel 9 Perspektivering Litteraturliste Bilag

6 Kapitel 1 Indledning og opgavens formål 1.1 Indledning Det danske skattesystem er komplekst opbygget, og altid i forandring. Folketinget vedtager løbende nye tiltag i form af nye skattereformer. Siden 1986 har der været 3 skattereformer, fælles for alle er, at de har haft markant indvirkning på personskatteloven. Reformen i 1987 resulterede blandt andet i en opdeling af indkomsten i henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst med det resultat, at fradragsværdien af renter for private og selvstændige erhvervsdrivende blev ændret, uden påvirkning for selskaber. Konsekvensen af dette blev, at man indførte en ny beskatningsform for selvstændige erhvervsdrivende, som man kaldte virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen gjorde det muligt for selvstændige erhvervsdrivende, at få nogle af de samme fordele, som selskaber har. Heriblandt kan nævnes opsparing af overskud i virksomheden til en beskatning svarende til den gældende skattesats for selskaber samt fuldt fradrag for renter, hvilket udlignede de væsentligste fordele mellem at drive virksomhed i selskabsform sammenholdt med at drive det i personlig regi. Senere, i 1993, indførte Folketinget endnu en beskatningsform til de selvstændige erhvervsdrivende, nemlig kapitalafkastsordningen. Denne var et alternativ til virksomhedsordningen, selvom de to beskatningsformer minder meget om hinanden, var formålet med kapitalafkastsordningen, at denne var en forenklet udgave af virksomhedsskatteordningen, men med sine begrænsninger. For den selvstændige erhvervsdrivende er der således tre former for beskatning, som man skal vælge imellem, når man driver personlig virksomhed. Dette kan være et kompliceret valg, og kræver et overblik over hver enkelt beskatningsform. For den enkelte selvstændige erhvervsdrivende kan det være svært at gennemskue, hvilken beskatningsform der udgør det bedste valg, og dermed er med til at danne de mest optimale beskatningsforhold. Som revisor er det typisk dette senarie man oplever. Ofte oplever man, at de selvstændige erhvervsdrivende forud for rådgivning omkring beskatning har valgt, at blive beskattet efter de almindelige regler i personskatteloven, da man har fundet de andre beskatningsformer for indviklede eller ikke har kendt til dem. Beskatning i henhold til personskatteloven vurderes langt fra at være den optimale beskatning i de fleste tilfælde. I denne opgave vil vi derfor fokusere på de fordele og ulemper, der er ved hver enkelt beskatningsform, og dermed klarlægge og identificere den mest optimale beskatningsform ved hjælp fra udvalgte cases. 5

7 Opgaven vil dermed kunne give den erhvervsdrivende et hurtig overblik over beskatningsformerne forud for afkrydsning på selvangivelsen. 1.2 Problemformulering Som selvstændig erhvervsdrivende, har man mulighed for at vælge, hvilke regler man ønsker at blive beskattet efter. Dette kræver, at den erhvervsdrivende har indsigt i de skattemæssige regler. Grundet kompleksitet og mulighederne i de gældende skatteregler, vil den erhvervsdrivende oftest søge professionel rådgivning i forbindelse med valget af beskatningsform. Vi ønsker derfor i opgaven, at belyse og analysere de skattemæssige fordele og ulemper der er i forhold til valg af beskatning mellem beskatningsformerne efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven, herunder virksomheds- og kapitalafkastordningen. Ud fra ovenstående problemstilling søges følgende hovedspørgsmål besvaret: 1. Hvilke overvejelser skal man som rådgiver og selvstændig erhvervsdrivende foretage sig i forbindelse med valg af beskatningsform som selvstændig erhvervsdrivende. Spørgsmålet vil blive besvaret ud fra nedenstående underspørgsmål: Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte beskatningsformer? Hvilke faktorer kan have indflydelse ved valget af beskatningsform? Hvornår bør man vælge den ene beskatningsform frem for den anden? Underspørgsmålene vil blive behandlet løbende igennem opgaven, mens hovedproblemstillingen vil blive besvaret i konklusionen. 1.3 Metode Opgaven er overordnet bygget op omkring den juridiske metode, hvilket bevirker, at der tages udgangspunkt i den gældende danske skattelovgivning. Da vi ønsker at klarlægge, hvilke overvejelser man skal have for øje i forbindelse med valg af beskatningsform, herunder finde frem til den mest optimale beskatning, vil vi ud fra hver beskatningsform, gennemgå disse på et teoretisk niveau. Derefter vil vi anvende teorien på tre udvalgte cases for at finde den optimale beskatningsform for hver case. 6

8 1.4 Afgrænsning I opgaven vil der blive refereret til gældende danske love, som Kursgevinstloven, Aktieavancebeskatningsloven mm., som der ikke vil blive gennemgået yderligere i opgaven, da det ikke antages relevant. Som nævnt under afsnittet for metode, gennemgås de tre beskatningsformer ud fra udvalgte cases, med henblik på at definere fordele og ulemper samt at finde den optimale beskatningsform. Der foretages derfor ikke nogen uddybning af alle områder i beskatningsformerne, men der tages udgangspunkt i de mest almindelige forekomne situationer. Udvalgte cases omfatter ejendomsudlejning, advokatvirksomhed og lægepraksis. Der ses bort fra øvrige virksomhedstyper. Derudover afgrænses der fra nærtbeslægtede emner og områder, som følge af manglende relevans i forhold til problemformuleringen, eller som følge af de begrænsninger som opgaven er underlagt, og derfor ikke giver mulighed for en forsvarlig behandling heraf. For afgræsning for specifikke emner, se nedenfor. Skattepligt I henhold til virksomhedsskatteloven kan fysiske personer, som enten er fuld eller begrænset skattepligtige til Danmark, vælge at anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Det er valgt at afgrænse opgaven for problemstillinger omkring skattepligt, hvorfor der i opgavens anvendte cases er tale om personer med fuld skattepligt til Danmark. Virksomhedsform I opgaven er det valgt at tage udgangspunkt i enkeltmandsvirksomheder, hvorfor der afgrænses fra virksomheder drevet som interessentselskab eller kommanditselskab. Derudover afgrænses der for hobbyvirksomheder. Da disse per definition ikke kan anvende reglerne i Virksomhedsskatteloven, som konkvens af at det ikke opfylder betingelserne for at være selvstændige erhverv. Forhøjet afskrivningsgrundlag Det er valgt i de konstruerede cases ikke, at ligge fokus på at forhøje afskrivningsgrundlaget i ny købte driftsmidler, da det vurderes ikke at have indflydelse på valget af beskatningsform. Muligheden er der jf. Afskrivningslovens 5D, stk. 4, og er kort nævnt i afsnit

9 Privatgæld i virksomhedsskatteordningen Indskud af privatgæld i virksomhedsskatteordningen vil ikke blive behandlet, samt den dertilhørende rentekorrektion. Muligheden er der, men den vil modvirke muligheden for at opspare i virksomhedsskatteordningen. På nuværende tidspunkt kan man opnå en fordel ved, at inddrage privat gæld, da kapitalafkastssatsen er mindre end den aktuelle lånerente i markedet. Der afgrænses for denne mulighed i opgaven. Pensionsindbetaling Det er i de konstruerede cases, valgt at se bort fra pensionsindbetalinger, idet at de vil modvirke muligheden for opsparing i henhold til Virksomhedsskatteloven. Derudover afskaffes muligheden for, at indbetale 30% af virksomhedens overskud på en ratepension fra Opsparing i kapitalafkastordningen I beregningen af skattetilsvar i de konstruerede cases, er det valgt ikke at henlægge til konjunkturudjævning i kapitalafkastordning, ud fra de krav der er hertil. Kravene nævnt i gennemgangen af teori i kapitel fem, samt ved gennemgangen af casene i kapitel 6. Beskatning af ægtefælle Det er valgt ikke at inddrage beskatning af ægtefæller, da det ikke vurderes at påvirke valget af beskatningsform. Dødsbobeskatning Dødsbobeskatning vil ikke blive behandlet i opgaven, da dette ikke er en del af pensum til HD, samt at det ikke er muligt at deltage i ordningerne under Virksomhedsskatteloven, hvis man ikke er i live. Ejendomsavance I case et indgår der en ejendom, som vurderes, at være næring for indehaveren. Grundet opgavens formål og begrænsninger, vil reglerne for næring og Ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler ikke blive gennemgået. Ændringer i skattesystemet Opgaven vil tage afsat i de gældende skatteregler for indkomståret De ændringer der er tilkommet efterfølgende vil således ikke blive behandlet i opgaven. Dvs. at beskatning af virksomhedsindkomst sker til 25%, og ikke efter de nye regler, hvor skatten nedsættes til 22% frem til

10 1.5 Struktur Kapitel 1 Indledning, problemformulering, metode og afgrænsning Kapitel 2 Skattesystemet og generelle regler for erhvervsdrivende Kapitel 3 Personskatteloven Kapitel 4-5 Virksomhedsskatteloven Kapitel 6 Udregninger og eksempler Kapitel 7 Sammenligning og analyse af de enkelte beskatningsformer Kapitel 8 Konklusion Kapitel 9 Perspektivering 9

11 Hovedopgavens første kapitel beskriver opgavens problemstilling, metode, struktur, og redegør for de rammer opgaven er begrænset af. I kapitlerne 2 til og med 5 foretages der en generel beskrivelse af reglerne for selvstændige erhvervsdrivende, samt en teoretisk gennemgang af hhv. Personskatteloven og Virksomhedsskatteloven, herunder virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Kapitlerne vil have til formål at give læseren et grundlæggende kendskab til reglerne for beskatning i de gældende danske skatteregler. I det efterfølgende kapitel 6, vil der blive taget udgangspunkt i udvalgte cases. For hver case vil de tre beskatningsformers skattetilsvar blive beregnet og sammenlignet. Enkelte delelementer i beregningerne vil blive udvalgt til yderligere gennemgang og kommentering. Derudover vil det sikres, at skatten i de enkelte cases er optimeret. Formålet hermed er, at få et overblik over, hvor de tre beskatningsformer adskiller sig fra hinanden, og hvor de eventuelt har ligheder, og dermed kunne identificere fordele og ulemper ved hver enkelt ordning. Alle cases i kapitlet, er fiktive, og er udarbejdet i forbindelse med opgaven. Casene tager derfor ikke udgangspunkt i eksisterende danske virksomheder, men vil afspejle faktiske typer af virksomheder. Der vil i forlængelse af hovedopgaven ligge bilag, som er relevante for de ovennævnte cases. Bilag består af de skattemæssige opgørelser, som skatteberegninger. Øvrige relevante regnskabstal vil være nævnt i case gennemgangene. I kapitel 7, vil der blive foretaget sammenligning og analyse af de enkelte beskatningsformer, gennemgået i kapitel 6, med det resultat, at der opstilles en oversigt, som i hovedtræk skal fremhæve de enkelte beskatningsformers karakteristika, og dermed hjælpe eventuel erhvervsdrivende eller rådgiver i forbindelse med valg af beskatningsform. Overordnet konklusion på opgaven fremgår af kapitel 8, hvor problemstillingen vil blive besvaret, og løbende delkonklusioner vil blive opsummeret. Afslutningsvis i opgaven vil der blive foretaget en perspektivering i kapitel 9, hvor der foretages en gennemgang af relevante nærtbeslægtede emne. Her effekten af den af Folketinget vedtaget vækstplan. 10

12 Kapitel 2 Skattesystemet og de generelle regler 2.1 Skattesystemet generelt I Danmark har vi et progressivt skattesystem. Dette betyder, at man procentmæssigt betaler en stigende andel i skat, jo højere en indkomst man kommer op og tjener. Derimod gælder det i et proportionalt skattesystem, at procentandelen af indkomsten er ens, uanset, hvor høj en indkomst man har. Indbygningen af progressionen i skattesystemet er foretaget ved, at den samlede totalskat, som man betaler, består af flere skatter, som bliver opkrævet på forskellige grundlag, og ligeledes ved, at de fleste af skatterne har et bundfradrag. Bundfradraget betyder, at der ikke beregnes skat af indkomst, som ikke kommer op over en vis grænse Indkomstprincipper Når man taler om indkomstprincipper, så er der to slags indkomstprincipper, man kan anvende. Den ene er nettoindkomstprincippet og den anden er kildeindkomstprincippet. Ved anvendelse af nettoindkomstprincippet opgøres skatten ved, at man tager differencen imellem alle ens indtægter fratrukket ens udgifter, og beregner en samlet skat af forskellen derimellem. Derimod opgøres indkomsten ved kildeindkomstprincippet i forskellige indkomsttyper, og bliver derefter beskattet forskelligt, alt efter hvilken type de er. Man kan sige at nettoindkomstprincippet er den simple metode, mens kildeindkomstprincippet er mere indviklet, da den giver mulighed for en differentiering af de forskellige grupper af indkomster imellem. Hvilken model anvendes i Danmark? Med henvisning til Statsskatteloven 4-6, så opgøres indkomsten, som summen af årsindtægten, fratrukket de jf. SL 6 beskrevne fradragsberettigede omkostninger, altså peger dette i retning af nettoindkomstprincippet. Man skal dog huske, at staten efter indførelse af dette har valgt at beskatte bl.a. aktieindkomst anderledes, således at f.eks. dette beskattes med 27% eller 42%. Dette skyldes, blandt andet, at det udloddende selskab har betalt 25% i skat inden der udloddes udbytte. Herudover, kan det nævnes, at renter beskattes anderledes alt efter om det er renteindtægt eller udgift. Renteindtægt beskattes, som almindelig indkomst, dog uden, at man skal afregne arbejdsmarkedsbidrag, samt andre lempelser, 1 Kilde: 11

13 hvorimod renteudgifter kun giver et fradrag i kommuneskatten og kirkeskatten, og ikke bund- og topskatten. Vi kan derfor konkludere, at PSL og VSL er udtryk for, at der ikke er tale om nettoindkomstprincip, men derimod et meget modificeret nettoindkomstprincip, da de forskellige indkomster beskattes forskelligt. Fordi størrelsen af bundfradragene er forskellige eller ikke gives, bliver enkelte af skatterne opkrævet af hele indkomsten, hvorimod andre først bliver relevante når ens indkomst opnår en vis størrelse. Dette kan illustreres ved understående figur: Figur 1 - Kilde: Hvis man ser på figuren, så kan man se, at mens arbejdsmarkedsbidraget opkræves af hele ens indkomst, så gives der et personfradrag i grundlaget for kommune- og kirkeskat, bundskatten og sundhedsbidraget, før der beregnes skat. Derudover kan man i grundlaget for kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget fratrække ligningsmæssige fradrag herunder beskæftigelsesfradrag og renteudgifter. Topskatten bliver kun beregnet på den del af indkomsten som ligger over DKK , gældende for 2013, dog skal man huske, at hvis man medregner positiv nettokapitalindkomst, så gives der DKK i bundfradrag for enlige og DKK for ægtepar. 12

14 2.2 Generelle regler for erhvervsdrivende I henhold til VSL 1, stk. 1 og 22 a, skal den erhvervsdrivende for, at kunne anvende reglerne i VSL, drive selvstændig virksomhed. Tilsvarende krav finder man i PSL 3. stk. 2, nr. 1, hvor det fremgår, at man kan fradrage omkostninger, der har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I de følgende afsnit vil der blive redegjort for begrebet selvstændig erhvervsdrivende sammenholdt med begrebet lønmodtager, hvorefter det vil kunne udledes, hvilke personer der kan anvende reglerne i henholdsvis PSL og VSL Definition af erhvervsdrivende og lønmodtager Begrebet, selvstændig erhvervsdrivende, er ikke tydeligt defineret i den danske lovgivning, herunder Statsskatteloven, Kildeskatteloven, Personskatteloven eller Virksomhedsskatteloven, som anses for de grundlæggende love, der regulerer den danske skattelovgivning. Ved definition af begrebet, henvises der derfor ofte til cirkulæret omkring personskatteloven, som definerer en selvstændig erhvervsdrivende som: Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud. 2 Begrebet er efterfølgende uddybet i den juridiske vejledning, tidligere ligningsvejledningen, hvor afgrænsningen mellem lønmodtager og erhvervsdrivende er specificeret: Som lønmodtager anses den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Omvendt kan man normalt uden vanskelighed afgøre, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud. 2 Kilde: CIR nr. 129 af 04/07/

15 Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige, herudover har indkomst som lønmodtager. 3 I forlængelse af ovenstående er det nævnt i den juridiske vejledning, at hobbyvirksomheder ikke er omfattet af begrebet selvstændig erhvervsdrivende. Mere herom i næste afsnit. På baggrund af ovenstående definitioner kan de udledes, at man, som lønmodtager ikke driver virksomhed på egen risiko, hvorfor man ikke kan opnå fradrag for afholdte omkostninger. Afholder man omkostninger, som lønmodtager, kan disse fradrages som ligningsmæssige fradrag. Det er alene den selvstændige erhvervsdrivende, der har fradrag for omkostninger i indkomsten, som i årets løb er afholdt med henblik på, at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst jf. SL 4 6. Endvidere er det et krav, at den skattepligtige bliver betragtet, som selvstændig erhvervsdrivende for, at kunne anvende virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Fradragsregler Omkostninger der er afholdt med henblik på, at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i den skattepligtige indkomst 6. Praksis på området har begrænset fradragsretten således, at omkostninger, til trods for, at de er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, ikke kan fradrages såfremt: Omkostningen har karakter af etablering, varig indretning eller udvidelse af indkomstgrundlaget. Omkostningen ikke har nær tilknytning til indkomsten. Omkostningen vedrører private omkostninger Afskrivninger Nogle typer af de ovenfornævnte driftsomkostninger skal periodiseres, således, at årets fradrag begrænses af årets værditab eller slid på investeringen af f.eks. småinventar, biler og øvrige anlæg mm.. 3 Den juridiske vejledning C.C SL er forkortelse for statsskatteloven 5 VSL 1, stk. 1 og 22 a 6 SL 6, litra a. 14

16 Betingelsen for, at kunne fradrage afskrivningen af et aktiv fremgår af Afskrivningsloven 1 og 2, som siger følgende: At et aktiv skal anvendes erhvervsmæssigt. At et aktiv skal ejes af den erhvervsdrivende, der foretager afskrivningen. At et aktiv skal udsættes for en værdiforringelse. Der er ikke stillet krav om, at der skal foretages en løbende afskrivning på et aktiv, hvorfor at afskrivningen kan foretages efter virksomhedens behov. Det er vigtigt, at sondre mellem afskrivninger på forskellige aktiver, da disse f.eks. ikke er ens for driftsmidler og bygninger. Der er kort i de efterfølgende afsnit redergjort herfor. Derudover er der ved investering i aktiver, et beløb der årligt bliver reguleret, som fungerer som en bagatelgrænse, kaldet grænsen for småanskaffelser. Denne ligger i 2013 på DKK Alle de investeringer der i et indkomst år er under grænsen for småanskaffelser kan fradrages fuldt ud, såfremt, at disse opfylder de almindelige fradragsregler Driftsmidler Driftsmidler afskrives enten via saldometoden eller via straksafskrivning. Saldometoden Afskrivningsgrundlaget for driftsmidler opgøres, som årets primosaldo, hvor året køb og salg tillægges eller fratrækkes. Primosaldoen udgøres af afskrivningsgrundlaget ultimo for perioden før, som er reduceret med periodens afskrivninger 8. Dette er illustreret nedenfor: Primosaldo + Årets køb - Årets salg = Ultimosaldi = afskrivningsgrundlag Tabel 1 - Egen tilvirkning - skema til saldometoden. 7 Afskrivningsloven 5, stk. 3. Afskrivningsloven, benævnes fremafrettet AL 8 AL 5, stk

17 Afskrivningerne for en periode, kan maksimalt andrage 25% af afskrivningsgrundlaget 9. Derudover er det i perioden fra d. 30. maj 2012 og frem til d. 31. december 2013 muligt, at forhøje afskrivningsgrundlaget med 15% for nye driftsmidler 10. Eksempel Primosaldo 95 + Årets køb % på køb 15 - Årets salg -10 = Ultimosaldi = afskrivningsgrundlag 200 Tabel 2 - Egen tilvirkning - skema til saldometoden m. på forhøjet afskrivningsgrundlag. Straksafskrivning Udover at foretage afskrivninger via saldometoden på driftsmidler, kan der på bestemte aktiver foretages straksafskrivning, hvor hele investeringen afskrives i anskaffelsesåret. I henhold til Afskrivningsloven 6, er der følgende aktiver der kan straksafskrives: Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige tre år. Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på DKK eller derunder. Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe der anvendes til efterforskning efter råstoffer. EDB-software Bygninger En anden type aktiver, hvor der er særlige regler for afskrivning, er bygninger. Hovedreglen er, at der kun kan afskrives på erhvervsmæssigt anvendte bygninger 11. Undtagelsen til hovedreglen er, at der er en række specifikke bygningstyper, som der ikke kan afskrives på. Disse er specificeret i Afskrivningslovens 14, stk. 2, og kort opridset nedenfor. Kontor. 9 AL 5, stk AL 5D, stk AL 14, stk.1. 16

18 Virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling. Drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med industrielt præg. Beboelse eller hertil tilknyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog næste punkt. Hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og lægehuse, tandlægeklinikker, klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling. Afskrivninger på bygninger sker lineært med maksimalt 4% pr. år 12. Anskaffelsessum = Afskrivningsgrundlag - Afskrivning 4% = Skattemæssigværdi Tabel 3 - Egen tilvirkning - skema til opgørelse af skattemæssige værdi af bygning. Anvendes en afskrivningsberettigede bygning både erhvervsmæssigt og privat, kan der alene afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt vedrører den erhvervsmæssige del AL 17, stk AL 19, stk

19 Kapitel 3 Personskatteloven I dette afsnit foretages der en gennemgang af de væsentligste forhold, som en erhvervsdrivende skal være opmærksom på, såfremt der ønskes beskatning efter reglerne i personskatteloven. Personskatteloven regulerer det regelsæt, hvorefter skattepligtige personer skal svare indkomstskat til staten, såvel som kommune og kirke. Indkomstskat til staten beregnes, som summen af bund-, og topskat samt skat af aktieindkomst. De kommunale skatter beregnes, som summen af sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat. 3.1 Indledning Ønsker en erhvervsdrivende at blive beskattet i henhold til reglerne i personskatteloven skal vedkommende være opmærksom på de krav der stilles i Mindstekravsbekendtgørelsen 14. Mindstekravsbekendtgørelsen stiller krav til den erhvervsdrivende om løbende bogføring af virksomhedens transaktioner. Derudover beskriver bekendtgørelse de skattemæssige krav der er til regnskabsgrundlag og årsregnskab. Konsekvens ved manglede overholdelse, er at SKAT kan tilsidesætte regnskabet, og fastsætte indkomsten skønsmæssigt for det pågældende indkomstår. 3.2 Hovedreglerne I henhold til Statsskatteloven 4 betragtes indtægter fra hovederhverv såvel, som indtægter fra andet erhverv, som værende skattepligtig indkomst. Beskatningsområdet reguleres i Statsskatteloven 5, litra a. Af denne paragraf fremgår det, at der til indkomstopgørelsen ikke indregnes værdireguleringer på formuegenstande, såfremt disse ikke er erhvervet med henblik på gevinst ved salg. Udgangspunktet for opgørelsen af indkomsten for den selvstændige erhvervsdrivende ved anvendelse af reglerne i personskatteloven er efter samme metode som almindelige skattepligtige lønmodtagere. 3.3 Indkomstopgørelsen Ved beregning af indkomstskatten, opgøres indkomsten i forskellige indkomstklasser jf. PSL 2: Personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst 14 BEK nr. 593 af 12/06/2006 og BEK nr. 594 af 12/06/2006 (Mindstekravsbekendtgørelsen) 18

20 Aktieindkomst CFC indkomst (Controlled Foreign Companies) Skattepligtig indkomst Den skattepligtige indkomst består af den personlige indkomst og kapitalindkomsten med fradrag for de ligningsmæssige fradrag Personlig indkomst Den personlige indkomst består af alle indkomster der ikke er kapitalindkomst jf. PSL 3, aktieindkomst jf. PSL 4 a eller CFC indkomst jf. PSL 4 b. Den personlige indkomst følger ikke nettoindkomstprincippet idet der udelukkende kan fradrages omkostninger beskrevet i PSL 3 stk. 2. Den personlige indkomst vil typisk bestå af modtagne lønindtægter, pensioner, stipendier, legater, overførselsindkomst, medarbejdergoder eller skattepligtige gaver. Hertil vil fradrag i personlig indkomst være i form af egne indskud med beskattede midler på pensionsopsparinger, enten privat- eller arbejdsgiveradministrerede ordninger. Det skal dog nævnes, at arbejdsgiver administrerede pensionsordninger ikke fremgår som direkte fradrag, men bliver trukket allerede inden opgørelsen af indkomsten. I personlig indkomst vil også resultat af selvstædig virksomhed indgå. Vælger man, som selvstændig erhvervsdrivende, at blive beskattet efter personskatteloven, beskattes hele overskuddet i det år det er erhvervet. Indkomsten består af indtægter ved salg af varer og/eller tjenesteydelser, med fradrag af driftsrelaterede omkostninger dvs. omkostninger der har hjulpet til at vedligeholde, sikre og erhverve indkomsten i henhold til Statsskatteloven 6. Beskatningen via PSL vil medføre en samlet beskatning på op imod 51,7% 16 plus 8% arbejdsmarkedsbidrag 17. Vælges beskatning jf. Virksomhedsskatteloven beskattes kun den andel man har hævet af overskuddet. Resten bliver beskattet midlertidigt med 25% svarende til selskabsskatten. Dette kommer vi nærmere ind på senere i kapitel 4 og Indkomsttypen CFC, vil ikke blive gennemgået yderligere i opgaven, da den ikke vurderes relevant for besvarelse af problemstillingen. 16 Gældende sats for skatteloft jf. PSL 19 stk Gældende sats for arbejdsmarkedsbidrag jf. AMBL 1. 19

21 3.3.3 Kapitalindkomst Kapitalindkomst er kendetegnet ved indtægter og udgifter i forbindelse med den skattemæssige formue, her typisk renteindtægter og udgifter, kursgevinster og tab, aktieudbytter samt kapitalafkast og rentekorrektion fra VSO jf. PSL 4. Kapitalindkomsten følger nettoindkomstprincippet. Dvs. at kapitalindkomsten beregnes som nettobeløbet af positive og negative værdier af de ovenfornævnte poster. Beskatningen af kapitalindkomsten er dog forskellig, afhængig af om den er positiv eller negativ. En positiv kapitalindkomst beskattes ligesom personlig indkomst, hvorimod at en negativ kapitalindkomst kun kan fradrages i sundhedsbidraget, kommuneskatten og kirkeskatten, hvilket giver en maksimal skatteværdi svarende til ca. 33% Ligningsmæssige fradrag Det er muligt ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, at fradrage forskellige typer af omkostninger. De mest almindelige fradragsberettigede omkostninger vedrører afholdte omkostninger i privatregi, som relaterer sig til den enkelte skattebetalers arbejde. Eksempler herpå er; bidrag til a-kasse, faglige kontingenter, efterlønsbidrag, børnepenge, beskæftigelses- og befordringsfradrag. Det skal gøres opmærksom på at børnepenge og befordringsfradrag, i modsætning til de øvrige, ikke er fortrykt på selvangivelsen, hvorfor man selv skal påføre dette Aktieindkomst Aktieindkomst er en selvstændig indkomstgruppe, og har dermed ikke nogen sammenhæng til de øvrige indkomstformer. Beskatning af aktieindkomst foregår således anderledes. Jf. PSL 4 a udgøres aktieindkomst af udbytter, udlodninger, tab eller gevinst ved afhændelse af værdipapirer. Dog kan der være typer af værdipapirer, som indregnes som kapitalindkomst. Dette kan simplificeres gevinst og tab på noterede aktier er aktieindkomst, og såfremt tabet for en periode overstiger indkomsten, er aktieindkomsten negativ. Den negative aktieindkomst kan ikke modregnes de øvrige indkomstgrupper nævnt i dette kapitel, men man har mulighed for at fremføre underskuddet til modregning i fremtidige gevinster på noterede aktier ABL 13A, stk

22 Modsat er det for unoterede aktier, hvor tab kan fradrages i kapitalindkomsten i det samme indkomstår 19. Beskatningen af aktieindkomst sker, som følgende; af de første DKK man har i aktieindkomst betales der skat på 27%. Er ens aktieindkomst større end DKK betaler man 42% i skat af alt herover. Ved ægtefæller er der mulighed for, at anvende hinandens ikke anvendte bundfradrag, hvorfor man kan opnå en gunstigere beskatning på kun 27% af op til DKK yderligere, altså samlet DKK Skattesats Enlig Ægtefæller 27% % > > Tabel 4 - ABL, satser og beløbsgrænser - egen tilvirkning Aktier i private porteføljer, købes af allerede beskattede midler, hvorfor det kun er værdiforøgelser samt udbytter herfra, der beskattes, og forringelser der kan fradrages. 3.4 Delkonklusion PSL er gennemgået i ovenstående afsnit, herunder centrale regler i SL og PSL. SL bestemmer hvad der skal beskattes, mens PSL bestemmer, hvordan det skal beskattes. PSL opdeler den skattepligtige indkomst i personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst samt CFCindkomst, hvor af det kun er den personlige indkomst og kapitalindkomsten, der indgår i selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Når den skattepligtige indkomst er klassificeret i henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag, kan skatten for indkomståret beregnes. I skatteberegningen indgår adskillige typer af skatter, såsom; bundskat, topskat, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag og AM-bidrag. Vælger en selvstændig erhvervsdrivende at anvende reglerne i PSL, vil den erhvervsdrivende blive beskattet efter de samme regler, som hvis man var lønmodtager. 19 ABL 13, stk

23 Kapitel 4 Virksomhedsskatteordningen I dette kapitel behandles reglerne for deltagelse i virksomhedsskatteordningen, som den erhvervsdrivende skal opfylde for, at vælge beskatning efter reglerne i Virksomhedsskatteloven. Derudover vil de mest relevante bestanddele i VSO blive gennemgået. 4.1 Indledning I forlængelse af skattereformen tilbage i 1987 opstod der behov for et særskilt regelsæt for selvstændige erhvervsdrivende. Den primære årsag hertil var, at den skattepligtige indkomst blev opdelt i personlig indkomst og kapitalindkomst, idet det var formålet, at beskatte indtægter fra investeringer og opsparinger lempeligere end indtægter fra almindeligt arbejde. Denne opdeling medførte blandt andet, at ikke alle omkostninger fik samme fradragsværdi, og dermed opnåede de selvstændige erhvervsdrivende ikke fuld fradrag for deres erhvervsmæssige renteudgifter. Konsekvensen heraf var, at virksomhedsordningen blev indført med det formål, at give den selvstændige erhvervsdrivende mulighed for, at anvende en beskatningsform, som mindede om reglerne i Selskabsskatteloven Hovedformålene med Virksomhedsordningen Overordnet kan følgende fire hovedformål nævnes 21 : 1. Fuld fradragsret for alle driftsomkostninger, der vedrører virksomheden, herunder også erhvervsmæssige renteudgifter. 2. Efter afregnet virksomhedsskat er der 75% tilbage af virksomhedens overskud, som giver mulighed for konsolidering og udvidelse af virksomheden, idet et opsparet overskud beskattes lempeligere end det overskud, der hæves til privatforbrug. 3. Ligestilling af afkast ved investering i egen virksomhed med afkast ved passiv investering. 4. Mulighed for justering af den personlige skat til marginalskatten via hævninger i virksomheden, således at topskatten helt undgås Kriterier for anvendelse af Virksomhedsordningen Jf. VSL 1 stk. 1, kan enhver selvstændig erhvervsdrivende anvende VSO. Der er dog for visse virksomhedstyper begrænsninger for kategorisering af indkomsten, såfremt at denne udelukkende er bestående i kapitalindkomst, jf. VSL 1 stk Kilde: Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen m.fl. (2013), kapital Kilde: Grundlæggende Skatteret, Henrik Dam m.fl. (2013), kapitel

24 Øvrige betingelser for, at anvende VSO er anført i VSL 2. Betingelserne kan inddeles i generelle - og regnskabsmæssige krav Generelle krav I VSL 2, er der nævnt nogle generelle betingelser, som den skattepligtige skal være opmærksom på. De er som følger: Den skattepligtige skal årligt tilkendegive, om vedkommende ønsker at anvende VSO, ved indsendelse af selvangivelsen. Det er et krav at ordningen anvendes hele indkomståret. Dernæst skal alle virksomheder, som drives af den selvstændige erhvervsdrivende omfattes af VSO Regnskabsmæssige krav Jf. VSL 2, er der nævnt følgende regnskabsmæssige krav, som kræver opfyldelse for at kunne anvende beskatningsreglerne i VSO: Udarbejdelse af selvstændigt regnskab, som opfylder kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Der skal være en skarp opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i henholdsvis virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. Der skal ske opgørelse af indskudskonto og konto for opsparet overskud 22 samt kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag Indskudskonto Ved anvendelsen af VSO skal der i indtrædelsesåret opgøres en indskudskonto, som er bestående af de værdier den selvstændige erhvervsdrivende indskyder i ordningen jf. VSL 3. Værdien af indskudskontoen opgøres, som værdien af indskudte aktiver, fratrukket værdien af indskudte gældsforpligtelser, og vil dermed på opstartstidspunktet kunne sammenlignes med selskabets egenkapital. Indskudskontoen bliver herved et udtryk for, hvad den selvstændige erhvervsdrivende kan hæve skattefrit, uden at reglerne om rentekorrektion skal anvendes. Årsagen til, at den nævnte hævning kan foreta- 22 VSL 3 og 10 stk VSL 7 og 8. 23

25 ges skattefrit, er, at de indskudte værdier anses for erhvervet for allerede beskattede midler. Hævninger skal dog, imidlertid, foretages i overensstemmelse med hæverækkefølgen, som er beskrevet i afsnit Kort opridset er formålet med indskudskontoen følgende: Registrering af de erhvervsmæssige aktiver og gældsforpligtelser der indskydes i VSO, som kan hæves skattefrit. Registrering af, hvorvidt der foretages større hævninger end årets overskud og eventuelt akkumulerede overskud fra tidligere år. Eksempel på, hvor dette er relevant er, ved det tilfælde hvor indskudskontoen er negativ. Dette vil kræve, jf. VSL 11, stk. 1, at der beregnes en rentekorrektion. Mere herom i afsnit 4.6. Indskudskontoen opgøres, som nævnt ovenfor, i det indkomstår, hvor VSO anvendes første gang jf. VSL 3, stk. 2. Herefter reguleres indskudskontoen kun ved at den selvstændige erhvervsdrivende indskyder yderligere midler eller foretager skattefrie hævninger i henhold til hæverækkefølgen. Realiserede og urealiserede værdiændringer på indskudte aktiver og gældsforpligtelser, påvirker ikke indskudskontoens størrelse, uanset om værdireguleringerne er skattepligtige/fradragsberettigede eller ej 24. Alle overførsler fra indehaveren til virksomheden anses, som udgangspunkt for indskud jf. VSL 3, stk. 1, og skal derfor indgå på indskudskontoen. Der er midlertidig mulighed for at overføre beløb via en mellemregningskonto. Mere omkring mellemregningskontoen i afsnit 4.9. Dvs. at alle overførsler fra den selvstændige erhvervsdrivende til virksomheden, som udgangspunkt betragtes som indskud, hvorfor indehaveren ikke kan yde lån, som ville kunne tilbageføres udenom hæverækkefølgen Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C

26 Ved opgørelsen af indskudskontoen er der endvidere en række aktiver som ikke kan indgå: Aktiver, som anvendes privat- og erhvervsmæssigt jf. VSL 1, stk. 3. Fast ejendom og biler er dog undtaget. Aktier, anparter mm. omfattet af aktieavancebeskatningslovens 26 regler, medmindre at den erhvervsdrivende driver næring herved jf. VSL 1, stk. 2, eller at der er tale om investeringsbeviser udstedt af investeringsselskab i overensstemmelse med ABL 19. Udgangspunktet for opgørelsen af indskudskontoen, er at alle erhvervsmæssige aktiver skal medtages, herunder f.eks. bygninger, driftsmidler, varelagre, debitorer mm.. Specifik for ejendomme, som anvendes privat- og erhvervsmæssigt, skal der indregnes en forholdsmæssig andel af ejendommen, som vedrører den erhvervsmæssige andel jf. VSL 1, stk. 3. Endvidere, er der for fast ejendom indført en værnsregel mod ind- og udtræden af ordningen, som konsekvens af, at tilvalg af VSO er frivillig, og dermed gav den erhvervsdrivende mulighed for frit, at ind- og udtræde af ordningen. Værnreglen er defineret i VSL 3, stk. 7, og har til formål at forhindre virksomhedsindehaver i at opnå skattemæssige fordele ved at træde ind og ud af virksomhedsordningen med fast ejendom. Dette bevirker, at såfremt at den erhvervsdrivende tidligere har valgt beskatningsformen, VSO, og indenfor de efterfølgende fem indkomstår indtræder i VSO på ny, at værdien af fast ejendom fastsættes til samme værdi, som ved første gang ejendommen blev indregnet ved opgørelsen af indskudskontoen, hvilket betyder at indskudskontoen ikke kan forøges med en eventuel kapitalgevinst på fast ejendom. 27 Hovedreglen for værdiansættelse af aktiver og gældsforpligtelser, som indskydes i virksomheden, er den pågældende værdi, som ligger forud for det år man indtræder i VSO. Værdiansættelse af de oftest sete aktiver og gældsforpligteler er defineret i oversigten på næste side, hvortil der for udvalgte aktiver og gældsforpligtelser er foretaget en yderligere redegørelse i de efterfølgende afsnit. 26 Forkortes fremadrettet ABL 27 Den juridiske vejledning C.C

27 Oversigt over værdiansættelsen af aktiver og passiver ved opgørelsen af indskudskontoen Aktiver Fast ejendom Driftsmidler og skibe Blandet benyttede aktiver Driftsmidler, hidtil anvendt privat Værdiansættelse Kontant anskaffelsessum eller den fastsatte ejendomsværdi ved indkomstårets begyndelse. - Ejendomsværdien skal reduceres med byrder, der ikke er taget hensyn til ved vurderingen. - Eventuel anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv., der ikke er medregnet i vurderingen, skal tillægges. - Hvis der ikke er fastsat en ejendomsværdi, skal ejendommen indgå til handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygninger, forbedringer mv. Den afskrivningsberettigede saldoværdi. En negativ saldo fragår ikke ved opgørelse af indskudskontoen. Den afskrivningsberettigede saldoværdi Handelsværdien Varelagre Værdien opgøres efter VL 1, stk Goodwill Øvrige aktiver Finansielle aktiver, som ikke er omfattet af VSL 1, stk. 2. Passiver Gæld Den kontantomregnede anskaffelsessum, reduceret med afholdte afskrivninger. Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Såfremt at anskaffelsessummen er omregnet til kontantværdi, skal denne værdi anvendes. Kursværdien, som udgangspunkt. Værdiansættelse Kursværdien. Løbende ydelser, som led i en gensigidden kapitaliserede værdi af ydelserne. Konjunkturudligningskontoen Indestående på konjunkturudligningskontoen i KAO. Se VSL 22b, stk. 8. Tabel 5 - Egen tilvirkning med inspiration fra Den juridiske vejledning , C.C Fast Ejendom Ved Indregning af fast ejendom, ved opgørelse af indskudskonto, sker dette til den kontante anskaffelsessum eller den fastsatte ejendomsværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg og fradrag af forbedringer eller byrder, som ikke er inkluderet i vurderingen. Såfremt, at ejendomsværdien ikke er opgjort, kan ejendommen sættes til handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse Den juridiske vejledning C.C

28 4.2.2 Driftsmidler Driftsmidler værdiansættes til den skattemæssige saldoværdi. En eventuel negativ saldo kan ikke fradrages ved opgørelse af indskudskonto. Biler der anvendes privat- og erhvervsmæssigt, kan indgå i opgørelsen af indskudskontoen med 100% af værdien eller helt udelades for VSO. Såfremt, at det vælges, at en eller flere biler skal indgå i ordningen, sker indregningen til den ikke afskrevne del af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Indregningen tager udgangspunkt i en erhvervsmæssig andel på 100%. Ønskes det, at inddrage driftsmidler, som hidtil har været anvendt i privat regi, indregnes de til den på tidspunktet gældende handelspris Varelager Værdi af varelager opgøres i henhold til Varelagerlovens 1, stk. 1. Varelagerloven foreskriver at varerne enten opgøres til dagsværdi, indkøbspris 29 eller fremstillingspris, såfremt at varen er egen fremstillet. 4.3 Negativ indskudskonto Det er muligt ved opgørelsen af indskudskontoen i forbindelse med indtræden i VSO, at denne udviser en negativ saldo. I dette tilfælde værdiansættes indskudskontoen til DKK 0 jf. VSL 3, stk. 5. Dette forudsætter dog, at den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at alle aktiver og gældsforpligtelser, som vedrører virksomheden er behørigt indregnet. Derudover forudsætter det, endvidere, at den gæld der er indregnet ved opgørelsen af indskudskontoen, alene er erhvervsmæssig. Ved dokumentation af om gælden er erhvervsmæssigt, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere, hvad låneprovenuet er anvendt til. Såfremt, at den erhvervsdrivende ikke kan dokumentere ovenstående krav, nulstilles indskudskontoen ikke, hvilket bevirker, at indskudskontoen forbliver negativ og der skal således beregnes rentekorrektion. Rentekorrektion gennemgås nærmere i afsnit 4.6. I VSO sondres der normalt ikke mellem privat og erhvervsmæssig gæld, når opgørelsen af indskudskontoen udviser en positiv saldo. Derimod giver dette mulighed for, at den erhvervsdrivende kan opnå fuldt fradrag for alle sine renteudgifter, private såvel som erhvervsmæssige. Det sikres dog, at man ikke opnår væsentlige skattemæssige fordele ved, at lade den private gæld indgå i VSO ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlag og rentekorrektion. 29 Indkøbspris er inkl. Tillæg af fragt, told mm. 27

29 4.4 Kapitalafkastgrundlag I henhold til reglerne i VSO skal kapitalafkastgrundlaget opgøres for hvert indkomstår. Kapitalafkastgrundlaget kan ligestilles med egenkapitalen, og finder anvendelse i forbindelse med beregningen af kapitalafkastet. Det er et krav, at kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indtrædelse i VSO, samt for hvert af de efterfølgende indkomstår, hvor VSO anvendes. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter VSL 8, som skriver, at grundlaget består af virksomheds aktiver med fradrag fra følgende: Virksomhedens gæld. Beløb hensat til senere hævning jf. VSL 4 og 10. Indestående på mellemregningskonto efter VSL 4a. Beløb der overføres fra VSO til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Regnskabets aktiver og passiver kan med fordel værdiansættes efter samme principper, som anvendes ved værdiansættelsen af kapitalafkastgrundlaget, hvormed virksomhedens egenkapital bliver lig kapitalafkastgrundlaget. Værdiansættelsen af aktiver og gældsforpligtelser er ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, som udgangspunkt den samme som ved opgørelsen af indskudskontoen. Eneste forskel i værdiansættelsen udgøres af den værdi, som fast ejendom indregnes til. Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget indregnes fast ejendom til kontant anskaffelsessum. Såfremt, ejendommen er erhvervet før 1. januar 1987, kan man vælge, at værdiansætte ejendommen til 18. almindelige vurdering med tillæg af forbedringer og ombygninger. 30 Valget mellem anskaffelsessummen og 18. almindelig vurdering træffes i hvert enkelt indkomstår, uafhængigt af, hvad der er besluttet året forinden, samt hvilken værdi der er valgt på indskudskontoen. 31 Virksomhedens gæld fragår til kursværdien ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget jf. VSL 8, stk Virksomhedsskatteloven 8, stk Den juridiske vejledning C.C

30 4.5 Kapitalafkast Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalafkastgrundlaget, behandlet i afsnit 4.4, samt en sats for kapitalafkastet, som årligt fastlægges jf. VSL 9. Kapitalafkastsatsen er, som noget nyt for indkomståret 2013, opgjort som et gennemsnit af Nationalbankens kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første seks måneder af kalenderåret 32. Tidligere blev satsen opgjort på baggrund af den gennemsnitlige obligationsrente i de første seks måneder af kalenderåret. Satsen for indkomståret 2013 er 2%. Kapitalafkastet fås, jf. VSL 7, ved at gange kapitalafkastgrundlaget med kapitalafkastsatsen for det pågældende indkomstår. Kapitalafkastet er et udtryk for opdelingen af årets overskud til brug for skatteberegningen. Såfremt kapitalafkastet giver et negativt resultat, sættes denne til DKK 0. Derudover kan kapitalafkastet ikke overstige årets overskud 33. Den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at hæve kapitalafkastet, og hermed overføre beløbet fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Alternativt kan kapitalafkastet opspares i virksomheden, hvortil beløbet indgår på kontoen for opsparet overskud og beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 25%. Opsparet kapitalafkast der i de efterfølgende indkomstår hæves, skal overføres til personlig indkomst inden fristen for indsendelse af selvangivelse for det pågældende år. Såfremt fristen ikke overholdes anses beløbet for at være indskudt i VSO Rentekorrektion Den selvkontrollerende effekt Der er i VSO indarbejdet en selvkontrollerende effekt, der skal sikre, at den erhvervsdrivende ikke får fuldt fradrag for private renteomkostninger, som nævnt i afsnit 4.3. Situationen, hvor der skal foretages rentekorrektion, er i de tilfælde, hvor privat gæld indskydes i VSO. Konsekvensen af at den erhvervsdrivende indskyder privat gæld i VSO, er at kapitalafkastet bliver formindsket, og dermed øges den personlige indkomst. Det lavere kapitalafkast udligner fordelen, der er ved, at fradrage private renteomkostninger i VSO. Sidstnævnte, er under forudsætning af at den indskudte private gæld forrentes med en rente der er lig kapitalafkastsatsen. Er forrentningen af den private gæld tværtimod højere end kapitalafkastsatsen, vil det være en fordel, at medtage den private gæld i VSO. 32 Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C Den juridiske vejledning C.C

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren

Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 ) Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst

Indholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme

Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Uddrag af afskrivningslovens kapitel 3 omhandlende ejendomme Kapitel 3 Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter Bygninger og installationer 14. Erhvervsmæssigt

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme

Ejendomsforeningen Danmark. Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Ejendomsforeningen Danmark Skattemæssige forhold i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Kontakt Morten Schougaard Sørensen KPMG Odense Tlf. 25 29 40 59 Mail: mssoerensen@kpmg.dk Agenda

Læs mere

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016

Ejendomsforeningen Fyn. Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Ejendomsforeningen Fyn Skattemæssige forhold investeringsejendomme April 2016 Agenda Fordeling af anskaffelsessummer i forbindelse med erhvervelse af investeringsejendomme Skattemæssige afskrivninger og

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Forfatter: Morten Heidemann Vejleder: Torben Bagge VSL Virksomhedsskatteordningen En teoretisk og praktisk gennemgang INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200?

Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? Er en bestemt gruppe virksomhedsejere ramt af ændringerne i L200? En analyse af konsekvenser af lovændringen indsat ved lov nr. 992 Udarbejdet af: Malene Heiden Winkler HD Regnskab og Økonomi Copenhagen

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013

Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Vejledning vedrørende afskrivningsregler for selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 2013 Ændring af skattelovgivningen Afskrivningsreglerne for selvstændig erhvervsdrivende bliver fra og

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Valg af selskabs-/ organisationsform

Valg af selskabs-/ organisationsform Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere