Drejebog 2. for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler på folkeskolerne i Odder Kommune. Senest redigeret den

Transkript

1 Drejebog 2 for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler på folkeskolerne i Odder Kommune Senest redigeret den Dokumentnr.: side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Værdier Proces Risikovurdering Organisering Projektets formål Organisation Aktører, roller og mødedatoer Byråd Ledere Personale Forældre Elever Frivillige organisationer Arbejdsgruppe: Ressourcetildelingsmodel Arbejdsgruppe: Arbejdstidsregler Arbejdsgruppe: Arbejds- og undervisningsmiljø Fasearbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling Inklusion/fællesskaber Tværfagligt samarbejde og helhed Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Personalets efteruddannelse Kvalitet, effekt, mål og evaluering Forældre- og elevindflydelse Bevægelse og motion Digitale læringsmiljøer Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Samlet anslået ressourcebehov til arbejdet i fasearbejdsgrupperne Bilag 1: Indhold i statusanalysen Bilag 2: Indhold i analyserapport Bilag 3: skolestrategien Dokumentnr.: side 2

3 1. Værdier Nye aftale og nytænkning I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale og de nye arbejdstidsregler. Der lægges op til nye måder at organisere arbejdstid og læring på i både arbejdstidsreglerne og skoleaftalen. Implementeringsprocesser af denne karakter fordrer tydelige mål, inddragende processer og evaluering af initiativer. Processer som engagerer både ledelse og personale i nytænkning af arbejdsmåder, samarbejdsformer og læringsmiljøer på skolen. Diversitet fremmer nytænkning, når den foregår i anerkendende miljøer. Der nedsættes både tværfaglige og monofaglige arbejdsgrupper på de enkelte skoler og i forvaltningsregi. Dialog For at kunne forstå og gennemføre implementering af ny arbejdstidsregler og skoleaftale er kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere afgørende. Kommunikation og dialog er væsentlige faktorer for organisationers udvikling, forandring og eksistensgrundlag. Elementerne fra kommunikation og dialog tilfører organisationer ny viden, forståelse og meningsdannelse. Igennem hele processen vil der være fokus forvaltningens og skolernes interne kommunikation. I dialogen er sandheden ikke givet på forhånd. Parterne skal gennem et ligeværdigt samarbejde forsøge at få det bedste frem i hinanden. Forvaltningen planlægger et forløb, som inddrager ledelse og personale og som sigter efter at klæde ledelsen på til at planlægge kvalitetsprocesser og lede dialogbaserede forandringsprocesser på egen skole. Folkeskolen består af forskellige personale- og brugergrupper, som sammen sikrer børnenes trivsel og læring i gode rammer. Folkeskolens forskellige personale- og brugergrupper inddrages i processen. Helhed i Børn og unge Forvaltningen lægger op til helhedsorienteret indsats, som samtænker børn og ungeområdet. Ikke blot på skoleområdet, men for skole, daginstitution, PPR og ungdomsuddannelserne. Konklusionerne for Fremtidens dagtilbud inddrages i processen, så børnesyn, fokusområder og struktur i højere grad samtænkes. Inklusionshandleplanen udvides til daginstitutionsområdet og ungdomsuddannelserne. Der nedsættes derfor arbejdsgrupper, som består af repræsentanter fra de forskellige områder. Fokusområderne fra skolestrategien lægges under processen og tilrettes i det omfang, det er nødvendigt. Effektivitet De to aftaler lægger op til at der skal arbejdes på nye måder. I økonomiaftalen ml. KL og regeringen er der afsat 1.2 mio til Odder Kommune til implementering af centrale dele af folkeskoleaftalen. Det er en uimodsigelig betingelse, at de to aftaler tilsammen skal bidrage til en både større produktivitet og højere effektivitet i folkeskolen. Dokumentnr.: side 3

4 2. Proces Udviklings- og implementeringsprocessen vil mindst tage to år. Processen vil overordnet gennemgå følgende proces, hvor delelementerne overlapper hinanden. Drejebog 2 omhandler primært analyse og beskrivelsesfasen. I de efterfølgende faser udkommer nye drejebøger. Status (aug - nov ) Analyse og beskrivelse (aug - nov) Dialog og formidling (nov-jan) Vedtagelse og planlægning (nov-maj) Implementering og evaluering (aug - Opfyldelsen af intentionerne i skoleaftalen med de afsatte ressourcer fordrer, at forvaltningen tager initiativ til at lave en status over forhold på skoleområdet, som bliver berørt af arbejdstidsregler og skoleaftale. Forvaltningen udfærdiger et statusnotat, som anvendes løbende i processen og indgår i analyserapporten Herefter analyseres og beskrives særlige forhold, som har betydning for muligheden for at implementere de to aftaler: ressourcetildeling, tværfaglig samarbejde, sammenhæng ml. undervisning og fritid, mulighed for at understøtte bevægelse og motion på skolerne, partnerskaber, efteruddannelse mm. Der etableres arbejdsgrupper med deltagelse af forskellige faggrupper, som overordnet - analyserer status - beskriver muligheder og udfordringer, - laver anbefalinger til løsningsmuligheder. Sideløbende med og efter analyse/beskrivelsesfasen etableres dialog med folkeskolens forskellige parter: MED, skolebestyrelser, elevråd og de faglige organisationer. Formålet med dialogerne er - at formidle status på projektet - kvalificere arbejdet med analyser og beskrivelser via dialog med forskellige parter - at udbrede ejerskabet til projektet til folkeskolens mange aktører for at lette den efterfølgende implementering Ultimo november sammenfattes analyser og anbefalinger fra arbejdsgrupper og dialogparterne i et notat. Notatet danner udgangspunkt for politisk drøftelse og vedtagelse i november og december måned. Den første del af implementeringsfasen er fælles. Derfor vil den største aktivitet i efteråret være i forhold til forvaltningen og skolelederne. I nedenstående tabel er aktivitetsniveauet i forhold til drejebogen forsøgt illustreret overordnet fordelt på de forskellige aktører. Dokumentnr.: side 4

5 Personale Skoleledere Forvaltning Politikere 0 Forvaltningen anbefaler, at lederne deler viden om muligheder og udfordringer i de nye aftaler, men at de venter med at inddrage personalegrupper indtil byrådet har taget stilling til økonomi, skolestruktur mm. Skolerne udarbejder herefter en implementeringsplan for den enkelte skole. Implementeringsplanerne skal være forvaltningen i hænde den 14. marts Risikovurdering Forvaltningen har lavet en risikovurdering af projektet, hvor forhold der kan true projektets gennemførsel er vurderet. Risikofaktorer Tiltag Risikoparameter Interessemodsætninger om mål Dialog, inddragelse, tydelighed, åbenhed, beslutninger ligger udenfor projektet, ikke Ressourceklemme: - konkurrerende aktiviteter - detailplanlængning, som trues af projektet - for få forvaltnings og ledelsesressourcer Aktivitetsmylder Uklar Deadline: vilkårsdelen Kommunikation af belastninger Fremdrifts/ utålmodighed hos medarbejdere Uklarhed om rammer og resultater - Undersøger vi det rigtige Kommunikation til medarbejdere. Tydelig afstemning kommunikation om hvad og hvornår. Prioritering og tydeliggørelse af det mest relevante Dokumentnr.: side 5

6 - Er præmisserne de rigtige - Er vi styret af forforståelser? Ledelsesrum som forandres Ejerskabsunderskud hos medarbejdere Anerkendelsesunderskud /ikke oplevet anerkendelse Forstyrrelser fra nationalt hold Støtte og forberedelse af lederne særskilt: - kurser i inklusion og i arbejdstidsregler - ledersamtaler - netværk Formåls kommunikation til medarbejderne Inddragelse og synlig beskyttelse af rettigheder. Ledernes mulighed for at påvirke medarbejdere styrkes gennem uddannelse, inddragelse og kommunikation. 1. leders opgave. Professionelt lederskab gennem påklædning. Lederskab Tydelig formulering af opgaver med inddragelse af professionelle lærere og pædagoger. 3. Organisering 3.1 Projektets formål At analysere status og ressourcebehov, udarbejde anbefalinger og igangsætte tiltag i forhold til implementering af ny arbejdstidsregler og skolereform. 3.2 Organisation Arbejdet med aftalerne og strategien involverer mange aktører. Nedenstående diagram illustrerer organiseringen af de forvaltningsinitierede initiativer, som vil være særlig intense i tidsrummet august til december Dokumentnr.: side 6

7 Projektejer Mads Gammelmark Projektleder Lise Gammelby Byråd Kommissorium Træffe afgørende beslutninger om organisation og struktur Fastsætte rammer i forhold til økonomi: o Vedtage budget for implementering af reformen i forhold til drift og anlæg o Vedtage ny budgettildelingsmodel for skoleområdet Fastsætte krav og rammer i forhold til planlægningen af lærernes arbejdstid: o krav til den andel, lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisnings- og understøttende undervisning o rammer for hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan frigøres Drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter: o o Drøfte og fastlægge mål for trivsel, faglighed og inklusion Afklare, hvordan den løbende vil følge op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes faglighed, inklusion, Fastlægge mål og rammer for den understøttende undervisningstid og for forpligtelsen til at sikre samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Drøfte rammer for, hvordan folkeskolen, den kommunale ungdomsskole og den kommunale musikog billedskole gensidigt samarbejder, og kommunalbestyrelsen skal beslutte mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af skoledagen. Dokumentnr.: side 7

8 Styregruppe Styregruppen består af: Direktør Mads Gammelmark, Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby, Formand for Udvalget for Børn, unge og Kultur: Lars Grønlund Udviklingskonsulent for daginstitutionsområdet: Mette Lunau Larsen Bent Eriksen fra Skanderborg-Odder lærerkreds, Ann Søndergaard Pedersen fra BUPL, Mette Fuglsig Schjødt, FOA Niels Pytlich fra lederforeningen, Helle Linneman Olsen fra forældrebestyrelserne, Styregruppen drøfter centrale elementer i processen. Kommissorium Styrke den tillidsskabende dialog omkring omstillingsprocessen i Odder Kommunes Skolevæsen Tilse projektets fremdrift Er ansvarlig for, at projektets arbejde understøtter eksisterende beslutningssystem, herunder MEDudvalg, de faglige organisationers forhandlingskompetence og de politiske beslutningstagere Forberede direktionen, således at de kan udarbejde beslutningsgrundlag til politisk udvalg og byråd Drøfte større principielle temaer Projektgruppe Består af projektleder Lise Gammelby og 1 projektmedarbejder, som vil være gennemgående i projektet Projektgruppen bliver løbende assisteret af HR, økonomi og kommunikation. Opgaver Sikre dagsorden, afholdelse og opfølgning på møder i arbejdsgrupper og analysegrupper Udarbejde statusrapport til politisk behandling Udarbejde analyserapport med anbefalinger til politisk behandling Udarbejde dagsordenspunkter til politisk behandling Sikre at relevante temaer indgår i analyseprocessen Udarbejde forslag og anbefalinger til løsning af problemer Økonomi Foreløbig opgaveliste At deltage i møder ad hoc med skoleudviklingskoordinator og personalechef, hvor projektplan drøftes (Birgitte) At medvirke til udarbejdelsen af statusnotat til byrådet i forbindelse med behandling af budget 2014 (Birgitte) At lave beregninger på de økonomiske konsekvenser af timeforøgelsen jf. den nye skolereform for Odder Kommune samlet og for hver enkelt skole.(birgitte) At deltage i arbejdsgruppen for ny ressourcetildelingsmodel og assistere gruppen med løbende beregninger (Birgitte). At medvirke til udarbejdelsen af en rapport om muligheder og konsekvenser ved indførelse af ny arbejdstidsregler og skolereform. Repræsenterer den økonomiske vinkel. (Birgitte) At medvirke til at lave analyser af de enkelte skolers muligheder for at efterleve intentionerne i ny reform ud fra en ressourcemæssig vinkel. (Birgitte) Skolelederne kan inddrages ad hoc. Dokumentnr.: side 8

9 HR Foreløbig opgaveliste At deltage i møder ad hoc med økonomikonsulenten og skoleudviklingskoordinatoren, hvor projektplan drøftes (Jørgen) At deltage i arbejdsgruppe for arbejdsmiljø og assistere med oplæg til evalueringer af arbejdsmiljø, procedurer mm. (Ulla) At deltage i vurderingsmøder på alle folkeskolerne i Odder, hvor man sammen med skoleledelse, medlemmer fra MED og byggeri vurderer den enkelte skoles muligheder for at leve op til arbejdsmiljølovgivningen (Ulla) At udarbejde et notat vedr. skolernes muligheder for at leve op til arbejdsmiljølovgivningen i samarbejde med Byggeri. Notatet skal indgå i det samlede statusnotat, som indgår i budgetdrøftelserne den 28. og 29.august. (Ulla) At deltage i en arbejdsgruppe omkring ny udfordringer og anbefalinger til arbejdet med den nye arbejdstidsregler. (Jørgen) At medvirke til at vurdere efteruddannelsesbehov for skoleledere samt udarbejde forslag til kursustiltag. At deltage i relevante skoleledermøder mhp. at sparre deltagerne med opdateret viden om arbejdstidsreglerne. (Jørgen) At medvirke med anbefalinger vedr. arbejdstidsreglerne til rapport til byrådet ultimo november. Kommunikation Formål: - At understøtte en åben dialog med inddragelse af folkeskolens mange parter - Synliggøre proces og mulighed for inddragelse Målgrupper: - Personalet - Forældre - Borgere - Elever Metode: Primær brug af intra: personale, forældre, elev Information til borgere og forældre via pressemeddelelser og Oddernettets facebook. Nøgletidspunkter for kommunikation: 1. Buk-udvalgets vedtagelse af drejebog den 27. august. 2. Interview af nøglemedarbejdere i fasegrupperne. Midt oktober. 3. Analyserapportens færdiggørelse og kommende dialogproces: primo november 4. Formidling fra dialogmøderne 5. Politisk vedtagelse af rammer, principper og mål for folkeskolerne i Odder. (Byråd 9.12) Efter politisk vedtagelse i december ligger den primære kommunikationsopgave til personale og forældre på den enkelte skole Arbejdsgrupper Der skal nedsættes 6 forskellige arbejdsgrupper. Tre har fokus på forhold, som retter sig imod rammeforhold: økonomi, bygninger, arbejdstidsregler og arbejdsmiljø. Tre af grupperne retter sig mod indholdet i skoleaftalen, og er inddelt i forhold til faserne på skolerne: indskoling, mellemtrin og udskoling. Dokumentnr.: side 9

10 Indsatsområder, som er fælles for skolerne er inddraget i den samlede projektorganisering. Det gælder inklusion, som har været drøftet i en separat arbejdsgruppe i skoleåret 2013/14, forsøg med aktivitetstimer og udskoling. De tre indsatsområder er afspejlet i de tre fasegrupper. Fasegrupperne drøfter udfordringer og laver anbefalinger i forhold til de sammenlignelige temaer. Foreløbig er temaerne følgende: - inklusion, - bevægelse og motion, - tværfagligt samarbejde, - samarbejde med partnere i lokalsamfundet, - internationalisering og sprog, - forældre og elevindflydelse, - mål og evaluering - digitale læringsmiljøer samt - personalets efteruddannelse. Alle arbejdsgrupperne skal arbejde med at finde nye løsninger inden for den eksisterende skolestruktur med 7 skoler. Resultaterne fra arbejdsgrupperne indskrives i analyserapporten. 4. Aktører, roller og mødedatoer Politikere Ledere Personale Forældre Elever Frivillige organisationer Udvalget for Børn, unge og kultur Økonomiudvalget Byråd Forvaltning Skoleledere Ledere MED Faglige organisationer Lærer- og pædagoggrupper Skolebestyrelser Forældremøder Elevråd klasser Idrætsforeninger Musikskole Ældresektoren m.fl 4.1 Byråd Byrådet vedtager de overordnede rammer for folkeskolerne i Odder Komme: skolepolitik, struktur og økonomi. Det politiske udvalg, Børn, unge og kulturudvalget, skal i løbet af efteråret tage stilling til revision af lokale politikker, strategier og handleplaner på skoleområdet. Tiltag BUK ØK Byråd Temamøde om drejebog og aftaler 27.8 Budget for byråd Dialogmøde med Odder Fælles Elevråd Dialogmøde med skolebestyrelserne Drøftelse af den fremtidige organisering af Odder Skolevæsen og implementering af ny skolereform med afsæt analyserapport. Vedtagelse af principper, politikker, organisering og ressourcer Dokumentnr.: side 10

11 4.2 Ledere Forvaltningen Forvaltningen leder processen og har ansvar for den overordnede planlægning og implementering af aftalerne. Forvaltningen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet analyser af forhold omkring arbejdstid, arbejdsmiljø samt den samlede økonomi for skolerne i Odder. Forvaltningen har ansvaret for, at skolelederne får de rette værktøjer til at lede skolerne med de nye aftaler. Forvaltning har ansvaret for, at byrådet får oplysninger om udfordringer og anbefalinger i forhold til aftalerne, så der overordnet kan træffes beslutning og struktur, økonomi og organisation. Forvaltningen har ansvaret for, at der afholdes individuelle ledersamtaler ml forvaltning og ledere om ledelsesudfordringer på den enkelte skole i forhold til de nye aftaler. Skoleledelsen Skoleledelsen består af den samlede ledelsesgruppe, som er ansat ved den enkelte skole: skoleleder, SFOleder, souschef, adm. leder, dagtilbudsleder m.fl. Skolelederne er ansvarlige for drøftelserne i de af forvaltningen nedsatte studiegrupper. Her deles de viden om udfordringer og anbefalinger i arbejdet med aftalerne set fra et ledelsesperspektiv. Skoleledelsen skal alle deltage i fælles ledelseskurser om implementering af aftaler og inklusion. Skoleledelsen er ansvarlige for implementering af kommunens fælles initiativer på den enkelte skole samt sikre at den enkelte skole tilpasse aftaler til en lokal kontekst. Skoleledelsen er ansvarlige for at lave tiltag, som støtter gode undervisningsmiljøer og arbejdsmiljøer i en forandringsfase. Skolelederne er ansvarlige for, at personale fra hver skoler deltager i fasearbejdsgrupperne. Tiltag Skoleledere Alle ledere Studiegruppe: arbejdstidsregler 6.8 Studiegruppe: skoleaftale 14.8 Inklusionskursus 21.8 Studiegruppe: skolelederkompetencer 22.8 Studiegruppe: kommunikation og 28.8 sammenfletning Inklusionskursus 4.9 Samtaler med Mads og Lise: Uge 36 og 37 Inklusionskursus 19.9 Inklusionskursus 3.10 Analyse af skoler og arbejdspladser Lederseminarer Odder KL s kurser Temamøde for forvaltning, ledere og TR fra BUPL og DLF om analyserapporten Stormøde i MED-udvalg 22.11, 1 kvartal 2014 Dialogmøde med BUK Primo januar november Dokumentnr.: side 11

12 4.3 Personale Med-udvalgene Medudvalgene indtager en særlig rolle i forbindelse med indførelse af ny arbejdstidsregler. MED-udvalgene mødes løbende på de enkelte skoler og samles på tværs af skoler to gange i løbet af skoleåret 2013/14. Aktiviteterne i MED-udvalgene på skolerne er en naturlig del af skolens virksomhed og deltagerne aflønnes af skolerne: Kommissorium: At monitorere arbejdsmiljøet på skolerne under arbejdet med omlægning At drøfte muligheder og konsekvenser når lærerne skal udføre størstedelen af arbejdet på skolen At drøfte etablering af arbejdspladser på skolerne Samarbejde på tværs af faggrænser At drøfte roller og opgaver i forbindelse med ny arbejdstidsregler og skolereform Tiltag Dato HR og byg på besøg på Uge 40 og 41 skolerne Stormøde med MED Status 1. kvartal i 2014 Faglige organisationer De faglige organisationer samarbejder med forvaltning i forhold til fortolkning og implementering ny arbejdstidsregler Deltager i styregruppearbejdet Drøfter arbejdstidsregler med forvaltning og skoleledelse og bidrager til formidling på skoler Drøfter professionsidealer og samarbejde Deltager i planlægning af TR-lederdøgn Tiltag Dato Styregruppemøde kl kl kl Temamøde for forvaltning, ledere og TR fra BUPL og DLF om analyserapporten Lærere og pædagoger Det er vigtigt, at den enkelte lærer og pædagog ved, hvilke konsekvenser læreraftalen har for den enkelte medarbejder og at de har indflydelse på den hverdag, som skal ud. Implementeringen af ny arbejdstidsregler og skoleaftale skal tænkes som en læringsproces for personalet. Regeringens og kommunens mål skal være tydelige, og personalet skal kunne følge deres egen læringsproces i forhold hertil. De skal vide, hvad der forventes, og hvornår de lykkes. Der planlægges med følgende aktiviteter: Stormøde om arbejdstidsregler Cafemøder på Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole om centrale tanker i reformen.. Personalet deltager i fasearbejdsgrupperne samt i arbejdsgrupper på skolerne. Dokumentnr.: side 12

13 Tiltag Dato Digitale læringsmiljøer Uge 36 Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Uge 37 Personalets efteruddannelse Uge 38 Tværfaglighed og helhed i skoledagen Uge 39 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Uge 40 Bevægelse og motion Uge 41 Inklusion Uge 43 Mål og evaluering Uge 44 Forældre og elevindflydelse Uge 45 Fællesmøde om arbejdstid og reform Januar/feb Mødedatoer i fasegrupperne Tiltag Indskoling Mellemtrin Udskoling Digitale læringsmiljøer Møderum Møderum Møderum 6 Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Møderum 1 Personalets efteruddannelse Møderum 1 Tværfaglighed og helhed i skoledagen Møderum 1 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Møderum 1 Bevægelse og motion Møderum 2 Inklusion Møderum 1 Mål og evaluering Møderum 6 Forældre og elevindflydelse Møderum 1 Fællesmøde om arbejdstid og reform Januar/feb Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Møderum Forældre Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Den nye skolereform indebærer, at eleverne skal tilbringe mere tid på skolen. Skolebestyrelserne indgår i dialogmøder med udvalget for Børn, unge og kultur Dokumentnr.: side 13

14 Skolebestyrelserne tager initiativ til drøftelser med forældregrupperne på skolerne. Tiltag Dato Skolebestyrelserne arrangerer selv en aften hvor de drøfter analyserapport og lavet et skriftligt hørignssvar 2.uge i november Dialogmøde med BUK Organisering af forældreinfo og principper Febr/marts 4.5 Elever Eleverne indgår i drøftelserne i det fælles elevråd og på skolerne. De bidrager med at vurdere udfordringer og komme med anbefalinger fra et elevperspektiv. Tiltag Dato Dialogmøde med BUK Frivillige organisationer Skolerne skal i højere grad åbne for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at lave samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det lokale foreningsliv og den kommunale musikskole inddrages i relevante temaer i fasearbejdsgrupperne. De lokale aktører er i dialog med skolelederne.. 5. Arbejdsgruppe: Ressourcetildelingsmodel Skolernes ressourcetildelingsmodel er lavet på basis af 08-arbejdstidsreglern. Modellen skal tilrettes den nye arbejdstidsregler og skal finde løsninger på utilsigtede konsekvenser af den tidligere ressourcetildelingsmodel. Modellen har sammen med besparelserne på skoleområdet givet de små skoler store udfordringer i forhold til at få enderne til at nå sammen. Arbejdsgruppen består af: Økonomikonsulent: Birgitte De Place Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby Skoleleder: Janni Thorstensen Skoleleder: Jacob Brandt Rasmussen Skoleleder: Jette Nauntofte Grundprincipper til politisk vedtagelse Følgende principper lægges til grund for ny ressourcetildelingsmodel. 1. Den nuværende skolestruktur med 7 skoler skal bestå 2. Tildelingsmodellen skal fortsat tage udgangspunkt i eksisterende elevpriser 3. Det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Der må ikke konverteres ressourcer fra inklusionsindsatsen til almenundervisningen. 4. Den økonomiske ramme, som Byrådet afsætter indarbejdes i tildelingsmodellen 5. Tildelingsmodellen på SFO-området skal revurderes s.f.a. længere skoledag. 6. Der skal tildeles en større ledelsestid til de små skoler de første to år. Dokumentnr.: side 14

15 Proces for arbejdet med ressourcetildelingsmodel Med udgangspunkt i de politisk vedtagne principper indleder økonomiafdelingen beregninger af en ny ressourcetildelingsmodel. Arbejdsgruppen inddrages primo september for at analysere de organisatoriske og pædagogiske konsekvenser af ressourcetildelingsmodellen ud fra ovenstående principper Modellen skal indgå i analyserapporten og skal være færdig 1. november. 6. Arbejdsgruppe: Arbejdstidsregler Analyseopgaver - Hvilke lønaftaler opsiges og hvilke opsiges ikke? - Hvordan er råderummet og hvordan fordeler det sig? - Hvilken forskellighed ønsker kommunen? - Har personalet krav på 29 min. sammenhængende pause? - Hvor længe skal personalet være på arbejdspladsen? - Hvor mange tilstedeværelsesdage skal skolerne have? - Hvordan udformer vi ferieplanerne? - Hvad er den gennemsnitlige ugenorm? - Hvordan forholder vi os til kontrol tillid? - Hvad skal der stå i opgaveoversigten? - Hvordan sikrer vi lærernes fælles forberedelse - Hvordan sikrer vi at de får mest ud af deres forberedelse? - Hvilke arbejdsopgaver kan laves på skolen og hvilke kan laves andre steder? Arbejdsgruppe Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby Personalechef: Jørgen Larsen Skoleleder: Niels Pytlich Skoleleder: Keld Rask Temaer Datoer Lønaftaler 30.8 kl Fælles aftaler og individuelle løsninger 24.9 kl Pædagogernes arbejdstid 7.10 kl Sammenhængende pauser Tillid og kontrol Opgaveoversigt Efteruddannelse, temamøde Arbejdsgruppe: Arbejds- og undervisningsmiljø Analyseopgaver I den nye arbejdstidsregler skal personalet som udgangspunkt undervise, forberede sig og mødes på skolen i tidsrummet Der vil derfor være behov for at vurdere skolernes mulighed for at etablere fysiske arbejdspladser, som understøtter personalets forskellige arbejdsmåder. Byggeri skal også vurdere, hvorvidt skolerne bygningsmæssigt kan leve op til intentionerne i folkeskoleaftalen. Byggeri udarbejder et notat på basis heraf. Dokumentnr.: side 15

16 Gruppen skal endvidere lave analyser af udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og komme med anbefalinger til tiltag og evalueringer i de kommende år. Analyserne i forhold til arbejdsmiljø omfatter både medarbejdere og ledelse. Arbejdsgruppen består af: Projektleder: Lise Gammelby HR-konsulent Ulla Salling Konsulent fra afdelingen byggeri: Kenneth Kjer Bergerhagen IT-chef: Jan Møller Inddragelse af personale og ledere ad hoc Proces i forhold til vurderinger af skolerne som fast arbejdssteder 1. Casestudy i juli Casestudy på skoler. Formålene med besøget er: - dels, at få kvalificeret rammeansøgningen til anlægsbudgettet. Direktionen er vidende om processen, men har behov for et kvalificeret bud på omkostningerne til Skolen som fast arbejdssted. - dels, at få kvalificeret spørgsmålene og temaerne til de analysemøder, som senere skal finde sted. 2. Rammebeskrivelse til budget 2014 Rammebeskrivelse og ansøgning til budget deadline den 1. august Direktion fastlægger kvalitetsstandarder Møde med Mads Gammelmark primo august om direktionens holdning til arbejdspladsernes udformning. 4. Analysebesøg på skolerne Fra medio september til ultimo september aflægges besøg på alle skoler. Her deltager: Ulla, Kenneth samt en medarbejder fra IT. Hvert besøg skal afføde et notat, hvori der redegøres for, hvad der kan og skal gøres på den enkelte skole samt en opgørelse af omkostninger. 5. Notat til analyserapport Notaterne fra samtlige skoler sammenskrives i et samlet notat, der beskriver udfordringer, forslag til løsninger og omkostninger. Notatet skal indgå i en samlet analyserapport til byrådet og skal være færdig 1. november. Det forventes, at hver arbejdsgruppedeltager anvender timer til ovenstående proces. Trivselsundersøgelser Personalets trivsel følges via kommunens trivselsundersøgelser. Det psykiske arbejdsmiljø og implementering af ny folkeskolereform I tæt samarbejde med den enkelte skoles ledelse tilrettelægger og gennemfører HR en proces på alle 7 skoler, som sætter fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø før, under og efter implementeringen. Indsatsen indbefatter 3 temamøder på hver skole, som forberedes i et samarbejde mellem den enkelte skoles ledelse og MED-udvalg og proceskonsulent fra HR. Indsatsen er fleksibel på den måde, at der tages højde for timing, logistik, ønsker for indhold mv. Overordnet ser processen således ud: Dokumentnr.: side 16

17 Temamøde 1: Temamøde 2: Temamøde 3: Opstartsmøde Hvad kendetegner en vellykket og tillidsfuld implementering af ny skolereform? Statusmøde Hvad rører sig lige nu? Status siden første møde Opfølgningsmøde En ny hverdag Evaluerende og fremadskuende fokus Proceskonsulent fra HR fungerer som sparringspartner for både skoleledelse, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper under hele processen. 8. Fasearbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling Der nedsættes tre arbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling. Arbejdsgrupperne arbejder med temaer fra folkeskolereformen i forhold til den enkelte fase. Arbejdsgrupperne skal arbejde med de samme temaer, dog kan der i udskolingsgruppen lægges flere temaer ind omkring organisering af læringsmiljøer i udskolingen. Bemandingen af grupperne varierer afhængig af temaet, da det ikke er muligt for samme fagpersonale at være vidende om alle forhold. Der skal være repræsentation fra hver enkelt skole til alle temaerne. En lærer, en pædagog eller anden medarbejder med relevant viden og erfaring inden for temaet. Der kan indkaldes særlige videnspersoner til at kvalificere drøftelserne afhængig at temaet: konsulenter, eksperter, lægfolk med særlig viden, personale fra daginstitutioner, fritidsorganisationer mm. Formålet med at inddrage forskellige fagpersoner til hvert temamøde er dels at kvalificere arbejdet med udfordringer og anbefalinger i de enkelte temaer, dels at optimere deltagernes mulighed for at bringe viden og metoder tilbage til den enkelte skole. Gruppernes afdækning af udfordringer og muligheder skal indgå i den samlede analyserapport. Hvert temamøde varer 2 3 timer. Møderne afholdes fra Projektmedarbejderen er ansvarlig for mødets afholdelse og sammenfatning af pointer. I hver fasearbejdsgruppe tilknyttes et fast medlem til at støtte projektmedarbejderen i arbejdet med planlægningen: en lærer/læringsvejleder. Den faste deltager af fasegrupperne skal påregne at afsætte tid til 8 temamøder og 4 8 møder om planlægningen og efterbehandling af temamøderne. Tidsforbruget skønnes til ca. 40 timer per deltager. Temaer i fasearbejdsgrupperne Arbejdet i fasearbejdsgrupperne tjener to formål: dels at kvalificere analysen af bestemte temaer, som skal redegøres for i analyserapporten, dels at vidensdele om udfordringer og muligheder i skolereformen. Temaerne i fasegrupperne er under udvikling. Nedenstående redegørelse er ufærdig. Hvert tema redegøres for i fire forhold: Centrale beslutninger (skolereform, skolestrategi, KL s økonomiaftale) Analyseopgave Arbejdsgruppens opgave Deltagere til arbejdsgruppen. Dokumentnr.: side 17

18 8.1 Inklusion/fællesskaber Inklusion har fået et særligt afsnit i skolereformen. Det understreges, at inklusion er et nationalt indsatsområde. Der skal laves en kommunal strategi eller handleplan for hele børn og ungeområdet, herunder PPR. Den nye arbejde skal samle daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og PPR i en samlet strategi eller handleplan. I Odder arbejdes der med Fællesskabets Skole i stedet for inklusion. Skolerne i Odder kommune har igennem længere tid arbejdet med inklusion, men der er ikke lavet en samlet strategi og handleplan for hele skolevæsenet. Der er påbegyndt et arbejde på en kommunal handleplan i en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, PPR-leder og skoleudviklingskoordinator. Arbejdsgruppen har taget en række initiativer, som er konfirmeret på skoleledermøder, og som løber af staben i skoleåret 2013/14: fortsættelse af diplommodul i inklusion til pædagoger og lærere, lederuddannelse, fortsættelse af LP, som et fælles redskab for skolevæsenet. Arbejdsgruppens arbejde sættes i bero indtil analyserapporten har været til politisk behandling i november, men vedtagne aktiviteter effektueres. Det betyder eksempelvis, at lederkurset gennemføres, men at lederne ikke kan tage afsæt i en samlet kommunal handleplan på deres kurser. Det laves en handleplan for hver skole, som inddrager vedtagne initiativer. Skolernes handleplaner, tilrettes, når strategien/handleplanen for hele børn og ungeområdet er færdigt. Uddrag af skolestrategien Vores elever lærer i fællesskabets regler i respekt for hinanden Det betyder, at folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke. Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer og miljøer Eleverne i folkeskolen lærer om kulturer i klasselokalet, på skolen, i Danmark og i verden. Eleverne vokser op i en global verden, hvor man skal kunne samarbejde på tværs af landeskel og kulturer. Eleverne skal forstå, at mangfoldighed er en styrke, både lokalt og globalt. Vores personale er inkluderende Personalet er vigtige kulturskabere. De har kendskab til de metoder og processer blandt elever og forældre, som bidrager til at inkludere elever i fællesskabet. De har viden om læringsmiljøer, børn i vanskeligheder og arbejder med at tilrettelægge undervisningen, så der er plads forskellige elever. Vores elever lærer i fællesskaber Eleverne lærer i og af fællesskaber. Fællesskaber kan være en klasse, et hold, en årgang. Vi organiserer skolen i klasser og hold efter hvad der giver mening på den enkelte skole. Klasser og hold kan bestå af forskellige aldersgrupper. Analyse Analyserapporten skal indeholde en redegørelse i forhold til status på inklusionsområdet og en afdækning af behov for indsatser. - Hvor mange elever har modtaget undervisning i segregerende tilbud de seneste fem år? - Hvilke udfordringer ser personalet i forhold arbejdet med fællesskabets skole/inklusion? - Hvilke tiltag på skolerne, i skolevæsenet og i PPR kan understøtte fællesskabet skole. - Hvilke beslutninger skal politikerne og direktionen træffe?. - Hvordan skal arbejdet med en ny inklusionsstrategi/handleplan organiseres for hele børn og ungeområdet? Arbejdsgruppens opgave At drøfte udfordringer i forhold til inklusionsopgaven og komme med anbefalinger til løsninger heraf? Dokumentnr.: side 18

19 Deltagere 1 lærer eller 1 pædagog fra hver skole 1 psykolog 1 konsulent Konsulent fra Undervisningsministeriets inklusions taskforce. 1 leder/pædagog fra daginstitution 2 specialklasselærere 8.2 Tværfagligt samarbejde og helhed Uddrag af skolereformen Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både indenfor de enkelte fag og på tværs af fagene... Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen. Forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Det ligger i forlængelse af de muligheder, der gælder i skolen i dag: 1) Læreren har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. 2) På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. 3) I uindskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Skolestrategien Vores elever modtager en varieret undervisning med forskellige læringsformer Skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer og tilpasser undervisningen til fællesskabet og den enkelte. Skolerne specialiserer sig i forskellige lærings- og organisationsformer og vidensdeler. Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet går i skole fra 8 14 hver dag. Undervisning og fritid samarbejder og supplerer hinandens kompetencer, så elevernes hverdag hænger sammen med form og indhold. Samarbejder i skoledagen Skolereform og skolestrategi lægger op til, at skolerne skal lave en længere og mere varieret skoledag. En mere balanceret, helhedsorienteret skoledag, som inddrager bevægelse i løbet af dagen, og som gør op med stillesiddende aktiviteter i længere tid. En skoledag, hvor de enkelte opgaver løses af personale med forskellige kompetencer på specifikke områder. En skoledag, hvor eleverne kan møde lærere, pædagoger, idrætstrænere, personale fra ungdomsuddannelse m.fl. Dokumentnr.: side 19

20 Inden for forskning i kreativitet og innovation har man længe arbejdet med tværfaglighed, som en væsentlig grundsten i at få organisationer til at tænke i nye baner. Her tænkes forskellighed som innovationskulturens vigtigste motor. I virkeligheden er det måske ikke evnen til at få vilde ideer, der afgør kulturens succes. Det er snarere evnen til fordomsfrit at lytte til det, der falder uden for egne mentale modeller. Samarbejdet på tværs af faggrupper kan få bidrage til at bevidstgøre personalegrupper om grundlæggende antagelser og finde nye løsninger. Samarbejdet på tværs af faggrupper kan også virke modsat. Det kan skabe konflikter og trække energien ud af organisationen. Tværfaglig samarbejdet trives bedst i organisationer, hvor - der er skabt en kultur baseret på ligeværdighed - forskellige faggrupper respekteres - personaler deler viden uanset faglig baggrund - den enkelte kan se sig selv som en del af et større hele. - der arbejdes mod et fælles mål Samarbejde på tværs af fagene skal give mening. Hvad er vores fagidentitet og hvordan kan vi bidrage til at realisere skolereform og skolestrategi med vores kompetencer? Hvilke dele af skolens hverdag giver mening at samarbejde om monofagligt (i lærergruppen eller pædagoggruppen) Hvilke dele giver mening af dele/udvikle på tværfagligt? Den fælles baggrund på tværs af faggrupper Hvem er vi og hvad kan vi? Lærer Den fælles baggrund mellem lærere og pædagoger Hvem er vi og hvad kan vi? Assistent ell. andre Pædagog Hvem er vi og hvad kan vi? Der er opgaver på skolen, som kun giver mening at samarbejde om monofagligt. Udvikling af didaktikken i de humanistiske og naturvidenskabelige fag giver måske størst mening at samarbejde om i lærergruppen, hvorimod man sagtens kan drøfte læring og andre læringsformer på tværs af faggrupper. Til gengæld giver det stor mening, at etablere et tværfagligt samarbejde om inklusionen. Opgaven definerer, hvem der skal arbejde med den og hvorledes der skal arbejdes med den. Dokumentnr.: side 20

21 Monofaglighed Hver faggruppe arbejder inden for sit fagområde Samarbejdet består i at man udveklser informationer - man giver beskeder videre Flerfaglighed Arbejder parallelt med del af samme problemstilling Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Tværfaglighed Der samarbejdes ud fra fælles mål indsatserne koordineres jævnligt Hver fagperson anvender sin ekspertise for at nå fælles mål Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på samme forståelsesramme Udvikling af fælles viden Analyse Der ønskes en analyse af hvorledes skolerne kvalificeret kan anvende forskellige kompetencer i skoledagen og hvor det giver mening af etablere tværfagligt samarbejde. Hvordan kan skolens organisering understøtte samarbejde på tværs af faggrupper? Herudover ønskes en analyse af hvorledes der kan etableres gode overgange fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Gruppens opgave Hvordan kan vi kvalificeret anvende forskellige kompetencer i skoledagen? Hvilke dele i folkeskolens virke kan med fordel løses af andre personalegrupper end lærerne? Hvordan kan SFO-personalets kompetencer anvendes i skoledagen? Hvordan kan vi etablere gode overgange fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse? Deltagere I dette tema er det særligt vigtigt, at der både er repræsentation fra lærere og pædagoger 1 lærer eller pædagog fra alle skolerne 1 dagsinstitutionsleder (deltager kun i indskolingen) 1 SFO-leder i indskoling 2 SFO-ledere på mellemtrin og i udskoling 1 repræsentant fra UU 2-3 repræsentanter fra ungdomsuddannelserne: gymnasium, Handelsskole, teknisk skole 8.3 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Uddrag af aftaletekst fra skolereformen Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Dokumentnr.: side 21

22 Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt, skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening. Skolestrategien Vores skole skal ud i verden og verden skal ind i skolen Det betyder, at skolen skal afspejle det samfund den er en del af: lokalt, nationalt og globalt. Vores skoler skal inddrage praksisviden og lave samarbejdsprojekter med fritids- og erhvervsorganisationer. Forskere vurderer, at afstanden mellem skoleverden og praksisverden bidrager til, at unge i stigende grad mister lysten til læring. Læring kan foregå alle vegne også udenfor. Analyse Der laves en analyse af, - hvorledes fritidsorganisationerne har disponeret deres aktiviteter med børnene, - hvilke personalegrupper, som står for fritidsaktiviteterne - hvilke faciliteter skolerne kan betjene sig af. - hvorledes der kan etableres et samarbejde mellem skolerne og partnere i lokalsamfundet. Gruppen opgave At drøfte udfordringer og muligheder for at samarbejde omkring intentionerne i folkeskolereformen At lave anbefalinger til hvorledes der kan etableres en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen. Deltagere 1 medarbejder fra hver skole 2 repræsentanter fra lokale idrætsorganisationer 1 repræsentant fra musikskolen 1 repræsentant fra en lokal kulturinstitution 1 repræsentant fra frivillighedscentreret 1 repræsentant fra ungdomsskolen 1 repræsentant fra daginstitutionerne 1 repræsentant fra Odder Bibliotek 8.4 Personalets efteruddannelse Uddrag af aftaletekst fra skolereform (Folketing) Lærerne skal have undervisningskompetence - svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin, og skal gælde på kommuneniveau. Dokumentnr.: side 22

23 Uddrag af aftalen om kommunernes økonomi (KL) Regeringen og KL er enige om fuld kompetencedækning i alle fag i folkeskolen over de kommende år. KL vurderer, at ca. 80 pct. af undervisningen i dag er kompetencedækket. Niveauet ønskes løftet til mindst 85 pct. i 2016 og 90 pct. i Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct. kompetencedækning. Der udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne mod 2020 via puljer fordelt på baggrund af antallet af elever i kommunerne. De resterende midler afsættes i staten til afledte taxameterudgifter mv. Midlerne skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover er regeringen og KL enige om, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pædagoger i folkeskolen: - Undervisningskompetence - Løbende faglig opdatering - Understøttelse af øget inklusion - Klasseledelse - Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog - Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af It i undervisningen Uddrag af skolestrategien Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som endnu ikke er undersøgt Det betyder, at vores skoler igennem tre år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt. Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye områder, herunder nye digitale medier. Analyse Til analyserapporten udfærdiges et notat om personalets efteruddannelse. Notatet skal indeholde en kompetenceplan for skolerne i Odder Kommune. Kompetenceplanen skal redegøre for status, ønsker og hvorledes de centralt udmøntede midler tænkes anvendt. Arbejdsgruppens opgave Med afsæt i skolernes indberetning af personalets kompetencer samt Undervisningsministeriets og KL s konkretiseringer af nødvendige kompetencer, drøftes hvorledes Odder kommune kan leve op til regeringens intentioner om fuld kompetencedækning af det pædagogiske personale i Odder i Gruppen laver anbefalinger til efteruddannelsesindsatser. Deltagere 1 lærer eller pædagog fra hver enkelt skole 2 læringsvejledere Bibliotekskonsulent: Helle Thygesen Konsulent fra Via? 8.5 Kvalitet, effekt, mål og evaluering Uddrag af skolereformen Dokumentnr.: side 23

24 Få klare mål Der er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau og på kommune og skoleniveau. De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau, og som kan være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Reformen af folkeskolen skal år efter år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale mål skal give en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare enkle og målbare. - Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. - Elevernes trivsel skal øges Styrket grundlag for opfølgning Et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre forudsætter en systematisk og kvalificeret dialog om folkeskolens evaluering og kvalitetsarbejde på alle niveauer. Der udarbejdes en årlig skriftlig statusopgørelse, som kan danne grundlag for den løbende dialog mellem regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Desuden udvikles Ministeriet for Børn og undervisnings eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn med skolerne, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet skal primært have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes virke. På kommuneniveau udvikles en kvalitetsrapport version 2.0, som kommunerne skal kunne udarbejde. Kvalitetsrapporten skal kunne danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen, herunder med den kommunale forvaltning, mellem den kommunale forvaltning og den enkelte skoleleder om kvalitetsudviklingen og mellem skoleledere og de enkelte lærere om elevernes faglige udvikling. Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. På skoleniveau skal elevplanen videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Der igangsættes et udviklings og forenklingsarbejde med elevplanerne. Uddrag af skolestrategi Vores elever er kreative og ligger i toppen faglige Det betyder, at vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd. Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer Det betyder, at vi er dygtige til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres på deres niveau. Vi ved, at elever lærer bedst, når de respekteres og trives i fællesskabet. Vores elever fordyber sig i fag og projekter Rum til fordybelse optimerer læringen. Vores undervisning foregår i fagene og på tværs af fagene i projekter. Underviserne sikrer, at læringen har optimale muligheder, således at organisering, indhold og didaktik afspejler målet med det enkelte projekt. Dokumentnr.: side 24