Specialundervisning decentralisering af kompetencer og ressourcer

Transkript

1 Bilag 12 Pkt. 3 Specialundervisning decentralisering af kompetencer og ressourcer Sagsnr Skole- og Børneudvalget Åbent punkt Resume Der fremsættes forslag om decentralisering af specialundervisningen til de enkelte fol- keskoler. Forslaget fremsættes i forlængelse af orientering til Skole- og Børneudvalget på mødet den 24. august 2010, sag nr Forvaltningen indstiller, at sagen sendes i høring. Beslutningskompetence Skole- og Børneudvalget Sagsfremstilling Den overordnede vision, i den skolepolitik, der blev godkendt af byrådet 2. april 2008 lyder: Roskilde Kommune ønsker en folkeskole for alle, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. En folkeskole, der kan rumme og give udfordringer til den enkelte elev samt tilgodese fællesskabet. En folkeskole, hvor eleverne trives, udvikles og har lyst til at lære. Under målet Den inkluderende folkeskole, hedder det videre, at Roskilde kommune har fokus på den specialpædagogiske bistand med det formål at udvikle skolernes un- dervisningstilbud, herunder normalundervisningen, så de enkelte elevers behov, udvik- ling og læring tilgodeses. Der er arbejdet målrettet og engageret med indfrielse af målsætningerne. Senest med implementeringen af LP-modellen, der omfatter alle lærere og pædagoger på kommu- nens skoler og fritidshjem, uddannelse af personale med særlige specialpædagogiske kompetencer, herunder f.eks. løbende uddannelse af AKT-lærere, etablering af speci- alpædagogiske kompetencecentre på alle skoler m.m.m. At indsatsen har haft effekt afspejles i, at godt 4 % af eleverne i Roskilde kommune modtager specialundervisning udenfor normalklassen, mens dette er tilfældet for 5,6 % af eleverne på landsplan. 1

2 Jævnfør udtalelser blandt andet i skolernes kvalitetsrapporter og midtvejsevaluering af Lp-modellen blandt lærere og pædagoger, udgør ressourcerne på skolen en begræns- ning for en fuld udnyttelse af de muligheder der ligger i f.eks. anvendelse af LP- modellen som redskab til at etablere et inkluderende miljø. Den faglige vurdering er, at flere børn, givet de rette rammer, vil kunne profitere af et tilbud på distriktsskolen frem for i et ekskluderende specialtilbud. Med udgangspunkt i ovennævnte foreslår forvaltningen at decentralisere ressourcer og kompetencer til folkeskolerne. Formålet med decentraliseringen er at give skolerne bedre muligheder for at mindske antallet af elever, der bliver ekskluderet. Decentralise- ringen skal understøtte en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Hensigten er at give den enkelte skole bedre mulighed for at tilrettelægge den ekstra indsats præcis der, i de perioder og i det omfang, hvor der er behov for den. Rent økonomisk opererer Roskilde kommune i øjeblikket med en alt-eller-intet-model for så vidt angår finansiering af støtte til elever med særlige behov. Skolerne har det fulde finansieringsansvar for elever indskrevet i normalklasserne. Elever der visiteres til tilbud i specialklasser, på specialskoler eller i skoledagbehandling finansieres derimod fuldt ud af centrale budgetter. Hvis man kan reducere den andel af elever der visiteres til specialtilbud væk fra folke- skolen fra de aktuelle godt 4 % til eksempelvis 3 % vil det kunne frigøre mio. kr. til skolerne. Ressourcer som folkeskolerne i givet fald kan anvende til at understøtte det generelle specialpædagogiske arbejde på skolen og til at støtte op om de enkelte elever, der har helt særlige behov. En reduktion i specialskolefrekvensen fra godt 4 til 3 % vil svare til, at der fra hver skole ekskluderes i gennemsnit 5-6 elever færre, i alt for alle årgange, end tilfældet er i dag. Forslag til budgetmodel Vedlagt fremsættes konkret forslag til en budgetmodel for en decentraliseret fordeling af ressourcerne til specialundervisning. Udgangspunktet for modellen er, at skolerne selv skal betale for specialundervisningen hvad enten undervisningen foregår på egen skole eller eleven henvises til undervisning i specialtilbud andet sted. Hovedelementer i forslaget til budgetmodel: 1 Skolerne får det økonomiske ansvar for elever i skoledistriktet. Det vil sige, at 2 det er den skole, der rent faktisk har eleven eller har visiteret eleven til andet til- 3 bud, der skal betale. 4 Ansvaret for en række elevgrupper, der falder udenfor folkeskolernes distrikt, 5 varetages af forvaltningen. 6 Skolernes økonomiske ansvar omfatter undervisning, specialforanstaltninger i 7 fritidstilbud samt befordring op til en øvre grænse på i alt ca kr. Udgif- 2

3 8 ter herover dækkes af forvaltningen. 9 Budgetterne til skolerne fordeles efter to kriterier: knap 2/3 af budgettet fordeles 10 efter elever med bopæl i distriktet. Godt 1/3 fordeles efter elever i skoledistriktet og vægtet efter socioøkonomiske faktorer. 11 Modellen foreslås implementeret gradvist over en periode på 5 år. Skolerne vil det før- ste år få et budget der, mindst, svarer til den aktuelle fordeling af udgifterne. Den enkel- te skole vil altså med det budget der udlægges have sikkerhed for, at kunne dække udgifterne til de elever, der allerede er visiteret til specialtilbud udenfor distriktsskolen. Budgetterne vil herefter gradvist over de 5 år blive omfordelt mellem skolerne efter den fordelingsmodel, der besluttes. 12 Processen vil løbende blive overvåget og evalueret i forhold til såvel de økonomiske som de pædagogiske mål. Der vil dermed være mulighed for at korrigere implementeringsprocessen undervejs og derved skabe størst mulig sikkerhed for, at alle elever kan tilbydes hensigtsmæssige undervisningstilbud, såvel som at skolerne ikke bringes hverken økonomisk eller organisatorisk i klemme i processen. 13 I løbet af foråret 2011 skal der fastsættes nærmere retningslinjer for skolernes arbejde. Der skal også fastsættes procedurer der sikrer kvaliteten af specialtilbuddene på sko- lerne. Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser. Indstilling Forvaltningen indstiller, at forslaget til budgetmodel for en decentralisering af specialundervisningen sendes til høring hos skolebestyrelserne med svarfrist den 18. januar 2011, med henblik på forelæggelse for Skole- og Børneudvalget den 25. januar Skole- og Børneudvalget, , pkt. 201 Sagen udsat, med henblik på yderligere oplysning af sagen. Forvaltningen udarbejder til udvalgets møde den 11. januar 2011 supplerende materiale: 1 formålet med decentraliseringen beskrives nærmere, ud fra en pædagogisk- faglig argumentation. 2 der beskrives, hvordan der skal arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til ledere og lærere. 3 der beskrives, hvordan det enkelte barn sikres i en ny model (hvem er barnets "advokat"). 4 der beskrives fordele og ulemper i at holde de mest handicappede elever helt udenfor ordningen: De børn der aldrig har været, og aldrig vil kunne blive ind- skrevet på en folkeskole. 3

4 5 der beskrives fordele og ulemper ved en alternativ økonomigrænse på omkr kr. 6 der beskrives en alternativ model, hvor ressourcetildelingen er "vendt på hove- det", således at skolerne i stedet kan byde ind med forslag til særlige inklusi- onsordninger, de så kan få udlagt penge til. 7 Sagen fremsættes hermed på mødet den 11. januar 2011 med supplerende materiale vedlagt, jævnfør Skole- og Børneudvalgets beslutning den 30. november Indstilling 9 Forvaltningen indstiller, at forslaget til budgetmodel for en decentralisering af specialundervisningen sendes til høring hos skolebestyrelserne med svarfrist den 18. februar 2011, med henblik på forelæggelse for Skole- og Børneudvalget den 1. marts Skole- og Børneudvalget, , pkt Udvalget præciserede, at det er den samlede indsats og ikke kun indførelse af LP- modellen, der er baggrund for indfrielse af målsætningerne om inklusion. 12 Udvalget besluttede at sende sagen i høring, idet udvalget også beder om høringsbi- drag i forhold til de beskrevne alternativer. Bilag til punkt nr. 3: - Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel - Decentralisering af specialundervisningen - supplerende materiale NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr Brevid Ref. CKL Dir. tlf conniek@roskilde.dk 22. november 2010 Hermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning. Udgangspunktet for modellen er, at skolerne selv skal betale for specialundervisningen hvad enten undervisningen foregår på egen skole eller eleven henvises til undervisning i specialtilbud andet sted. Hovedelementerne i forslaget til budgetmodel er, at 4

5 Skolerne får det økonomiske ansvar for elever i skoledistriktet. Ansvaret for en række elevgrupper, der falder udenfor folkeskolernes distrikt varetages af forvaltningen. Skolernes økonomiske ansvar omfatter undervisning, specialforanstaltninger i fritidstilbud samt befordring op til en øvre grænse på i alt ca kr. Udgifter herover dækkes af forvaltningen. Budgetterne til skolerne fordeles efter to kriterier: knap 2/3 af budgettet fordeles efter elever med bopæl i distriktet. Godt 1/3 fordeles efter elever i skoledistriktet og vægtet efter socioøkonomiske faktorer. De enkelte elementer beskrives nærmere nedenfor. Hvilke elever er omfattet? Det foreslås, at økonomi og kompetencer delegeres så folkeskolerne overtager ansvaret for elever i eget skoledistrikt dog op til en øvre økonomisk grænse, som beskrevet nedenfor. Elever i skoledistriktet er, jf. også lovgivningens bestemmelser, de elever der bor i distriktet, men undtaget de elever der efter frit skolevalg er indskrevet i en anden folkeskole i kommunen, i en privatskole eller i en folkeskole i en anden kommune. Elever i skoledistriktet omfatter følgelig også de elever, der via frit skolevalg er indskrevet på den pågældende skole. Overbygningselever fra Vor Frue skole og Vindinge skole er som udgangspunkt distriktselever på hhv. Østervangsskolen og Hedegårdenes skole med mindre de selv vælger andre skoler. Det økonomiske ansvar for elever, der via privatskoler eller folkeskoler i andre kommuner, visiteres til specialtilbud, foreslås fortsat varetaget af forvaltningen. Det følger af, at disse elevers distriktsskole, jf. lovgivningen, er den valgte privatskole eller folkeskole i anden kommune. Folkeskolerne i Roskilde er uden direkte indflydelse på elevernes undervisning og en fortsat administration i forvaltningen er helt parallelt med forvaltningens ansvar for elever, der modtager normalundervisning i disse tilbud. Elever i 10. klasse foreslås indtil videre udeladt af decentraliseringen. TCR og KØR 10 vil være uden direkte indflydelse på, hvilke elever, der inden 10. klasse er segregerede til specialtilbud udenfor folkeskolen og det vurderes, at økonomien til disse elever vil være vanskelig at decentralisere. Derfor foreslås det, at forvaltningen varetager ansvaret for elever i 10. klasse på lige fod med privatskoleelever og elever i folkeskoler i andre kommuner. Der vil dog, i takt med at distriktsskolerne integrerer flere elever, alt andet lige også ske en stigning i antallet af elever med evt. behov for ekstra støtte på TCR og KØR10. Det er derfor afgørende, at der sker en tæt opfølgning på området, blandt andet med henblik på en evt. gradvis udlægning af flere ressourcer til TCR og KØR10. 5

6 Forslaget om decentralisering omfatter ikke elever anbragt i familiepleje udenfor Roskilde kommune eller elever anbragt i døgnophold. Dette skyldes først og fremmest, at folkeskolerne ikke har indflydelse på undervisningen af disse elever. Desuden er finansieringen delt mellem Børn og Unge og Børn og Kultur, hvilket indebærer en mere kompliceret administration. Administrationen af disse elever foreslås altså fortsat varetaget af forvaltningen. Hvilke foranstaltninger er omfattet? Forslaget om decentralisering omfatter både undervisning, specialfritidstilbud (SFO/fritidshjem og klub) samt befordring. Normalfritidstilbud finansieres efter almindelige regler udenom skolen. Ansvaret omfatter altså evt. ekstra foranstaltninger i fritidstilbuddene eller heldagstilbud. Der er i dag specialfritidstilbud tilknyttet klasserækkerne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder (Basis SFO og klub) samt Fjordskolen. Disse tilbud betragtes som udgangspunkt som heldagstilbud. Det vil sige, at hvis der visiteres til disse tilbud, skal der som udgangspunkt også tilbydes plads i fritidsordningen. Det økonomiske ansvar? Det foreslås at skolerne overtager det fulde økonomiske ansvar op til en grænse på ca kr. for det samlede tilbud omfattende undervisning, specialfritidstilbud og befordring. (Grænsen svarer til prisen for en skoleplads på Fjordskolen plus befordring) Udgifter herover betales af forvaltningen. Beløbsgrænsen er fastsat under dobbelt hensyn: På den ene side skal beløbsgrænsen være så høj, at den afspejler en realistisk grænse for udgifterne, hvis skolerne selv skal etablere alternative tilbud. Hvis grænsen er så lav, at skolen ikke selv kan etablere hensigtsmæssige tilbud for beløbet, ville der ikke være økonomisk incitament til inkludere eleven og decentraliseringen ville alene have en bureaukratisk effekt. Beløbet skal i den henseende afspejle de målgrupper af børn, der forventes at kunne profitere af et inkluderende tilbud. Det forventes eksempelvis at være tilfældet for visse elever på Fjordskolen og elever i eksterne skoledagbehandlingstilbud. På den anden side skal beløbsgrænsen modvirke en urimelig belastning af enkelte skoler vedrørende de få elever, der med ulige fordeling skolerne imellem, er i tilbud der koster væsentligt mere end normen. Hvordan fordeles budgettet? Det samlede budget til skolerne, jf. ovenstående kriterier, udgør knap 145 mio. kr. Heraf foreslås 95 mio. kr. fordelt pr. elev i bopælsdistriktet, mens 50 mio. kr. foreslås fordelt pr. elev i skoledistriktet, men vægtet efter det socialindeks, der anvendes til fordeling af en del af de ressourcer, skolerne modtager i dag. (Socialindekset opdateres med nye data fra Danmarks statistik) 6

7 Med forslaget om en model på to ben, der både fordeler på baggrund af børn i bopælsdistriktet og børn i skoledistriktet er det forsøgt at finde en balance, der både imødekommer effekterne af det frie skolevalg og tilgodeser en vurdering af, at der er forskelle på udfordringerne i de forskellige skoledistrikter. Bopælsdistrikt Der er skoler i kommunen, hvor der går helt ned til 50 % færre elever, end det antal, der bor i distriktet. Enten fordi forældrene har valgt en anden skole til deres børn eller på grund af ændringer af skoledistrikterne. De børn, der visiteres direkte fra børnehaven til specialtilbud, vil blive tilskrevet skolen i bopælsdistriktet som betalingsskole. Set i forhold til det antal elever, der går på skolen, vil de udgøre en meget større andel end det vil være tilfældet for en skole, med en meget høj skolefrekvens. Dvs. en skole hvor mange fra bopælsdistriktet plus eventuelt mange fra andre skoledistrikter går. Hvis budgetterne alene tildeles på baggrund af de elever, der går på skolen, vil skolerne med lav skolefrekvens blive underbudgetterede i forhold til deres faktiske udgiftsbehov. Derfor forslaget om, at fordele ca. 95 mio. kr. i forhold til antallet af elever i bopælsdistriktet. Skoledistrikt med vægtning efter socialindeks Der ses en samvarians mellem antallet af børn, der i dag er visiteret til eksterne specialtilbud og skolernes socialindeks. Det vil sige, at jo højere socialindeks der er på skolen, jo flere børn er der visiteret fra denne skole til specialtilbud. (Socialindeks som anvendt i skolernes ressourcemodel. Højt indeks = med lave socioøkonomiske faktorer blandt familierne). Samvariansen er størst når der ses på børnenes distriktsskole. Den er væsentligt mindre og ikke entydig når der ses på hvilket distrikt børnene bor i. Det afspejler en tendens til, at det først og fremmest er de ressourcestærke, der benytter sig af det frie skolevalg. Der er således en selvforstærkende tendens, således at der på de skoler, hvor der kan være relativt mange udfordringer i bopælsdistriktet, er en endnu større koncentration af udfordringer på skolen. Dette søges der taget højde for med forslaget om, at fordele 50 mio. kr. i forhold til elever i skoledistriktet og vægtet efter det sociale indeks. Overgangsordning Modellen foreslås implementeret gradvist over en periode på 5 år. Skolerne vil det første år få et budget der, mindst, svarer til den aktuelle fordeling af udgifterne. Den enkelte skole vil altså med det budget der udlægges have sikkerhed for, at kunne dække udgifterne til de elever, der allerede er visiteret til specialtilbud udenfor distriktsskolen. 7

8 Budgetterne vil herefter gradvist over de 5 år blive omfordelt mellem skolerne mod den fordelingsmodel, der besluttes. Processen vil løbende blive overvåget og evalueret for hvorvidt såvel de økonomiske som de pædagogiske mål kan indfries. Der vil dermed være mulighed for at korrigere implementeringsprocessen undervejs og derved skabe størst mulig sikkerhed for, at alle elever kan tilbydes hensigtsmæssige undervisningstilbud, såvel som at skolerne ikke bringes hverken økonomisk eller organisatorisk i klemme i processen. Supplerende bemærkninger Det skal understreges, at der ikke lægges op til en decentralisering af de specialfunktioner, der i dag varetages af f.eks. PPR. Herunder f.eks. kuratorfunktionen i forbindelse med visitation til eksterne specialtilbud. Tværtimod arbejdes der, i en gruppe med repræsentanter fra skoleledelserne, PPR og skoleafdelingen, med forslag til hvordan man fagligt og organisatorisk kan støtte op om skolerne, så de kan varetage det decentrale ansvar med den størst mulige faglige sikkerhed og opbakning og en ledelsesmæssig og administrativ indsats, der er begrænset til det absolut relevante. Parallelt hermed arbejdes der, ligeledes med repræsentation fra skolerne, med forslag til rent økonomisk og administrative retningslinjer, der skal sikre en let og smidig administration med mulighed for løbende, tæt opfølgning på aktiviteterne. Samt forslag til pris- og finansieringsmodeller, der blandt andet skal sikre de økonomiske rammer for de skoler, der tilbyder specialundervisning for elever fra andre distriktsskoler. Enkelte data - hvad taler vi om? I alt ca. 450 elever modtager specialundervisning udenfor distriktsskolen. Den samlede udgift er på ca. 165 mio. kr. inklusive befordring og specialfritidstilbud. Når fraregnes de elever, der jf. forslaget skal varetages af forvaltningen drejer det sig om knap 370 elever til en samlet udgift på ca. 143 mio. kr., der foreslås decentraliseret til skolerne. I gennemsnit svarer det til 20 elever pr. distriktsskole til en samlet udgift pr. skole på knap 8 mio. kr. eller i gennemsnit knap kr. pr. elev. Af de 20 børn pr. skole er gennemsnitligt 5 i tilbud udenfor kommunens regi, mens de 15 går i en af kommunens specialklasser eller skoler. Tabel 1-3 på de næste 2 sider viser fordelingen på skoler pr. 5.september Endvidere er der på side 7 indsat en graf (tabel 4), som viser fordelingen af udgifter pr. elev. Det skal understreges, at der dels er tale om foreløbige opgørelser. En endelig gennemgang kan rykke på f.eks. distriktsplaceringen af enkelte elever. Dels, at der er tale om dynamiske størrelser. Der er allerede siden 5. september sket ændringer i de faktiske skoleplaceringer, herunder ved til - og fraflytninger fra kommunen. Opgørelserne kan altså ikke tages som udtryk for forslag til den de endelige fordelinger. NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - supplerende materiale 8

9 Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr Brevid Ref. CKL Dir. tlf december 2010 Skole- og Børneudvalget behandlede på mødet den 30. november 2010 forslag til decentralisering af specialundervisningen og bad i den anledning om supplerende materiale vedrørende forslaget. Suppleringerne fremgår af det følgende og omfatter: Formålet med decentralisering Kompetenceudvikling Hvordan sikres det enkelte barn i en ny model? Skolernes egenfinansiering Alternativ model Formålet med decentralisering formålet med decentraliseringen beskrives nærmere, ud fra en pædagogisk-faglig argumentation Formålet med decentraliseringen er overordnet set at øge mulighederne for, at folkeskolerne på kompetent vis kan inkludere elever med særlige undervisningsmæssige behov. Decentraliseringen skal så vidt muligt understøtte udviklingen af gode inkluderende fællesskaber på skolerne med mulighed for etablering af specialpædagogiske miljøer. Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et individcentreret perspektiv som en gruppe elever, der var noget galt med, og som skulle have et anderledes tilbud - helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et skift i retning af, at eleverne skal betragtes i de relationer, der indgår i. Forskning viser, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for deres udbytte såvel fagligt som socialt. Derfor arbejdes der med en styrkelse af normalundervisningen - og i forlængelse af dette er det vigtigt, at arbejde med inklusionsfremmende tiltag. Inklusion betyder 1 At eleven skal være fysisk til stede i normalklassen en væsentlig del af tiden 2 At eleven skal trives og være en aktiv del af fællesskabet 3 At eleven skal lære noget 9

10 Etablering af lokale, segregerede tilbud på distriktsskolen, f.eks. gruppeordninger, forventes øget med en decentralisering. Gruppeordninger betragtes som udgangspunkt ikke som inklusion. Nærhedsprincippet er dog i sig selv en kvalitet, og visitation til et lokalt skoletilbud vil ofte opleves som mindre indgribende i barnets liv. Målet med decentraliseringen er: Mål At styrke og videreudvikle kvaliteten af den inkluderende folkeskole Det betyder, at - der er trivselsforbedringer for den enkelte elev på det faglige, det personlige og det sociale niveau både i undervisningen og fritid (dokumenteret i f.eks. undervisningsmiljøvurdering) - medarbejderne er fagligt kvalificerede, og at ledelsen skaber rum for udvikling - at PPR og SPR i overvejende grad arbejder konsultativt, som støtte for skolernes fortsatte udvikling At sikre maksimal inklusion - der ses et faldende antal elever i segregerede tilbud - der er en bred vifte af forebyggende foranstaltninger på - de enkelte skoler - at forskellighed opleves som en ressource At flytte ressourcer fra indgribende til foregribende indsats - der flyttes midler fra special-undervisningen til almenundervisningen - samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler samt mellem skoler og klubber udvikles fortsat - der er aktive vidensnetværk på alle niveauer - at LP-modellen anvendes på alle skoler og institutioner - der foregår en relevant økonomistyring på skolerne og i - forvaltningen Arbejdet med beskrivelser af elevens funktionsniveau, realistisk målsætning for hver enkelt elev, holddeling og undervisningsdifferentiering kan bidrage til at muliggøre øget inklusion. Et decentraliseret budget giver bedre mulighed for tilpasning til den enkelte elevs behov. F.eks. ved at ansætte undervisningsassistenter, etablere dobbelt- og familieklasser eller ved at tilpasse skolens 10

11 fysiske indretning, hvis dette vurderes at kunne bidrage til at fastholde en elev i en almindelig klasse. Decentraliseringen skal understøtte en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Hensigten er at give den enkelte skole bedre mulighed for at tilrettelægge den ekstra indsats præcis der, i de perioder og i det omfang, hvor der er behov for den. Forventningen er, at der vil ske en gradvist øget inklusion, hvor skolerne udvikler kompetencer og erfaringer i takt med, at der fra afgangseleverne, frigives stadig flere midler fra de aktuelt benyttede specialtilbud. Kompetenceudvikling der beskrives, hvordan der skal arbejdes med kompetenceudvikling i forhold til ledere og lærere Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at der allerede gennem en årrække er sket en væsentlig kompetenceudvikling på skolerne i Roskilde kommune målrettet den inkluderende folkeskole. Det gælder både specifikke og mere generelle kompetencer, f.eks. uddannelse af læsevejledere på alle skoler, AKT- lærere og selvfølgelig LP-modellen som alle lærere og pædagoger er uddannet i. Side3/7 I denne forbindelse skal særligt fremhæves, at 240 lærere og pædagoger har gennemført den særligt tilrettelagte AKT- uddannelse. Endelig er der arbejdet målrettet med etablering af kompetencecentre på de enkelte skoler. Organisationen af kompetencecentrene sikrer, at alle lærere på skolen kan trække på specialpædagogiske kompetencerne fra de, der har særlige forudsætninger og til daglig arbejder med specialpædagogik. Afsættet for forslaget om decentralisering er altså, at der allerede er opbygget mange kompetencer på skolerne, med henblik på, som det hedder i det politiske mål, at have fokus på den specialpædagogiske bistand med det formål, at udvikle skolernes undervisningstilbud, herunder normalundervisningen, så de enkelte elevers behov, udvikling og læring tilgodeses. Det vil være helt afgørende, for at decentraliseringen kan blive en succes, at der sker en fortsat, målrettet kompetenceudvikling for skoleledere, lærere, pædagoger, PPR og SPR. Forvaltningen arbejder på fra førstkommende skoleår, at kunne etablere en specialpædagogisk linjefagsuddannelse for 1 lærer pr. skole. Dette forløb skal måske løbe over 2 år, således at mindst 2 lærere fra hver skole får linjefag i specialpædagogik. Der vil være tale om en massiv opprioritering af linjefagsuddannede lærere. Derudover overvejes et bredere forløb i inkluderende specialpædagogik, samt forskellige kompetenceforløb for lærerne f.eks. omhandlende lærings- og adfærdsledelse, familieklassearbejde samt undervisningsdifferentiering og holddannelse. Endvidere arbejdes der på etablering af kompetenceudvikling for skolelederne med fokus på inklusion og systemisk ledelse ligeledes med opstart august Forskning viser vigtigheden af en tydelig og støttende ledelse med kontinuerlig fokus på inklusionsarbejdet på skolen - herunder en 11

12 tydelig og støttende holdning samt efterspørgsel af resultater og løbende opfølgning på inklusionsarbejde. For at understøtte decentraliseringen vil PPR udarbejde et særligt katalog over forebyggende ydelser, som tilbydes skolerne med henblik på generelt at forbedre mulighederne for inklusion af elever med særlige behov. Kataloget vil være klar til august 2011 og vil indeholde en kombination af allerede eksisterende tilbud, f.eks. AKT kurser, og nye tilbud, f.eks. kurser i arbejdet med pædagogiske beskrivelser og handleplaner, rådgivning omkring indretning af læringsmiljøer, kurser i autisme- og ADHD pædagogik samt udvidet partnerskab med skolerne omkring etablering og drift af familieklasser. Endeligt påtænkes etableret et netværk eller lignende bestående af PPR, SPR samt ledere fra Fjordskolen og Nordgårdsskolen med det formål at sikre fastholdelse af specialpædagogisk ekspertise samt at koordinere udbredelsen af specialpædagogisk viden til det almenpædagogiske område. Det skal sikres, at der i Roskilde kommune er et godt fagligt miljø for alle medarbejdere, som arbejder med at udvikle det specialpædagogiske arbejde. Hvordan sikres det enkelte barn i en ny model? der beskrives, hvordan det enkelte barn sikres i en ny model (hvem er barnets "advokat"). Forældrene indtager en helt central rolle i lovgivningen såvel som i de lokale procedurer omkring specialundervisningen. Skolelederen træffer i henhold til lovgivningen beslutning om at iværksætte, fortsætte, ændre eller ophøre med en specialpædagogisk foranstaltning. Men det kan kun ske efter samråd med forældrene og på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. PPR skal altså altid inddrages. Hvis forældrene ikke tilslutter sig den specialpædagogiske bistand må skolelederen kun iværksætte den, hvis lederen vurderer, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Forældrene har til enhver tid ret til at bede om en pædagogisk psykologisk vurdering Sådan er det i dag og sådan vil det også være efter en decentralisering Lovgivningen lægger således i høj grad op til at sikre rammerne for, at forældrene kan agere som barnets advokat. Det sikres samtidig, at der, undtagen i enkeltfag, altid foreligger en uvildig vurdering og rådgivning fra PPR. Tilsvarende indebærer de lokale procedurer eksempelvis, at kontakten til PPR altid indledes med et dialogmøde, hvor skole, forældre, PPR og eventuelt andre nøglepersoner i fællesskab belyser situationen og lægger planer for det videre forløb. Alle specialtilbud i kommunen er beskrevet med bl.a. klare angivelser af målgrupperne for tilbuddet. Det er den modtagende skole, der sammen med PPR afgør, om et barn falder indenfor målgruppen. Børn udenfor ordningen? 12

13 der beskrives fordele og ulemper i at holde de mest handicappede elever helt udenfor ordningen: De børn der aldrig har været, og aldrig vil kunne blive indskrevet på en folkeskole Der er i dette spørgsmål indeholdt 2 dele: dels spørgsmålet om skolerne skal indgå i visitationen af den nævnte børnegruppe og dels om de nævnte børn skal indgå i skolernes økonomi. Der er børn, hvor det klart vurderes, at de ikke vil profitere af et tilbud i en almen folkeskole. Som individer er de ofte kendt forud for skolealderen, det kan eksempelvis være børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder eller børn med multiple funktionsnedsættelser. Det er imidlertid svært at afgrænse børnene som en gruppe. En del af de børn, der aldrig indskrives i en almindelig folkeskole, går i specialbørnehaven Bjerget eller en af basisgrupperne på 0-6 års området. Andre går i almindelig daginstitution. De fleste af disse børn vil aldrig komme i en almen folkeskole, men der er omvendt med mellemrum børn, der har gået i specialinstitutionerne, der faktisk indskrives i folkeskolen. I det forslag til visitationsprocedurer, der arbejdes med i øjeblikket, foreslås det, at de børn, der er indskrevet på Bjerget eller i basisgrupperne, visiteres via PPR til et særligt skoletilbud og at sagerne behandles som efterretningssager på skolerne. Samme procedure kan med samme ret omfatte andre børn udenfor specialinstitutionerne. Dette indebærer, at hvis PPR vurderer, at eleven ikke skal i almen folkeskole, skal den konkrete folkeskole ikke forholde sig til barnet. Omvendt hvis PPR vurderer, at barnet eventuel kan gå i en almen folkeskole, f.eks. med støtte, inddrages skolerne i visitationen. I forvaltningens forslag til ressourcemodel og visitation, er børnene med andre ord som udgangspunkt ikke medtaget i skolernes visitationsansvar, men omvendt indgår børnene i forslaget i økonomimodellen. Baggrunden for forvaltningens forslag i forhold til økonomimodellen er, at forvaltningen anbefaler en model, der ansporer til inklusion fra skolestart. Som ovenfor anført er det vanskeligt på forhånd at afgrænse en børnegruppe, der ikke skal i almen skole idet enkelte børn, der har gået i specialinstitution måske alligevel kan gå i almen skole og omvendt vil enkelte børn, der har gået i et alment 0 6 års tilbud, måske skal gå i et special skoletilbud. Hvis man generelt undtager børn, der ikke skal starte i almen skole fra økonomimodellen er det forvaltningens vurdering, at dette ikke vil være inklusionsfremmende. I forhold til de gråzone børn, der har gået i specialtilbud før skolestart, men som måske med den rette støtte vil kunne gå i et alment tilbud, vil der så skulle forhandles med den konkrete skole om støtte behov. Forvaltningen anbefaler derfor, at der i forhold til visitationen fastsættes en særlig procedure for børn, der har været i specialtilbud før skolestart, således at visitationen foretages af PPR og sagerne som udgangspunkt er orienteringssager for skolerne, og således, at børnene indgår i økonomimodellen. Skolernes egenfinansiering der beskrives fordele og ulemper ved en alternativ økonomigrænse på omkr kr. 13

14 Udgangspunktet for at fastsætte en grænse for skolernes egenfinansiering er den målgruppe af børn, der forventes at kunne profitere af et inkluderende tilbud som alternativ til et eksternt undervisningstilbud. Hvad er udgiften til et eksternt tilbud til netop denne gruppe børn og først og fremmest hvad skal der alternativt til, for at skabe rammerne for en hensigtsmæssig inklusion? De elever, der i Roskilde kommune forventes at kunne profitere af et inkluderende tilbud, er især indenfor den bredt sammensatte gruppe af AKT- børn. Det er børn, der typisk går på et skoledagbehandlingstilbud eller det kan være normaltbegavede børn fra Fjordskolen (afdelingerne på Østervang og Vestre Hedevej). Prisen for et skoledagbehandlingstilbud ligger typisk på mellem og kr og en plads på Fjordskolen koster kr. Hertil kommer eventuelle udgifter til befordring. Indenfor kommunens grænser koster det ca kr. p.a. pr. elev. Udenfor kommunen ofte 2-3 gange mere. Se også tabel 4 i notatet Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel Midtergruppen rent udgiftsmæssigt, jf. tabel 4, der koster omkring kr. ekskl. transport, omfatter fortrinsvist elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er tale om en meget specifik og velafgrænset målgruppe og disse elever vurderes ikke, at kunne profitere af et inkluderende tilbud. Den primære målgruppe for øget inklusion koster altså kr. pr. elev inkl. transport i eksterne skoletilbud. Hvis grænsen for skolernes egenfinansiering sættes til kr. vil det svare til, at skolerne forudsættes at kunne løse opgaven for maksimalt % af den nuværende udgift, mens det frigjorte råderum lægges i fælleskassen. Loftet for skolernes egenfinansiering vil nemlig også være loftet over det beløb, den enkelte skole kan få til rådighed, hvis de eksempelvis hjemtager en elev fra et specialtilbud. Hvis egenfinansieringen sættes til kr. vil det samlede budget, der lægges ud til skolerne, blive reduceret fra 143 mio. kr. (ved en egenbetaling på 0,5 mio. kr.) til 103 mio. kr. For den enkelte skole vil det betyde, at hvis de f.eks. hjemtager en elev fra et skoledagbehandlingstilbud, der i dag koster f.eks kr. inkl. transport, så vil skolen kun få udbetalt kr., hvoraf de også skal afholde eventuelle transportudgifter. De resterende kr. lægges i pulje til medfinansiering, når andre skoler visiterer til eksterne tilbud. Forudsætningerne for at skabe rammerne for inklusion vil variere under hensyn til såvel den enkelte elev, evt. den klasse, eleven skal inkluderes i m.m. Men hvis en af vejene mod øget inklusion eksempelvis er øget brug af dobbeltlærerordninger, kan det til illustration nævnes, at en ekstra lærer i fuldt skema koster omkring kr. I forvaltningens vurdering vil det være afgørende for en succesfuld decentralisering, at skolerne umiddelbart oplever et øget råderum på skolen, når de vælger at inkludere flere elever. Det er selvfølgelig helt fundamentalt, at råderummet er tilstrækkeligt i snæver forstand og gør det muligt i givne situationer at inkludere konkrete elever. Men det vil være vigtigt, af hensyn til at accelerere udviklingen mod den inkluderende folkeskole, at de skoler, der arbejder målrettet med inklusionen 14

15 umiddelbart vil kunne mærke et reelt øget råderum, der kan komme hele skolen til gavn. (at det f.eks. er skolen selv, der får de resterende kr. som nævnt i eksemplet ovenfor) Forvaltningen anbefaler derfor, at grænsen for skolernes egenfinansiering, sættes til ca kr. som foreslået i notatet forslag til budgetmodel (Fjordskolen plus transport) Det kan i parentes bemærkes, at Næstved kommune har valgt en egenfinansiering på kr. for børn i skoledagbehandling. Næstved har, af rent regningstekniske årsager, ikke udlagt befordringen til skolerne Alternativ model der beskrives en alternativ model, hvor ressourcetildelingen er "vendt på hovedet", således at skolerne i stedet kan byde ind med forslag til særlige inklusions-ordninger, de så kan få udlagt penge til. Der opstilles kriterier for ansøgning fra puljen. Det kan både være på individ og/eller foranstaltningsniveau. Det vil sige, hvilken udredning skal der foreligge på det enkelte barn, før kriterierne for at kunne modtage støtte fra puljen er indfriet. Eller hvad skal foranstaltningen (inklusionsordningen) indfri i mål, omfang eller andet for at kunne komme i betragtning til puljen. Puljen vil kunne udloddes en gang årligt efter ansøgning. Der skal i givet fald tages stilling til, om ordninger, der har opnået bevilling i de foregående år, har fortrinsret for nye projekter, for dermed at kunne sikre en vis kontinuitet af hensyn til såvel elever som personale. Alternativt kan modellen indføres sådan, at den enkelte skole kan søge om midler indenfor rammerne af de udgifter, der alternativt ville være ved at sende en eller flere konkrete elever i specialtilbud udenfor skolen. Forudsætningen her ville dog i sit grundprincip være, at der ikke er tale om en foregribende indsats, men en indsats når eksklusion er konstateret som et relevant alternativ. Umiddelbart adskiller begge ovenstående modeller sig fra den foreslåede decentralisering ved, at udlægningen af ressourcer forudsætter, at der iværksættes særlige, forhåndsgodkendte tiltag. Begrundelsen for bevilling efter ansøgning frem for en generel fordeling af ressourcer, må i sagens natur være, at der er tale om ekstraordinære omstændigheder eller foranstaltninger. Midler til specialforanstaltninger har traditionelt været forvaltet centralt, således at skolerne efter udredninger og ansøgning har kunnet få tildelt midler til løsning af specialpædagogiske opgaver på skolen. Det gælder både undervisning, praktisk medhjælp og andre støtteforanstaltninger. Midlerne er siden slutningen af 1990 erne gradvist blevet udlagt til skolerne, senest med udlægningen af midler til elever med støtte i den overvejende del af undervisningstiden i Udlægningen af midler, som i øvrigt har været en tendens på landsplan, er sket i forlængelse af, at man begrebs- og metodemæssigt har bevæget sig mod den den rummelige folkeskole og derfra til den inkluderende folkeskole. Det vil sige fra vi rummer, at han/hun også er her til han/hun er en inkluderet del af fællesskabet socialt og læringsmæssigt. Forskellene mellem rummelighed og inklusion er for så vidt parallel med forskellen mellem at skulle søge midler til særlige foranstaltninger eller at forsøge at flytte midler fra 15

16 specialundervisningen til almenundervisningen, for derved at flytte ressourcer fra indgribende til foregribende indsats. En model, hvor penge bevilges på baggrund af det særlige og det problematiske vil gå mod målet om at føre midler fra det specielle til det almene med henblik på, at den almene folkeskoleskole kan blive mere inkluderende. Forvaltningen kan på denne baggrund ikke anbefale en model, hvor der etableres centrale puljer, som skolerne skal søge til særlige indsatser. 16