DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY DET ØKONOMISKE RÅD MAY Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY DET ØKONOMISKE RÅD MAY 1989. Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF"

Transkript

1 DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY MAY 1989 Konjunktursituationen Protektionisme og handelspolitik Det indre marked i EF Skatteharmonisering Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1989

2 FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 51. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Økonomiske aspekter af erhvervspolitikken. Erhvervenes markedsandele. Forskning, eksport og virksomhedsstruktur. Vilkår for landbrugsproduktionen. English Summary. 90 kr. 52. Dansk økonomi, december Den internationale konjunktursituation efter børs- og valutakrisen. Den indenlandske konjunktur. Usikkerhed i arbejdsløshedsprognoser. Beregninger vedr. økonomisk politik. Nul-løsning og andre konkurrenceevneforanstaltninger. English Summary. Råd og realiteter, Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd. 90 kr. 53. Dansk økonomi, juni Konjunktursituationen i udlandet og i Danmark. Fastkurspolitikken og den generelle økonomiske politik. Manglende incitamenter til løntilbageholdenhed. Solidarisk lønpolitik eller solidarisk beskæftigelsespolitik. Ansættelsestryghed. Overskudsdeling/andelsøkonomi. English Summary. 90 kr. 54. Dansk økonomi, december Konjunktursituationen. Den økonomiske politik: Betalingsbalance, udlandsgæld og opsparing. EMS i fremtiden: Fra krone til ECU? English Summary. 80 kr. 55. Dansk økonomi, maj Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF. Skatteharmonisering. Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland. English Summary. 110 kr.

3 DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY MAY 1989 Konjunktursituationen Protektionisme og handelspolitik Det indre marked i EF Skatteharmonisering Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1989

4

5 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resumé 1 Kapitel I: Udviklingstræk i den internationale økonomi 9 Hovedtræk af konjunktursituationen 9 Konjunkturforløbet i udvalgte lande 20 Sammenfatning af konjunkturudsigterne 27 Nogle globale handelspolitiske problemstillinger, herunder EF's handelspolitik set i lyset af det indre marked og GATT-forhandlingerne 28 De handelspolitiske problemstillinger set fra et dansk synspunkt 42 Kapitel II: Den indenlandske konjunktur 45 Hovedtræk af det aktuelle konjunkturforløb 46 Forudsætninger bag udgangsskønnet 52 Udsigterne for 1989 og Problemstillinger i den generelle økonomiske politik 62 Kapitel III: Det indre marked i EF: økonomiske konsekvenser for EF og Danmark 69 Hvad er det indre marked? 69 Konsekvenser af det indre marked: principielle overvejelser 70 Kommissionens vurdering af det indre markeds økonomiske virkninger 77 Økonomiske virkninger for Danmark 84 Sammenfattende vurdering 90 Kapitel IV: Skatteharmonisering 93 Kommissionens forslag 93 Den særlige danske problemstilling 96 Principielle overvejelser af problemer og løsningsmuligheder for Danmark 99 Illustration af nogle løsningsmuligheder 117 Sammenfattende vurdering 130 III

6 Kapitel V: Den offentlige sektor 135 Indledning og resumé 135 Indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag 138 De offentlige udgifter 147 Sammenfatning og overvejelser vedrørende den offentlige sektor 174 English Summary 183 IV

7 TIL REGERINGEN Denne redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds halvårsmøde den 23. maj I redegørelsen belyses tre hovedemner, nemlig 1) konjunktursituationen 2) GATT-forhandlingerne og de protektionistiske tendenser i verdenshandelen samt 3) det indre marked i EF med tilhørende kapitler om fiskal harmonisering og offentlige udgifter. Medens de to sidste punkter gav anledning til en omfattende diskussion, blev konjunktursituationen kun drøftet forholdsvis kortfattet. Det blev fra flere sider i rådet nævnt, at redegørelsen nok vurderer den danske konjunktursituation lovlig pessimistisk. Der var dog enighed om at fremhæve, at der med uændret konkurrenceevne er udsigt til en fortsættelse af det væksttab, dansk økonomi har lidt i de sidste to-tre år som følge af, at den økonomiske vækst i Danmark er gået i stå, samtidig med at de lande, vi normalt sammenligner os med, oplever den kraftigste vækst i økonomien inden for de sidste år. - DA's formand gav udtryk for, at den kommende tids lønstigninger som følge af den intensiverede lønstyring inden for arbejdsgiverorganisationerne ville komme til at ligge et godt stykke under de i redegørelsen forudsatte AVi pet. p.a., og at den forbedring af lønkonkurrenceevnen, der var opnået ved midtvejsforhandlingerne, derfor ville blive fortsat. LO's formand delte i det store og hele denne opfattelse. Under alle omstændigheder ville omkostningsudviklingen i Danmark ikke komme til at overstige den tilsvarende udvikling i udlandet. Dermed ville målsætningen i den fælleserklæring, der var blevet udstedt i forbindelse med trepartsforhandlingerne 1987/88 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, være opfyldt. Dette var afgørende både af hensyn til den kortsigtede samfundsøkonomiske udvikling og som en påmindelse om værdien af, at der føres økonomisk politik på et bredt politisk grundlag. V

8 S ID's formand var enig i, at en holdbar vending i den økonomiske situation krævede en forbedring af konkurrenceevnen. De netop afsluttede overenskomstforhandlinger havde efter SID's opfattelse givet et væsentligt bidrag hertil - større, end det fremgik af redegørelsen - selv om der stadig var lang vej igen, før konkurrenceevnen var tilstrækkelig god til at sikre en permanent reduktion af den alt for høje arbejdsløshed. Det var nu op til virksomhederne og deres ansatte at udnytte den bedrede konkurrenceevne til at få vendt de senere års nedgangslinie i økonomien, der eksempelvis aktuelt var resulteret i en arbejdsløshed blandt SID's medlemmer på 23 pet. Konsekvensen af regeringens kritik af Delorsrapporten om valutasamarbejdet i EMS burde efter SID's opfattelse være, at Danmark i hvert fald udnyttede de muligheder for konkurrenceevneforbedring, som EMS-samarbejdet trods alt forsat gav. Derudover burde den hidtidige indsats for forbedring af konkurrenceevnen følges op af bl.a. en skattebaseret indkomstpolitik og en omfattende efteruddannelse af især de ikke-faglærte arbejdere. Det burde være oplagt, at en situation som den nuværende med faldende elevtal i folkeskolen og ungdomsuddannelserne gav budgetmæssig luft til at begynde på en realisering af ideen om betalt frihed til uddannelse. Formanden for Det danske Handelskammer fremhævede om konjunktursituationen, at den økonomiske uligevægt nu slog stærkt tilbage på handelserhvervene, hvilket i den kommende tid også måtte forventes at give sig udslag i arbejdsløshedstallene, samtidig med at det forstærkede udenlandske kæders mulighed for at udvide deres fodfæste i Danmark. Udviklingen havde i øvrigt givet bl.a. Handelskammeret ret i, at omlægningen af arbejdsgiverafgifterne fra januar 1988 ikke havde været prisneutral, således som det var blevet tilkendegivet fra officielt hold, da omlægningen blev gennemført. Rigsstatistikeren gjorde i tilknytning til omtalen i kapitel II af en tilsyneladende og overraskende stigning i de samlede avancer i erhvervene opmærksom på, at de foreløbige nationalregnskabstal vedr fra Danmarks Statistik desværre havde været fejlbehæftede. De korrigerede tal viste en lønsum, der var to pet. større end oprindeligt angivet, hvorefter der ikke længere var tale om nogen stigning i erhvervenes bruttorestindkomst. Som oplæg til diskussionen af bl.a. den fiskale harmonisering i det indre marked gav formandskabet udtryk for, at spørgsmålet om, hvor stor den offentlige sektor skal være, ikke kan afgøres ud fra økonomiske kriterier, men helt klart er en politisk afvejningsopgave. Beskatningen giver imidlertid anledning til en række for-

9 vridningseffekter, som vil blive større ved en forøgelse af mobiliteten af beskatningsgrundlaget, således som det fx vil være tilfældet i forbindelse med etableringen af det indre marked mv. Isoleret set er en forstærket international økonomisk integration derfor et argument for at holde igen på den offentlige sektors størrelse. De i kapitel IV indeholdte beregninger af virkningerne af forskellige former for skatteharmonisering bygger bl.a. på en forudsætning om uændret pengeløn, som naturligvis kan diskuteres, men som dog ikke forekommer urimelig, idet de virkninger, som udgår fra en reduktion af de offentlige indtægter og udgifter, kan have forskellig retning. Industrirådets formand fandt det åbenlyst, at vi her i landet har et misforhold mellem størrelsen af henholdsvis den offentlige og den private og konkurrenceudsatte sektor. Med den store udlandsgæld kunne Danmark ikke tillade sig at have et omkostningsniveau, et skattetryk og en offentlig sektor, af samme størrelse som eller større end andre landes og specielt ikke større end overskudslandes som Vesttyskland og Holland. Dette forhold fandt han helt overset i rapporten. For eksempel virkede de høje danske indkomstskatter nærmest prohibitive, når det gjaldt om at tiltrække udenlandske forskere og nøglepersoner til at arbejde i danske virksomheder. Lavere skatter ville desuden kunne bane vej for langsommere stigninger i virksomhedernes lønomkostninger. Også vurderingerne i kapitel III vedrørende de økonomiske konsekvenser af selve dereguleringen i det indre marked stod Industrirådet uforstående over for. Det stod klart, at allerede forventningerne til det indre marked i sig selv havde skabt ny dynamik i europæisk erhvervsliv. Denne dynamik var stærkt undervurderet i redegørelsen, som alene rummede et forsøg på kvantificering af nogle enkeltvirkninger - og ikke de vigtigste. Men uanset at de opstillede skøn over det indre markeds fordele derfor efter Industrirådets opfattelse ramte meget ved siden af, var man dog enig i, at det indre marked ikke i sig selv ville lette afgørende på Danmarks økonomiske problemer. Det var imidlertid en yderligere anledning til at gøre dét, vi forlængst burde have gjort af hensyn til løsningen af vore økonomiske problemer, og det burde kunne overvinde megen "forandringsmodstand". Industrien delte redegørelsens synspunkter på betydningen af at undgå, at den fælles handelspolitik i det fremtidige EF i særlig grad blev præget af politikken i de mere protektionistisk indstillede EF-lande. Der var en reel fare for, at fællesskabet fx ved indgåelse af altaler om "frivillig eksportbegrænsning" kunne komme til at bidrage til underminering af GATT-systemer. Man kunne også tilslutte sig redegørelsens ønske om i langt højere grad at få VII

10 landbrugsvarer med ind under GATT-aftalerne og at få udviklet en mere liberal og markedsorienteret landbrugspolitik i industrilandene. Med hensyn til spørgsmålet om skatte- og afgiftsharmonisering var man enig i, at selskabsbeskatningen var det væsentligste at få noget gjort ved meget hurtigt. Men det gentoges, at det også var afgørende at få reduceret de høje marginalskatter i personbekatningen og i forbindelse med aftrapningen af sociale ydelser. Med hensyn til vareskatter havde redegørelsen efter Industrirådets opfattelse et skævt udgangspunkt. Det givne var, at grænsekontrollen ville forsvinde; dette var et helt integreret element i det indre marked og selve prøvestenen på dette. Udgangspunktet måtte derfor være, at moms og afgifter måtte tilpasses så meget som nødvendigt for at undgå, at grænsehandelen eksploderer, når grænserne åbnes. Nedsættelserne af skatte- og afgiftssatserne måtte nødvendigvis kædes sammen med offentlige besparelser og med forbedring af konkurrenceevnen; men skattelettelser kunne blive det "psykologiske brændsel", der atter kunne skabe vækst i erhvervslivet. På denne baggrund kunne rapportens konjunkturfremskrivninger også hurtigt vise sig mindre relevante som forudsigelser af den økonomiske udvikling, idet disse er baseret på en forudsætning om uændret økonomisk politik. Formandskabet replicerede, at hvis en skatte- og afgiftsomlægning mv. fik en sådan udformning, at der blev tale om kraftige ekspansive virkninger, ville det få negative betalingsbalancevirkninger, som man måtte være meget betænkelig ved. Hertil bemærkede Industrirådets formand, at udbudsvirkningerne af en skatte- og afgiftsreform i høj grad ville rette sig mod markeder uden for Danmark og således ville gavne dansk produktion og eksport. Med henblik på vurderingen af virkningerne af den resterende liberalisering og déregulering i EF nævnte formandskabet, at den substantielle del af liberaliseringen og dereguleringen var gennemført for længst i form af afviklingen af told og de fleste importrestriktioner mellem medlemslandene indbyrdes. En væsentlig del af afviklingen af de tilbageværende nationale barrierer og reguleringer ville være koncentreret omkring den finansielle sektor, hvor Danmark allerede var langt fremme med liberaliseringen. - De samlede virkninger vil i betydeligt omfang afhænge af vores evne til at tilpasse konkurrenceevnen til de nye vilkår, således som det også er understreget i rapporten. Det var imidlertid en almindelig opfattelse i den internationale fagøkonomiske diskussion, at den såkaldte Cecchini-rapport overvurderer det vækstbidrag, der vil komme fra det indre marked. Denne vurdering deltes fx også i en rapport fra det hollandske Centraal Plan-

11 bureau, der var udkommet efter, at formandskabet havde afsluttet sin undersøgelse. For så vidt angår de direkte omkostningsvirkninger af den yderligere liberalisering og deregulering i det indre marked, bygger nærværende redegørelse dog på samme forudsætninger som Cecchini-rapporten, uanset at hovedparten af liberaliseringerne som lige nævnt allerede stort set er gennemført i Danmark. I hvert fald på dette punkt kan der således ikke være tale om et underkantsskøn for virkningerne af det indre marked. DA's formand fandt ligeledes redegørelsens afsnit om skatte- og afgiftsomlægning, offentlig udgiftspolitik mv. dybt skuffende, idet redegørelsen ikke indeholdt nogen direkte anbefaling af udgiftsbesparelser på de tunge områder. Det var nærliggende at fortolke redegørelsen på den måde, at formandskabet havde givet politiske hensyn og afvejninger forrang frem for rent økonomiske afvejninger og hensynet til den økonomiske nødvendighed. Den økonomiske nødvendighed tilsagde enten regulære besparelser i den of-. fentlige drift eller indførelse af brugerbetaling med mulighed for at fravælge de ydelser, den offentlige sektor udbyder. Arbejdsgiverne deltog meget gerne i brugerbetaling på de områder, der vedrører virksomhederne. Men det skulle ske i snæver sammenhæng med en reduktion i skattetrykket og med besparelser i den offentlige sektor, og omlægningen skulle have det klare indhold at give virksomhederne en provenumæssig gevinst til gavn for produktionen, investeringerne og beskæftigelsen. For så vidt angår personbeskatningen fremhævede DA's formand, at skattetrykket er en væsentlig bestemmende faktor for udviklingen i de totale lønomkostninger. En lettelse af personbeskatningen og især marginalskatten var derfor af stor betydning for den lønmæssige konkurrenceevne. Denne sammenhæng fandt man var negligeret i redegørelsen. Men DA delte det synspunkt, at der ikke er plads til finanspolitiske lempelser, hvilket således understregede behovet for besparelser. Redegørelsens kapitel V rummede nyttig vejledning i så henseende, idet Danmark åbenbart både stillede flere offentlige ydelser til rådighed for borgerne og på nogle områder anvendte væsentlig flere ressourcer på at producere en given ydelse, end det var tilfældet i andre lande. Det sidste kunne tillige tyde på, at øget privatisering kunne være en del af svaret på Danmarks samfundsøkonomiske problemer. Opgaven bestod ikke i at fjerne de ydelser, der er relativt omkostningstunge, men i at tilvejebringe mekanismer, der muliggjorde konkurrence mellem producenterne af de pågældende ydelser og samtidig kunne give forbrugerne mulighed for fravalg. Afslutningsvist nævntes i indlægget fra DA, at man ikke forventede, at formandskabet skulle tage stilling til hverken niveauet for IX

12 eller sammensætningen af de offentlige udgifter og forsyningen med offentlige goder, men at man kunne have forventet en nærmere analyse og diskussion af de nævnte ændringer i mekanismerne (brugerbetaling, øget konkurrence) og af sammenhængen mellem løn- og skattetryk mv. Hertil bemærkede formandskabet, at da det samlede direkte skattetryk var af samme størrelsesorden i Danmark, Holland og Vesttyskland, var man i rapporten ikke gået videre med dette spørgsmål. Håndværksrådets formand nævnte i sit indlæg, at redegørelsen efter Håndværksrådets opfattelse var et godt arbejdsredskab for politikere og organisationer og gav et nyttigt bidrag til den verserende skattediskussion. Rådet var enig i den vægt, rapporten tillægger en omstrukturering af den danske virksomhedsbeskatning. Uanset virkningerne af afskrivningsregler etc. var der ifølge Håndværksrådet ikke tvivl om, at selve selskabsskattesatsens nuværende højde har en uheldig psykologisk virkning på udenlandske investorer, der overvejer direkte investeringer i Danmark. Også varebeskatningen burde tilpasses. Dét, man eventuelt kunne opnå ved at holde fast ved grænsekontrol og grænser for toldfri indførsel i forbindelse med persontrafik etc., stod ikke i forhold til de frihandelsfordele, man derigennem forskertsede. Det var også en misforståelse, at de danske afgiftssatser skulle kunne opretholdes, hvis man blot i EF begrænsede sig til at fastsætte minimumssatser for afgifterne. I modsætning til redegørelsen fandt man i Håndværksrådet, at også personbeskatningen var under pres fra mobiliteten over landegrænserne; grupper med høje indkomster, derunder de højt uddannede, har typisk en høj mobilitet, og denne ville yderligere vokse kraftigt i de kommende år, bl.a. på grund af det indre marked. Den mest nærliggende finansieringskilde for skatte- og afgiftslettelser måtte være en gradvis fjernelse af den resterende rentefradragsret for forbrugslån, hvorimod værdien af rentefradragsretten for fast ejendom ikke måtte berøres i den situation, det private boligbyggeri nu befandt sig i, efter i de seneste år at være blevet udsat for den ene forværring efter den anden. Inden man gik i gang med større omlægninger af det danske skattesystem var der grund til at pege på, at det kun er to år siden, vi sidst fik en skattereform. På den baggrund burde en ny reform holdes til et så begrænset omgang som muligt. Samtidig var det meget afgørende, at der blev tale om ændringer, som var forståelige og indgav tillid til de fremtidige skattereglers bestandighed og rimelighed. Håndværksrådets formand udtalte endelig, at de sammenlignende undersøgelser i redegørelsens kapitel V vedrørende Danmark, Holland og Vesttyskland burde kunne danne mønster for fremti-

13 dige undersøgelser af denne art. Med hensyn til de fundne forskelle bemærkedes, at afvigelser også kan være en force. Formandskabet nævnte i relation til disse bemærkninger, at der senere ville blive offentliggjort et teknisk bilag med en nærmere redegørelse for de anvendte metoder. Fra handelserhvervenes side blev der under denne del af drøftelserne udtrykt beklagelse over, at redegørelsen fortrinsvis anskuer grænsehandelen fra statskassens side og overser, at der sker en udmarvning og "dynamisk nedbrydning" af den sønderjyske handel. Problemerne lod sig ikke løse ved grænsekontrol. Det fremgik allerede deraf, at to-døgnsreglen i praksis ikke blev respekteret, hvortil kom, at det var en utopi at tro, at grænsekontrollen lod sig bevare i det fremtidige EF. LO's formand fandt, at redegørelsen indeholdt mange nye og for mange sikkert overraskende oplysninger og synspunkter vedrørende det indre marked og dettes konsekvenser for beskatningen og de offentlige udgifter. Det var væsentligt at få ørenlyd for disse undersøgelsesresultater, ikke mindst med henblik på den igangværende skattereformdiskussion. På baggrund af liberaliseringen af kapitalbevægelserne var LO enig i, at kapitalindkomstbeskatningen er det område, hvor Danmark har størst behov for at tilpasse sig de øvrige EF-lande. Ellers ville man, som i Danmark før skattereformen i 1987, se positiv kapitalindkomst blive placeret dér, hvor skatteprocenten er lavest, og negativ kapitalindkomst dér, hvor skatteprocenten og dermed skatteværdien af fradrag af renteudgifter mv. er højest. Selskabsskatten var det naturlige startpunkt for en harmonisering af kapitalbeskatningen. En enkel tilpasningsmodel ville være at sænke selskabsskatteprocenten samtidig med, at der skete en udvidelse af beskatningsgrundlaget i selskaberne, der i Danmark er forholdsvis smalt. En sådan omlægning af selskabsskatten ville dreje danske virksomheders produktion i retning af et øget indhold af beskæftigelse samt forskning og udvikling, og ville, hvis den var selvfinansierende, ikke give nogen selvstændig anledning til ændret beskatning af aktionærer mv. - Behovet for en tilpasning af strukturen i de indirekte afgifter var mindre end behovet for tilpasning af kapitalindkomstbeskatningen. Men på områder, hvor det ikke strider mod sundheds- eller miljøpolitiske hensyn, kunne det vise sig hensigtsmæssigt med lavere danske afgifter, særlig hvor disse afgifter vender den tunge ende nedad. Dette kunne bidrage til en lavere løn- og prisudvikling og dermed gavne konkurrenceevnen. LO delte fuldt ud den opfattelse, at en tilpasning af den personlige indkomstbeskatning var det mindst presserende område for en tilpasning af det danske skattestystem til de øvrige EF-landes. XI

14 I relation til redegørelsens omtale af mulighederne for en skattebaseret indkomstpolitik (hvor vurderingen i redegørelsen er, at skatte- og afgiftslettelser først bliver mulige efter, at lønstigningerne er nedbragt) ønskede LO-formanden at fremhæve, at man i LO ikke havde gode erfaringer med at have noget tilgode hos regeringen. Med baggrund i forløbet af sidste års trepartsforhandlinger havde man i LO truffet den beslutning ikke at deltage i nye trepartsforhandlinger, før man kunne se konturerne af bredere politiske løsninger, og før der forelå en fælles tilkendegivelse af den helhed, sådanne forhandlinger skulle foregå i. Bankforeningens formand understregede vigtigheden af at undgå, at EF blev en lukket og protektionistisk kreds udadtil og fandt, at den seneste udvikling i overvejelserne om tilladelse til ikke-efbanker til etablering i EF var udtryk for en åben holdning i spørgsmålet. I relation til redegørelsens behandling af skatteharmoniseringsproblemerne fandt han, at spørgsmålet om at forstærke "incitamentstrukturen" i økonomien burde have været trukket stærkere frem end sket. Bankerne kunne acceptere et bredere skattegrundlag i selskabsbeskatningen til gengæld for en lavere selskabsskattesats. Derimod var det helt uacceptabelt for bankerhvervet, at der tilsyneladende var en udbredt tendens til at betragte sektoren som en' 'kasse'', man blot kunne hente penge fra. Denne tendens kunne fa til konsekvens, at aktiviteter, som i dag skabte værditilvækst og valutatilgang i Danmark, blev overført til udlandet. Der burde være symmetri mellem selskabsbeskatningen og den generelle kapitalindkomstbeskatning, men således, at der blev gennnemført en overgangsordning med hensyn til beskæringer i rentefradragsordningen. Inddragelse af aktier under realrentebeskatningen, som ventileret i redegørelsen, kunne kun resultere i ny uro omkring pensionsopsparingen. I øvrigt burde der være adgang for den enkelte til frit at vælge sammensætning og placering af hans pensionsopsparing. Generelt burde der gennemføres en skattenedsættelse, finansieret gennem udgiftsbesparelser og brugerbetaling og koncentreret omkring en nedsættelse af de personlige marginalskatter; men det var vigtigt at undgå stigninger i privatforbruget. Afslutningsvis fremhævedes i indlægget fra Bankforeningens formand, at kun fa lande har en tilsvarende oplysningspligt for pengeinstitutterne som Danmark vedrørerende indeståender og lån, rentebetalinger og rentetilskrivninger mv. Samtidig var den å conto renteskat (kuponskat), der havde været optræk til i EF, og som er omtalt i redegørelsen, øjensynligt nu på vej ud. Der var derfor efter Bankforeningens opfattelse et stærkt behov for en drøftelse af mulighederne for nye globale løsninger til imødegåelse af rent skatteinducerede internationale kapitalbevægelser.

15 Landbrugsrådets præsident så en vis selvmodsigelse i redegørelsen deri, at den på den ene side anser virkningerne af liberaliseringen og déreguleringen i det indre marked for at være langt mindre end antaget af EF-Kommissionen og i den offentlige debat, på den anden side regner med væsentlige positive virkninger af en global landbrugsreform i industrilandene, centreret omkring ophævelse af markedsreguleringerne for landbrugsprodukter. Fra landbrugets side ønskede man derfor at præcisere, at hvis dansk landbrug fx kunne få samme vilkår som det hollandske, kunne man høste yderligere store fordele i EF. Landbrugets repræsentanter var tilfredse med, at landbrugssektoren nu for første gang var blevet draget centralt med ind i GATT-forhandlingerne, og man så gerne en global reform som nævnt i redegørelsen, men så tillige en stor risiko for, at en sådan reform ikke blev fuldstændig. Det fremhævedes i øvrigt, at de store udsving i dollarkursen havde været en stor belastning for landbruget og havde haft stor betydning for EF's landbrugsbudgetter. Støtten til landbruget i EF var blevet reduceret kraftigt i de senere år og lå nu på linie med støtteniveauet i andre lande. Endelig nævntes, at prisstigninger for landbrugsvarer også var til gavn for landbrugsproduktionen i udviklingslandene. Den hidtidige udvikling havde betydet negativ støtte til landbruget i de pågældende lande. - Fra formandskabets side repliceredes, at man var glad for tilslutningen til redegørelsens vurdering af de muligheder, en fuldstændig, global liberalisering af landbrugspolitikken kunne rumme for dansk landbrug. Til bemærkningerne om den tilsyneladende selvmodsigelse mellem kapitel I og III i redegørelsen svaredes, at der ikke var tale om en sådan modsigelse. Kapitel III's vurderinger måtte, som også tidligere nævnt, ses i lyset af, at liberaliseringen af varehandelen allerede for hovedpartens vedkommende var blevet gennemført i EF, og at Danmark hører til de lande, som allerede har gennemført meget vidtgående liberaliseringer inden for tjenestesektoren og specielt den finansielle sektor. De svingende dollarkursers indflydelse på EF's landbrugsbudget var udtryk for, at landbruget i modsætning til andre erhverv stort set var fritaget fra at skulle tilpasse sig kursudviklingen. Formandskabet var, som det også fremgår af redegørelsen, enigt i Landbrugsrådets vurdering af prisstigningers betydning for udviklingslandenes landbrug. En liberalisering af landbrugspolitikken i industrilandene ville udløse prisstigninger på de dele, der var tilbage af et frit internationalt marked for landbrugsvarer, og ville derved gavne udviklingslandenes landbefolkninger. SID's formand karakteriserede redegørelsens diskussion af det indre marked, skattespørgsmålene og den offentlige sektor som særdeles relevant og hæftede sig især ved, at EF-harmoniseringen XIII

16 ifølge redegørelsens vurderinger ikke i sig selv nødvendiggjorde drastiske nedskæringer i den offentlige sektor, respektive indførelse af brugerbetaling. Den af regeringen bebudede skattereform betegnedes som fordelingspolitik til fordel for de bedst stillede i en situation, hvor der burde udfoldes store anstrengelser for formulering af en politik til overvindelse af de blokeringer, der i dag stiller sig i vejen for en forbedring af konkurrenceevnen. Rigsstatistikeren gjorde i tilknytning til diskussionen om lempelser i selskabsbeskatningen opmærksom på, at hovedparten af selskabsskatten betales af pengeinstitutterne, og at det på denne baggrund er tvivlsomt, om en reduktion af selskabsskatterne som vurderet i redegørelsen vil dreje produktionen i de varefrembringende erhverv over mod mere arbejdsintensive (løntunge) produktioner. Han fandt, at virkningerne af det indre marked kunne karakteriseres på den måde, at planerne herom havde skabt en revitalisering af EF og dermed skabt nyt liv i en kilde til vækst, der måske havde været ved at tørre ud. I relation til afsnittene om direkte forbrugsskat bemærkede rigsstatistikeren, at under den forudsætning, at en sådan skat alene havde til formål at afløse den særligt høje del af den indirekte beskatning, der falder bort ved en afgiftsharmonisering i EF, kunne direkte forbrugsskat formentlig være en meget hensigtsmæssig løsning på de problemer, en harmonisering ville give anledning til. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt trods enighed på mange punkter - herunder med hensyn til de handelspolitiske overvejelser, Danmark må gøre sig i GATT- og EF-sammenhæng, med hensyn til de økonomiske og handelsmæssige konsekvenser af opbygningen af EF's indre marked og med hensyn til centrale spørgsmål i diskussionen om den offentlige sektor - at redegørelsen havde slagside i omtalen af skatteharmoniseringsproblemerne og specielt, hvad angår valget mellem et traditionelt indkomstskattesystem og et direkte forbrugsskattesystem. Analysen af flere enkeltelementer i beskatningsspørgsmålene, således bl.a. behandlingen af indekserede afskrivningsregler, var præget af alvorlige fejl eller mangler; men hovedindvendingen var, at redegørelsen dels ikke gik ind på den amerikanske skattereform fra 1986, der har været udgangspunkt for skattereformer i mange lande, dels var yderst overfladisk i behandlingen af den direkte forbrugsskat, hvor redegørelsen bl.a. byggede på et forældet vurderingsgrundlag. Det var fx også et væsentligt kritikpunkt, at redegørelsen ikke omtaler, at direkte forbrugsskat er neutral over for indkøbsstedet og dermed grænsehandelen. En fortsat grænsekontrol i EF ville blot komme til at virke som en "sovepude", og uanset en eventuel fortsat grænsekontrol ville der fra markeds-

17 kræfterne udgå et stærkt pres for en skatte- og afgiftsharmonisering. Erhvervsrådets formand ønskede endelig klargjort, om formandskabet støttede tanken om nedsættelse af et udvalg til overvejelse af mulighederne for at erstatte det nuværende inkomstskattesystem med et forbrugsskattesystem. Til det sidste bemærkede formandskabet, at det var en politisk afvejningsopgave at vurdere, om og hvornår et sådant udvalg burde nedsættes. Ud fra nærværende redegørelses mere begrænsede sigte havde man ikke fundet anledning til at gå nærmere ind på spørgsmålet om en total ændring af hele skattesystemet så kort tid efter, at vi sidst fik en skattereform. Et tilsvarende synspunkt var som nævnt blevet fremsat af Håndværksrådets formand under den tidligere del af drøftelsen. Fra økonomisk sagkyndig side i rådet understregedes det synspunkt, at det indre marked gav en fornyet anledning til at overveje ændringer i den økonomiske politik og i de økonomiske agenters adfærd, som længe havde trængt sig på under alle omstændigheder. Han fandt redegørelsen for kritisk med hensyn til Cecchinirapporten og gav udtryk for, at kritikken ikke var tilstrækkelig underbygget. Man kunne lige så vel gøre gældende, at Cecchinirapporten undervurderede de positive virkninger af det indre marked, som at den overvurderede dem. Han var dog enig i, at virkningerne af den finansielle liberalisering nok var blevet overvurderet af EF-Kommissionen, såfremt den økonomiske og monetære union i EF skulle vise sig ikke at blive til virkelighed. En økonomisk og monetær union var en forudsætning for at høste de fulde fordele at det indre marked. Økonomiministeriets repræsentant nævnte på linie med en replik fra formandskabet, at beregninger som de i kapitel III gennemførte vedrørende virkningerne af liberaliseringen og déreguleringen i det indre marked traditionelt var meget vanskelige, og at den økonomiske analyse ikke var nået særligt langt på området. EF- Kommissionen havde imidlertid systematisk valgt overkantsskøn for virkningerne, hver gang der skulle vælges. Han var enig i redegørelsens vurdering af betydningen af at undgå, dels at EF udviklede sig i retning af et "Fæstning Europa", dels at bortfald af intern beskyttelse i det fremtidige EF blev søgt imødegået ved øgede nationale subsidier. Den nye EF-Kommission syntes at have en mere fleksibel holdning til skatte- og afgiftsharmoniseringen end den tidligere Kommission. Moms-clearing-systemet var nu blevet specificeret, og det stod nu klart, at man i forbindelse med postordresalg kunne fastholde destinationslandeprincippet. De danske punktafgifter kunne imidlertid ikke opretholdes uden XV

18 en vis grænsekontrol i EF. I beregningerne vedrørende et dansk provenutab på ca. 40 mia. kr. i tilfælde af en fuldstændig harmonisering af moms og punktafgifter var der ikke taget hensyn til de øgede tilskud til naturgasforsyning, der i så fald måtte ventes at blive nødvendige. De særlige danske el-afgifter kunne formentlig opretholdes i det fremtidige EF, men der var på den anden side også argumenter for at have et sammenhængende energiprisniveau i EF. Den 5. juni 1989 Arne Larsen Peder J. Pedersen Claus Vastrup

19 RESUMÉ Udviklingstræk i den internationale økonomi: Kapitel I. Gunstig international udvikling siden 1987 Sandsynling OECD-vækst omkring 3 pet. Det internationale konjunkturbillede har ændret sig væsentligt i løbet af det sidste par år, hvor væksten har været den højeste siden begyndelsen af 1970'erne. Den forstærkelse af konjunkturopgangen, der slog igennem i 1987 holdt sig usvækket gennem 1988, og bredte sig samtidig til flere lande. Selvom de internationale konjunkturer således er forbedret væsentligt, forventes det i redegørelsen, at der vil ske en vis afdæmpning af den globale økonomiske vækst i den kommende tid. Der forudses en gennemsnitlig OECD-vækst på omkring 3 pet. i både 1989 og 1990 mod 3 Vi - 4 pet. det sidste par år. Den ventede afdæmpning er primært en følge af kapacitetsproblemer i flere lande og en opbremsning gennem den økonomiske politik som følge af tendenserne til stigende inflation. Løn- og prisstigningerne har dog fortsat været ret moderate, og prisudviklingen har desuden været påvirket af flere specielle faktorer, bl.a. tørken i USA, og af stigninger i priserne for olie og andre råvarer. Selv om der er anledning til en forholdsvis optimistisk vurdering af konjunkturudsigterne, betoner redegørelsen, at der stadig er risikofaktorer, der kan bremse opgangen. Det gælder såvel de globale betalingsbalanceuligevægte og de mulige reaktioner herpå, som mulighederne for en ret hård opbremsning i den amerikanske økonomi med baggrund i både betalingsbalance- og budgetproblemerne. Begge problemstillinger skaber risiko for mistillidsreaktioner på finansmarkederne. Handelspolitiske problemstillinger: GATT-forhandlingerne og den fælles handelspolitik i det fremtidige EF (»Fæstning Europa«?) Ud over de internationale konjunkturer drøftes i kapitel I også en række internationale handelspolitiske problemstillinger. Baggrunden herfor er især, at der i 1970'erne og 1980'erne øjensynlig har været en stærk stigning i anvendelsen af protektionistiske foranstaltninger. I denne forbindelse har bl.a. den ydeligere integration i EF ved gennemførelsen af det indre marked skabt frygt for, at EF udadtil bliver en lukket kreds - et "Fæstning Europa". Endelig er der under den igangværende forhandlingsrunde i den internationale samhandelsorganisation GATT opnået principiel enighed bl.a. om inddragelse af landbrugssektoren under de generelle GATT-frihandelsprincipper. 1

20 Den principielle enighed om en global landbrugsreform De danske interesser med hensyn til en global landbrugsreform Den fælles handelspolitik i det fremtidige EF Den principielle enighed i GATT med hensyn til på langt sigt at bringe de nuværende former for landbrugsstøtte til ophør, skal ses i lyset af en tiltagende kritik af den hidtidige landbrugspolitik i industrilandene. Denne kritik går især på, at de gældende ordninger påfører forbrugerne og skatteyderne omkostninger, der væsentligt overstiger de fordele, landbruget opnår gennem ordningene. Nettovirkningerne er derfor et velfærdstab også for industrilandene. Selvom det danske samfund hidtil har haft en nettofordel af landbrugspolitikken i EF, er det ifølge redegørelsen ikke usandsynligt, at en global liberalisering gennem højere verdensmarkedspriser især på mejeriprodukter vil kunne vise sig også at blive til fordel for Danmark. For industriprodukter eksisterer der fortsat en række nationale elementer i EF-landenes handelspolitik, som det vil være nødvendigt at harmonisere i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked. Harmoniseringen af disse ydre handelsskranker i EF kan især få betydning for Danmark ved, at vi på områder, hvor vi i dag har fri import, kan tænkes at blive pålagt kvantitative restriktioner for importen fra bestemte lande, eksempelvis med hensyn til japanske biler. Denne form for handelspolitik beskytter producenterne i EF, men på forbrugernes bekostning. Den danske konjunktur: Kapitel n Lavkonjunkturen i Danmark fortsætter ledige i 1990 og 8-9 mia. kr. i betalingsbalanceunderskud Trods de gunstige internationale konjunkturer er dansk økonomi præget af lavkonjunktur, og redegørelsen venter, at dette vil fortsætte i Faldet i den indenlandske efterspørgsel ventes dog efterhånden at ophøre, men samtidig ophører det sidste par års betydelige vækstbidrag fra udenrigshandelen, idet eksportvæksten ventes at aftage og importvæksten påny at tiltage. Uden vækst i økonomien er en fortsat stigning i ledigheden uundgåelig. Med produktivitetsstigninger på et par pet. pr. år skønnes ledigheden at nå op på næsten i år og næste år. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes trods nulvækst i økonomien kun at falde til godt 11 mia. kr. i år og 8-9 mia. kr. næste år. Stigende rentebetalinger på udlandsgælden og et forringet bytteforhold i indeværende år som følge af højere energi- og råvarepriser medvirker til at begrænse reduktionen i betalingsbalanceunderskuddet. Energi- og råvareprisstigningerne er sammen med en noget stærkere stigning i avancerne end tidligere påregnet også baggrunden for, at inflationen trods aftagende danske lønstigninger - til omkring 4Vi pet. p.a. - kun ventes at aftage lidt til godt 4 pet. i år og godt 3 pet. i

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget

Grundnotat. Skatteudvalget. SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt. Notat. Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 193 Offentligt Notat Skatteudvalget 29. juni 2007 J.nr. 2007-241-0041 Grundnotat Vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF for så vidt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DANSK ØKONOMI JUNI 1990 DANISH ECONOMY JUNE 1990 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen. Tysk genforening. Løndannelsen i Danmark

DANSK ØKONOMI JUNI 1990 DANISH ECONOMY JUNE 1990 DET ØKONOMISKE RÅD. Konjunktursituationen. Tysk genforening. Løndannelsen i Danmark DANSK ØKONOMI JUNI 1990 DANISH ECONOMY JUNE 1990 Konjunktursituationen Tysk genforening Løndannelsen i Danmark Den økonomiske politiks muligheder og begrænsninger English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere