Personaleredegørelse 2009

Transkript

1 Personaleredegørelse 2009 Portræt: Joy Alrø Steen, ansat i Natur og miljø

2 Personaleredegørelse 2009 er udarbejdet af Borgmesterens Afdeling i samarbejde med magistratsafdelingerne. Layout Lone Appel Nørskov Tryk Århus Kommunes Kopicenter Oplag 475 Udgivet maj 2010 Redegørelsen kan også downloades fra Århus Kommunes hjemmeside 2

3 Kapitel 1 - Forord og Resumé Forord...5 Resumé af kapitlerne...6 Kapitel 2 - Personalet i Århus Kommune 2.1 Hvem er vi? Gennemsnitsalder Kønsfordeling Personaleomsætning Elever og lærlinge Studerende Seniorordninger Seniorjob (Borgere)...15 Kapitel 3 - Lønudvikling 3.1 Bag om lønudviklingen Lønudviklingen i Århus Kommune i forhold til hele landet Lønudviklingen i Århus Kommune fordelt på faggrupper og sammenlignet med den kommunale sektor Lønudviklingen i 6-byerne...19 Kapitel 4 - Personalepolitik 4.1 Indledning Ledelsesudvikling generelt, herunder trepartsaftalen Ledelsesudvikling og lederuddannelse i magistratsafdelingerne Internationalt arbejde Status på personalestrategien Personalegoder Trepartsmidler til kompetenceudvikling og seniorinitiativer...29 Kapitel 5 - VÆR MED - branding af Århus Kommune som en attraktiv arbejdsplads 5.1. Århus Kommune er en attraktiv arbejdsplads Ansatte ved Århus Kommune er glade for deres arbejdsplads Vær stolt af din indflydelse Hvorfor VÆR MED! VÆR MED til at sælge Århus Kommune som attraktiv arbejdsplads

4 Kapitel 6 - Arbejdsmiljø 6.1. Indledning Indsatsområder for sundhed, trivsel og arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsskader Afdelingernes indsats for nedbringelse af arbejdsskader Status på arbejdsmiljøcertificering i magistratsafdelingerne...45 Kapitel 7 - Fravær 7.1 Sygefravær i kalenderdage Sygefravær i arbejdsdage Sammenligning med 6-byerne Den fælles sygefraværsindsats (indsats mod langtidssygdom, implementering af nye regler, stressindsats) Sygefraværsindsatsen i magistratsafdelingerne Status på sygefraværsprojekter, finansieret af sygefraværspuljen Det samlede fravær...56 Kapitel 8 - Ligestilling og Mangfoldighed 8.1 Baggrund Kønsfordeling på ledelsesniveau i Århus Kommune Etnisk fordeling på ledelsesniveau Medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund ansat i faste stillinger Medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund ansat i ekstraordinære stillinger KL s opgørelse over ansatte med etnisk minoritetsbaggrund Ansatte i integrations- og oplæringsstillinger i Århus Kommune Beskæftigelse af mennesker med handicap i Århus Kommune Magistratsafdelingernes initiativer i forhold til etnisk ligestilling og ligestilling mellem kønnene, herunder i rekrutterings- og avancementssager Ligestilling i udvalg mv %-aktivering og ansatte på særlige vilkår Det Sociale Kapitel: Fleks- og skånejob...69 Kapitel 9 - Bilag Sygefravær i Århus Kommune Magistratsafdelinger og faggrupper 71 Organisationsdiagram

5 Kapitel 1 Forord Hermed foreligger Personaleredegørelse 2009 for Århus Kommune. Vi har en fælles personalepolitik og et fælles ledelsesgrund lag for Århus Kom mune, som sætter retningen for arbejdet med at sikre, at Århus Kommune er en attraktiv og effektiv arbejdsplads. Vores årlige Personaleredegø rel se danner ram men om opfølg ning og afrappor te ring på det perso nale politiske arbejde i magi strats af de ling erne, og gi ver pej linger på udviklingen og priori te ringerne på området. Personaleredegørelsen er også et strategisk værktøj, som hjælper os i Magistraten, i Byrådet og i magistratsafdelingerne med at få et samlet overblik over og en generel sta tus på området. Med personaleredegørelsen har vi et godt grundlag for at træffe beslutninger på det personale mæssige område. Personaleredegørelse 2009 er en tema-udgave. Temaet, som er udvalgt og belyst nærmere, er VÆR MED branding af Århus Kommune som en attraktiv arbejdsplads. VÆR MED! er Århus Kommunes nye employer brand, og skal være med til at synliggøre Århus Kommune som en attraktiv arbejdsplads. Århus Kommune skal stå endnu stærkere på jobmesser, på vores hjemmeside, i annoncer og i anden kommunikation. Det gennemgående er sloganet Århus en by i bevægelse. VÆR MED! Bagved brandet ligger bl.a. en omdømmeanalyse og en budskabsplatform. Læs mere herom i kapitel 5. Som supplement til den trykte udgave af Per sonalerede gøre lsen, findes der også en elektronisk udgave på Medarbejderportalen. Den e lek troniske udgave er suppleret med magistrats af deling er nes ful de bidrag til kapitlerne, således at der er tale om en udvidet version af personaleredegørelsen.. God læselyst! Borgmester Nicolai Wammen 5

6 Kapitel 1 - Forord og Resumé Resumé Resumé af kapitlerne Kapitel 2 belyser hvorledes de måneds lønnede ansatte i Århus Kommune fordeler sig på magistratsafdelinger, køn, faggrupper og alder. Af afsnit 2.4 fremgår det, at den gennemsnitlige per so naleomsætning i Århus Kommune for alle månedslønnede er faldet fra 16,7% i 2008 til 13,8% i Afsnit 2.5 viser, hvordan kommunens elever og lærlinge fordeler sig på forskellige uddannelsesretninger. Herudover redegøres der for magistratsafdelingernes tiltag for at øge antallet af elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne. I afsnit 2.6 præsenteres resultaterne af en kortlægning af studerende i Århus Kommune. Det fremgår, at mere end studerende på kortlægningstidspunktet var tilknyttet kommunen på forskellige måder. Endelig redegøres der for brugen af senioraftaler i Århus Kommune. Kapitel 3 beskriver lønudviklingen for med arbej dere i Århus Kommune. Lønudviklingen sam men holdes med udviklingen i 6-byerne og med hele den kommunale sek tor. Det fremgår bl.a. af kapitlet, at lønud viklingen i Århus Kommune og hele den kommu nale sektor siden 2002 har haft et parallelt forløb, men at løn ud vik lingen i Århus Kommune i størstedelen af per io den har været marginalt lavere end for hele den kommunale sektor. Lønud vik lin gen i Århus Kommune og i hele den kommu nale sektor har i perioden været lidt højere end de aftalte lønstigninger i periodens KTO-forlig. Det fremgår også af kapitlet, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er mindst i Århus set i forhold til lønforskellen i de øvrige 6-byer. Kapitel 4 sætter fokus på en række personalepolitiske initiativer, som på forskellig vis er med til at udvikle arbejdspladsen Århus Kommune. Der redegøres for status på en ny fælles lederuddannelse i kommunen og for magistratsafdelingernes egne lederudviklingsinitiativer. Herudover omtales medarbejdernes muligheder for at deltage i internationalt arbejde og, der gives en status på arbejdet med en ny personalestrategi. Kapitlet beskriver også Århus Kommunes nye personalegoder. Kapitel 5 er tema-kapitel og beskriver Århus Kommunes nye employer brand VÆR MED. Der redegøres bl.a. for baggrund, proces og udvikling af brandidéen samt resultatet og udrulningen af brandingstrategien via bl.a. medarbejderevents og fotokonkurrence. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af arbejds miljø området i bred forstand. Kapitlet indledes med beskrivelse af Trivselsaftalens elementer og en kort status på arbejdet med disse i Århus Kommune. Der redegøres for arbejdsskader i kommunen samt afdelingernes indsats for at nedbringe antallet af arbejdsskader. Endvidere 6 beskrives hvilke indsatsområder, der er planlagt for sundhed, trivsel og arbejdsmiljøarbejdet. Kapitlet afsluttes med en status på arbejdet med arbejdsmiljøcertificering i afdelingerne. I kapitel 7 behandles sygefravær. Det fremgår af kapitlet, at det gennemsnitlige sy ge fravær i Århus Kommune var på 18,1 kalen der dage pr. helårsansat i Der er tale om et fald på 0,7 dage i forhold til 2008 svarende til et fald på 3,7%. Faldet i sygefraværet kan ses som et resultat af en omfattende indsats for at nedbrin ge sygefraværet blandt medarbejderne. Indsatsen beskrives i afsnit 7.4, som også beskriver nogle nye ændringer i Sygedagpengeloven. I afsnit 7.5 kan man læse om magistratsafdelingernes fremadrettede initiativer i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Kapitlet inde holder også en opgørelse af det sam lede fra vær, som udover fravær på grund af syg dom inde holder an dre typer fravær, bl.a. fravær i forbindelse med bar sel. Det gen nem snitlige samle de fravær var i 2009 på 30,3 da ge, hvilket er en stigning i for hold til 2008, hvor det gennemsnitlige samlede fravær var på 30,1 dage. Kapitel 8 handler om ligestilling og mangfoldighed i forhold til køn, etniske minoriteter og handicap, samt ansatte på særlige vilkår. Med udgangspunkt i Ligestillingsudvalgets aktiviteter, herunder udvalgets handlingsplan , redegøres der for, hvorledes det går med lige stil ling i Århus Kommune. Det fremgår bl.a., at der fortsat er behov for at gøre en ekstra indsats for at tiltrække kvindelige ansøgere til toplederstillinger i Århus Kommune. Antallet af ansatte med etnisk minoritetsbaggrund i ordinære stillinger var i 2009 det hidtil højeste og andelen udgjorde 8,6% af alle ansatte. I tilknytning hertil orienteres om KL s opgørelse over ansatte med etnisk minoritetsbaggrund, som er baseret på andre opgørelsesprincipper end Århus Kommunes egen opgørelse. Der orienteres om hovedresultaterne fra en analyse af beskæftigelsen af mennesker med handicap i Århus Kommune. Endvidere redegøres der for afdelingernes initiativer i forhold til etnisk ligestilling og ligestilling mellem kønnene, herunder i rekrutterings- og avancementssager. Endelig beskrives afdelingernes ind sats inden for det rummelige arbejds marked. By rådet har besluttet, at de enkelte kom munale insti tutioner skal tilstræbe at oprette et antal ekstra ordinære stillinger svarende til 10% af de norme rede stillinger. Opgø relsen viser, at der samlet i År hus Kommune stilles et antal ekstraordinære stillin ger til rådighed for 10% målsætningen, som svarer til 7,8% af de normerede stillinger, hvilket er en fremgang i forhold til 2008, hvor tallet var 6,2%.

7 Kapitel 2 Personalet i Århus Kommune 2.1 Hvem er vi? Der var månedslønnede medarbejdere ansat i Århus Kommune i november I 2008 var der månedslønnede. Der var dermed 87 flere ansatte i Århus Kommune end på samme tidspunkt året før, svarende til en stigning på 0,4%. I modsætning til 2007, hvor kommunalreformen havde betydelige konsekvenser for kommunens medarbejderantal, var der hverken i 2008 eller i 2009 den slags eksterne forhold, som påvirkede antallet af medarbejdere i Århus Kommune i væsentligt omfang. Jobcenterreformen i 2009 medførte dog en mindre forøgelse af kommunens medarbejderantal, idet ca. 75 medarbejdere blev overført fra staten til Århus Kommune. Opgjort i fuldtidsstillinger var der ,2 ansatte i november Udover de månedslønnede var der ansat timelønnede og personer i ekstraordinære stillinger. Tabel 2.A Antal ansatte i Århus Kommune 2008 og 2009 Månedslønnede ekskl. ekstraordinære stillinger Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge Borgmesterens Afdeling Århus Kommune Fordelingen af månedslønnede på magistratsafdelinger fremgår af tabel 2.A. Set i forhold til medarbejderantallet i de enkelte afdelinger er der kun sket meget små ændringer i personalestyrken. Der har ikke i 2009 været organisatoriske ændringer i Århus Kommune, som har medført overflytning af medarbejdere mellem magistratsafdelingerne. Væksten i medarbejderantallet i Sociale Forhold og Beskæftigelse skyldes jobcenterreformen, jf. ovenfor. Figur 2.1 viser fordelingen af fuldtidsansatte i magistratsafdelingerne. Knap halvdelen af alle kommunens fuldtidsstillinger 47,5% - er placeret i én magistratsafdeling, nemlig for Børn og Unge. Ca. en fjerdedel af alle stillinger findes i for Sundhed og Omsorg, mens Sociale Forhold og Beskæftigelse og Teknik og Miljø har henholdsvis 17% og 7% af stillingerne. De personalemæssigt mindste afdelinger er Kultur og Borgerservice og Borgmesterens Afdeling med henholdsvis 3% og 1% af de kommunale stillinger. Figur 2.1: Fuldtidsstillinger fordelt på magistratsafdelingerne 2009 Teknik og Miljø 6,9% Social og Beskæftigelse 17,2% Borgm.Afd. 1,3% Sundhed og Omsorg 24,0% Kultur og Borgerservice 3,2% Børn og Unge 47,5% De største faggrupper i Århus Kommune findes inden for børn- og ungeområdet og inden for ældreområdet. Således er knap hver fjerde månedslønnede enten daginstitutionspædagog eller pædagogmedhjælper. Herefter følger social- og sundhedspersonalet, der udgør godt 16% af de ansatte, mens godt 12% er ansat som skolelærer. Fordelingen af månedslønnede på de største faggrupper (mere end 100 ansatte) fremgår af tabel 2.B. Den største enkelte faggruppe er social- og sundhedspersonalet med næsten månedslønnede. Den næststørste faggruppe er pædagoger i daginstitutioner, klubber og skolefritidsordninger med godt ansatte. Fordelingen af de ansatte på faggrupper er stort set uændret i forhold til

8 Kapitel 2 - Personalet i Århus Kommune Tabel 2.B Antal ansatte i udvalgte faggrupper 2008 og 2009 Månedslønnede ekskl. ekstraordinære stillinger Akademikere Dagplejere Ergo- og fysioterapeuter Husassistenter Håndværkere Kontorpersonale Lærere i folkeskolen Pædagoger i daginst.* Pædagoger i døgninst.* Pædagogisk uddannede ledere* Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter SOSU-personale Socialrådgivere Specialarbejdere Syge- og sundhedsplejersker, basis Teknisk servicemedarbejdere Økonomaer mv Øvrige Århus Kommune * Fra 2009 registreres pædagogisk uddannede ledere som selvstændig faggruppe KL s sekretariat og tænketanken CEPOS har primo uafhængigt af hinanden - fremlagt statistiske data for udviklingen i kommunernes administrative personale. Både KL s og CEPOS data er baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale LønDatakontor. Administrativt personale defineres som følgende tre overenskomstgrupper: akademikere, chefer samt kontor og edb-personale. CEPOS undersøgelse fik en del presseopmærksomhed pga. en vinkling om, at kommunernes administration er vokset voldsomt efter kommunalreformen selv om sigtet med reformen bl.a. var en effektivisering af administrationen. Udviklingen i Århus Kommune fremgår af begge datasæt, men kun på et overordnet niveau. Borgmesterens Afdeling har derfor sammen med magistratsafdelingerne analyseret udviklingen i Århus Kommunes administrative personale i perioden Konklusionen er, at de tre nævnte overenskomstgrupper statistisk set er vokset med 10% de seneste år. Det er imidlertid langt fra alle disse medarbejdere, der kan betegnes som administrative medarbejdere i traditionel forstand. Og nok så væsentligt: en betydelig vækst i antallet af akademikere skyldes kommunalreformens overflytning af nye opgaver til kommunen. Disse og en række andre tekniske forklaringer på udviklingen har været drøftet på et møde i Økonomiudvalget i februar Gennemsnitsalder Gennemsnitsalderen for medarbejdere i Århus Kommune var 43,2 år i 2009, jf. tabel 2.C. Der er tale om et lille fald fra en gennemsnitsalder på 43,3 år i Tabel 2.C Gennemsnitsalder fordelt på magistratsafdelinger 2008 og 2009 Månedslønnede ekskl. ekstraordinære stillinger Sociale forhold og Besk. 44,5 44,5 Teknik og Miljø 48,1 49,0 Sundhed og Omsorg 43,2 43,1 Kultur og Borgerservice 46,9 46,9 Børn og Unge 41,9 41,7 Borgmesterens Afdeling 44,1 44,4 Århus Kommune 43,3 43,2 Kvindernes gennemsnitsalder er lidt lavere end mændenes. Gennemsnitsalderen for kvinder i kommunen er 43,0 år, mens den for mænd er 44,0 år. Gennemsnitsalderen for udvalgte faggrupper fremgår af figur 2.2. Gennemsnitsalderen inden for de enkelte faggrupper er stort set uændret i forhold til I lighed med tidligere år har pædagogmedhjælperne den laveste gennemsnitsalder med 30,4 år. Det er næsten 13 år under kommunegennemsnittet. Gruppen af teknisk servicemedarbejdere har med 49,3 år den højeste gennemsnitsalder blandt de udvalgte faggrupper. Inden for de fleste faggrupper er gennemsnitsalderen stort set den samme for begge køn. To grupper skiller sig dog ud ved en betydelig forskel i gennemsnitalderen for kvinder og mænd. Det gælder for pædagogmedhjælpere, hvor kvinderne har en gennemsnitsalder på 32,1 år, mens mændene har en gennemsnitsalder på 26,4 år. Og det gælder for teknisk servicemedarbejdere, hvor 8

9 60 Figur 2.2: Gennemsnitsalder udvalgte faggrupper ,2 47,7 43,9 41,3 45,2 46,2 41,3 43,4 47,9 49,3 43, , Akademikere Kontorpersonale Lærere i folkeskolen Pædagoger i daginst. Pædagoger i døgninst. Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter SOSU-personale Socialrådgivere Syge- og sundhedspl. Teknisk servicemedarb. Århus Kommune i alt År kvindernes gennemsnitsalder er 41,1 år, mens mændenes gennemsnitsalder er 50,1 år. 2.3 Kønsfordeling Kønsfordelingen blandt de ansatte i Århus Kommune er lige som i alle andre kommuner skæv, idet 73,1% af medarbejderne er kvinder, jf. tabel 2.D. Trods den skæve kønsfordeling er der i Århus Kommune flere mænd ansat end i kommunerne på landsplan. På landsplan er 22,1% af kommunernes ansatte mænd, mens der i Århus Kommune er 26,9 %. Kønsfordelingen imellem magistratsafdelingerne varierer meget, jf. tabel 2.D. I fire magistratsafdelinger findes en betydelig overvægt af kvindelige ansatte. Det gælder Borgmesterens Afdeling, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge samt Sundhed og Omsorg. I sidstnævnte afdeling er hele 90% af de ansatte kvinder. Teknik og Miljø skiller sig ud ved en overvægt af mandlige ansatte, mens kønsfordelingen er nogenlunde lige i Kultur og Borgerservice. Tabel 2.D Kønsfordeling opdelt på magistratsafdelinger 2008 og 2009 Månedslønnede ekskl. ekstraordinære stillinger Kvinder Mænd Kvinder Mænd Sociale Forhold og Beskæftigelse 69,2% 30,8% 68,4% 31,6% Teknik og Miljø 30,8% 69,2% 31,1% 68,9% Sundhed og Omsorg 90,5% 9,5% 90,3% 9,7% Kultur og Borgerservice 57,4% 42,6% 56,5% 43,5% Børn og Unge 73,7% 26,3% 73,1% 26,9% Borgmesterens Afdeling 64,3% 35,7% 62,0% 38,0% Århus Kommune 73,6% 26,4% 73,1% 26,9% 9

10 Kapitel 2 - Personalet i Århus Kommune Kønsfordeling i udvalgte faggrupper 2008 og Tabel 2.E Månedslønnede eksl. ekstraordinære stillinger Kvinder Mænd Kvinder Mænd Akademikere 55,2% 44,8% 56,9% 43,1% Dagplejere 99,1% 0,9% 98,8% 1,2% Ergo- og fysioterapeuter 91,5% 8,5% 92,1% 7,9% Husassistenter 94,2% 5,8% 94,1% 5,9% Håndværkere 7,0% 93,0% 8,4% 91,6% Kontorpersonale 81,2% 18,8% 80,3% 19,7% Lærere i folkeskolen 62,1% 37,9% 63,7% 36,3% Pædagoger i daginst.* 79,5% 20,5% 79,4% 20,6% Pædagoger i døgninst.* 62,5% 37,5% 60,0% 40,0% Pædagogisk uddannede ledere* ,1% 28,9% Pædagogmedhjælpere 68,9% 31,1% 67,3% 32,7% Rengøringsassistenter 85,7% 14,3% 86,0% 14,0% SOSU-personale 93,1% 6,9% 92,1% 7,9% Socialrådgivere 81,6% 18,4% 82,8% 17,2% Specialarbejdere 7,6% 92,4% 6,3% 93,7% Syge- og sundhedsplejersker, basis 96,8% 3,2% 97,3% 2,7% Teknisk servicemedarbejdere 10,8% 89,2% 11,0% 89,0% Økonomaer mv. 96,7% 3,3% 94,3% 5,7% Øvrige 58,8% 41,2% 56,4% 43,6% Århus Kommune 73,6% 26,4% 73,1% 26,9% * Fra 2009 registreres pædagogisk uddannede dere som selvstændig faggrupe Tabel 2.E viser kønsfordelingen inden for de største faggrupper. Fordelingen afspejler mønsteret fra magistratsfordelingen, idet kvinderne udgør størstedelen af de store servicefaggrupper. Således er mere end 9 ud af 10 sygeplejersker og social- og sundhedspersonale kvinder. 2.4 Personaleomsætning Personaleomsætningen i Århus Kommune var generelt stigende i perioden I 2008 faldt personaleomsætningen næsten 2 procentpoint og denne tendens er fortsat i 2009 med et fald fra 16,7% i 2008 til 13,8%, jf. tabel 2.F. Den samme tendens findes i andre kommuner og i staten. Omsætningshastigheden varierer meget mellem faggrupperne, jf. figur 2.3. I årene har omsætningen været størst i gruppen af pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter. Omsætningen for disse faggrupper har ligget på nogenlunde samme niveau i hele perioden, dog med et lille fald for begge grupper i 2008 og i For gruppen af pædagogmedhjælpere er personaleudskiftningen på 34%. Det betyder, at mere end hver 3. medarbejder inden for denne faggruppe forlader sit job inden for et år. Inden for gruppen af rengøringsassistenter er personaleomsætningen på godt 20% årligt. Det betyder at hver 5. medarbejder inden for faggruppen fratræder inden for et år. Personaleomsætning Tabel 2.F ,6% 16,4% 18,5% 16,7% 13,8% Figur 2.3: Personaleomsætning for udvalgte faggrupper 46% 38% 31% 23% 15% 8% 0% Akademikere Dagplejere Kontorpersonale Lærere i folkeskolen Pædagoger i daginst. Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistenter SOSU-personale Specialarbejdere Sygeplejersker, basis Århus Kommune Ekstern afgang i procent

11 I perioden har der generelt været vækst i personaleomsætningen inden for alle faggrupper. Denne udvikling vendte i 2008 og er fortsat i 2009, hvor personaleomsætningen er faldet inden for alle faggrupper med undtagelse af specialarbejdere. Tabel 2.G viser, at den højeste personaleomsætning findes i aldersgrupperne under 30 år og over 59 år. Tabel 2.H viser, at Århus Kommunes personaleomsætning i 2009 var lavere end personaleomsætningen i kommunerne under ét, i amterne/regionerne under ét og med forbehold for at tallene endnu ikke offentliggjort også inden for staten og inden for DA-området. Opgørelsen i tabel 2.H omfatter kun månedslønnede i faste stillinger, hvilket bl.a. betyder, at elever ikke er medtaget. Tallene for personaleomsætningen er derfor mindre end tallene i tabel 2.F. Personaleomsætning 2009 fordelt på aldersintervaller Månedslønnede ekskl. ekstraordinære stillinger Tabel 2.G Aldersintervaller (år) Personaleomsætning 33,0% 14,8% 8,0% 6,8% 20,8% F A K T A Hvad er personaleomsætning? Personaleomsætning defineres som antal fratrådte medarbejdere i perioden november 2008 til november 2009 sat i forhold til antal medarbejdere i Når ikke andet er oplyst, omfatter tallene kun den eksterne personaleomsætning, dvs. at interne bevægelser mellem afdelingerne i kommunen ikke er medregnet. Tabel 2.H Personaleomsætning i Århus Kommune, alle kommuner, amter/regioner, staten og DA-området Månedslønnede ansat i faste stillinger Århus Kommune 13,0% 14,0% 16,1% 14,0% 11,0% Kommuner 15,2% 15,9% 18,2% 16,4% 13,8% Amter/regioner 14,2% 15,1% 19,3% 14,9% 12,1% Staten 11,5% 13,0% 15,5% 14,6% * DA-området 22,5% 25,1% 28,8% 28,4% * * Data for 2009 offentliggøres efter personaleredegørelsens trykning Det skal bemærkes, at personaleomsætningen inden for DA-området alt andet lige må forventes at være højere end personaleomsætningen inden for den offentlige sektor, da DA-området er præget af mange små og mellemstore virksomheder. Jobskifte mellem disse små og mellemstore virksomheder indgår i opgørelsen af DA-områdets personaleomsætning, mens jobskifte mellem forskellige forvaltninger og institutioner internt i en kommune ikke indgår i kommunernes personaleomsætning. Ved sammenligninger af personaleomsætningen inden for den offentlige sektor med personaleomsætningen inden for DA-området bør dette forhold indgå i vurderingen. Til orientering kan oplyses, at Århus Kommunes personaleomsætning i 2009 udgjorde 13,7%, når den interne personaleomsætning medregnes i opgørelsen. 2.5 Elever og lærlinge Der var i 2009 i alt ansat 689 elever i Århus Kommune. Tallet er beregnet som et gennemsnit af elevtallet i månederne februar, maj, august og november, jf. figur 2.4. Langt størstedelen af eleverne var ansat inden for social- og sundhedsområdet, hvor der var 501 elever. Figur 2.4: Elever og lærlinge Øvrige Håndværkere Kontorass. Pæd. grundudd./pæd. ass. SOSU-elever Specialarb. mv. Økonomaelever og ernæringsass.elever 11

12 Kapitel 2 - Personalet i Århus Kommune I budgetforliget for 2010 fremhæves det, at der er behov for en styrket indsats for unge, der søger praktikplads. På den baggrund er der i budget 2010 afsat en central pulje på i alt 3 mio. kr. til medfinansiering af elevpladser i Århus Kommune. Der skal endvidere udarbejdes en model for, hvordan kommunens leverandører i samarbejde med Århus Kommune kan bidrage til at styrke uddannelsesfrekvensen blandt unge i Århus. KL og Regeringen har den 27. november 2009 indgået aftale om, at kommunerne i 2010 skal oprette ekstra praktikpladser, svarende til en forøgelse på ca. 10%. Århus Kommunes andel heraf udgør 72 pladser. Århus Kommunes måltal på ekstra 72 praktikpladser skal ses i lyset af, at kommunen i 2009 indgik i alt 132 uddannelsesaftaler. Kommunerne kan selv vælge på hvilke erhvervsuddannelser, de ekstra pladser skal oprettes. I Århus Kommune forventes de ekstra praktikpladser primært at omfatte SOSU-hjælperelever, pædagogisk assistent-elever, ernæringsassistentelever og kontorelever. Herudover forventes et mindre antal praktikpladser inden for rengøringsområdet, gartnerområdet og håndværkerområdet. I forbindelse med indhentning af oplysninger til Personaleredegørelse 2009 er magistratsafdelingerne blevet spurgt, om der er iværksat tiltag for at øge antallet af elever og lærlinge fra erhvervsuddannelserne (Købmandsskolen, Teknisk Skole, Social- og Sundhedsskolen mv.). Tilbagemeldingerne fra afdelingerne er sammenfattet i det følgende. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Sociale Forhold og Beskæftigelse har igennem en årrække og ligeledes i 2009 stået for uddannelse af ca. 70% af kontoreleverne i Århus Kommune gennem årligt optag af 10 nye ordinære elever. Eleverne optages i et 2-årigt uddannelsesforløb. Samlet set er der derfor løbende 20 kontorelever under uddannelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Hertil kommer en række ekstraordinært ansatte elever udover de aftalte nøgletal for Sociale Forhold og Beskæftigelse, således at der samlet set er ansat 32 elever i magistratsafdelingen. Hertil kommer løbende uddannelse i Beskæftigelsesforvaltningen af 2 4 lærlinge inden for håndværkerområdet samt 1 2 elever på køkkenområdet, og for Socialforvaltningens vedkommende løbende uddannelse af 21 praktikanter inden for social- og sundhedsassistentområdet. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø I Teknik og Miljø ansættes der elever og lærlinge inden for en række meget forskellige arbejdsområder. I 2009 har der således været følgende elever/lærlinge under 12 uddannelse: kontorelev, caterelev, elektrikerlærling, chaufførelev, anlægsstruktørelev, gartnerlærling samt EGU-elev. I 2009 er der endvidere som noget nyt indgået aftale om ansættelse af en teknisk designer elev. I 2009 har der været i alt 23 elev/lærlinge-aftaler i Teknik og Miljø. I Teknik og Miljø er der generelt positiv interesse for at ansætte elever/lærlinge, og rutinemæssigt ansættes der som udgangspunkt en ny elev/lærling, i takt med at hidtidige elever/lærlinge færdiggør deres uddannelse. Herudover undersøges løbende mulighederne for at ansætte en ekstraordinær elev/lærling i samarbejde med Sociale forhold og Beskæftigelse. Teknik og Miljø ansætter ud over de ovenfor anførte elever og lærlinge også maskinmester- og ingeniørpraktikanter. I 2009 er der endvidere som noget ny indgået aftale med to rådgivende ingeniørfirmaer om ansættelse af fire trainees. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg har i 2009 som konsekvens af trepartsaftalen oprettet 29 flere sosu-hjælper elevplader, end tilfældet var i I samme periode er antallet af elevpladser på sosu-assistent uddannelsen øget med 5 pladser. På hjælperelev-området har det kun været muligt at besætte i alt 96% af de oprettede elevpladser. Vurderingen er, at strammere kriterier for voksenelevløn har mindsket søgningen til området. På assistentområdet har SOSU-skolen oplevet en stor søgning, hvorfor mange ansøgere har fået afslag. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Kultur og Borgerservice har besluttet at øge antallet af kontorelever fra to til fire/fem i løbet af Det er endvidere besluttet at samle koordinering af elevarbejdet i én afdeling (Center for Økonomi og Personale) for på den måde at få det største udbytte for eleverne og arbejdspladserne. Ud over kontorelever, så prioriterer Musikhusets tekniske afdeling, at man altid kan tilbyde to elever en læreplads. Kulturhus Århus tilbyder, at man altid kan tilbyde én teaterteknikerelev plads. I alt har der i 2009 været seks elever/lærlinge i Kultur og Borgerservice. I 2010 vil afdelingen herudover oprette to nye elevpladser i Musikhuset inden for rengøringsområdet. Magistratsafdelingen for Børn og Unge Børn og Unge arbejder generelt for at sikre et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, således at der tilbydes et tilstrækkeligt antal praktikpladser, samtidig med at kvaliteten i uddannelsen kan sikres. Konkret er der i 2009 arbejdet på at øge antallet af pædagogisk assistent elever og kontorelever.

13 Pædagogisk GrundUddannelse (PGU) er blevet erstattet af uddannelsen til pædagogisk assistent. Det første hold elever påbegyndte uddannelsen den 1. marts 2009 på Social- og Sundhedsskolen. Ændringen af uddannelsen til pædagogisk assistent betyder, at uddannelsen er blevet er halvt år længere, fordi praktiktiden er ændret fra 2 gange 3 måneders praktik til 2 gange 6 måneders praktik. I forbindelse med trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter fra 2007 blev der indgået aftale om voksenelevløn til de over 25-årige og udvidelse af uddannelseskapaciteten. Der er i KKR-regi (Kommunekontaktrådet) sket en fordeling af den forøgede kapacitet. Kapaciteten er således forøget med 9 flere pladser i 2008, stigende med 38 pladser i 2009 og til 69 flere pladser i Børn og Unge har hidtil finansieret optag af 2 x 25 elever pr. år og Arbejdsmarkedsafdelingen har finansieret 2 x 3 elever pr. år. Der bliver således fra 2010 og fremover ansat 125 elever årligt. De hidtidige 56 elever + udvidelsen på 69 elever. En evt. yderligere udvidelse fra 2011 til 2015 er endnu ikke aftalt. Børn og Unge har pt. 9 kontorelever, hvoraf 5 er ansat i administrationen og 4 på skoler. Der arbejdes på yderligere at øge antallet med af kontorelever i 2010/2011, jf. Byrådets beslutning om ekstra praktikpladser (25. november 2009). Borgmesterens Afdeling Der har i 2009 været ansat 1 kontorelev i Borgmesterens Afdeling. I 2010 opslås 2 kontorelevstillinger. I forbindelse hermed har afdelingen deltaget i Århus Købmandsskoles Jobdatingmesse i februar I 2009 har Lønhuset ikke haft faste elever, men bidraget som praktiksted for to elever som led i kontoruddannelsen. 1. februar 2010 bliver der tilknyttet to elever fast til Lønhuset som en indsats i at øge antallet af elever i Århus Kommune. Århus Havn Der er ikke iværksat nye tiltag i Studerende I februar 2010 har Borgmesterens Afdeling med hjælp fra de øvrige magistratsafdelinger afdækket antallet af studerende fra videregående uddannelser, der er knyttet til Århus Kommune i enten lønnede eller ulønnede studiejob, praktikforhold eller samarbejde om specialeskrivning. Opgørelsen viser, at i alt studerende i februar 2010 var tilknyttet Århus Kommune på den ene eller anden måde: 979 studerende var ansat i praktikstillinger uden løn, mens 238 var ansatte i praktikantstillinger med løn. 954 var ansat i lønnede studierelevante studiejob, mens 337 var ansat i ikke studierelevante studiejob. Endelig var 27 studerende tilknyttet Århus Kommune i andre ansættelsestyper, herunder specialeskrivning og frivilligt arbejde. Det fremgår ikke af opgørelsen, om de studerende kommer fra korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser. Af de studerende var 922 lærerstuderende som led i deres uddannelse i praktik på en af de århusianske folkeskoler, 164 pædagogstuderende var ansat i praktikantstillinger med løn, mens yderligere 800 pædagog-, lærer-, psykologi-, socialrådgiver-, sygeplejerske-, medicin- samt fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende fungerede i lønnede studierelevante studiejob som aflastning af forældre til handicappede børn. Samme funktion havde 100 studerende fra andre uddannelser, hvor aflastningsfunktionerne ikke kan kategoriseres som værende studierelevante. 226 studerende fra Aarhus Universitet var ansat i ikke studierelevante studiejob som billetsælgere, livreddere, placører og bogopsættere. De studerende dækker over et meget bredt udsnit af det århusianske uddannelsesmiljø: Udover de nævnte uddannelser er der fortrinsvist ansat studerende fra samfundsvidenskabelige/økonomiske uddannelser som f.eks. statskundskab, økonomi, jura, oplevelsesøkonomi, sociologi, psykologi og et bredt udsnit af uddannelserne på Handelshøjskolen. Men også humanistiske uddannelser, som f.eks. lingvistik, antropologi, religion, musik, nordisk etnografi og dramaturgi er repræsenteret. Ligeledes er der ansat studerende fra ingeniør-, maskinmester-, biologi- og biomedicinuddannelserne. Endelig er der i Århus Kommune ansat studerende fra Danmarks Journalisthøjskole, Erhvervsakademiet, Musikkonservatoriet, Kaospiloterne og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. De magistratsafdelinger, der har flest studerende knyttet til sig, er Sociale Forhold og Beskæftigelse med og Børn og Unge med Herefter følger Kultur og Borgerservice med 253, mens Teknik og Miljø samt Borgmesterens Afdeling hver har ansat 14, og Sundhed og Omsorg har ansat 13 studerende. Endelig har Århus Havn ansat en enkelt studerende. 13

14 Kapitel 2 - Personalet i Århus Kommune 2.7 Seniorordninger Magistratsafdelingerne er anmodet om at oplyse, hvor mange senioraftaler der er indgået i henhold til Rammeaftale om seniorpolitik samt hvor mange senioraftaler der findes i alt ultimo Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Der er ultimo 2009 i alt indgået 43 senioraftaler i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det er Magistratsafdelingens opfattelse, at der fremadrettet vil være et øget behov for kommunen generelt og Magistratsafdelingen meget specifikt for at fastholde ældre medarbejdere længere i jobbet. I forlængelse heraf er det Magistratsafdelingens vurdering, at der er behov for at revidere tilgangen til seniorområdet ud fra en ressource- og livsfasebetragtning. Der er i Sociale Forhold og Beskæftigelse igangsat forhandlinger i MED-systemet med henblik på vedtagelse af en ny livsfasepolitik, hvor seniorfasen beskrives som den første. Formålet med livsfasepolitikkens seniorelement er, at magistratsafdelingen kan møde medarbejderne, hvor de er, og via individuelle fleksible løsninger at værdsætte og fastholde medarbejdere på arbejdspladsen. Der er brug for en ny tilgang til området, der gør op med aldersgrænser og traditionelle forestillinger om seniorer, hvis vi vil sikre tilstrækkelige hænder til fremtidens arbejdsmarked, og fastholde en viden som yngre årgange ikke kan erstatte på den korte bane. Sociale Forhold og Beskæftigelse ønsker at fremme en ny seniorpraksis, kendt som flex-seniority, der værdsætter seniormedarbejdernes værdifulde erfaring (seniority) og samtidig er imødekommende og fleksibel (flexibility) i forhold til seniorernes udfoldelse på jobbet, og ønsker om at stoppe med at arbejde på fuld tid. Seniorordninger finansieres i dag inden for afdelingernes egne budgetter. Fremadrettet vil der være behov for at overveje finansieringen af seniorordninger af hensyn til at styrke fastholdelseselementet og fremme flexseniority som seniorpraksis. Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø I Teknik og Miljø er der i 2009 i alt indgået otte nye senioraftaler. Der er herefter ved udgangen af 2009 i alt 17 senioraftaler i magistratsafdelingen. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har i 2009 indgået i alt 58 aftaler om seniorordninger. I Sundhed og Omsorg er der således ved udgangen af 2009 i alt 84 aktive senioraftaler. Alle aftaler om seniorordninger indebærer, at den ansattes pension ikke berøres af aftalen, dvs. at der fortsat sker fuld pensionsindbetaling. I forbindelse med ændring af opgaver (herunder stillingsniveau) samt arbejdstid kan der konkret aftales hel, delvis eller ingen lønkompensation. Det skal tilføjes, at der ved indgåelse af en seniorordning ofte samtidig indgås aftale om fratrædelsestidspunkt, og eventuelt om særlige vilkår ved fratrædelsen i overensstemmelse med rammeaftalen. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice I Kultur og Borgerservice er der i 2009 indgået 2 senioraftaler, og der er i alt 9 senioraftaler i afdelingen. Magistratsafdelingen for Børn og Unge På grund af registreringen i lønsystemet kan det ikke lade sig gøre at angive antallet af nyoprettede senioraftaler, ligesom aftaler der indgås lokalt ikke registreres. I Børn og Unge er der udover de overenskomstmæssige seniorordninger i alt 177 senioraftaler ultimo 2009, hvoraf der er 154 aftaler på BUPLs område og 11 på FOAs område. Borgmesterens Afdeling Der er indgået 2 senioraftaler i 2009 i Borgmesterens Afdeling med nedsættelse af timetal men med pension af hidtidig løn. Der er ultimo 2009 indgået i alt 5 senioraftaler i Borgmesterens Afdeling/Rådhuset. Der er indgået 1 senioraftale i Lønhuset i Århus Havn Der er indgået 2 senioraftaler i Århus havn har ultimo 2009 i alt 3 medarbejdere på senioraftaler. I Sociale Forhold og Beskæftigelse er ansvaret og kompetencen til at indgå aftaler vedrørende egne medarbejdere decentraliseret, herunder også eventuelle senioraftaler. Det er magistratsafdelingens opfattelse, at der løbende indgås aftaler med medarbejdere om nedsat tid, ændrede opgaver mv., inden for kommunens udmeldinger om seniorordninger. 14

15 2.8 Seniorjob (Borgere) Der er i henhold til Byrådets beslutning af 24. september 2008 indgået aftale om varetagelsen af opgaven vedrørende seniorjob, jf. Lov nr af 20. december Her beskrives borgeres ret til ansættelse i et seniorjob i bopælskommunen, hvis følgende betingelser er opfyldt: personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, personen er ledig, personens dagpengeperiode, jf. 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er udløbet, personens dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. dvs. personen p.t. skal være fyldt 55 år, når dagpengeperioden er udløbet, og personen skal ved fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når pågældende når efterlønsalderen. I 2009 har der kun været én 55-årig mandlig magister, der har søgt et seniorjob i Århus Kommune, og i dette tilfælde er der fundet et seniorjob til vedkommende. 15

16 16

17 Kapitel 3 Lønudvikling I dette kapitel sammenlignes lønudviklingen i Århus Kommune med lønudviklingen i den kommunale sektor generelt og i de øvrige 6-byer. De øvrige 6-byer er København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers, der sammen med Århus er landets største bykommuner befolkningsmæssigt. I sammenligningen vil der blive fokuseret på tal for specifikke faggrupper og på tal for samtlige medarbejdere. Hvad 6-byerne angår, vil der desuden blive set på de aktuelle gennemsnitslønninger igen også opdelt i specifikke faggrupper. Afslutningsvist vil der i kapitlet blive set på både lønudvikling og aktuelle gennemsnitslønninger i 6-byerne i forhold til en opdeling i kvinder og mænd. Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har leveret tallene, der er brugt som sammenligningsgrundlag. FLD har til opgave at minimere danske regioner og kommuners arbejde med at tilvejebringe løn- og personalestatistikker samt at forestå udvikling og vedligeholdelse af et datagrundlag til brug for disse og de kommunale lønforhandlende organer. Opgørelserne af lønnen er ud fra bruttolønnen (inkl. tillæg, feriegodtgørelse, pension samt tjenestemandspension). 3.1 Bag om lønudviklingen Ny Løn i den offentlige sektor I april 1998 blev der indført Ny Løn for en række overenskomstgrupper i den offentlige sektor (stat, amter og kommuner). I 2007 videreførtes systemet ligeledes i Regionerne. Lønsystemet åbnede blandt andet mulighed for at aftale individuelle løntillæg, der forhandles decentralt - det vil sige på den enkelte arbejdsplads. Indførelsen af Ny Løn har betydet, at der siden 1998 har været større udsving i lønudviklingen i den offentlige sektor mellem faggrupper og mellem medarbejdere i samme type stilling set i forhold til før indførelsen af Ny Løn. Reguleringsordningen Reguleringsordningen har eksisteret i mere end 20 år og har til formål at reducere forskellen i lønudviklingen mellem den offentlige og den private sektor. Hvis lønudviklingen i den private sektor er højere end i den kommunale sektor, vil lønstigningerne i kommunerne blive forøget. Omvendt vil lønstigningerne i kommunerne blive reduceret, hvis lønstigningerne har været lavere i den private sektor end i den kommunale sektor. Reguleringsordningen fungerer sådan, at 80% af forskellen i lønudviklingen mellem den kommunale og den private sektor reguleres i lønnen i den kommunale sektor. Reguleringen sker dog nødvendigvis med lidt tidsforsinkelse og udmøntningen fra ordningen sker 1. oktober hvert år. 3.2 Lønudviklingen i Århus Kommune i forhold til hele landet Figur 3.1 viser den akkumulerede stigning i gennemsnitslønningerne i Århus Kommune og hele landet (den kommunale sektor) samt stigningerne aftalt i KTO-forligene siden februar 2002 (indeksåret). I figuren er der som noget nyt set i forhold til tidligere års beskrivelser taget højde for inflationen ved at indregne forbrugerprisindekset (inkl. energi). Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Figur 3.1 afspejler dermed ændringer i de kommunalt ansattes købekraft. Figur 3.1 Akkumuleret lønstigning i Århus og hele landet korrigeret for inflation 125 Århus Hele landet KTO-forlig Indeks feb. 02 maj 02 aug. 02 nov. 02 feb. 03 maj 03 aug. 03 nov. 03 feb. 04 maj 04 aug. 04 nov. 04 feb. 05 maj 05 aug. 05 nov. 05 feb. 06 maj 06 aug. 06 nov. 06 feb07 maj07 aug07 nov07 feb08 maj08 aug08 nov08 feb09 maj09 aug09 nov09 Kvartal 17

18 Kapitel 3 - Lønudvikling Det er alene i figur 3.1 og i dette afsnit 3.2, at der er korrigeret for inflationen. I de øvrige afsnit er der derfor tale om den nominelle udvikling i lønnen. Figur 3.1 viser, at lønudviklingen i Århus Kommune i hovedparten af perioden har været næsten parallel med og en anelse lavere end lønudviklingen i den samlede kommunale sektor. Forskellen mellem lønudviklingen i Århus Kommune og den kommunale sektor er dog generelt stigende indtil november Herefter følges Århus Kommune og den kommunale sektor omtrentlig ad i resten af perioden. Fra august 2008 ligger lønudviklingen i Århus Kommune og hele landet på et lidt højere niveau end den aftalte lønudvikling i KTO-forliget frem til november Lønudviklingen i Århus Kommune følger næsten fuldstændig parallelt udviklingen for hele landet i perioden. I november 2009 ligger Århus Kommune på indeks 121. Dette svarer til en akkumuleret lønstigning på 21% over en otteårig periode. Den KTO-aftalte lønudvikling pr. november 2009 ligger på det lidt lavere indeks 118. I november 2009 er der 2,4% forskel mellem Århus Kommune og den KTO-aftalte lønudvikling. På grund af finanskrisen har der i 2009 været en meget begrænset lønstigning på det private arbejdsmarked. For at følge den private lønudvikling var der derfor udsigt til, at reguleringsordningen ville medføre, at de kommunalt ansatte skulle sættes ned i løn 1. oktober For at undgå dette, har de centrale forhandlingsparter i den offentlige sektor aftalt, at denne negative udvikling fra reguleringsordningen fordeles over både 2010 og 2011, således at ingen kommer til at opleve nominelle fald i lønnen. 3.3 Lønudviklingen i Århus Kommune fordelt på faggrupper og sammenlignet med den kommunale sektor Tabel 3.A viser lønudviklingen for udvalgte faggrupper i Århus Kommune og i hele den kommunale sektor fra november 2008 og til november Eftersom tabel 3.A kun har en enkelt tidsperiode med, betyder dette, at tallene i højere grad viser et øjebliksbillede set i forhold til en udvikling over længere tid, som i figur 3.1. Tallene bør derfor læses og tolkes med en vis forsigtighed. Det samme gør sig gældende i de øvrige tabeller med lønudvikling i det efterfølgende afsnit 3.4. Som allerede nævnt er ingen af tabellerne korrigeret for inflation, som figur 3.1 er det, hvorfor der er tale om nominelle ændringer. De udvalgte faggrupper er med i tabellen, fordi de udgør de største faggrupper i Århus Kommune. Faggrupperne er delt i ledere og ikke ledere, hvor en adskillelse herimellem er mulig. Faggrupperne udgør ca. 75% af alle ansatte inden for den kommunale sektor. For Århus Kommunes vedkommende udgør faggrupperne ca. 76% af alle ansatte. Der er taget udgangspunkt i samtlige ansattes gennemsnitsløn indenfor hver faggruppe. Det betyder, at lønudviklingen inden for faggrupperne påvirkes af generelle Tabel 3.A Lønudvikling fordelt på faggrupper november Nov Århus Kommunale sektor Udvalgte faggrupper % % Akademikere 4,4 4,1 Hjemmehjælpere og pæd.pers., døgninst. 7,0 6,9 Kontor- og IT-pers., basis 6,4 5,0 Kontor- og IT-pers., ledere 5,8 7,0 Lærere m.fl. i folkeskoler og specialundervisning, basis 6,3 5,0 Lærere m.fl. i folkeskoler og specialundervisning, ledere 5,1 4,6 Pædagogisk personale, daginst./ klub/skolefr., basis 5,9 5,9 Pædagogisk uddannede, ledere 3,5 5,6 Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 5,8 6,1 Social- og sundhedspersonale 7,4 6,4 Socialrådg./socialformidlere, basis 6,0 5,9 Socialrådg./socialformidlere, ledere 10,1 14,7 Spec. arb./fagl.gartnere/brolæggere 4,4 4,9 Syge- og sundhedsplejersker, basis 4,7 4,9 Syge- og sundhedspersonale, ledere 4,3 5,8 I alt - samtlige faggrupper 5,1 5,0 18

19 ændringer af løntrin og af udskiftninger i medarbejderstaben. Lønudviklingen for de enkelte faggrupper følger ikke præcist den overenskomstaftalte gennemsnitlige lønudvikling, der ville resultere i en lønudvikling på 5% i perioden november 2008 til november Det varierer mellem faggrupperne, hvorvidt lønudviklingen ligger over, under eller på niveau med den gennemsnitlige lønudvikling i Århus Kommune. For den kommunale sektor gælder det, at alle udvalgte faggrupper med undtagelse af akademikerne ligger over KTO-forliget i perioden. Ses der derimod på samtlige faggrupper, så ligger både Århus Kommune og den kommunale sektor på linje med den overenskomstmæssige gennemsnitlige lønudvikling på 5%. Lønudviklingen indenfor de fleste af faggrupperne i Århus Kommune ligger på niveau med den kommunale sektor i perioden november Skelnes der mellem ledere og basis, så har grupperne Kontor- og It-personale, ledere, Pædagogisk uddannede ledere, Socialrådg./socialformidlere, ledere og Syge- og sundhedspersonale, ledere en lavere lønudvikling i forhold til den kommunale sektor. Selvom gruppen af Socialrådg./socialformidlere, ledere godt nok har en lavere lønudvikling i Århus Kommune sammenlignet med den kommunale sektor, så har gruppen den højeste lønudvikling blandt samtlige ledere og basisgrupper i Århus Kommune. Forskellen i lønudviklingen mellem Århus Kommune og den kommunale sektor kan i høj grad skyldes forskellige udmøntningstidspunkter for Ny Løn, idet tabel 3.A kun afdækker udviklingen i et enkelt år. Udskiftning af personale kan ligeledes påvirke lønudviklingen. Udskiftes personale med høj anciennitet med personale med kortere anciennitet, vil lønudviklingen alt andet lige blive påvirket negativt. Ændringer i personalesammensætningen kan ligeledes påvirke lønudviklingen. Erstattes korterevarende uddannet personale med længerevarende uddannet personale, vil lønudviklingen alt andet lige blive påvirket positivt. Sidste år i samme tidsrum var lønudviklingen i Århus Kommune på 6,2%, mens den i den kommunale sektor var 5,8%. 3.4 Lønudviklingen i 6-byerne Tabel 3.B viser lønudviklingen fra november 2008 til november 2009 for udvalgte faggrupper i 6-byerne. De udvalgte faggrupper udgør tilsammen mellem 72% og 77% af de ansatte i de enkelte kommuner. 19 Tabel 3.B Lønudvikling for 6-byerne: fordelt på faggrupper november Nov Esbjerg Odense Randers Aalborg KBH Århus Udvalgte faggrupper % Akademikere 5,0 4,8 4,5 5,4 3,2 4,4 Hjemmehjælpere og pæd.pers., døgninst. 7,1 6,1 6,9 5,8 6,2 7,0 Kontor- og IT-pers., basis 4,4 5,5 3,4 5,5 5,8 6,4 Kontor- og IT-pers., ledere 7,0 7,0 5,6 8,3 8,7 5,8 Lærere m.fl. i folkeskoler og specialundervisning, basis 4,9 5,2 5,0 5,7 3,5 6,3 Lærere m.fl. i folkeskoler og specialundervisning, ledere 6,2 3,1 5,7 4,0 5,7 5,1 Pædagogisk personale, daginst./klub/skolefr., basis 6,8 5,5 6,0 6,9 5,3 5,9 Pædagogisk uddannede, ledere 4,0 5,8 6,0 5,1 5,1 3,5 Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter 8,6 5,5 5,3 6,4 8,0 5,8 Social- og sundhedspersonale 6,7 6,1 7,8 3,7 6,8 7,4 Socialrådg./socialformidlere, basis 6,5 4,9 5,7 6,4 5,5 6,0 Socialrådg./socialformidlere, ledere 9,5 11,7-1,0 14,5 19,7 10,1 Spec. arb./fagl.gartnere/ brolæggere 6 3,2 5,5 6,1 7,4 4,4 Syge- og sundhedsplejersker, basis 5,9 3,7 5,8,4 5,2 4,7 Syge- og sundhedspersonale, ledere 5,8 4,9 5,9 7,8 6,2 4,3 I alt - samtlige faggrupper 5,2 4,5 5, 5,1 5,2 5,1 I perioden november 2008 til november 2009 er lønudviklingen for samtlige faggrupper lavest i Odense Kommune med 4,5%, mens Esbjerg, Randers og Københavns kommuner med alle 5,2% i stigning ligger højest i lønudvikling for samtlige faggrupper. I den foregående periode november 2007 til november 2008 var det Århus Kommune, der havde den højeste lønudvikling på 6,2%, mens Odense Kommune også i 2008 havde den laveste på dengang 5,3%. Lønudviklingen varierer mellem faggrupperne inden for den enkelte kommune, og indenfor de enkelte faggrupper er der også forskel på lønudviklingen på tværs af kommunerne.