B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Tværkommunalt samarbejde RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N. Tværkommunalt samarbejde RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7"

Transkript

1 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Tværkommunalt samarbejde BS RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 7

2 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Tværkommunalt samarbejde Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 7 København 2001 Bibliotek,Børn og Kultur 1

3 Tværkommunalt samarbejde Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 7 Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen og Vibeke Cranfield Udarbejdet af Jonna Holmgaard Larsen og Jens Thorhauge Udgivet i 2001 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Omslag: Hillerød Bibliotek.Foto: Tao Lytzen Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk Oplag: ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Bibliotek,Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Hvorfor nye samarbejdsformer? 7 Det udvidede biblioteksbegreb 7 Mellemkommunal betaling 8 Betaling for interurbanlån 9 Kommunale samarbejder 10 Bibliotekssamarbejde mellem flere kommuner 11 Samarbejdsmodeller 11 Biblioteksforbund. Kommunale fællesskaber 12 Eksempler på biblioteksforbund 13 Betjeningsoverenskomster. Entreprenørmodellen 15 Eksempler på betjeningsoverenskomster 16 Samarbejdsaftaler. Fælles enheder eller familien 17 Eksempler på samarbejdsaftaler 18 Netværk 19 Eksempler på netværk 20 Love og bekendtgørelser 21 Litteratur 24 Bibliotek,Børn og Kultur 3

5 Forord Samarbejde mellem kommuner er kommunernes egen sag. Men med Lov om biblioteksvirksomhed (Lov nr. 340 af 17. maj 2000) har vi fået en lov der på flere måder lægger op til samarbejde. Biblioteksstyrelsen har derfor - på utallige opfordringer valgt i denne form at gøre rede for de tre forhold der især kalder på forskellige former for samarbejde: - det udvidede biblioteksbegreb, den mellemkommunale betaling og betaling for interurbanlån. Dernæst er publikationen tænkt som en første håndsrækning til de kommuner der overvejer et samarbejde idet den skitserer nogle forskellige modeller for samarbejde der naturligvis skal tilpasses og udfyldes lokalt, og derfor kun er skitseret her. Publikationen er udarbejdet af bibliotekskonsulent Jonna Holmgaard Larsen med undertegnedes medvirken og med konstruktiv sparring fra kolleger i Kommunernes Landsforening, der hermed takkes for indsatsen. Jens Thorhauge Tværkommunalt samarbejde 5

6 Hvorfor nye samarbejdsformer? Med vedtagelsen af Lov om biblioteksvirksomhed er kommunernes vilkår for at drive det lokale folkebibliotek på en række områder ændret. Ændringerne er af en sådan art at det i mange tilfælde vil kunne betale sig at overveje mulighederne for at indgå i tværkommunalt samarbejde for at løse opgaverne på den bedste måde. Det udvidede biblioteksbegreb Det drejer sig for det første om at kommunernes biblioteker nu er forpligtet til at stille et meget bredere spektrum af medier til rådighed for borgerne - det såkaldt udvidede biblioteksbegreb. Mellemkommunal betaling For det andet drejer det sig om at der nu er hjemmel for kommunerne til at opkræve betaling for det fremmedkommunale lån hos lånernes hjemkommune hvis lånet overskrider en nærmere fastsat grænse. Betaling for interurbanlån For det tredje drejer det sig om at lån der udveksles mellem biblioteker - de såkaldte interurbanlån - kan betalingsbelægges hvis det långivende folkebibliotek ikke er centralbibliotek. For alle tre forhold gælder at det er hensigten med lovgivningens bestemmelser at fremme den enkelte kommunes engagement i eget biblioteksvæsen. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør der desuden etableres samarbejde mellem kommuner. I en række tilfælde vil man gennem samarbejdsaftaler kunne give borgerne en bedre service - og i en række tilfælde vil der kunne opnås aftaler der fører til at kommunerne undgår at sende regninger til hinanden. Lad os se lidt nærmere på de tre forhold. Det udvidede biblioteksbegre b Med indførelsen af det udvidede biblioteksbegreb i loven ( 1) er kravene til materialer og ydelser udvidet fra de trykte materialer til også at omfatte andre medier: musikcd ere, multimedier, Internet. Det kan på mange områder være en god idé at koordinere indkøb af materialer sådan at en gruppe af kommuner i fællesskab giver en bedre dækning af medieudbuddet end den enkelte kommune alene. Måske er der tre-fire mindre kommuner, der ikke hidtil har haft udlån af musik, som nu står over for at skulle opbygge en samling. Fremfor at opbygge mere eller mindre parallelle samlinger kan man aftale at fordele indkøbene sådan at borgerne får mere at vælge imellem. Det samme forhold gælder ved opbygning af samlinger af alle typer medier, herunder også bogtilbuddet. Der vil naturligvis være bøger og andre materialer som stort set alle biblioteker må anskaffe sig fordi mange borgere efterspørger dem - men der er også materialer med mindre efterspørgsel hvor et indkøbsog lånesamarbejde kan være fornuftigt. Tværkommunalt samarbejde 7

7 Man kan også indgå i et samarbejde der er mere forpligtende hvor hele biblioteksdriften eller dele af den i flere kommuner drives som ét system. Modeller for et sådant samarbejde beskrives i det følgende. Koordineringen af indkøbet kan følges op af en aftale om udlånssamarbejde på tværs af kommunegrænserne, det vil sige en aftale om at der ikke opkræves et gebyr for det såkaldte interurbanlån, og måske en aftale om at der ikke opkræves betaling for fremmedkommunalt lån. M e l l e m ko m munal betaling Hvis vi ser på den mellemkommunale betaling for fremmedkommunale lån (L 23), så drejer det sig om betaling for lån som borgere i kommune A foretager i kommune B s bibliotek - ved selv at møde op og benytte biblioteket på samme vilkår som kommunens egne borgere. Borgernes ret til at benytte et hvilket som helst bibliotek, den såkaldt frie låneret, er et grundprincip i dansk bibliotekslovgivning. Det nye er at den långivende kommune kan sende en regning til de låntagende borgeres kommune hvis deres samlede lån overskrider hvad der svarer til 7% af det samlede udlån i egen kommune eller 10% hvis den långivende kommune også er centralbibliotekskommune. Hvornår er det typisk tilfældet? Når en mindre kommune er nabo til eller tæt på en centerkommune, vil borgerne ofte benytte centerbyen til indkøb, uddannelse, kulturelle og andre aktiviteter - herunder biblioteksbesøg, Denne tendens forstærkes hvis biblioteket i den mindre kommune er mindre attraktivt end centerbyens. Tendensen er imidlertid også tydelig hos borgere i mindre kommuner med meget gode biblioteker. Hvis lånernes benyttelsesmønster i udpræget grad går på tværs af kommunegrænserne, bør man tage højde herfor. Andre eksempler på en høj fremmedkommunal biblioteksbenyttelse finder man hvor nabokommuner har væsentligt forskellige niveauer i tilbuddet. Der er kommuner hvor borgernes fremmedkommunale lån er større end lånet i egen kommunes bibliotek. Det er lovgivningens hensigt i sådanne tilfælde at tilskynde til samarbejde mellem kommunerne. Det fremgår blandt andet af den regel at betalingsordningen først kan sættes i værk efter at den långivende kommune har tilbudt den låntagende kommune samarbejde. Samarbejdsmulighederne kan spænde fra et egentlig biblioteksforbund hvor flere kommuners biblioteker indgår i et fælles system med én ledelse til aftaler om at der ikke sendes regninger mellem to kommuner, men at der betales et grundbeløb eller på anden måde ydes en kompensation, for eksempel ved at eget bibliotek forbedres. 8 Tværkommunalt samarbejde

8 Biblioteksstyrelsen er flere gange blevet stillet over for spørgsmål vedrørende fortolkning af Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed 9. Spørgsmålene drejer sig reelt om hvilket samarbejde der skal etableres for at de samarbejdende kommuners udlån opgøres samlet over for en tredie kommune der efter Lov om biblioteksvirksomhed 22 ville være berettiget til at fremsætte krav om mellemkommunal betaling fra en eller flere af de samarbejdende kommuner, hvis disses udlån opgøres særskilt Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse at der ved fortolkningen af bekendtgørelsens 9 bør tages udgangspunkt i at samarbejdet skal resultere i at der reelt er tale om en enhed. Der skal derfor være tale om fuldstændig fælles drift, og der skal være en ansvarlig koordinerende ledelse f.eks. i form af en bestyrelse. Samarbejdet skal, da det vil medføre indskrænkninger i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser, godkendes af de respektive tilsynsmyndigheder. Betaling for interu r b a n l å n Det tredje område der bør føre til overvejelser om samarbejde, er lån mellem kommunale biblioteker hvor lånerens eget bibliotek fremskaffer materiale fra andre biblioteker fordi det ikke findes i eget bibliotek. Ifølge Bekendtgørelsens 8 kan det långivende bibliotek opkræve 25 kr. + forsendelsesomkostninger for hvert lån. Mange steder i Danmark er der imidlertid tradition for et lånesamarbejde der ikke kun baserer sig på centralbiblioteker og de statslige overbygningsbiblioteker - men også på lån fra nabobiblioteker og andre samarbejdspartnere. Bestemmelsen er indført for at sikre at kommunerne har en høj grad af selvforsyning, men lånesamarbejde om lidet benyttet materiale er rationelt og ønskværdigt. Biblioteksstyrelsen anbefaler at sådanne samarbejder opretholdes og hilser med tilfredshed at kommunerne i flere centralbiblioteksområder har indgået aftaler om fortsat lånesamarbejde. Aftalerne kan indgås med eller uden betaling. Mulighederne behandles mere udførligt i det følgende. Tværkommunalt samarbejde 9

9 Kommunale samarbejder I de danske kommuner er der i slutningen af 90 erne lagt op til debat om fremtidens kommunestyre. Oplægget er givet af Kommunernes Landsforening i Kommunerne for fremtiden, marts 1999 affødt af behovet for at se kritisk på hvordan kommunerne løser opgaven i dag og for at drøfte fremtidige løsninger. Debatoplægget beskæftiger sig med begreberne nærhed kontra bæredygtighed. Nærhedsprincippet om at opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt, må på den ene side betragtes som en af kommunestyrets helt grundlæggende forudsætninger - på den anden side må princippet nødvendigvis ses i sammenhæng med bæredygtighed. I oplægget redegøres for at begreberne ikke er entydige. Den teknologiske udvikling har f.eks. rykket ved den geografiske eller den kulturelle nærhed som eneste gyldige nærhedsprincipper. Begrebet teknologisk nærhed får ny betydning. Tilsvarende skelnes mellem forskellige typer af bæredygtighed: Driftsmæssig, økonomisk og faglig/administrativ bæredygtighed. Kommunerne har forskellige muligheder for at balancere nærhed og bæredygtighed i forskellige former for opgaveløsninger. Nogle opgaver løses direkte af kommunen selv, mens andre løses i kommunale fællesskaber eller af private leverandører via udlicitering. Endelig løses nogle opgaver i samarbejde med andre kommuner. Fleksibel opgaveløsning og nye samarbejder ses som et muligt alternativ til kommunesammenlægninger. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har i sin tale på Kommunernes Landsforenings konference: Bibliotekets fremtid - fornyelse eller farvel? oktober 1998 peget på tværkommunalt samarbejde som en af anvisningerne på at sikre økonomien til at indføre det udvidede biblioteksbegreb som senere er vedtaget i Lov om biblioteksvirksomhed, maj I det følgende beskrives forskellige modeller for tværkommunalt samarbejde som anvendes inden for biblioteksverdenen. Modellerne sammenholdes med den opdeling der er anvendt af Sven Lundtorp i: Kommunalt samarbejde - hvorfor og hvorfor ikke? Kommunernes Landsforening, februar Publikationen er en opfølgning på debatoplægget om kommunernes fremtid fra Tværkommunalt samarbejde

10 Bibliotekssamarbejde mellem flere kommuner S a m a r b e j d s m o d e l l e r I den danske biblioteksverden er der en del erfaringer med forskellige former for tværkommunalt samarbejde. Biblioteksforbund og hel eller delvis betjeningsoverenskomst er de modeller der traditionelt er brugt. Dertil kommer en lang række uformelle eller mindre forpligtende former for samarbejde. I det følgende beskrives fire forskellige organisationsformer. Her tages udgangspunkt i de modeller der er kendt i bibliotekssektoren. Biblioteksforbund (Selvstændige juridiske enheder / Kommunale fællesskaber) Betjeningsoverenskomster (Entreprenørmodellen / Storebror) Samarbejdsaftaler (Fælles enheder / Familien) Netværk Mange kommuner er i gang med at undersøge mulighederne for et mere formaliseret samarbejde om hele eller dele af biblioteksdriften. I de kommende år vil formerne derfor udvikle sig, og vi vil formentlig også se et mix af de forskellige former. Som et led i implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed er der afsat midler i Den særlige udviklingspulje til støtte for udvikling inden for udvalgte indsatsområder. Et af dem er udvikling af nye serviceydelser og øget samarbejde. Puljen kan være relevant for afprøvning af nye former for samarbejde. Tværkommunalt samarbejde 11

11 B i b l i o t e k s forbund Ko m munale fællesskab e r Et biblioteksforbund er et biblioteksfællesskab mellem to eller flere kommuner som tilsammen udgør en bibliotekskommune med et fælles biblioteksnavn. Biblioteksforbund vil i reglen være den mest forpligtende form for samarbejde. I de fleste tilfælde indgås denne type samarbejder i henhold til den kommunale styrelseslovs 60 og skal godkendes af tilsynsmyndigheden fordi der er tale om myndighedsoverdragelse. Her afgiver den enkelte kommune suverænitet og løfter en opgave ud af kommunen og ind i en særlig fælles enhed der er dannet til formålet. Samarbejdet bliver derved forankret i sin egen ramme, og aktiviteterne vil være så integrerede at den enkelte kommune ikke umiddelbart kan trække sin del af samarbejdet ud. F.eks. udarbejde selvstændig statistik. I de tilfælde hvor biblioteksforbund indgås efter styrelseslovens 60, kan de beskrives som en selvstændig juridisk enhed, et kommunalt fællesskab. De vil så blive styret af et fælles tværkommunalt organ, en biblioteksbestyrelse. Forholdene omkring bygninger, personaletilhørsforhold m.v. er beskrevet i en aftale der også fastlægger de finansielle forhold. Biblioteksforbund har hjemmel i biblioteksloven ( 3) og tradition i bibliotekssektoren der rækker tilbage til loven. I dag har 21 kommuner valgt at indgå i tilsammen otte biblioteksforbund. Se Folkebiblioteksstatistik Biblioteksforbund som samarbejdsform kan anvendes i alle konstellationer af kommuner. Store og små kommuner sammen eller kommuner af samme størrelse. Ved indgåelse af et biblioteksforbund eller ved indgåelse af et samarbejde på forbundslignende vilkår efter Lov om kommunernes styrelses 60 kan forbundet/samarbejdet ifølge definitionen blive betragtet som én bibliotekskommune, og det vil være de deltagende kommuners samlede udlån der tæller ved evt. opkrævning af betaling for udlån til borgere fra en anden kommune iflg. Lov om biblioteksvirksomheds 23 og Bekendtgørelse om biblioteksvirksomheds 9, stk. 2. Faldgruben ved denne samarbejdsform er at samarbejdet kan blive for stift. Der er dog ikke i formen noget til hinder for at flere deltagende kommuner kan have hver sit serviceniveau. Der skal blot være taget højde for det i forbundsoverenskomsten. 12 Tværkommunalt samarbejde

12 Eksempler på biblioteksfo r b u n d To ligestillede kommuner Ærø Folkebibliotek er et nyt forbund mellem Ærøskøbing og Marstal kommuner. Et eksempel på to ligestillede kommuner der tilsammen dækker en ø. Erfaringerne indtil nu med den indgåede forbundsoverenskomst er at den fungerer godt. Her er der tale om et 60 samarbejde. Det indgåede samarbejde har bl.a. givet mulighed for en ud- og ombygning af Marstal Bibliotek og for at begge biblioteker allerede ved åbningen i maj 2001 lever op til den ny lovs krav om den udvidede materialeforpligtelse og udlåner musik, cd-rom - er og videoer. Ærøs to kommuner har tilsammen indbyggere, og øen har hermed to nyindrettede og tidssvarende biblioteker. De to kommuner forventer at det indgåede forbund på biblioteksområdet kommer til at tjene som model for andre samarbejder kommunerne imellem. Kommuner af forskellig størrelse Bibliotekerne i Varde, Blåbjerg og Blåvandshuk har en mangeårig tradition for forbundssamarbejde og gode erfaringer med det. Forbundet er indgået i 1973, og overenskomsten er senest revideret 1. januar Den er et 60 samarbejde, godkendt af Tilsynsrådet for Ribe Amt. Samarbejdet dækker kommuner af forskellig størrelse, men med en struktur der bygger på ligeværdighed. Med samarbejdet opnås et befolkningsunderlag på i alt indbyggere og dermed grundlaget for et bæredygtigt bibliotekssystem. Det betyder en personalestørrelse som giver mulighed for generalist/specialist funktioner og for udvikling. Det giver rationelle arbejdsgange og en god materialebestand. Forbundet har f.eks. allerede i flere år levet op til det udvidede materialebegreb som defineres i Lov om biblioteksvirksomhed, og det kan mønstre et udlånstal pr. indbygger der ligger 9% over landsgennemsnittet. Randersegnens Biblioteker er et eksempel på et forbundssamarbejde med rødder tilbage til kommunesammenlægningen. I forbindelse med den ny bibliotekslov er samarbejdet under modernisering. Forbundet består af Randers Kommune og fem mindre omliggende kommuner: Midtdjurs, Nørhald, Purhus, Rougsø og Sønderhald. Der har i de senere år fra forbundskommunernes side været udtrykt ønske om en større kommunal selvbestemmelse i forhold til bibliotekstilbuddet. Undervejs er der også kommuner der har meldt sig ud af samarbejdet som blev oplevet for stift. Forbundsstyrelsen har på den baggrund udarbejdet forslag til en ny og mere fleksibel struktur der Tværkommunalt samarbejde 13

13 bygger på et ens grundniveau for bogbussernes materialetilbud og holdetid kombineret med muligheden for at tilkøbe særlige ydelser. Det kan være ekstra bogbustimer, opbygning af hjemmesider, betjening af særlige målgrupper, IT-undervisning for borgerne m.m. I forbindelse med moderniseringen har det været overvejet at omdanne forbundet til en struktur med betjeningsoverenskomster med hver enkelt kommune. Alt tyder dog på at forbundsstrukturen giver det bedste bibliotekstilbud for de billigste penge. 14 Tværkommunalt samarbejde

14 B e t j e n i n g s ove re n s komster E n t re p re n ø rm o d e l l e n Der skelnes mellem fuldstændig eller delvis betjeningsoverenskomst. En betjeningsoverenskomst er en kontraktlig aftale mellem to eller flere kommuner hvor en ydende kommune mod betaling varetager fuldstændig eller delvis betjening af en eller flere nydende kommuner. En fuldstændig betjeningsoverenskomst er en overenskomst hvor den ydende kommune varetager den totale biblioteksbetjening af en eller flere nydende kommuner. Kun den ydende kommune består som bibliotekskommune. En delvis betjeningsoverenskomst er en overenskomst hvor den ydende kommune varetager en del af biblioteksbetjeningen af den/de nydende kommuner som selv varetager den øvrige del af biblioteksbetjeningen. Både den ydende og den/de nydende kommuner består som bibliotekskommuner. Den delvise biblioteksbetjening kan vedrøre en geografisk del af en kommune, eller en administrativ eller en faglig defineret del af biblioteksvirksomheden. Betjeningsoverenskomsten har ligesom forbundssamarbejdet hjemmel i Lov om biblioteksvirksomhed, 3 og har rødder tilbage til biblioteksloven fra Betjeningsoverenskomsten er en entreprenørmodel, populært kaldet storebror. Her er tale om et bindende forhold hvor en kommune som entreprenør yder et stykke arbejde for en eller flere andre. Typisk er det store kommuner som efter aftale og mod betaling leverer en ydelse til en eller flere mindre kommuner. Ydelsen - dens pris og kvalitet - er beskrevet i overenskomsten, ligesom vilkår for løbetid, opsigelse og lignende er specificeret. Denne type samarbejde er velegnet hvis en kommune ikke selv mener at kunne have alle de kompetencer der skal til for at drive et tidssvarende biblioteksvæsen, og desuden ligger i geografisk nærhed af en kommune der allerede har det ønskede serviceniveau. Ved indgåelse af en fuldstændig betjeningsoverenskomst vil det være de deltagende kommuners samlede udlån der tæller ved eventuel opkrævning af betaling for udlån til borgere fra en anden kommune iflg. Lov om biblioteksvirksomheds 23 og Bekendtgørelse om biblioteksvirksomheds 9, stk. 2. Betjeningsoverenskomster er velafprøvede inden for bibliotekssektoren. I dag har 17 kommuner valgt at købe sig til biblioteksbetjening via fuldstændige betjeningsoverenskomster med andre kommuner. Se Folkebiblioteksstatistik Delvise betjeningsoverenskomster involverer mere end 100 kommuner på områder som driftsafvikling af bibliotekssystem, lydavis, adgang til musikudlån m.m. Tværkommunalt samarbejde 15

15 Eksempler på b e t j e n i n g s ove re n s ko m s t e r Holbæk har en forholdsvis ny, fuldstændig betjeningsoverenskomst med Jernløse. Holbæk kommune har med den påtaget sig den fulde folkebiblioteksbetjening i Jernløse Kommune. Indhold og niveau fastlægges dels i et årligt budget og dels i en årlig virksomhedsplan. Budgettet vedtages, og virksomhedsplanen godkendes af Jernløse Kommune. Der er ved aftalens indgåelse fastsat et minimumsniveau for budgettet der hvert år skal reguleres med Kommunernes Landsforenings gennemsnitlige løn- og prisfremskrivningsprocenter. En gang årligt afholdes møde med Børne- og Kulturudvalget i Jernløse Kommune. Derudover kan de to kulturudvalg mødes efter behov. Tønder Kommune har fuldstændig betjeningsoverenskomst med Skærbæk og Højer Kommuner og delvis betjeningsoverenskomst med Bredebro. Samarbejdet er kommet i stand med kommunerne enkeltvis over flere år. Overenskomsten med Skærbæk er fra 1974, Bredebro er kommet med i 1997 og Højer i Aftalen er karakteriseret ved forskellighed i aktivitetsomfanget og dermed forskellighed i udgiftsniveauet. Kommunerne har dog nu ønsket en standardisering af aftalegrundlaget med mulighed for opretholdelse af fire selvstændige biblioteksprofiler inden for rammerne af et fælles biblioteksvæsen. I forbindelse med revision af aftalegrundlaget inviteres også Løgumkloster Kommune med til samarbejdet. Kommunen er i forvejen med i flere andre kommunale samarbejder. Frederikshavn Bibliotek har delvis betjeningsoverenskomst med Læsø kommune. Overenskomsten dækker materialevalg for voksne, udlån af enkelteksemplarer og depoter, biblioteksteknisk bistand og bibliotekarisk bistand i øvrigt. Den har fungeret siden Samarbejdet har fungeret så godt, at de to kommuner nu er undervejs med en udvidelse af ordningen. Den nye overenskomst, der er klar til politisk behandling i Læsø Kommune, omfatter også uddannelse, kompetenceudvikling og licenssamarbejde. 16 Råd Tværkommunalt og vink Udviklingspuljen samarbejde

16 S a m a r b e j d s a f t a l e r Fælles enheder eller fa m i l i e n Skriftlig indgået aftale mellem to eller flere kommuner om samarbejde om hele eller dele af virksomheden. Aftalen beskriver kvalitet, omfang og finansieringsvilkår for de aktiviteter der drives i fællesskab. Hver kommune består som selvstændig bibliotekskommune. Samarbejdsaftaler er ikke hidtil beskrevet og registreret specifikt i bibliotekssektoren (eller i biblioteksloven), men eksisterer og udvikler sig stærkt i disse år. Her er tale om samarbejde i projektform hvor hver kommune bidrager med personale og faciliteter til løsning af en fælles opgave. Det er karakteristisk at den enkelte kommune ikke afgiver beslutningskompetence. Der skal etableres et politisk aftalegrundlag om samarbejdets indhold og organisering, og der skal være aftaler for hvad der skal ske med fælles indkøbt materiale og apparatur hvis samarbejdet ophæves. Aftalerne formaliseres i en samarbejdsaftale. Sådanne aftaler indgås i henhold til Lov om kommunernes styrelses 2 hvorefter (samtlige) kommunale anliggender styres af kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner. Formelt vil en kommune hurtigere kunne komme ud af en samarbejdsaftale end af en aftale der skal godkendes af tilsynsmyndigheden; men den politiske forpligtelse i et samarbejde der er baseret på gensidig tillid mellem parterne, må anses for at være lige så stor som en aftale om biblioteksforbund. Det kan være hensigtsmæssigt at etablere samarbejdsaftaler på biblioteksområdet hvis kommuner ønsker at udnytte fælles ressourcer bedre, men ikke ønsker at afgive suverænitet til mere forpligtende samarbejder som f.eks. biblioteksforbund af hensyn til nærdemokratiet. Modellen er velegnet hvor et antal kommuner har mange fælles indbyrdes lighedspunkter og ønsker kvalitetsudvikling på samme serviceområder og dermed en forøget bæredygtighed. Modellen har endvidere den fordel/indbyggede fleksibilitet at de deltagende kommuner kan have forskelligt serviceniveau. I den forbindelse er det imidlertid vigtigt at der i aftalen sikres ligevægt mellem indskud og udbytte. Ønsker parterne at få deres udlån optalt under et i henhold til Bekendtgørelse om biblioteksvirksomheds 9, stk. 2. skal der imidlertid være tale om et samarbejde indgået efter Lov om kommunernes styrelses 60 eller om en fuldstændig betjeningsoverenskomst. Se beskrivelserne i de to foregående afsnit. Samarbejdet kan have forskelligt omfang. Hvor der alene er tale om fælles udnyttelse af fælles indkøbt materiel m.v., vil der normalt ikke være nogle juridiske problemer i samarbejdet. Hvor der er tale om et videregående samarbejde, kan der rejses enkelte forvalt- Tværkommunalt samarbejde 17

17 ningsretlige og personaleretlige spørgsmål. Det kan være problemer i sondringen mellem kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver og driftsopgaver, eller det kan være personaleretlige problemer hvor medarbejdere ansat i en kommune løser opgaver for andre kommuners borgere. (Disse forhold er nærmere beskrevet i: Kommunal-, forvaltnings- og personaleretlige problemstillinger i forbindelse med kommunale samarbejder. Kommunernes Landsforening, juli 2000). Eksempler på samarbejdsaftaler Drift af bogbus Hadsten har en samarbejdsaftale med Langå om fælles drift af bogbus. De to kommuner ejer en bogbus i fællesskab. Bussen kører to dage i hver kommune med personale ansat af den enkelte kommune. Bogbuschaufførerne vikarierer for hinananden ved ferie og sygdom. Der er derfor udarbejdet særlige ansættelsesbetingelser for dem. Bussen fyldes med materialer fra begge kommuner. Materialerne er tilgængelige i en fælles base. Erfaringerne fra bogbussamarbejdet har dannet grundlag for en udbygning af samarbejdet der i 1999 blev udvidet med Nr. Djurs kommune om driften af et fælles bibliotekssystem. Udgiften til systemadministrator deles. Systemsamarbejder En række biblioteker er gået sammen om fælles afvikling af bibliotekssystem. Eksempler herpå er: De fem kommuner på Bornholm med Bornbib, som er et Aleph-system. Slagelse, Sorø, Nykøbing F., Dianalund og Svinninge kommuner i Vestsjællands Amt har oprettet et samarbejde der kører med driftsafvikling fra CSC Consulting Group A/S (tidligere ehuset). Aftaler om systemafvikling indgås dog også i mange tilfælde som delvise betjeningsoverenskomster, som entreprenørydelser. 18 Tværkommunalt samarbejde

18 N e t v æ rk Et netværk kan beskrives som en samling af objekter der er forbundet ved indbyrdes relationer i et netlignende mønster. Den Store Danske Encyklopædi. Karakteristisk for et netværk er at alle punkterne er lige vigtige. Centrum og periferi er fraværende, og netværket er i princippet uendeligt. Internet er et eksempel hvor netværket i princippet er ikke-hierarkisk og ubundet af regionale eller nationale grænser. Mette Holmegaard og Dorte Skot-Hansen: Børnekulturkonsulenter - procesevaluering af 8 forsøg i centralbiblioteksregi. Håndbog i netværksarbejde af Jesper Wegens m.fl., 1999 opstiller forskellige typer: Faglige netværk Temanetværk Problemløsningsnetværk (ad-hoc gruppe til løsning af konkret problem) Projektnetværk Politisk netværk Andre typer af netværk. Netværkssamarbejdet er den mindst formaliserede samarbejdsform. Den findes i rigt mål i bibliotekssektoren. Det kan være i løse personlige netværk eller i mere formaliserede mødesammenhænge. Formen er velegnet til idéudvikling, kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af fag og geografiske grænser. Dialogen blandt deltagerne i netværket er som oftest både direkte og virtuel. Det stiller større krav til aftalegrundlaget hvis kommunerne ønsker at indgå et langsigtet samarbejde fordi de økonomiske og organisatoriske konsekvenser hermed bliver mere uoverskuelige. Det gælder også hvis man ved et samarbejde kan se at udviklingen kan integrere driften af de deltagende biblioteker så meget at det ikke kan lade sig gøre at udtræde af samarbejdet uden store omkostninger. Det kan f.eks. gælde fælles anskaffelser på IT-området eller opbygning af me-diesamlinger. I de tilfælde bør der vælges en anden samarbejdsmodel. Tværkommunalt samarbejde 19

19 Eksempler på netværk Biblioteksstyrelsen igangsatte i 2000 et kompetenceudviklingsforløb til støtte for implementeringen af Lov om biblioteksvirksomhed. Projektet der skal uddanne trainere til håndtering af de nye medier og projektledere til fremme af nye projektsamarbejder, er et eksempel på et fagligt netværk. Fire netværk hver bestående af fire centralbiblioteker samarbejder om at udbyde de to uddannelsesforløb til ansøgere blandt personalet i de respektive områder. Finfo er et eksempel på et temanetværk. En række biblioteker arbejder sammen om at udbyde en global guide på Internettet med information for etniske minoriteter i Danmark. De 16 centralbiblioteker har et samarbejde om en netguide for børn: Dotbot. Samarbejdet kan karakteriseres som et projektnetværk. Skibby, Skævinge, Jægerspris, Hundested og Slangerup, fem kommuner i den vestlige del af Frederiksborg Amt, har i det forløbne år arbejdet sammen om etablering af musikudlån. Samarbejdet har bestået i koordinering af indsatsen, arbejdsdeling mellem bibliotekerne og fælles markedsføring og fælles åbningsdag for musikudlånet i de fem biblioteker. Samarbejdet har sikret at bibliotekerne kunne åbne de nye musikudlån allerede et år efter lovens vedtagelse. Det er desuden opfattelsen at gennemslagskraften i pressen har været langt større end hvis kommunerne havde indført musikudlånet enkeltvis. De gode erfaringer har ført til planer om at videreudvikle og intensivere samarbejdet bibliotekerne imellem. Holstebro, Viborg, Herning, Skive og Silkeborgs borgmesterbysamarbejde er eksemplet på et politisk netværk mellem fem kommuner som bibliotekerne går ind i og udvikler på institutionsniveau. Det har blandt andet givet sig udslag i en markant tværkommunal og tværfaglig satsning om børnekulturen som en pendant til Kulturby 96 og i et materialeindkøbssamarbejde. 20 Tværkommunalt samarbejde

20 Love og bekendtgørelser I teksten henvises til paragraffer i følgende love og bekendtgørelser: Lov om biblioteksvirksomhed Lov nr. 340 af 17. maj Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. 22. Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed BK nr. 968 af 24. oktober 2000 Folkebibliotekernes lånesamarbejde og udlån til brugere med bopæl i andre kommuner 8. Betaling for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde, jf. lovens 22, stk. 1, fastsættes til 25 kr. pr. materialeenhed. Der kan endvidere opkræves betaling for forsendelsesomkostninger. 9. En långivende kommune kan i henhold til lovens 23, stk. 1 opkræve betaling for udlån til borgere fra en anden kommune, der overstiger 7% af den Tværkommunalt samarbejde 21

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1 Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Reglementer i bibliotekerne

Reglementer i bibliotekerne B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne BS VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000)

Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002. med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi 1994-2002 med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) Marts 2004 Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi

Læs mere

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester

Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Rammeaftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om biblioteksbetjening af arrester Aftalegrundlag I henhold til biblioteksloven 6, stk 2 afholdes udgifter til biblioteksbetjening af statslige

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning

Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed. Sammenfatning Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Marts 2004 Evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed Sammenfatning Styregruppen for lovevalueringen Fra KL: Kontorchef Jonatan Schloss og Fuldmægtig

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune. Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en kommune. 30-10- 2008 TILSYNET Vedrørende godkendelse af ændrede vedtægter for det kommunale fællesskab Fælleskøkkenet Elbo I/S. Fredericia Kommune har

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning

Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Rådgivning om byggeri og ejendomsforvaltning Social- og Sundhedscentret, Brøndby Forord Det er mig en glæde, på Universitets- og Bygningsstyrelsens vegne, at kunne udsende denne pjece. Pjecen beskriver

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen

Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Vejledning til ansøgning om driftstilskud fra DDB-puljen Maj 2015 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder for driftstilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) for ansøgningsåret

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Randers HF & VUC

Vedtægter for Randers HF & VUC Vedtægter for Randers HF & VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Randers HF & VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Randers Kommune og Region Midtjylland

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune 03-03- 2011 Statsforvaltningen Syddanmark udtalte den 27. november 2009, at Varde Kommune ikke varetager en kommunal interesse ved at give de

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Kapitel 1: Brugerklubbens navn og formål November 2006 Revideret oktober 2007 Revideret november 2008 Revideret maj 2009 1 Foreningens navn er Brugerklubben SBSYS (herefter

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ):

NETVÆRKSAFTALE. Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): NETVÆRKSAFTALE Mellem parterne, nedenstående otte selvejende daginstitutioner i Faaborg Kommune (herefter partnerne ): 1. Netværk XXX den selvejende institution Tinghøj Vuggestue og Børnehave 2. Netværk

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter. for. Deponi.net

Vedtægter. for. Deponi.net dato 25. juni 2008 sagsnr 08060007 reference FC/LN Vedtægter for Deponi.net Godkendt på stiftende møde den 17. juni 2008 Korrigeret i forhold til bemærkninger fra Herning Kommune af 20. juni 2008 1. Selskabet

Læs mere

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Kolding HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Kolding HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Kolding HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

Samarbejdsaftale for unge, der er fyldt 18 år

Samarbejdsaftale for unge, der er fyldt 18 år Samarbejdsaftale for unge, der er fyldt 18 år 1. Aftalens parter ne aftale er indgået mellem Det Ny Havredal og Kommune:. Elevens navn:. Aftalen har som formål at sætte rammer, retningslinjer, pligter

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt

Gentofte Bibliotekerne. Centralbibliotek for København Amt Gentofte Bibliotekerne Centralbibliotek for København Amt Virksomhedsregnskab for år 2000 1 Indberetning af regnskab for centralbiblioteksvirksomheden for år 2000 Indledning Gentofte bibliotekerne varetager

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed:

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed: &9(+)816à()&-&0-8)/)6 &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed: Hvad dækker området:

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Vedtægt for VUC Roskilde

Vedtægt for VUC Roskilde Vedtægt for VUC Roskilde Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Roskilde er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Roskilde Kommune, Region Sjælland, og omfattet

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Gældende fra Indhold 1. Formål 2. Generelle bestemmelser 3. Drift og vedligehold 4. Adgang til idrætsfaciliteterne 5. Budget

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

Rettelsesblad for Vedtægter

Rettelsesblad for Vedtægter Rettelsesblad for Vedtægter Rettelser april 2012 6 stk. 2: rettet til 4 medlemmer vedtaget på generalforsamlingen 6. april 2011. 5 stk. 1: Fællesantennelæg er slettet, da det ikke er relevant efter ændring

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN

Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2006 Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter VEDTÆGTER for I/S XXX 1 Selskabets navn Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter XXX ejes af følgende kommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og

Læs mere

Bredbåndsforeningen Firkløveren

Bredbåndsforeningen Firkløveren Vedtægter for Bredbåndsforeningen Firkløveren Navn og interesseområde 1 Foreningens navn er Bredbåndsforeningen Firkløveren. Foreningen er stiftet den 8. december 2004 og dens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting.

Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget. 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde, der er foreningens værneting. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. Vedtægter for Grundejerforeningen Gormsvænget 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Gormsvænget". 2. Foreningens hjemsted er Lejre Kommune under Retten i Roskilde,

Læs mere

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium.

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium. Advokatpartnerselskab Bilag 1 til indkaldelse af 28. november 2014 Martin Lavesen Advokat 28. november 2014 J.nr. 295061-BHA VEDTÆGTER for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub Navn 1 Dommerklubbens navn er Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub (FAF). FAF er stiftet den 7. august 1948 og er medlem af Sjællands Fodbolddommer-Union (SFU). Hjemsted 2 FAFs hjemsted er den by, hvori

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Vedtægt for Haderslev Katedralskole

Vedtægt for Haderslev Katedralskole Vedtægt for Haderslev Katedralskole Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Haderslev Katedralskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Haderslev Kommune, Region

Læs mere

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000

BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Folkebiblioteksstatistik 2000 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Folkebiblioteksstatistik 2000 Udarbejdet af Biblioteksstyrelsen 2001 Folkebiblioteksstatistik 2000 Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen og Vibeke Cranfield Folkebiblioteksstatistik 2000

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

Vedtægter for Branchen ForbrugerElektronik

Vedtægter for Branchen ForbrugerElektronik Vedtægter for Branchen ForbrugerElektronik pr. 15. december 2009 1 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: BRANCHEN FORBRUGERELEKTRONIK (BFE). Foreningens hjemsted er Storkøbenhavn. 2. FORENINGENS FORMÅL

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere