DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY DET ØKONOMISKE RÅD MAY Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY DET ØKONOMISKE RÅD MAY 1989. Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY MAY 1989 Konjunktursituationen Protektionisme og handelspolitik Det indre marked i EF Skatteharmonisering Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1989

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 51. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Økonomiske aspekter af erhvervspolitikken. Erhvervenes markedsandele. Forskning, eksport og virksomhedsstruktur. Vilkår for landbrugsproduktionen. English Summary. 90 kr. 52. Dansk økonomi, december Den internationale konjunktursituation efter børs- og valutakrisen. Den indenlandske konjunktur. Usikkerhed i arbejdsløshedsprognoser. Beregninger vedr. økonomisk politik. Nul-løsning og andre konkurrenceevneforanstaltninger. English Summary. Råd og realiteter, Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd. 90 kr. 53. Dansk økonomi, juni Konjunktursituationen i udlandet og i Danmark. Fastkurspolitikken og den generelle økonomiske politik. Manglende incitamenter til løntilbageholdenhed. Solidarisk lønpolitik eller solidarisk beskæftigelsespolitik. Ansættelsestryghed. Overskudsdeling/andelsøkonomi. English Summary. 90 kr. 54. Dansk økonomi, december Konjunktursituationen. Den økonomiske politik: Betalingsbalance, udlandsgæld og opsparing. EMS i fremtiden: Fra krone til ECU? English Summary. 80 kr. 55. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF. Skatteharmonisering. Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland. English Summary. 110 kr.

3 DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY MAY 1989 Konjunktursituationen Protektionisme og handelspolitik Det indre marked i EF Skatteharmonisering Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1989

4

5 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resumé 1 Kapitel I: Udviklingstræk i den internationale økonomi 9 Hovedtræk af konjunktursituationen 9 Konjunkturforløbet i udvalgte lande 20 Sammenfatning af konjunkturudsigterne 27 Nogle globale handelspolitiske problemstillinger, herunder EF's handelspolitik set i lyset af det indre marked og GATT-forhandlingerne 28 De handelspolitiske problemstillinger set fra et dansk synspunkt 42 Kapitel II: Den indenlandske konjunktur 45 Hovedtræk af det aktuelle konjunkturforløb 46 Forudsætninger bag udgangsskønnet 52 Udsigterne for 1989 og Problemstillinger i den generelle økonomiske politik 62 Kapitel III: Det indre marked i EF: økonomiske konsekvenser for EF og Danmark 69 Hvad er det indre marked? 69 Konsekvenser af det indre marked: principielle overvejelser 70 Kommissionens vurdering af det indre markeds økonomiske virkninger 77 Økonomiske virkninger for Danmark 84 Sammenfattende vurdering 90 Kapitel IV: Skatteharmonisering 93 Kommissionens forslag 93 Den særlige danske problemstilling 96 Principielle overvejelser af problemer og løsningsmuligheder for Danmark 99 Illustration af nogle løsningsmuligheder 117 Sammenfattende vurdering 130 III

6 Kapitel V: Den offentlige sektor 135 Indledning og resumé 135 Indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag 138 De offentlige udgifter 147 Sammenfatning og overvejelser vedrørende den offentlige sektor 174 English Summary 183 IV

7 TIL REGERINGEN Denne redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds halvårsmøde den 23. maj I redegørelsen belyses tre hovedemner, nemlig 1) konjunktursituationen 2) GATT-forhandlingerne og de protektionistiske tendenser i verdenshandelen samt 3) det indre marked i EF med tilhørende kapitler om fiskal harmonisering og offentlige udgifter. Medens de to sidste punkter gav anledning til en omfattende diskussion, blev konjunktursituationen kun drøftet forholdsvis kortfattet. Det blev fra flere sider i rådet nævnt, at redegørelsen nok vurderer den danske konjunktursituation lovlig pessimistisk. Der var dog enighed om at fremhæve, at der med uændret konkurrenceevne er udsigt til en fortsættelse af det væksttab, dansk økonomi har lidt i de sidste to-tre år som følge af, at den økonomiske vækst i Danmark er gået i stå, samtidig med at de lande, vi normalt sammenligner os med, oplever den kraftigste vækst i økonomien inden for de sidste år. - DA's formand gav udtryk for, at den kommende tids lønstigninger som følge af den intensiverede lønstyring inden for arbejdsgiverorganisationerne ville komme til at ligge et godt stykke under de i redegørelsen forudsatte AVi pet. p.a., og at den forbedring af lønkonkurrenceevnen, der var opnået ved midtvejsforhandlingerne, derfor ville blive fortsat. LO's formand delte i det store og hele denne opfattelse. Under alle omstændigheder ville omkostningsudviklingen i Danmark ikke komme til at overstige den tilsvarende udvikling i udlandet. Dermed ville målsætningen i den fælleserklæring, der var blevet udstedt i forbindelse med trepartsforhandlingerne 1987/88 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, være opfyldt. Dette var afgørende både af hensyn til den kortsigtede samfundsøkonomiske udvikling og som en påmindelse om værdien af, at der føres økonomisk politik på et bredt politisk grundlag. V

8 S ID's formand var enig i, at en holdbar vending i den økonomiske situation krævede en forbedring af konkurrenceevnen. De netop afsluttede overenskomstforhandlinger havde efter SID's opfattelse givet et væsentligt bidrag hertil - større, end det fremgik af redegørelsen - selv om der stadig var lang vej igen, før konkurrenceevnen var tilstrækkelig god til at sikre en permanent reduktion af den alt for høje arbejdsløshed. Det var nu op til virksomhederne og deres ansatte at udnytte den bedrede konkurrenceevne til at få vendt de senere års nedgangslinie i økonomien, der eksempelvis aktuelt var resulteret i en arbejdsløshed blandt SID's medlemmer på 23 pet. Konsekvensen af regeringens kritik af Delorsrapporten om valutasamarbejdet i EMS burde efter SID's opfattelse være, at Danmark i hvert fald udnyttede de muligheder for konkurrenceevneforbedring, som EMS-samarbejdet trods alt forsat gav. Derudover burde den hidtidige indsats for forbedring af konkurrenceevnen følges op af bl.a. en skattebaseret indkomstpolitik og en omfattende efteruddannelse af især de ikke-faglærte arbejdere. Det burde være oplagt, at en situation som den nuværende med faldende elevtal i folkeskolen og ungdomsuddannelserne gav budgetmæssig luft til at begynde på en realisering af ideen om betalt frihed til uddannelse. Formanden for Det danske Handelskammer fremhævede om konjunktursituationen, at den økonomiske uligevægt nu slog stærkt tilbage på handelserhvervene, hvilket i den kommende tid også måtte forventes at give sig udslag i arbejdsløshedstallene, samtidig med at det forstærkede udenlandske kæders mulighed for at udvide deres fodfæste i Danmark. Udviklingen havde i øvrigt givet bl.a. Handelskammeret ret i, at omlægningen af arbejdsgiverafgifterne fra januar 1988 ikke havde været prisneutral, således som det var blevet tilkendegivet fra officielt hold, da omlægningen blev gennemført. Rigsstatistikeren gjorde i tilknytning til omtalen i kapitel II af en tilsyneladende og overraskende stigning i de samlede avancer i erhvervene opmærksom på, at de foreløbige nationalregnskabstal vedr fra Danmarks Statistik desværre havde været fejlbehæftede. De korrigerede tal viste en lønsum, der var to pet. større end oprindeligt angivet, hvorefter der ikke længere var tale om nogen stigning i erhvervenes bruttorestindkomst. Som oplæg til diskussionen af bl.a. den fiskale harmonisering i det indre marked gav formandskabet udtryk for, at spørgsmålet om, hvor stor den offentlige sektor skal være, ikke kan afgøres ud fra økonomiske kriterier, men helt klart er en politisk afvejningsopgave. Beskatningen giver imidlertid anledning til en række for-

9 vridningseffekter, som vil blive større ved en forøgelse af mobiliteten af beskatningsgrundlaget, således som det fx vil være tilfældet i forbindelse med etableringen af det indre marked mv. Isoleret set er en forstærket international økonomisk integration derfor et argument for at holde igen på den offentlige sektors størrelse. De i kapitel IV indeholdte beregninger af virkningerne af forskellige former for skatteharmonisering bygger bl.a. på en forudsætning om uændret pengeløn, som naturligvis kan diskuteres, men som dog ikke forekommer urimelig, idet de virkninger, som udgår fra en reduktion af de offentlige indtægter og udgifter, kan have forskellig retning. Industrirådets formand fandt det åbenlyst, at vi her i landet har et misforhold mellem størrelsen af henholdsvis den offentlige og den private og konkurrenceudsatte sektor. Med den store udlandsgæld kunne Danmark ikke tillade sig at have et omkostningsniveau, et skattetryk og en offentlig sektor, af samme størrelse som eller større end andre landes og specielt ikke større end overskudslandes som Vesttyskland og Holland. Dette forhold fandt han helt overset i rapporten. For eksempel virkede de høje danske indkomstskatter nærmest prohibitive, når det gjaldt om at tiltrække udenlandske forskere og nøglepersoner til at arbejde i danske virksomheder. Lavere skatter ville desuden kunne bane vej for langsommere stigninger i virksomhedernes lønomkostninger. Også vurderingerne i kapitel III vedrørende de økonomiske konsekvenser af selve dereguleringen i det indre marked stod Industrirådet uforstående over for. Det stod klart, at allerede forventningerne til det indre marked i sig selv havde skabt ny dynamik i europæisk erhvervsliv. Denne dynamik var stærkt undervurderet i redegørelsen, som alene rummede et forsøg på kvantificering af nogle enkeltvirkninger - og ikke de vigtigste. Men uanset at de opstillede skøn over det indre markeds fordele derfor efter Industrirådets opfattelse ramte meget ved siden af, var man dog enig i, at det indre marked ikke i sig selv ville lette afgørende på Danmarks økonomiske problemer. Det var imidlertid en yderligere anledning til at gøre dét, vi forlængst burde have gjort af hensyn til løsningen af vore økonomiske problemer, og det burde kunne overvinde megen "forandringsmodstand". Industrien delte redegørelsens synspunkter på betydningen af at undgå, at den fælles handelspolitik i det fremtidige EF i særlig grad blev præget af politikken i de mere protektionistisk indstillede EF-lande. Der var en reel fare for, at fællesskabet fx ved indgåelse af altaler om "frivillig eksportbegrænsning" kunne komme til at bidrage til underminering af GATT-systemer. Man kunne også tilslutte sig redegørelsens ønske om i langt højere grad at få VII

10 landbrugsvarer med ind under GATT-aftalerne og at få udviklet en mere liberal og markedsorienteret landbrugspolitik i industrilandene. Med hensyn til spørgsmålet om skatte- og afgiftsharmonisering var man enig i, at selskabsbeskatningen var det væsentligste at få noget gjort ved meget hurtigt. Men det gentoges, at det også var afgørende at få reduceret de høje marginalskatter i personbekatningen og i forbindelse med aftrapningen af sociale ydelser. Med hensyn til vareskatter havde redegørelsen efter Industrirådets opfattelse et skævt udgangspunkt. Det givne var, at grænsekontrollen ville forsvinde; dette var et helt integreret element i det indre marked og selve prøvestenen på dette. Udgangspunktet måtte derfor være, at moms og afgifter måtte tilpasses så meget som nødvendigt for at undgå, at grænsehandelen eksploderer, når grænserne åbnes. Nedsættelserne af skatte- og afgiftssatserne måtte nødvendigvis kædes sammen med offentlige besparelser og med forbedring af konkurrenceevnen; men skattelettelser kunne blive det "psykologiske brændsel", der atter kunne skabe vækst i erhvervslivet. På denne baggrund kunne rapportens konjunkturfremskrivninger også hurtigt vise sig mindre relevante som forudsigelser af den økonomiske udvikling, idet disse er baseret på en forudsætning om uændret økonomisk politik. Formandskabet replicerede, at hvis en skatte- og afgiftsomlægning mv. fik en sådan udformning, at der blev tale om kraftige ekspansive virkninger, ville det få negative betalingsbalancevirkninger, som man måtte være meget betænkelig ved. Hertil bemærkede Industrirådets formand, at udbudsvirkningerne af en skatte- og afgiftsreform i høj grad ville rette sig mod markeder uden for Danmark og således ville gavne dansk produktion og eksport. Med henblik på vurderingen af virkningerne af den resterende liberalisering og déregulering i EF nævnte formandskabet, at den substantielle del af liberaliseringen og dereguleringen var gennemført for længst i form af afviklingen af told og de fleste importrestriktioner mellem medlemslandene indbyrdes. En væsentlig del af afviklingen af de tilbageværende nationale barrierer og reguleringer ville være koncentreret omkring den finansielle sektor, hvor Danmark allerede var langt fremme med liberaliseringen. - De samlede virkninger vil i betydeligt omfang afhænge af vores evne til at tilpasse konkurrenceevnen til de nye vilkår, således som det også er understreget i rapporten. Det var imidlertid en almindelig opfattelse i den internationale fagøkonomiske diskussion, at den såkaldte Cecchini-rapport overvurderer det vækstbidrag, der vil komme fra det indre marked. Denne vurdering deltes fx også i en rapport fra det hollandske Centraal Plan-

11 bureau, der var udkommet efter, at formandskabet havde afsluttet sin undersøgelse. For så vidt angår de direkte omkostningsvirkninger af den yderligere liberalisering og deregulering i det indre marked, bygger nærværende redegørelse dog på samme forudsætninger som Cecchini-rapporten, uanset at hovedparten af liberaliseringerne som lige nævnt allerede stort set er gennemført i Danmark. I hvert fald på dette punkt kan der således ikke være tale om et underkantsskøn for virkningerne af det indre marked. DA's formand fandt ligeledes redegørelsens afsnit om skatte- og afgiftsomlægning, offentlig udgiftspolitik mv. dybt skuffende, idet redegørelsen ikke indeholdt nogen direkte anbefaling af udgiftsbesparelser på de tunge områder. Det var nærliggende at fortolke redegørelsen på den måde, at formandskabet havde givet politiske hensyn og afvejninger forrang frem for rent økonomiske afvejninger og hensynet til den økonomiske nødvendighed. Den økonomiske nødvendighed tilsagde enten regulære besparelser i den of-. fentlige drift eller indførelse af brugerbetaling med mulighed for at fravælge de ydelser, den offentlige sektor udbyder. Arbejdsgiverne deltog meget gerne i brugerbetaling på de områder, der vedrører virksomhederne. Men det skulle ske i snæver sammenhæng med en reduktion i skattetrykket og med besparelser i den offentlige sektor, og omlægningen skulle have det klare indhold at give virksomhederne en provenumæssig gevinst til gavn for produktionen, investeringerne og beskæftigelsen. For så vidt angår personbeskatningen fremhævede DA's formand, at skattetrykket er en væsentlig bestemmende faktor for udviklingen i de totale lønomkostninger. En lettelse af personbeskatningen og især marginalskatten var derfor af stor betydning for den lønmæssige konkurrenceevne. Denne sammenhæng fandt man var negligeret i redegørelsen. Men DA delte det synspunkt, at der ikke er plads til finanspolitiske lempelser, hvilket således understregede behovet for besparelser. Redegørelsens kapitel V rummede nyttig vejledning i så henseende, idet Danmark åbenbart både stillede flere offentlige ydelser til rådighed for borgerne og på nogle områder anvendte væsentlig flere ressourcer på at producere en given ydelse, end det var tilfældet i andre lande. Det sidste kunne tillige tyde på, at øget privatisering kunne være en del af svaret på Danmarks samfundsøkonomiske problemer. Opgaven bestod ikke i at fjerne de ydelser, der er relativt omkostningstunge, men i at tilvejebringe mekanismer, der muliggjorde konkurrence mellem producenterne af de pågældende ydelser og samtidig kunne give forbrugerne mulighed for fravalg. Afslutningsvist nævntes i indlægget fra DA, at man ikke forventede, at formandskabet skulle tage stilling til hverken niveauet for IX

12 eller sammensætningen af de offentlige udgifter og forsyningen med offentlige goder, men at man kunne have forventet en nærmere analyse og diskussion af de nævnte ændringer i mekanismerne (brugerbetaling, øget konkurrence) og af sammenhængen mellem løn- og skattetryk mv. Hertil bemærkede formandskabet, at da det samlede direkte skattetryk var af samme størrelsesorden i Danmark, Holland og Vesttyskland, var man i rapporten ikke gået videre med dette spørgsmål. Håndværksrådets formand nævnte i sit indlæg, at redegørelsen efter Håndværksrådets opfattelse var et godt arbejdsredskab for politikere og organisationer og gav et nyttigt bidrag til den verserende skattediskussion. Rådet var enig i den vægt, rapporten tillægger en omstrukturering af den danske virksomhedsbeskatning. Uanset virkningerne af afskrivningsregler etc. var der ifølge Håndværksrådet ikke tvivl om, at selve selskabsskattesatsens nuværende højde har en uheldig psykologisk virkning på udenlandske investorer, der overvejer direkte investeringer i Danmark. Også varebeskatningen burde tilpasses. Dét, man eventuelt kunne opnå ved at holde fast ved grænsekontrol og grænser for toldfri indførsel i forbindelse med persontrafik etc., stod ikke i forhold til de frihandelsfordele, man derigennem forskertsede. Det var også en misforståelse, at de danske afgiftssatser skulle kunne opretholdes, hvis man blot i EF begrænsede sig til at fastsætte minimumssatser for afgifterne. I modsætning til redegørelsen fandt man i Håndværksrådet, at også personbeskatningen var under pres fra mobiliteten over landegrænserne; grupper med høje indkomster, derunder de højt uddannede, har typisk en høj mobilitet, og denne ville yderligere vokse kraftigt i de kommende år, bl.a. på grund af det indre marked. Den mest nærliggende finansieringskilde for skatte- og afgiftslettelser måtte være en gradvis fjernelse af den resterende rentefradragsret for forbrugslån, hvorimod værdien af rentefradragsretten for fast ejendom ikke måtte berøres i den situation, det private boligbyggeri nu befandt sig i, efter i de seneste år at være blevet udsat for den ene forværring efter den anden. Inden man gik i gang med større omlægninger af det danske skattesystem var der grund til at pege på, at det kun er to år siden, vi sidst fik en skattereform. På den baggrund burde en ny reform holdes til et så begrænset omgang som muligt. Samtidig var det meget afgørende, at der blev tale om ændringer, som var forståelige og indgav tillid til de fremtidige skattereglers bestandighed og rimelighed. Håndværksrådets formand udtalte endelig, at de sammenlignende undersøgelser i redegørelsens kapitel V vedrørende Danmark, Holland og Vesttyskland burde kunne danne mønster for fremti-

13 dige undersøgelser af denne art. Med hensyn til de fundne forskelle bemærkedes, at afvigelser også kan være en force. Formandskabet nævnte i relation til disse bemærkninger, at der senere ville blive offentliggjort et teknisk bilag med en nærmere redegørelse for de anvendte metoder. Fra handelserhvervenes side blev der under denne del af drøftelserne udtrykt beklagelse over, at redegørelsen fortrinsvis anskuer grænsehandelen fra statskassens side og overser, at der sker en udmarvning og "dynamisk nedbrydning" af den sønderjyske handel. Problemerne lod sig ikke løse ved grænsekontrol. Det fremgik allerede deraf, at to-døgnsreglen i praksis ikke blev respekteret, hvortil kom, at det var en utopi at tro, at grænsekontrollen lod sig bevare i det fremtidige EF. LO's formand fandt, at redegørelsen indeholdt mange nye og for mange sikkert overraskende oplysninger og synspunkter vedrørende det indre marked og dettes konsekvenser for beskatningen og de offentlige udgifter. Det var væsentligt at få ørenlyd for disse undersøgelsesresultater, ikke mindst med henblik på den igangværende skattereformdiskussion. På baggrund af liberaliseringen af kapitalbevægelserne var LO enig i, at kapitalindkomstbeskatningen er det område, hvor Danmark har størst behov for at tilpasse sig de øvrige EF-lande. Ellers ville man, som i Danmark før skattereformen i 1987, se positiv kapitalindkomst blive placeret dér, hvor skatteprocenten er lavest, og negativ kapitalindkomst dér, hvor skatteprocenten og dermed skatteværdien af fradrag af renteudgifter mv. er højest. Selskabsskatten var det naturlige startpunkt for en harmonisering af kapitalbeskatningen. En enkel tilpasningsmodel ville være at sænke selskabsskatteprocenten samtidig med, at der skete en udvidelse af beskatningsgrundlaget i selskaberne, der i Danmark er forholdsvis smalt. En sådan omlægning af selskabsskatten ville dreje danske virksomheders produktion i retning af et øget indhold af beskæftigelse samt forskning og udvikling, og ville, hvis den var selvfinansierende, ikke give nogen selvstændig anledning til ændret beskatning af aktionærer mv. - Behovet for en tilpasning af strukturen i de indirekte afgifter var mindre end behovet for tilpasning af kapitalindkomstbeskatningen. Men på områder, hvor det ikke strider mod sundheds- eller miljøpolitiske hensyn, kunne det vise sig hensigtsmæssigt med lavere danske afgifter, særlig hvor disse afgifter vender den tunge ende nedad. Dette kunne bidrage til en lavere løn- og prisudvikling og dermed gavne konkurrenceevnen. LO delte fuldt ud den opfattelse, at en tilpasning af den personlige indkomstbeskatning var det mindst presserende område for en tilpasning af det danske skattestystem til de øvrige EF-landes. XI

14 I relation til redegørelsens omtale af mulighederne for en skattebaseret indkomstpolitik (hvor vurderingen i redegørelsen er, at skatte- og afgiftslettelser først bliver mulige efter, at lønstigningerne er nedbragt) ønskede LO-formanden at fremhæve, at man i LO ikke havde gode erfaringer med at have noget tilgode hos regeringen. Med baggrund i forløbet af sidste års trepartsforhandlinger havde man i LO truffet den beslutning ikke at deltage i nye trepartsforhandlinger, før man kunne se konturerne af bredere politiske løsninger, og før der forelå en fælles tilkendegivelse af den helhed, sådanne forhandlinger skulle foregå i. Bankforeningens formand understregede vigtigheden af at undgå, at EF blev en lukket og protektionistisk kreds udadtil og fandt, at den seneste udvikling i overvejelserne om tilladelse til ikke-efbanker til etablering i EF var udtryk for en åben holdning i spørgsmålet. I relation til redegørelsens behandling af skatteharmoniseringsproblemerne fandt han, at spørgsmålet om at forstærke "incitamentstrukturen" i økonomien burde have været trukket stærkere frem end sket. Bankerne kunne acceptere et bredere skattegrundlag i selskabsbeskatningen til gengæld for en lavere selskabsskattesats. Derimod var det helt uacceptabelt for bankerhvervet, at der tilsyneladende var en udbredt tendens til at betragte sektoren som en' 'kasse'', man blot kunne hente penge fra. Denne tendens kunne fa til konsekvens, at aktiviteter, som i dag skabte værditilvækst og valutatilgang i Danmark, blev overført til udlandet. Der burde være symmetri mellem selskabsbeskatningen og den generelle kapitalindkomstbeskatning, men således, at der blev gennnemført en overgangsordning med hensyn til beskæringer i rentefradragsordningen. Inddragelse af aktier under realrentebeskatningen, som ventileret i redegørelsen, kunne kun resultere i ny uro omkring pensionsopsparingen. I øvrigt burde der være adgang for den enkelte til frit at vælge sammensætning og placering af hans pensionsopsparing. Generelt burde der gennemføres en skattenedsættelse, finansieret gennem udgiftsbesparelser og brugerbetaling og koncentreret omkring en nedsættelse af de personlige marginalskatter; men det var vigtigt at undgå stigninger i privatforbruget. Afslutningsvis fremhævedes i indlægget fra Bankforeningens formand, at kun fa lande har en tilsvarende oplysningspligt for pengeinstitutterne som Danmark vedrørerende indeståender og lån, rentebetalinger og rentetilskrivninger mv. Samtidig var den å conto renteskat (kuponskat), der havde været optræk til i EF, og som er omtalt i redegørelsen, øjensynligt nu på vej ud. Der var derfor efter Bankforeningens opfattelse et stærkt behov for en drøftelse af mulighederne for nye globale løsninger til imødegåelse af rent skatteinducerede internationale kapitalbevægelser.

15 Landbrugsrådets præsident så en vis selvmodsigelse i redegørelsen deri, at den på den ene side anser virkningerne af liberaliseringen og déreguleringen i det indre marked for at være langt mindre end antaget af EF-Kommissionen og i den offentlige debat, på den anden side regner med væsentlige positive virkninger af en global landbrugsreform i industrilandene, centreret omkring ophævelse af markedsreguleringerne for landbrugsprodukter. Fra landbrugets side ønskede man derfor at præcisere, at hvis dansk landbrug fx kunne få samme vilkår som det hollandske, kunne man høste yderligere store fordele i EF. Landbrugets repræsentanter var tilfredse med, at landbrugssektoren nu for første gang var blevet draget centralt med ind i GATT-forhandlingerne, og man så gerne en global reform som nævnt i redegørelsen, men så tillige en stor risiko for, at en sådan reform ikke blev fuldstændig. Det fremhævedes i øvrigt, at de store udsving i dollarkursen havde været en stor belastning for landbruget og havde haft stor betydning for EF's landbrugsbudgetter. Støtten til landbruget i EF var blevet reduceret kraftigt i de senere år og lå nu på linie med støtteniveauet i andre lande. Endelig nævntes, at prisstigninger for landbrugsvarer også var til gavn for landbrugsproduktionen i udviklingslandene. Den hidtidige udvikling havde betydet negativ støtte til landbruget i de pågældende lande. - Fra formandskabets side repliceredes, at man var glad for tilslutningen til redegørelsens vurdering af de muligheder, en fuldstændig, global liberalisering af landbrugspolitikken kunne rumme for dansk landbrug. Til bemærkningerne om den tilsyneladende selvmodsigelse mellem kapitel I og III i redegørelsen svaredes, at der ikke var tale om en sådan modsigelse. Kapitel III's vurderinger måtte, som også tidligere nævnt, ses i lyset af, at liberaliseringen af varehandelen allerede for hovedpartens vedkommende var blevet gennemført i EF, og at Danmark hører til de lande, som allerede har gennemført meget vidtgående liberaliseringer inden for tjenestesektoren og specielt den finansielle sektor. De svingende dollarkursers indflydelse på EF's landbrugsbudget var udtryk for, at landbruget i modsætning til andre erhverv stort set var fritaget fra at skulle tilpasse sig kursudviklingen. Formandskabet var, som det også fremgår af redegørelsen, enigt i Landbrugsrådets vurdering af prisstigningers betydning for udviklingslandenes landbrug. En liberalisering af landbrugspolitikken i industrilandene ville udløse prisstigninger på de dele, der var tilbage af et frit internationalt marked for landbrugsvarer, og ville derved gavne udviklingslandenes landbefolkninger. SID's formand karakteriserede redegørelsens diskussion af det indre marked, skattespørgsmålene og den offentlige sektor som særdeles relevant og hæftede sig især ved, at EF-harmoniseringen XIII

16 ifølge redegørelsens vurderinger ikke i sig selv nødvendiggjorde drastiske nedskæringer i den offentlige sektor, respektive indførelse af brugerbetaling. Den af regeringen bebudede skattereform betegnedes som fordelingspolitik til fordel for de bedst stillede i en situation, hvor der burde udfoldes store anstrengelser for formulering af en politik til overvindelse af de blokeringer, der i dag stiller sig i vejen for en forbedring af konkurrenceevnen. Rigsstatistikeren gjorde i tilknytning til diskussionen om lempelser i selskabsbeskatningen opmærksom på, at hovedparten af selskabsskatten betales af pengeinstitutterne, og at det på denne baggrund er tvivlsomt, om en reduktion af selskabsskatterne som vurderet i redegørelsen vil dreje produktionen i de varefrembringende erhverv over mod mere arbejdsintensive (løntunge) produktioner. Han fandt, at virkningerne af det indre marked kunne karakteriseres på den måde, at planerne herom havde skabt en revitalisering af EF og dermed skabt nyt liv i en kilde til vækst, der måske havde været ved at tørre ud. I relation til afsnittene om direkte forbrugsskat bemærkede rigsstatistikeren, at under den forudsætning, at en sådan skat alene havde til formål at afløse den særligt høje del af den indirekte beskatning, der falder bort ved en afgiftsharmonisering i EF, kunne direkte forbrugsskat formentlig være en meget hensigtsmæssig løsning på de problemer, en harmonisering ville give anledning til. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt trods enighed på mange punkter - herunder med hensyn til de handelspolitiske overvejelser, Danmark må gøre sig i GATT- og EF-sammenhæng, med hensyn til de økonomiske og handelsmæssige konsekvenser af opbygningen af EF's indre marked og med hensyn til centrale spørgsmål i diskussionen om den offentlige sektor - at redegørelsen havde slagside i omtalen af skatteharmoniseringsproblemerne og specielt, hvad angår valget mellem et traditionelt indkomstskattesystem og et direkte forbrugsskattesystem. Analysen af flere enkeltelementer i beskatningsspørgsmålene, således bl.a. behandlingen af indekserede afskrivningsregler, var præget af alvorlige fejl eller mangler; men hovedindvendingen var, at redegørelsen dels ikke gik ind på den amerikanske skattereform fra 1986, der har været udgangspunkt for skattereformer i mange lande, dels var yderst overfladisk i behandlingen af den direkte forbrugsskat, hvor redegørelsen bl.a. byggede på et forældet vurderingsgrundlag. Det var fx også et væsentligt kritikpunkt, at redegørelsen ikke omtaler, at direkte forbrugsskat er neutral over for indkøbsstedet og dermed grænsehandelen. En fortsat grænsekontrol i EF ville blot komme til at virke som en "sovepude", og uanset en eventuel fortsat grænsekontrol ville der fra markeds-

17 kræfterne udgå et stærkt pres for en skatte- og afgiftsharmonisering. Erhvervsrådets formand ønskede endelig klargjort, om formandskabet støttede tanken om nedsættelse af et udvalg til overvejelse af mulighederne for at erstatte det nuværende inkomstskattesystem med et forbrugsskattesystem. Til det sidste bemærkede formandskabet, at det var en politisk afvejningsopgave at vurdere, om og hvornår et sådant udvalg burde nedsættes. Ud fra nærværende redegørelses mere begrænsede sigte havde man ikke fundet anledning til at gå nærmere ind på spørgsmålet om en total ændring af hele skattesystemet så kort tid efter, at vi sidst fik en skattereform. Et tilsvarende synspunkt var som nævnt blevet fremsat af Håndværksrådets formand under den tidligere del af drøftelsen. Fra økonomisk sagkyndig side i rådet understregedes det synspunkt, at det indre marked gav en fornyet anledning til at overveje ændringer i den økonomiske politik og i de økonomiske agenters adfærd, som længe havde trængt sig på under alle omstændigheder. Han fandt redegørelsen for kritisk med hensyn til Cecchinirapporten og gav udtryk for, at kritikken ikke var tilstrækkelig underbygget. Man kunne lige så vel gøre gældende, at Cecchinirapporten undervurderede de positive virkninger af det indre marked, som at den overvurderede dem. Han var dog enig i, at virkningerne af den finansielle liberalisering nok var blevet overvurderet af EF-Kommissionen, såfremt den økonomiske og monetære union i EF skulle vise sig ikke at blive til virkelighed. En økonomisk og monetær union var en forudsætning for at høste de fulde fordele at det indre marked. Økonomiministeriets repræsentant nævnte på linie med en replik fra formandskabet, at beregninger som de i kapitel III gennemførte vedrørende virkningerne af liberaliseringen og déreguleringen i det indre marked traditionelt var meget vanskelige, og at den økonomiske analyse ikke var nået særligt langt på området. EF- Kommissionen havde imidlertid systematisk valgt overkantsskøn for virkningerne, hver gang der skulle vælges. Han var enig i redegørelsens vurdering af betydningen af at undgå, dels at EF udviklede sig i retning af et "Fæstning Europa", dels at bortfald af intern beskyttelse i det fremtidige EF blev søgt imødegået ved øgede nationale subsidier. Den nye EF-Kommission syntes at have en mere fleksibel holdning til skatte- og afgiftsharmoniseringen end den tidligere Kommission. Moms-clearing-systemet var nu blevet specificeret, og det stod nu klart, at man i forbindelse med postordresalg kunne fastholde destinationslandeprincippet. De danske punktafgifter kunne imidlertid ikke opretholdes uden XV

18 en vis grænsekontrol i EF. I beregningerne vedrørende et dansk provenutab på ca. 40 mia. kr. i tilfælde af en fuldstændig harmonisering af moms og punktafgifter var der ikke taget hensyn til de øgede tilskud til naturgasforsyning, der i så fald måtte ventes at blive nødvendige. De særlige danske el-afgifter kunne formentlig opretholdes i det fremtidige EF, men der var på den anden side også argumenter for at have et sammenhængende energiprisniveau i EF. Den 5. juni 1989 Arne Larsen Peder J. Pedersen Claus Vastrup

19 RESUMÉ Udviklingstræk i den internationale økonomi: Kapitel I. Gunstig international udvikling siden 1987 Sandsynling OECD-vækst omkring 3 pet. Det internationale konjunkturbillede har ændret sig væsentligt i løbet af det sidste par år, hvor væksten har været den højeste siden begyndelsen af 1970'erne. Den forstærkelse af konjunkturopgangen, der slog igennem i 1987 holdt sig usvækket gennem 1988, og bredte sig samtidig til flere lande. Selvom de internationale konjunkturer således er forbedret væsentligt, forventes det i redegørelsen, at der vil ske en vis afdæmpning af den globale økonomiske vækst i den kommende tid. Der forudses en gennemsnitlig OECD-vækst på omkring 3 pet. i både 1989 og 1990 mod 3 Vi - 4 pet. det sidste par år. Den ventede afdæmpning er primært en følge af kapacitetsproblemer i flere lande og en opbremsning gennem den økonomiske politik som følge af tendenserne til stigende inflation. Løn- og prisstigningerne har dog fortsat været ret moderate, og prisudviklingen har desuden været påvirket af flere specielle faktorer, bl.a. tørken i USA, og af stigninger i priserne for olie og andre råvarer. Selv om der er anledning til en forholdsvis optimistisk vurdering af konjunkturudsigterne, betoner redegørelsen, at der stadig er risikofaktorer, der kan bremse opgangen. Det gælder såvel de globale betalingsbalanceuligevægte og de mulige reaktioner herpå, som mulighederne for en ret hård opbremsning i den amerikanske økonomi med baggrund i både betalingsbalance- og budgetproblemerne. Begge problemstillinger skaber risiko for mistillidsreaktioner på finansmarkederne. Handelspolitiske problemstillinger: GATT-forhandlingerne og den fælles handelspolitik i det fremtidige EF (»Fæstning Europa«?) Ud over de internationale konjunkturer drøftes i kapitel I også en række internationale handelspolitiske problemstillinger. Baggrunden herfor er især, at der i 1970'erne og 1980'erne øjensynlig har været en stærk stigning i anvendelsen af protektionistiske foranstaltninger. I denne forbindelse har bl.a. den ydeligere integration i EF ved gennemførelsen af det indre marked skabt frygt for, at EF udadtil bliver en lukket kreds - et "Fæstning Europa". Endelig er der under den igangværende forhandlingsrunde i den internationale samhandelsorganisation GATT opnået principiel enighed bl.a. om inddragelse af landbrugssektoren under de generelle GATT-frihandelsprincipper. 1

20 Den principielle enighed om en global landbrugsreform De danske interesser med hensyn til en global landbrugsreform Den fælles handelspolitik i det fremtidige EF Den principielle enighed i GATT med hensyn til på langt sigt at bringe de nuværende former for landbrugsstøtte til ophør, skal ses i lyset af en tiltagende kritik af den hidtidige landbrugspolitik i industrilandene. Denne kritik går især på, at de gældende ordninger påfører forbrugerne og skatteyderne omkostninger, der væsentligt overstiger de fordele, landbruget opnår gennem ordningene. Nettovirkningerne er derfor et velfærdstab også for industrilandene. Selvom det danske samfund hidtil har haft en nettofordel af landbrugspolitikken i EF, er det ifølge redegørelsen ikke usandsynligt, at en global liberalisering gennem højere verdensmarkedspriser især på mejeriprodukter vil kunne vise sig også at blive til fordel for Danmark. For industriprodukter eksisterer der fortsat en række nationale elementer i EF-landenes handelspolitik, som det vil være nødvendigt at harmonisere i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked. Harmoniseringen af disse ydre handelsskranker i EF kan især få betydning for Danmark ved, at vi på områder, hvor vi i dag har fri import, kan tænkes at blive pålagt kvantitative restriktioner for importen fra bestemte lande, eksempelvis med hensyn til japanske biler. Denne form for handelspolitik beskytter producenterne i EF, men på forbrugernes bekostning. Den danske konjunktur: Kapitel n Lavkonjunkturen i Danmark fortsætter ledige i 1990 og 8-9 mia. kr. i betalingsbalanceunderskud Trods de gunstige internationale konjunkturer er dansk økonomi præget af lavkonjunktur, og redegørelsen venter, at dette vil fortsætte i Faldet i den indenlandske efterspørgsel ventes dog efterhånden at ophøre, men samtidig ophører det sidste par års betydelige vækstbidrag fra udenrigshandelen, idet eksportvæksten ventes at aftage og importvæksten påny at tiltage. Uden vækst i økonomien er en fortsat stigning i ledigheden uundgåelig. Med produktivitetsstigninger på et par pet. pr. år skønnes ledigheden at nå op på næsten i år og næste år. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes trods nulvækst i økonomien kun at falde til godt 11 mia. kr. i år og 8-9 mia. kr. næste år. Stigende rentebetalinger på udlandsgælden og et forringet bytteforhold i indeværende år som følge af højere energi- og råvarepriser medvirker til at begrænse reduktionen i betalingsbalanceunderskuddet. Energi- og råvareprisstigningerne er sammen med en noget stærkere stigning i avancerne end tidligere påregnet også baggrunden for, at inflationen trods aftagende danske lønstigninger - til omkring 4Vi pet. p.a. - kun ventes at aftage lidt til godt 4 pet. i år og godt 3 pet. i

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DANSK ØKONOMI JUNI 1988 DANISH ECONOMY DET ØKONOMISKE RÅD JUNE 1988. Konjunktursituationen i udlandet

DANSK ØKONOMI JUNI 1988 DANISH ECONOMY DET ØKONOMISKE RÅD JUNE 1988. Konjunktursituationen i udlandet DANSK ØKONOMI JUNI 1988 DANISH ECONOMY JUNE 1988 Konjunktursituationen i udlandet og i Danmark Fastkurspolitikken og den generelle økonomiske politik Manglende incitamenter til løntilbageholdenhed Ansættelsestryghed

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere