Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt

Transkript

1 Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt 3. opdatering Undervisningsministeriet 2011

2 Indhold 1. Indledning Målsætninger og indikatorer for voksen- og efteruddannelse Metodiske overvejelser Hvad fortæller indikatorerne? En styrket voksen- og efteruddannelse... 8 Indikator 1.1. Omfanget af den samlede voksen- og efteruddannelsesaktivitet...8 Indikator 1.2. Den voksne befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter i international sammenhæng Indikator 1.3. Fordelingen af den offentlige VEU-aktivitet på VEU-typer og deltagernes uddannlsesbaggrund.. 11 Indikator 1.4 Udviklingen i finansieringen af den offentlige VEU-aktivitet fordelt på VEU-typer Indikator 1.5. VEU-aktiviteten på kurser rettet mod tosprogede Arbejdsstyrkens kompetencer skal løftes...16 Indikator 2.1. Udviklingen i arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau Indikator 2.2. Kursisternes oplevede udbytte af VEU-aktiviteter Indikator 2.3. Antal personer, der gennemfører individuel kompetenceafklaring/vurdering Indikator 2.4. Antal kompetencegivende eksamener gennemført som voksenuddannelse Indikator 2.5. Antal voksenlærlinge En effektiv og fleksibel VEU-indsats...21 Indikator 3.1. Kursisters og virksomheders tilfredshed med VEU-aktiviteter Indikator 3.2. Barrierer for deltagelse i voksen- og efteruddannelse Gode grundlæggende færdigheder for alle på arbejdsmarkedet Indikator 4.1. Aktiviteten på FVU og AVU samt gymnasiale enkeltfag Indikator 4.2. Antallet af gennemførte FVU- tests fordelt på institutionstyper... 24

3 1. Indledning Globaliseringen og den teknologiske udvikling har igennem de sidste årtier skabt mange nye udfordringer for det danske samfund. Kompetencekravet til den danske arbejdsstyrke stiger, og det bliver stadig mere vigtigt at være fleksibel og omstillingsdygtig for at kunne følge med i udviklingen på arbejdsmarkedet. Voksen- og efteruddannelsesindsatsen spiller her en central rolle, idet den har til opgave at vedligeholde og videreudvikle arbejdsstyrkens kompetencer, så de matcher de krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet og i samfundet. En effektiv og fleksibel voksen- og efteruddannelsesindsats er et vigtigt redskab, når det gælder om at sikre den fremtidige velfærd og velstand for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet som hele. I 2004 blev der nedsat et trepartsudvalg, som fik til opgave at analysere og vurdere voksen- og efteruddannelsesindsatsen i forhold til de fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet. På denne baggrund skulle udvalget opstille og vurdere forskellige modeller for, hvordan arbejdsstyrkens kompetencer kunne styrkes i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. Trepartsudvalget var sammensat af repræsentanter for henholdsvis regeringen og arbejdsmarkedets parter. Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev enige om at opstille en række målsætninger for en fremtidig styrkelse af VEU-indsatsen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev ligeledes enige om at følge VEU-indsatsen tæt hen over de kommende år. På baggrund af de opstillede målsætninger blev der udviklet en række indikatorer, som skulle hjælpe til at belyse udviklingen på voksen- og efteruddannelsesområdet. I 2007 blev målsætninger og indikatorer præsenteret i en samlet publikation under navnet Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt. I 2009 foretog Undervisningsministeriet en opdatering af indikatorsystemet med tilføjelse af et par enkelte nye indikatorer og delindikatorer. Videreudviklingen af mål- og indikatorsystemet blev gennemført i samarbejde med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter I denne opgørelse præsenteres en 3. opdatering af indikatorsystemet fra Den 3. opdatering adskiller sig fra den 2. opdatering ved en korrigering af talgrundlaget for indikator 2.1 og den tilhørende tekst. 3

4 Hyppigt anvendte forkortelser: VEU: Voksen- og efteruddannelse FVU: Forberedende voksenundervisning AVU: Almen voksenuddannelse KVU: Korte videregående uddannelser MVU: Mellemlange videregående uddannelser LVU: Lange videregående uddannelser AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser AER: Arbejdsgivernes Elevrefusion VUC: Voksenuddannelsescenter HD: Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Hf: Højere forberedelseseksamen Hhx: Højere handelseksamen Htx: Højere teknisk eksamen GVU: Grundlæggende voksenuddannelse 4

5 2. Målsætninger og indikatorer for voksen- og efteruddannelse Med udgangspunkt i en kortlægning af indsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU), foretaget af det såkaldte Trepartsudvalg, blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at opstille en række målsætninger, som skulle ligge til grund for en fremtidig styrkelse af VEU-indsatsen. De udvalgte målsætninger er: 1. Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes. 2. Arbejdsstyrkens kompetencer skal løftes. 3. Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel for alle på arbejdsmarkedet. Den skal understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne og høj beskæftigelse og velstand i samfundet. 4. Det offentlige skal sikre grundlaget for, at alle på arbejdsmarkedet har gode grundlæggende færdigheder. 5. Arbejdsmarkedets parter skal understøtte udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Det gælder især i forhold til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats og i forhold til at øge motivationen og stimulere efterspørgslen. På baggrund af målsætningerne er der opstillet en række indikatorer med henblik på at følge udviklingen på VEU-området, og som tjener til at belyse, om målsætningerne bliver realiseret. Målsætningerne er udvalgt med henblik på at sikre en fornuftig samfundsøkonomisk prioritering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Indikatorerne søger at give et retvisende indblik i omfanget af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, sammensætningen og antallet af deltagere samt effekterne af indsatsen. De udvalgte indikatorer skal desuden sikre et overskueligt og dækkende system, der vil kunne fungere i en løbende overvågning af indsatsen. I denne opdatering af mål- og indikatorsystemet er der medtaget to nye indikatorer og en ny delindikatorer i forhold til mål- og indikatorsystemet fra 2007: - Indikator 3.3 belyser de oplevede barrierer for beskæftigedes deltagelse i voksen- og efterud- Dannelse. - Indikator 4.2 belyser omfanget af FVU tests fordelt på institutionstyper. - Delindikator 1.1b belyser omfanget af den virksomhedsinterne voksen- og efteruddannelse. Indikator 2.2, 3.3 og delindikator 1.1b baserer sig på syv tillægsspørgsmål, som forsøgsvis er medtaget i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse i 3. kvartal De syv tillægsspørgsmål er ikke medtaget i senere undersøgelser, og indikatorerne viser derfor kun data fra Det er endnu ikke opstillet indikatorer for målsætning fem. 5

6 Tabel 1 Indikatorer til måling af voksen- og efteruddannelsesindsatsen Målsætning nummer 1) Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal styrkes. Indikator 1) Omfanget af den samlede voksen- og efteruddannelsesaktivitet. 2) Omfanget af den danske VEU-indsats i en international sammenhæng. 3) Fordelingen af den offentlige aktivitet på VEU-typer og deltagernes uddannelsesbaggrund. 4) Udviklingen i finansieringen af den offentlige aktivitet (splittet mellem driftstilskud og deltagerbetaling) fordelt på VEU-typer. 2) Arbejdsstyrkens kompetencer skal styrkes. 5) Aktiviteten på kurser rettet mod tosprogede. 1) Udviklingen i arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau. 2) Kursisternes oplevede udbytte af VEU-aktiviteter. 3) Antal personer, der gennemfører individuel kompetenceafklaring/vurdering. 4) Antal kompetencegivende eksamener gennemført som voksenuddannelse. -3) Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel for alle på arbejdsmarkedet. Den skal understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne og høj beskæftigelse og velstand i samfundet. 4) Det offentlige skal sikre grundlaget for, at alle på arbejdsmarkedet har gode grundlæggende færdigheder. 5) Arbejdsmarkedets parter skal understøtte udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Det gælder især i forhold til den erhvervsrettede voksenog efteruddannelsesindsats og i forhold til at øge motivationen og stimulere efterspørgslen. 5) Antal voksenlærlinge. 2) Kursisters og virksomheders tilfredshed med VEUaktiviteter. 3) Barrierer for deltagelse i voksen- og efteruddannelse. 1) Aktiviteten på FVU og AVU samt gymnasiale enkeltfag. 2) Antallet af FVU tests fordelt på institutionstyper. 6

7 3. Metodiske overvejelser Udvælgelsen af indikatorer for voksen- og efteruddannelsesindsatsen er foretaget med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad er det, indikatoren skal kunne sige noget om for at belyse aktiviteten og effekten? Én indikator kan som regel ikke belyse en målsætning alene, og det vil ofte være nødvendigt at opstille og måle på flere indikatorer for at få et billede af udviklingen i de enkelte målsætninger. Overordnet set er gode indikatorer blandt andet kendetegnet ved: At være så specifikke, at de præcist belyser hver deres entydige aspekt af den målsætning, de er knyttet til. At være målbare og realistiske. Det vil sige, at det skal være muligt at indhente data, der belyser dem. At være nøjagtige og pålidelige. Data skal med andre ord stamme fra en legitim og veldokumenteret kilde. Hvis indikatoren skal anvendes til at sammenligne med andre sektorer, lande mv., skal den desuden være standardiseret på tværs af enhederne. Ikke alle former for voksen- og efteruddannelsesaktiviteter er lige velbelyste. Det er blevet tydeligt i arbejdet med at opstille indikatorer og måle udviklingen på området. Den offentlige VEU-aktivitet 1 er relativt velbelyst, og der er med få undtagelser et klart billede af både aktivitets- og deltagelsesomfang. En undtagelse herfra er, at der er forskellige indberetningstidspunkter og hyppigheder indenfor de forskellige uddannelsesområder. På det videregående og det almene område foregår indberetningen af aktiviteten senere end på det erhvervsrettede område, og flere af indikatorerne er derfor kun opdateret til og med Den privatfinansierede VEU-aktivitet er derimod ikke så godt belyst. I dette notat indgår den privatfinansierede VEU-aktivitet i den første indikator under målsætning 1, hvor den samlede deltagelse i voksen- og efteruddannelse belyses. Data er indsamlet gennem Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Den private VEU aktivitet indgår ligeledes i indikator 1.2, hvor den danske VEU-aktivitet belyses i en international sammenhæng. Det oplevede udbytte (indikator 2.2) og de oplevede barrierer (indikator 3.2) for deltagelse i VEU refererer ligeledes både til offentlig og privat VEU. 1 Offentlig VEU-aktivitet defineres som formelle uddannelsesforløb, der er helt eller delvist offentligt finansieret, styret og anerkendt. 7

8 4. Hvad fortæller indikatorerne? De 14 udvalgte indikatorer leverer hver især en brik, som bidrager til at tegne et samlet billede af, primært den offentligt finansierede, indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet. I det følgende præsenteres de enkelte målsætninger og udviklingen i de tilhørende indikatorer. 4.1 En styrket voksen- og efteruddannelse Målsætning 1 En styrket voksen- og efteruddannelse Omfanget af den samlede voksen- og efteruddannelsesaktivitet Andele af befolkningen i udvalgte EU lande i alderen år, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter inden for de seneste fire uger Fordelingen af den offentlige VEU-aktivitet på VEU-typer og deltagernes uddannelsesbaggrund Udviklingen i finansieringen af den offentlige VEU-aktivitet fordelt på VEU-typer Antal årselever på VEU-aktiviteter for tosprogede. Indikator 1.1. Omfanget af den samlede voksen- og efteruddannelsesaktivitet Indikatoren består af to delindikatorer, 1.1a og 1.1b, som viser hhv. udviklingen i befolkningens samlede deltagelse i uddannelsesaktiviteter fra samt befolkningens deltagelse i virksomhedsintern voksen- og efteruddannelse i Indikatorerne baserer sig på data fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Indikator 1.1a viser, at 31,6 procent af den danske befolkning i alderen år i 2009 havde deltaget i en uddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Indikatoren inkluderer både fuldtidsuddannelser og VEU aktivitet. VEU aktivitet inkluderer i denne indikator også uddannelsesaktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem, herunder sidemandsoplæring. Andelen ligger cirka 7 procentpoint højere end i 2003, hvor undersøgelsen blev gennemført for første gang i sin nuværende form. 8

9 Indikator 1.1a Andel af befolkningen i alderen år, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter inden for de seneste fire uger, Procent Årstal Kilde: Eurostat (Arbejdskraftundersøgelsen) Indikator 1.1b viser den andel af befolkningen, som har deltaget i virksomhedsintern efteruddannelse/oplæring indenfor de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Andelen ligger på 12 procent. Indikatoren er baseret på et tillægsspørgsmål til Danmarks statistiks arbejdskraftundersøgelse og inkluderer al form for virksomhedsintern efteruddannelse/oplæring. Indikator 1.1b er således inkluderet i indikator 1.1a. Indikator 1.1b. Deltagelse i virksomhedsintern VEU-aktivitet, 2007 Andel af befolkningen, der har deltaget i virksomhedsintern voksenog efteruddannelse indenfor de seneste 4 uger Kilde: Eurostat (Arbejdskraftundersøgelsen) 12 pct. Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data er tilgængelig fra Eurostat. Data er hentet fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som er en løbende interviewundersøgelse gennemført blandt et tilfældigt udvalgt udsnit af den danske befolkning i alderen år. Undersøgelsen belyser blandt andet befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet samt deltagelse i uddannelse. Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres fire gange årligt og baserer sig på cirka interviews, hvor de interviewede deltager flere gange. Tallene i indikator 1.1a er udregnet som et gennemsnit over de fire kvartaler. Andelen, der deltager i uddannelsesaktiviteter, henviser til personer i alderen år, som har oplyst, at de har deltaget i uddannelsesaktiviteter (både fuldtidsuddannelser og VEU-aktiviteter) inden for de seneste fire uger op til undersøgelsestidspunktet. Denne persongruppe er sat i forhold til den samlede befolkning i alderen år. Opgørelsen af uddannelsesaktiviteter omfatter også aktiviteter, der ikke har relevans for interviewpersonens beskæftigelse. Fra 2003 blev definitionen af uddannelsesaktiviteter udvidet til også at omfatte deltagelse i aktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem. Det er derfor ikke muligt at sammenligne perioden med perioden , og der er derfor kun medtaget tal fra 2003 og frem. Indikator 1.1b er baseret på ét ud af syv tillægsspørgsmål, som er udviklet i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, UNI-C og Danmarks Statistik. Indikatoren viser svarprocenten for de kursister, der har svaret ja til det pågældende spørgsmål. Tillægsspørgsmålene er kun medtaget i den undersøgelse, der er gennemført i 3. kvartal Seneste opdatering af data for uddannelsesaktiviteter er foretaget i Eurostat publicerer nye data på årlig basis. 9

10 Indikator 1.2. Den voksne befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter i international sammenhæng Indikator 1.2 viser en sammenligning af den voksne befolknings (alderen år) deltagelse i uddannelsesaktiviteter mellem Danmark og en række udvalgte EU-lande. Sammenligningen er foretaget på baggrund af indberetninger til Eurostat. I tabellen sammenlignes med de tre nordiske lande Sverige, Finland og Norge 2 og tre af de største EU-lande England, Tyskland og Frankrig. De resterende lande er inkluderet i gennemsnitstallet. Der indgår 27 EU lande i Eurostats opgørelser. I sammenligning med England, Finland, Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig er omfanget af den voksnes befolknings deltagelse i uddannelsesaktiviteter størst i Danmark. I 2007 var det 31,6 pct. af den voksne befolkning, der havde deltaget i uddannelsesaktiviteter inden for de seneste fire uger. Indikator 1.2 Andele af befolkningen (procent) i udvalgte EU-lande i alderen år, der har deltaget i uddannelsesaktiviteter inden for de seneste fire uger, Danmark 24,2 25,6 27,4 29,2 29,2 30,2 31,6 Sverige ,41 18,4 1 18,6 1 22,2 1 22,2 1 England 27,2 29,0 27,6 26,7 20,0 3 19,9 20,1 Finland ,8 22,5 23,1 23,4 23,1 22,1 Norge 17,1 17,4 17,8 18,7 18,0 19,3 18,1 Tyskland 6,0 7,4 7,7 7,5 7,8 7,9 7,8 Frankrig 7,1 7,1 7,1 7,7 7,5 6,0 6,0 EU (27) 8,5 9,3 9,8 9,7 9,5 9,4 9,3 1 Kilde: Eurostat (1) data er foreløbige (2) Upålidelige eller usikre data (3) Afbræk i serien. Grundet harmonisering af koncepter og definitioner i undersøgelsen, kan data fra dette år og frem ikke sammenlignes med data fra tidligere år. Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data er tilgængelige fra Eurostat. Dataindsamlingen er foretaget via en spørgeskemaundersøgelse. For danske datas vedkommende er spørgeskemaoplysningerne indhentet fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Det er fastlagt ved en EU-forordning, hvordan de indrapporterede variable fra landene skal konstrueres. Herved sikres sammenlignelighed på tværs af lande. Andelen, der deltager i uddannelsesaktiviteter, henviser til personer i alderen år, som har oplyst, at de har deltaget i uddannelsesaktiviteter inden for de seneste fire uger op til undersøgelsestidspunktet. Denne persongruppe er sat i forhold til den samlede befolkning i alderen år. Opgørelsen af uddannelsesaktiviteter omfatter også aktiviteter, der ikke har relevans for interviewpersonens nuværende eller fremtidige beskæftigelse samt aktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem. Undersøgelsen gennemføres fire gange i kvartalet. Tallene i tabellen viser det kvartalsvise gennemsnit for det pågældende år. Seneste opdatering af data for uddannelsesaktiviteter er foretaget i Eurostat publicerer nye data på årlig basis. 2 Norge er medtaget, selvom det ikke er et EU-land. 10

11 Indikator 1.3. Fordelingen af den offentlige VEU-aktivitet på VEU-typer og deltagernes uddannelsesbaggrund Den offentlige VEU-aktivitet udgør en stor del af den samlede VEU-aktivitet og spiller en væsentlig rolle i forhold til den samlede VEU-indsats. Indikator 1.3 viser en opgørelse af den offentlige VEU-aktivitet fordelt på VEU-typer og deltagernes uddannelsesbaggrund. Indikatoren består af 4 delindikatorer, 1.3.a 1.3d. Indikator 1.3a og 1.3b Indikator 1.3a og 1.3b viser aktivitetsudviklingen i den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats fordelt på alment, erhvervsrettet og videregående VEU, opgjort som antal årselever. Indikator 1.3a viser en grafisk fremstilling af udviklingen af aktiviteten, og indikator 1.3b viser tallene bag den grafiske fremstilling. Af indikator 1.3a og 13.b ses det, at der fra 2000 til 2007 sker et fald i den samlede VEUaktivitet fra cirka årselever til årselever. Fra 2007 til 2008 stiger den samlede VEU-aktivitet til årselever. Nedgangen fra 2000 til 2006 kan næsten alene tilskrives en nedgang på det almene område, hvor det primært er nedgangen i danskundervisning for udlændinge, der er årsag til den lavere aktivitet. Aktivitetsfremgangen fra kan tilskrives en stigning i aktiviteten på det almene og det erhvervsrettede område. Indikator 1.3a Aktivitet i offentlig VEU (antal årselever), samlet og fordelt på VEU-typer, Antal Almen Erhvervsrettet Videregående Samlet Årstal Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik Indikator 1.3b Aktivitet (årselever) i offentlig VEU, samlet og fordelt på VEU typer, Alment niveau Erhvervsrettet niveau Videregående niveau I alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik 11

12 Indikator 1.3c og 1.3d Indikatorer 1.3c og 1.3d viser sammensætningen af kursister i offentlig VEU i forhold til uddannelsesbaggrund, opgjort som henholdsvis antal årselever og antal personer. Indikatorerne belyser således, hvilke grupper der primært anvender de offentlige VEU-tilbud. Tallene viser, at det er ufaglærte og kursister med en erhvervsfaglig baggrund, som udgør den største del af aktiviteten på de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser. Indikator 1.3c Aktivitet (årselever) i offentlig VEU, samlet og fordelt efter deltagernes uddannelsesbaggrund, Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik Indikator 1.3d Aktivitet (antal personer) i offentlig VEU, samlet og fordelt efter deltagernes uddannelsesbaggrund, Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik 12

13 Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Oplysninger om antal årselever på for de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik (Kursistregistret). Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse (VEU) omfatter: Almen VEU, det vil sige forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU), hf-enkeltfag mv. og enkeltfag fra hhx og htx. Dertil kommer danskundervisning for udlændinge samt højskolernes lange kurser og den almene VEU-aktivitet på husholdnings- og håndarbejdsskoler Erhvervsrettet VEU, det vil sige Åben Uddannelse på erhvervsfagligt niveau samt arbejdsmarkedsuddannelserne. VEU på videregående niveau, det vil sige VVU, kurser under diplom- og masteruddannelser, HD/ED samt øvrige enkeltfag på videregående niveau, for eksempel kurser for lærere og pædagoger mv. Uddannelseskategorierne er defineret som: Grundskole. Folkeskole eller efterskole mv. Indeholder også personer med uoplyst uddannelsesbaggrund. Erhvervsfaglig. De erhvervsfaglige uddannelser består af erhvervsuddannelser, landbrugs- og søfartsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser mv. Gymnasial. Består af de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser (gymnasium, studenterkursus, hf-kursus, hhx og htx). Korte videregående uddannelser (KVU). For eksempel markedsføringsøkonom, transportlogistiker, datamatiker, tandplejer, laborant, sprogofficer mv. Mellemlange videregående uddannelser (MVU). For eksempel folkeskolelærer, pædagog, journalist, jordemoder, socialrådgiver, sygeplejerske, diplomingeniør, maskinmester, filminstruktør, skuespiller, Kunsthåndværker mv. Herudover bacheloruddannelser. Lange videregående uddannelser (LVU). Kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser. Indikatoren viser aktiviteten ved antal årselever målt efter de enkelte aktivitetsområders selvstændige normer. Der publiceres nye oplysninger om den offentlige VEU-aktivitet på årsbasis fra flere kilder, herunder Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Indikator 1.4 Udviklingen i finansieringen af den offentlige VEU-aktivitet fordelt på VEU-typer Indikator 1.4 belyser udviklingen i finansieringen af den offentlige aktivitet (fordelingen mellem driftstilskud og deltagerbetaling) fordelt på VEU-typer. Udviklingen i fordelingen af deltagerbetalingens andel af driftsfinansieringen (deltagerbetaling plus driftstilskud) indikerer, i hvilket omfang kursister og virksomheder bidrager til finansieringen af den offentlige VEUaktivitetet. Hertil kommer udgifter til godtgørelse (Statens Voksenuddannelsesstøtte og VEUgodtgørelse), hvor virksomhederne bidrager til finansiering af VEU-godtgørelse via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Data for det almene og det videregående område er baseret på anslåede værdier og er derfor behæftede med en betydelig usikkerhed. Indikator 1.4 viser, at deltagerbetalingsandelen samlet på alle VEU-typer er steget fra cirka 15 procent i 2000 til cirka 29 procent i I takt med omlægningen til efterspørgselsstyring er deltagerbetalingen således kommet til at spille en større rolle i finansieringen af de offentlige voksen- og efteruddannelser. Stigningen i deltagerbetalingsandelen har været størst på de videregående voksen- og efteruddannelser, hvor andelen er steget fra 42 til 70 procent. På det almene område er deltagerbetalingsandelen faldet fra fem til to procent, mens den på det erhvervsrettede område (primært arbejdsmarkedsuddannelserne) er steget fra fem til 15 procent. Stigningen i deltagerbetalingen for VEU på det videregående niveau skal ses i sammenhæng med, at undervisningstilskuddene til de videregående voksen- og efteruddannelser i blev sat ned med henblik på at harmonisere deltagerbetalingen i forhold til bl.a. arbejdsmarkedsuddannelserne. Tilsvarende blev undervisningstilskuddene til en række mellemlange vide- 13

14 regående voksenuddannelser, udbudt som enkeltfag under åben uddannelse og som diplomuddannelser, sat ned i 2006 med henblik på at harmonisere deltagerbetalingen i forhold til de videregående voksenuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelserne. Med finansloven for 2008 er undervisningstilskuddene imidlertid i en fireårig periode forhøjet markant for en række voksen- og efteruddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor. Takstforhøjelserne er sket i forbindelse med udmøntningen af trepartsaftalerne, som er indgået i sommeren Aftalerne vedrører primært voksen- og efteruddannelser inden for det offentlige serviceområde. Formålet med takstforhøjelserne er at skabe grundlag for nedsættelse af deltagerbetalingen og derved lette adgangen til voksen- og efteruddannelse for flere. På det erhvervsrettede område betød VEU-trepartsaftalen (okt. 2007), at de centralt fastsatte deltagerbetalingsniveauer på arbejdsmarkedsuddannelser m.v. pris og løn-reguleres årligt fra 2008 og frem. Indikator 1.4 Deltagerbetalingens andel af deltagerbetaling plus driftsudgifter r i offentlig VEU, Procent Almen Erhvervsrettet Videregående Samlet Årstal Kilde: Statsregnskaberne for de pågældende år samt Undervisningsministeriet * I 2006 findes ingen data for det almene område på grund af overflytning af administrationen af VUC fra amterne til Undervisningsministeriet * Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Oplysninger om driftsudgifter forbundet med den offentlige VEU-aktivitet er indhentet fra statsregnskaberne for de pågældende år. Opgørelsen af deltagerbetaling på erhvervsrettet VEU til og med erhvervsuddannelsesniveau er baseret på en beregning på baggrund af Undervisningsministeriets tilskudsudbetalinger og de centralt fastsatte deltagerbetalingsniveauer på AMU samt oplysninger fra institutionernes formålsregnskaber. Opgørelsen af deltagerbetalingen på VUC (det almene niveau) er baseret på skøn fra Amtsrådsforeningen samt skøn fra Undervisningsministeriet fra 2007 og frem. Der er ingen data fra 2006 på grund af overflytningen af administrationen af VUC fra amterne til Undervisningsministeriet. Deltagerbetalingen på det videregående niveau (Åben Uddannelse) er hovedsagelig opgjort, og på enkelte områder anslået, af Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på baggrund af institutionernes aktivitetsindberetninger og regnskaber. Den opgjorte udvikling på det almene og det videregående område er behæftet med en betydelig usikkerhed. 14

15 Indikator 1.5. VEU-aktiviteten på kurser rettet mod tosprogede Indikator 1.5 viser antallet af årselever på VEU-aktiviteter, der eksplicit er rettet mod tosprogede, især nytilkomne indvandrere. I indikatoren indgår danskuddannelse til voksne udlændinge samt særlige kurser for tosprogede under almen voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelserne. I praksis udgør danskuddannelse til voksne udlændinge næsten hele aktiviteten. Indikatoren opgør ikke det samlede antal tosprogede, der deltager i VEU-aktiviteter og opfanger således kun en mindre del af VEU-aktiviteten blandt tosprogede, idet mange tosprogede gør brug af de samme VEU-tilbud som personer med dansk herkomst. Af tallene kan det ses, at aktiviteten er steget i perioden , hvorefter den falder markant frem til 2006 efterfulgt af en mindre stigning frem til Nedgangen i aktiviteten fra skyldes blandt andet at antallet af nytilkomne udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, er faldet igennem perioden. Dertil har udviklingen i konjuktursituationen i denne periode formentligt bevirket, at flere generelt har valgt arbejde frem for uddannelse. Indikator 1.5 Antal årselever på VEU-aktiviteter for tosprogede Antal årselever heraf danskundervisnings for udlændinge Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Oplysninger om antal årselever på VEU-aktiviteter for tosprogede bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik (Kursistregistret). I opgørelsen indgår danskuddannelse til voksne udlændinge samt særlige kurser for tosprogede under almen voksenuddannelse og i arbejdsmarkedsuddannelserne. Data opdateres på årlig basis. 15

16 4.2 Arbejdsstyrkens kompetencer skal løftes Målsætning 2 Arbejdsstyrkens kompetencer skal løftes Udviklingen i arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau Kursisternes oplevede udbytte af efteruddannelsesaktiviteter Antal personer, der har deltaget i Individuel kompetenceafklaring/vurdering under AMU og åben uddannelse Antal kompetencegivende eksamener gennemført som voksenuddannelse 2.5. Antal voksenlærlinge med tilskud. Indikator 2.1. Udviklingen i arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau Indikator 2.1 viser arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse. Indikatoren giver således et overordnet indtryk af arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning og bidrager til at belyse den formelle kompetenceudvikling i arbejdsstyrken. Indikatoren viser, at antallet af personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau er faldet i perioden 2002 til 2009, mens der i samme periode er sket en stigning i antallet af personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau. Antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau er faldet henover perioden, og antallet af personer med en kort videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse er mere eller mindre konstant henover perioden. Indikator 2.1 Arbejdsstyrke fordelt på uddannelsesniveauer, personer Grundskole Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Årstal Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik 16

17 Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data stammer fra Statistikbanken i Danmarks Statistik (matricen HFU2 og KRHFU2 fra statistikbanken.dk). I arbejdsstyrken indgår i denne opgørelse beskæftigede, arbejdsløse og personer under uddannelse (fuldtidsuddannelse) i alderen år. Personer under uddannelse indgår normalt kun i arbejdsstyrken, hvis de også indgår i denne bruttobestand. Det vil sige, at arbejdsstyrken er overvurderet i denne opgørelse. De relevante oplysninger opdateres på årsbasis af Danmarks Statistik i Statistikbanken. Uddannelseskategorierne er defineret som: Grundskole. Folkeskole eller efterskole mv. Indeholder også personer med uoplyst uddannelse. Erhvervsfaglig. De erhvervsfaglige uddannelser består af erhvervsuddannelser, landbrugs- og søfartsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser mv. Gymnasial. Består af de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser (gymnasium, studenterkursus, hf-kursus, hhx og htx). Korte videregående uddannelser (KVU). For eksempel markedsføringsøkonom, transportlogistiker datamatiker, tandplejer, laborant, sprogofficer mv. Mellemlange videregående uddannelser (MVU). For eksempel folkeskolelærer, pædagog, journalist, jordemoder, socialrådgiver, sygeplejerske, diplomingeniør, maskinmester, filminstruktør, skuespiller, kunsthåndværker mv. Herudover bacheloruddannelser. Lange videregående uddannelser (LVU). Kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser. Folkeoplysningsområdet (folkehøjskolernes korte kurser, daghøjskolerne og aftenskolerne) er ikke omfattet. Indikator 2.2. Kursisternes oplevede udbytte af VEU-aktiviteter Indikator 2.2 viser det oplevede udbytte af deltagelse i voksen- og efteruddannelses hos den voksne befolkning. Indikatoren baserer sig på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Indikatoren viser, at 47 pct. af de adspurgte oplever, at deltagelse i voksen- og efteruddannelse har ført til bedre muligheder for at skifte job. 29 pct. oplever en øget produktivitet i arbejdet og hhv. 26 og 23 pct. oplever at have fået hhv. større ansvar og nye arbejdsopgaver som følge af deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Indikatoren peger således på, at voksen- og efteruddannelsesindsatsen bidrager til at understøtte kompetenceudviklingen og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Indikator 2.2 Udbytte af voksen- og efteruddannelse, 2007 Fået bedre mulighed for at skifte job 47 Oplevet øget produktivitet 29 Fået større ansvar 26 Fået nye arbejdsopgaver 23 Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen, 2007 Procent Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data er hentet fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. Indikatoren er baseret på tal fra den undersøgelse, der er udført i september Cirka mennesker deltog i spørgeskemaundersøgelsen. I Indikator en er baseret på fire ud af syv tillægsspørgsmål, som er udviklet i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, UNI-C og Danmarks Statistik. Indikatoren viser svarprocenten for de kursister, der har svaret ja til det pågældende spørgsmål. Tillægsspørgsmålene er kun medtaget i den undersøgelse, der er gennemført i 3. kvartal

18 Indikator 2.3. Antal personer, der gennemfører individuel kompetenceafklaring/vurdering Indikator 2.3 viser antallet af personer, der har deltaget i individuel kompetenceafklaring og individuel kompetencevurdering under AMU og Åben Uddannelse fra 2004 til Individuel kompetenceafklaring er et tilbud under AMU og åben uddannelse, hvor den enkelte kan få sine realkompetencer vurderet i forhold til målene i en given uddannelse. Formålet er at give den enkelte anerkendelse for den samlede viden, færdigheder og kompetencer, som den pågældende person har opnået inden og uden for uddannelsessystemet. Pr 1. August 2007 blev Individuel kompetenceafklaring (IKA) afløst af individuel kompetencevurdering (IKV). Formålet med IKV er det samme som for IKA, men med indførelsen af IKV blev det muligt at udstede uddannelses/kompetencebeviser som resultat af kompetencevurderingen. Overgangen fra IKA til IKV medførte desuden en målretning af aktiviteten i forhold til realkompetencevurdering. Indikatoren giver et indblik i omfanget af realkompetencevurdering. Øget realkompetencevurdering blev i Trepartsudvalget vurderet som et væsentligt element for at løfte arbejdsstyrkens formelle kompetenceniveau, idet den voksne kursist får en samlet vurdering af sine kompetencer, også de uformelle, og der gives en offentlig formel anerkendelse af de samlede kompetencer. I 2004 deltog personer i individuel kompetenceafklaring. I 2009 var dette tal faldet til Indikator 2.3 Antal personer, der har deltaget i Individuel kompetenceafklaring/vurdering under AMU og åben uddannelse, Antal personer Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Oplysninger om antal personer, der har deltaget i individuel kompetenceafklaring/vurdering inden for den offentlige voksen- og efteruddannelse, bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik (Kursistregistret). Individuel kompetenceafklaring har til formål at afklare, vurdere, anerkende og dokumentere den enkelte deltagers faglige og generelle erhvervsrettede og almene forudsætninger og kompetencebehov med henblik på individuel planlægning af efteruddannelse (udarbejdelse af en uddannelsesplan). Indikatoren viser omfanget af kompetenceafklaring under AMU og Åben Uddannelse. Pr 1. August 2007 blev Individuel kompetenceafklaring (IKA) afløst af individuel kompetencevurdering (IKV). Formålet med IKV er det samme som for IKA, men med indførelsen af IKV blev det muligt at udstede uddannelses/kompetencebeviser som resultat af kompetencevurderingen. Data opdateres på årlig basis. 18

19 Indikator 2.4. Antal kompetencegivende eksamener gennemført som voksenuddannelse Indikator 2.4 viser, hvor mange personer, der har fulgt et uddannelsesprogram og herunder deltaget i så mange kurser indenfor det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem, at de har opnået en kompetencegivende uddannelse. Som eksempler herpå kan nævnes højere forberedelseseksamen (hf), der kan gennemføres i en kombination af enkeltfag; merkonom, der er en kort videregående uddannelse rettet mod personer med en erhvervsfaglig uddannelse samt erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD). Det erhvervsfaglige niveau dækker primært grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Det fremgår af indikatoren, at antallet af kompetencegivende uddannelser gennemført som voksenuddannelse er i vækst frem mod 2007, hvorefter der sker et fald i aktiviteten. Antallet af personer, der gennemfører mellemlange og lange videregående uddannelser som voksen- og efteruddannelse (typisk diplom eller masteruddannelser for de to sidstnævnte), er steget støt frem mod 2006 efterfulgt af et fald i aktiviteten frem mod På det erhvervsfaglige niveau ses en stigning fra 2000 til 2009, men aktiviteten udgør kun en lille del af den samlede aktivitet. Antallet af kompetencegivende eksamener på det korte videregående niveau har svinget en del hen over perioden. På det gymnasiale niveau stiger aktiviteten frem til 2007, hvorefter der sker et fald i aktiviteten. Indikatoren viser, at VEU-systemet giver voksne, som har forladt det ordinære uddannelsessystem, mulighed for opnå en kompetencegivende uddannelse. Men det er samtidig klart, at den kun indfanger en begrænset delmængde af den samlede opkvalificering, som voksen- og efteruddannelsessystemet bidrager med. Indikator 2.4 Antal kompetencegivende eksamener gennemført som voksenuddannelse, Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU I alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse på data fra Danmarks Statistik Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data stammer fra institutionernes indberetninger af den offentlige voksen- og efteruddannelse til Danmarks Statistik. Oplysninger om antal kompetencegivende eksamener inden for den offentlige voksenog efteruddannelse bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik (Kvalifikationsregistret). Yderligere oplysninger kan findes på der opdateres en gang årligt. 19

20 Indikator 2.5. Antal voksenlærlinge Indikator 2.5 viser udviklingen i antallet af voksenlærlinge med tilskud fra 2004 til Voksenlærlingeordningen blev indført som forsøgsordning i 1997 og blev permanentgjort i Ordningen er rettet mod ufaglærte over 25 år, som ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der kan kun gives tilskud til voksenlærlingepladser på områder med gode beskæftigelsesmuligheder. De tilskudsberettigede områder fastlægges af beskæftigelsesregionerne. Under skoleophold kan der ydes lønrefusion til arbejdsgiveren igennem Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Indikatoren viser, at antallet af voksenlærlinge med tilskud er steget markant fra cirka deltagere i 2004 til cirka deltagere i Fra 2008 til 2009 sker det et fald i antallet af deltagere til cirka deltagere. Voksenlærlingeordningen er relevant i forhold til målsætningen, idet deltagerne opnår et kompetenceløft fra ufaglært til faglært. I juni 2006 blev voksenlærlingeordningen styrket gennem velfærdsaftalen, hvor der blev afsat midler til ekstra voksenlærlingepladser i forhold til 2005-niveauet. Indikator 2.5 Antal voksenlærlinge med tilskud (fuldtidsdeltagere) Antal voksenlærlinge Årstal Kilde: Danmarks statistik 20

21 Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data stammer fra Statistikbanken i Danmarks Statistik (matricen AUH01 og AB705 fra statistikbanken.dk). Data er indhentet fra personoplysninger fra kommuner, Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik, der dannes på baggrund af oplysninger fra AMANDA, og efterlønsregistret (RAM) i Arbejdsdirektoratet. Indikatoren angiver antallet af årige voksenlærlinge i perioden. Voksenlærlingeordningen er rettet mod ufaglærte over 25 år, som ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse. De indsamlede individoplysninger er opgjort ved hjælp af start-/slutdatoer og timer per uge. Voksenlærlinge indgår i uddannelsesstatistikken sammen med fuldtidselever. Danmarks Statistik publicerer nye data på kvartalsbasis. Seneste opdatering af data er foretaget for 2. kvartal En effektiv og fleksibel VEU-indsats Målsætning 3. At skabe en effektiv og fleksibel VEU-indsats, som understøtter gode jobmuligheder og konkurrenceevne, beskæftigelse og velstand Kursisters og virksomheders tilfredshed med Arbejdsmarkedsuddannelserne Barrierer for beskæftigedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Indikator 3.1. Kursisters og virksomheders tilfredshed med VEU-aktiviteter Indikator 3.1 består af to delindikatorer, 3.1a og 3.1b, som viser henholdsvis kursisternes og virksomhedernes oplevede tilfredshed med kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). AMU er korte erhvervsrettede kurser rettet mod ufaglærte og faglærte. Indikatoren er relevant i forhold til målsætningen, idet kursisternes og virksomhedernes tilfredshed med AMU-kurserne indikerer relevansen og effekten af kursusdeltagelse og dermed bidraget til henholdsvis jobmuligheder og konkurrenceevne. Overordnet set tegner indikatorerne et billede af, at både kursister og virksomheder er meget tilfredse med AMU. Tilfredshedsniveauet har ligget meget stabilt hen over perioden 2004 til 2009 med en lille stigning hen over de sidste år. Indikator 3.1a Kursisternes tilfredshed med AMU, Gennemsnitlig tilfredshed 3,9 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 Lært, hvad der var kursets formål 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 Tilrettelæggelse af undervisningen 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,1 Tilfredshed med kursets faglige niveau 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 4,2 Tilfredshed med kurset i forhold til brug i arbejdet fremover 3,8 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 Note: Gennemsnit er beregnet på baggrund ar fem svarkategorier, hvor 1 er lavest og 5 er højest (fire svarkategorier er vist) 21

22 Kilde: Viskvalitet.dk, Undervisningsministeriet Indikator 3.1b Virksomhedernes tilfredshed med AMU, Tilfredshed med kurset i forhold til virksomhedens behov ,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,1 Medarbejdernes mulighed for at anvende kursets udbytte 3,8 3,9 3,9 3,9 3,8 3,8 i Note: arbejdsrelateret Gennemsnit sammenhæng er beregnet på baggrund af frem svarkategorier, hvor 1 er lavest og 5 er højest (to svarkategorier er vist) Kilde: Viskvalitet.dk, Undervisningsministeriet Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data er tilgængelige gennem Undervisningsministeriets webbaserede kvalitetsmålingssystem, Viskvalitet.dk. Viskvalitet.dk er Undervisningsministeriets system til at skabe viden om kvaliteten i arbejdsmarkedsuddannelserne. I systemet vurderer deltagere og arbejdsgivere uddannelsen. I arbejdsmarkedsuddannelserne måles god kvalitet som en kombination af, at kursisterne erhverver sig de kompetencer, der er meningen med uddannelserne, og at disse kompetencer er i overensstemmelse med deres, virksomhedernes og/eller arbejdsmarkedets behov for viden og færdigheder. Gennemsnittet er beregnet på baggrund af fem svarkategorier, der går fra meget utilfreds med punktværdien 1 til meget tilfreds med punktværdien 5. Undervisningsministeriet foretager en måling af uddannelsernes kvalitet hvert kvartal. Resultaterne er tilgængelige på Indikator 3.2. Barrierer for deltagelse i voksen- og efteruddannelse Indikator 3.2 viser de oplevede barrierer for beskæftigedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Indikatoren baserer sig på tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, gennemført i efteråret Tallene fortæller noget om, hvilke primære årsager der danner grundlag for manglende deltagelse i voksen- og efteruddannelse i befolkningen. Indikatoren er medtaget, fordi den bidrager til at belyse, hvilke barrierer, der findes for en effektiv og fleksibel VEU-indsats. Da der primært er spurgt ind til jobrelaterede barrierer, er indikatoren opgjort på baggrund af oplysninger om den beskæftigede del af befolkningen. Indikatoren viser, at der findes en mangfoldighed af begrundelser for manglende deltagelse i voksen- og efteruddannelse. De tre hyppigst angivne årsager er en oplevelse af, at der ikke findes egnede kurser/uddannelser, travlhed og arbejdspres på arbejdspladsen samt manglende prioritering hos arbejdsgiveren. En større andel af de angivne svar falder desuden under kategorien Andet. 22

23 Indikator 3.2 Oplevede barrierer for beskæftigedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse, 2007 Procent Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/ for svært -* Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter -* Kurset/uddannelsen ligger for langt væk -* Har ikke selv råd -* Der er ikke plads på kurset/uddannelsen -* Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden 0,7 Hensyn til min familie 1,4 Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse 1,6 Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden 2,3 Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddannelse 5,5 Har ikke lyst til at komme på kursus 5,9 Ny i jobbet 8,1 Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage arbejdet 11,8 Arbejdsgiveren synes ikke at der er brug for efteruddannelse 11,8 Der findes ikke egnede kurser/uddannelser 16,3 Andet 32,8 Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen, 2007 * Ikke statistisk signifikant Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Data er hentet fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som er en løbende Interviewundersøgelse gennemført blandt et tilfældigt udvalgt udsnit af den danske befolkning. Undersøgelsen belyser blandt andet befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet samt deltagelse i uddannelse. Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres fire gange årligt. Data til nærværende indikator er hentet fra den undersøgelse, der er udført i september Cirka mennesker deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Indikatoren er baseret på ét ud af syv tillægsspørgsmål, som er udviklet i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, UNI-C og Danmarks Statistik. Indikatoren viser svarprocenten for de kursister, der har svaret ja til det pågældende spørgsmål. Tillægsspørgsmålene er kun medtaget i den undersøgelse, der er gennemført i 3. kvartal Gode grundlæggende færdigheder for alle på arbejdsmarkedet Målsætning 4 Det offentlige skal sikre grundlaget for, at alle på arbejdsmarkedet har gode, grundlæggende færdigheder Aktiviteten på FVU og AVU samt gymnasiale enkeltfag Antal gennemførte FVU-tests fordelt på institutionstyper. Indikator 4.1. Aktiviteten på FVU og AVU samt gymnasiale enkeltfag Indikator 4.1 viser aktiviteten, målt ved hhv. antallet af årselever og kursister, inden for forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU) samt gymnasiale enkeltfag (dækker såvel almengymnasiale som erhvervsgymnasiale enkeltfag). Indikatoren belyser 23

24 omfanget af den del af den offentlige VEU-indsats, der forbedrer de grundlæggende færdigheder hos voksne i befolkningen. Indikatoren viser, at aktiviteten på AVU og gymnasiale enkeltfag har været faldende i årene Fra henholdsvis 2006 for AVU og 2007 for gymnasiale enkeltfag til 2008 sker der igen en stigning i aktiviteten i forhold til antallet af årselever. Aktiviteten på FVU har været stigende frem til 2006, hvorefter aktiviteten holder sig mere eller mindre konstant. Med velfærdsaftalen fra juni 2006 er det målsætningen, at antallet af kursister på læse-, skriveog regnekurser for voksne (FVU) skal nå årligt i løbet af de kommende år. I 2008 var antallet af kursister cirka svarende til årselever. Indikator 4.1 Aktivitet i FVU, AVU og gymnasiale enkeltfag angivet ved antal årselever og antal kursister, Antal kursister Antal årselever Årstal Antal kursister Årstal FVU AVU Gymnasiale Årstal Kilde: Undervisningsministeriet Kilde, opgørelsesmetode og opdatering Oplysninger om antal årselever inden for den offentlige voksen- og efteruddannelse bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik (Kursistregistret). Indikatoren viser aktiviteten ved antal årselever målt efter de enkelte aktivitetsområders selvstændige normer. Der publiceres nye oplysninger om den offentlige VEU-aktivitet på årsbasis fra flere kilder, herunder Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Indikator 4.2. Antallet af gennemførte FVU- tests fordelt på institutionstyper Indikator 4.2 viser antallet af FVU tests fordelt på institutionstyper. Et FVU forløb indledes med en obligatorisk FVU test, som skal hjælpe med at afklare, om deltageren kan have udbytte af et FVU forløb. Indikatoren siger derfor noget om søgningen på FVU. Da ikke alle skoler indberetter tal for FVU-tests er tallene dog ikke sammenlignelige med aktivitetstallene for FVU. Dertil kommer, at gennemførelse af en FVU-test ikke nødvendigvis fører til, at den 24