Program. Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag. CFU Sjælland Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com

Transkript

1 Læsevejlederen som medprak6ker i læsning i fag CFU Sjælland 2013 Lene Herholdt leneherholdt@gmail.com Program Hvad er en medprak6ker? Hvad fandt vi ud af om medprak6kerrollen? Hvad fandt vi ud af om læsning i fag? Sprogbrugssitua6oner i faglig læring eksempler på undervisning AfsluLende bemærkninger 1

2 Hvorfor medprak6ker? Forandringsprocesser hvor man ønsker at ændre den måde noget gøres på. F.eks. som her måden at undervise på Medprak6kerrollen Deltager i planlægningen Observerer undervisningen Melder 6lbage i logbogsform med refleksioner og mønstre Reflekterer sammen med læreren Er med 6l at justere planer og metoder undervejs Er med 6l at evaluere 6l sidst 2

3 Medprak6kerrollen Samarbejdsformen kræver at læsevejlederen er en person, man kan have 6llid 6l respekt for hinandens faglighed Hvad fandt vi ud af? kernetemaer Om medprak6kerrollen Interak6on og synergi et omdrejningspunkt Det faglige bevidsthedsniveau højnes Om læsning i fag At forstå et fag Læsefaglige områder af værdi i faglig læsning Didak6kken 3

4 Kernetemaer iz. Interak6on og synergi At udvikle faglighed i dialog med hinanden Ikke én ekspert, men to Eksper6sen opstår i dialogen mellem de to vinkler Forskel på oplæg/kurser og observa6on af den konkrete undervisning Opleve faget i funk6on for at kunne anvende teori 6l at kvalificere praksis At udvikle faglighed i dialog med hinanden Hvis man skal rådgive nogle kolleger, er man jo også nødt 7l at have nogle fælles erfaringer Man udvikler sig i dialog med hinanden. Når vi lægger det sammen har vi jo en synergieffekt, man får jo nogle erfaringer og de erfaringer kunne jeg jo bære med ud i en ny klasse. Det er jo i situa7onen, at man kan gå ind og være samarbejdspartnere. 4

5 Interak6on og synergi At udvikle faglighed i dialog med hinanden Ikke én ekspert, men to Eksper6sen opstår i dialogen mellem de to vinkler Forskel på oplæg/kurser og observa6on af den konkrete undervisning Opleve faget i funk6on for at kunne anvende teori 6l at kvalificere praksis Ikke én ekspert, men to Vi har mødt hinanden med hver vores faglighed, og vi er begge to blevet beriget. 5

6 Interak6on og synergi At udvikle faglighed i dialog med hinanden Ikke én ekspert, men to Eksper9sen opstår i dialogen mellem de to vinkler Forskel på oplæg/kurser og observa6on af den konkrete undervisning Opleve faget i funk6on for at kunne anvende teori 6l at kvalificere praksis Emnenav Eksper6sen opstår i dialogen mellem de to vinkler Det virker, det der med at man kommer ud og er der. Man bliver selv meget klogere også som læsevejleder sam7dig med læreren. Det er jo ikke sådan en ekspert, der kommer ud, men det der med, at man kommer ind, og så har den der interak7on Det er helt vildt fedt. Man lærer også noget om, hvad der er brug for i de forskellige fag, for jeg kan jo ikke som læsevejleder bare lige sidde og sige, hvad der er brug for i natur/teknik. 6

7 Interak6on og synergi At udvikle faglighed i dialog med hinanden Ikke én ekspert men to eksperter Eksper6sen opstår i dialogen mellem de to vinkler Forskel på oplæg/kurser og observa9on af den konkrete undervisning Opleve faget i funk6on for at kunne anvende teori 6l at kvalificere praksis Forskel på oplæg/kursus og obser- va6on af den konkrete undervisning Det var lige præcis, da læsevejlederen sad hos mig. Det var først der, at det rykkede. Jeg havde godt hørt, at man skulle læse i mine fag. Det gjorde vi jo også, og jeg har jo også hørt de oplæg, hun har holdt, men jeg vidste jo ikke, hvor jeg skulle gå i gang. Men hun kunne lige præcis se Og det skal være lige præcist i min undervisning, at hun skal gå ind og se, at når jeg gør sådan, så ryger det hen over hovedet på nogen, og når jeg gør sådan, så er der nogle få, der forstår. og selv om man har hørt det på et kursus, så betyder det ikke nødvendigvis, at man tager det 7l sig, og går ud og gør det 7

8 Interak6on og synergi At udvikle faglighed i dialog med hinanden Ikke én ekspert men to eksperter Eksper6sen opstår i dialogen mellem de to vinkler Forskel på oplæg/kurser og observa6on i den konkrete undervisning Opleve faget i funk9on for at kunne anvende teori 9l at kvalificere praksis Opleve faget i funk6on for at kunne anvende teori 6l at kvalificere praksis det var bare en god øjenåbner, at det er vig7gt at man ikke kun er med 7l at planlægge noget som vejleder inde i et lokale, hvor du og jeg sidder og snakker om de her for mig fik7ve børn i et fag, som jeg overhovedet ikke er hjemme i. Fysik i 9. klasse i det her 7lfælde. Og så 7l rent fak7sk at være med og kunne rele nogen 7ng 7l undervejs og det gjorde det tydeligt hvor vig7gt det er at man også er medprak7ker. At man er med. At det ikke kun foregår som lidt teori... man skal ned og mødes der, hvor det rent fak7sk foregår. Det har været super lærerigt for mig. Og det tror jeg også det har været for faglæreren. 8

9 Bevidsthedsniveauet højnes Plejer bliver udfordret SkriZlige 6lbagemeldinger med observa6oner og refleksioner er en øjenåbner Medprak6keren er med 6l at kaste lys på sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Vi tror, vi taler samme sprog, når vi planlægger, men undervisningen viser noget andet Plejer bliver udfordret Det har været rig7g, rig7g spændende, fordi det har været godt at få reflekteret over, hvorfor man gør, som man gør. Nu har jeg været lærer i 10 år, og det er 3. gang, jeg kører Kolorit i indskolingen. Så gør man rig7g meget det, man plejer at gøre og har nogle erfaringer med, hvilken sider der plejer at være svære, og hvad man plejer at skulle gøre ved det, og det har været rig7g spændende at være i en proces sammen med læsevejlederen, hvor vi ligesom greb det lidt anderledes an. 9

10 Bevidsthedsniveauet højnes Plejer bliver udfordret SkriFlige 9lbagemeldinger med observa9oner og refleksioner er en øjenåbner Medprak6keren er med 6l at kaste lys på sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Vi tror, vi taler samme sprog, når vi planlægger, men undervisningen viser noget andet Skriftlige tilbagemeldinger med observationer og refleksioner er en øjenåbner Om observa6on på skriz: Det er som om det billede, jeg har, er sådant et rig7g dårligt mobilkamerafoto, og så kommer der sådant et flot polaroidbillede bagever. Jamen, det var jo fak7sk det der skete. Er det virkelig så slemt, eller er det virkelig så godt. Noget bliver simpelthen bare tydeligere, når der en observatør på. Der er nogen 7ng, der blinker så meget, at jeg bliver nødt 7l at forholde mig 7l dem. 10

11 Bevidsthedsniveauet højnes Plejer bliver udfordret SkriZlige 6lbagemeldinger med observa6oner og refleksioner er en øjenåbner Medprak9keren er med 9l at kaste lys på sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Vi tror, vi taler samme sprog, når vi planlægger, men undervisningen viser noget andet Medpraktikeren er med til at kaste lys på sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring Det er ufaleligt så mange ord eleverne ikke forstår Jeg har været bevidst om problemet i nogle år, men jeg er blevet endnu mere bevidst igennem det her forløb og så gennem den her måde, vi har arbejdet med forløbet på. Repe77on og den her gentagne repe77on. Det har jo så betydet, at de her udtryk bliver lagret everhånden, og at eleverne kan bruge dem. Den her meget systema7ske måde at arbejde med ordene på. Den er vig7g. 11

12 Bevidsthedsniveauet højnes Plejer bliver udfordret SkriZlige 6lbagemeldinger med observa6oner og refleksioner er en øjenåbner Medprak6keren er med 6l at kaste lys på sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Det er jo sådan en klassiker! Vi tror, vi taler samme sprog, når vi planlægger, men undervisningen viser noget andet Bevidsthedsniveauet højnes Plejer bliver udfordret SkriZlige 6lbagemeldinger med observa6oner og refleksioner er en øjenåbner Medprak6keren er med 6l at kaste lys på sammenhængen mellem sproglig viden og faglig læring Gør jeg det, jeg tror, jeg gør? Det er jo sådan en klassiker! Vi tror, vi taler samme sprog, når vi planlægger, men undervisningen viser noget andet 12

13 Vi tror, vi taler samme sprog, når vi planlægger, men undervisningen viser noget andet Vi troede vi talte samme sprog. Og så viste sig egentlig lidt, at det gjorde vi ikke rig7g, da vi stod i den konkrete undervisningssitua7on. Og det var spændende, fordi at jeg troede, at vi forstod hinanden og var enige og brugte den samme terminologi. Det gjorde vi bare ikke rig7g. Og det sale jo nogle krav 7l at vi skulle samarbejde på en anden måde. Vi fik desuden øje på Den fuldt påklædte faglærer Begejstringen for medprak6kerfunk6onen Værdien af en ændret læsevejlederrolle Værdien af den skrizlige 6lbagemelding Værdien af den løbende justering af planer og metoder 13

14 Hvad fandt vi ud af om læsning i fag? NB! Faglig læring - sprog Den faglige forståelse Læseforståelse er et middel 6l at forstå faget At forstå et fags sprog er at forstå faget Fra hverdagssprog og hverdagsforståelse 6l fagsprog og faglig indsigt 14

15 Fra hverdagssprog og hverdagsforståelse 6l fagsprog og faglig indsigt Det er jo ikke et hverdagssprog, og man hører det jo ikke derhjemme Det er så nyt for dem, og de bliver stoppet hele 7den i en tekst Vi fandt ud af, hvad der var vig7gt at få forklaret inden. Det er vig7gt vi har de her begreber på plads, inden vi går i gang Vi havde om induk7on. Det kunne være et galvanometer men stadigvæk, det er jo ikke hverdagssprog. At det er meget vig7gt at fokusere på fagbegreber og knyle/linke 7l hverdagsbegreber. Det har jeg i hvert fald hav stor glæde af at blive bevidstgjort om. Fra hverdagssprog og hverdagsforståelse 6l fagsprog og faglig indsigt Jeg synes, at det har været en øjenåbner det at der har været fokus på faglig læsning, og at fagbøger al7d er bygget op på en anden måde end skønlilerære bøger. At det er meget vig7gt at fokusere på fagbegreber og knyle/ linke 7l hverdagsbegreber. Det har jeg i hvert fald hav stor glæde af at blive bevidstgjort om. 15

16 Hvilke faglige områder har haz værdi? Ord- og begrebsforståelse TeksLyper Mul6modalitet Ord- og begrebsforståelse Den dybde og forståelse af begreberne, før man arbejder med et emne. Det har jeg helt konkret lært er vig7g. Jeg var overrasket over, hvor meget dansk og begrebsforståelse der fak7sk højnede det faglige matema7kniveau. Det havde jeg ikke lige set komme. 16

17 Ord- og begrebsforståelse Jeg tror, de har lært dobbelt så mange ord, som de ville have gjort ellers af de faglige ord og begreber som de skulle lære og de forstod bedre teksten, og de var mere med holdt koncentra7onen længere, de kunne bedre forstå det i længere 7d, og selv de elever der har rig7g svært ved at forstå faget normalt, de kunne lige pludselig sæle nogle ord på, som de aldrig ville have gjort 7dligere Hvis vi bare havde læst det, ville de være faldet fra. I og med vi har arbejdet dybere med det, så var de mere med. Ord- og begrebsforståelse Den dybde og forståelse af begreberne, før man arbejder med et emne. Det har jeg helt konkret lært er vig7gt. Helt vildt vig7gt det er et helt nyt område og det er et helt specifikt sprog, der skal læres De kan læse ordene, men hvad dækker det, og hvad dækker de rent fagligt. 17

18 Værdifulde didak6ske 6lgange Detaljeret planlægning Tydeligt formål og tydelig opsamling i hver 6me Læreren skal undervise Undervisningens mange komponenter Don t start with the text Læsning og skrivning skal al6d indgå ikke kun i projekter SkriZliggøre egne forklaringer Tydeligt formål og tydelig opsamling i hver 6me Det skal have meget mere 7d det med formålet og opsamlingen. Det skal det i alle mine matema7k7mer også når det er ligninger De skal reflektere meget mere over deres egen læring. Der er ingen tvivl om (før brugte vi jo tavlerne) at det at man skriver 7ngene, og at børnene har 7ngene mundtligt og skrivligt, man vender 7lbage 7l det altså hvad er formålet for denne her 7me, hvad er formålet for det hele hver gang. 18

19 Læreren skal undervise Konstruk7visme... At de ikke kan opfinde alt. Der har måske været en tendens 7l at vi næsten ikke måle fortælle dem noget. De skulle selv i gang med at finde og selvfølgelig er der mange dyg7ge elever der jo selv kan opfinde 7ngene, men der sidder også mange elever, som har brug for den der gode og grundige instruk7on. Som observatør at finde ud af hvor vig7gt det er, at når man instruerer, der ikke bliver for mange ord, og at den instruk7on også støles af noget visuelt. Smartboard løver undervisningen op på et helt andet niveau. Don t start with the text Det gik meget op for mig, da du skulle lave et forsøg, der skulle illustrere luvtryk I virkeligheden er højtryk og lavtryk nogle rig7g abstrakte 7ng, som vi gerne vil have de børn 7l at forstå, ikke! Men det blev fak7sk meget konkret, da de så det i et forsøg, og gjorde det mange gange. Men så det der med at få knylet forklaringerne og sproget på, så de selv formulerer, hvad det er Men det var interessant at se, at der fak7sk var meget læring omkring nogle centrale begreber i faget. Man er nødt 7l at læse teksten 7l sidst. Man må arbejde med begreberne før man læser teksten. 19

20 Don t start with the text Der blev frigjort krea7vitet, fordi de var helt sikre på basis7ngene, de skulle. Det blev lidt mere eksperimenterende. Jeg synes, det er en rig7g dyg7g klasse, men de plejer ikke at tænke så meget selv, som de gjorde der, selv om de er dyg7ge. Fordybelse tager 6d, men gør eleverne selvhjulpne De nåede det samme fuldstændig og det overraskede egentlig mig, at der er 7d 7l den der fordybelse, fordybelse, fordybelse, fordi at 7den blev kørt ind igen, fordi de var selvhjulpne, når de selv skulle i gang. 20

21 Sprogbrugssitua6on En sprogbrugssitua6on kan bestemmes af: Formål Hvorfor skal vi arbejde med dele stof/disse ak6viteter? Opgavens art Hvad går opgaven ud på? Måden sproget bruges på Hvordan? Deltagernes roller Hvem udfører hvad? Sprogbrugssitua6on eksempel 1 Defini6on og forklaring, mundtlig + tegning I 4. klasse arbejder de med geometriske figurer. Eleverne skal kunne definere forskellige figurer og forklare hvordan de konstrueres. Først forbereder eleverne sig i tomandsgrupper hvor de undersøger konstruk6onen af figuren. Gennem dialog kommer de frem 6l defini6on og forklaring samt korrekt brug af faglige begreber. Dernæst kommer de enkeltvis op 6l tavlen hvor de tegner, forklarer og udpeger det de forklarer, mens lærer videooptager hver enkelt sekvens. Forklaringer lægges på elev- intra 6l opslag ifm. hjemmearbejde 21

22 04/11/13 Sprogbrugssitua6on eksempel 2 Mdl. defini6on og forklaring + tegning Lene Herholdt 2013 Lene Herholdt

23 04/11/13 Lene Herholdt 2013 Lene Herholdt

24 Sprogbrugssitua6on eksempel 3 Kombina6on af billede og tekst + mdl. forklaring Lærer har lavet et sæt kort med billeder af geometriske figurer og et andet sæt kort med defini6oner og forklaringer på konstruk6on (faglige begreber). Halvdelen af eleverne har billeder, resten har verbaltekst. Eleverne finder det rig6ge match ved at de siger højt hvad de selv har. DereZer forklarer de med egne ord hvad det betyder. Forståelse - dialog, undersøgelse, refleksion Udvikling af forståelse og strategier kræver tænkning. Dialog skaber ressourcerne for tænkning fordi den giver mulighed for at s6lle spørgsmål, udforske og tydeliggøre koncepter, ops6lle hypoteser, foretage logiske slutninger og reagere på andres ideer (Gibbons 2002: 8-10, 14). I dialogen kan de faglige begreber og elevernes forståelse formuleres og reformuleres flere gange fordi både forskellige elever og læreren udtrykker sig undervejs. Undervejs og afslutningsvis kan læreren samle op, pointere og understrege udtryk, begreber og ny viden som er skabt. 24

25 Sprogbrugssitua6on eksempel 4 S6lle spørgsmål 6l en fagtekst Læse, skrive, mdl. Arbejde med historietekst i 4. klasse Baggrund for sprogbrugssitua6onen er at der i en førfase er arbejdet med elevernes hverdagsviden om emnet og centrale faglige begreber er introduceret Eleverne læser teksten og udarbejder spørgsmål bag om teksten 6l sammenhænge de ikke forstår. (par eller enkeltvis). Den ezerfølgende klassesamtale tager udgangspunkt i elevernes spørgsmål. Sprogbrugssitua6on eksempel 5 SkriZlig opgaveformulering med anvendelse af fagbegreber En liste med matema6kord, centrale faglige begreber, udvalgt af læreren anbringes bag i elevbøgerne. Der udvælges 4 ord hver uge som eleverne bruger 6l at formulere opgaver 6l hinanden. 25

26 Sprogbrugssitua6on eksempel 6 Sammenhæng mellem hverdagssprog, fagsprog og symboler mdl. Eleverne arbejder med kalk i 7. klasse (bearbejdning af råstof, ændring af egenskaber og udseende). Der indgår voldsomt mange faglige begreber og mange symboler. Læreren styrer en klassesamtale hvor eleverne veksler mellem hverdagssprogets udtryk, fagsproget og symbolerne. Herved øges forståelsen af det svære fag- og symbolsprog. Sprogbrugssitua6on eksempel 7 SkriZlig forklaring, konklusion I fysik i 7. klasse går klassen frem ezer en forsøgsbeskrivelse når de skal lave forsøg med at brænde kalk. Den indeholder: materialeliste fremgangsmåde spørgsmål om hvad der er sket med den brændte kalk Læreren 6lføjer afslulende spørgsmål om hvad eleverne har fundet ud af vedr. kalkens udseende og egenskaber, og sæler dem derved i en sprogbrugssitua6on hvor de skrizligt skal overskue hele forsøget og forholde sig 6l det de har lært af forsøget. 26

27 Kendskab og anvendelse forskellige sprogbrugssitua6oner udgangspunkt i hverdagssproget opbygning af fagsproget anvendelse af fagsproget og afslulende refleksion og opsamling på den ny viden. Sprogbrugssitua6on eksempel 8 Mdl. dialog og udfyldning af skemanotat 6l forståelse af sammenhænge Eleverne i 4. kl. skal i N/T læse 3 forskellige tekster om gribbe. For at få dem 6l at arbejde med sammenhængen mellem gribbens levesteder, den måde den er skabt på, og dens føde har læreren udarbejdet et skemanotat som de skal udfylde. Arbejder de to og to, har de sam6dig fordel af den undersøgende dialog de kan have. 27

28 Sprogbrugssitua6on eksempel 8 fortsat Sprogbrugssitua6on eksempel 9 - Hverdagssprog, symboler, grafiske apildninger I matema6k skulle eleverne i 8. kl. sammenligne 2 tal ved at bruge beskrivelser i sprog (skrive med egne ord), matema6ske symboler og tal samt illustra6oner/grafiske apildninger. 28

29 Sprogbrugssitua6on eksempel 9, fortsat EZer Arne- Hansen Læseforståelse i fag 2011 Hvorfor sprogbrugssitua6oner? Det dialogiske og undersøgende er fremtrædende det støler forståelse Der kan sikres varierede gentagelser det støler læringen Mundtligt, skrizligt, læst, mul6modalt sprog kan spille sammen og veksle ezer formål det gør det muligt at 6lgodese mangfoldige formål på en hensigtsmæssig måde Det er let at bevæge sig fra hverdagssprog 6l fagsprog og symbolsprog det slår bro mellem elevernes viden og den faglige viden 29

30 Læs mere Arne- Hansen, Susanne (2011): Læseforståelse i fag og udvikling af læsevejlederens rolle som medprak7ker - Et ak7onslæringsprojekt i Gladsaxe kommune. UCC. hlp:// i- fag- og- udvikling- af- laesevejlederens- rolle- som- medprak6ker/ laeseforstaaelse_i_fag.pdf Gibbons, Pauline (2002): Scaffolding Language, Scaffolding Learning. Teaching Second Language Learners in the Mainstream Classroom. Heinemann. Hammond, Jennifer (2012): Mundtlig sprogudvikling som bro 6l literacy: S6lladsering af læring hos australske elever med engelsk som andetsprog. i Viden om læsning nummer 12, hlp:// content/uploads/hammond.pdf Herholdt, Lene (2012): Undervisning i læseforståelse og skrivekompetence i dansk og andre fag hvorfor, hvad og hvordan. Na6onalt videncenter for læsning. hlp:// om/laesning- det- grundlaeggende/ laeseforstaaelse/ Herholdt, Lene (2013): Faglig forståelse gennem samspil mellem skrivning, læsning og mundtlighed sprogbrugssitua6oner i fag i Madsbjerg og Friis, Skrivelyst i fagene. Dansk psykologisk forlag. 30