Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen

Transkript

1

2

3 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Resultater af Projektcenter Sønderjyllands socialfondsprojekt i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner

4 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Peter R. Frederiksen, CABI. November Publikationen Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen kan downloades på hjemmesiden Rapporten er finansieret af Projektcenter Sønderjylland, der er støttet af Den Europæiske Socialfond, Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudvalgene og de Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner. Copyright 2010 CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI. Forsidefoto og layout: CABI ISBN: (elektronisk) CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Århus C Telefon: Fax: cabi@cabiweb.dk CABI CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engagement. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, udvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og fortællinger.

5 Forord Denne rapport er slutevalueringen af Projektcenter Sønderjyllands projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen et kompetenceudviklingsprojekt. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond og Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudvalgene i de deltagende kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa og deres Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Rapporten er udarbejdet af CABI Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats. Konsulent Peter R. Frederiksen fra CABI har fungeret som ekstern evaluator for projektet og har udarbejdet såvel midtvejsrapporten som slutrapporten. Peter er cand.mag. i Kommunikation og HD(A) og har evalueret mere end 25 socialfondsprojekter inden for en række temaer, herunder sygefraværs- og kompetenceudviklingsprojekter inden for den kommunale sektor. Peter har tidligere arbejdet syv år i en privat konsulentvirksomhed med fokus på EU-projekter og har siden primo 2009 arbejdet som evalueringsfaglig konsulent hos CABI. Han har i denne evaluering samarbejdet med CABI s temaleder for sygefravær og fastholdelse, konsulent Camilla Høholt Smidt. Formålet med evalueringen er at opsamle og formidle erfaringer og resultater af projektet, at give konkrete anvisninger på implementering af forløbets videre- og nyudviklende aktiviteter og at evaluere samarbejdet og processen i projektet. Det primære fokus i denne slutrapport er evalueringen af projektets aktiviteter og vurderingen af målindfrielsen i forhold til projektbeskrivelsen. Evalueringen er baseret på en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, som er gennemført løbende hen over det sidste halvandet år. Deltagerne har udfyldt et evalueringsskema efter hvert arrangement, og der er gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse med henblik på at undersøge dels indfrielsen af projektets mål og dels kommunernes og virksomhedernes holdning til deltagerbetaling på kurserne. Der er endvidere afviklet kvalitative gruppeinterview, telefoninterview og personlige interview med et stort udsnit af projektets interessenter. Endelig har projektsekretariatet videreformidlet pressemeddelelser, artikler, værktøjer, statusrapporter, kursusbeskrivelser og anden relevant statistik og information til evaluator. En stor tak skal lyde til de personer, der har bidraget til evalueringen. CABI, november 2010

6 Indhold 1 SAMMENFATNING RESUMÉ KONKLUSION ANBEFALINGER TIL DE SØNDERJYSKE KOMMUNER EVALUERINGENS METODE OG AKTIVITETER BAGGRUND OG TEMATISK FOKUS FOR PROJEKTET SYGEFRAVÆR EN STOR UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSERNE OG SAMFUNDET TIDLIG AKTIV INDSATS MOD SYGEFRAVÆR SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN PROJEKTETS FORMÅL OG ORGANISERING PROJEKTETS FORMÅL OG METODER MÅLGRUPPER OG SAMARBEJDSPARTNERE PROJEKTCENTER SØNDERJYLLAND, STYREGRUPPE OG TEKNIKERGRUPPE FINANSIERINGEN AF PROJEKTET PROJEKTETS AKTIVITETER NETVÆRKSMØDER BESKRIVELSE OG EVALUERING AF PROJEKTETS ARRANGEMENTER BENCHMARKINGANALYSER VÆRKTØJER OM SYGEFRAVÆR OG SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN FORMIDLING OG OMTALE OM PROJEKTET PROJEKTETS RESULTATER PROJEKTETS SAMFUNDS- OG BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE EFFEKTER STOR TILFREDSHED MED PROJEKTETS ARRANGEMENTER MÅLGRUPPERNES UDBYTTE AF PROJEKTET SAMARBEJDET PÅ TVÆRS I PROJEKTET EVALUERING AF PROJEKTCENTER SØNDERJYLLANDS FUNKTION PROJEKTETS SAMARBEJDE MED GREEN NETWORKS DELPROJEKT FORANKRINGEN DER UDEBLEV HVEM SKAL NU BETALE? INDFRIELSE AF PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLBARE MÅL LITTERATURLISTE BILAG BILAG 1: STATISTIK OM DELTAGERNE I PROJEKTET BILAG 2: SPØRGESKEMA TIL VIRKSOMHEDER OG KOMMUNALE AFDELINGER... 78

7 Sammenfatning 1 Sammenfatning En æra er ved at være forbi. Projektcenter Sønderjylland må dreje nøglen om ved indgangen til 2011, hvor det seneste socialfondsprojekt afsluttes. Projektcentret har siden 2004 været frontkæmper i indsatsen for at få sygefravær og forebyggelse sat på dagsordenen i kommuner, faglige organisationer og virksomheder i Sønderjylland. Projektcenter Sønderjyllands historie går tilbage til 1998, hvor det blev etableret og dengang fik navnet Beskæftigelsespagt Sønderjylland. Centret hjalp sønderjyske aktører med at søge penge hjem fra forskellige EU-fonde og danske fonde og puljer. I alt lykkes det at hjælpe 21 projekter til at få støtte i perioden fra , og 1750 ledige og 2600 ansatte deltog i forløbene. I medvirkede Projektcenter Sønderjylland i udviklingen af ni beskæftigelsesfremmende projekter med i alt ca deltagere. I 2003 besluttede Projektcenter Sønderjyllands styregruppe at gennemføre en kursændring og satse på færre, men større tematiserede projekter, samtidig med at centret skulle tilføres en koordinerende og udførende funktion i de igangsatte projekter. Det første større projekt handlede om nedbringelse af sygefraværet på de sønderjyske arbejdspladser. Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner deltog som partnere i projektet, der blev udviklet og gennemført fra Det efterfølgende og sidste projekt i Projektcenter Sønderjyllands regi nærmer sig sin afslutning. Projektet handler også om sygefravær, men har fået tilføjet dimensionen sundhedsfremme på de sønderjyske arbejdspladser. Denne rapport er den afsluttende evaluering af Projektcenter Sønderjyllands sidste projekt. 1.1 Resumé Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen et kompetenceudviklingsprojekt er gennemført fra Projektcenter Sønderjylland har arbejdet på at skabe bedre rammer for faglig udvikling, øget dialog og samarbejde på tværs af aktørerne i det sønderjyske. Målgrupperne er private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser, faglige organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner. Formålet med projektet er at mindske sygefraværet, øge fastholdelsen af medarbejderne, fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og fremme sunde arbejdspladser. Der er et enormt behov for indsatser på området, for mennesker melder sig dagligt syge fra arbejdspladsen, hvilket alene i løn og udgifter til sygedagpenge koster samfundet 37 milliarder kroner om året. Finansieringen af projektet er kommet fra Den Europæiske Socialfond med kr., Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) med kr. samt Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuners arbejdsmarkedsudvalg med kr. og kommunernes Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) med kr. Den samlede finansiering til projektet er på kr. Projektets opstart blev væsentligt forsinket og betegnes af flere interessenter som kaotisk, fordi finansieringsgrundlaget ikke var helt afklaret mellem Socialfonden og de medfinansierende kommuner. Opstarten blev yderligere besværet af, at Sønderborg Kommune meldte fra i sidste øjeblik, så Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner måtte fordele udgifterne mellem sig. Side 1

8 Evaluering af Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Projektet har været organiseret med et sekretariat med fire ansatte hos Projektcenter Sønderjylland. Centret har fået sparring og støtte fra en styregruppe bestående af blandt andet repræsentanter for de lokale faglige organisationer og kommunernes arbejdsmarkedsudvalg og LBR. Desuden har der har været nedsat en teknikergruppe med udviklingskonsulenter og ledere fra sygedagpengeafdelinger i de tre kommuner, som blandt andet har hjulpet med at udtænke kursusaktiviteter og værktøjer i projektet. Der er i projektperioden afholdt mere end 100 kurser, temamøder og arrangementer i tværkommunale og tværfaglige netværk, og Projektcentret har desuden udarbejdet værktøjer og guides til de virksomheder og kommuner, som ønsker inspiration til indsatsen. 1.2 Konklusion Evaluator konkluderer, at projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen har været en succes. Der er gennemført en lang række værdifulde kompetenceudviklingsaktiviteter for aktører i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner, som samlet set har øget fokus på indsatsen i forhold til sygefravær og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Samtidig kan det konstateres, at Projektcenter Sønderjylland må lukke ved indgangen til 2011, hvor projektet afsluttes. Årsagen er primært, at de sønderjyske kommuner ikke har økonomi til at finansiere fortsættelsen i den form, som Projektcentret har lagt op til. Modsat har kommunerne heller ikke råd til ikke at have en funktion, som blandt andet kan arrangere kompetenceudvikling og netværksmøder på tværs af kommuner og fagområder. Mere herom i evaluators anbefalinger i næste afsnit. Med Projektcenter Sønderjyllands lukning mister sønderjyske virksomheder og kommuner et godt efteruddannelsestilbud. Tilbagemeldingerne på arrangementerne er, at der har været høj kvalitet i kurser og temamøder, gode oplægsholdere, spændende emner, inspirerende debatter og generelt fine kursussteder. De vigtigste resultater og effekter af projektet er: Overordnede resultater af Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Andel Andel afdelinger i virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter helt sikkert har medvirket til at mindske sygefraværet på arbejdspladsen Andel afdelinger i virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter helt sikkert har medvirket til at øge fastholdelsen af medarbejderne Andel virksomheder og kommunale afdelinger, der siger, at projektets aktiviteter helt sikkert har medvirket til at fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet Andel deltagere, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med projektets arrangementer (mål: 80 %) I Projektcenter Sønderjyllands tidligere socialfondsprojekt om sygefravær fra lå denne tilfredshedsprocent på (der har i høj grad været en positiv udvikling): 9,1 % 12,3 % 15,5 % 93,9 % 84,2 % Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med oplægsholderne 94,7 % Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med lokaler og forplejning 93,3 % Side 2

9 Sammenfatning Overordnede resultater af projektet (fortsat) Andel Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet af arrangementerne i forhold til deres forventninger 87,7 % Andel, som generelt har været tilfredse eller meget tilfredse med brugbare input 91 % Ændring i antal sygedagpengeforløb fra i Aabenraa Kommune -4,9 % Ændring i antal sygedagpengeforløb fra i Tønder Kommune -1,0 % Ændring i antal sygedagpengeforløb fra i Haderslev Kommune 6,6 % Ændring i antal personer på sygedagpenge fra i Aabenraa Kommune -11,5 % Ændring i antal personer på sygedagpenge fra i Tønder Kommune -14,3 % Ændring i antal personer på sygedagpenge fra i Haderslev Kommune 5,0 % Antal 1 Antal projektdeltagere fra virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og faglige org Antal afdelinger i offentlige og private virksomheder samt kommunale afdelinger med i projektet 288 Figur 1.1. Overordnede resultater af puljen Det er et flot resultat, at 9,1 % af de næsten 300 deltagende afdelinger fra virksomheder og kommunale afdelinger mener, at projektet helt sikkert har været med til at mindske sygefraværet på arbejdspladsen. Den tårnhøje tilfredshed på 93,9 % er også værd at fremhæve. Projektet har klædt medarbejderne i virksomheder, kommuner, a-kasser og faglige organisationer bedre på til udfordringerne med sygefravær og sundhedsfremme samt de virksomhedsopgaver, lov om sygedagpenge nu pålægger virksomhederne. Deltagernes viden om sygefravær og sundhed er blevet udbygget i takt med, at de har været på kursus, temamøde eller deltaget i et netværksarrangement og anvendt de udarbejdede værktøjer. Sekretariatet i Projektcenter Sønderjylland har gjort en stor indsats og roses fra alle sider for rollen i forbindelse med at planlægge, gennemføre og følge op på arrangementerne. Der har desværre været udskiftninger i sekretariatet, hvilket har påvirket kontinuiteten i forløbet. Desuden har projektlederen i samarbejde med projektkoordinatorerne ikke formået at udtænke en holdbar plan for, hvordan Projektcenter Sønderjylland kunne blive finansieret efter projektet. Der er sket beklagelige fodfejl i forbindelse med udarbejdelsen af forskellige forankringsplaner, til trods for at både styregruppe og teknikergruppe har været involveret til sparring. Noget af succesen skyldes formentlig, at det har været gratis at deltage i arrangementerne. Det har fået rigtigt mange til at tilmelde sig, og evalueringerne af arrangementerne har sikkert også i nogen grad været påvirket af gratiselementet. Det meste af succesen skal dog 1 Tal for antal deltagere og virksomheder er leveret af Projektcenter Sønderjylland på baggrund af tilmeldingslisterne til arrangementerne. I forhold til antal virksomheder, har Projektcentret optalt antal afdelinger i virksomheder og ikke antal CVR-numre. I kommunerne er det også antallet af afdelinger, der er optalt Side 3

10 Evaluering af Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen tilskrives de gode arrangementer, som blev gennemført på et vigtigt tidspunkt, nemlig i forbindelse med den nye handlingsplan og lovgivning på sygedagpengeområdet, som stiller øgede krav til indsatsen hos projektets målgrupper. Hvis Projektcenter Sønderjylland skulle have fortsat sit virke med afsæt i EU-midler fra 2011 og frem, ville det kræve en stor grad af nytænkning. Projektcentret har modtaget EU-støtte fra til to projekter, som har haft store lighedspunkter. I starten var der meget udvikling og kun lidt drift. I det sidste halve år af forløbet har der været mere drift og afvikling end nyudvikling og innovation, og det støtter Socialfonden og kommunernes LBR ikke. Modsat åbner der sig nogle muligheder, hvis det er muligt at få finansieret indsatsen uden om EU-støtte, da det så blandt andet er tilladt at foretage implementering ude i virksomhederne og gennemføre deciderede lovgivningskurser. 1.3 Anbefalinger til de sønderjyske kommuner I lyset af Projektcenter Sønderjyllands lukning har evaluator valgt at formulere et sæt anbefalinger til de sønderjyske kommuner, for der er et behov for en fortsat indsats på tværs af kommunerne og fagområderne i Sønderjylland. Anbefalingerne er uddybet løbende gennem rapporten. 1. Økonomisk støtte til en uafhængig tværkommunal koordinator Evaluator anbefaler, at Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner bliver enige om at ansætte en fælles tovholder eller koordinator til at stå for at planlægge arrangementer og skaffe kontakter til underviserne. Det kan enten være arbejdsmarkedsudvalgene eller LBR eller begge parter der finansierer udgifterne til den tværkommunale koordinator. Både repræsentanter for kommuner og virksomheder nævner, at det skal være nogen udefra, som skal stå for koordineringen af arrangementer på tværs, altså ikke en person, som dels har projektet at sidde med og dels har andre arbejdsopgaver i en kommune. Det skal ikke være venstrehåndsarbejde, og personen skal virkelig brænde for arbejdet. Det er bedst, hvis indsatsen forankres i et uafhængigt center. Det kan få titlen Projektcenter Syddanmark, og flere end de fire sønderjyske kommuner kan inviteres med ind i varmen. Det kan koste hver kommune kr. om året, som går til koordinatorens løn og udgifter til afholdelse af arrangementer og aflønning af oplægsholdere. For den pris skal kommunens ansatte frit kunne deltage i arrangementerne som hidtil, og kommunens virksomheder, læger, a-kasser og faglige organisationer inviteres også med. Hvis flere kommuner ønsker at deltage, ændres prisen ikke. Indsatsen bliver blot større. På baggrund af undersøgelserne i evalueringen, anbefaler evaluator, at koordinatorens opgaver bliver: Tilrettelægge arrangementer med eksterne oplægsholdere om relevante emner, især jura og lovgivning er relevante emner Selv gennemføre arrangementer Udarbejde notater om relevante emner til politikere, arbejdsmarkedsudvalg og LBR Tovholder for netværkene i kommunerne og fælles netværksmøder (f.eks. 5 timer pr. måned pr. kommune) Søge relevante fonde og puljer samt småopgaver/projekter i kommunerne Side 4

11 Sammenfatning Hvis der ansættes flere en én: Gennemføre projekter i praksis og foretage implementering ude i virksomhederne. Den kommende tværkommunale koordinator bør besidde evnerne til at tale ind til de politiske niveauer og få chefernes opmærksomhed. Det kræver en vedholdende person med politisk tæft. 2. Igangsæt indsatsen nu, så værdifuld viden ikke går tabt Evaluator anbefaler, at de sønderjyske kommuner hurtigst muligt bliver enige og får etableret den tværkommunale koordinatorfunktion. Ellers er der risiko for, at de mange kontakter til ildsjæle hos virksomheder og læger fra dette projekt tabes. Det gælder om at holde gryden i kog. Evaluator anbefaler i den forbindelse de tre medvirkende kommuner at sikre sig rettighederne til databasen med kontaktpersoner hos de offentlige og private virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektet. Det bør undersøges, om det er muligt i forhold til persondataloven. Så starter man ikke forfra, når depechen samles op efter Projektcenter Sønderjylland. 3. Bredt tematisk fokus for indsatsen Den kommende tværkommunale indsats bør have et udvidet fokus i forhold til Projektcenter Sønderjyllands projekt om sygefravær og sundhed. Udover disse to temaer kan kommunerne overveje at bede den tværkommunale koordinator fokusere på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Det kan også overvejes, om fokus kan bredes endnu mere ud, så f.eks. ledelsesemner kan komme på dagsordenen, som flere virksomheder udtrykker ønske om. 4. Tilrettelæggelse af indsatsen for de forskellige målgrupper Kurserne for lægerne og nogle virksomheder, a-kasser og faglige organisationer bør placeres efter arbejdstid. Kurserne for kommuner, andre virksomheder, a-kasser og faglige organisationer bør placeres inden for arbejdstiden. Der bør gennemføres både korte kurser á 2-3 timer og dagskurser, da emner og målgrupper kræver forløb af forskellig varighed. Endelig anbefales det, at kursusstederne fortsat varierer, da det inspirerer. For eksempel kan arrangementerne holdes hos virksomhederne eller kommunerne. 5. Undgå så vidt muligt deltagermedfinansiering Hvis det er muligt, bør kommunerne finansiere hele indsatsen og undgå deltagermedfinansiering. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan en abonnementsordning afprøves. Det er ikke hensigtsmæssigt at tage betaling pr. arrangement. Så skal det i hvert fald kun være 350 kr. for et heldagsarrangement, for det vil 21 % af deltagerne helt sikkert og 53 % måske betale. Bliver prisen meget højere end det, vil opbakningen til arrangementet aftage. Det viser evaluators undersøgelse med virksomhederne og de kommunale afdelinger fra oktober Side 5

12

13 Evalueringens metode og aktiviteter 2 Evalueringens metode og aktiviteter Metoden til denne evaluering er summativ. Det er en resultatmåling, der baseres på et kombineret kvantitativt og kvalitativt metodegrundlag. Undersøgelserne i det samlede evalueringsforløb er baseret på: 1. Interviewundersøgelser med: a. Formænd for LBR Haderslev og LBR Aabenraa, medlemmer af LBR Tønder, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Haderslev Kommune, formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune (medlemmer af styregruppen) b. Jobcenterchefer fra Tønder og Aabenraa Kommuner og (i august 2009) en konstitueret jobcenterchef fra Haderslev Kommune c. Ledere af sygedagpengeafdelinger i Aabenraa, Haderslev og Tønder d. Projektleder og koordinatorer fra Projektcenter Sønderjylland e. Tidligere projektledere i Projektcenter Sønderjylland, der nu er afdelingsleder i Aabenraa Kommune og afdelingsleder i Arbejdsmarkedsservice i Haderslev Kommune samt i øvrigt medlemmer af projektets teknikergruppe f. 11 ledere og medarbejdere fra private og offentlige virksomheder g. Otte repræsentanter for kommunale sagsbehandlere og jobkonsulenter h. Seks repræsentanter for faglige organisationer og a-kasser i. En overlæge fra Odense Universitetshospital, praktiserende læge i Tønder, praktiserende læge fra Toftlund samt lægekonsulent i Aabenraa og Tønder j. Kontorchefen for Beskæftigelsesregion Syddanmark k. Tre undervisere i projektet l. Projektlederen og en koordinator for Green Network, som er Projektcenter Sønderjyllands søsterprojekt m. To eksperter på sygefraværsområdet (en af dem har også undervist) 2. Spørgeskemaundersøgelser: a. Evalueringsskema til deltagerne i alle projektets kursusaktiviteter. Antal respondenter: ud af i alt Svarprocent: 85 % b. Webbaseret evalueringsskema med 10 spørgsmål til private og offentlige virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektets kursusaktiviteter (se bilag 2). Antal respondenter (kun ét svar pr. virksomhed/afdeling): i. 78 ud af i alt 147 i spørgeskemaet i sep Svarprocent: 47 % ii. 114 ud af i alt 205 i spørgeskemaet i oktober Svarprocent: 55,6 % c. Statistik fra deltagerstartskemaer i Socialfondens obligatoriske system 3. Desk research af modtaget materiale fra projektet: a. Fakta og fagbeskrivelser af projektets aktiviteter, herunder mødereferater b. Projektets kommunikations- og informationsstrategi c. Projektets forankringsnotater d. Projektets benchmarkingundersøgelser e. Projektbeskrivelse i bevilget socialfondsansøgning f. Økonomiske statusrapporter g. Artikler og pressemeddelelser om projektet. Side 7

14 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Der er både anvendt enkeltinterview og fokusgruppeinterview. Interviewmetoden har til formål at frembringe konkrete oplevelser og hændelsesforløb fra projektet. Metodisk har der været tale om semistrukturerede dybdeinterviews med en på forhånd udarbejdet spørgeguide. Hvor enkeltinterview med fordel kan anvendes ved personfølsomme og faktuelt detaljerede emner, er fordelen ved fokusgruppeinterview at styrke det innovative element, når flere personer tænker og agerer på samme tid. Dermed kan situationen frembringe erkendelser, som måske ikke fremkommer via enkeltinterview. Karakteristisk for fokusgruppeinterviewet som dataindsamlingsmetode er, at der er tale om en produktion af viden, der er afhængig af selve interaktionen i gruppen, og som derfor er vanskelig at opnå gennem andre kvalitative og kvantitative metoder. Desuden er fokusgruppeinterviewet en ressourcebesparende metode, hvor man hurtigere end i enkeltinterviews kan få flere menneskers holdninger og erfaringer indsamlet. Et enkelt af gruppeinterviewene i denne evaluering burde have været gennemført som enkeltinterview, da det berørte personfølsomme emner. Af ressourcemæssige årsager måtte det gennemføres i gruppen. Det overordnede formål med de kvantitative undersøgelser i evalueringen har været at få deltagernes syn på indfrielsen af projektets målsætninger og en vurdering af, om de vil betale for at deltage i kursusarrangementer i fremtiden. Metodisk må et spørgeskema hverken være ledende eller ladet med positive eller negative udtryk. Spørgsmålene skal være klart og præcist formuleret og tilpasses målgruppens sprogbrug, hvor det er muligt. Se spørgeskemaet i bilag 2. Evalueringsskemaerne har høj reliabilitet, og svarprocenterne er tilfredsstillende. En mindre fejlkilde er, at respondenterne ved, at sekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland ser besvarelserne på kursusevalueringsskemaerne, inden de sendes til evaluator. Indsamlingen burde være foregået anonymt i en kuvert til evaluator. Dette er dog foretaget af praktiske årsager, så Projektcentret ikke skulle vente til evalueringsrapporten, før de kunne se forbedringsforslagene fra deltagerne. Derudover har a-kasserne ikke udfyldt et spørgeskema, da formålet med inddragelse af dem ikke har været at sænke sygefraværet i a-kasserne. De er inddraget for bl.a. at understøtte opkvalificeringen af kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning. De har således ikke været meget i kontakt med virksomheder og kommunale afdelinger, som havde til formål at sænke sygefraværet og øge sundheden. A-kasserne er, ligesom de øvrige målgrupper, inddraget i de kvalitative undersøgelser samt i kursusevalueringsskemaerne. Hvad angår undersøgelsernes validitet, vurderer evaluator, at spørgeskemaet måler det, der er hensigten. Spørgsmålene er præcist defineret og giver evaluator mulighed for at evaluere resultaterne af aktiviteterne og vurdere indfrielsen af målene med projektet. Det er ikke til fulde lykkes at tilrettelægge evalueringen, så det har været muligt at måle, om projektets kompetenceudviklingsaktiviteter har mindsket sygefraværet og øget arbejdsfastholdelsen hos de virksomheder og kommuner, der har deltaget. Der har ikke været ressourcer til reel effektevaluering, og det kræver desuden både gode argumenter og en del ressourcer hos deltagerne, hvis de skulle måle sygefraværsprocenter i deres organisationer for projektet, og dette skulle sammenlignes med en kontrolgruppe. Og man vil ikke kunne fast- Side 8

15 Evalueringens metode og aktiviteter slå, om en stigning eller et fald i sygefraværsprocenten skyldes deltagelsen i projektet eller andre forhold. Til gengæld har evalueringen målt deltagernes oplevelse af, om deres virksomhed har øget fastholdelsen af de medarbejdere, der har et højt sygefravær. De er blandt andet blevet spurgt, om projektet har haft en direkte effekt på sygefraværet i deres virksomheder, og om det har inspireret til at iværksætte sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende processer i virksomheden. Det er efter evaluators vurdering den bedste metode til at vurdere effekten i dette tilfælde. Hver virksomhed/kommunale afdeling måtte kun afgive én besvarelse i denne måling, så det har været muligt at konkludere relativt på besvarelserne. Dog er der en fejlkilde i, at ni virksomheder/afdelinger har modtaget to invitationer til at besvare spørgeskemaet. Da undersøgelsen er anonym, kan vi ikke se, om begge repræsentanter for de ni har besvaret. Dette er efter evaluators vurdering ikke en stor fejlkilde, da undersøgelsen involverer mere end 200 virksomheder/afdelinger. Side 9

16

17 Baggrund og tematisk fokus for projektet 3 Baggrund og tematisk fokus for projektet Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen er to beslægtede temaer. Sygefraværstemaet fokuserer på fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen, og sundhedstemaet handler om forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet. Danmark har en udfordring med sygefraværet. Det kan betale sig at gøre en indsats for at få det nedbragt. Hvis man tilmed sætter ind med sundhedsfremme, kan indsatsen blive forebyggende, i stedet for at samfundet først reagerer, når den syge først møder op på kommunen og beder om sygedagpenge. 3.1 Sygefravær en stor udfordring for arbejdspladserne og samfundet Det koster årligt samfundet 37 milliarder kroner i udgifter til løn og sygedagpenge, når mennesker svarende til 5 % af arbejdsstyrken hver dag melder sig syge og bliver hjemme fra arbejde. Og hvert år er danskere langtidssygemeldt i mere end fire uger. 2 Der kan frigives mange ressourcer og spares mange omkostninger, hvis sygefraværet kan nedbringes. Set over en længere periode er statistikkerne foruroligende. Antallet af danskere, der har forladt deres job for at gå på sygedagpenge, er steget med 50 % fra I perioden fra voksede antallet af sygedagpengemodtagere på landsbasis med knap en sjettedel. Den gennemsnitlige længde af et sygedagpengeforløb er vokset fra ni til over ti uger, og antallet af personer, der får sygedagpenge i over et år, er vokset med over en tredjedel. Kurven med antal sygedagpengeforløb er siden knækket og er faldet fra i 2007 til fuldtidspersoner i Det er stadig markant flere i forhold til 2004, hvor der var fuldtidspersoner i sygedagpengeforløb. 4 Statistikkerne fortæller os desuden, at næsten hver femte, der har været syg i over et år, ender på førtidspension, så det kan betale sig at gøre noget for at forebygge og forsøge at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdspladsen i den grad, det er muligt. 5 Regeringen vil skære op til 20 % af sygefraværet inden 2015, og allerede inden for en kort årrække menes regeringens handlingsplan fra 2008 i direkte effekt at reducere sygefraværet med ca personer hvoraf langt de fleste vil være personer på sygedagpenge. 6 Det er et ambitiøst mål, når man blandt andet tager i betragtning, at der i de kommende år er store årgange, der vil gå på efterløn eller pension. Det vil nemlig formentlig øge presset på arbejdsmarkedet og ikke mindst inden for kommunale områder som social- og sundhedsområdet, folkeskolen samt dag- og døgninstitutionsområdet. I landets jobcentre er situationen også presset, fordi man i øget grad skal arbejde med at få de udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet, og samtidig får pålagt flere og flere opgaver fra staten. Det kan være medvirkende til, at der inden for den kommunale sektor er et markant større sygefravær i forhold til den statslige og private sektor. Fraværet er dog faldet fra 2007 til 2008 inden for alle sektorer. 2 Beskæftigelsesministeriet (2010) 3 AKF (2009) 4 Morgenavisen Jyllands-Posten (2010) 5 Beskæftigelsesministeriet (2009) 6 Regeringen (2008) Side 11

18 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Gennemsnitligt sygefravær for den statslige, kommunale og private sektor i 2007 og 2008 (antal dage) 8,6 7,9 Den statslige sektor 13,3 12,9 Den kommunale sektor 8,2 7,6 Den private sektor Figur 3.1. Gns. sygefravær i sektorer i 2007 og 2008, kilde: DST 2009 Ansatte i kommuner og regioner havde i 2008 et sygefravær på 12,9 dage i gennemsnit om året. Det er markant mere end de statsligt ansatte, som var syge i 7,9 dage, mens privatansatte i snit havde 7,6 sygedage i De vigtigste midler mod sygefravær er dels en tidlig aktiv indsats og dels en holdningsændring hos de ansatte. Flere steder er der skabt en kultur, der fordrer højt sygefravær i stedet for højt nærvær og rummelighed omkring at være arbejdsaktiv på trods af lettere gener. Undersøgelser viser, at en fortsat kontakt til arbejdspladsen er med til at sikre, at de sygemeldte kommer hurtigt tilbage i job efter en sygemelding. Faktisk er det kun hver tredje, der har haft sygedagpenge som hovedindtægt i løbet af et år, som kommer tilbage til normal beskæftigelse. Det viser en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, der også afslører, at man med bare tre ugers sygefravær har 15 % risiko for ikke at være i beskæftigelse året efter. Hvis man har været syg i syv uger, er risikoen for udstødelse 25 % Tidlig aktiv indsats mod sygefravær Regeringen lancerede i juni 2008 handlingsplanen Sygefravær en fælles udfordring med 30 initiativer mod sygefravær. Handlingsplanen fokuserer på fire områder: 8 Sygefravær skal forebygges Tidlig indsats skal fremmes Syge skal være aktive under sygemeldingen Der skal arbejdes for, at sundheds- og beskæftigelsesindsatsen spiller bedre sammen I efteråret og vinteren trådte en ny lovgivning i kraft på sygefraværsområdet, der stiller krav om en tidligere aktivering af sygemeldte. 9 Et udpluk af den nye lov: Arbejdsgiveren skal senest i den fjerde sygeuge afholde sygesamtale med den sygemeldte medarbejder. Arbejdsgiveren kan desuden sammen med den sygemeldte medarbejder udfylde del 1 af en mulighedserklæring Den sygemeldte medarbejders egen læge udfylder del 2 af mulighedserklæringen 7 EPN (2010b) 8 Regeringen (2008) 9 Beskæftigelsesministeriet (2009) Side 12

19 Baggrund og tematisk fokus for projektet Både virksomheder og læger skal fremover sætte fokus på, hvad medarbejderen kan frem for det, vedkommende ikke kan A-kasserne skal fremover holde sygesamtaler med de sygemeldte ledige senest i den fjerde sygeuge Jobcentrenes refusionsmuligheder fokuserer på relevante og arbejdspladsbetinget aktive tilbud, der fører den sygemeldte tættere på en genoptagelse af arbejdet Regeringens handlingsplan for sygefraværsområdet konstaterer, at syge, der er aktive, lettere vender tilbage til arbejdet. Når man kommer delvist tilbage i job eller har kontakt med arbejdsgiveren, får man en højere grad af varig fastholdelse på arbejdsmarkedet samt færre gentilmeldinger til sygedagpenge. Den nye lov om sygefravær deler vandene blandt eksperterne. Læge og afdelingsleder ved Statens Serum Institut og forfatter til bogen Respektfuld Ledelse, Heller Bossen Konradsen, ser de lovpligtige sygesamtaler senest i fjerde sygeuge som et udtryk for omsorg for den sygemeldte kollega. Hun har selv været nede med stress, og for hende er det vigtigt med god dialog med chefen. Samme synspunkt har tidligere professor i psykologisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, men han bifalder ikke regeringens måde at forcere dialogen på. 10 Loven møder modstand hos danskerne generelt. En undersøgelse foretaget af Epinion for Dansk Erhverv i oktober 2010 viser, at hver tredje ikke synes, det er rimeligt, at chefen ringer for at høre, hvordan det går. Og næsten to tredjedele mener ikke, det er i orden, at chefen ringer for at diskutere omfordelingen af akutte arbejdsopgaver under sygdom. Under halvdelen af danskerne synes endvidere, det er i orden, at chefen ringer for at spørge til, hvor længe medarbejderen regner med at være syg og for at drøfte en handlingsplan for tilbagevenden til arbejdet som er et krav med den nye lov Sundhedsfremme på arbejdspladsen Det psykisk betingede sygefravær er steget kraftigt de senere år. I dag skyldes hver fjerde sygemelding en psykisk lidelse, hvoraf stress og depression er de langt hyppigste. 12 Årligt bliver danskere så stressramte, at de må indlægges på hospitalet på grund af det og følgesygdommene i kølvandet. 13 Forskellige sundhedstiltag og trivselsfremme på arbejdspladsen er med til at forebygge både det psykisk og fysisk betingede sygefravær, fordi det motiverer medarbejderne til at gøre en indsats på arbejdspladsen. Det viser blandt andet en undersøgelse, som er foretaget af PFA Pension for Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor mere end 80 % af respondenterne fortæller, at trivselsfremmende tilbud forebygger deres sygefravær. 10 Kristeligt Dagblad (2010a) 11 Dansk Erhverv (2010) og Erhvervsbladet (2010b) 12 Erhvervsbladet.dk (2010a) 13 Information (2010) Side 13

20 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Figur 3.2. Jyllands-Posten og PFA Pension, JP , s Sund kost på arbejdspladsen, rygestopkurser eller motion og sundhedsaktiviteter betalt af arbejdsgiveren er en af måderne at bearbejde sygefraværsprocenten på, da for eksempel overvægtige og rygere procentuelt har mere sygefravær end normalvægtige og ikke-rygere. Et sundt liv mindsker sygemeldingerne fra arbejdet og øger samtidig den enkeltes velvære. Deltidssygemeldinger, mulighedserklæringer, aktivering af fleksjobbere og løntilskud til førtidspensionister, sygesamtaler og dagpengerefusionstakster er blot nogle af terminologierne, som arbejdsmarkedets aktører skal have ind under huden i disse år. Regeringen ønsker, at både kommuner, virksomheder, læger, a-kasser og faglige organisationer skal have mere viden om sygefravær og flere værktøjer til forebyggelse heraf. Det mål er Projektcenter Sønderjylland med til at indfri med projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen et kompetenceudviklingsprojekt, som nu afsluttes med denne evalueringsrapport. Side 14

21 Projektets formål og organisering 4 Projektets formål og organisering 4.1 Projektets formål og metoder Projektets formål er at gennemføre kompetenceudvikling og netværksdannelse for projektets målgrupper med henblik på at mindske sygefraværet, øge fastholdelsen af medarbejderne, fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet og fremme sunde arbejdspladser. Metoderne i projektet er for det første at gennemføre en indsats for at synliggøre en række metoder og værktøjer til nedbringelse af sygefravær og sundhedsfremme lokalt og regionalt i Syddanmark. Offentlige og private virksomheder opkvalificeres og understøttes i implementeringen af metoder til håndtering af sygefravær og sundhedsfremme. Kommunernes indsats for arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet opkvalificeres og udvikles. Det samme gør faglige organisationer og a-kassers arbejde med sygemeldte. Sidst men ikke mindst, skal projektet opkvalificere og fremme en tværfaglig koordineret indsats på tværs af aktørerne. Samarbejdet sker på tværs af de tre kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa, og aktørerne er også forskellige parter, der sammen skal medvirke til at mobilisere kræfterne på tværs, så sygefraværet kan mindskes og sundheden øges. Projektet har følgende måltal for hele perioden fra : Minimum 250 offentlige og private virksomheder deltager i de igangsatte aktiviteter Af de 250 virksomheder er minimum 50 nye virksomheder, dvs. virksomheder der ikke tidligere har deltaget i Projektcentrets aktiviteter Minimum 750 deltagere fordelt på 500 personer deltager i Projektcentrets virksomhedsrettede aktiviteter, heraf er minimum 300 ledere eller mellemledere Minimum 750 deltagere fordelt på 300 personer deltager i Projektcentrets aktiviteter for kommuner, faglige organisationer, a-kasser og læger Minimum 80 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de tilbud, de har deltaget i Samarbejdet mellem kommuner og læger opleves af begge parter som forbedret som følge af de igangsatte aktiviteter. Side 15

22 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 4.2 Målgrupper og samarbejdspartnere Projektet har en bred primær målgruppe. Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Virksomheder Læger Kommuner Faglige organisationer Andre arbejdsmarkedsaktører A-kasser Figur 4.1. Projektets målgrupper Projektets målgrupper er: 1. Private og offentlige virksomheder, for eksempel ledere, mellemledere, HRmedarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner 2. Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner (som myndighed), herunder især sagsbehandlere og jobkonsulenter 3. Læger (overlæger, praktiserende læger, lægekonsulenter m.fl.) 4. A-kasser 5. Faglige organisationer og andre arbejdsmarkedsaktører. Jobcentre, a-kasser og faglige organisationer har deltaget i et netværk i hver af de tre kommuner, hvor sygefravær og sundhed har været drøftet på tværs. Enkelte gange har de tre netværk været slået sammen til et fælles netværk. De hidtil gennemførte kursusaktiviteter har inddraget målgrupperne i dette omfang: Type kursus 39% 34% 18% 6% 4% Privat/offentlig Netværk Kommunal Kommunal og læge Læge Figur 4.2. Fordeling af projektets aktiviteter (n=101) Side 16

23 Projektets formål og organisering Projektets sekundære målgrupper omfatter pressen (indirekte, da den er bindeled til andre målgrupper), politikere, Det Regionale Beskæftigelsesråd (RBR), de Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og erhvervsforeninger. Af dem er det primært politikerne og LBR, der er inddraget i projektet som medlemmer af styregruppen. Politikerne fra arbejdsmarkedsudvalgene og LBR i de tre kommuner støtter desuden projektet økonomisk. Derudover har Projektcenter Sønderjylland samarbejdet med netværksvirksomheden Green Network fra Vejle på et overordnet niveau omkring koordinering af indsatsen og sparring om foredragsholdere og værktøjer m.v. Deltagerne i projektets kursusaktiviteter og arrangementer har primært været bosiddende i de tre partnerkommuner. Dog har der også været deltagere fra virksomheder og kommuner uden for dette samarbejde. 4.3 Projektcenter Sønderjylland, styregruppe og teknikergruppe Projektsekretariatet fra Projektcenter Sønderjylland Projektsekretariatet har varetaget den daglige ledelse og administration af projektet. Navn Stilling Arbejdsbeskrivelse Karen Bjerregaard Pedersen Kristina Stuhr Jørgensen Christian Métais Nikolaj Stage Jensen Annie Bente Hjorth Hanne Pedersen Projektleder (1/ til 1/8-2010) Projektkoordinator (1/ til 15/1-2010) Projektkoordinator (1/ til 1/8-2010) Projektleder (1/ til 1/5 2008) Administrativ medarbejder (1/ til slut) Projektansvarlig (1/ til slut) Overordnet ansvarlig for projektets ledelse (37 t.). Beslutningstager for projektets økonomi og udvikling. Tovholder til det politiske niveau, styregruppen og teknikergruppen. Tovholder for netværket i Tønder Kommune. (Den overordnede ansvarlige er direktøren for Arbejdsmarkedsudvalget i Aabenraa Kommune) Taktisk koordinator og formidler (32 t.). Koordinering af projektets deltagere, aktiviteter, værktøjer og administration. Har analyseopgaver som benchmarking og sender nyhedsbreve ud. Tovholder for netværket i Aabenraa Kommune. På barsel fra 15/ / Taktisk koordinator (37 t.). Koordinering af projektets deltagere, aktiviteter. Ansvarlig for opdatering af projektets hjemmeside cssa.dk. Tovholder for netværket i Haderslev Kommune indtil august 2010 Projektleder i den første tid (37 t.) Ansvarlig for projektets opstart. Administrativ ressource, der har varetaget håndtering af tilmeldinger og registrering af deltagere, økonomi, budget og koordinering Projektkoordinator fra 1/ til 1/ Ansvarlig for den daglige ledelse af projektet fra 1/ til afslutningen af forløbet (37 t.). Koordinering, gennemførelse af arrangementer, tovholder for netværk, udarbejdelse af værktøj, hjemmeside, kvalitetssikring, nyhedsbrev etc. Figur 4.3. Projektsekretariatet fra Projektcenter Sønderjylland Side 17

24 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Der har været flere udskiftninger blandt de ansatte i Projektcenter Sønderjylland i projektperioden. Nikolaj Stage Jensen var tilknyttet i starten af 2008, men fik nyt job 1/ Han har sidenhen været tilknyttet projektets teknikergruppe, som er beskrevet nedenfor. Projektleder Karen Bjerregaard startede i august 2008, og hun fandt nyt job i sommeren Christian Métais og Kristina Stuhr Jørgensen blev ansat 1/ Christian fandt også nyt job medio Kristina har været på barsel i det meste af Som ny projektansvarlig blev Hanne Pedersen tilknyttet til at få projektet styret i mål og afsluttet. Der har det sidste halve år af projektet kun været to ansatte tilknyttet projektet, nemlig Hanne Pedersen og administrativ medarbejder Annie Bente Hjorth. Annie har været tilknyttet projektet gennem det meste af projektperioden, fra 1/ til slut, hvilket har været vigtigt for sammenhængskraften Styregruppe og teknikergruppe Projektets styregruppe har været sammensat af formændene for arbejdsmarkedsudvalgene og formænd og medlemmer af de Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner. Navn Organisation Jan Toft Jensen (formand styregruppen) Per Birkelund Finn Lykkeskov Formand for Aabenraa Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune Formand for Haderslev Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Haderslev Connie Andersen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Tønder Kommune, LO Jan Thomsen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Kommune, LO Line Meldgaard Carsten Dinesen Andersen Det Lokale Beskæftigelsesråd i Aabenraa Kommune, DA. Fra virksomheden Meldgaard Formand for Tønder Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg og formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Tønder Figur 4.4. Styregruppen Helle B. Nielsen, A-kasseleder i FOA Sønderjylland, FOA Sønderborg og LO, stoppede som formand for styregruppen i sommeren Der har været afholdt i alt 11 styregruppemøder i løbet af projektet. Det sidste blev gennemført den 18. marts Det har ikke været muligt og måske heller ikke nødvendigt for Projektcenter Sønderjylland at samle styregruppen efter beslutningen om, at centret skulle lukke pr. 1. januar I stedet har projektet i den afsluttende fase orienteret styregruppen i et internt nyhedsbrev. Side 18

25 Projektets formål og organisering Projektets teknikergruppe har følgende medlemmer: Navn Organisation Birgit Juul Sloth Leder af sygedagpengeafdelingen, Jobcenter Haderslev Heidi Andersen Teamleder, Sygedagpenge, Tønder Kommune Elsebeth H. Troelsgaard Udviklingskonsulent, Arbejdsmarkedsservice, Haderslev Kommune (tidligere projektleder hos Projektcenter Sønderjylland) Jesper Stockmar Arbejdsmarkedskoordinator, Haderslev Kommune Bente Ingemansen Konstitueret leder af sygedagpengeafdeling, Haderslev Kommune Nikolaj Stage Jensen Afdelingsleder for Jobbutik og Virksomhedsservice i Jobcenter Aabenraa (tidl. projektleder hos Projektcenter Sønderjylland) Figur 4.5. Teknikergruppen Teknikergruppen blev etableret i efteråret 2008 og har løbende haft møder frem til sommeren Som navnet antyder, er det teknikken, gruppen har beskæftiget sig med, dvs. det taktiske arbejde, mens styregruppen varetager de strategiske beslutninger. Den daglige drift af styregruppen og teknikergruppen varetages af projektsekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland, der også deltager i møderne. Det fremgår af de gennemførte interview i evalueringen, at teknikergruppen har været et godt initiativ, der har leveret brugbare input til Projektcentrets planlægning af arrangementer og værktøjer. Det er vigtigt, at fagpersoner fra alle tre kommuner inddrages i planlægningen af projektet. Side 19

26 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 4.4 Finansieringen af projektet Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen er finansieret af Den Europæiske Socialfond, Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) samt arbejdsmarkedsudvalgene i de deltagende kommuner Haderslev, Tønder og Aabenraa og deres Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Finansiering af projektet Bevillingsgiver I alt LBR Haderslev LBR Tønder LBR Aabenraa I alt fra de tre kommuners LBR AU 14 Haderslev AU Tønder AU Aabenraa I alt fra de tre kommuners AU Velfærdsministeriet til Haderslev Velfærdsministeriet til Tønder Velfærdsministeriet til Aabenraa I alt fra Velfærdsministeriet Den Europæiske Socialfond I alt finansiering Figur 4.6. Bevillingsgivere til projektet I alt er projektet finansieret af kr. fra de tre LBR, kr. fra arbejdsmarkedsudvalgene i de tre kommuner, kr. fra Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) og kr. fra Socialfonden. I alt er projektet finansieret med kr. over de tre år. 14 AU = Arbejdsmarkedsudvalget Side 20

27 Projektets formål og organisering Finansieringen er fordelt på følgende overordnede budgetposter (de fire største poster): Budget for projektet de største poster Jan feb Mar feb Mar Feb I alt Løn Løn til administration Formidling/markedsføring Konsulentydelser, honorar, kørsel Forplejning til arrangementer Figur 4.7. De største budgetposter Lønbudgettet er ikke kommet fuldt ud i anvendelse, da to af projektets ansatte fik nyt job et halvt år før projektafslutningen i forbindelse med den manglende forankring, og projektet kom sent i gang ved opstarten. Se den afsluttende statusrapport fra projektet for det præcise billede af de faktiske udgifter. Udgifterne til løn er medvirkende til, at Projektcentret ikke eksisterer efter Forankringsplanerne, som Projektcentret har udarbejdet, tager udgangspunkt i lignende lønbudgetter, og det har kommunerne ikke råd til at finansiere. Læs mere i afsnit 6.7 og 6.8. Side 21

28

29 Projektets aktiviteter 5 Projektets aktiviteter Dette kapitel beskriver og evaluerer projektets aktiviteter, som i store træk omfatter: 1. Netværksmøder mellem jobcentermedarbejdere og faglige organisationer 2. Heldagskurser og halvdags temamøder for alle projektets målgrupper 3. Benchmarkinganalyser 4. Værktøjer/pjecer om projektets temaer 5. Formidling om arrangementerne. Projektcenter Sønderjylland har udarbejdet et halvårligt arrangementskatalog, som er sendt ud til det store netværk af interessenter blandt private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og faglige organisationer. Kataloget har indeholdt et stort udbud af interessante og spændende arrangementer. Figur 5.1. Arrangementskatalog efterår 2010 Generelt har der været stor tilslutning til de gennemførte arrangementer. 5.1 Netværksmøder Projektcenter Sønderjylland har været sekretariat for en netværksgruppe i hver af de tre deltagende kommuner og fælles netværksmøder for de tre kommuner. Netværkene består af medarbejdere fra kommunen og a-kasser/faglige organisationer, som mødes en eller to gange hvert halve år om et fagligt oplæg eller emne, som bliver behandlet og debatteret. Formålet med netværkene har været at: 1. Understøtte erfaringsudvekslingen mellem de deltagende parter 2. Skabe rum for gensidig opkvalificering mellem de deltagende parter 3. Udbygge og evt. formalisere samarbejdet mellem de deltagende parter 4. Udvikle en mere ensartet praksis Evaluator vurderer, at dette formål er indfriet med projektet. Det er lykkes at få fokus på metoder, der kan nedbringe sygefravær og fremme sundheden på tværs mellem kommuner Side 23

30 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen og faglige organisationer. Det har været en udfordring for projektet at få læger og enkelte faglige organisationer til at deltage i netværksmøderne især i slutningen af projektet hvilket er en skam, da både de deltagende kommuner og faglige organisationer/a-kasser evaluerer møderne som både gode og vigtige. Netværksmøderne er gode, fordi man får god dialog på kryds og tværs af organisationerne. Vi har haft gode diskussioner. Formand for lokal afdeling af fagforening/a-kasse og LBR-medlem. September 2010 Netværksarrangementerne har for mig været en mulighed for at få et bedre samarbejde med de faglige organisationer og sørge for, at mine sagsbehandlere også kender dem. Leder af sygedagpengeafdeling. August 2009 Det er en barriere for projektet, at de faglige organisationer og a-kasserne ikke har været så deltagende i de sidste måneder af projektet, som det også fremgår af de efterfølgende evalueringer af arrangementerne. Netværkene har endnu ikke endeligt afgjort deres skæbne efter projektet, men der er en risiko for, at ingen af dem fortsætter, når Projektcentret ikke længere er der til at lave dagsordener og indkalde til møder. Både Projektcentret og deltagerne i netværkene håber, at netværksmøderne kan forankres, men det kræver, at der udnævnes en tovholder til hvert af netværkene. Evaluator anbefaler, at kommunerne finder 5 timer om måneden, som øremærkes til en medarbejder, der brænder for netværkene. Personen kan være samme person som den koordinator, kommunerne anbefales at entrere med. Side 24

31 Projektets aktiviteter 5.2 Beskrivelse og evaluering af projektets arrangementer I det følgende beskrives og evalueres de gennemførte aktiviteter i projektets sidste halvdel. Aktiviteterne fra april 2008 til august 2009 er beskrevet og evalueret i midtvejsevalueringen, som kan hentes på CABIs hjemmeside her: Dato Beskrivelse af aktivitet Evaluering af aktiviteten PCS nr.: 52 Sundhedsambassadøruddannelse - Del 3 Sted: Vojens Hotel Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Den tredje og sidste kursusdag om sundhedsfremme på arbejdspladsen. Undervisningen står Type2Dialog for. Kursisterne får den nyeste viden om, hvordan man omsætter den til praksis. Forebyggelse og KRAM-faktorer er to af emnerne, og deltagerne får redskaber og materialer med hjem. 50% 50% 0% 0% 0% (n=20) Kommentarer fra deltagerne: Tre gode dage. Rigtigt gode input fra øvrige kursister. Emnerne blev kun arbejdet med overfladisk God veksling mellem oplæg og gruppearbejde, sjove indlæg Kunne ønske mere om stress og alkohol Mangler at blive klædt på til at tackle stress, alkohol og rygeproblemer PCS nr.: 38 Varighedsprognoser ved psykiske diagnoser Sted: Hotel Norden Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Temamødet giver bud på, hvordan man håndterer sager med psykiske diagnoser på varighedsprognosen i sygedagpengesager, så de sygemeldte ikke ender med et længere sygefravær end nødvendigt. Følgende temaer er i fokus: Introduktion til feltet, de mest almindelige psykiske lidelser, stress og sygdomsrisiko, behandlingsmuligheder og forebyggelse, i gang igen efter en sygemelding samt debat og cases. Oplægsholder er Janne Hertz, cand. psych. og indehaver af Kognitiv Terapi Center i Århus. 57% 36% 0% (n=28) Kunne sagtens have brugt en hel dag til emnet. Dygtig, vidende og inspirerende underviser Knap så relevant: Beskrivelse af de psykiske sygdomme Mere om, hvordan vi kan hjælpe borgeren tilbage i job 7% 0% Side 25

32 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: Netværksmøde Aabenraa Gigtlidelser Sted: FOA Rødekro Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Temaet er gigtlidelser. Overlæge Johnny Raun fra Gigthospitalet Gråsten er oplægsholder. Han fortæller om, hvilke lidelser patienterne kommer med, og hvilke behandlingsformer der tilbydes. 54% 46% 0% 0% 0% (n=14) Godt indlæg. Han var god og kontant, og vi fik værktøjer Forstod ikke alle de latinske udtryk oversættelse tak PCS nr.: 58 Den gode sygefraværssamtale Sted: SI-Centeret Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Arrangementet sætter fokus på selve samtalesituationen, da sygefraværssamtalen kan være en af de svære samtaler. Kursets formål er at klæde deltagerne på til at gennemføre de lovpligtige samtaler. Kurset giver deltagerne konkrete og anvendelige værktøjer, metoder til at strukturere og styre samtalerne, omhandler succeser og faldgruber om samtalen, udvikler deltagernes evne til at lytte og tale og udfordrer deltagerne til at bruge samtalen. Oplægsholder er Birgitte Jepsen, psykolog, professionel coach, forfatter samt direktør i firmaet Axept. 63% 33% 3% 0% 0% (n=30) Stor ros til Birgitte Jepsen. Hun forstår virkelig at få budskabet ud og få skabt en forståelse. Super godt Et af de bedste kurser, I har afholdt ( ) Tiden fløj bare af sted Flere konkrete eksempler ønskes, mere metodik, flere rollespil PCS nr.: 65 Regeringens handlingsplan i praksis Sted: SI-Centeret Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Temamødet omhandler regeringens handlingsplan for sygefravær Sygefravær en fælles udfordring. Mødet tager fat på de dele af handlingsplanen, som har betydning for ledere og HRansvarlige i private og offentlige virksomheder, og der fokuseres på både den praksis og de lovmæssige tiltag, som man skal tage stilling til. Oplægsholder er temaleder for sygefravær i CABI, Camilla Høholt Smith. 52% 42% 3% 3% (n=33) Foredragsholder gik direkte til sagen og havde svar på alle spørgsmål God dialog med hele forsamlingen. Godt at høre andre virksomheders erfaring/problematikker Virker meget uoverskueligt, også efter kurset Mange gode ideer fra andre firmaer 0% Side 26

33 Projektets aktiviteter PCS nr.: PCS nr.: PCS nr.: 68 Hvorfor er det så svært at lukke en sygedagpengesag? Sted: Hotel Norden Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Temamødet tager fat på beskrivelsen af de forskellige persontyper og de egenskaber og præferencer, der får indflydelse på sagsbehandlerens beslutninger, reaktioner og adfærd. Oplægsholder er Hanne Museth, som har egen virksomhed, der tilbyder rådgivning, arbejdspladsanalyser, supervision og kurser om temaer relateret til psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøkonference - Hvordan skaber man de gode forandringer? Sted: FDE Padborg Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: På konferencen er der fokus på, hvordan man kan arbejde med forandringer i arbejdsmiljøet. Cand. psych. Karina M. Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indleder med at fortælle om forandringer i arbejdsmiljøet, og hun suppleres af to virksomheder, Danish Crown og Gentofte Kommune, der giver praksiseksempler. Den svære besked Samtaler, hvor der er noget på spil! Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Deltagerne trænes i kommunikation ved vanskelige samtaler, herunder konfliktteori, konfliktoptrapning, grundantagelser og menneskesyn, principperne i samtalen, personlig konfliktstil, aktuelle cases, forsvarsmekanismer, magtforhold og roller samt cases fra deltagernes hverdag. Oplægsholder er Lærke Gitz-Johannsen, der har en baggrund som skuespiller og er uddannet proceskonsulent og coach. 22% 74% (n=23) Rigtigt godt at få vendt sin egen personlighed, og hvad rolle det spiller i sagsbehandlingen Oplægsholder burde kende sygedagpengeloven Super lokaler, gode oplægsholdere Programmet manglede at blive gennemgået Især indlæg fra Gentofte Kommune var spændende For mange pauser og dårligt timet program 4% 0% 0% 38% 48% 14% 0% 0% 38% 38% 24% 0% 0% (n=29) (n=21) Inspirerende oplæg velstruktureret Kompetent oplægsholder, der formidler budskabet, så det giver anledning til refleksion Oplæg til kursus stemmer ikke helt overens med indholdet Flere praktiske eksempler fra hverdagen ikke så meget teori Side 27

34 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: 61 Mulighedserklæringer Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Læger og kommunal Beskrivelse: Der sættes fokus på problematikkerne omkring anvendelsen af mulighedserklæringen og friattesten. Jurist Anita Klindt fra Klindt Consult holder oplæg og igangsætter debat. 46% 35% 15% Note fra evalueringsskemaerne: 16 % af deltagerne var mindre tilfredse eller utilfredse med oplægsholderen og indfrielsen af deres forventninger til arrangementet. (n=27) God dialog mellem læger og lovgivning. Samme oplæg for arbejdsgiverne anbefales Meget langt tilløb, til vi kom til det konkrete 4% 0% PCS nr.: 55 Ny energi, trivsel og arbejdsglæde Sted: Damende Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Kursusdag om trivsel og arbejdsglæde set fra forskellige vinkler: Det anerkendende arbejdsmiljø, positiv psykologi, hvordan man kan gøre sin indflydelse gældende, hvordan man skaber mere arbejdsglæde, livsstil og energi samt motivation. Oplægsholder er Ann Pia Jakobsen fra Ann Pia Coach & Consulting. 50% 50% 0% 0% 0% Suverænt foredrag God energi! Tidsrammen blev rigtigt godt udnyttet (n=16) PCS nr.: 62 Fra stress til trivsel i den offentlige sektor Sted: ECCO Center Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Temamødet tager udgangspunkt i de offentlige institutioner, som er foranderlige og ofte travle arbejdspladser. Oplægsholder Stig Erichsen, konsulent ved rejseholdet i Videnscenter for Arbejdsmiljø, fortæller om, hvordan man kan forstå stress og trivsel, og hvordan man kan arbejde med at nedbringe stress og skabe trivsel på arbejdspladsen. Desuden sættes fokus på, hvem der har ansvar for forebyggelsesdelen, afhjælpning og at sætte processerne i gang og følge dem til dørs omkring stres og trivsel. 27% 71% 2% 0% 0% (n=56) Et rigtigt godt kursus, nye input positivt syn og energi igen Fin kombination mellem oplæg og arbejde i grupper Der må gerne være flere praktiske oplevelser fra de personer, der har haft stress på arbejdspladsen Alt gik lidt for hurtigt, kurset kunne sagtens have været 1-2 timer længere Side 28

35 Projektets aktiviteter PCS nr.: PCS nr.: 74 Networking for Sundhedsambassadører Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Dette arrangement er afholdt for de personer, der har deltaget i sundhedsambassadøruddannelsens del 1-3. Type2dialog har fulgt op på, hvad deltagerne har sat i gang i deres organisationer og har sat fokus på, hvordan processen bedst holdes i gang på den lange bane. 10. Netværksmøde Tønder Sted: Jobcenter Tønder Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Temamødet handler om kommunikationsformer, der fremmer borgerens afsøgning af muligheder frem for at fastholde fokus på begrænsninger. Oplægsholderen er konsulent Anette Hansen fra CABI, som også kommer ind på mulighedserklæringens betydning og anvendelse samt samtaleredskaber og værktøjer, der kan hjælpe til med at afdække mulighederne, når borgeren er sygemeldt, men ikke uarbejdsdygtig. 60% 33% 7% 0% 0% (n=30) Inspirerende at høre andres gode oplevelser og spændende at være sammen på tværs af faggrupper Der bør være et arrangement for sundhedsambassadører hvert halve år fra nu. En erfa-gruppe nødvendigt Mere tid. Kurset var for kort. Nåede kun at høre hinanden 11% 67% 22% 0% 0% (n=9) PCS nr.: 75 Coachende kommunikation i sygefraværssamtaler Sted: Hotel Norden Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Coaching kan anvendes til at finde den enkeltes styrker og muligheder samt om at motivere den enkelte til at tage initiativ og finde mod til at træde ind i processer på arbejdspladsen efter en længere sygeperiode. Coaching i sygesamtalen adskiller sig i teknikker og modeller fra den almindelige samtale ved, at lederen fungerer som en slags sparringspartner, hvor lederens fornemste opgave er at få den sygemeldte til selv at definere og formulere muligheder/løsninger, alternative udveje og konkrete mål. Underviser er Birgitte Jepsen, psykolog og professionel coach og direktør for Axept. 78% 22% 0% 0% 0% (n=18) Utroligt inspirerende. Der er meget at reflektere over efterfølgende. Der skal arbejdes og øves i det. Supergod underviser Gerne mere om de enkelte muligheder i coachende tilgange Spændende og inspirerende kursus. Lyst til at lære mere Rigtigt mange gode eksempler. Fri tid til at træne teorien Dårlig belysning og akustik Ville gerne have haft mere om stress ifm. sygefraværssamtaler Side 29

36 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: PCS nr.: 69 Misbrug på arbejdspladsen fra rus til misbrug! Sted: Fjeldstrup Kro Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Temamødet fokuserer på den danske alkoholkultur, og op hvordan man kan undgå, at forbrug bliver til misbrug. Der er konkrete cases og råd om, hvordan man kan spotte eventuelle misbrugere på arbejdspladsen. Oplægsholder er Birthe Klünder fra Aabenraa Misbrugscenter, som har en psykoterapeutisk uddannelse og bl.a. har været misbrugsbehandler. 11. Netværksmøde Aabenraa Sted: Folkehjem, Aabenraa Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Arrangementet handler om Beskæftigelsesankenævnets Praksisundersøgelse 2009 Fleksjob. Fuldmægtig Jette Thinggaard og Eva B. Andresen, fra Beskæftigelsesankenævnet er oplægsholdere. De har begge været med til at lave praksisundersøgelsen. På mødet gennemgår de betingelserne for, at der kan ske visitation til fleksjob og nogle af de generelle problemstillinger, der er på spil i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. 47% 47% 7% 0% 0% (n=15) Foredragsholder var interessant, inspirerende og levende Rigtigt vigtigt arrangement. Burde være et krav til alle virksomheder at deltage i sådan et kursus Kunne have været mere specifikt omkring arbejdspladsens problematikker Mere tid nødvendigt, super interessant 32% 60% 8% 0% 0% (n=25) Synd, at a-kasserne ikke var til stede A-kasserne manglede meget. Deres input er nødvendigt for at tale om fremtidigt samarbejde med jobcentrene PCS nr.: 59 Etniske smerter Sted: Aarøsund Badehotel Målgruppe: Læger Beskrivelse: Oplægsholderen Amneh Hawwa, speciallæge i almen medicin, gynækologi, sexolog og par- og familieterapeut, fortæller om indvandrere og flygtninges generelt dårlige sundhedstilstand end etnisk danskere. Derudover har denne gruppe sværere ved at gøre sig forståelig over for det danske sundhedsvæsen. Hun opstiller en række forklaringsmodeller og fortæller om behandlingstilgange, problemer, graviditet, tabu og myter. 50% 29% 14% (n=14) Livlig, inspirerende fortælling Knap så relevant: Patriarkalsk opfattelse Jeg vidste nok for meget om det inden. Ikke så meget nyt 7% 0% Side 30

37 Projektets aktiviteter PCS nr.: Netværksmøde Haderslev Sted: Dansk Metal Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Arbejdstilsynet fortæller om deres opgaver, hvordan de udfører dem og om, hvordan kontakten og samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne fungerer. Arbejdstilsynet fortæller desuden om deres indsats over for sygemeldte. 0% 67% 25% 8% 0% (n=12) Ærgerligt, at de faglige organisationer ikke møder Skuffende, at der ikke var noget fra de faglige organisationer Indholdet var relevant PCS nr.: PCS nr.: 66 Udviklingstendenser på sygedagpengeområdet en værktøjskasse Sted: FDE Padborg Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Todelt arrangement. Første del er målrettet sygedagpengesagsbehandlere, jobkonsulenter og sagsbehandlere fra a-kasser og faglige organisationer. Fokus er på regeringens handlingsplan på sygefraværsområdet. Oplægsholder på førstedel er Jens Finkelstein, der er selvstændig konsulent med speciale i beskæftigelsesindsatsen og den arbejdsmarkedsrettede sociale indsats. Anden del henvender sig til jobkonsulenterne i de tre projektkommuner og varetages af Projektcenter Sønderjylland, der har udarbejdet en værktøjskasse til jobkonsulenterne. De usynlige sygdomme Sted: Bjerremark Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Arrangementet omhandler håndteringen af borgere med psykiske lidelser. Deltagerne drøfter centrale spørgsmål om forventninger til psykisk syge borgere, hvad man risikerer, om der findes advarselstegn, hvilke former for behandling der virker etc. Oplægsholder er Janne Hertz, der er arbejds- og klinisk psykolog og indehaver af Kognitivt Terapicenter i Århus, og Anette Skriver, som er klinisk psykolog. 50% 46% 0% (n=28) Formiddagen var en gentagelse fra et tidligere arrangement. Eftermiddagen var virkelig god Havde ikke forventet en gennemgang af lovgivningen, men mere udviklingstendenser samt værktøjskasse med mere praksiseksempler Overskrift og indhold i programmet passer ikke sammen 90% 10% (n=21) Oplæg 2 var meget inspirerende og gav en forståelse i arbejdet med vores borgere. Oplæg 1 var relevant, men velkendt Mange informative input. Brug for mere tid til dialog 4% 0% 0% 0% 0% Side 31

38 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: Netværksmøde Haderslev Sted: Restaurant Franco Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Der stilles store krav om effektivitet på alle niveauer i både private og offentlige organisationer. Såvel ledere som medarbejdere oplever et stadigt stigende stressniveau. Samtidig ønsker de mere trivsel, arbejdsglæde og overskud. Workshoppen vil på en involverende og underholdende måde byde på inspiration og svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om, hvad stress og trivsel er, hvordan dette håndteres og udnyttes, hvilke teknikker man kan bruge, og hvilke symptomer man skal være opmærksom på. Oplægsholderen er Birgitte Jepsen, psykolog, professionel coach, forfatter, samt direktør i Axept. 86% 14% 0% 0% 0% Super underviser, som formåede at alle var med og i gang Man går hjem med masser af ny energi Gerne et lignende arrangement en gang om året (n=22) PCS nr.: 78 Psykiatri for ikke-psykiatere når sagsbehandling af personer med psykiske lidelser kan være en udfordring Sted: Folkehjem Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Oplægsholderen Jesper Karle, dr.med. og speciallæge i psykiatri fra Privatpsykiatrisk Privatklinik, giver en introduktion til psykiatriske diagnoser, symptomer og årsager samt konkrete råd til, hvordan forskellige psykiatriske symptomer identificeres og tolkes. 65% 35% 0% 0% 0% (n=20) Et meget lærerigt arrangement Underviser er meget dygtig og havde en meget positiv og forstående måde at bringe sine synspunkter på PCS nr.: Netværksmøde Tønder Sted: Jobcenter Tønder Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Statsforvaltningen i Syddanmark har lavet en praksisundersøgelse af fleksjobordningen. Eva B. Andresen og Jette Thinggard fra Statsforvaltningen har været med til at udarbejde undersøgelsen, og de orienterer om undersøgelsens nye opdagelser, hovedstrømninger og konklusioner. Der lægges særlig vægt på at informere om betingelserne for, at en borger kan visiteres til fleksjob. Derudover kommer oplægsholderne ind på nogle af de generelle problemstillinger, der gjorde sig gældende i de kommuner, der deltog i undersøgelsen. 5% 70% 25% 0% 0% (n=20) Rart med nogle eks. på skrift, som man kan bruge i sit arbejde Flere gode historier frem for, hvordan det ikke skal være Dårlig lyd Side 32

39 Projektets aktiviteter PCS nr.: Netværksmøde Aabenraa Sted: 3F Aabenraa Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Netværksmødet handler om den nye sygedagpengelovgivning, og hvordan det gensidige samarbejde mellem jobcentre og a- kasser optimeres til gavn for den ledige, der nu ud over ledigheden også er sygemeldt. Oplægget sætter fokus på udfordringer og muligheder med den nye lovgivning. Oplægsholder er konsulent Camilla Høholt Smith fra CABI. 91% 9% 0% 0% 0% (n=11) og PCS nr.: PCS nr.: 79 Vold og truende adfærd, nej tak Sted: ECCO Center Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Oplægsholder Michael Jensen, der er uddannet linjeofficer, psykoterapeut og professionel coach, giver en definition på, hvad vold, truende adfærd og konflikter er. Deltagerne får, med udgangspunkt i deres dagligdag, mulighed for at høre om egen og andres oplevelser med vold og truende adfærd. Det metodiske værktøj konflikttrappen anvendes som analyseredskab, og deltagerne beskæftiger sig med det nonverbale og verbale sprog. Den nye matchmodel Sted: SI-Centeret Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: På kurset tager cand. jur. Anita Klindt fra Klindt Consult udgangspunkt i fire arbejdsområder, der berøres, når den nye matchmodel udrulles i praksis: Baggrunden for, formålet med, og anvendelsen af de nye matchkategorier. Herunder hvem, der er omfattet af de forskellige kategorier Gennemgang af gældende regler, der er omfattet af matchkategoriseringen Hvilken betydning har matchkategoriseringen i forhold til samarbejdet på tværs af jobcentrene Gennemgang af understøttende IT-redskaber til brug ved matchkategoriseringen, i forhold til hvilke redskaber, der bevares, og hvilke der udgår. 62% 38% 0% 0% 0% (n=21) Jeg har fået mange gode redskaber til konfliktløsning, som jeg vil bruge i min hverdag. Både over for klienter og kollegaer Alle blev inddraget på en god måde Det var godt og spændende. Super med fysisk aktivitet Dejlig afveksling mellem teori og det praktiske 57% 41% 3% 0% 0% (n=74) Rigtig god og kompetent oplægsholder Der var meget om kontanthjælp og for lidt om dagpenge Yderst godt og relevant kursus Side 33

40 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: 91 Stresskursus for ledere i den offentlige sektor Sted: Bjerremark Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Kurset giver offentlige ledere en række kommunikationsredskaber, som man som leder har gavn af i stressindsatsen i forhold til formidling, at finde ressourcer blandt medarbejderne, at konkretisere behovene, sætte dialog i gang, få mere viden om stress, indsigt i egen stresstilstand, redskaber til forebyggelse og håndtering af stress etc. Oplægsholder er Birgitte Jepsen, psykolog, professionel coach, forfatter samt direktør i Axept. 71% 29% 0% 0% 0% (n=24) Meget livlig underviser, kommer med gode eksempler fra dagligdagen Akustikken i lokalet var ikke god Birgitte er inspirerende og har god kontakt med deltagerne En bred gruppe af offentlige ledere, der virkelig fik noget ud af det PCS nr.: 89 Sundhedsfremme og bundlinje Sted: Hotel Norden Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Arrangement om sundhedsfremme på arbejdspladsen om det kan betale sig. Oplægsholder cand. oecon ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen giver en kritisk vurdering af undersøgelser, der handler om de økonomiske effekter af virksomhedernes sundhedsordninger. Efterfølgende fortæller Eva Sole Jepsen fra Type2Dialog om, hvordan man konkret arbejder med KRAM faktorer på arbejdspladsen. Note fra evalueringsskemaer: 14 % er mindre tilfredse eller utilfredse med, at de ikke fik opfyldt forventningerne til kurset, og det ikke gav brugbare input til arbejdet. 16% 55% 24% Vi var rundt om mange ting, fra flere sider Gode muligheder for diskussion Den første del var lidt tung Generelt overfladisk og plancher fra 92! 3% 3% Type2Dialog skal ikke sælge sundhedsformer i dette forum Forventning om ny viden, men intet nyt (n=38) Side 34

41 Projektets aktiviteter PCS nr.: PCS nr.: PCS nr.: 82 Sundhedscoaching og den motiverende samtale Sted: SI-Centeret Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Mødet er et fagligt netværksmøde for de 30 uddannede sundhedsambassadører. Deltagerne får kendskab til en metode, der kan anvendes systematisk til at skabe forandringsmuligheder hos mennesker, der ønsker en livsstilsforandring. Deltagerne arbejder med spørgeteknikker og øvelser, så den enkelte sundhedsambassadør er i stand til at gå hjem og tage de første skridt i arbejdet med denne samtaleform. Oplægsholder er Eva Sole Jepsen, sundhedskonsulent ved Type2Dialog. Motivation og diskrepans Sted: Hotel Norden Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: I mange sager med sygemeldte eller ledige borgere, er der ikke sammenfald mellem borgerens egen opfattelse af evnen til at arbejde eller deltage i aktivering og den lægelige dokumentation i sagen. I mange år har disse situationer gået under betegnelsen diskrepanserne. Kurset beskæftiger sig med rammerne og indsatsen i disse diskrepanssager. Ud fra dette gives en forståelse af begrebet motivation. Oplægsholderne er Susanne Wiederquist, som er jurist, konsulent og underviser, og Birgitte Wärn Christiansen, der er uddannet cand. mag i dansk og psykologi og indehaver af Wärn kompetenceudvikling med speciale i kommunikation og psykisk arbejdsmiljø. 14. Netværksmøde Haderslev Sted: TIB Vojens Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Med udgangspunkt i praksisundersøgelsen på fleksjobområdet vil undersøgelsens konklusioner blive præsenteret. Ligeledes er der fokus på dokumentationen af indsatsen for at afklare arbejdsevnen, samt hvordan de lægelige oplysninger anvendes. Oplægget er afsæt for en generel drøftelse af samarbejdet mellem sagsbehandlere fra kommunen, a-kasserne, de faglige organisationer, jobkonsulenten, afprøvningsstedet og borgeren. Oplægsholder er Anita Klindt, cand. jur. og indehaver at Klindt Consult. 75% 25% For lidt tid til så omfattende et emne (n=12) (n=18) God veksling mellem oplæg og drøftelser to og to. Birgitte er fantastisk god tydeligt, klart og enkelt oplæg Godt og relevant emne. Kanon og farverig fremlæggelse Undervisningen ok 0% 0% 0% 61% 39% 0% 0% 0% 43% 57% 0% 0% 0% (n=14) Side 35

42 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: PCS nr.: 92 Ledelse og social kapital Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Temamødet handler om, hvordan man opbygger social kapital i praksis. Oplægsholderne er Tage Søndergaard Kristensen, der er pensioneret forsker, professor, forfatter og foredragsholder samt indehaver af Task-Consult, samt Frede Karstoft, der er daglig leder på Øsby Plejecenter, som netop er blevet udnævnt som Region Syddanmarks sundeste arbejdsplads, idet man her har et rekordlavt sygefravær på kun 1 % Den aktive sygemelding Sted: Hotel Norden Målgruppe: Læge/kommunal Beskrivelse: Kurset omfatter tre dele, dels en gennemgang af rammerne for den aktive sygemelding, evidensen for den aktive sygemelding samt lægernes rolle i aktivering af sygemeldte. Rammerne for den aktive sygemelding står selvstændig arbejdsmarkedskonsulent Jens Finkelstein for. Evidensen for den aktive sygemelding bliver gennemgået af arbejdsmarkedsforsker Thomas Lund fra International Research Institute of Stavanger. Til sidst vil psykiater Jesper Karle fra PPclinic gennemgå lægens rolle i den aktive sygemelding med særligt fokus på sygemeldte med psykiske lidelser. Arrangementet afholdes i samarbejde med søsterprojektet Green Network. 53% 47% 0% 0% 0% (n=30) Godt med bredt oplæg + konkret eksempel God kombination mellem de to oplægsholdere. Inspirerende En del gentagelser nogle plancher var fra 2005 eller % 55% 0% 0% 0% (n=11) Spændende at høre om forskningens resultater på sygefraværsområdet Et meget højt videns- og debatniveau. Godt samarbejde om arrangementet med Green Network. Der var desværre kun én læge til det arrangement Der manglede flere praktiserende læger Side 36

43 Projektets aktiviteter PCS nr.: 83 Arbejdsmiljø på kontoret glæd dig til endnu en arbejdsdag! Sted: Hotel Norden Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Kurset giver en grundlæggende indføring i arbejdsmiljø på kontorer, med afsæt i både enkeltmandskontorer og større kontorlandskaber. Oplægsholderne retter optikken mod to fokusområder, der spiller ind på arbejdsmiljøet og gør deltagerne i stand til at vurdere deres egen arbejdsplads, nemlig inventar samt adfærd og egen kropsbevidsthed. Oplægsholderne Vibeke Sennels og Nis Kjær giver et oplæg om, hvordan støj og akustik påvirker medarbejdere, og hvilken betydning belysning og luftskifte har for det daglige arbejdsliv. Derefter tager oplægget afsæt i det psykiske arbejdsmiljø og den betydning forskellige samarbejdsrelationer og den gensidige kommunikation har for et godt arbejdsmiljø. Vibeke Sennels er ergoterapeut, og Nis Kjær er ingeniør, HD(O). Begge er fra Alectia A/S. 14% 68% 11% Alt var meget relevant For mange plancher, for meget oplæsning Det hele var temmelig teoretisk For elementært hellere færre overskrifter og mere dybde Mere om psykisk arbejdsmiljø ønskes 7% 0% (n=28) PCS nr.: 77 Fælles Netværksmøde Sted: Folkehjem i Aabenraa Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Oplægget fokuserer på, hvordan diagnoser og sygdomsidentiteter skabes i sociale sammenhænge. Dagen tager udgangspunkt i to overordnede temaer: Magtens former. Herunder hvordan sygedagpengemodtagere, med diffuse lidelser, forstår og imødekommes af den lovgivning, der ligger til grund for sagsbehandlingen. Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. Herunder, med udgangspunkt i den nyeste forskning fra Arbejdsmarkedsdirektoratet, at blive klogere på de nye lidelser, et stigende antal borgere periodisk døjer med. Oplægsholder er Nanna Mik-Meyer, der er antropolog og har en ph.d. i sociologi, samt er lektor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School. 24% 60% 4% (n=25) Godt, logiske flows i oplægget. Omfattende teorier fremlagt på en tilgængelig og forståelig måde Spændende undersøgelse Oplæg stemte ikke overens med kursusbeskrivelsen Alt i alt meget lidt relevant for meget teori, vi kan læse os til Note til evalueringsskema: 16 % var mindre tilfredse eller utilfredse med oplægsholder 24 % var mindre tilfredse eller utilfredse med forventninger indfriet 20 % var mindre tilfredse eller utilfredse med brugbare input 8% 4% Side 37

44 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: 87 Mobning på arbejdspladsen Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Antropolog og proceskonsulent Puk Draiby giver konkret viden om, hvad mobning er, og hvordan den kan komme til udtryk på arbejdspladsen, samt hvilke konsekvenser mobning kan få for den enkelte og for arbejdspladsen som helhed. Puk Draiby fremlægger viden om årsager til mobning, med fokus på relevante redskaber til at håndtere mobning og sætte et forebyggende arbejde i gang herunder udarbejdelse af en politik mod mobning. 40% 60% 0% 0% 0% God vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde Flere konkrete eksempler fra virkeligheden Alt var relevant og kan anvendes i det daglige arbejde (n=30) PCS nr.: 88 Den gode sygefraværssamtale Sted: SI Center Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Arrangementet sætter fokus på selve samtalesituationen, da sygefraværssamtalen kan være en af de svære samtaler. Kursets formål er at klæde deltagerne på til at gennemføre de lovpligtige samtaler. Kurset giver deltagerne konkrete og anvendelige værktøjer, metoder til at strukturere og styre samtalerne, omhandler succeser og faldgruber om samtalen, udvikler deltagernes evne til at lytte og tale og udfordrer deltagerne til at bruge samtalen. Oplægsholder er Birgitte Jepsen, psykolog, professionel coach, forfatter samt direktør i firmaet Axept. 45% 55% Kanon dag, har lært virkeligt meget God, frisk underviser 0% 0% 0% (n=22) PCS nr.: Netværksmøde Aabenraa Sted: Jobcenter/Kallemosen Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Mødet inddrager erfaringer fra implementering af loven om sygefravær. Leder af sygedagpengeafdelingen i Aabenraa Kommune Helle Hockerup fortæller om, hvordan kommunen bruger lovgivningen. Chefkonsulent Ebbe Sommer Hansen fra AK-Samvirke fortæller om, hvordan lovgivningen bruges af a-kasserne. Oplæggene drøftes i dialog mellem deltagerne. 100% 0% 0% 0% 0% (n=5) Side 38

45 Projektets aktiviteter PCS nr.: PCS nr.: 96 Hvidbog om psykiske lidelser Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Læge/kommunal Beskrivelse: Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har i samarbejde etableret et forskningsprojekt, der dokumenterer sammenhængen mellem Arbejde & Mentalt Helbred. Materialet er samlet i en Hvidbog. Psykolog Janne Hertz fra Kognitiv Terapi Center i Århus præsenterer de væsentligste resultater fra Hvidbogen. Der vil være særligt fokus på de dele af hvidbogen, som har relevans for sagsbehandlere og andre professionelle inden for sygefraværsområdet. Den gode sygefraværssamtale Sted: SI-Centeret Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Arrangementet sætter fokus på selve samtalesituationen, da sygefraværssamtalen kan være en af de svære samtaler. Kursets formål er at klæde deltagerne på til at gennemføre de lovpligtige samtaler. Kurset giver deltagerne konkrete og anvendelige værktøjer, metoder til at strukturere og styre samtalerne, omhandler succeser og faldgruber om samtalen, udvikler deltagernes evne til at lytte og tale og udfordrer deltagerne til at bruge samtalen. Oplægsholder er Birgitte Jepsen, psykolog, professionel coach, forfatter samt direktør i firmaet Axept. 32% 62% (n=34) Super godt sammensat. Indhold tilpas konkret 1. del meget teoretisk, ellers bedre krydret med eksempler Mange informationer, intenst. Dygtig oplægsholder Det var fyldestgørende Rigtig fantastisk underviser. Meget aktiv og engageret Det var et perfekt arrangement 6% 0% 0% 95% 5% 0% 0% 0% (n=19) PCS nr.: 97 Tankekraft I Sted: Damende Haderslev Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Kurset Tankekraft er i tre dele og indeholder følgende elementer: Præsentation af den nyeste viden om stress, angst og depression Træning i psykoedukation af den enkelte borger Afdækning af motivation og motivationsteknikker Viden om typiske problemstillinger, der opstår i samarbejdet med denne type borger og træning i at håndtere disse Viden fra Return-to-work -studier Kommunikation med borgeren Oplægsholder er Janne Hertz, cand. psych. og indehaver af Kognitiv Terapi Center i Århus. 42% 50% 8% 0% 0% (n=12) Overordnet: Fantastisk, brugbart og konkret. I annonceringen af forløbet var der fokus på kognitive teknikker, men der var reelt mere fokus på depression, angst mv. Flere teknikker ønskes. Mere dialog fokus på samtalen med en borger i jobcentret Side 39

46 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: 103 Afprøvningsmetoder v. Madsen og Madsen Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Hos Madsen og Madsen i Kolding har man i årevis arbejdet med at afklare personer med komplekse problemstillinger. De to oplægsholdere fortæller om afklaringsmetoder til at finde frem til den enkeltes ressourcer, muligheder og barrierer, og hvordan man hjælper den enkelte videre. Oplægget er suppleret med cases. Oplægsholderne er direktør Ruth Madsen og souschef Dorte Ravn Lauridsen, Madsen og Madsen. 19% 65% 8% 8% (n=26) Meget spændende. Kanon foredragsholder Arrangementet var fint og lærerigt, men ikke særligt brugbart i mit daglige arbejde Ud fra punkterne fra dagsordenen savner jeg mange ting For lang og irrelevant forhistorie (nævnes af mange, red.) For meget salgstale, for lidt metode (nævnes af mange, red.) 0% PCS nr.: 108 Tankekraft II Sted: Damende Haderslev Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Del 2 af Tankekraftforløbet, der er beskrevet ovenfor. 53% 47% 0% 0% 0% Lokaler helt i top, maden var fuldstændig suveræn (n=19) PCS nr.: 100 Mulighedserklæringens limboland Sted: SI-Centeret Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Der sættes fokus på problematikkerne omkring anvendelsen af mulighedserklæringen og friattesten. Jurist Anita Klindt fra Klindt Consult og chefkonsulent Berit Toft Fihl, DA, holder oplæg og deltager i debatten. 70% 20% 8% 2% 0% Godt arrangement, godt forberedt Anita klar og tydelig i oplægget Har givet et godt indblik i muligheder og mangler Spændende dialog (n=50) Side 40

47 Projektets aktiviteter PCS nr.: 98 Arbejdspladsen i praksis - virksomhedsbesøg for sygedagpengesagsbehandlere og praktiserende læger Sted: Abena Aabenraa Målgruppe: Læge/kommunal Beskrivelse: Hvordan er virkeligheden for dem, der går på arbejde hver dag og har et hårdt fysisk og nedslidende arbejde? Det sættes der fokus på for sygedagpengesagsbehandlere og praktiserende læger ved at give et indblik i en produktionsvirksomheds dagligdag, nemlig Abena Produktion A/S. Fabrikschef Paul Anker Claussen og arbejdsmiljøleder Merethe Schmidt Frederichsen fortæller om, hvad de gør for at gøre arbejdspladsen sikker, fastholder sygemedarbejdere og arbejder med bl.a. skånefunktioner og fleksjobmuligheder. 94% 6% (n=17) Veltilrettelagt og med stort engagement Imponerende virksomhed, som synes at gøre meget for medarbejdernes ve og vel 0% 0% 0% PCS nr.: 109 Tankekraft III Sted: Damende Haderslev Målgruppe: Kommunal Beskrivelse: Del 2 af Tankekraftforløbet, der er beskrevet ovenfor. 47% 47% 5% 0% 0% (n=19) Jeg er rigtig glad for, at jeg fik mulighed for at deltage og møde en meget fagligt kompetent og spændende underviser Overskrift på kursus er misvisende PCS nr.: 105 Depression på arbejdspladsen Sted: Folkehjem Aabenraa Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Hver femte dansker rammes mindst én gang i livet af behandlingskrævende psykisk sygdom. På kurset lærer deltagerne at skelne mellem de mest almindelige psykiatriske diagnoser, og hvordan de kommer til udtryk. Oplægsholde er Jesper Karle, dr. med. og speciallæge i psykiatri og medejer af PPclinic, der er en psykiatrisk specialklinik. 65% 35% 0% 0% 0% Oplægsholder var utroligt spændende at høre på Kort arrangement og særdeles relevant Dejligt, at publikum inddrages (n=51) Side 41

48 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen PCS nr.: Netværksmøde Haderslev Sted: Jobcenter Haderslev Målgruppe: Netværk Beskrivelse: Ledende overlæge ved psykiatrien i Haderslev, Leif Olstrup, fortæller om voksne med ADHD og borderline og besvarer spørgsmål omkring psykiatri generelt. Desuden hører deltagerne om henvisningssystemet, og hvordan psykiatrien er opbygget. 83% 17% 0% 0% 0% (n=23) God oplægsholder og god formidler. Professionel Meget god formidling af svært stof. God til at krydre med historier fra det virkelige liv PCS nr.: PCS nr.: 104 Den gode sygefraværssamtale Sted: Stampenborg Aabenraa Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: Arrangementet sætter fokus på selve samtalesituationen, da sygefraværssamtalen kan være en af de svære samtaler. Kursets formål er at klæde deltagerne på til at gennemføre de lovpligtige samtaler. Kurset giver deltagerne konkrete og anvendelige værktøjer, metoder til at strukturere og styre samtalerne, omhandler succeser og faldgruber om samtalen, udvikler deltagernes evne til at lytte og tale og udfordrer deltagerne til at bruge samtalen. Oplægsholder er Birgitte Jepsen, psykolog, professionel coach, forfatter samt direktør i firmaet Axept. Atmosfære på møder Sted: Agerskov Kro Målgruppe: Private/offentlige virks. Beskrivelse: De fleste mødeledere kender til, hvordan atmosfæren afgør, om mødet bliver godt og med tilfredsstillende resultater, eller om folk går utilfredse og uafklarede derfra. Mødelederen skal have styr på mødets indhold, på den røde tråd i gruppens drøftelser, på relationerne mellem mødedeltagerne, på tiden og på resultaterne. På dette temamøde får deltagerne praktiske råd om samspillet mellem mennesker, at bryde vaner og rutiner og at kontrollere atmosfæren på et møde. Oplægsholderne er Gertrud Petersen og Claus Balle, partnere i konsulenthuset OPUS A/S. 73% 27% Super oplægsholder. Levende, nærværende Varieret med teori og øvelser godt Dejlig fri fra PowerPoint Gerne flere værktøjer og mere tid 0% 0% 0% 35% 54% 11% 0% 0% Konkret og anvendeligt. Meget spændende indlæg Jeg kunne godt have brugt en hel dag om dette emne Foredraget var på et rimeligt niveau. Meget basisviden Knap så meget gruppearbejde (n=26) (n=46) Figur 5.2. Kurser, temamøder og netværksmøder i projektets sidste halvdel Side 42

49 Projektets aktiviteter Det er en imponerende række kurser, temamøder og netværksarrangementer, der er afholdt. Det generelle billede af projektet er overordentligt positivt. Kun få deltagere er mindre tilfredse eller utilfredse med arrangementerne, der er gennemført i den første halvdel af projektet. Arrangementerne kommer hele vejen rundt om Projektcentrets hovedfokus på sygefravær og sundhedsfremme. Derudover er der taget fat på temaer og overskrifter, der ikke udelukkende er populistiske, men derimod er funderet i en stærk faglig tilgang til initiativer, der understøtter parternes forandringsberedskab. Det er væsentligt at bemærke, at der hyppigt er deltagerkommentarer omkring manglende deltagelse fra praktiserende læger og/eller a-kasser/faglige organisationer. Denne viden bør give anledning til fokusering i en kommunal videreførelse af Projektcentrets aktiviteter. Tre kurser og to netværksmøder er blevet aflyst på grund af for få tilmeldte i efteråret De aflyste arrangementer er et netværksmøde i Tønder Kommune og et i Aabenraa Kommune samt arrangementerne Tag ansvaret for din kommunikation, Topledelse og stresshåndtering og På safari i sygefraværsjunglen. Det er en generel holdning, at der skal mere nytænkning til, hvis interessen for projektet skal kunne vedholdes. Der har været en del gengangere i temaer og oplægsholdere i arrangementerne i den sidste tid. For eksempel har arrangementet Den gode sygefraværssamtale været afholdt syv gange i projektforløbet. Det er naturligvis sket, fordi der har været stor efterspørgsel på aktiviteten. Men nu må budskabet være ude, hvorfor der er behov for nytænkning. Generelt har Projektcenter Sønderjylland i høj grad lyttet til deltagernes forslag til andre arrangementer. For eksempel har de ønsket kurser om stress, coaching, den svære samtale, usynlige sygdomme, misbrug. Disse ønsker er blevet efterkommet. Deltagerne har også i stort antal efterspurgt rene lovgivningskurser, men det har de ikke fået, da det ikke har været tilladt i socialfondsprojektet. Evaluator anbefaler, at de sønderjyske kommuner bliver enige om at finansiere fortsættelsen af en indsats på tværs af kommunerne. Netværket mellem jobcentre, virksomheder, læger og faglige organisationer og planlægningen af kurser og temamøder bør videreføres i en eller anden form. 5.3 Benchmarkinganalyser Sideløbende med afholdelsen af kurser, temamøder og netværksarrangementer har sekretariatet hos Projektcenter Sønderjylland udarbejdet benchmarkinganalyser af de tre partnerkommuner Tønder, Haderslev og Aabenraa. Der er i alt udarbejdet tre benchmarkinger i projektet, som kan hentes på Projektcentrets hjemmeside Benchmarkingerne er udarbejdet med henholdsvis sammenligningskommuner og landsgennemsnit med data fra jobindsats.dk på områder som udgifter til sygedagpenge, varighed og antallet af delvise syge/raskmeldinger for herigennem at måle effekten af den samlede indsats på sygedagpengeområdet over tid. Se også afsnit 6.1.3, hvor evaluator har benchmarket partnerkommunerne med sammenligningskommuner i forhold til antallet af sygedagpengeforløb og personer på sygedagpenge. Side 43

50 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 5.4 Værktøjer om sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Figur 5.3. Forsiderne til de udarbejdede værktøjer Side 44

51 Projektets aktiviteter Når projektet afsluttes ved udgangen af 2010, har Projektcenter Sønderjylland udarbejdet seks værktøjer, som giver konkrete og handlingsrettede input til indsatsen ude i virksomhederne og kommunerne. De fem af dem er færdige nu, og det sidste om mulighedserklæringen vil være færdigt efter deadline for denne evalueringsrapport. Hvordan laver vi en graviditetspolitik? er et værktøj, der er skabt som resultat af undersøgelser i 2008, der viste, at mellem procent af alle gravide sygemeldes, inden de går på barselsorlov. Værktøjet beskriver, hvilke elementer man som arbejdsplads skal være opmærksom på for at beskytte den gravide medarbejder, og hvad medarbejderen selv kan gøre. Guiden beskriver også, hvordan man kan lave en graviditetspolitik og dermed kan forebygge sygefravær. Værktøjet Hvordan laver vi en stresspolitik? henvender sig til private og offentlige virksomheder, der skal i gang med at lave en stresspolitik, eller som vil revidere deres eksisterende stresspolitik. Værktøjet består både af faktuelle oplysninger om, hvad stress er og gode råd til, hvordan processen med udarbejdelse af en stresspolitik kan foregå. Guiden giver også konkrete eksempler på, hvad en stresspolitik kan indeholde. Personaleledere i private og offentlige virksomheder har i værktøjet Hvordan afholder vi sygefraværssamtaler? et redskab til at forebygge og reducere sygefravær på arbejdspladsen. Værktøjet består af to dele. Første del er en guide til at gennemføre sygefraværssamtalen. Anden del er et praktisk samtaleskema, lederen kan bruge til at strukturere samtalen. Værktøjet Den kommunale aktiveringspolitik er en guide til virksomheder og kommunale virksomhedskonsulenter. Den skitserer, hvilke muligheder, borgere har for tilknytning til arbejdsmarkedet på de forskellige kommunale ydelser, samt hvordan man kan få hjælp fra det offentlige. Desuden er der vedlagt et faktaark, så virksomhederne kan få oplyst, hvor i kommunen de kan henvende sig med spørgsmål. Det er primært tænkt som en støtte i forbindelse med aktivering af borgere eller egne sygemeldte medarbejdere i virksomheden. Der har været stor afsætning af dette værktøj. Blandt andet har Aabenraa Kommune og 3F rekvireret flere foldere. Sygefraværsbarometret er et benchmarkingsværktøj, som virksomhederne kan anvende til at måle, om deres sygefravær er for højt, for lavt eller passende. Værktøjet henvender sig primært til virksomhedsledere, ledere med personaleansvar, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre, der har interesse i eller arbejder med sygefravær. Med værktøjet kan virksomheden få en pejling af, om det er relevant at gøre en indsats for at nedbringe sygefraværet, eller om det allerede ligger så lavt, at man hellere skal fokusere på andre indsatsområder f.eks. personaleomsætning, fastholdelse, effektivitet eller helt andre udfordringer. Jeg fik nogle eksemplarer af en folder om sygefravær. Har givet dem til nogle af de ledende medarbejdere. Udmærkede ting, der står i det. Overlæge fra Odense Universitetshospital. September 2010 Formålet med værktøjerne er ifølge socialfondsansøgningen at understøtte offentlige og private virksomheder, der ønsker at igangsætte en indsats i forhold til reduktion af sygefraværet, arbejdsfastholdelse og sundhedsfremme. Side 45

52 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Evaluator kan konkludere, at der er udarbejdet en række flotte og informative værktøjer, som er delt ud i det store netværk. Flere af værktøjerne er endda sendt til Ledernes Hovedorganisation, der ville formidle dem ud i netværket. Mange har set værktøjerne og roser dem, men evalueringens tidligere undersøgelser viser, at det formentlig kun er et fåtal af deltagerne, der har anvendt værktøjerne. Det er både medlemmer af styregruppen, medarbejdere og ledere fra virksomheder og sagsbehandlere, som giver udtryk for dette. Jeg har set værktøjerne. Det er nogen fornuftige pjecer, men hvor mange læser dem? Lægekonsulent i Aabenraa og Tønder. August 2009 Årsagen til den manglende anvendelse kan relatere sig til omfanget af værktøjerne. De er meget detaljerede og omfangsrige, hvilket uden implementeringsdelen er svært at arbejde med for virksomhederne. I forhold til for eksempel værktøjet om sygefraværssamtalen er der en metodisk teoridel, der kan være anstrengende for de virksomheder, der er anvendelsesorienterede, men som ikke kan se sig selv ind i en låst metodisk overbevisning omkring samtalen. Hvis Projektcenter Sønderjylland ikke lukkede ved udgangen af 2010, ville en oplagt rolle være at gå ud i virksomhederne og medvirke til at implementere værktøjerne i praksis. Evaluator anbefaler, at en kommende projektkoordinator får som en del af sit repertoire at tilbyde implementering af de kurser og værktøjer, som udvikles i det tværkommunale samarbejde. Desuden anbefales det, at projektkoordinatoren udvikler implementeringsværktøjer, for eksempel om lovstof og ledelse. Værktøjerne bør udarbejdes i light udgaver med korte sætninger og punktopstillinger, så de er anvendelsesorienterede for virksomhederne. Side 46

53 Projektets aktiviteter 5.5 Formidling og omtale om projektet Figur hjemmeside for Projektcenter Sønderjylland Formidlingen om projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen har fundet sted via følgende kanaler: 1. Hjemmesiden cssa.dk. Her findes information om og projektets arrangementer, og det er muligt at tilmelde sig arrangementerne og hente de udarbejdede værktøjer. Evaluering af hjemmesiden: Projektcenter Sønderjyllands hjemmeside har i det sidste halve år af projektet gennemgået en forvandling, så den er blevet mere overskuelig i forhold til tidligere. Det er muligt at hente værktøjer, kursuskataloger, referater fra møder og diverse projektmateriale, og man kan tilmelde sig arrangementerne online, hvilket er et stort plus. Flere nævner domænet som svært at huske pressemeddelelser er sendt ud (3 i første periode, 7 i anden, 6 i tredje, 3 i fjerde og 3 i femte). Emnerne har været projektets arrangementer, værktøjer og kursuskataloger. Evaluering af pressemeddelelserne: Det er et imponerende arbejde, projektet gør for at få pressen til at rette fokus mod forløbet. 3. Anden strategisk kommunikation a. Projektets aktiviteter er profileret i et kursuskatalog, som udarbejdes og udsendes hvert halve år. Det trykkes i et par tusinde eksemplarer og sendes også elektronisk ud til de personer, Projektcentret har i sin database Evaluering af kursuskataloget: Kataloget får stor ros hos projektets målgrupper og deltagerne i arrangementerne. Det er flot og farvestrålende, og indholdsmæssigt er der ifølge virksomhederne og kommunerne mange spændende arrangementer, som er velbeskrevet i folderen Side 47

54 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen b. Værktøjerne om graviditetspolitik, stresspolitik, sygefraværssamtaler, den kommunale aktiveringsindsats og sygefraværsbarometret er blevet trykt og distribueret ud til projektets netværk i kommuner og private og offentlige virksomheder, og Ledernes Hovedorganisation har udtrykt interesse for at formidle dem ud i deres netværk. Værktøjerne er evalueret i forrige afsnit. 4. Øvrige kommunikationsaktiviteter a. Elektroniske nyhedsbreve, mails/breve til udvalgte målgrupper Evaluering af nyhedsbrevet: Evaluator hører fra projektets målgrupper, at de læser nyhedsbrevene b. Der har desuden været information om arrangementer og projektet på hjemmesider for Tønder Kommunes Erhvervsforening, Erhvervenes Hus i Aabenraa og Udviklingscenter Haderslev c. Projektet er også blevet formidlet på konferencer. For eksempel havde en tidligere projektleder et indlæg om sygefraværsproblematikken på en konference hos Beskæftigelsesregion Syddanmark den 14. april 2008, og Green Network har fortalt om projektet på deres arrangementer. Projektets formidling har ført til omtale i især de lokale medier i Sønderjylland hvilke efter evaluators vurdering også er de vigtigste, da det er derigennem små- og mellemstore virksomheder (SMV), kommuner, a-kasser og faglige organisationer orienterer sig. Formidlingen har givet omtale i følgende medier (kilde: Projektcenter Sønderjylland og CABIs søgning på infomedia): SBS TV havde et indslag 7. november 2008 om projektets temadag om rummelighed i plejesektoren Radiointerview i DR P4 den 31. august 2009 om den gode sygefraværssamtale efter en udsendt pressemeddelelse samme dag DR.dk/syd, 11. marts 2009 Indslag i tre lokale nyhedsmedier, hvor medarbejdere er blevet interviewet om kursuskataloget (30. januar 2009), graviditets- og stressværktøj (9. februar 2009) og stressværktøj (19. februar 2009) JyskeVestkysten.dk Haderslev, 5. december 2008, 26. juni 2008 Mojn.dk, 23. april 2008, 26. juni 2008, 19. august 2008, 30. januar 2009 Ugeavisen Tønder, 23. april 2008, 19. august 2008 Budstikken Aabenraa, uge 27, 27. august 2008, 8. september 2009 Licitationen, 14. november 2008 Haderslev Ugeavis, 14. maj 2008, 15. oktober 2008, 5. maj 2009 Aabenraa Ugeavis, 2. juli 2008, 27. august 2008 Nyhedsinformation.dk, 14. november 2008 Haderslev.dk, 1. december 2008, 31. januar 2009, 30. april 2009, 18. august 2009, 24. marts 2010 Aabenraa.dk, 4. marts 2009, 11. marts 2009, 10. august 2009, 31. august 2009 Toender.dk, 11. marts 2009, 10. august 2009, 31. august 2009, 9. september 2009 Cabiweb.dk, 8. oktober 2009: Et sønderjysk sygefraværs-projekt at lære af! Haderslev Ugeavis, 21. oktober 2009: Fokus på sygefravær Arbejdsmiljoviden.dk, 22. december 2009: Spørgeguide til sygefraværssamtalen Lokal-Bladet Budstikken, 17. februar 2010: Mål trykket på dit sygefravær Der Nordsleswiger, 19. maj 2010: Arbeitsmarkt endet nicht an der Kommunegrenze. Side 48

55 Projektets resultater 6 Projektets resultater Dette kapitel stiller skarpt på projektets resultater og effekter. Blandt andet undersøges forløbets samfunds- og beskæftigelsesmæssige effekter, og deltagernes tilfredshed med arrangementerne kortlægges. Desuden undersøges de fem målgruppers udbytte af forløbet og samarbejdet på tværs af kommuner og faggrupper. Projektcenter Sønderjyllands funktion evalueres, og samarbejdet med søsterprojektet hos Green Network inddrages. Endelig ser evaluator på årsagerne til, at projektet og Projektcentret må lukke og ikke bliver forankret, og hvem der kan eller bør finansiere en fortsat tværkommunal indsats, hvis det kommer på tale. Slutteligt evalueres indfrielsen af projektets formål og målbare mål. 6.1 Projektets samfunds- og beskæftigelsesmæssige effekter Et af kravene til evaluering af projekter, der modtager støtte fra Socialfonden, er ifølge bekendtgørelse 781 af 28/06/2007, at projektets økonomiske og samfundsmæssige udbytte skal vurderes. Bevillingsskrivelsen for projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen fra Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministeriet) indeholder også et krav om en beskrivelse af de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige effekter af projektet Mindsket sygefravær hos 9,1 % af de medvirkende virksomheder/afdelinger Evaluator kan ikke statistisk validt dokumentere, om projektet har haft en direkte effekt på sygefraværet i de sønderjyske virksomheder og kommunale afdelinger, som har deltaget i projektet. Det ville kræve et kontrolleret forsøg, en nulpunktsanalyse eller kontrolgruppemåling, hvilket der ikke har været midler til i projektet. Hvis sygefraværet er faldet generelt set i virksomhederne i de tre kommuner, og antallet af personer på sygedagpenge er faldet, er der en vis sandsynlighed for, at det delvist skyldes projektets indsats og aktiviteter. Disse konjunkturvariable er i endnu højere grad påvirket af den økonomiske krise, vi har været igennem, samt større tiltag fra regeringen, regionen og EU, som har kørt parallelt med Projektcenter Sønderjyllands projekt. I stedet for det kontrollerede forsøg har evaluator gennemført en tillempet effektmåling hos en repræsentant for hver af de private og offentlige virksomheder samt kommunale afdelinger, som har deltaget i projektet. Målingen er gennemført to gange i forløbet i form af et kort elektronisk spørgeskema, der blev indsamlet til midtvejsevalueringen i september 2009 og igen til slutevalueringen i oktober Konklusionen på effektmålingen er, at projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen efter al sandsynlighed har haft en direkte effekt på sygefraværet i virksomhederne i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner. Datagrundlaget er som nævnt ikke evidensbaseret, men beror på det, virksomhederne selv giver udtryk for i den anonyme undersøgelse. Ifølge 9,1 % af de deltagende private og offentlige virksomheder og kommunale afdelinger har dette projekt helt sikkert haft en direkte effekt på en mindskelse af sygefraværet. 31 % mener, det måske har en effekt, mens 30 % ikke vurderer, at det har haft nogen effekt på sygefraværet. Side 49

56 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Har kurserne og aktiviteterne i Projektcenter Sønderjyllands sygefraværs- og sundhedsprojekt medvirket til, at din virksomhed har mindsket sygefraværet? 44% 28% 31% 30% 30% 23% 5% 9% Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke August 2009 Oktober 2010 Figur 6.1. CABI effektmåling (n=72, n=110). Sep. 2009, okt Den lange, vedholdende proces i projektet har haft en virkning på deltagernes kendskab til og motivation for at forebygge sygefraværet og fremme af sundheden på arbejdspladserne. Der er en signifikant positiv udvikling fra målingen i 2009, hvor 5 % af respondenterne svarede, at projektet helt sikkert havde mindsket sygefraværet til 2010, hvor det var 9,1 %. En endnu større bedring ses i antallet af respondenter, der har svaret nej i 2009, som er aftaget med 14 % i Et fald i sygefraværet kommer til udtryk direkte på virksomhedernes bundlinje. Hvis vi kan skære 1 procent i vores sygefravær, øger vi vores bundlinje med 1 million kroner. Privat virksomhed, der deltager i projektet. August Bedre klædt på til indsatsen mod sygefravær og sundhedsfremme Projektets aktiviteter har medvirket til at klæde medarbejderne i virksomheder, kommuner, a-kasser og faglige organisationer bedre på til udfordringerne med sygefravær og sundhedsfremme samt opgaverne i loven om sygedagpenge. Deres viden om sygefravær og sundhed er blevet udbygget i takt med, at de har været på kursus, temamøde eller deltaget i et netværksarrangement og set de udarbejdede værktøjer. Jeg bruger arrangementerne til at få en aktiv viden og blive klædt bedre på til problemstillinger, vi udsættes for. Gennemgående for alle arrangementer, jeg har deltaget i, er, at de er godt forberedt, der er en rød tråd, de fysiske rammer er okay. Man informeres før, under og efter og kan få tilsendt slides. Det er meget informativt. Arbejdsmiljøkonsulent i fagforening. September 2010 Projektet har også forbedret sygedagpengeafdelingernes kommunikation med virksomhederne, og jobcentermedarbejdere fra både Tønder og Aabenraa Kommuner siger, at de med sikkerhed har fået langt kortere sygeforløb ud af det her projekt. Det er naturligt for virksomhederne, at de ringer til os nu, og vi ringer til dem. For eksempel ringer en leder på virksomhed og siger, der er en medarbejder, der endnu ikke er sygemeldt. Kan vi finde ud af noget? Kan du finde en medarbejder, eller kan vi holde en rundbordssamtale? Det giver et kortere sygeforløb. Leder af sygedagpengeafdeling i Aabenraa Kommune. August 2009 Side 50

57 Projektets resultater Projektets inddragelse af lægerne har også en effekt. Projektcentret har haft svært ved at komme ud til lægerne, men det er lykkes dem at komme i kontakt med dem, og jeg har ikke set noget lignende før. Behovet for kontakt er hyppigere nu med delvis raskmelding i loven. I Tønder er vores samarbejde med lægerne blevet bedre i perioden, hvor Projektcenter Sønderjylland har fungeret. Det tillægger jeg Projektcenter Sønderjylland en del af æren for. Tidl. næstformand for styregruppen, Ib Lindegaard. August Færre sygedagpengeforløb og personer på sygedagpenge I Aabenraa og Tønder Kommuner er der i løbet af projektperioden sket et fald i antallet af sygedagpengeforløb samt antallet af personer på sygedagpenge, mens tallene er steget i Haderslev Kommune. Udvikling i sygefraværsforløb og antal personer fra Antal sygedagpengeforløb Juni 2007 Juni 2008 Juni 2009 Juni 2010 Ændring i pct. fra Haderslev Kommune ,6 % Tønder Kommune ,0 % Aabenraa Kommune ,9 % I alt ,0 % Antal personer på sygedagpenge Haderslev Kommune ,0 % Tønder Kommune ,3 % Aabenraa Kommune ,5 % I alt ,8 % Figur 6.2. Sygedagpengestatistik Kilde. Jobindsats.dk 15 Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen kan have haft en positiv effekt på udviklingen i alle tre kommuner. Det er ikke muligt at fastslå med sikkerhed. Vi kan med sikkerhed slå fast, at projektet har haft en positiv påvirkning af en stor del af medarbejderne i de tre kommuners sygedagpengeafdelinger og jobcentrene i øvrigt. De er blevet inspireret og har fået brugbare værktøjer til indsatsen mod sygefravær. Udviklingen i de tre kommuner kan benchmarkes med udviklingen i sammenlignelige kommuner. Projektcenter Sønderjylland har gennem projektperioden udarbejdet tre benchmar- 15 Anm.: Et forløb tæller med, blot det har været i gang én dag inden for den viste periode. Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget den valgte ydelse i kortere eller længere tid inden for den viste periode. Gnsn. antal forløb beregnes ved at dividere antallet af forløb i perioden med antallet af berørte personer. Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Side 51

58 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen kingrapporter, hvor de tre kommuner er stillet op mod sammenligningskommuner og landsgennemsnit i forhold til udgifter til sygedagpenge, varighed og antallet af delvise syge- og raskmeldinger. Sammenligningskommunerne er de kommuner, som jobindsats.dk anbefaler. Evaluator har analyseret på de nyeste data fra jobindsats.dk. Antal sygedagpengeforløb i Haderslev Kommune og sammenlignelige kommuner Antal personer på sygedagpenge i Haderslev Kommune og sammenlignelige kommuner Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 Haderslev Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Slagelse Vordingborg Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 Haderslev Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Slagelse Vordingborg Antal sygedagpengeforløb i Aabenraa Kommune og sammenlignelige kommuner Antal personer på sygedagpenge i Aabenraa Kommune og sammenlignelige kommuner Aabenraa Frederiksberg Høje-Tåstrup Ringsted Vejle Aabenraa Frederiksberg Høje-Tåstrup Ringsted Vejle Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 Antal sygedagpengeforløb i Tønder Kommune og sammenlignelige kommuner Antal personer på sygedagpenge i Tønder Kommune og sammenlignelige kommuner Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 Tønder Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Jan-aug 07 Jan-aug 08 Jan-aug 09 Jan-aug 10 Tønder Assens Billund Brønderslev Faaborg-Midtfyn Halsnæs Jammerbugt Kerteminde Middelfart Morsø Figur 6.3. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb og antal personer på sygedagpenge. Kilde. Jobindsats.dk Analysen viser, at udviklingen i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuners sygedagpengeforløb og personer på sygedagpenge nogenlunde følger udviklingen i de sammenlignelige kommuner. Haderslev Kommune har med en svag stigning i antal sygedagpengeforløb ikke haft så positiv en udvikling som sammenligningskommunerne, der alle har haft nedgang i antallet af forløb. Det ses også, at antallet af personer på sygedagpenge relativt er faldet mere i de sammenlignelige kommuner end i Haderslev. Dette kan skyldes, at Haderslev Kommune har været gennem en turbulent tid de seneste par år med mange udskiftninger i arbejdsmarkedsforvaltningen og store økonomiske udfordringer. Antallet af sygedagpengeforløb og antal personer på sygedagpenge i Aabenraa Kommune er faldet lidt mere end i dens sammenligningskommuner. Antallet af Tønder Kommunes sager og personer er også faldet en smule mere end de kommuner, den sammenlignes med. Side 52

59 Projektets resultater Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen har formentlig en lille effekt på jobcentermedarbejdernes indsats på at nedbringe antallet af sygedagpengeforløb og antallet af personer på sygedagpenge, da projektet har givet dem kompetenceudvikling og værktøjer til at håndtere indsatsen samt dyrket muligheden for at få et netværk med virksomheder, læger og faglige organisationer En tværgående indsats på rammevilkår, som når ud til mange mennesker Mange aktører skal bringes i spil for at få sygefraværet reduceret og fremmet sundheden i samfundet. Den sygemeldte bliver centrum for et edderkoppespind, hvor hjørnerne fyldes ud af virksomheden, kommunens sygedagpengeafdeling, a-kassen og den faglige organisation samt lægen. Dertil kommer den sygemeldtes pårørende som en væsentlig interessent. Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen har arbejdet med at forbedre rammevilkårene for indsatsen og har en stor del af de nævnte målgrupper som deltagere i forløbet. Der er i projektet arbejdet tværorganisatorisk, tværkommunalt og tværfagligt. Projektcenter Sønderjylland har været med til at bringe faggrupperne, organisationerne og kommunerne sammen og qua fokuseringen på rammer, frem for de enkelte individer, er projektet et godt supplement til kommunerne, der arbejder med individet. Projektets markedsføring, erfaringsspredning og formidling er nået ud til mange private og offentlige virksomheder samt afdelinger i forskellige kommuner. I alt har 288 afdelinger fra virksomheder og kommunale afdelinger direkte taget del i projektets aktiviteter, og det står alle andre virksomheder frit for at hente råd og vejledning samt de udarbejdede værktøjer om stresspolitik, graviditetspolitik, sygefraværspolitik, den kommunale aktiveringsindsats og sygefraværsbarometret samt mulighedserklæringen på projektets hjemmeside. Evaluator vurderer på baggrund af tilbagemeldingerne og statistikken, at projektet har haft en effekt på beskæftigelsen, da flere sygemeldte er blevet fastholdt i arbejdet. Netop det at øge fastholdelsen kan betyde, at det relative fald i antallet af sygemeldte ikke er større, da fastholdelse ofte i det individuelle forløb kan give flere fraværsdage, og at udbyttet ses på længere sigt ved en højere grad af stabilitet i arbejdsforholdet. Det sparer virksomhederne for udgifter til at ansætte en ny medarbejder og lære vedkommende op, hvilket giver et økonomisk udbytte for både virksomheden og samfundet, som sparer udgifter til sygedagpenge, hvis det lykkes at fastholde medarbejderen. Det tværgående samarbejde mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer og kommunerne vurderes at have haft en vis effekt på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen, da organisationerne har mulighed for at lære af hinanden og forbedre sig i kraft af erfaringsudvekslingen og forståelsen af hinandens rammer. Det kommer både arbejdspladser og de sygemeldte til gode. Side 53

60 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen 6.2 Stor tilfredshed med projektets arrangementer Langt de fleste af projektets arrangementer får flotte vurderinger af deltagerne. Det gælder både jobcentrene/kommunerne, de private og offentlige virksomheder, lægerne, a-kasserne og de faglige organisationer. En opsummering af alle kursusevalueringsskemaer, der har respondenter, giver følgende overordnede billede af de gennemførte arrangementer i projektet: Hvordan var oplægsholder? 48% 46% 58% 37% 5% 1% 0% 4% 1% 0% Er dine forventninger blevet opfyldt? Har du fået brugbare input i forhold til dit arbejde? 44% 44% 45% 46% 9% 3% 0% 7% 2% 0% Hvordan var lokaler og forplejning? Hvordan har du fået information om arrangementet? (flere krydser muligt) 53% 40% 50% 5% 2% 0% 9% 16% 8% 23% 7% Hjemmeside Katalog Infobrev Kollega Andet Figur 6.4. Spørgeskema til kursusdeltagere (n=2.248, n=2.248, n=2.250, n=2.248, n=2.192, n=2.248) Så stor en andel som 93,9 % af alle deltagerne er samlet set tilfredse eller meget tilfredse med projektets arrangementer. Det er imponerende og anerkendelsesværdigt. Projektcenter Sønderjylland, underviserne og selvfølgelig deltagerne fortjener stor ros for det resultat. Projektet har et mål om, at mere end 80 % af deltagerne skal være tilfredse eller meget tilfredse, så det er i meget høj grad indfriet. Frem mod midtvejsevalueringen lå denne tilfredshedsprocent på 95,2, og i Projektcenter Sønderjyllands tidligere socialfondsprojekt fra var i alt 84,2 % af deltagerne tilfredse eller meget tilfredse med arrangementerne. Evaluator kan således konkludere, at Side 54

61 Projektets resultater projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen er en stor succes i forhold til tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen på projektets arrangementer. Den fine overordnede evaluering af projektet underbygges med, at 94,7 % af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med kursus- og oplægsholderne på arrangementerne, og 93,3 % er tilfredse eller meget tilfredse med lokaler og forplejning i den forbindelse. Også her skal Projektcentret roses for det gode opsøgende og afklarende arbejde for at finde de rigtige oplægsholdere og mødefaciliteter. 87,7 % af deltagerne svarer tilfreds eller meget tilfreds på spørgsmålet, om deres forventninger til arrangementerne er blevet opfyldt. 91 % mener desuden, at de har fået brugbare input til deres arbejde på arrangementerne. Endelig viser opsamlingen på spørgeskemaerne, at 50 % af alle deltagere informeres om arrangementerne via , mens 23 % får det at vide af en kollega. 16 % ser det i de udsendte kursuskataloger, 8 % i infobrevene, og 9 % finder informationen på projektets hjemmeside. Vi kommer til at mangle de aktiviteter, Projektcenter Sønderjylland har udbudt. De har været rigtigt gode. De har også været rigtigt billige. Det har været meningsfuldt og spændende for jobcentret at komme i dialog med folk fra a-kasser og virksomheder om konkrete emner. Jobcenterchef Henrik Kærgaard, Jobcenter Aabenraa. September 2010 Evaluator formoder, at tilfredshedsgraderne ville have været mere afdæmpede, hvis det havde kostet aktørerne penge at deltage i arrangementerne. Forventningerne til et gratis arrangement er ikke lige så høje som til et arrangement, der koster penge hvilket kan være en af årsagerne. Virksomheder og kommunale medarbejdere har desuden i særdeleshed værdsat, at det ikke kostede dem noget at komme på kursus, så de ikke skulle gå til deres leder og bede om penge. Det har generelt ikke været et problem for projektet at få deltagere nok til arrangementerne. Der har været stor interesse for de fleste arrangementer. Især dem om sygesamtalen, fordi både virksomheder og a-kasser skal holde den som et led i den nye sygedagpengelovgivning. Man kan formode, at antallet af deltagere ville være lavere, hvis det kostede penge at deltage i arrangementerne. 6.3 Målgruppernes udbytte af projektet Private og offentlige virksomheder Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen retter sig blandt andet mod målgruppen af ledere, HR-medarbejdere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og andre nøglepersoner i private og offentlige virksomheder i de sønderjyske kommuner. Formålet med at inddrage private og offentlige virksomheder i projektet er at inspirere og understøtte virksomheder, der ønsker at igangsætte en indsats i forhold til reduktion af sygefraværet og arbejdsfastholdelse samt virksomheder, der ønsker at kvalificere deres indsats yderligere. Evaluator har spurgt virksomhederne, om de via projektet er blevet inspireret og Side 55

62 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen understøttet til dette, og det lader til at være tilfældet for de fleste virksomheder dog i forskellig grad. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er i meget høj grad, og 1 er slet ikke, i hvilken grad har projektet inspireret til og understøttet din virksomhed i at igangsætte eller kvalificere en indsats ift. reduktion af sygefraværet og øget arbejdsfastholdelse? 35% 24% 10% 15% 6% 9% 5: I meget høj grad : Slet ikke Ved ikke Figur 6.5. Spørgeskema til deltagere (n=98). Oktober 2010 Det skal fremhæves, at det er lykkes projektet at få rigtigt mange medarbejdere fra små og mellemstore virksomheder til at deltage i forløbet. Som det fremgår af bilag 1, kommer over en tredjedel af deltagerne fra virksomheder med under 50 ansatte. Desuden ses det i bilag 1, at mange forskellige brancher har været repræsenteret i projektet. Især har følgende brancher været godt repræsenteret: Fødevare-, drikke- og tobaksindustri, jern og metalindustri, bygge- og anlægsvirksomhed samt transportvirksomhed. Flest deltagere kommer imidlertid fra de offentlige institutioner som offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger og kultur. Både de offentlige og private virksomheder har fået noget ud af at være med. Projektet har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme på medarbejderne, dvs. hvor vigtigt det er at tage de sygesamtaler. Nogle gange har vi fået værktøjer med hjem, hvor vi har sagt wow, det vil vi lige prøve. Det har ikke altid været fra den, der holdt foredraget, men har også været fra de andre deltagere. Det har vi kunnet bruge. Personaleleder, privat virksomhed. September 2010 Der er brug for det her projekt. Det er godt med billige eller gratis kurser, som man kan sende medarbejdere på. Jeg tror desværre ikke, at virksomhederne får mindre sygefravær, fordi de kommer af sted på et kursus, men det kan sætte gang i nogle ting, der kan gøre noget ved det. Medejer, privat virksomhed Samspillet og kombinationen af private og offentlige virksomheder har også været et godt tiltag. Det har været udfordrende for os. Vi offentlige virksomheder har tænkt, nej, sådan kan man da ikke gøre det. Og de private har tænkt modsat. Man har mødtes med forskellige kulturer og er blevet udfordret, fordi man har tænkt vidt forskelligt om et emne. Det har været givende. Det er godt at blive rusket lidt op i sine grundantagelser, om at den måde, vi gør det på, er den naturlige måde at gøre det på. Det kommer jeg til at savne. Hvis det nu samles på kommunebasis, er det en mindre geografisk enhed. Det ville være bedre, hvis kommunerne gik sammen om det. Kontorchef, offentlig virksomhed. September 2010 Side 56

63 Projektets resultater Projektcenter Sønderjylland roses for at sætte fokus på de rigtige ting. Det fokus, Projektcenter Sønderjylland igennem deres aktiviteter, har sat på sygefravær, vil uvilkårligt give den enkelte medarbejder/borger en følelse af mere professionalisme end pres i sygesamtalerne. ( ) Projektcentret har løbende formået at vejlede og guide kommuner, faglige organisationer, læger og virksomheder i at blive endnu bedre til at håndtere problemstillinger vedrørende sygefravær. Fabrikschef, større privat virksomhed Hvis de sønderjyske kommuner bliver enige om at tilknytte en eller to tværkommunale koordinatorer til at øge indsatsen mod blandt andet sygefravær og for sundhedsfremme på arbejdspladsen, bør de få som en del af opgavebeskrivelsen at gå ud til virksomhederne og tilbyde dem implementering, dvs. aktivt fokus på indsatsen i den enkelte virksomhed. Det er der behov for, som en jobcenterchef er inde på. Hvorfor gør vi borgerne raske og sender dem tilbage til arbejdspladsen uden at ændre de forhold, de er blevet syge under? Hvis det er arbejdsbetinget. Vi kan ikke gå ud på virksomheden og pådutte dem noget, men vi kan snakke med dem. Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September Kommuner (som myndighed) Myndighedsafsnittene i Haderslev, Tønder og Aabenraa Kommuner er en særskilt målgruppe for projektet. Det er især sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingerne, jobkonsulenterne, faglige koordinatorer og afdelingsledere, der har deltaget. Formålet med inddragelse af kommunerne som myndighed er at opkvalificere og understøtte kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning, bibringe viden samt at fremme en koordineret indsats på tværs af aktørerne. Evaluator kan konkludere, at dette formål er indfriet, men at det kræver en fortsat indsats på tværs for at holde gang i hjulene. Der er igangsat en proces, hvor kommunerne opkvalificeres og understøttes i deres arbejde med metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning, og projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen har i høj grad været med til at bibringe kommunerne til at fremme en koordineret indsats på tværs af aktører og fag. Både cheferne, sagsbehandlerne og jobkonsulenterne har værdsat at deltage i projektet. Vi har mange gode erfaringer fra projektet. Vi kan især bruge det tværfaglige med de faglige organisationer, lægerne m.v. Det er vigtigt, at vi har kontakten med lægerne og de faglige organisationer. Hvis ikke vi har den, sidder vi i hver sin ende og tror noget andet om hinanden. Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010 Projektcenter Sønderjylland har medvirket til fælles forståelse og information omkring sygefravær. Ved at deltage i arrangementerne sikrer jeg mig faglig udvikling, og jeg har oparbejdet et netværk på tværs af kommuner, a-kasser etc., som er mig en stor støtte i mit daglige arbejde med syge borgere. Jeg har fået nogle værktøjer, som gør det lettere at være sagsbehandler på sygedagpengeområdet. Sygedagpengesagsbehandler, Aabenraa Kommune Side 57

64 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Jeg har deltaget i nogle rigtig gode kurser, der har været med til at skabe en kultur. Og netværket er for mig det vigtigste. Det er godt at vide, hvem jeg sidder til bords med, når jeg kommer ud på en virksomhed. Virksomhedskonsulent Deltagelsen i projektet er vigtig for kommunerne, fordi medarbejderne dels bliver opkvalificeret fagligt og får en ny viden om samarbejdspartnerne og dels kommer ud og får nye impulser fra kollegaerne i de andre kommuner. Det giver ny energi, når man er tilbage på arbejdspladsen, siger flere sygedagpengesagsbehandlere. Enkelte deltagere fra kommunerne nævner, at projektet har fokuseret for meget på sygedagpengeindsatsen og med fordel kunne komme mere ud til både andre afsnit og forvaltninger i kommunerne og fokusere på andre emner. Der er behov for kompetenceudvikling på flere områder, hvilket også er en del af evaluators anbefalinger i afsnit 1.3. Haderslev Kommune har ikke deltaget med så mange medarbejdere som de andre to kommuner. Projektcenter Sønderjylland har forsøgt at øge Haderslevs deltagelse ved at holde møder med teamledere, og jobcenterchefen (inkl. den konstituerede) har man også forsøgt at få i tale. Det er ikke lykkes at komme ordentligt ind på chefniveauet. Haderslev Kommune har desværre været hårdt ramt af sygefravær og ledelsesudskiftninger, kommunesammenlægning, flytning til nyt jobcenter, prikkerunder m.v. Evaluator anbefaler, at en kommende koordinator prioriterer at indtænke tid til at tale ind til de politiske niveauer og kan få chefernes opmærksomhed. Det kræver en vedholdende person med politisk tæft Læger Projektet har også haft lægerne som målgruppe. Som udgangspunkt har de praktiserende læger været i fokus, men lægekonsulenter, overlæger og lægesekretærer har også deltaget. Formålet med at inddrage læger i projektet er, at fremme samarbejdet og dialogen mellem læge, virksomhed og kommune for at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet, at informere lægerne om mulighederne i arbejdsmarkedslovgivningen, at skabe fokus blandt læger, kommuner og virksomheder på ressourcer og delvis rask- og sygemeldinger. Formålet er indfriet i nogen grad. Lægerne er en svær målgruppe at få i tale i et projekt som dette. Skal man sammenligne med søsterprojektet hos Green Network, har Projektcenter Sønderjylland haft rimelige resultater med at få lægerne til at deltage i arrangementerne. LBR Esbjerg har også kontaktet Projektcentret for at høre om, hvordan det er lykkes med så god lægetilslutning. Evaluator vurderer, at det er lykkes projektet at fremme samarbejdet og dialogen mellem kommunerne og enkelte læger. Der har været få arrangementer for læger og virksomheder (et par virksomhedsbesøg for læger). Der har desuden været flere arrangementer for lægerne i starten af projektet i forhold til i slutningen af projektet. Der har været forskellige succesrater i de tre kommuner. For eksempel har Tønder Kommune været rigtig god til at få lægerne i tale, mens det har været svært i Haderslev Kommune. Generelt har der som nævnt været rimelig tilslutning fra lægerne, hvilket er med til at synliggøre det beklagelige i, at projektet og Projektcentret må lukke ned. Side 58

65 Projektets resultater Projektet har haft en effekt på den gensidige forståelse, f.eks. for lægerne. Vi har fået dialog med lægerne på en hel anden måde end tidligere. Den er guld værd for os. Den skal vi prøve at se, om vi kan holde varm. Vi skal bibringe lægerne en forståelse for, hvorfor vi har brug for de blanketter, vi beder om. Hvad vi forventer, de skriver til os. Hvad vi forstår for eksempel under aktivering, som sygemeldte skal. Hvis Peter er syg, skal han ikke ud som jord og betonmedarbejder. Jobcenterchef Bert Schultz, Jobcenter Tønder. September 2010 Med den nye lov om sygedagpenge skal lægerne udfylde den anden halvdel af mulighedserklæringen, hvor virksomhederne i samarbejde med den sygemeldte borger skal udfylde den første halvdel. Det fordrer samarbejde og erfaringsudveksling mellem virksomheder og læger. Hvis kommunerne kan løfte den opgave ved at ansætte en koordinator til indsatsen, vil det formentlig spare dem for udgifter til sygedagpenge. Samarbejdet mellem kommuner og læger er også vigtigt. For eksempel nævner en sygedagpengesagsbehandler fra en af de deltagende kommuner, at de stadig har sager, hvor lægen har fortalt den sygemeldte, at han eller hun selvfølgelig skal have et fleksjob. Det er ikke lægens bord, men kommunen der beslutter det. Derfor er det vigtigt med kommunikation mellem de to parter. Generelt har der været tilfredshed hos de læger og lægekonsulenter, der har deltaget i projektet. En lægekonsulent siger: Alle møderne og kurserne er utroligt velstrukturerede. Jeg har et godt helhedsindtryk af projektet. Projektcentret gør det godt og har styr på det. Det er meget dygtige folk, vi får som oplægsholdere. Læger og lægekonsulenter kan vedholde interessen, hvis det er gode møder. En praktiserende læge supplerer: Lægekonsulent, Aabenraa og Tønder. August 2009 Jeg har lært noget nyt, og det har været gode aktiviteter med en gruppe mennesker, jeg normalt ikke snakker med. Det har været givende at få deres syn på sagsgangene. Jeg har lært, jeg skal udtrykke mig selv tydeligere, for de har ikke nemt ved at forstå mit sprog. De er ikke udlært i latin. Det skal være på dansk. Jeg har fået en bedre forståelse for, at det er svært at få en førtidspension igennem. Det er en god ting ved dette projekt. Jeg ringer måske til kommunen lidt mere end før. Jeg kender nogen af ansigterne inde ved kommunen. Det er godt ved projektet. Praktiserende læge, Tønder. August 2009 Citatet fra denne praktiserende læge minder om, at det kan betale sig at fortsætte indsatsen over for lægerne, og at bestræbelserne har en effekt. Hvis en tværkommunal koordinator fortsætter indsatsen med at arrangere kompetenceudvikling til de sønderjyske kommuner, bør indsatsen over for lægerne fortsat gennemføres i det regi. Især i forbindelse med fælles arrangementer på tværs af kommunerne giver det værdi at inddrage lægerne. Side 59

66 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen A-kasser og faglige organisationer Formålet med at inddrage a-kasserne og de faglige organisationer er at understøtte opkvalificeringen af kommunernes videreudvikling og implementering af metoder til en forbedret sygedagpengeopfølgning, bibringe viden samt at fremme en koordineret indsats på tværs af aktørerne. A-kasserne og de faglige organisationer har især deltaget i netværksmøderne med kommunerne. Før stod parterne på hver sin side i sygeopfølgningen. Nu er der på begge sider en holdning om, at de er bragt tættere sammen, og kommunikationen er øget. Det har givet parterne indsigt i begge siders handlingsmønstre og årsager til disse, hvilket har givet stor værdi for deltagerne. Projektcenter Sønderjylland har samlet meget godt op på nogle af de bløde og uhåndterbare emner, som andre ikke rører ved. F.eks. arrangementerne for læger, faglige organisationer og sagsbehandlere i det offentlige. Man sidder i hver sin lejr og gør det, man plejer at gøre. Vi har fået sat fokus på at bringe parter sammen om det samme. Vi får øje på, at når sagsbehandlerne gør det sådan og sådan, er det ikke for at genere os. Vi snakker sammen og finder ud af det. Medarbejder hos faglig organisation. Oktober 2010 Vores tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne er blevet bedre til at snakke med kollegaer om problemer i forbindelse med sygefravær ( ) Projektcenter Sønderjyllands medvirken som tovholder og igangsætter er garantien for, at budskabet bliver bragt ud til organisationer, institutioner og arbejdspladser, og at der hele tiden bliver fulgt op på emnet. A-kasseleder, faglig organisation. August 2009 En medarbejder i en anden a-kasse siger: Projektet gør en god forskel for dem, der er involveret i det. Det skaber en bedre forståelse for aktørerne på området. Medarbejder i a-kasse. August 2009 Det sidste halve år af projektperioden faldt deltagelsen fra a-kasserne i projektet. Især i Tønder Kommune. Det skyldes måske den stigende ledighed, der har øget arbejdspresset på a-kasserne. Det har især været svært at få HK og Metal til at deltage i projektets arrangementer, men også andre glimrer ved deres fravær. Det er en barriere for den fortsatte forankring af Projektcenter Sønderjyllands netværksaktiviteter for kommunerne og de faglige organisationer. 6.4 Samarbejdet på tværs i projektet Samarbejdet på tværs af private og offentlige virksomheder, kommuner, læger, a-kasser og faglige organisationer er et af de væsentligste elementer af dette projekt. Når Projektcenter Sønderjylland ikke længere er der til at varetage tovholderrollen, vil samarbejdet ikke eksistere på samme niveau som i projektet. Det lovpligtige samarbejde vil naturligvis fortsætte, men der er risiko for, at de faglige erfa-grupper og netværksmøder indstilles. Projektcentret har haft den fordel, at det var en uvildig part. Side 60

67 Projektets resultater Jeg er nervøs for de redskaber og det netværk, der er udviklet hvad der sker med det. Det går jeg også og frygter, om man nu kan få videreført. Det er mest sagsbehandlere i både fagforening, a-kasse, jobcentre og virksomheder. De er kommet tæt på hinanden og har fået netværk. Alle ved, hvor hvem sidder. Vi skal undersøge, om vi kan finde ud af noget på tværs af de fire sønderjyske kommuner. Formand for arbejdsmarkedsudvalget og LBR i Aabenraa, Jan Toft Jensen. Sep Når vi sidder med sygedagpengesagsbehandlere fra Tønder eller Haderslev, giver det os meget. Hvad gør de i sagerne for at holde dem lukkede? Det har vi brug for at høre om. - Den viden- og erfaringsudveksling med andre kommuner er så vigtig - Tiden er ikke til at mødes ud over de faste aktiviteter. Det er nemmere, hvis nogen har ordnet tid og sted, så man bare hver tredje måned skal komme og sætte sig. - Der kommer et bedre samarbejde hele vejen rundt mellem læger, a-kasser, virksomheder. Og udbuddet af kurser er mere varieret og noget andet end dem, man skal ud og betale for, det er altid lovbaseret. - Medarbejderne ser det som et personalegode. Her kan de selv handle. - Det er godt at komme ud og få fyldt på. Du giver og giver og giver til daglig. Her kan du få fyldt på. Udvalgte citater fra ledere og medarbejdere i sygedagpengeafdelinger. September 2009 Der har været en god organisering i projektet med en styregruppe, en teknikergruppe og et sekretariat hos Projektcenter Sønderjylland. Ansvaret for de forskellige opgaver har imidlertid ikke været klart defineret og aftalt mellem parterne. Flere styregruppemedlemmer fortæller, at de blev involveret i for mange uvedkommende beslutninger, som teknikergruppen eller sekretariatet sagtens kunne have håndteret selv. 6.5 Evaluering af Projektcenter Sønderjyllands funktion Projektcenter Sønderjylland har desværre ikke bestået opgaven med at forankre projektet og centret. På det kritiske tidspunkt i starten af 2010 manglede Projektcentret de rigtige kompetencer, nytænkningen og lydhørheden over for styregruppen, teknikergruppen og de potentielle bevillingsgivere. Der er imidlertid stor tilfredshed og ros hele vejen rundt med Projektcentrets funktion i forhold til projektaktiviteterne. Både hos jobcenterchefer, sagsbehandlere, jobkonsulenter, faglige organisationer, a-kasser, læger samt offentlige og private virksomheder. Projektcenter Sønderjylland roses for at planlægge, gennemføre og følge op på en lang række gode arrangementer. De projektansatte har været servicemindede og reageret lynhurtigt på mails og kontakter, de har været veloplagte og positive til arrangementerne, og de har efterkommet de fleste deltageres ønsker til kommende arrangementer. De har været gode til at informere og afholde møderne, lede møderne og sende reminder og information ud til os. Lægekonsulent. September 2010 Informationen har været god, kursusstederne i orden, god forplejning, godt set up og foredragsholderne var godt forberedte. Virksomhedskonsulent fra Haderslev Kommune. Oktober 2010 Side 61

68 Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Projektcentret har gjort et godt forarbejde og briefet af med oplægsholderne i forhold til indhold og målgruppe. De har været for lidt selvstændige og iderige i forhold til en videreudvikling af projektet. Medlem af teknikergruppen, udviklingskonsulent, Haderslev Kommune. Okt De er velorganiserede, professionelle, søde og rare, med til at skabe en god stemning. De virker som et godt team, meget forskellige, men det gør dem stærke sammen. Udvalgte citater fra sygedagpengesagsbehandlere. August 2009 Enkelte a-kasser får ikke information om sygesamtaler fra deres hovedforbund, og det haster jo efterhånden, så vi måtte iværksætte noget lokalt. Det gjorde Projektcenter Sønderjylland. Kommer man med noget, bliver det sat i værk. De tre tænker kreativt, når de er sammen, og de gør det rigtigt godt. Christian og Kristina havde en hård opstart. De bankede et kursuskatalog op i løbet af ingen tid. Flot. Tidl. formand for styregruppen, Helle B. Nielsen. August 2009 Styregruppen har spillet en vigtig rolle i starten af projektet i forbindelse med udtænkningen og igangsætningen af projektet. Teknikergruppen har spillet en vigtig rolle som sparringspartner for projektet. Det sidste halve år af projektets levetid bærer præg af kendsgerningen om, at Projektcenter Sønderjylland må lukke ved udgangen af Projektlederen og en af koordinatorerne fandt nyt job i sommeren 2010, og den nye projektansvarlige valgte ikke at få erstatninger ind for dem. Primo september 2010 meldte Projektcentret ud til netværkene og på hjemmesiden, at centret personalemæssigt kører på halv kraft. Det sidste kursuskatalog var udviklet, og der manglede på det tidspunkt kun at blive udarbejdet et værktøj og gennemført de sidste arrangementer. Projektcentret havde på dette tidspunkt opgivet at blive forankret i dets nuværende form. Afviklingen af kurserne i det sidste halve år er imidlertid blevet gennemført med vanlig professionalisme og engagement hos projektansvarlig Hanne Pedersen og administrativ medarbejder Annie Bente Hjorth. 6.6 Projektets samarbejde med Green Networks delprojekt Projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen skal ifølge socialfondsansøgningen samarbejde med netværket Green Network på udvalgte områder. Formålet med samarbejdet er: 1. Fælles udvikling, planlægning og koordinering 2. Udvikling af fælles værktøjer til håndtering af sygefravær og sundhedsfremme 3. Fælles planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Formålet med fælles koordinering er delvist indfriet. Der har været afholdt enkelte fælles koordineringsmøder mellem projektlederne fra Projektcenter Sønderjylland og Green Network og et gruppemøde med medarbejderne i de to delprojekter. Derudover har der især i det sidste halve år været koordinering over telefon og mail. Formålet om at udvikle fælles værktøjer er ikke indfriet. Der har været fælles drøftelse af emner til værktøjer, men arbejdet med at udarbejde værktøjer er foregået separat i de to delprojekter. Side 62

69 Projektets resultater Der har været fælles planlægning af enkelte arrangementer, blandt andet trivselskonferencen i december 2008, som Green Network måtte afholde, da Erhvervs- og Byggestyrelsen satte spørgsmålstegn ved statsstøttereglerne i forhold til Projektcenter Sønderjyllands involvering i det. Dette formål er indfriet i nogen grad. Erfaringsudvekslingen og den fælles udvikling mellem Projektcenter Sønderjylland og Green Network har efter evaluators vurdering ikke fungeret optimalt i dette projekt. Det kommer sig måske af den kaotiske opstart på forløbet, hvor de to tidligere projektledere søgte nye udfordringer og det er dem, der har aftalt partnerskab med Green Network. I den sidste fase af projektet er samarbejdet imidlertid blevet bedre end i den første. Endelig har Socialfondens regler og Erhvervs- og Byggestyrelsens håndtering af dem formentlig også spillet ind på samarbejdet. 6.7 Forankringen der udeblev Projektcenter Sønderjylland har gjort et forrygende og formidabelt arbejde med at arrangere kurser, netværksmøder og temadage for de mange deltagere, og der er udarbejdet en række gode værktøjer til forebyggelse af sygefravær. Projektcentret har også lagt mange kræfter i arbejdet med forskellige forankringsnotater, som skulle åbne døre hos de sønderjyske kommuners arbejdsmarkedsudvalg og LBR for fortsat finansiering fra januar 2011, hvor støtten fra Socialfonden og Indenrigs- og Socialministeriet (tidl. Velfærdsministeriet) stopper. Socialfonden har siden 2004 ydet økonomisk støtte til Projektcenter Sønderjylland til to projekter, der er næsten ens i opbygning og indhold. I det sidste projekt er sygefraværstemaet blevet suppleret med sundhedstemaet, og der er kommet nye og interessante oplægsholdere og værktøjer til samt nye deltagere. I den sidste del af projektet har det imidlertid været så som så med de helt nye tiltag, og der hersker en holdning hos blandt andre de kommunale chefer og LBR om, at der var behov for øget nytænkning, hvis de skulle finansiere Projektcentret efter Behovet for at videreføre de vigtige netværks- og kompetenceudviklingsaktiviteter er i høj grad stadig til stede. Der er stadig behov for at lave noget på tværs af de fire jobcentre (Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, red.). En enhed på en eller to medarbejdere kan stå for det. Vi lagde op til over for Projektcentret, at de skulle beskrive den paraply med de fire jobcentre, som stadig kan udbyde noget til virksomheder, a-kasser, faglige organisationer og læger. Men området behøver ikke kun være sygedagpenge. Vi er udfordret på mange andre områder såsom fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension osv. Det kunne være en paraply over LBR erne. Vi havde ønsket et mere konkret udspil. Udspillet var ikke godt nok. Jobcenterchef Henrik Kærgaard, Jobcenter Aabenraa. September 2010 Indsatsen for at få forankret projektet og Projektcenter Sønderjylland er desværre slået fejl. Projektcentret har blandt andet udtænkt og formuleret forretningsmodellen for et Servicecenter Sønderjylland, der skulle fokusere på nogenlunde de samme emner som Projektcenter Sønderjylland, men hvor arbejdsområderne skulle udvides en smule. Side 63

70 Kvalitetssikring Virksomhedsservice Arbejdsmiljøindsatser inden for sundhed og trivsel Kompetenceudvikling Informationsvirksomhed Sygefravær Tværgående service Servicering af netværk Evaluering af projekt Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Vision Ved fælles tværkommunal indsats, at imødekomme udfordringerne på det sønderjyske arbejdsmarked. Figur 6.6. Paraply med fokusområder for Servicecenter Sønderjylland. Kilde: Forankringsnotat 2010 Stort set alle repræsentanter for de tre kommuners arbejdsmarkedsudvalg og LBR fortæller, at projektlederen hos Projektcentret ikke lyttede til deres behov i forhold til den fortsatte indsats. Da Projektcentret skulle sælge de endelige versioner af forankringsplanerne på et møde med netop formændene for arbejdsmarkedsudvalgene og LBR i april 2010, var både argumenterne og fremlæggelsen ikke overbevisende og god nok til, at de kunne støtte ideen. De endelige forankringsplaner havde været forbi flere fra projektets styregruppe og teknikergruppe inden de vigtige afsluttende møder, men hverken formanden for eller flere medlemmer af styregruppen samt teknikergruppen følte, at projektlederen lyttede til deres tilbagemelding og bemærkninger til notaterne og præsentationen. Projektkoordinatorerne råbte heller ikke vagt i gevær og gjorde ifølge flere styregruppemedlemmer ikke meget væsen af sig i forhold til at få udtænkt de forankringsplaner, som kommunerne kunne støtte op om. Det var især forslaget til opgaver for Projektcentret samt det økonomiske omfang, som de tre kommuner opponerede mod. Der var efter deres vurdering ikke megen nytænkning i de kommende opgaver for centret. Og selve budgetforslaget, som Projektcentret havde udarbejdet, var skudt over målet i forhold til det niveau, som de økonomisk betrængte kommuner kunne forestille sig. Der er enighed om, at Projektcentret, i stedet for at arbejde på at sikre løn til tre AC ere, skulle have taget udgangspunkt i kalkulationer på, hvad det ville koste at gennemføre de aktiviteter, som kommunerne havde behov for. Vi diskuterede det meget inden mødet i april. De fire sønderjyske LBR kunne koordineres i fællesskab ét sted fra. Det var et skidt udgangspunkt at skrive i forankringsnotatet, at vi skal være tre eller fire ansatte, og det vil koste den enkelte kommune så meget. I stedet lad os starte med at få én person og starte fra bunden. I Aabenraa kan vi tænke os at have en, der uafhængigt fremlægger ting som f.eks., hvad de gør i Tønder og Haderslev i forhold til ungeindsatsen. Selv Sønderborg kunne se sig selv i, at Projektcentret kunne være med til det i en opstartsfase. Men det, vi fik forelagt, var det modsatte. Den store forkromede plan. Så skulle vi skære fra senere. Det ville vi ikke. Formand for arbejdsmarkedsudvalget og LBR i Aabenraa, Jan Toft Jensen. Sep Side 64