BURresurni. Vedligelwld cifg- -fælles milen og principper ... o z <.9 z UJ. er i= >-...J Z Li: UJ O ~ I- UJ 0- er I er Z

Transkript

1 BURresurni KONTOPLN STM OPLYSNINGER OPELING HJÆLPEMILER NVISNINGER TERRÆN UV. B. INV. B. UJ <.9 er <.9 UJ UJ Z Z O O UJ Z er O UJ Z <.9 i= UJ C/) er <.9 UJ UJ er i= <.9 UJ C/)...J UJ Z C/) I- Z Z UJ <.9 O-...J UJ I- Z...J UJ O- >-...J Z Li: UJ O I- UJ 0- a:l l;!( I- Li: i= er Z I- :::> Il: UJ <3 J UJ Z UJ er UJ C/)...J tsl :::> () er I er Z UJ O- tsl > Cl Z C/) LL. UJ O LL. O- O >- I- Z et O UJ O O a: 0- LL. O - l- C/) u. a:l :::> O O- C/)... TERRÆN UVENIG BYGNING INVENIG BYGNING Vedligelld cifg- me -fælles milen g principper

2 Fælles rden -. "'I Med støttefra BUR har statslige g kmmunale bygherrer med BPS sm krdinatr nu udviklet en fælles rden fr bedre at kunne krdinere vedligehld gfr at kunne sammenligne verrdnede vedligehldsd.ta mellem de enkelte frvaltninger. Hvis resultatet anvendes aftilstrækkelig mange bygningsfrvaltninger kan vi m få år have mange væsentlige erfaringstal at beslutte på, når g"endmme sll vedligehldes. OREN Figur 3: Fælles rden POLITISK Et samarbejde mellem landets største kmmuner g de stre statslige byggeadministratiner, med øknmisk tilskud fra Byggeriets Udviklingsråd, er resulteret i BPS-publikatin 66: vedligehld af ejendmme - fælles rden, en vejledn ngfr plitisk/øknmiske beslutningstagere, samt BPS-publikatin 67: fælles principper fr vedligehld af ejendmme, en håndbgfr de teknisk/faglige bygningsansvarlige. ette udviklingsarbejde har åbnet fr udveksling af erfaringer g viden blandt bygningsfrvaltere, der fremver kan gøre vedligehld af ejendmme både billigere g bedre. RIFT FOREBYGGENE VELIEHOL FHJÆLPENE VELIGEHOL OPRETNING FORSYNING RENHOL RIFT Figur 1: Ensartet terminlgi Prjektets frmål har været at udvikle en mulighed fr sammenligning af nøgleinfrmatiner fr vedligehld af ejendmme mellem frskellige bygningsfrvaltninger. et kræver en disciplinering gennem et sæt af regler g principper, der er så enkle, at alle finder det lønsmt at tage dem til sig, - g sm er så åbne, at mange rganisatiner kan deltage uden stre ændringer i etablerede rutiner. et kræver en ensartet terminlgi fr vedligehld (figur 1), g at man er enige m principperne fr en fælles pdeling af vedligehldsdata (figur 2). 7Te jrvaltningslag En rganisatin, der varetager vedligehld af ejendmme, mfatter fte tre frvaltningslag, der skal samarbejde: et plitisk/øknmisk, et øknmisklteknisk g et teknisk/fagligt. En del af målsætningen pfyldes ved at etablere et fælles sprg, der sikrer, at infrmatiner g data bliver frstået lige gdt i alle 3 lag. et er sket ved at fastlægge enfælles rden fr vedligehld af ejendmme (figur 3). En anden del af målsætningen realiseres ved at finde en struktur fr PRINCIPPER Figur 4: Fælles principper Figur 5: Grundmdel l POLITISK TEKNISK TEKNISK FGL. POLITISK OPELING C' ii: 2i li: :.:: LOKLISERING KTIVITETEN Figur 2: Fælles pdeling afvedligehldsdata baseret på sted g handling Figur :..1f:0Jfinering g sammenligning

3 ORGNISTION ORGNISTION B Fælles principper PrOJektresultatet mfatter gsåfælles principper; der er et værktøj til brug inden fr den mklte frvaltning, dels til krdinering af vedligehldsaktiviteteme, dels fr dkumentatin af interne vedligehldsdata. ORGNISTION C Figur 7: Grundmdellen giver frihed uden at mindske referencen til fællesskabet håndtering af vedligehldsaktiviteter, så de kan detaljeres efter hver enkelt frval tnings/rganisatins individuelle behv, men vel at mærke efter ensartede retningslinier. et er sket gennem udviklingen af de fælles principper fr vedligehld af ejendmme (figur 4). Grundmdel Opfyldelsen af en tredie del af målsætningen blev at afklare det største fælles mål blandt detailstrukturer fr håndtering af data, sm umiddelbart kan tages i anvendelse af flest mulige frskellige vedligehldsrganisatiner. et er sket ved at definere en grundmdel (figur 5). Grundmdellen er baseret på de tre væsentligste frhld, nemlig strømmen afinfrmatiner mellem teknikeren g den udførende samt bygningernes hvedtype g anvendelse. Ved en ensartet krdinering i den enkelte vedligehldsrganisatin, kan der nu etableres relevante sammenligninger af verrdnede data på tværs af frskellige rganisatiner (figur 6). Grundmdellen er så enkel, at alle kan være fælles m den (figur 7). ermed bliver beslutningstagernes grundlag fr sammenligning af data på tværs af de enkelte frvaltninger mulig. en bygningsansvarlige i hver enkelt rganisatin har samtidig mulighed fr at udbygge sin rganisering af ejendmsvedligehld med udgangspunkt i grundmdellen, til brug fr krdinering af vedligehldet i sin rganisatin. Principperne indehlder muligheden fr etablering af nøgleirifrmatiner; der verrdnet er ensartede g dermed sammenlignelige med tilsvarende data fra andre frvaltninger. På samme måde sm den fælles rden skaber en ensartet terminlgi inden fr mrådet vedligehld, så tjener den fælles pdeling til at etablere en grundlæggende struktur, der er fælles fr alle vedligehldsrganisatnens mråder (figur 8). Fælles pdeling N år terræn er skilt ud, er det både frdi vedligehld af terræn er så frskelligt fra vedligehld af bygningerne, g fr at kunne udskille disse mkstninger, således at bygningernes øknmi står renset. KTIVITET Opdelingen af vedligehld i bygning udvendig (klimaskærn) g bygning indvendig begrundes i de t frskellige sæt af påvirkninger. et udvendiges afhængighed af samspillet mellern klima, knstruktiner g materialer. et indvendiges stre afhængighed af anvendelsen/brugerne (se frsiden). Grundmdellen dækker alle vedligehldets mråder: kntplan, stamplysninger, hjælpemidler g anvisninger, struktureret så de er i verensstemmelse med den fælles pdeling. Sm figur 9 viser skal det være m uligt fr en given rganisatin at arbejde med detaljen, f.eks. udvidet kntplan VELIGEHOL FHJÆLPENE FOREBYGGENE STE OPRETNING TERRÆN UVENIG BYGNING INVENIG BYGNING Figur 8: Principperne bygger på den fælles Pdeling g en grundlæggendefælles terminlgi RIFTSKTIVITET: VELIGEHOL F O FOREBYGGENE VELIGEHOL FHJÆLPENE VELIGEHOL OPRETNING FP FB S H F O PERl0ISK STYRET BEHOVSSTYRET LM. SKE HÆRVÆRK FORSIKRINGSSKE OPRETNING Figur 9: riftsaktiviteten»vedligehld«kan pdeles efter behv i den enkelte frvaltning

4 OKUMENTERING KONSTTERING UFØRELSE BESLUTNING Figur 10: Samme enkle vedligehldscyklus mkring det enkle arkiv med hængemappen g den edb-styrede database Figur 11: atabasens arkiver anvendes fte iflere affaserne i en vedligehldscyklus) g kan være frbundet til hinanden på mange måder. enne frenklede fremstilling er yderligere detalj"eret i prjektresultatet eller kmpnentregistrering, uden at mindske referencen til fællesskabet. et frudsætter, at man fasthlder den fælles pdeling med sted g fag sm det grundlæggende i relatin til kntplan g stamplysninger samt hjælpemidler g anvisninger (se figuren på frsiden). vedligehldsfrvaltningen. lt andet er tal g papir. På dette tidspunkt defineres hvad, hvr, hvilken kvalitet, udførelsesmetde g pris. Vedligehldscyklus Rapprterne bygger på en bred enighed m, at al frnuftig vedligehld kun kan gennemføres på grundlag af regelmæssige besigtigelser. vs. knstatering af behvet fr vedligehld, herunder evt. vurdering af kmmende års større vedligehldsarbejder. ette fører til en naturlig aktivitetscyklus bestående af knstatering, beslutning, udførelse g dkumentatin. et er den samme uanset infrmatinsniveau (figur 10). Vedligehldscyklus er en regelmæssig - typisk årlig - vurdering af en ejendms vedligehldsbehv, g gennemførelse af vedligehldsaktiviteter. I denne cyklus fr vedligehld har man behv fr hjælpemidler, der respekterer t centrale frhld, nemlig den faglige bedømmelse af bygningens tilstand, der skal sikre, at vedligehldsindsatsen sker efter et reelt behv, samt aktiviteterne, der sker mellem den bygningsansvarlige g håndværkeren. et tidspunkt, hvr der er en kntakt mellem tekniker g håndværker m vedligehldsarbejder, er det eneste tidspunkt, hvr der sker nget knkret med ejendmmen, sm kan styres af HJælpeskerner I prjektet er udviklet hjælpeskemaer fr infrmatiner både på niveau med grundmdellen g fr en udvidet mdel. e skal sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af vedligehldscyklus, herunder indsamling af data g placering af disse i arkiv/database, så de på et hvert tidspunkt i cyklus eller senere kan genfindes g genanvendes. Hjælpeskemaet fr grundmdel (figur 11) viser det minimum af data, sm kan danne grundlag fr en større detaljeringsgrad på bestemte vedligehldsmråder. et er kendetegnende fr grundmdellen, at alle plysningerne i hjælpeskemaet autmatisk fremkmmer under vedligehldscyklus. e repræsenterer en væsentlig erfaringspsamling, der er uundværlig både i efterfølgende cyklus g til brug fr sammenligninger. TO STMOPLYSNINGER KONSTTERI NG BESLUTNING I:::(.:}y::u/':I UFØRELSE OKUMENTERING r-----r-- T U I I-- >- I--..!...!- 3 "" æ - > > t- :::> x ::> 6 c ti <ti;; b t- " )( x x F X I;.; :}(:\{: :::):] 1:::(::): ::///:1 1::?\ y:::::):\+1 H:}::::::::U/\:I 1://)/t:H:::d 9 4 F )( er W >>- c c F>} U:<:/::::I Ft:?U\:}:q -e- t- " " I INT. Q. :5 «U. Q. O ::> " > er Z :> c :::> -J «W i= 20 G 20 m2 verkørsel rettes p 21 MU 30 Ibm. tagrygning gennem;jås M 25 stk vinduer males M Kntr nr. 15, 16, 17 g 18 males Figur 12: Eksempel på strukturen er: Q. «u. Z c hjælpeskemaet fr grundmdellens dataniveau

5 Prjektets gennemførelse I september 1983 afhldt BPS-centret et medlemsmøde med titlen»drift g vedligehld - erfaringer fra praksis«. BPS BPS vedligehld af ejendmme - fælles rden fælles principper fr vedligehld af ejendmme en vejledning fr plitisk/øknmiske beslutningstagere en håndbg fr de teknisk/faglige bygningsansvarlige I frlængelse heraf tg Odense kmmune ved verarkitekt Jørgen Thmsen initiativ til at søge indsatsen inden fr den ffentlige sektrs vedligehldsarbejde krdineret i samarbejde med BPS. I prjektets prgrammeringsfase blev gennemført en mfattende intervierunde blandt statslige g kmmunale bygningsfrvaltninger. Resultatet af denne intervierunde udgjrde et væsentligt grundlag fr prjektets første fase, der startede i april En fælles rden sm første delresultat Prjektets første delresultat, der udkm i juni 1986, var BPS-publikatin 45: bygningsvedligehld - fælles rden. et væsentlige i dette resultat var, at prjektgrupperne fik afgrænset begrebet bygningsvedligehld, etableret en struktur fr bygningsdrift g bygningsvedligehld g skitseret mulige fælles principper fr vedligehld. Prjektets ledergruppe besluttede, at der skulle anvendes en terminlgi, der har sin rd i BUR-rapprten: Planlægning af driftsvenlig byggeri en anvisning, ktber enne terminlgi er videreudviklet i prjektets anden fase. Prjektresultatet er krdineret med ajurføring af EJENOMSVELIGEHOL KOORINERING BPS-publikatin maj BPS-publikatin maj Figur 13: BPS-publikatin 66 er en vejledning fr plitisk øknmiske beslutningstagere Figur 14: BPS-publikatin 67 er en håndbg fr de teknisk faglige bygningsansvarlige KYS-kntplanen i Krdineringsudvalget vedrørende Statsbyggeri g med Byggestyrelsens frarbejder til den bekendtgørelse m bygningsdrift, der vedrører byggeri sm er mfattet af Byggeskadefnden. BPS-publikatin 45 er derfr udgået g erstattet af BPS-publikatin 66, der er en del af det afsluttende prjektresultat. BPS-publikatin 66 er en vejledning, der verrdnet dkumenterer sammenhængen i vedligehld af ejendmme, g sm derfr er rettet md de plitisk/ øknmiske beslutningstagere. 10 mjilgrupper g t publikatiner et afsluttende prjektresultat, der udkm i maj 1988, er delt i t BPSpublikatiner, der retter sig md t frskellige målgrupper inden fr de frskellige frvaltningslag i en ffentlig vedligehldsrganisatin. BPS-publikatin 67 er pbygget sm en praktisk håndbg fr teknisk/ faglige bygningsansvarlige, der har vedligehldets prblemer inde på livet til hverdag. en mfatter intrduktin af de fælles principper g fælles pdeling sm princip både i grundmdel g med eksempler. en indehlder beskrivelse af stamplysninger g kntplan i grundmdel g med udvidelser. I publikatinen anvises, hvrdan et hjælpeskema i grundmdel g udvidet mdel kan anvendes gennem alle faser i en nrmal vedligehldscyklus. Vedligehld af ejendmme - fælles rden g principper Støttemdtager: BPS-centret Byggeriets Planlægnings System r. N eergaards Vej 5 E 2970 Hørshlm. Telefn Frmand fr prjektets ledergruppe: fd. ark. Ole østergaard, Århus Kmmune. Prjektleder: Ole Rasmussen, BPS-centret. Prj ektdeltagere: Prjektet er gennemført med deltagelse fra de fem statslige bygherrer: SB, Frsvarets Bygningstjeneste, GtO, Pst- g Telegrafvæsenet g Undervisningsministeriets Byggedirektrat, g fra de fire primærkmmuner: København, Odense, Århus g albrg. Faglige sekretærer: Steen Scrøder, Crne & Kch V /S Tm Pulsen, lex Pulsens rkitektkntr /S Ole Nielsen, /S Samfundsteknik BPS-publikatin 66: Vedligehld af ejendmme - fælles rden 4-hæfte. 36 sider. Illustreret. Pris 300,00 kr. excl. mms BPS-publikatin 67: Fælles principper fr vedligehld af ejendmme 4-hæfte. 108 sider. Illustreret. Pris 500,00 kr. exc!. mms Samlet køb af BPS-publikatin 66 g 67: Pris 650,00 kr. excl. mms

6 Efterskrift et, der eftersøges inden fr vedligehld af ejendmme, er det bjektive mål fr bevarelse af bygningsværdierne, hvad enten der med værdier menes kapitalapparat eller brugsværdien. et er vanskeligt at etablere en målestk herfr. På trds af dette, er det nødvendigt at finde en sådan målestk. Kvalitetssikring En metde består i at kvalitetssikre vedligehldet. Hvedingredienserne i denne sikring er: Plitisk målsætning Veldefineret rganisatin ækkende uddannelse Systematik i såvel planfasen sm driftsfasen. Tilbageføring af erfaringer Når hertil lægges et kmmende landsdækkende fællesskab mkring vedligehld, åbnes den enkelte vedligehldsrganisatin md mverdenen, således at erfaringer kan udveksles med andre vedligehldsrganisatiner, g erfaring er et langt bredere g mere anvendeligt begreb end sammenligning. I sidste ende må kvalitetssikring af vedligehldet ses sm en prces, der tager sin begyndelse allerede ved byggeprjektets start. Gennem at integrere driftsviden g driftssynspunkter i arbejdet hs alle byggeriets parter. Selv i en hel del af dagens nybyggeri er det fr en driftsafdeling sm at vertage en ældre bygning uden dkumentatin. et virker sm m byggeprjektets infrmatinsmateriale falder i»et strt hul«ved afleveringen. Fremver er det nødvendigt at vedligehldsaspekterne repræsenteres allerede fra byggeprjektets start. ette kan pnås ved en systematik i prjekteringen, der tilgdeser vedligehldet, således at vedligehldsinfrmatinerne direkte kan udtrækkes af det samlede prjektmateriale. Hele driftssiden er gså taget med i den kvalitetssikringsrefrm, sm fr øjeblikket gennemføres af Bligrninisteriet. Vinder denne udbredelse til andre dele af byggeriet (amt, kmmune samt privatsektren), g følges den p med peratinelle vejledninger, etableres en str del af fællesskabet ad denne vej. Ft: Peter Præstrud Samtidig må det dg ses i øjnene, at en effektiv systematik i sidste ende kan medføre en høj kmpleksitet g en frøget infrmatinsmængde. agens svar på dette er sm bekendt anvendelse af datamaskiner. Til gengæld byder fremtiden så gså på nye mråder sm: Fremtiden Fremtiden fr vedligehld af ejendmme er afhængig af disse fællesskaber g standarder. Uden dem vil de enkelte rganisatiner frtsætte arbejdet på hver sin måde. Frskellige kntplaner, bygningsklassificeringssystemer g metder vil sætte en mur fr udvekslinger. Etableres fællesskabet, er vejen åben fr langt mere effektivt vedligehld, hvad enten denne effektivitet benyttes til øget brugertilfredshed, æstetik eller styring af kapitalapparatet. Men - det frudsætter en fælles rden g fælles principper. Frudsigelse af levetid fr bygningsdele g behandlinger Vedligehldspriskatalger på datamedier Nye prjekter med alle vedligehldsinfrmatiner på datamedier Ttaløkmmiske beregninger af hele bygværkets levetid Optimering af vedligehld gennem simuleringer Landsdatabaser med fælles vedligehldsplysninger BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er prettet ved lv af 19. maj 1971 mfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til pgave atfremmefranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet g prduktivitet samt dets knkurrencedygtighed på et internatinalt marked. Sm et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virke fr, at der gennemføres frsøgs- g udviklingspgaver af betydningfr byggeriets udviklin/tj g at resultaterne heraf udbredes g udnyttes. I BUR-resumeer, der ffentliggøres fra afsluttedefrsø/tj kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. B UR-rapprteringer, der ffentliggøres fra afsluttede frsø/tj kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat. BUR-rapprter, der ffentliggøresfra afsluttedefrsø/tj kan købes i Byggecentrums Bghandel, vester Vldgade 94, 1552 København K, telefn , telefax samt i Statens Infrmatinstjeneste, pstbks 1103, 1009 København K, telefn g gennem bghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Strmgade 10, K-1470 København K, telefn , telefax YV BOGTRYK-OFFSET GLOSTRUP ISSN