job på vej... op i den blå luft Mange flere kunne have et privat job i dag, hvis ikke

Transkript

1 12. MAJ KONKURRENCEEVNE job på vej... op i den blå luft Mange flere kunne have et privat job i dag, hvis ikke så mange mennesker havde forladt arbejdsmarkedet i de første år af opsvinget, viser nye ADAMberegninger. Og så kunne skatten samtidig være sat 12 pct. ned... Omkring private job er forsvundet op i den blå luft siden 1993, fordi konkurrencen om arbejdskraft er blevet skærpet. Og frem til 2003 vil yderligere private job forsvinde samme vej - alt sammen fordi den stigende offentlige beskæftigelse sammen med orlovsordninger, overgangsydelse og efterløn presser lønnen op på den øvrige del af arbejdsmarkedet - og dermed stiller danske virksomheder dårligere i konkurrencen mod udlandet. Det viser beregninger fra DA foretaget ved hjælp af Danmarks Statistiks økonomiske model, ADAM, der også benyttes af regeringen. Modellen bygger på de seneste 50 års erfaringer fra det danske arbejdsmarked og fortæller derudfra, hvordan blandt andet beskæftigelse, arbejdsstyrke og løn vil udvikle sig i forhold til hinanden. Massivt pres på arbejdsstyrken Fra 1993 til 1998 steg den offentlige beskæftigelse med godt personer. Siden 1993 har orlov, overgangsydelse, efterløn og stigende offentlig beskæftigelse drænet arbejdsstyrken for så mange, at det allerede i 1998 havde kostet nye private job. Desuden beskar orlov, overgangsydelse og efterløn tilsammen arbejdsstyrken med personer. Det øgede konkurrencen om den tilbageværende arbejdskraft og fik lønningerne til at stige 2,6 procentpoint hurtigere, end de ellers ville have gjort, viser beregningen. Indskrænkninger af arbejdsstyrken slår igennem på løn og konkurrenceevne med en vis forsinkelse, og derfor er det, ifølge ADAM, først i disse år, den private beskæftigelse betaler prisen for den kraftige vækst i orlov, overgangsydelse, efterløn og offentlig beskæftigelse, der fandt sted tilbage i Hvis den offentlige beskæftigelse og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet stiger fortsat som forudsat i beregningerne, vil presset på lønnen i den private sektor forblive på samme niveau i den næste årrække, og tabet af nye job vil fortsætte og nå op på i alt ca i år Større lønstigninger end i udlandet De danske lønomkostninger er fra steget hurtigere end i udlandet. Inden for bygge- og anlægssektoren har den årlige danske lønstigningstakt været højere end udlandets i en lang årrække, men i voksede forskellen fra én til to pct., hvor den har ligget siden. I fremstillingserhvervene lå den årlige lønstigningstakt på niveau med udlandets i , men siden er den steget så meget, at lønninger inden for denne sektor nu vokser næsten halvanden pct. LØN To tredjedele af de årlige lønstigninger aftales på de enkelte virksomheder. Side 3 Selv med nye efterlønsregler forlader mindst flere ældre arbejdsmarkedet. Side 4 Det er en særdeles god forretning at indbetale det nye efterlønsbidrag til a-kasserne. Side 6

2 12. MAJ 1999 SIDE 2 hurtigere end i udlandet. Tilsvarende er lønnen inden for handel og service siden 1997 vokset knap én pct. hurtigere end det gennemsnitlige niveau i de vigtigste samhandelslande. Den forværring af konkurrenceevnen kunne være undgået og ligefrem vendt til en forbedring, hvis den offentlige beskæftigelse og tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet ikke var øget siden 1993, viser de nye ADAM-beregninger. Skatten ned med 12 pct. Ifølge den del af beregningerne, der vedrører den offentlige beskæftigelse, kunne den almindelige dansker samtidig have fået en gradvis skattelettelse på i alt 12 pct. over perioden , hvis ikke staten skulle have finansieret den øgede offentlige beskæftigelse. Statens besparelser ville give plads i det offentlige budget til at sænke skatteprocenten så meget - til trods for at statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge samtidig ville stige i en periode, indtil det private arbejdsmarked havde opsuget den ledige arbejdskraft. Isoleret set kræver nye offentlige arbejdspladser netop højere skatteindtægter eller besparelser på andre områder, mens private arbejdspladser i sig selv øger skattegrundlaget og bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet. Mere beskedent direkte pres Det er et indirekte pres, som den offentlige beskæftigelse og brugen af orlov, overgangsydelse og efterløn lægger på lønudviklingen i den private sektor. Det lægger så at sige en skjult bund under de direkte lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Samtidig lægger nye love, regelændringer, statsindgreb i overenskomster mv. også et direkte pres på udviklingen i arbejdsomkostningerne i den private sektor. Over de seneste 10 år har nationale ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Konsekvensberegninger De nye beregninger er udført på Danmarks Statistiks økonomiske model ADAM. Konsekvenserne af offentlig beskæftigelse, orlov, efterløn og overgangsydelser er for beregnet som forskellen mellem et grundforløb, der følger periodens faktiske økonomiske udvikling, og et alternativt forløb, hvor den offentlige beslæftigelse og de tre ordninger fastfryses på 1993-niveau. For perioden 1998 til 2003 følger grundforløbet Danmarks Statistiks fremskrivninger og de seneste prognoser fra Økonomiministeriet (1998), dog fastlåses den offentlige beskæftigelse i år 2000 på et uændret niveau. Teknisk er skatteprocenten desuden nedsat svarende til en skattelettelse på 12 pct. i det alternative forløb for at korrigere for den finanspolitiske effekt på købekraft mv., der i grundforløbet følger af den øgede offentlige beskæftigelse. Når købekraften øges, stiger den indenlandske efterspørgsel også og er med til at øge konkurrencen om arbejdskraft yderligere. Disse afledte effekter er der imidlertid korrigeret for i ADAM-beregningerne, så de viser den rene effekt af tilbagetrækning og øget offentlig beskæftigelse. De angivne effekters præcise størrelse skal tages med forbehold, da beregningerne fx ikke tager højde for konsekvenserne af de ændrede efterlønsregler og den aktuelle arbejdsmarkedspolitik. Beregningerne viser dog entydigt, at de fire faktorer har lagt et væsentligt opadgående pres på lønnen. love mv. således i gennemsnit tegnet sig for omkring seks pct. af de samlede årlige stigninger i virksomhedernes arbejdsomkostninger, viser andre nye DA-tal. Det gælder fx øgede bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, højere præmier på arbejdsulykkesforsikringer og indførelsen af arbejdsgiverbidraget i Se også artikel side 3. Læs mere om DA s nye ADAM-beregninger i det baggrundsnotat, der findes som link fra artiklen i internetudgaven af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda - på adressen under nyheder. fla

3 12. MAJ 1999 SIDE 3 LØN To tredjedele af lønstigningerne på det private arbejdsmarked bliver givet på de enkelte virksomheder. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælper Klaus Langhoff-Roos Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: Mere og mere lokal løn Lønforhandlingerne på DA/LO-delen af det private arbejdsmarked er rykket tættere og tættere på virksomhederne. Nye DA-tal viser, at det i 1998 var to tredjedele af de årlige stigninger i løn- og arbejdsomkostninger, der blev forhandlet direkte mellem arbejdsgiver og arbejdstager på de enkelte virksomheder. Hovedparten af disse omkostninger skyldes lokale lønstigninger, især på områder med mindstebetaling og minimalløn. For ti år siden blev knap halvdelen af de årlige stigninger i løn- og arbejdsomkostninger fastlagt på brancheniveau. I dag omfatter brancheaftalerne imidlertid kun 25 pct. af den årlige udvikling i omkostningerne, selv om både udbygningen af arbejdsmarkedspensioner og lønudviklingen på normallønsområderne aftales på brancheniveau. I det store regnestykke har de aftaler, der indgås mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer, endnu mindre betyd- Arbejdsstyrken må øges på andre måder ARBEJDSMARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening ning. Sidste år blev kun én procent af virksomhedernes samlede omkostningsudvikling aftalt ovenfra mellem DA og LO. Det skal dog ses i sammenhæng med, at staten med indgrebet i storkonflikten sidste forår pådrog sig et større ansvar end sædvanlig for virksomhedernes omkostningsudvikling. Over de seneste 10 år har de direkte effekter af love, statsindgreb i overenskomster mv. udgjort i snit seks procent af de årlige stigninger i virksomhedernes arbejdsomkostninger. Det er bl.a. indførelsen af arbejdsgiverbidraget, højere præmier på arbejdsulykkesforsikringer og større bidrag fra virksomhederne til AER, Arbejdsgivernes Elevrefusion, der med årene har haft den effekt, viser DA-tallene. Som omtalt i forsidehistorien øver den stigende offentlige beskæftigelse mv. også et betydeligt indirekte pres på lønnen i den private sektor. fla Regeringens ændring af efterlønsreglerne vil næppe kunne standse flugten fra arbejdsstyrken. Selv i bedste fald - nemlig hvis alle, der bliver berørt negativt af de nye regler, bliver flere år på arbejdsmarkedet - vil flere seniorer mellem 60 og 67 år trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er mildest talt ikke godt nok. I særdeleshed for lidt til at sikre, at arbejdsstyrken ligefrem vokser, som regeringen selv ser som en afgørende betingelse for at sikre velfærdssamfundet. Befolkningsudviklingen betyder som bekendt, at der bliver flere ældre og samtidig færre unge til at tage over, hvor de ældre slipper. I finanslovsudspillet sidste år slog regeringen fast, at det var nødvendigt at udvide arbejdsstyrken med frem til år Det mål har regeringen imidlertid allerede fraveget. Af den nyeste finansredegørelse fremgår det, at man nu - et halvt år senere - kun forventer at udvide arbejdsstyrken med frem til år Regeringen har formentlig ikke vilje til at stramme reglerne om efterløn inden for overskuelig tid. Det stiller så meget desto større krav til regeringens øvrige indsats for at udvide arbejdsstyrken. Blikket kan med god grund rettes mod bl.a. uddannelsesområdet. Som omtalt i sidste udgave af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda kan arbejdsstyrken udvides permanent med mindst personer, hvis de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelser. Et andet stærkt tiltrængt initiativ er at bremse eller vende væksten i den offentlige beskæftigelse. Den er vokset så meget de seneste år, at den stigende konkurrence om arbejdskraften og den deraf følgende høje lønstigningstakt har udhulet den danske konkurrenceevne. Det har allerede betydet et stort tab af private arbejdspladser. Alligevel vil regeringen fortsat øge den offentlige beskæftigelse de næste år. Det er helt enkelt ikke holdbart. Flugten fra arbejdsmarkedet bliver ikke nem at stoppe. Men for hver dag, der går, bliver det mere nødvendigt. Nu må regeringen koncentrere sin indsats om at fremme tilgangen til arbejdsmarkedet.

4 12. MAJ 1999 SIDE 4 Selv hvis alle, der bliver berørt af de nye efterlønsregler venter med at gå på efterløn, sker der alligevel en kraftig stigning i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet frem til Arbejdsstyrken er derfor fortsat under pres. Øget tilbagetrækning trods nye regler Mindst flere seniorer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i løbet de næste 10 år. Dermed slår den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet alle rekorder. Det sker, selv om de nye efterlønsregler får den største tænkelige effekt, og alle, som bliver berørt af de nye regler, bliver længere tid på arbejdsmarkedet, hvis de kan. Men det mest sandsynlige er, at regelændringerne ikke får så stor effekt, og at tilbagetrækningen derfor bliver endnu større end inden Det fremgår af en ny DA-analyse af de netop vedtagne efterlønsregler og deres betydning for den fremtidige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Analysen er en del af ArbejdsMarkedsRapport 1999, som DA udgiver i juni. Forsigtigt skøn I sagens natur er det yderst vanskeligt at sige noget sikkert om effekten af regelændringerne på så langt sigt, og derfor er alle analysens skøn udmålt til den forsigtige side det vil her sige til fordel for de nye reglers effekt. Under alle omstændigheder tegner analysen et billede af regelændringer, der kun får begrænset effekt på de ældres tilbagetrækningsmønster. På den anden side af 2010 kan de nye efterlønsregler vise sig at få en større effekt, men er selv da ikke stor nok til at forhindre, at flere seniorer end i dag trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det indebærer et tiltagende pres på arbejdsstyrken. Efterlønstal kan ikke sammenlignes Antallet af efterlønsmodtagere i dag og om ti år kan ikke længere umiddelbart sammenlignes, fordi folkepensionsalderen nu er sat ned til 65 år. Dermed kan kun de årige kalde sig efterlønsmodtagere, mens alle årige nu er folkepensionister i stedet. Antallet af efterlønsmodtagere falder derfor i statistikken men det er langt fra det samme som, at seniorernes reelle tilbagetrækning også falder. Tværtimod. Udsigt til en kvart million før reform Med det hidtidige sæt af efterlønsregler og tilbagetrækningsmønster var der udsigt til, at antallet af efterlønsmodtagere ville vokse til i Det er knap flere end i dag (jf. den øverste kurve i figuren). Stigningen skyldes ikke kun flere ældre, men også at stadig flere af dem opfylder kravene til at gå på efterløn. Med de nye efterlønsregler er der udsigt til, at tilbagetrækningen, i stedet for , stiger med mindst om 10 år. Da når den samlede tilbagetrækning op på minimum (jf. den midterste kurve). I de indgår såvel årige efterlønsmodtagere som årige folkepensionister der ellers ville være på efterløn, men nu regnes med som folkepensionister, fordi pensionsalderen er sænket til 65 år (jf. den nederste kurve i figuren). Selv om alle de, der bliver berørt af de nye efterlønsregler, bliver længere tid på arbejdsmarkedet, vil der alligevel ske en hurtig vækst i seniorernes tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så flere end i dag har trukket sig tilbage i Ikke alle berørte reagerer Effekten af de nye regler kan dog meget vel vise sig at blive langt mindre: For det første er det langt fra givet, at alle, som berøres af de nye regler, ombestemmer sig og venter med at gå på efterløn. For det andet spiller effekten af de forskellige regler sammen.

5 12. MAJ 1999 SIDE 5 Den samlede effekt på tilbagetrækningen overdrives derfor i analysen, fordi den er beregnet som summen af effekterne fra hver af regelændringerne for sig, jf. faktaboksen. Der må fx antages at være et stort sammenfald mellem de personer, der venter med at gå på efterløn på grund af den nye pensionsmodregning, og de personer, der ikke vil forsikre sig med det nye efterlønsbidrag. Modregning med størst effekt Reglen om modregning af privat pensionsopsparing i efterlønnen har formentlig den største effekt på de ældres tilbagetrækning. Men reglen får dog maksimalt konsekvenser for personer i løbet af de næste 5 til 10 år det er dem, der allerede i dag har en betydelig pensionsopsparing. En faglært arbejder på DA/LO-området, der ikke har anden pensionsopsparing end sin arbejdsmarkedspension, mærker formentlig først konsekvenserne af den nye regel efter Effekten af reglen vokser dog med årene, efterhånden som flere og flere opnår store pensionsopsparinger. Den størst tænkelige effekt på personer i 2020 opnås, hvis samtlige beskæftigede og korttidsledige venter med at gå på efterløn, til de er fyldt 62 for at undgå modregning i efterlønnen. Beskæftigelsespræmie Hvis man fortsætter med at arbejde efter sin 62 års fødelsdag, udbetaler staten fremover en beskæftigelsespræmie. Præmien påvirker formentlig hovedsageligt beskæftigede, der alligevel havde tænkt sig at gå på efterløn som 62-årig eller senere. I DA s analyse antages det, at alle i den gruppe udskyder efterlønnen med et år og dermed bliver der måske op mod færre årige efterlønsmodtagere af den grund. Effekt af efterlønsbidrag uklar I analysen antages det, at det nye efterlønsbidrag vil resultere i færre efterlønsmodtagere om 10 år. Det tal er baseret på en undersøgelse, som Gallup ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A De nye efterlønsregler i hovedtræk: - Ændrede modregningsregler for pension, - mulighed for at opnå beskæftigelsespræmie - nyt efterlønsbidrag og krav om 25 års medlemskab af a-kasse, - øget mulighed for arbejde mod fradrag i efterlønnen, - ændring af efterlønsydelsen, herunder grundsats, - folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, - fremover udstedes et efterlønsbevis. Ændringerne er netop vedtaget og har virkning fra 1. juli har foretaget for DA i ugerne op til afmeldingsfristen hos a-kasserne. Det mest sandsynlige er dog et langt mindre antal, bl.a. i lyset af den seneste regelændring, der garanterer, at bidraget bliver betalt tilbage, hvis man alligevel vælger ikke at gå på efterløn (se også artiklen Stor gevinst ved efterlønsbidrag side 6). Øvrige ændringer trækker ned Der er risiko for, at de nye og mere fleksible regler for at kombinere arbejde og efterløn får seniorernes arbejdsudbud i timer til at falde. På den ene side er der nu bedre økonomi i at supplere efterlønnen med arbejde. På den anden side er det sandsynligt, at mange personer, der ellers ville arbejde på fuld tid, nu i stedet vælger at arbejde på deltid og supplere op med efterløn. Tilsvarende er der også risiko for, at de nye satser for efterløn virker negativt på arbejdsudbudet, da nogle personer får flere penge med de nye regler end de gamle. Nedsættelsen af folkepensionsalderen får umiddelbart ikke særlig stor effekt på arbejdsstyrken, men er med til at cementere det fald i de åriges arbejdsstyrke, der tegner sig for fremtiden. Dermed lægger ændringen automatisk et større pres på de yngres arbejdsudbud. Det nye efterlønsbevis forventes derimod ikke at få en nævneværdig effekt på det fremtidige tilbagetrækningsmønster. jhp

6 12. MAJ 1999 SIDE 6 Økonomisk set er det for den enkelte en rigtig god idé at indbetale det nye efterlønsbidrag og staten støtter derfor fortsat en tidlig tilbagetrækning. Stor gevinst ved efterlønsbidraget Det nye efterlønsbidrag er en yderst god investering, fordi staten giver de indskudte penge mange gange igen. Dermed giver staten fortsat et betydelig tilskud til en ordning, som gør det attraktivt at holde op med at arbejde flere år før den normale pensionsalder. Det viser en ny analyse, som DA har foretaget af de nye efterlønsregler og deres effekt på arbejdsstyrken. Størst udbytte af efterlønsbidraget får de ældste, da de ikke skal indbetale bidraget i så lang tid, førend de får det samme månedlige beløb udbetalt som de yngre. En 55-årig får fx sine penge 32 gange igen, hvis han går på efterløn, når han er 60 år. Men kun 20 gange, hvis efterlønnen udsættes to år. De yngste får pengene fem gange igen Også de yngste, der ifølge de nye regler skal indbetale bidrag til a-kasserne i mindst 25 år, får deres penge højt forrentet. En 35-årig får således sine penge fem gange igen ved overgang til efterløn som 60-årig. Investeringen er knap så god, hvis han venter yderligere to år. Staten giver da kun pengene 3½ gange igen men modregner så til gengæld ikke den private pensionsopsparing i efterlønnen. Samme 35-årig får den dårligste forrentning af sine penge, hvis han slet ikke går på efterløn, men i stedet blot vælger at få sin beskæftigelsespræmie udbetalt. Men selv i det tilfælde løber det rundt økonomisk for ham, fordi staten giver efterlønsbidraget 1,1 gange igen. Unge a-kassemedlemmer, der forventer at få en stor privat pensionsopsparing, har et noget mindre incitament til at betale bidraget. Især hvis de også ser det ordinære a-kassebidrag som primært en betaling for efterløn. I så fald halveres statens tilbagebetaling fra 3½ til 1,7 gange det indskudte beløb ved en efterlønsalder på 62 år. Kun utryghed grund til at fravælge Under alle omstændigheder giver beregninger af, hvor mange gange staten tilbagebetaler pengene, et klart billede af, at det ikke bør være økonomiske betænkeligheder, der afgør, om bidraget skal betales eller ej. I stedet kan et forhold som fx usikkerhed om efterlønsordningens fremtid tænkes at spille ind på betalingsvilligheden. Modregning kun for årige I beregningerne for de 60- og 61-årige er der ikke taget højde for den modregning af private pensionsopsparinger, der sker i efterlønnen, hvis de går på efterløn før deres 62 års fødselsdag. Den modregning rammer især personer, som har en stor pensionsopsparing. På nuværende tidspunkt er det især akademikere, der traditionelt har haft pensionsordninger i mange år. jhp Staten betaler efterlønsbidraget mange gange igen, og særligt de ældste tilskyndes økonomisk til at gå på efterløn. Men også for de yngste er der penge at hente, fx får en 35- årig sine penge mere end fem gange igen ved en efterlønsalder på 60 år.

7 12. MAJ 1999 SIDE 7 NOTA BENE Redigeret af Klaus Langhoff-Roos Tre mill. tabte arbejdsdage i arbejdsdage blev sidste år tabt som følge af arbejdsnedlæggelser. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Storkonflikten tegnede sig alene for tabte arbejdsdage, mens der resten af året blev tabt i alt arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser. Det var stadig mere end i 1996 og 1997, hvor der blev tabt henholdsvis og arbejdsdage. Industrien tegnede sig for halvdelen af sidste års tabte arbejdsdage, og heraf stod jernog metalindustrien for halvdelen. Rådighedsstatistik skal forbedres Socialministeriet har nu nedsat en følgegruppe, der skal løse de indkørings- og registreringsproblemer, som har været i forbindelse med den nye rådighedsstatistik for kontanthjælpsmodtagere. Problemerne med rådighedsstatistikken er bl.a. blevet påpeget i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda (nr. 2, 3, 4 og 7/99). Eksempelvis har dårligt samarbejde mellem kommuner og AF medført, at det officielle ledighedstal for kontanthjælpsmodtagere er sat for højt. Det skyldes, at et stort antal kontanthjælpsmodtagere er tilmeldt AF, selv om de har andre problemer end ledighed og fx modtager førtidspension eller sygedagpenge. Følgegruppen, der holder sit første møde den 17. maj, består af repræsentanter fra Arbejdsministeriet, Finansministeriet, DA, LO, Kommunernes Landsforening, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Den Sociale Ankestyrelse og Socialministeriet. Færre dagpengemodtagere Det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere faldt med fra februar til marts måned i år. Dermed er det gennemsnitlige antal dagpengemodtagere nede på personer. De samlede udbetalinger af dagpenge faldt i perioden fra 1,385 mia. kr. til 1,302 mia. kr. Danmarks Evalueringsinstitut vedtaget Folketinget vedtog forleden at oprette Danmarks Evalueringsinstitut. I forhold til det oprindelige lovforslag er bestyrelsen udvidet fra 11 til 27 medlemmer. DA og LO har fået tildelt hver tre pladser. De faglige lærerorganisationer og de studerende bliver også repræsenteret hver med fire pladser. Instituttet skal løbende evaluere uddannelsessystemet - fra bund til top. Evaluering af uddannelser uden for Undervisningsministeriets område kan dog kun ske efter aftale med de relevante ministerier. Det betyder bl.a., at AMU-uddannelserne ikke automatisk er omfattet af evalueringerne. Dom om eksklusivaftaler En lønmodtager kan ikke tvinges ind under en eksklusivaftale, hvis aftalen ikke eksisterede før ansættelsens påbegyndelse. Det fastslog Højesteret forleden i en ny dom om eksklusivaftaler. Danmarks Statistik retter I sidste nummer af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda blev det oplyst, at de statsansattes lønstigningstakt var steget fra 4,8 pct. i 4. kvartal 1998 til 5,7 pct. i det efterfølgende kvartal. Det var ikke rigtigt. Lønstigningstakten faldt faktisk til 4,6 pct. i 1. kvartal Danmarks Statistik havde ikke taget højde for ændret praksis i beregningen af pensionsbidrag for tjenestemænd. Tættere samarbejde med Grønland Arbejdsministeriet og Grønlands Hjemmestyre har indgået en rammeaftale om at udvikle samarbejdet om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Målet er bl.a. at forbedre de grønlandske AMU-uddannelser og effektivisere arbejdsformidlingerne. Medarbejdere fra hjemmestyret skal nu i en periode følge arbejdet i en dansk AF-region og i Arbejdsmarkedsstyrelsen.